INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING ÅRSBERETNING OG REGNSKABER 2013 2 Hammerværkets kraftmaskiner. Da Chr. Zinck i 1844 byggede sin smedje i Sejlflod, var det hans plan at udvikle et hammerværk, d.v.s. en smedje med en maskinhammer, drevet af vandkraft. Under et besøg i Grejsdalens Hammerværk opmålte og tegnede han den dér opstillede svanshammer, rejste hjem og byggede en tilsvarende. Vandkraften var dengang stadig en væsentlig energikilde, og det var også den, der førte til Chr. Zincks beslutning om at flytte sin virksomhed til Godthaab. Guldbækken var mere vandrig end kilden i Sejlflod, og i Godthaab lå den da lukkede papirmølle med tilhørende vandkraftanlæg: den opstemmede mølledam og to gamle vandhjul. Zinck og søn Niels etablerede en svanshammer trukket af det ene vandhjul, medens det andet hjul trak slibesten og blæser til esserne. Og nogenlunde med dette udstyr producerede smedjen de første ti år. På et tidspunkt blev de gamle trævandhjul udskiftet med et stålhjul – et såkaldt Poncelethjul – (det der i dag står ved indgangen til smedjen). Det kunne tåle et større vandtryk, som man opnåede ved at koncentrere vandstrømmen. Derved fik man ca. 60% bedre udnyttelse af vandkraften. Poncelethjulet er et interessant udviklingstrin på vejen mod turbinerne. Chr. Zinck havde ret hurtigt erfaret, at nok var Guldbækkens vandstrøm større end kilden i Sejlflod, men ikke tilstrækkelig til at opfylde Hammerværkets behov. Dertil kom, at Ridemands Mølle, der lå højere, fra gammel tid havde førsteretten til vandet. Det kom derfor særdeles belejligt, da møllen blev sat på tvangsauktion i 1868. Chr. Zinck købte 3 den og dermed retten til den samlede vandkraft. I tidsrummet mellem 1868 og 1894 blev kanalen mellem Ridemands Mølle og Hammerværket anlagt. For enden af kanalen opførtes et turbinetårn, og der var dermed skabt et fald på ca. 6 m. mod de 2 m. fra dam til de tidligere vandhjul. En turbine på 8 hk. blev anbragt i tårnets bund. Fra tårnet blev kraften transmitteret via en wire til smedjens hovedaksel. Zinck havde oprindelig bestilt en 10 hk. turbine, men ombestemte sig og bestilte den 8 hk. ”…idet vi som regel ikke have mere vand at undvære.” Niels Zinck var godt tilfreds med turbinen: dens stabile træk og dens mindre vandforbrug sammenlignet med vandhjulet. Han fandt derfor tiden inde til at udskifte stålvandhjulet med yderligere en turbine på 6 hk. Den blev placeret i tårnet, medens den 8 hk. blev flyttet ned i Hammerværket, hvor Poncelethjulet havde stået og med vandtilførsel fra dammen. Turbinens installering blev dog forsinket idet: at…”va ndet brød igjennem dæmningen for os første gang vi havde vand i den, hvilket imidlertid nu er udbedret, ligesom vi fortsætter med at forstærke dæmningen på andre steder. Vandet må dog næste gang lukkes ind med større forsigtighed og successive gennembløde dæmningen, så den efterhånden kan fæstne sig.” Der skete samtidig brud på den støbte tunnel, der forbinder kanal og tårn. 9. nov. 1894: ”Tunnelen er nu repareret, men må stå i 14 dage for at tørres, så vi kan altså ikke prøve turbinen før efter den tid.” I 1896 skrev Niels Zinck: ”Turbinerne gå godt begge to, og vi har haft dem i brug en stor del af tiden, men ved 4 frostvejr og tørt vejr mangle vi dog kraft og ville nok ad åre komme til at anskaffe en større dampmaskine.” Manglen på vandkraft havde allerede i 1890 ført til anskaffelse af en dampmaskine på 6 hk. bygget af firmaet Schjertiger, Aalborg. Udtrykket ”ad åre” holdt ikke et år. Zinck købte samme år (1896) en større maskine på 43 hk. af Ny Mølle og fik De Smithske Jernstøberier i Aalborg til at renovere og opstille den i det nyopførte maskin- og