Januar - februar 2013 - Rudolf Steiner

Januar – Februar 2013
Januar – Februar 2013
Lindvedvej 64
5260 Odense S
Tlf. 65 95 70 04
Lærerværelset tlf. 63 10 70 03
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.rss-odense.dk
Mandag:
Tirsdag:
Onsdag:
Torsdag:
Fredag:
8-13
8-13
Lukket (kan træffes på e-mail)
8-15
8-13
Gert Johansen, mobiltlf. 20 25 70 04, [email protected]
Tlf. 63 10 70 08, [email protected]
Merkur Bank: 8401 1019431,
www.rs-skoleforeningen-odense.dk [email protected]
Lindvedvej 62
5260 Odense S
Tlf. 65 95 77 20 | tlf. 21 17 42 30
Tlf. 21 17 41 97 (Vuggestuen)| 21 17 42 92 (Storebjørn) | 21 17 43 41 (Lillebjørn)
Hjemmeside: www.lindeblomst.dk E-mail: [email protected]
Tlf. 65 95 84 40, Tlf. 65 95 84 26, [email protected]
Jette Henningsen Lots, [email protected]
Kirsten Jønsson
1/1 A5-side
s/h: 250,- kr.
farve: 500,- kr.
1/2 A5-side
s/h: 180,- kr.
farve: spørg kontoret
Annoncer afleveres/sendes til redaktionen.
Deadline for næste meddelelsesblad er: 13.maj 2013
Januar – Februar 2013
NYT FRA KLASSERNE ............................................................................................... 5
Børnehaveklassen ................................................................................................................... 5
1. klasse ..................................................................................................................................... 6
2. klasse ..................................................................................................................................... 6
3. klasse ...................................................................................................................................... 7
4. klasse ..................................................................................................................................... 9
5. klasse ..................................................................................................................................... 9
6. klasse .................................................................................................................................... 10
7. klasse .................................................................................................................................... 11
8. klasse .................................................................................................................................... 11
9. klasse .................................................................................................................................... 13
1.vg............................................................................................................................................. 14
Kobbersmedning med 1.vg. ............................................................................................... 14
Litteratur i 1.vg ..................................................................................................................... 15
3.vg. ........................................................................................................................................... 17
Fra bivoks til granit ............................................................................................................. 19
Nekrolog Tommy Elsvor 14. januar 1922 – 4. januar 2013 ............................23
Sommerstævne – er det noget jeg skal deltage i? ........................................ 24
Tak til 3. vg for juleunderholdning .................................................................... 27
Forældremøde datoer ........................................................................................... 27
Tidens tendenser .................................................................................................. 28
Årsopgave fremlæggelse 3.vg. .......................................................................... 29
Eurytmiforestilling ................................................................................................ 30
Januar – Februar 2013
En stemningsfuld december med basar, adventshave, julegaver og julespil stod
stadig klart i vores erindring, da vi mødte hinanden igen til Hellig-tre-Konger! Et
nyt år var begyndt, og julespillet forvandledes til Hellig-tre-Kongers-spil, som
blev opført til vores morgensamling.
Den allerførste dag fik vi historier, sange og kage! Da den store gryde bivoks
efter et par timer var varm, dyppede vi under sang alle sammen et Hellig-treKongers lys - et med tre duftende bivoksbeklædte væger, der til sidst brænder
sammen i ét lys. Et lys, som hvert barn måtte bringe med hjem til sin familie.
Nogle store elever, som fulgte med i vores udendørs lyse-dypningsproces
mente, at vi ”skabte fællesskab”, og at børnene oplevede ”noget kultur”. Hvis
dét passer - og det oplever vi! - så har vi nået et godt delmål i børnehaveklassen.
Januar har i hvert fald været ganske vidunderlig med mange skønne
vintermorgener, sne, frost, is, kælketure, leg, historier…
Vi har brugt de mange minus-grader til at lade akvarelbilleder tørre udendørs!
Så kommer der isblomster på! Isblomster, et begreb, der i energirude-tiden
snart må fjernes fra retskrivnings-ordbogen!
Vi er nu i gang med endnu en lille dramatisering af en vinterhistorie: ”Hans og
de 12 måneder”. Og så glæder vi os til fastelavn, hvor vi skal gense figurer fra
eventyr og historier, som vi har hørt om. Sideløbende arbejder vi videre med
håndværksopgaverne, der følger med kæphestene. Nogle fingerstrikker tøjler,
andre slider med garn, saks og nål, og prøver at få hestens manke til at makke
ret! Øjne skal der også til, så kæphestene kan finde vej ude i den vide verden.
Vi ser frem til et arbejdsomt forår, hvor vi også skal i gang med havearbejdet. Vi
starter med at sætte regnvandstønde op på skolelørdagen den 2. marts.
Mange forårshilsener
Mette Crone, Inga Johanne Syverud & Susanne Toudahl
5
Januar – Februar 2013
I første klasse er vi kommet godt i gang efter juleferien, og nyder den lange
ubrudte række skoleuger frem til vinterferien. Vi er ved at lære vokalerne, og
her har vi nogle féer til at hjælpe os. Modsat konsonanterne, som vi henter frem
af form og lyd, så har vokalerne mere følelsesmæssige kvaliteter, og her har vi
heldigvis nogle féer til at hjælpe os. Vi har en blå U-fe, der giver os evnen til at
tage os i agt for ting, men får man for meget af dens tryllepulver, så bliver man
bange for alting og tør ikke gå uden for en dør, men får man for lidt, er man ikke
bange for nogen verdens ting, og går måske over gaden uden at se sig for, eller
tror man kan flyve ned som en fugl, hvis man er klatret op i et højt træ. Vi har
også hørt om den røde O-fe, der giver os mod og handlekraft, og ligesom med
U-féen så kan man også få for meget og for lidt af dens tryllepulver. Hvis man
får for meget af pulveret, kaster man sig konstant ud i nye eventyr og
udfordringer uden at give sig tid til at tænke sig om et øjeblik, mens dem der har
fået for lidt aldrig rigtig får udført noget, selvom de måske har planerne klar.
