MASTERPLAN - FOR KULTUR- OG IDRÆTSFACILITETER I LOLLAND KOMMUNE: Denne del af masterplanen p er udarbejdet j med henblik p på p præsentation for politikere og et efterfølgende borgermøde i høringsprocessen INDHOLD: Om masterplanarbejdet Borgerdialogmøderne Udviklingstendenser i Lolland kommune Sammenhæng med andre planer i Lolland kommune Generelle udviklingstendenser indenfor kultur og idrætsområdet Ideen om et multicenter Muligheder for etablering af multicentre Principper for udbygning af haller Øvrige anbefalinger og overvejelser 1 PROCES 2 OM MASTERPLANEN Formålet med masterplanarbejdet er at skabe et overblik over kultur- og idrætsfaciliteter i kommunen samt angive retningslinjer for den f fremadrettede d tt d udvikling d ikli iinden d ffor området. åd t Borgerinddragelse har været en helt central del af arbejdet, j , idet der har været afholdt 7 borgerdialogmøder i hovedbyerne i de tidligere kommuner med henblik på at opnå en forståelse af de særlige lokale potentialer og ønsker. Herudover har der været afholdt 2 møder med et særligt dialogforum med MASTERPLANENS 3 DELE: 1. Denne præsentation redegør for masterplanens baggrund, principper og anbefalinger mv. 2 En 2. E bygningsregistrering b i i t i med d ett overblik over de kommunale bygninger og boldbaner, samt d deres stand, t d anvendelse d l mv. 3. Referater af borgerdialogmøder centrale repræsentanter fra kultur- og g og g ideer indsendt af samt forslag fritidsområdet i Lolland Kommune. grupper eller enkeltpersoner. 3 OM MASTERPLANEN Tilgangen til masterplanarbejdet har været åben å i den forstand, at vi har forsøgt at definere en række udviklingsprincipper, der kan danne grundlag for en efterfølgende politisk stillingtagen omkring udviklingen af området. Bygningsmæssigt har vi valgt at fokusere på de bygninger, som vi i særlig grad ser et potentiale i at videreudvikle som kulturcentre, eller “multicentre”,, som vi i processen p er endt MASTERPLANENS STATUS: Masterplanen er ikke et juridisk dokument men skal informere og inspirere beslutninger, der skal tages i forbindelse med udarbejdelse af Kultur og Fritidspolitikken, Planstrategien m.m. med at kalde dem. Koordinering af aktiviteter og faciliteter på tværs af kultur- og idrætsområdet har været et ønske fra flere, og vi har diskuteret forskellige mulige principper for samlokalisering lokalt. 4 OM MASTERPLANEN Ideen om et multicenter udspringer p g af borgerinddragelses processen, hvor en gruppe MASTERPLANENS VÆRDIER: borgere havde udviklet en fin model for, hvordan man kan tænke sig at samlokalisere en lang række tilbud og faciliteter med henblik Flest mulig aktiviteter for pengene “B “Brug pengene på å indhold i dh ld fremfor f f mursten ” på at skabe mere liv i bygningen og samarbejde på tværs af forskellige sektorer og foreninger indenfor kultur- og fritidsområdet. Igennem borgerinddragelses processen er vi gået å fra f en indledende dl d d forestilling f ll om at skulle k ll udpege 3-4 kulturcentre udenfor Maribo og Nakskov til en mere lokalt tilpasset strategi, Aktiviteter baseret på lokalt ejerskab “St t de “Støt d aktiviteter kti it t og tiltag, tilt d er gang der i og som lokale ildsjæle driver” Maksimalt samspil mellem faciliteter og aktiviteter kti it t “Samlokaliser faciliteter, hvor der kan være en gensidig synergi” h hvor ttanken k er att udvikle d ikl differentierede diff ti d multicentre lokalt på baggrund af lokale ønsker og behov. 