kedelhus. Den lille dampmaskine blev solgt til Bies Bryggeri i Hobro. Familien Zinck købte siden deres øl fra dette bryggeri. Måske var det en del af handelen, ligesom der indgik aftaler om leverancer af maskinknive og andre produkter til både De Smithske og Møller og Jochumsen. Indenfor en kort årrække blev der således investeret voldsomt i kraftmaskiner, hvilket taler sit tydelige sprog om en virkomhed i stærk vækst. Hammerværkets samlede bestand af kraftmaskiner bestod frem til branden i 1915 af to vandturbiner og to dampmaskiner,- den ene til drift af hammerværkets maskiner og den anden til fremstilling af el til belysning. Chr. Zincks svigerfar, etatsråd N.C.Rom, leverede i 1915 en mindre dampmaskine, som han havde brugt på sit trykkeri. Den trak en dynamo, og strømmen blev lagret på et større antal batterier. Det lille elværk leverede strøm til belysning gennem mange år. Efter branden i 1915 (der ikke ramte maskinhuset) blev smedjen genopbygget og udvidet. De to turbiner blev udskiftet og erstattet med én. Den blev anbragt i smedjen og blev drevet af den nu rørlagte vandstrøm fra turbinetårnet. Dammens rolle som 5 del af Hammerværkets energisystem var dermed slut. Men den fortsatte som herlighedsværdi og branddam! Men kraftmaskiner slides også, og i 1926 blev dampmaskinen fra 1896 udskiftet til én med samme kapacitet, købt brugt af Ringkjøbing Uld- og tekstilfabrik. Turbinen fra 1915 blev udskiftet blev i 1931 udskiftet med en 31 hk. – også fra Møller og Jochumsen. (Den samme, der trækker værket i dag). Da det i 1926 var nødvendigt at udskifte dampmaskinen, var man inde i overvejelser om at skifte til elkraft. Men man opgav det, da de beregninger, man fik lavet, viste sig økonomisk ugunstige ved overgang til elkraft. Men i 1938 blev planerne om elkraft atter taget op. Om dampmaskinen fra 1926 var ved at stå til udskiftning ved vi ikke, men i 1939 blev der optaget forhandlinger med Himmerlands Elforsyning om en leveringsaftale. Godthaab havde efterhånden mange husstande og de to store stålvirksomheder. Der var absolut basis for en udvidelse af forsyningsnettet. Zincks Fabrikker fik kontrakt i oktober 1939, og det første praktiske resultat var købet af en synkron elmotor på 43 hk., der kunne trække sammen med / i stedet for turbinen. De to kraftmaskiner blev i nogle år virksomhedens centrale drivkræfter. Elmotoren eksisterer stadig og står på sin plads. Den blev for godt et år siden renoveret og er i fin stand. I årene, der fulgte, var nyindkøbte maskiner forsynede med egen elmotor. Én af de ældste af den type er den spindelpresse, der står i Vestre smedje. Den blev købt brugt af Stenskrog Hammerværk i Vendsyssel. 6 Kilder: Breve og fakturaer fra perioden 1890-1920 i Zincks Arkiv. Peter Jørgensen. Poncelet-vandhjulet. Sidste vandhjul på Hammerværket. 7 Tegning af maskinhus med dampmaskine. 1894. 8 Den gamle dynamoer/elmotor retur efter endt renovering. 9 Museet Godthaab Hammerværk Årsberetning 2013. 2013 blev mit første år som museumsleder. Jeg modtog et job fra Peter Jørgensen, med et velfungerende museum, et museum som vi i fremtiden skal vedligeholde og fremtidssikre. Jeg vil gerne pointere at Peter Jørgensen, stadig er meget aktiv omkring museet, og en stor støtte for mig, med hans 25 års erfaring, tak for det Peter ! Og så til beretningen. Vi startede året på vanlig vis, med at lave en plan over, hvad der trængte til at blive repareret på museet, det blev til nogle og tyve punkter, og uddelte derefter opgaverne til mandagsholdet. Mange af tingene kom vi lidt sent i gang med, på grund af den lange vinter. Indendørs kunne vi montere nye lamper i Cafeen, samt opsætte nye lofter i den del der går