Hvis der nu er nogen, der sidder og tænker at de har fået for lidt af noget af det
her tryllepulver, så skal man ikke fortvivle, for der findes nemlig en måde at få
mere pulver på, og det er ved at bruge af pulveret. Så gælder det jo om at bruge
meget af det pulver, man har lidt af, mens man nok bør spare på det, man har i
overmål. Der er også en A, I og E-fe, men dem må man spørge en 1. klasses elev
om, hvis man er blevet nysgerrig.
I læsende stund er vi i gang med at gøre romertal til arabertal, og finde ud af,
hvordan det talsystem ser ud.
Mange venlige hilsner
Jakob Henriksson
I 2. klasse har vi endelig fået indført alle de små bogstaver. Det er skønt og
udfordrende at hitte rundt i, hvilke bogstaver der bor udelukkende i stuen og
hvilke, der strækker sig enten på loft eller i kælder. Bliver det for forvirrende,
6
Januar – Februar 2013
må vi ud og gå bogstavet på gulvet og måske også lægge os på gulvet i
bogstavets form.
Samtidig har vi hørt om en masse forskellige dyr og om deres stridigheder med
hinanden. Og det kan man jo lære meget af... Vi prøver at spille de små
historier, og næsten alle har efterhånden prøvet at komme på klassens scene og
spille dyr i gårsdagens historie.
I vores klasseværelse har vi været vidner til et helt lille forårsmirakel, her mens
det stadig er vinter: Hele to limefarvede sommerfuglelarver har på besynderlig
vis ganske ubemærkede overvintret i klassen, (den ene havde åbenbart sin
puppe siddende i vores tavlegardin!) og nu er de kommet ud og flagrer rundt i
rummet! Helt eventyrligt! Men koncentrationen sættes forståeligt nok lidt på
prøve...
I forrige uge havde vi besøg af to praktikanter, Linda og Rafaël, og vi var så
heldige både at lære lidt svensk og lidt spansk i den uge.
Inden vinterferien når vi lige at vende tilbage til regneperioden, og så tager vi fat
på tabellerne igen.
I håndarbejde er næsten alle blevet færdige med deres hæklede dukker og dyr,
og så skal vi til at lave fine broderede syposer.
Med venlig hilsen
Liselotte Flyborg
Et større projekt er i gang i 3. klasse. Vi er ved at bygge Noahs ark af papmaché,
hønsetråd og ispinde.
Dyrene står stort set klare i vindueskarmen. Proviant og alle andre vigtige ting er
ved at blive fremstillet.
7
Januar – Februar 2013
Vi ved, at der bliver mange dage, hvor himlen vil åbne sig og floder, søer og have
vil flyde over. Arken bliver stor og rummelig. Da vi talte om, at vi skulle bygge
arken, spurgte børnene, hvor vi skulle bygge den henne.
Arken kunne jo umuligt være i klassen, når nu vi alle sammen skulle kunne være
i den. Men vi må nok hellere holde os til en mindre version af arken.
I vores Charlie-tid har vi brygget en venskabssuppe, hvor de rette ingredienser
skulle tilføjes, såsom venskab, omsorgsfuldhed, at være god til at lytte til
hinanden, at kunne holde på en hemmelighed, at kunne stole på hinanden, at
kunne trøste, at tale pænt til hinanden og meget mere.
Stor enighed er der, når vi taler om, hvad vi under ingen omstændighed må
krydre suppen med. Der nævnes at tale grimt til hinanden, uvenskab, løgn, at
gøre, som om den anden er luft, at bagtale og meget mere.
Koges skal den i al evighed.
Hønseduksene har i øjeblikket travlt om morgenen, for frisk vand skal hønsene
have. Alt fryser i denne kolde vintertid.
Der er godt fyldt op med halm i huset, så dyrene kan holde varmen. Med lidt
held er der en belønning at hente. Vores ene høne er nemlig begyndt at lægge
æg igen, turkis-blågrønne æg.
I den rytmiske del øves flittigt på fiskervers, fløjte, tabellerne hoppes og klappes
og øves igen og igen.
I frikvarteret nyder børnene stadigvæk sneen, her i kulden er der blevet anlagt
glidebaner. Der er fart på, børnene kommer ind med røde kinder og
madpakkernes indhold er velset og bliver spist i denne kolde tid.
Vi siger velkommen til Ole Jukka og Hjalte, samt deres familier.
Venlig hilsen
Gabriele Lang
8
Januar – Februar 2013
Forleden holdt vi rejsegilde i sløjdsalen. Vores små bindingsværkshuse havde
fået tag på og var blevet dekoreret med kranse, blomster og flag. Næsten alle
elever havde lavet vers, sange eller taler, - og et overdådigt festbord med kager,
havregrynskugler, frugtsalat, saft og meget andet godt blev stablet på benene
og sat til livs. Vi hyggede os meget og havde nogle muntre timer.
Resten af processen - murer- og malerarbejdet er godt i gang, og inden vi får set
os om, står alle huse færdige.
Så har vi haft en periode med nogle engagerede praktikanter fra Odense
Pædagog Seminarium - Linda og Rafael, og i sprogtimerne fik vi lært lidt spansk.
Ugedagene, månedernes navne, tallene fra 1-100, en lille sang og forskellige
nyttige sætninger, lykkedes det at få styr på.
Vi er endvidere godt i gang med brøkregning, og det følges op i musiktimerne,
hvor vi fornøjer os med node- og rytmelære.
De første grammatiske øvelser har vi også kastet os ud i, - og samtidig læser vi
bogen ”Lille Ulv” og øver staveord og diktater.
Alle er nu så sikre i at sy korssting, at vi i håndarbejdstimerne kan nå at få læst
højt af Cecil Bødkers bøger om drengen Silas.
Med venlig hilsen
Elsebeth Rosenlund
Her i 5. klasse arbejder vi meget med regning. Den regnemåde vi regner på,
hedder brøkregning. Vi regner også meget med stambrøker og ægte brøker,
uægte brøker og blandet tal.
Hilsen Clara
9
Januar – Februar 2013
I 5. klasse har vi brøkregning, men vi skal snart afslutte regneperioden. Vi har
også lige afsluttet nordisk geografi perioden, og så skal vi snart høre om Indien. I
engelsk har vi ofte diktat, og i tysk læser vi en historie.