5 BORGERDIALOGMØDERNE 6 FORMÅLET MED BORGERDIALOGMØDERNE • At sikre ik en inddragelse i dd l aff lokale l k l ønsker og idéer i planlægningen • At skabe forståelse for de udfordringer, som kommunen står overfor • At inspirere og skabe engagement i at påvirke udviklingen i lokalområderne • At identificere særlige potentialer i de enkelte lokalområder 7 WORKSHOPS I 2 DELE På borgerdialogmøderne blev de fremmødte bedt om at forholde sig til 2 temaer: 1. Ryst posen – en ordleg (Købmands-Hal Idræts-Børnehave, (Købmands-Hal, Idræts-Børnehave Lokalhistorisk Bibliotek mv.) mv ) - Hvilke faciliteter kunne have glæde af samlokalisering? - Beskriv de lokale muligheder for sammentænkning. 2. Mit unikke lokalområde – en særlig profil. Lav en oplistning af særlige lokale potentialer og udviklingstiltag, som kan understøtte disse. - Potentialer indenfor landskab, kultur og idræt. - Er der basis for at etablere et kraftcenter (kultur og idræt) i mit lokalområde? Placering, indhold, funktioner, kobling til andre faciliteter mv. mv 8 UDVIKLINGSTENDENSER I LOLLAND KOMMUNE 9 DER BLIVER FÆRRE INDBYGGERE Den faldende befolkning skaber et pres på den offentlige service. 10 BEFOLKNINGEN BLIVER ÆLDRE Generelt bliver der flere ældre, mens øvrige aldersgrupper oplever et fald i antal. Dette gør at fremtidige tilbud også må have et fokus på tidssvarende tilbud for ældre. 11 FÆRRE UNGE I DE KOMMENDE ÅR Særligt andelen af unge mellem 10 og 19 år vil falde kraftigt de næste 10 år, hvorefter der forventes en stabilisering. 12 FALDENDE FORENINGSDELTAGELSE I løbet af blot 2 år fra 2007-2009 har der været et fald i foreningsdeltagelsen på 4,91 % for medlemmer under 25 år. Der ses en stigende tendens for medlemmer over 25 år i 2010. Kombinationen af at der bliver færre indbyggere, at de bliver ældre og har en faldende foreningsdeltagelse skaber et behov for løbende tilpasning af de kommunale tilbud indenfor kultur- og idrætsområdet, så kapacitet og tilbud svarer til de lokale behov. 13 SAMMENHÆNG MED ANDRE PLANER Planstrategien arbejder med håndtering af udfordringer og skabelse af nye y muligheder g i lyset y af de beskrevne udviklingstendenser, herunder også tendensen til flytning fra landtil byområder. Erhvervspolitikken er central, da beskæftigelse er en forudsætning for udvikling. Landdistriktspolitikken bliver mere vigtig, når å faciliteter i stigende grad samles i hovedbyer. Turismepolitikken T i litikk spiller ill sammen med d båd både id idrætst og kultur k lt området, da et aktivt kultur- og foreningsliv er en vigtig forudsætning for turismeudvikling. Kultur- og Fritidspolitikken er under revision og vil skulle videreføre nogle af de ideer og forslag, som opstilles i denne masterplan. masterplan 14 KOMMUNEPLAN PLANSTRATEGI •H Hvordan d k kan kultur k lt og idrætsområdet bidrage til at forbedre forholdene for b f lk i befolkningen? ? - Gode faciliteter - Sociale fællesskaber - Arkitektonisk nytænkning 15 ERHVERVSPOLITIK •H Hvordan d påvirker å i k Femern F Bælt B lt balancen i kommunen? - Sker der en forskydning af fokus mod øst? - Flere kunder til kultur, turisme og erhvervsliv? - Bosætning helårs-/sommerhuse 16 LANDDISTRIKTSPOLITIK •H Hvordan d prioriteres i it i yderdistrikterne? - Skal der satses på at sælge tomme huse som sommerhuse? - Skal nogle smålandsbyer helt nedprioriteres ? 