hen over køkkenet. Vi begyndte at undersøge problemerne omkring vores dampskorsten, der trængte til at få ny top og i øvrigt blive repareret fra top til tå. Vi fik en skorstensentreprenør ved navn Danton til at kigge på skorstene og give et tilbud på den omfattende reparation. I maj måned accepterede vi tilbuddet, der lød på 187.000 kr. incl. moms. I løbet af efteråret gik man i gang med nedbrydningen, og konstaterede at det var flere revner i murværket, forårsaget af nogle indvendige trin der var rustet, og derved gjorde at murværket revnede. Disse trin blev taget ud af murværket, nogle støbejernsafdækninger på toppen blev afmonteret og sandblæst, der blev monteret ny lynafledning ,og til sidst blev den nye top hejst på plads i 3 afdelinger (var blevet muret hjemme på værkstedet og transporteret til museet) Denne seance kan ses Facebook. Vi har nu en af Danmarks flotteste dampskorstene, 10 desværre kom der mange ekstra opgaver til så den samlede regning kom til at lyde på i alt 218.000 kr. incl moms. 11 Sidste sektion hejses på plads på dampskorstenen. . Færdige resultat. 12 Et 25 års jubilæumsskrift så dagens lys. Forfatterne Hans Huus Sørensen og Peter Jørgensen udgav det flotte skrift på 25 sider, med velvillig støtte fra Fiskers Brands Danmark a/s og direktør Christian Zink. Jubilæumsskriftet er produceret i 500 stk. og kan købes i cafeen. Jeg vil opfordre til at købe et eksemplar af skriftet, der har titlen fra fabrik til museum 1988-2013 Et flot stykke arbejde af Hans og Peter. Desuden har vi fået en flot stander op ud for cafeen, med oplysninger om arrangementer og diverse oplysninger om museet, lavet af mandagsholdet og velvillig sponsorstøtte til materialer. På museet er der blevet opsat en alutavle, så vi kan få sponsornavne på denne. I smedien er væggene blevet rengjort og et stort arbejde med at kalke hele smedien er færdigt. El installationer er gennemgået og repareret. Der er foretaget afrensning udvendig af det gl. kuldepot (højtryksrensning)soklen er svummet og vinduerne er malet. Det gl.kompressor rum har fået nyt paptag (istandsat af Holm) og mandagsholdet har meget flot renoveret indvendigt. Mangler nu kun her til foråret, at blive kalket og malet. Bagsiden af museet er blevet malet gult, og en flot gårdsplads er blevet etableret, som også museet må bruge til særlige arrangementer. Der er to rum på bagsiden hvortil der er blevet lavet nye døre, det ene rum kan bruges af museet til depot. Ved indkørslen til Hammerværket er bommen og de 4 mursøjler ved broen blevet renset og malet. Som noget nyt i år, blev der ansat en medarbejder i åbningssæsonen. Vi fik næsten 40 ansøgere, mange med høje kvalifikationer. Vi valgte Lisa Jessen fra Svenstrup 32 år og cand.mag. i historie. Mange af vores gæster ved jeg, har fået en grundig gennemgang af museet sammen med Lisa, hun var hurtigt sat ind i historien om museet, og var ikke bleg for at sætte maskinerne i gang ,Lisa var meget glad for arbejdet, og har siden hen besøgt os ,og givet 13 udtryk for at hun gerne vil hjælpe os en anden gang. Tusind tak til Lisa. Dampmaskine ankommer. 14 15 Kedelrummet med forbindelsen til den ny- renoverede skorsten er blevet istandsat. Dette fører mig så videre til at fortælle at det i år lykkedes at få dampmaskinen, som vi ”fandt” på Helsingør Tekniske Museum sidste år, til Godthaab Hammerværk. Den 21 juni rullede en lastbil ind på museet med dampmaskine (transporten er blevet sponsoreret af direktør Christian Zink ,samt vognmand Kristian Rytter) der var skilt ad i hoveddelene, den blev læsset på hjemmelavede paller som vi havde lavet spec. til dette formål, og bragt videre til Østre smedie, som vi havde fået lov at