Hilsen Alvilda
Vi begynder dagen med en indisk solhilsen – der er helt, helt stille. Så kommer
morgensangen på sanskrit med trommelyde, sitarspil og klokkeklange. Så følger
fortællinger om Brahma, Vishnu og Shiva, om hvordan den hellige flod, Ganges,
blev bragt tilbage til Indien, floden der hver dag bliver tilbedt af tusinder af
mennesker. Vi hører hvordan verden blev skabt af Purushas krop og deraf
opstod også kastesystemet. Vi undrer os over, at børn fra de forskellige kaster
ikke må lege med hinanden. Koen er meget hellig i Indien og bliver tilbedt.
Smukke dragter, snabelsko, billeder og figurer fra Indien pryder i klassen.
Solkorset, aumtegnet og lotusblomster pryder vægge og vinduer. Det er
farverigt og spændende.
Med venlig hilsen
Linda, 5. klasse og Jeanette.
I 6. klasse har vi før jul haft en periode om det gamle Rom. Efter jul har vi haft
en danskperiode, hvor vi har arbejdet med fantasy-romanen "Skammerens
datter" af Lene Kaaberbøl. Om de to perioder skriver Andrea, Simon og
Alexander:
Vi har haft om Rom. Da skrev vi om Roms syv konger og om Cæsar. Han
regerede i mange år, men blev myrdet af Brutus og andre senatsmedlemmer,
for til sidst kunne de ikke holde ham ud!
Vi hørte også om Roms guder. Jupiter var den allerstørste af dem alle. Hvis
romerne ikke vidste, hvem de skulle bede til, sagde de "jeg beder til hvem, det
nu må være".
Vi har også læst om skammerens datter Dina. Bogen handler om, at Dinas mor
(skammeren) tager ud for at opklare et mord. Dina bliver sendt ud for at hjælpe
10
Januar – Februar 2013
hende. De finder ud af, at den, der skulle have dræbt sin egen familie, er
uskyldig, og at det er ham, der anklager ham for mordet, der er skyldig. Dina får
også en veninde. Det er lang tid siden, hun har haft en rigtig veninde. Veninden
hedder Rosa.
Med venlig hilsen
Anja Weile
I syvende klasse har vi set frem til at arbejde med et helt nyt fagområde: kemi.
At beskæftige sig med kemi giver mulighed for endnu en dimension, når det
gælder forståelsen af den fysiske verden med dens substanser. I kemiens verden
findes skønhed, forundring, skræk og rædsel som kan engagere eleverne.
Begreber som forvandling, forløb, proces o.s.v. støder vi også på her. Vi har
kigget på stoffer, som blandes, og derefter har vi på forskellig vis forsøgt at
adskille dem igen vha. destillation, filtrering og inddampning. Derimod var det
ikke muligt at adskille stoffer, der har tættere kemisk forbindelse. Vi undersøgte
stearinlysets flamme og lod forbrænding komme i fokus. Hvad fremmer en
forbrænding? Hvad hæmmer en forbrænding? Vi foretog kalkbrænding og
lavede kalkvand og læsket kalk. Så kom turen til syrer og baser. Vi fremstillede
alle vores eget indikatorpapir vha. kogt rødkålssaft, så vi selv kunne teste
forskellige stoffer.
De venligste hilsener
Carsten Døssing
Vi fik sne, som vi havde håbet på! Dejligt klart vejr – med frost og et lidt tyndt
snedække! Det giver et godt lys, som kan muntre op i en ellers mørk januar!
11
Januar – Februar 2013
10 dage før jul afleverede 8. klasse deres emner for 2 måneders opgaven! Der er
mange spændende, interessante emner! Vi havde på forhånd talt en del om,
hvad man skal være opmærksom på, når man skal vælge emne – og hvordan
man skal arbejde! 2 måneder er på den ene side LANG tid – på den anden side
forsvinder 2 måneder let – når der også er 14 dages juleferie! Vigtigt er det at
lægge en god og realistisk arbejdsplan – men ligeså vigtigt er det at beslutte,
hvornår man vil holde fri – og så holde fri med god samvittighed! Opgaverne
skal afleveres i uge 7 – vi laver en udstilling, som interesserede kan komme og
kigge på, og om aftenen inviterer vi forældrene, og så skal hver elev fortælle om
sin opgave – et lille ”foredrag” på ca. 5 minutter – vi har lavet et par
interessante regnestykker! Hvis 32 elever holder foredrag i 5 minutter hver – ja
så tager det 160 min. = 2 timer og 40 minutter! Hvis vi forestiller os, at nogle
taler i 10 minutter – andre i 15 – så gennemsnit øges til 8 min. pr. elev – ja, så
runder vi 256 min. + skift + velkomst + … lad os sige 285 minutter = 4 timer og 3
kvarter! Jeg tror, vi satser på 5 min. til hver! Som udgangspunkt!
Emnerne:
Ishockey
Basketball, NBA
Bueskydning
Coco Chanel
Chokolade
Palæstina/Israel
Graffiti/Streetart
Anoreksi
El Sistema
Walt Disney
Gøgl
Mountain bike
Carl Nielsen
Bali
Basketball, 3 spillere Festivaler
Astrid Lindgren
Koralrevet
Arnis
Charles Dickens
Sundhed
App’s
Poker
Ubåde
Dirch Passer
Tegning/mennesker Konditor
Konspirationsteorier Mad og motion
Drømme
Paris
Skateboarding
Få dage før jul blev det afgjort, hvem der skulle have hvilke roller i skuespillet
Oliver Twist, som vi har arbejdet med fra første dag efter juleferien, og som vi
skal opføre ved to forestillinger i uge 6. At arbejde med skuespil er en
spændende, udfordrende, sej, morsom, krævende og nervepirrende opgave!
12
Januar – Februar 2013
Klassen har så absolut taget opgaven på sig! Der er mange forskellige
arbejdsgrupper: Kostumer, rekvisitter, scenografi, lydeffekter, sufflører, musik!
Og der er nok at lave – den store kunst er, at alle føler sig ansvarlige, alle bærer
med – og alle skal opøve selvdisciplin – hvilket forhåbentlig kan bære frugt ind i
fremtiden!!