17 TURISME •H Hvordan d k kan masterplanen t l bidrage til at understøtte turismen? - Faciliteter åbnes om sommeren for turister og lokale (Godser) - Stier kan forbedre cykelturisme - Markedsføring og koordinering 18 KULTUR- OG FRITIDSPOLITIKKEN Der er 3 fokusområder D f k åd i KulturK lt og Fritidspolitikken: • Grænseoverskridende samarbejde. Tænk på tværs af fagområder, geografi og sektorer. • Børn og Unge. Identificer Kraftcentre for eliten og styrk bredden lokalt. • Kreativ benyttelse af det offentlige rum. Skab bedre rammer for aktiv og kreativ brug af det offentlige rum. GENNEMFØRTE TEMAMØDER: Børnekultur Friluftsliv Musik Medier Billedkunst Museer, arkiver og kulturarv Ungekultur Breddeidræt Eliteidræt T t Teater Foreningsliv 19 UDVIKLINGSTENDENSER 20 UDVIKLINGSTENDENSER - KULTUR • IInternationalisering t ti li i – øgett netværk t k og samarbejde • Fokus på livskvalitet - krav til kulturtilbud, kvalitet og involvering • Kvalitet og professionalisering – krav til samarbejde og fleksibilitet • Teknologisk udvikling – internet, it, multimedier mv. mv • Tværgående samarbejde mellem institutioner,, forvaltninger, g , kulturområder, kommuner og sektorer 21 UDVIKLINGSTENDENSER – KULTURFORBRUG PÅ Å LANDSPLAN • Biblioteker – 29% mindst én gang om måneden • Teater - ca. 40% inden for det seneste år - udøvende ca. 2% voksne • Museer - ca. ca 35% på kunstmuseum i det seneste år • Kunst - udøvende - ca. 23% voksne - mest kvinder • Musik – udøvende - ca. 17% voksne 30% børn voksne, • Biograf - ca. 65% inden for det seneste år 22 04.04.2011 OPSAMLING BORGERDIALOG 23 PRIVATISERING En stadigt E t di t større t d l aff vores del idrætsaktiviteter udfoldes inden for rammerne af private tilbud som fitness centre, centre vandlande mv. Hvordan kan man lære af f.eks. fitnesscentrenes succes, og bruge dem som samarbejdspartnere? Kan godserne på Lolland spille en større rolle i kulturlivet? 24 INDIVIDUELT FREM FOR FORENINGER Der foregår D f å en stigende ti d grad d aff ”selvorganisering” af idrætsaktiviteter, hvor mødetidspunkter aftales mere spontant over facebook, sms mv. Hvordan skabes mere fleksible rammer både inde og ude, så faciliteter kan bruges fleksibelt? 25 AKTIVITETER FLYTTER UDENFOR En llang række E kk aktiviteter kti it t fl flytter tt udenfor. Udearealer og natur i bredere forstand bruges mere i forbindelse med idrætsidræts udøvelse. Hvordan planlægger vi for nye aktiviteter udendørs, og kan barrieren mellem ude og inde brydes gennem ombygning af faciliteter? 26 FLERE AKTIVE ÆLDRE Ældre deltager Æld d lt i stigende ti d grad di idrætsaktiviteter og er i dag ligeså aktive som de 20-29 årige. årige Hvordan tilpasses faciliteter, så de også passer til de ældres behov? 27 MEST POPULÆRE SPORTSGRENE – UNGE UNDER 25 ÅR Å 28 MEST POPULÆRE SPORTSGRENE – VOKSNE OVER 25 ÅR Å 29 IDRÆTSGRENES GRAD AF ORGANISERING En stor andel af idrætsaktiviteterne foregår udenfor de etablerede foreninger. Gymnastik, fodbold og badminton har nogle af de højeste organiseringsgrader. 30 SÆRLIGE POTENTIALER I LOLLAND KOMMUNE 31 SÆRLIGE POTENTIALER - SKOVE Skove rummer en lang Sk l række kk rekreative muligheder. Hvordan bruges de eksisterende skove bedst muligt, og er der steder hvor der kunne plantes nye skove for at øge de bynære rekreationsmuligheder? Anbefaling: Indled dialog med private skovejere om mulighed for offentlig adgang og maksimer adgangen til øvrige skove. 