HOVEDKONTORET Den 22.august 2014 REFERAT Forhåndsdialogmøder i Nuuk den 20. august 2014 vedrørende ny anstalt i Nuuk Mødet blev afholdt på Hotel Hans Egede, kl. 13-16: Deltagerliste ses nederst i referatet. Under alle dagsordenspunkerne henvises endvidere til PowerPoint præsentationen ”ny anstalt i Nuuk”, som kan ses på http://bascon.dk/da/udbud/ny-anstalt-i-nuuk/ 1. Velkomst og præsentation, Jesper Dyreborg, Direktoratet for Kriminalforsorgen i Danmark bød velkommen og de fremmødte, blev præsenteret. Der deltog i alt 22 personer i mødet, inkl. rådgivere. Formålet med dialogmødet var dels at orientere om det kommende udbud og dels at samle input fra deltagerene, til det videre forløb med anstaltsbyggeriet. 2. Introduktion til projektet, herunder orientering om mål og mission, Jesper Dyreborg orienterede om historikken fra retsvæsenskommission til projektkonkurrence. 3. Orientering om den overordnede tidsplan, Ove Neumann, Bascon orienterede om den fremadrettede tidsplan fra PQ-udbud til indflytning i 2017. 4. Overordnet funktionel og teknisk orientering om projektet, arkitekt Preben Christensen, Friis & Moltke gennemgik udvalgte tegninger af byggeriet og orienterende om produktionstekniske og byggelogistiske forhold af betydning for designet, herunder valget mellem in-situ og/eller præfabrikerede løsninger, hvor projektet i hovedsagen er baseret på in-situ betonløsninger, som blev gennemgået. Endvidere en gennemgang af bygningernes komplettering og passiv sikring, der overvejende er baseret på i produktionsværende systemløsninger, samt facadeelementernes høje sikkerhedsklasse og delvise forsyning med gitre. Det blev oplyst, at gitrene er stålkonstruktioner i sig selv. Af hensyn til rationalitet i byggeprocessen vil gitrene blive udført således at disse kan monteres efter den overordnede komplettering er foretaget. Preben Christensen oplyste, at der er forskellige vinduer i projektet, bl.a. nogle med høj sikkerhedsklasse, men at man anvender den samme profil som så forstærkes alt efter sikkerhedskrav. Preben Christensen gennemgik kort installationerne og oplyste i den forbindelse, at der ikke må være synlige installationer pga. sikkerhed. Hvor der er synlige føringsveje under dæk opsættes der loft. Hvor lofterne opsættes i sikkerhedsklassificerede områder er lofterne sikrede mod demontage Aqqusinersuaq 4, Postboks 369 3900 Nuuk Telefon: (00 299) 34 83 10 Telefax: (00 299) 34 82 15 Mail: [email protected] Hjemmeside: www.kriminalforsorgen.gl 2 ved fast montage af lofterne. Endelig blev rørføringer i gulve gennemgået, rørerne nedstøbes i afretningslag. Det blev oplyst, at den byggetekniske kompleksitet er den samme i alle bygninger, gennemgangen af bygningsdel A er således, retningsgivende for bygningsdelene B og C. Niels Vallentin, Rambøll Grønland gennemgik og viste kloaktilslutning, vand, afbrydelig el-varme, kedel, fjernvarme, nødgenerator samt indvendig afvanding af tagflader. For så vidt angår brand oplyste Preben Christensen, at der pga. anstaltens særlige karakter ikke er traditionelle flugtvejsforhold for de indsatte, men at situationen skal håndteres af personalet. Personalet skal ved brand åbne flugtvejsdøre og evt. redningsåbninger. Det blev i den forbindelse oplyst, at der etableres røgventilation. Niels Vallentin, Rambøll Grønland gennemgik niveauerne i terrænet, omfanget af terrænreguleringer og udsprængning – henholdsvis ca. 