Det mest udfordrende har vist været, at den endelige beslutning blev: Vi skal
have sang og musik! Heldigvis havde både Mette Wårsøe og Benny Christiansen
tilbudt hjælp, hvis valget faldt på et skuespil med sang og musik – ellers ville det
ganske enkelt ikke være muligt! De har begge ydet en kæmpe indsats – og det
lille teaterorkester har arbejdet flot – sangerne ligeså – så vi tror, det lykkes!
Skuespillerne arbejder i skrivende stund på virkelig at komme ”ind under
huden” på deres personer – uanset om det er en stor rolle eller et fattighjemsbarn på fattiggården – det er vanskeligt, men alle mærker den store forskel, hvis
Oliver, fru Mann, Toby, Sikes…og alle de andre virkelig ER Oliver, fru Mann,
Toby, Sikes… Vi glæder os til at vise skuespillet!
Efter skuespilsperioden skal klassen have Inge Vedersø i en 3 ugers periode – ja,
og så blive færdig med 2 måneders opgaven, så den kan afleveres 4 dage efter!
De venligste hilsener
Grethe Black
I 9. klasse repeterer vi grammatik på højtryk, så eleverne kan blive godt rustet til
den nært forestående grammatikprøve, der af nogle elever ses frem til med ro i
sindet og af andre elever med en vis bæven. Og hvad skal sådan en prøve
egentlig gøre godt for, kunne man fristes til at spørge. Den skal ene og alene
give den enkelte elev et overblik over, hvilke grammatiske fænomener
vedkommende har styr på og hvilke, vedkommende må yde en ekstra indsats
for at trænge ind i.
I sidste uge afleverede eleverne projekter, som de har lavet individuelt eller i
grupper. Friheden til at vælge, hvad projekterne skulle handle om, har været ret
13
Januar – Februar 2013
stor, idet det eneste krav til opgaven bestod i, at emnet skulle befatte sig med
kultur eller historie inden for et engelsktalende sprogområde. Det er der
kommet mange forskelligartede projekter ud af: En cowboyfilm med titlen ”The
Frozen West”, en opgave om ”The Orangutang Island”, en opgave om New
Zealand, et ugeblad om Lady Gaga, en actionfilm med titlen ”The Golden
Banana” samt en biografiopgave om Eminem og Lill Wayne med tilhørende
musikvideo. Mange af eleverne har lagt et kæmpestort stykke (fritids-)arbejde i
projekterne, og alle har gjort sig (gode såvel som mindre gode) erfaringer, som
der kan bygges videre på.
Venlig hilsen
Inge Vedersø Terp
I metalsløjdundervisningen sidste år fik daværende 9. klasse erfaringer med at
arbejde i jern og stål. I år er det kobber, som er objekt for en nærmere
undersøgelse. I 1.vg. har vi i den sidste tid lavet nogle rigtig fine skåle i 1 mm
kobberplade, hvor nogle elever har banket
formen op ved indvendig drivning, mens
andre har lavet bægre ved udvendig
drivning. Fælles for disse teknikker er, at
det kræver opvarmning af kobberet(mindst
600 grader), hvis man skal kunne forme i
det. Det usædvanlige ved kobberet er, at
det fortsat holder sin blødhed, når det
køles ned.
Kobberet er forholdsvis blødt, formbart,
varmeledende, el-ledende og blander sig
gerne med andre metaller/stoffer.
14
Januar – Februar 2013
Når det varmes op, opstår der de smukkeste varme irgrønne/orange farver, og
ved brat nedkøling hærder det ikke som f.eks. stål. Det hærder ved
deformation, det vil sige, når vi banker på det. Hvis vi bliver ved med at hamre
på det, bliver det hårdere og hårdere for til sidst at revne. Derfor må man gang
på gang gentage opvarmningen, hvis man ønsker at forme kobberet.
Ser man på, hvad kobber bruges til og har været brugt til op gennem historien,
viser der sig et billede af et metal, der fortrinsvis har været bærer af
kommunikation og kultur: kogekar, mønter, musikinstrumenter og skulpturer. I
nyere tid er der i kommunikationsindustrien blevet brugt kobber som aldrig før
inden for IT, mobil, el, energi, mm.
I arbejdet med metallerne søger vi først og fremmest at nå til en fornemmelse
af metallets ”væsen”- dets egenskaber. Det er en kendsgerning, at de forskellige
metaller har deres egen signatur. Erkendelsen af dette, opnår eleverne gennem
arbejdet med metallet på forskellige måder. Vi har også hørt om kobberets
tilstedeværelse i jorden, planteriget, dyreriget og i den menneskelige
organisme. Hvilken virkning har kobberet på vores krop, og hvorfor er der 7
gange så meget kobber til stede i vores lever, som i noget andet organ? Ja, der
er rigtig mange interessante spørgsmål, som dukker op, når man prøver at følge
et mineral i dets vej gennem det økologiske kredsløb.
I 2.vg arbejder vi videre med sølv.
Venlig hilsen
Per Johan Madsen
Litteraturperioden i 1.vg bærer overskriften ”Det moderne gennembrud”, men
tager afsæt i en repetition af romantikkens litterære program og pejlemærker tanker, som eleverne er blevet introduceret til i 9. klasses litteraturperiode:
kunstnerens særlige evner, dualisme, F.W.J. von Schelling og organismetanken.
Herfra påbegyndte vi afdækninger af naturalismens ideologiske forudsætninger,
hvorfor Georg Brandes’ foredragsrække ”Hovedstrømninger i det 19.
Aarhundredes Litteratur”, den tyske bibelkritik, Friedrich Nietzsche og
15
Januar – Februar 2013
nihilismen samt Charles Darwins værker ”Arternes Oprindelse” (1859) og
”Menneskets Afstamning” (1871) var blandt de emner, som vi behandlede.
Endvidere berørte vi de litterære perioder symbolisme og folkelig realisme,
hvorfor vi tidsmæssigt nåede at ramme de første par tiår af 1900tallet, inden
perioden fandt sin afslutning.
I Danmark indledes den litterære periode naturalismen – i bogstaveligste
forstand – med sommer: ”Sommer var det, midt paa Dagen, i et Hjørne af
Hegnet”. Ordene stammer fra indledningen til J.P. Jacobsens (1847-1885)
novelle ”Mogens” (1872), og årstidsforskelle til trods udgjorde værket ikke blot
begyndelsesstedet, men også omdrejningspunktet for litteraturperioden i 1.vg i
ugerne 2, 3 og 4.