32 SÆRLIGE POTENTIALER - VAND Dett omkringliggende D k i li d vand d giver i mulighed for en lang række aktiviteter både sommer og vinter. vinter Hvad kan der gøres for at udnytte nærheden til vand i idræts idræts- og kulturaktiviteter? Anbefaling: Understøt aktiviteter, der udnytter nærheden til vand som eksempelvis hornfiskefestival, vinterbadning, havkajak m.m. 33 SÆRLIGE POTENTIALER - STRANDE Strandene St d i Lolland L ll d kommune k er en stor kvalitet som badestrande. Kan strandene spille en større rolle i en idrætsmæssig sammenhæng f.eks. med beachvolley o.l. og som destination for vandre vandreløbe- og cykelture? Anbefaling: Understøt brugen af strandene gennem stiplanlægning. Undersøg hvordan optagning af badebroer bedst kan organiseres, da de efterlyses af mange og vil øge kvalitet og anvendelighed af strandene. 34 SÆRLIGE POTENTIALER - LYSTBÅDEHAVNE Der findes D fi d en lang l række kk mindre i d lystbådehavne i Lolland kommune, som giver gode muligheder for udfoldelse på vandet. Hvordan understøttes brugen af lystbådehavne som rekreativ destination i sig selv og i forhold til turisme og bosætning? Anbefaling: Undersøg mulighed for at etablere kombinerede sejlklubber og foreningshuse, f.eks. på Femø, så faciliteter bliver brugt mest muligt, og der skabes liv i lystbådehavnene. 35 OPLAND HOVEDBYER Hovedbyerne rummer naturligt en række ække tilbud tilb d og faciliteter, facilitete som henvender sig til hele kommunen 36 OPLAND CENTERBYER Centerbyerne har tilsvarende et opland i forhold til de mindre landsbysamfund 37 ”LOKALCENTRE” På kommunalt niveau har de tidligere lokalcentre en særlig rolle, hvor det også kan være relevant at understøtte aktiviteter afhængigt af det lokale engagement. 38 KONTURER AF NYE SAMARBEJDER Der er allerede etableret forskellige typer af samarbejder i kommunen inden for kultur og fritidsområdet. 39 ÉN SAMLET KOMMUNE Samlet set indgår de enkelte lokalsamfund i forskellige typer af oplande, hvilket vil kunne bidrage til at binde kommunen sammen både funktionelt og identitetsmæssigt. 40 ANLÆG FORDELT PÅ GAMLE KOMMUNER I dag er de fleste faciliteter naturligt fordelt i Nakskov og Maribo og ellers i hovedbyerne i de tidligere kommuner 41 IDEEN OM ET MULTICENTER Tanken omkring et multicenter er, at man ved at samle så mange aktiviteter som muligt g vil kunne skabe g grundlag g for nye y fællesskaber og samarbejder på tværs af kultur- og idrætsområdet. 42 PRINCIPPER FOR UDVÆLGELSE AF MULTICENTRE OG BYGNINGSANLÆG: -Fastholdelse af aktiviteter,, der er liv i og g engagement g g omkring g - Skoler og haller kan ofte med fordel være udgangspunkt for etablering af multicentre - Bynære friluftsaktiviteter bør understøttes af nye attraktive udearealer og udendørs faciliteter - Bevaring af kulturhistorisk vigtige bygninger - Placeringer med attraktive udsigter eller nærområder - Tilgængelighed og synlighed i bystrukturen - Rollefordeling mellem byer, så der skabes elitecentre og ingen større byer tømmes for indhold - Foreningshuse kan supplere multicentre i større byer eller hvor struktur og placering taler for dette 43 SØLLESTED I Søllested vil det være naturligt at koncentrere nye fremtidige faciliteter i forbindelse med Højrebyhallen, hvor der kan være en høj grad af dobbeltanvendelse i relation til skolen og børnehaven. SIF´s lokaler vil kunne sammenbindes med hallen. Billardklubben og l k lhi t i k arkiv lokalhistorisk ki k kan på å