4.500 kubikmeter til selve byggeriet og ca. 1.500 kubikmeter til perimetermuren – og oplyste, at det sprængte materiale indbygges på arealet. Der er et princip om udgravning/udsprængning til fjeld og støbning på fjeld. Jesper Dyreborg gennemgik overordnet den elektroniske sikring. Sikringens omfang og karakter. I forbindelse med overstående gennemgang opstod følgende spørgsmål: Jan R. Petersen, HJ-TEK A/S spurgte til afvanding af området. Svar: Vandet føres nordpå til en sø og herefter under muren. Preben K. Larsen, Permagreen Grønland A/S: Hvor meget beton forventes det at der skal bruges. Svar: det forventes at der skal bruges ca. 1.200 kubikmeter til muren og ca. 5.000 kubikmeter til selve byggeriet. Jørgen Matthiassen, Adserballe & Knudsen A/S: Spurgte til kuldebroer ved stålkonstruktioner i byggeriet, hvilket efter han opfattelse kunne blive et problem. Svar: Rådgiver er klar over kuldebroproblematikken og der arbejdes fortsat med problemstillingen. Preben K. Larsen, Permagreen Grønland A/S: Hvor meget niveauforskel er der på grunden. Svar: Flere steder kan fundamentet støbes direkte på fjeld andre steder er der op til 8 meters fundament. • Vagn Frederichsen, Brøndum Grønland A/S: Hvorfor har man ikke valgt at installere gulvvarme overalt når nu der anvendes så meget beton, som er ”koldt” byggeri. Svar: Varmen skal kunne styres hurtigt i de enkelte celler, hvilket kun er muligt med radiatorer. Endvidere er der meget store vinduespartier, hvor det giver bedst varme, hvis varmekilden er ved vinduerne, således som der er lagt op til i dette byggeri. Der er dog gulvvarme i de sikrede celler og i bad- og toiletrummene. 5. Orientering om overordnede vilkår i relation til EU-direktiv og grønlandsk næringsdrift Ove Neumann, Bascon orienterede om vilkårene i relation til EU-direktivet, herunder om den snarligt kommende udbudsbekendtgørelse vedr. prækvalifikation med eksempler på anmodet dokumentation for firmamæssig evne til at løse opgaven og dermed knyttede udvælgelseskriterier i for- 2 3 bindelse med prækvalifikationen. Afslutningsvis orienteredes om forventet tildelingskriterium ved endeligt udbud; laveste pris. Karsten Klausen, Grønlands arbejdsgiverforening - GA, oplyste, at der på Arbejdsgiverforeningens hjemmeside er skabeloner til de nøgletalsdokumenter, som de enkelte grønlandske virksomheder (udenfor EU) kan anvende i forbindelse med ansøgning om prækvalifikation. Karsten Klausen orienterede dernæst om reglerne for grønlandsk næringsdrift, der er betinget af grønlandsk hjemhørighed, hvilket kræver en særlig opmærksomhed fra virksomheder, der ikke har etableret sig som selskab eller filial i Grønland. Bygherren og GA skal have afklaret, hvorledes referencer i forbindelse med prækvalifikationen kan bedømmes i relation til fx et hjemmehørende selskab og et udenlandsk moderselskab. Preben Christensen, Friis & Moltke orienterede om, at alle tegninger er projekteret i 3D, ligesom der er foretaget en beregning af mængderne som bliver indskrevet i tilbudslisterne, hvilket bør gøre tilbudsarbejdet noget nemmere for tilbudsgiver. Det skal dog bemærkes at udregningerne er UDEN spild, mængdeangivelserne kan også være antal som refererer til bygningsdelstegninger eller beskrivelse. Det blev oplyst at tegningerne udsendes som PDF-filer. Flere deltagere på mødet ønskede at modtage materialet i 3D af hensyn til planlægning og forståelse af byggeriet. Dette er også en mulighed. 