Novellen handler om det unge naturmenneske Mogens, som gennem livskriser
og selvransagelse forvandler sig fra drømmer til realist - en udvikling, der på
mange måder følger datidens store, litterære personlighed Georg Brandes’
forskrifter: ”Det, at en litteratur lever, viser sig i, at den sætter problemer under
debat”. ”Mogens” er nemlig – på væsentlige områder – skræddersyet til det nye
videnskabs- og menneskesyn, som brød frem i 1800-tallets sidste halvdel:
forfatteren og biologen J.P. Jacobsen undlader i ”Mogens” (som den
videnskabsmand han er) at kommentere direkte på titelpersonens adfærd, men
nøjes primært med at gengive det, som kan sanses. Dommen, budskabet, må
læseren selv afdække.
Vi fandt også tid til at læse et andet af J.P. Jacobsens værker, novellen ”Et skud i
Taagen” (1875). Historien handler om den forældreløse Henning (og måske en
meget lav kvinde ved navn Karmen?), som i jalousi og afmagt begår en så
frygtelig udåd, at den måske kommer til at koste ham livet til sidst. Handlingen
rummer et efter datidens forhold lidt uhyggeligt handlingsforløb, men eleverne
tog vel imod både spændingsmomenter og muntre tekstudlægninger.
I sidste uge af perioden stod der gruppeprojekter på programmet. Emnerne var
Olivia Levisons novelle ”Indespærret”(1876), uddrag af Knut Hamsuns roman
”Sult” (1890), Johan Skjoldborgs fortælling ”Slid” (1893) og Marie Bregendahls
historie om ”Det forsvundne land” (1926). Eleverne leverede her både foredrag
16
Januar – Februar 2013
og praktisk/kunstneriske udlægninger af teksterne, som afslutningsvis blev
fremlagt og –ført til alles næsten udelte begejstring!
Venlig hilsen
Rikke Heiselberg
Inden jul havde 3.vg en hovedfagsperiode i matematik. Planen var, at klassen
skulle deles i to grupper, men på grund af sygdom blev klassen samlet i et stort
hold i den sidste del af undervisningen.
En del af tiden arbejdede vi med spilteori, som er et matematisk fag, der på
trods af navnet ikke kun har med spil at gøre. Vi spillede brætspil som skak,
kinaskak, mølle og enkelte mindre kendte spil (som for eksempel et spil der
hedder Go). Kravene til spillene var, at der ikke måtte være tilfældige eller
ukendte elementer. I for eksempel spillet Stratego er den andens opstilling af
brikkerne ukendt for den ene spiller. Tilfældige elementer i spil er for eksempel
terningekast og trækning af kort. I de brætspil, vi spillede, er der en af begge
parter kendt startopstilling, og der dukker intet tilfældigt op undervejs. Så man
kan i princippet regne hver position i spillet ud. I princippet – for antallet af
muligheder i de fleste spil er stor, og i skak (og Go) meget stor.
Vi havde besøg af Curt Hansen, som er en fantastisk dygtig skakspiller, og han
sagde, at en skakspiller ikke har brug for spilteori for at blive en dygtig
skakspiller. Det er for abstrakt. Vi brugte skak som et eksempel på et spil og
beskrev det med det, der i matematik hedder en graf. Dermed fik vi et teoretisk
overblik over alle positioner i hele spillet, og vi kunne sammenligne skak med
spil som Go og et andet japansk spil, der hedder Shogi. Shogi minder meget om
skak, men der er den forskel, at brikkerne ikke har farve, men har et skrifttegn
på, så man kan se, hvilken vej brikken vender. Det er nødvendigt, for i Shogi må
man sætte de brikker ind, man har taget fra modstanderen. Dermed bliver
17
Januar – Februar 2013
spilgraferne for Shogi og for skak forskellige på et karakteristisk punkt. I skak er
der positioner, hvor man ikke længere kan komme tilbage til tidligere
positioner: har man mistet en bonde, får man den aldrig igen. I shogi kan man i
meget højere grad komme tilbage til tidligere positioner.
Spilteori bruges blandt andet i økonomi og planlægning, men den del så vi ikke
på. Vi arbejdede heller ikke med den helt abstrakte definition af et matematisk
(eller spilteoretisk) ”spil”. Vi brugte spilteori til at beskrive spil, vi kendte i
forvejen, og spillede især skak som matematik i praksis. I den forbindelse
diskuterede vi også brug af skakcomputere og skakprogrammer og hvordan,
man får en computer til at regne det næste træk ud. Og yderligere hvordan vi
selv gør, når vi beslutter os for vores næste træk i et spil skak.
Efter spilteori tog vi hul på et emne, vi har arbejdet os henimod det meste af
efteråret. I efteråret arbejdede vi med vektor- og matrixregning. Vi repeterede
regler om funktioner, differentiation og integralregning. Og så arbejdede vi med
de grundlæggende regler i almindelig aritmetik. Her i den sidste del af perioden
arbejdede vi med, at man kan se en struktur i for eksempel en mængde af
matricer og det at lægge dem sammen, eller en samling af funktioner. Vi så på
seks funktioner (fra de reelle tal til de reelle tal), som når man kombinerede
dem med funktionssammensætning igen gav en af de seks. Vi satte dem op i en
tabel og kunne se forskellige mønstre i strukturen. Herefter så vi eksempler på
mængder af forskellige elementer med forskellige operationer, der havde helt
samme struktur. Når vi skrev elementerne op på tavlen i tabeller kunne disse
mønstre og ligheder være helt tydelige, også selvom det at lave tabellerne var
svært. Man kalder en mængde og en operation for en gruppe, hvis nogle
bestemte krav er opfyldt. Og området her i matematik hedder gruppeteori.
Målet var, at vi her i 3.vg skulle prøve at danne et overblik over noget af det,
man støder på i overbygningen i matematik.