bruge til formålet af Karsten Holm. Forud for dette var vi 5 fra mandagsholdet der havde været i Helsingør, for at se maskinen, fotografere den og opmålt den, så vi kunne se hvor meget den fyldte. Forinden havde vi opmålt rummet hvor den tidligere havde stået, så nu kunne vi begynde at danne os et billede af, hvor i rummet den skulle placeres. I slutningen af 2013 påbegyndtes istandsættelsen af dampmaskinerummet, vægge blev flyttet, vægge blev istandsat, der blev gravet ud til fundament, fundamentet er nu støbt, et rundt hul i fundamentet til det store svinghjul er lavet. I mellemtiden havde en stor gruppe adskilt maskinen, og damprenset delene. Alle delene med undtagelse af svinghjulet er nu kørt over i kedelrummet, klar til samling på det nye fundament. Vi håber at det hele bliver køreklart til den nye sæson--------fortsættelse følger til næste årsberetning. Jeg vil vende tilbage til hvad jeg startede med at skrive: at fremtidssikre museet. Det er lykkedes os at ansætte museumsinspektør mag.art. Lise Andersen fra Hadsund museum. Vi har frikøbt Lise Andersen til at lave en langsigtet plan for vores museum, som det ser ud i dag, og en plan, hvis det skulle lykkes os at købe Østre Smedie. Begrundelsen for at ansætte Lise, er at hun er meget professionel, meget anset hos mange store fonde, da hun 16 har lavet et projekt på hendes eget museum, der svarer til hvad vi ønsker. Vi er ikke færdige pt. men regner med at få et oplæg fra Lise i løbet af kort tid, desværre er vi ca. 2 mdr. forsinket pga. sygdom hos Lise. Når projektet ligger klar, venter der et stort arbejde med at søge og overbevise fonde om vores ideer. Til at frikøbe Lise har vi modtaget 53.000 kr. fra REAL DANIA, som dækker en stor del af udgifterne.-------------Fortsættelse følger til næste årsberetning. Et begivenhedsrigt år for os alle og for museet, en stor tak til alle der har hjulpet, alle de mange frivillige, der ud over at komme om mandagen, også er mødt op mange ekstra gange, for at gøre det muligt, at opnå disse fornemme resultater. Tak til alle sponsorerne, der har bidraget med tilskud til materialer og penge. Jeg ser frem til et nyt spændende år for museet, og det positive arbejde alle bakker op omkring. En flot afslutning på 25 års jubilæet. Steen Wærn Jensen Steen Wærn Jensen og Peter Jørgensen på skiftedagen den 16.03.2013 17 18 19 20 21 Støtteforeningens Godthaab Hammerværk årsberetning for 2013. Som nyt tiltag blev der udsendt 750 breve i Godthåb, med opfordring om at blive medlem af Støtteforeningen Godthåb Hammerværk. 100 personer valgte at tegne et medlemskab af støtteforeningen, som tak for indmeldelsen blev der trukket lod om et gavekort til MGH med rundvisning og efterfølgende kaffe og tærte i cafeen for 12 personer, den heldige vinder blev udtrukket på smededagen den 8. september 2013 Tillykke til den heldige vinder; Jonna Lundsgaard Boserup, Godthåb. Som sædvane åbnede museet den 1’søndag i juni med morgenkaffe og rundstykker for støtteforeningens medlemmer, rigtig mange medlemmer var fremmødt til en rigtig hyggelig formiddag med en masse god snak over kaffen og rundstykkerne samt en lille en til halsen. MGH Café var fyldt godt op til generalforsamlingen onsdag den 10. april 2013. Årets Beretningen blev forelagt for forsamlingen og godkendt, regnskabet blev oplæst og herefter godkendt, og så blev der valgt nye medlemmer til bestyrelsen. Herefter var der kaffe, the, boller og lagkage samt en hyggelig snak. Efterfølgende konstituerede bestyrelsen sig således: Formand: Poul Schjelder Næstformand: Elizabeth Kirkegaard Kasserer: Aase Jensen Sekretær: Hanne Baasch-Pedersen Bestillinger: John Knudsen 22 Året 2013 var besøgsmæssigt