Din Oegk-kontakt: Elitenyt uge 35 - Odense Eventyr Golfklub Kaj Balsner mobil: 4018 8532 e-mail: [email protected] Peter Launer Bæk 2’er ved DM Slagspil Det var uhyre tæt på, at Peter Launer Bæk kunne skrive endnu et dansk mesterskab på sit karriereresumé, da han i weekenden sluttede på en delt andenplads ved DM Slagspil i Gilleleje Golfklub. Banen var en stor udfordring for den danske amatørelite, men med runder i 74, 73 og 74 slag, leverede Peter Launer Bæk en stabil turnering. Det var kun ét slag fra vinderen. Peter Launer Bæk vandt sidste år DM Hulspil, og så var han jo også med på guldholdet i GE Money Bank Divisionen i 2011. Ole Sømark var også til start ved DM Slagspil, men missede cuttet til finalerunden. Sebastian Cappelen var utrolig tæt på PGA Touren Det kunne ikke være tættere på, at Sebastian Cappelen i søndags kvalificerede sig til PGA Touren. Efter en succesfuld periode på den underliggende Web.com Tour sluttede Cappelen på ranglistens 26. plads, da de 25 bedste sikrede sig en plads på PGA Touren til den kommende sæson. Men muligheden lever endnu. I de kommende fire uger spiller Web.com Tourens bedste mod nummer 125-200 fra PGA Touren om 25 ekstra billetter til golfverdenens fineste selskab i 2015. Næste stop er finalespillet Drømmen om at spille sig hele vejen til mesterskabet, som det skete i 2011, lever i Odense Eventyr, efter holdet tidligere på måneden sikrede sig andenpladsen i GE Money Bank Divisionens østkreds. Andenpladsen blev sikret efter uafgjort 9-9 i begge weekendens kampe 9. – 10. august mod Frederikssund lørdag og Furesø søndag. Lørdag var Ole Sømark og Frederik Andersen mændene i centrum for Eventyr. De sørgede som den eneste af de tre foursomes for en sejr, og de fulgte begge op med sejre i eftermiddagens singler. Der kom der også sejr til Peter Launer Bæk, mens Jonas Hansen delte sin single. Søndag kom Odense Eventyr alt for sent ud af starthullerne og tabte alle tre foursomes og var derfor bagud 0-6 inden eftermiddagens singler. Men der vågnede Eventyr op til dåd med sejre til Kristian Vindeløv, Jonas Hansen, Ole Sømark og Frederik Andersen. Bjarne Vestergaard Randbæk fik også et enkelt point, efter han delte sin single. Støt Vores Sponsorer DE Støtter OS Din Oegk-kontakt: Elitenyt uge 35 - Odense Eventyr Golfklub Kaj Balsner mobil: 4018 8532 e-mail: [email protected] Finalen spilles på Trelleborg til september Når guld, sølv og bronze skal fordeles mellem Danmarks bedste klubber, skal det ske på Trelleborg 20. – 21. september. Den første udfordring for Odense Eventyr er lørdagens semifinale mod Ikast, der vandt vestkredsen. Ikast er oprykkere i landets bedste selskab, men det skal man ikke undervurdere dem på. Odense Eventyr var jo et oprykkerhold, da guldet kom til Fyn i 2011. Håb om oprykning glippede Odense Eventyrs bedste damespillere kommer ikke til at styrte direkte igennem 1. division og op til GE Money Bank Divisionen. Muligheden levede ellers indtil lørdagens møde med Hjortespring på udebane 9. august. En sejr ville vise sig at række til en plads i oprykningsspillet, men det blev til et nederlag på 8-4. Den eneste sejr kom i hus ved Connie Them Donsager Jessen, der besejrede den 19-årige landsholdsspiller Julie Finne-Ipsen. Søndag blev sæsonen lukket ned med en storsejr på 12-0 over Jelling. Vinderholdet bestod af Mille Bærholm Hansen, Connie Them Donsager Jessen, Sofie Skalshøj Kolmos, Teresa Skalshøj Kolmos og Malene Jørgensen Støt Vores Sponsorer DE Støtter OS Din Oegk-kontakt: Elitenyt uge 35 - Odense Eventyr Golfklub Kaj Balsner mobil: 4018 8532 e-mail: [email protected] Suveræne herrer i spil til oprykning I ganske suveræn stil er herrernes andethold klar til oprykningsspillet til 2. division. Holdet sluttede i weekenden 9. – 10. august et meget fornemt grundspil med lutter sejre i de seks kampe, hvor modstanderne har været Svendborg, Barløseborg og Vestfyn. I denne weekend blev det til 11-3 over Barløseborg og 10-4 over Vestfyn. Med på holdet i weekenden var Nicolaj B. Andersen, Christian Darling Jensen, Frederik Frederiksen, Frederik Emil Hansen, Jacob Due, Michael Jørgensen, Yannick Araujo Larsen og Peter Nøhr Hemmingsen. Oprykningsspillet skal afvikles 6. september i Frederikssund. Sejr og andenplads til stabile Launer Bæk Sommeren bød på en flot individuel sejr til Peter Launer Bæk, da han vandt Barløseborg Elite Open efter en stabil præstation over 54 huller med en samlet score i 1 slag under par. Turneringen blev spillet 12. – 13. juli og var udover Peter Launer Bæk med deltagelse af en større flok Eventyr-spillere. Alexander Eckerdal sluttede på en fornem 10. plads lige udenfor præmierækken. Gustav Frimodt sluttede på 19. pladsen, Jacob Due blev nummer 25, Frederik Skafte blev nummer 31 og Mikkel Sø blev nummer 32. Kristian Pinderup Kristensen og Nicolaj B. Andersen sluttede udenfor finalefeltet. Det var ikke langt fra en sejr mere til Peter Launer Bæk, der sluttede på en delt andenplads ved Varderama Open i Varde Golfklub 2. – 3. august. Seniorerne rykkede til Odense Eventyr Dansk seniorgolf på topplan er blevet en vigtig del af Odense Eventyr ikke mindst takket være Connie Donsager Jessen, der har etableret sig blandt landets bedste, ligesom Mette Meyer også konkurrere med blandt de bedste. De to Eventyr-spillere var blandt værterne, da SEGAF Open blev spillet i Odense Eventyr 19. – 20. juli. Dog blev værtskabet ikke belønnet med en sejr. Connie Donsager Jessen var tættest på, da hun sluttede på andenpladsen dog med en solid afstand på otte slag til dronningen af dansk seniorgolf Else Kalstad. Mette Meyer sluttede på en delt femteplads. Hos herrerne tog Birger Bromann kampen fornemt op og sluttede på ottendepladsen syv slag fra førstepladsen. Per Justesen sluttede på 17. pladsen. Lærerig sommer for Gustav Frimodt Unge Gustav Frimodt har haft en spændende sommer og tog kampen op på både Kronborg og til DM. 21. – 22. juli var han til start i den stærkt besatte traditionsturnering Kronborg Masters 2014 i Helsingør. Her blev det til en delt 28. plads. Gustav Frimodt fortsatte til The Scandinavian Golf Club for at spille med om DM Junior 29. juli. Her blev det desværre kun til de to runders slagspilskvalifikation. Støt Vores Sponsorer DE Støtter OS
© Copyright 2024