Med venlig hilsen
Lasse Givoni
18
Januar – Februar 2013
Tirsdag den 12. marts går 3.vg i gang med stenhugning. Måske er det stadig
hamrende kold vinter eller silende regn, men så
må vi jo ruste os med huer, handsker og
regnslag, for ligesom Jens Vejmand arbejder vi
ude i den frie luft. Det er dog ikke for at
fremstille skærver, eller for at forvandle de
hårde sten til brød, at vi vil lade vore hamre og
mejsler klinge mod granitten. Vi vil snarere
gennemføre en styrke- og viljesprøve over for
et særdeles genstridigt og modstandsdygtigt
materiale. Målet er at fremarbejde en
forvandling af stenens naturgivne form til
stenens skulpturelle form. Der er altså tale om
en flytning af formen fra det, som geologiske
processer har frembragt til det, som
stenhuggerens vilje og ånd kan skabe. Det er
forvandlingen fra natur til kultur. Det er skabelsen af udtryk, af formulering.
Det der øves og udfordres undervejs, er viljesstyrke, beslutsomhed,
stillingtagen, vurdering, afvejning af forskellige muligheder - med et fagudtryk:
beslutningskompetence!
Dette er ikke en ny øvelse, som først kommer til i 3.vg. Øvelsen har utallige
gange været i spil i de kunstneriske, skulpturelle og formmæssige opgaver,
eleverne har mødt i hele deres skoletid.
Særligt på disse områder gælder de forhold, som Friedrich Schiller gjorde
opmærksom på var under udfoldelse ved håndværksmæssigt og kunstnerisk
arbejde, nemlig den afbalancerede vekselvirkning mellem viljesudfoldelse og
tænksom overvejelse. I dette spændingsfelt udvikles og finjusteres sansen for
kvalitet og følelsen for den præcise kunstneriske formulering.
Den menneskeligt helt centrale evne at ville søge efter kvalitet og at kende
kvalitet, når den kommer til stede, kan være virksom på alle mulige områder i
19
Januar – Februar 2013
livet, men i det kunstneriske arbejde har evnen en særlig mulighed for at blive
en inspirerende kilde.
Derfor bliver det kunstneriske et område, der må øves hele tiden, hele livet.
I elevernes tid på skolen møder de en mængde kunstneriske opgaver på
forskellige klassetrin.
Hvis vi nøjes med nogle få
eksempler fra elevernes
arbejde med formens
problemer og endda fokuserer
lidt på materialernes
modstand, kan vi gøre en lille
rejse i nogle udvalgte klasser.
Jeg rejser nu kun til steder,
hvor jeg selv har været, og
hvor jeg har erfaring. Arbejdet
med træet, jernet, kobberet
og sølvet kan andre meget
bedre beskrive.
Når en elev i første klasse får
en klump bivoks i hånden for at forme en frø eller en prins, vil den første
vanskelighed ofte være at få det hårde og genstridige voks gjort formbart. Mens
der arbejdes, bliver bivokset varmt, og så går det meget lettere. De tekniske
vanskeligheder er hurtigt overvundne, og så gælder det øvelsen at få form på
sagen. Bivokset er et venligt materiale, som er modtageligt, farverigt og
velduftende. Det er i familie med barnets leg.
Når en elev i 5. klasse får en klump køligt ler i hånden for at forme en mus eller
en elefant, vil en vanskelighed ofte være at bibeholde den rigtige
fugtighedsbalance i leret. Mens der arbejdes, tørrer leret, og så bliver det meget
vanskeligere. Ørerne, stødtænderne og snablen kan let brække af. Vigtigheden
af håndværksmæssige erfaringer viser sig tydeligt. Det lærerige består i, at de
20
Januar – Februar 2013
fejl, man begår over for materialet, fører til en hurtig og saglig respons fra
materialet selv.
Når en elev i 9.klasse sidder ved sparkeskiven og forsøger at få form på en skål,
vil den rigtige balance mellem skivens hastighed, mængden af lerslikker,
hændernes placering og tryk på skålens sider høre til blandt mange flere
udfordringer. Alene det at få lerklumpen centreret på skiven, at få den til at
rotere præcis i midten, at ens egne hænder og ikke materialet bestemmer
formen er en kæmpe opgave. Kun øvelse gør mester.
Når en elev i 2.vg ud af en klump stentøjsler på godt 12 kg skal forme et
menneskehoved, kan alene størrelsen af klumpen og vægten af leret byde på
vanskeligheder, der skal overvindes. På grundlag af tidligere erfaringer har der
dog på dette klassetrin efterhånden udviklet sig et gedigent materialekendskab,
og det varer ikke længe, inden eleverne kan udfolde sig lige så frit og ubundet,
som havde de været elever i første klasse, som arbejdede med bivoks.
Når en rå grundform er dannet, kan formen findes ved at lægge ler på eller tage
ler af på de rette steder. I den forstand er leret smidigt og modtageligt, så længe
fugtighedsbalancen er i
orden.
Leret kan i fine detaljer
optage alle
formændringer, og
derfor kan skulptøren
koncentrere sig om det
helt afgørende,
betydningsfulde
arbejde med at give
skulpturen et
overbevisende udtryk.
En af de sidste skulpturelle opgaver eleverne møder på skolen kommer i
stenhugningsperioden, som nuværende 3.vg som nævnt snart skal i gang med.
21
Januar – Februar 2013
Her møder vi et materiale, hvor der ikke er mulighed for rettelser eller
tilbagetog. Nu skal både beslutsomhed og viljesstyrke vise sin styrke. På
forhånd kan det virke umuligt at forvandle en forestilling i tanken til en form i
granitten, men hvis kampen med hammer og mejsel lykkes og skaber både en
skulptur og en billedhugger, kan der næppe være opgaver i fremtiden, som kan
være for hårde og vanskelige.
Med venlig hilsen
Poul Erik Black
Her indledes flækningen af en granitblok med sporjern for at få to blokke
til sokler.
22
Januar – Februar 2013
Tommy Elsvor var i en lang årrække medlem af skolens og skoleforeningens
bestyrelse. Desuden var han med i den gruppe af mennesker, som fra 1961
arbejdede på, at der kunne opstå en Rudolf Steiner skole i Odense. Skolen
begyndte i 1971. Tommy Elsvor var også formand for Antroposofisk Selskab en
årrække.
Tommy Elsvor blev født i Svendborg, og efter studentereksamen blev han
journalist-elev i Vester Skjerninge, hvor hans livsbane inden for journalistikken
begyndte. En skolelærerinde havde foreslået denne livsgerning efter at have
iagttaget hvor udmærkede stile, Tommy Elsvor forfattede, og det havde en del
af Tommy Elsvors klassekammerater også stor glæde af, indtil det blev klart, at
klassens klare fremgang i dansk ikke var fremkommet ved egen flid.