sigt i t flyttes fl tt til Højrebyhallen H j b h ll og således ål d understøtte en café-lignende facilitet. Der er også den mulighed, at der i et overordnet stiforløb kan foretages en sammenkædning af Højrebyhallen med skole, børnehave, Park, Billardklub og ”Det gamle Plejehjem” på hovedgaden. g Vi foreslår at idrætsfaciliteter i Halsted flyttes til Søllested. I Søllested forbliver skydebaner i Anlægget og biografen i Søllested Bio, som er under udbygning med omklædningsfaciliteter. Endvidere forefindes der aktivitetsmuligheder på Lykkesejecentret. Lykkesejecentret 44 SØLLESTED •D Dett tidli tidligere plejehjem l j hj i Højreby kan fungere med mødelokaler indtil der etableres nye lokaler l k l ved d hallen h ll eller ll som alternativ hertil. • Bygningen har en høj arkitektonisk værdi. 45 RUDBJERGHALLEN Rudbjerghallen vil i fremtiden være det naturlige samlingssted for området, idet hallen er beliggende centralt for Dannemare Vestenskov, Langø mv. Rudbjerghallen er velholdt, og der er et fint idrætsanlæg mv. Hallen kan nemt opdeles og tilbygges for nye faciliteter, og har et velfungerende cafeteria. Vi mener umiddelbart, at en udbygning med tilbygninger kan løse områdets behov for møde og klubfaciliteter, endvidere vil vi foreslå att lokalhistorisk l k lhi t i k arkiv ki flyttes fl tt til hallen samt at eksist. bygning, hvor lokalhistorisk arkiv har til huse, afhændes. Dannelunde skole har et kulturcenter, som vi foreslår bevaret i den udstrækning skolens brug af lokalerne ikke hindres – på længere sigt bør det overvejes at flytte aktiviteterne kti it t til Rudbjerghallen. R dbj h ll Sportsfaciliteter i Kappel bevares pt., men foreslås flyttet til Rudbjerghallen på længere sigt, såfremt tilslutningen viger. viger 46 HOLEBY SKOLE Efter flytningen af overbygningen til Rødby er der er ledig kapacitet på Holeby Skole, så det vil være naturligt at samle fremtidige faciliteter her. Biblioteket foreslår vi flyttet til skolen evt. i samarbejde med skolebiblioteket. Fodboldbanerne kunne ligeledes g samles ved skolen, hvor der umiddelbart kan etableres 2 fodboldbaner. Eksisterende fodboldbaner inkl. klubhus foreslår vi nedlagt, og området kan anvendes til bypark eller afhændes til bebyggelse. bebyggelse Eksisterende atletikfaciliteter kunne udbygges ved skolen. Der henvises endvidere til Maribo Hallerne, hvor der etableres moderne atletikfaciliteter tl tikf ilit t nu. Der er ligeledes behov for klubfaciliteter for BMX-klubben. Samlingen af flere faciliteter ved Holebyhallen /skolen giver bedre grobund for et foreningsliv og socialt samvær i Holeby. 47 HOLEBY SKOLE •A Ankomsten k t til Holeby H l b skole k l k kan gøres mere attraktiv, ligesom der vil være en stor gevinst ved d att arbejde b jd med d att skabe k b mere attraktive og multifunktionelle udearealer. 48 ERRINDLEV HALLEN Errindlev Hallen er en selvejende institution. Hallen fungerer allerede i dag som multicenter med en lang række idrætstilbud som badminton, håndbold, volleyball, gymnastik og indendørs d d f db ld Hallen fodbold. ll b bruges også å till bankospil, loppemarked, dans og sociale aktiviteter, møder mv., ligesom den er åben for brugere af tennisbaner, agility, fodbold, petanque p q og g løb. Der er ønske om en 15 m. skydebane og der foreligger en ansøgning om driftstilskud. Vi foreslår, foreslår at Errindlevhallen støttes som et samlende multicenter i lokalområdet, da foreninger mv. i en årrække har bevist deres levedygtighed. Hvis aktiviteterne på sigt aftager kan de evt. flytte til Holebyhallen. 