et rimeligt godt år, rigtig mange gæster havde valgt at besøge Museet Godthaab Hammerværk i alt 3383 personer lagde deres vej omkring hammerværket. Så vores altid veloplagte koordinator John Knudsen fik rigeligt med at booke rundviser og cafepersonale til at servicere museets mange gæster, så de kunne tage herfra med en positiv og beriget oplevelse. Så derfor! en rigtig stor TAK til rundviser og cafepersonale for deres uvurderlige indsats for Museet Godthaab Hammerværk. Uden deres arbejdsindsats var det ikke muligt at drive MGH. Mandagsklubben medlemmer har gennem året 2013 ydet en stor arbejdsindsat med at vedligeholde og forbedre museets bygninger og inventar samt udstillingsgenstande. En stor tak til alle i mandagsklubben for deres arbejdsindsats for museet. I anledning af Museet Godthaab Hammerværk kunne fejre 25 år jubilæum i år. Blev der arrangeret en jubilæumsfest for alle de frivillige, som gennem tiden har været med til at servicere Museet Godthaab Hammerværk. Jubilæumsfesten blev afholdt i Ridemandsmøllesalen, Godthåb lørdag den 28/9.13. Der blev serveret en let anretning, samt udleveret sanghæfte, der blev spist og sunget en del sange og holdt taler. Der blev udvekslet mange anekdoter og skrøner fra den svundne tid. 23 Peter Jørgensen viste foto fra opstarten af museet til den dag i dag og fortalte levende om de mange kvaler og glæder som et sådan projekt kan byde på. Tja! således sluttede en rigtig god og hyggelig eftermiddag. En stor tak til ”udvalget” som havde sammensat denne 25 års jubilæumsfest. Det skal da lige nævnes at Smede- og Håndværksdagen søndag den 8. september 2013 var særdeles velbesøgt, 671 personer havde valgt at bruge deres søndag på Museet Godthaab Hammerværk; ”For at opleve en masse aktiviteter” Til Jazz i smedjen var der totalt udsolgt søndag den 1. september 2013 med Advokatens New Orleans Jazzband; til en utrolig og hyggelig aften med et veloplagt publikum og et særdeles velsvingende orkester, en uforglemmelige aften. Lige lidt statistik her til sidst. Således har besøgstallene fordelt sig over de sidste tre år. Gruppedeltagere Individuelle gæster I alt. Her af var børn u/16år 2013 2012 2011 1928 1455 3383 256 1786 1805 3591 263 2471 1257 3728 241 Det var således formandens beretning for 2013 Poul Schjelder. 24 25 Så er der klar til Smede- og Håndværksdagen den 08.09.2013 26 Indkaldelse til Generalforsamling Lørdag den 5. april 2014 kl. 14:00 Støtteforeningen Godthaab Hammerværk Ridemandsmøllesalen. Ridemandsmøllevej 1. Godthåb, 9230 Svenstrup 1. Valg af dirigent 2. Beretning fra formanden. 3. a. Fremlæggelse af regnskab b. Fastsættelse af kontingent. 4. Indkomne forslag. 5. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer. På valg er: Hanne Baasch-Pedersen og Elizabeth Kirkegaard 6. Valg af 2 suppleanter. På valg er: Jan Mølgaard og Ellen K. Stabell 7. Valg af revisor og revisorsuppleant. På valg er: Charles Lindberg og Bjarne Jensen. 8. Valg af medlemmer til Museet Godthaab Hammerværk a. valg af medlem til M. G. H. bestyrelse. På valg er John Knudsen og Poul Schjelder b. valg af 1 suppleant til bestyrelsen På valg er: Aase Jensen c. valg af 1 revisor og 1 suppleant. På valg er: Knud Vittrup og Christen Pedersen 9. Eventuelt, herunder sidste nyt om museets drift og tilstand. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest den 28. marts 2014 på adressen: Poul Schjelder, Sjællandsvej 19, 9230 Svenstrup Støtteforeningen er vært med kaffe/the og brød efter mødet. Af hensyn til traktementet, anmodes om tilmelding på tlf. 98 38 12 26 senest den 2. april 2014 NB. Der kan indbetales kontingent på generalforsamlingen. 