Journalistikken førte Tommy Elsvor til Nakskov. Snart kom Tommy Elsvor til
Odense og fik ansættelse på Fyens Stiftstidende, hvor han arbejdede indtil sin
pension i 1989, i mange som redaktør i det udenrigspolitiske stof. Tommy Elsvor
bestred dette område på en sådan måde, at han fik tilbud om flere stillinger i
dette fagområde i København og som korrespondent i London. Han afslog begge
disse tilbud.
Tommy Elsvor var et praktisk menneske. Han kunne reparere sin bil og havde en
klumme i avisen om, hvorledes man selv kan holde sin bil i bedste velgående,
også om at reparere bilens bremser, hvilket faldt nogle for brystet. Tommy
Elsvor replicerede, at hvis instruktionen om dette var forsvarlig, ville resultatet
blive derefter.
Tommy Elsvor havde sans for de store linier i sit område, og han blev ofte bedt
om at skrive avisens leder, også efter at han var gået på pension.
Lægerne Astrup, som var primus motor i det antroposofiske arbejde på Fyn og
ligeledes i det arbejde, der helt tilbage i 50’erne foregik om oprettelse af en
Rudolf Steinerskole i Odense, havde læst Tommy Elsvors artikler og oplevede,
23
Januar – Februar 2013
at der var et potentiale, en kvalitet i dette menneskes arbejde, som ville kunne
være en berigelse for arbejdet med skoletankerne og familien inviterede
Tommy Elsvor med i studiekredsarbejdet om antroposofien og senere med i
arbejdet omkring skoleforeningen. Før skolens begyndelse skrev Tommy Elsvor
artikler i Fyens Stiftstidende, hvor han redegjorde for nogle af de impulser, som
Rudolf Steiner har givet bl.a. om den bio-dynamiske jordbrugsmetode, om
arbejdet med de udviklingshæmmede og om Rudolf Steiners
menneskedannende pædagogik.
Tommy Elsvor var gift med Irene med hvem han havde 2 børn. Datteren Pia blev
elev i den første klasse som begyndte i1971 med Mogens Thuesen som lærer.
Tommy Elsvors kone Irene blev en stor kraft i basararbejdet i mange år. 2 af
Elsvors børnebørn har også været elever på vor skole. Tommy Elsvor var i sit
mange årige engagement i skolens trivsel og liv som formand for både skole og
skoleforening et forbillede for alle med sin beskedne og ydmyge attitude i
enhver sammenhæng.
På kollegiets vegne
Benny Christiansen
Sommerstævne i Lindeblomst og på skolen i år
fra lørdag d. 29. juni til tirsdag d. 2. juli.
Nej, sommerstævnet er en af de muligheder, man som forældre har for at være
med til at bære skolen i fællesskab. Skolens økonomiske grundlag er
statstilskud, forældrebetaling og frivilligt arbejde.
Statstilskuddet er en betingelse, forældrebetalingen en nødvendighed og det
frivillige arbejde er grundlaget for, at vores skole er så flot og godt vedligeholdt.
Udefra er vi ofte blevet betegnet som Danmarks flotteste Steinerskole, og det vil
vi gerne blive ved med at være.
24
Januar – Februar 2013
Af alt vores frivillige arbejde er sommerstævnet det, der støtter skolen mest. På
sommerstævnet vedligeholdes skolen for et beløb på omkring 200.000 kr., som
ellers skulle have været taget ud af budgetterne, da vi kun laver ting, vi ellers
ville have haft håndværkere til.
Hvordan udvælges projekterne
Alle kan om efteråret komme med ideer. Ideerne vendes og prioriteres i
kollegiet og i skolens bygge- og vedligeholdelsesudvalg for netop at sikre, at vi
ikke skal lave om’ere eller andet unødigt arbejde.
Projektledere og pedel
Når opgaverne er vurderet og fastlagt, prøver vi at få fat på projektledere. Det
er forældre, der er kyndige på det projekt, og som sammen med skolens
pedeller finde ud af, hvad der skal købes ind til projektet. De anslår også, hvor
mange der ca. skal bruges til den opgave, så vi kan skrive det på projektlisten.
Projektlederen skal være til stede den første dag, og også gerne den næste, men
det kan også bare aftales undervejs, hvordan de andre skal komme videre.
Forberedelse af projekter
Somme tider er der et forarbejde, der skal tørre, og her kan evt. pedellerne gå
ind og lave forarbejdet, eller forældre kan gøre det. Det væsentlige er, at den
flok forældre, som står der lørdag morgen den 29. juni, kan komme i gang. Det
bliver der sat stor pris på, får vi at vide fra alle sider.
Hvad har vi tidligere lavet på sommerstævnerne:
Utallige er snart de opgaver, der er løst på sommerstævner. Der kan nævnes:
maling af pavilloner, lægning af flisegange, maling af sal, eurytmisal, SFO, foyer,
kælder, baderum, 1. – 2. klasses gang. Støbning af basketballbaner. Alle vinduer
på hele skolen. Legepladser ved børnehaverne, indgang, trappeopgang og
meget, meget andet. Sidste år fik vi lavet skate-boardbane, fik syet dragter til
julespil, fik sat bænk om træ på legepladsen, og sløjdsalen blev renoveret mm.
Hvad er der af opgaver i år
Sidste år afsluttede vi tre års pavillonmaling, så i år er hovedopgaven
vinduesmaling af overbygningen – da de har veget for pavillonerne. Der kan
nævnes en spændende renovering af trappeopgangen til fysik, som består i
25
Januar – Februar 2013
vandskuring af mur og efterfølgende maling. Så trænger salen til en
hovedrengøring, og en væg skal males. I forbindelse med denne maling dannes
et hold, der skal arbejde med laseringsteknik, da vi skal være sikre på at en ny
generation uddannes. Derudover bliver der pasning af skolehave, syopgaver og
en klasseopgave for kommende 1. klasse, da deres klasselokale står for tur.
Børnehaverne har også deres opgaver.