49 RØDBY Hallen, skolen, svømmehallen og g et fitnesscenter ligger indenfor et begrænset område. Disse funktioner kunne bindes langt bedre sammen gennem en l d k b b h dli landskabsbehandling aff d de mellemliggende rum og pladser. Nye faciliteter kan placeres her eller etableres i det gamle rådhus. Willers gård å bevares uændret. Lokalhistorisk arkiv kan eventuelt flyttes til det gamle rådhus. Rødby boldbaner med bygninger bevares. 50 RØDBYHAVN – HAL OG SKOLE Rødbyhavnhallen, R db h h ll d er der renoveret for et par år siden, er delvist hjemsted for Sydhavsøernes Håndboldhold samt øvrige g lokale sportsklubber p mv. Hallen har et velfungerende cafeteria og er Sydlollands hal for mangeartede aktiviteter. Umiddelbart som nabo til hallen ligger Rødbyhavnskolen, som er udfordret på elevtallet. Såfremt skolen nedlægges, kan den i ffremtiden emtiden b bruges ges som multicenter i sammenhæng med hallen. Skolens bygninger kunne anvendes af Rødbyhavn Hallens foreninger og klubber samt være Sydlollands kultur- og fritidscenter mv. Vi ser endvidere mulighed for at indtænke aktiviteter fra Rødby og flytning af eksisterende aktiviteter fra Digeskolen. 51 DIGECENTRET • Di Digecentret t t kan k opretholdes th ld som bibliotek og foreningshus, hvis skolen bibeholdes. • Såfremt skolen lukkes, kan faciliteterne med fordel samles i skolens lokaler som et samlet multicenter ved hallen. 52 BRANDSTRUP KULTURCENTER Brandstrup Kulturcenter, der er placeret på den gamle skole, rummer i dag det lokale kultur og aktivitetscenter i Brandstrup. Vi foreslår at Brandstrup Kulturcenter, stadion og foreningshus i fremtiden forbliver et samlende multicenter i lokalområdet, lokalområdet da det i en årrække har bevist sin levedygtighed. Vi mener at de nu levedygtige faciliteter/foreninger også i fremtiden må å bevise deres eksistensbehov, og ellers må de flytte til Rødbyområdet. 53 HORSLUNDE Udviklingen i Horslunde foreslås samlet omkring henholdsvis Ravnsborghallen og skolen samt i ”Saften”. Ravnsborghallen kan med om- og tilbygninger blive et aktivt idræts- og mødested for hele lokalområdet inkl. Birket, Sandby, Købelev m.fl. ”Saften” med eksisterende musikskole, kunst og kultur, samt ”Ravnen” Ravnen kan ved renovering skabe fine rammer om en lang række kulturelle aktiviteter. Inddragelse af ”den den gamle station” og det tidlige rådhus ser vi ingen muligheder i pt., og vi foreslår at disse bygninger afhændes. 54 BIRKET SKOLE Birket er centralt beliggende i de ”Lollandske Alper”, hvor der med udgangspunkt i landskabet og områdets historie og relationer til Fejø og Femø kan skabes et helt specielt kulturcenter til formidling af områdets værdier mv. mv Den nu nedlagte skole i Birket ligger ved indkørslen til byen fra Bandholm. Skolens 2 store bygninger danner en fin ramme om skolegården. Skolens ”røde bygning” er den nyeste og der pågår pt. renoveringsarbejder på denne bygning, som vi foreslår danner grundlag for et kulturcenter for Birket-, Kragenæs, Fejø- og Femøområdet. Vi har overvejet at bevare begge bygninger hvilket ikke er muligt bygninger, muligt. Vi foreslår, at boldbanen nedlægges og i stedet omdannes til en naturpark mod den nærliggende sø. Der kan evt. etableres en mindre boldbane i skolegården og/eller en boldmur. Organiseret boldspil foreslår vi henvist ttil Horslunde. o s u de 55 BIRKET SKOLE Den røde skolebygning renoveres og g forarealerne omdannes,, så adgangen kan ske herfra. Den gule bygning skal nedrives, h ilk var en betingelse hvilket b i l for f økonomisk støtte til ombygning af den røde skolebygning. 