6. Oplæg til entrepriseform, Ove Neumann, Bascon præsenterede den forventede entrepriseform med en sideordnet model. Der blev i den forbindelse præsenteret forskellige forslag til fag- og storentreprisemodeller, mere eller mindre finmasket. I forbindelse med gennemgang opstod følgende spørgsmål og forslag: • Mogens Øgaard Larsen, Larsen & Co A/S: Foretrak fagentrepriser som den enkelte entreprenør selv kan pulje efter ønske og med mulighed for at tage det hele i en hovedentreprise. Fagentrepriserne bør ændres således at alt betonarbejdet samles i en entreprise. Det samme er gældende for sprængningsarbejde mv. Permagreen var enig i dette. Larsen & Co A/S ønskede at perimetermuren og øvrig beton ikke indgik i anlægsentreprisen, da disse arbejder vil kræve underentreprenør. • Jørgen Matthiassen, Adserballe & Knudsen A/S: Han mente det blev alt for store entrepriser hvis det ikke blev fagentrepriser. Men allerhelst ønskedes byggeriet opdelt i flere byggesager, hvor mindre entreprenører har mulighed for et byde på enhederne udenfor den lukkede afdeling i hovedentreprise. (Dette blev præciseret på et eftermøde den følgende dag, men også afvist, da en sådan opdeling ikke vil være forenelig med opgavegrundlaget). • Sune Bastrup, MT Højgaard Greenland A/S: Spurgte om vi havde lagt os fast på om det skulle være fag- og storentrepriser eller hovedentreprise. Svar: Der er endnu ikke taget endelig stilling til dette, men det vil blive principielt klarlagt inden udbud af prækvalifikation. • Preben K. Larsen, Permagreen Grønland spurgte til størrelsen af et evt. tillæg for hovedentreprise i forhold til fag- og storentrepriser. Svar: Det er endnu ikke afklaret, hvordan hovedentreprisen skal afvejes i forhold til fag- og storentrepriserne. 3 4 7. Spørgsmål • Mogens Øgaard Larsen, Larsen & Co A/S: Gør opmærksom på, at det afsluttende terrænarbejde kun kan foregå i sommerhalvåret og stiller spørgsmålstegn ved om dette er indtænkt i tidsplanen. Svar: Betænkeligheden blev noteret. • Preben K. Larsen, Permagreen Grønland A/S: Hvem sørger for snerydning på arbejdsvejen ud til den kommende anstalt. Kommunen rydder ikke sne på veje der ikke er færdiggjort. Svar: Dette vil blive afklaret med kommunen. 8. Afrunding og introduktion til evt. individuelle dialogmøder d. 21. august Alle deltagerne havde herefter mulighed for at tilmelde sig individuelle møder dagen efter. Se mere om projektet på: http://bascon.dk/da/udbud/ny-anstalt-i-nuuk/ Navn Brian S. Sørensen Sune Bastrup Jóhannes Niclassen Ole Kabel Morten Hansen Lars Andersen Søren Pedersen Henrik Estrup Vagn Frederichsen Mogens Øgaard Larsen Martin Haahr Preben K. Larsen Christian Bredtofte Ib Kristiansen Jan R. Petersen Jakob Buus Jørgen Matthiassen Jesper Dyreborg Ove Neumann Michael Stage Preben Christensen Niels Vallentin Firma MT Højgaard Greenland A/S MT Højgaard Greenland A/S MT Højgaard Greenland A/S Burmeister Elteknik A/S Sikom Danmark A/S ISS Grønland A/S Arssarnerit A/S Arssarnerit A/S Brøndum Grønland A/S Larsen & Co A/S Larsen & Co. A/S Permagreen Grønland A/S Permagreen Grønland A/S Grønlands VVS ApS HJ-TEK A/S Adserballe & Knudsen A/S Adserballe & Knudsen A/S Direktoratet for Kriminalforsorgen, Anlægsenheden Bascon (bygherrerådgiver) Kriminalforsorgen Grønland Friis & Moltke Rambøll Grønland E-mail [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] 4
© Copyright 2024