Den store gevinst – og den er gratis
Den helt store gevinst ved sommerstævnet er det at være med i
arbejdsfællesskabet. Vi laver noget sammen, vi holder pauser sammen, og
børnene oplever, at vi alle er glade for vores skole og passer på den.
Desuden har børnene den store glæde at kunne lege sammen i timevis, og
under ledelse om eftermiddagen og sammen med forældrene om aftenen – det
er dagens højdepunkt for mange familier.
Og så det, at gå over i spisesalen og sidde og spise den gode mad sammen med
de 140 andre deltagere – det er en oplevelse. Og prisen? Det er gratis at deltage
– Det er Skoleforeningen der betaler.
Kan man være med ½ dag – eller skal man overnatte?
Ja, man kan være med lørdag formiddag, hvis det er der, man synes, at man har
tid, eller en hel dag, to dage, og der er mange, der er med 3 eller 4 dage. Sidste
år lignede området en campingplads. Der var ca. 16 familier, der camperede.
Snak med de andre fra klassen eller gruppen om det.
Er det kun for håndværkere?
Nej, det er for alle. Vi tilstræber, at der er forskellige typer opgaver, således at
alle kan være med. Den gode vilje kan flytte bjerge.
Hvordan tilmelder man sig
Der bliver sendt tilmeldingsblanketter ud i begyndelsen af maj måned, og sidste
tilmeldingsfrist er på sommerfesten d. 25. maj.
Med venlig hilsen Sommerstævneudvalget: Gert Johansen, Lis Poulsen, KariAnita Frydenlund, Anna-Marie Christensen og Jens Henriksson
26
Januar – Februar 2013
I forbindelse med Mødrehjælpens Julestue for de unge mødre i Projekt I Gang
spurgte jeg Simone og Jakob om de havde lyst til at komme og spille lidt. De
havde de heldigvis og inden vi så os om havde hele klassen fået involveret sig.
Først kom Simone og Astrid og spillede fløjte, så spillede Aske og Jakob violin og
til sidst kom resten af klassen og sang kor. I alt hørte vi dejlig musik og sang i
over 1½ time. Rundt omkring kravlede og sad de små og så med beundrende
øjne op på alle de store mennesker der spillede og sang. De unge mødre blev
stille og nød musikken. Vores frivillige og ansatte var selvfølgelig begejstrede og
som forælder på skolen bliver jeg glad, rørt og meget stolt over, hvad vores
unge mennesker formår. Tusind tak til 3. vg!
Birgitte Aarup
Projektleder og uddannelsesvejleder ved Mødrehjælpen i Odense
bh.kl.
1. klasse
2. klasse
3. klasse
4. klasse
5. klasse
6. klasse
7. klasse
8. klasse
9. klasse
1. vg.
3. vg.
24. april kl. 19.30
5. marts kl. 19.30
19. marts kl. 19.30
8. april kl. 19.30
18. marts kl. 19.30
aftales senere
11. marts kl. 19.30
13. marts kl. 19.30
10. april kl. 19.30
19. marts kl. 19.30
3. april kl. 19.30
6. maj kl.19.30
27
Januar – Februar 2013
Hvad skal fremmes og hvad skal hæmmes?
Hvad er uundgåeligt?
Foredragsholder
Oskar Borgman Hansen
Oskar Borgman Hansen er afdelingsleder, emeritus,
Århus Universitet.
Sted
Rudolf Steiner-Skolen i Odense,
Lindvedvej 64, 5260 Odense S.
Klasselokale. Pav.2
Dato og tid
Onsdag den 6. marts 2013, kl 20.00
Pris
70,-/50,-
Arrangør
Antroposofisk Selskab, Odense
28
Januar – Februar 2013
Navn
Titel
Daniel Bjørnholt Christensen
Begær - materialisme
Ane Hass
Det moderne Kina
Amalie Dahl Lauritsen
Epoker i kunsten
Nanna Sander Høgedal
Et nyt liv begynder
Simon Valentin Jung Christensen
Filmen Følelse
Simone Kirk Aarup
Fritolkning af Snedronningen
Astrid Danefeld Bruun
Had og Racisme
Johanne Lerche Klaaborg
Hvorfor Krig?
Viktor Lukas Müller Thomsen
Industri Arkitektur
Nicolaj Bjørnholt Christensen
Is
Frederik Kronholm Kock
Kolonihaven
Sol Romer Emmler
Menneskets hjerne og bevidsthed
Rebecca Clara Elisabeth Alesci
Mode
Emil Boje Sørensen
Møbel design
Sophie Kej Jønsson
Portrætfotografering
Jakob Agerskov Thuesen
Retorik og Talekunst
Aske Bruun-Schmidt
Streetdance
Nina Cecilie Winther
Surrealismens poesi
Linus Wiederhold
Søfart
29
Januar – Februar 2013
"I evighedens perspektiv er øjeblikket som et liv"
En fantasifuld, humoristisk og livsfilosofisk eurytmiforestilling.
Göran Krantz har skabt denne forestilling for to danske eurytmister Noomi
Dimon Hansen og Charlotte Veber Krantz. Her får Piet Heins underfundige
gruk liv, og med glimt i øjet ser og hører vi Carl Nielsens virtuose og
humoristiske musik spillet af Estlands bedste violinist professor Urmas Vulp.
Programmet afsluttes med Jacob Gades berømte Tango jalousi- et fyrværkeri
af bevægelse, humor og glæde.
Som en del av Danmarksturneen 11. - 17. marts 2013 bliver det to
aftenforestillinger:
Eurytmiforestilling
"I evighedens perspektiv er øjeblikket som et liv”
Vidarskolen i Gentofte onsdag d. 13. marts kl. 19.00.
Billetter (150 kr.) købes ved indgangen. - Brogårdsvej 61,2820 Gentofte.
Eurytmiforestilling
"I evighedens perspektiv er øjeblikket som et liv”
Rudolf Steiner-Skolen i Odense torsdag den 14. marts kl. 19.00
Billetter (150 kr.) købes ved indgangen. - Lindvedvej 64, 5260 Odense S.
Hjertelig velkommen
30
Januar – Februar 2013
Bliv medlem af Rudolf Steiner-Skoleforeningen i Odense
Se hjemmesiden www.rs-skoleforeningen-odense.dk
- Her kan du læse mere og melde dig ind.
Januar – Februar 2013