56 SANDBY I dag ligger der et beboerhus i en af de tidligere lærerboliger ved skolen og der er et skolen, ønske om at kunne bruge hele skolen til foreningsaktiviteter. foreningsaktiviteter Boldbaner bruges kun i begrænset omfang. Vi foreslår umiddelbart, at bygningsmassen inkl. b ldb boldbane nedlægges dl og afhændes, da det virker for stort. Der kan ved d denne model d l arbejdes b jd med inddragelse af Sandby Ældrecenters lokaler til beboerhus mv. mv 57 SANDBY Man kunne overveje at inddrage Sandby Ældrecenters lokaler til beboerhus mv. mv Som alternativ til skolen, der virker for stor, kunne der etableres et mindre fælleshus for beboerforeninger mv. enten centralt i Sandby eller ved den nye aktivitetspark. 58 KØBELEV Den nedlagte D dl t skole k l danner ramme om kulturlivet i Købelev, hvilket skaber et stærkt sammenhold i Købelev. Købelev Kulturcenter vil i fremtiden kunne udvikles som et multicenter for lokalområdet, afhængigt af de ildsjæle, der driver det. Så længe de der er e lokal opbakning og engagement, mener vi kulturcentret skal fortsætte - alternativt må å aktiviteterne flytte til Horslunde. Organiseret boldspil foreslås henvist til Horslunde eller Nakskov, således at fodboldbaner kan nedlægges driftsmæssigt. driftsmæssigt 59 MARIBO Maribo Boldklub forbliver p på de eksisterende arealer. Maribohallerne kan udvikles til et større idræts- og fritidsområde, hvor der allerede er planer for renovering af atletikstadion, og vi ser dette som Lolland Kommunes hovedfacilitet omkring atletik. atletik Svømmehal og øvrige sportsfaciliteter forbliver, som de er pt. De eksisterende ønsker om udvidelse med en ekstra hal mener vi bør undersøges nærmere i forhold til muligheden for en bedre udnyttelse af hal-samarbejdet med Østoftehallen og Stokkemarkehallen. Tennisklub og baner kan evt. på sigt flyttes til Maribo Hallerne ved atletikstadion af hensyn til lokalefællesskabet mv. mv 60 KULTURVÆRKET •K Kulturværket, lt k t G Godsbanegården d b å d og den tidligere daghøjskole kunne sammentænkes i et k lt kulturelt lt samarbejdsområde. b jd åd • I fremtiden kunne Banegårdspladsens øvrige bygninger også inddrages. 61 MARIBO BIBLIOTEK M.FL. •M Maribo ib Bibli Bibliotek, t k M Maribo ib Miniby Mi ib og et evt. opkøb af ”Amtscentralen” kunne skabe ett samlet l t område, åd hvor h der d i den tidligere ”Amtscentral” kunne etableres ungdomshus, musikskole og foreningslokaler. foreningslokaler 62 AMTSCENTRALEN •A Amtscentralen t t l k kunne være særdeles velegnet som multicenter, foreningshus, musikskole, k l ungdomshus d h eller ll en kombination af disse elementer. • Det er en fordel at det ligger op til Maribohallerne og biblioteket, men Lolland Kommune ejer ikke bygningerne. 