27 Fastlagte dage i 2014 på Museet Godthaab Hammerværk Dato: Lørdag den 5. april 2014 kl. 14:00- 17:00 Indkaldelse til Generalforsamling for Støtteforeningen Godthaab Hammerværk Sted: Ridemandsmøllesalen, Ridemandsmøllevej 1. Godthåb Dato: Lørdag den 17. maj 2014 kl. 11:00-16:00 Den Internationale Museumsdag med "Gratis adgang" 17. maj kl. 13:30 Bysamfundet Godthaabs opståen og udvikling. En byvandring med fortællinger fra tiden 1800 til vore dage. Vandretur og besøg i Hammerværket. Guide: Peter Jørgensen Gratis deltagelse i anledning af "Den internationale museumsdag" Dato: Onsdag den 21. maj 2014 kl. 18:00 -21:00 www.naturguidenhimmerland.dk RÅGEAFTEN FOR HELE FAMILIEN VED GODTHAAB HAMMERVÆRK Arr:Naturvejleder Esben Buch og Skytte Klaus Godiksen i samarbejde med arbejdsgruppen ved Godthaab Hammerværk og Aalborg Jægerklub, Aalborg- og Omegns Jagtforening samt foreningen Limfjordsjægerne OBS: Børneaktivitetet med jægerhåndværk som udskæring og partering af råge. Netop i det fredede naturområde ved Godthaab Hammerværk findes flere rågekolonier. Alle interesserede inviteres derfor til en spændende aften med fokus på Aalborg Kommunes aktuelle bestandsregulering samt den nyeste viden om rågen som både nytte- og skadefugl. Cafeen er åben med salg af kaffe og brød, ligesom der hele aftenen serveres smagsprøver på nystegte rågeunger fra lokalområdet. Børneaktivitet med mulighed for at lære jægerhåndværket – partering af råge med kniv. Arrangementet garneres desuden med flotte velspillede jagthornssignaler, jagthundeopvisning og demonstration af jægernes knive og jagtvåben. 28 Fastlagte dage i 2014 på Museet Godthaab Hammerværk Dato: Søndag den 1. juni 2014 kl. 11:00-16:00 Medlemmerne af Støtteforeningen Godthaab Hammerværk inviteres til morgenkaffe og rundstykker kl. 09:00 >DANSK MØLLE DAG 2014 den 3 søndag i juni< Dato: Søndag den 15. juni 2014 kl. 11:00-16:00 15. juni kl. 13:30 Vandkraftanlæg langs Guldbækken. Vandretur og besøg i Hammerværket. Guide: Peter Jørgensen Deltagelse: 40 kr. for voksne incl. Adgang til Museet Godthaab Hammerværk. Dato: Søndag den 17. august 2014 kl. 11:00-16:00 Salg af billetter til JAZZ i smeden den 7. september 2014 Dato: Søndag den 31. august 2014 kl. 11:00-16:00 Museet slutter sæsonen. Dato: Søndag den 7. september 2014 kl. 19:30-22:00 JAZZ i smedjen med Dato: Søndag den 14. september 2014 kl. 10:00-16:00 Smede - og Håndværksdag. Kom og oplev en masse aktiviteter! 29 Fastlagte dage i 2014 på Museet Godthaab Hammerværk Dato: Søndag den 21. september 2014 kl. 13:00-16:00 www.naturguidenhimmerland.dk ÆBLEHØST, RÅMOST OG FRILUFTSLIV VED HAMMERVÆRKET Mødested: Cafeen ved Godthaab Hammerværk, Zincksvej 2,B , Godthåb, 9230 Svenstrup Turledere: Naturvejlederne Ole Henrichsen og Esben Buch i samarbejde med Museet Godthaab Hammerværk OBS: Børneaktivitet med presning af æblemost I forbindelse med en omfattende rydning og renovering af det fredede naturområde ved Godthaab Hammerværk i 2012, blev en del af den gamle Zincks frugthave fældet. I 2013 blev frugthaven atter tilplantet og fornyet med nye træer af gamle sorter. Vi besøger denne nye Frugthave og plukker æbler fra de enkelte gamle træer, der stadig findes. Tilbage ved cafeen sætter vi gang i to æblepressere, der på gammeldags manér, fremstiller den herligste råmost, lige til at drikke. I Cafeen serveres der gratis æblekage, mens der fortælles om frie fiskepladser og andre former for friluftsliv, som du kan udøve i netop dette område. Dato: Lørdag den 11. oktober til søndag den 19. oktober 2014 kl. 11:00-16:00 (Skolernes efterårsferie). Museet og cafe'en holder åbent alle dage. Rundvisning kl. 13:30 og efter behov. 30 Mandagsklubben september 2013 Jazz i Smedjen 31 32
© Copyright 2024