BACKTEE A/S SØGER DESIGNER Vi søger en kreativ person, med fingeren på pulsen og lysten og evnerne til at få mode og funktionelt golf- og fritidsbeklædning til at gå op i en højere enhed. Som designer hos BACKTEE får du ansvaret for opbygning og videreudvikling af vores samlede kollektioner til damer, herrer og juniorer. Du vil samtidig få stor indflydelse på udviklingen af vores fremtidige profil i tæt samarbejde med vores salgs- og marketingteam. Vi forventer, at du har en anerkendt designeruddannelse og en bred erfaring inden for udvikling af funktionelt fritidsbeklædning. Du brænder for at holde dig opdateret på de nyeste trends og hele tiden forsøge at omsætte dette med en kommerciel indgangsvinkel. Du bliver ligeledes motiveret af at have en stor berøringsflade i et lille og motiveret team, hvor alle har fælles mål og arbejder for hinanden. Du skal forvente at deltage på messer, salgsmøder og inspirationsture samt have direkte kontakt med vores leverandører. Udover designudviklingen vil du få ansvaret for de tekniske specifikationer til leverandørerne. Du skal have erfaring med In-Design og beherske engelsk i både skrift og tale. Det er en absolut fordel, hvis du selv er golfspiller. BACKTEE tilbyder en spændende stilling i et motiveret, engageret og proaktivt team med spændende udfordringer, frihed og ansvar i dagligdagen. Er du interesseret i at blive en del af vores team, så mail din ansøgning mrk. ”Designer” til [email protected] inden den 19. november 2012. Tiltrædelse 1. januar 2013. Ønskes yderligere information, kontakt direktør Thomas Knudsen på tlf. 40 50 44 10 eller gå ind på www.backtee.com. BACKTEE A/S designer og markedsfører golfbeklædning med fokus på funktionalitet, mode og høj kvalitet. Kollektionerne opdeles i tre koncepter; Fashion, Performance og Essentials. Disse tre koncepter er grundlaget for al design og produktion fra BACKTEE – designet af golfspillere til golfspillere. BACKTEE bliver anvendt af golfspillere over hele verden, inklusiv topspillere fra ind og udland. BACKTEE A/S indgår i JYSK koncernen. BACKTEE A/S . A.C.ILLUMS VEJ 8 . 8600 SILKEBORG . TLF. 87682828 . WWW.BAKTEE:COM
© Copyright 2024