63 BANDHOLM SKOLE Den gamle skole i Bandholm ligger naturskønt tæt på flere fortidsminder og med arealer helt ned til vandet. Hovedbygningerne er opført efter ”bedre byggeskik” og har en høj arkitektonisk kvalitet og stor kulturhistorisk værdi. Senere er der udført tilbygninger af mindre kvalitet, der med fordel kunne nedrives, så bygningsanlægget fremstår som en helhed. Bygningskomplekset indeholder endvidere en sportshal i halv størrelse samt en lille bygning for fodboldklub og 2 stk. fodboldbaner. Vi foreslår at fjerne det eksisterende klubhus og reducere fodboldbanerne til en 7-mandsbane og ændre arealet til en mere varieret kultur,- idræts- og rekreationspark. Organiseret boldspil foreslås henvist til Østofte, så arealerne mod vandet i stedet får mere parkkarakter. Hovedbygningens opvarmningskilde bør ændres på sigt. 64 BANDHOLM SKOLE •B Bandholm dh l gamle l skole k l foreslår f lå vii anvendes til multicenter for Bandholmområdet samt St kk Stokkemarkek og Østofteområdet. Ø t ft åd t • Udgangspunktet kunne være det udmærkede forslag, som er fremsat af beboerne i Bandholmområdet, hvori planer for kulturog fritidsaktiviteter er beskrevet meget detaljeret. 65 NAKSKOV U-centret, U t t den d nye svømmehal, h l Nakskov boldklub, tennisklubben, Nakskov idrætscenter mv. er i fremtiden det samlende centrum for idrætslivet i Nakskov. Vi ser et areal, der vil syde af liv - dels i en forening af etablerede idrætsinstitutioner for bredden og eliten - dels af uorganiseret fritidsliv. Foreningslivet er lokaliseret i væsentlige æsentlige kulturhistoriske k lt histo iske bygninger i bymidten, såsom det tidligere Ny Dags bygning, Magasinet mv. Disse er meget flotte og på å mange måder velegnede, men de er ikke handicapvenlige. 66 MØLLEMARKSKOLEN I NAKSKOV Møllemarkskolen ligger attraktivt ud imod den indre del af Nakskov Fjord. Bygningerne har en rimelig arkitektonisk kvalitet og er i en fornuftig bygningsmæssig stand. 67 MØLLEMARKSKOLEN • Vi foreslår, f lå att det d t undersøges d om Møllemarkskolen kunne inddrages som samlingslokaler og møderum d for f foreninger. f i • Musikskolen mener at placeringen er for decentral, og der kunne i stedet overvejes en placering på U-centret. 68 U - CENTRET U-centret U t t er megett velbeliggende centralt i Nakskov i forbindelse med både idrætsog kulturfaciliteter. k lt f ilit t Vi foreslår, at det undersøges om ledige lokaler på U U-centret centret kan inddrages til mødelokaler, lokaler for bibliotek, musikskole mv., men det ejes pt. ikke af kommunen. 69 LIENLUND • Li Lienlund l d ligger li ved d en indfaldsvej til Nakskov og har en dejlig stor park. • Kunne bygningen også fungere som en udstillingsbygning for lokale kunstnere samtidig med de eksisterende aktiviteter? 70 MULIGE FORENINGSHUSE Udover de Ud d udpegede d d multicentre, lti t hvor h det d t ofte ft også å er muligt li t att dyrke idræt mv., kan der være andre faciliteter, der har hovedvægten på foreningslivet: • Det gamle rådhus i Rødby • Det Polske hus i Maribo • Magasinet i Nakskov • Saften i Horslunde • Møllemarkskolen i Nakskov • M.fl. M fl 71 MULIGE PRINCIPPER FOR HALUDBYGNINGER 72 ”AMØBEN” Dette princip er baseret på, at der etableres en ny gangzone rundt om hallen med nye åbninger ind til hallen og udposninger med nye faciliteter på å ydersiden. 73 ANNEKSBYGNING Dette princip er baseret på en tilb tilbygning, i d der vil il k kunne supplere de eksisterende tilbud og rumme nogle nye rumlige og funktionelle kvaliteter i sig selv. 74 KRYDS OG BOLLE Dette princip er baseret på at etablere t bl ””gennemskæringer” k i ” aff hallen med nye tværgående forbindelser, som kan skabe nye relationer til de udendørs idrætsarealer. 75 PARASITTER Dette princip er baseret på at koble nye enkeltfunktioner k ltf kti enten t direkte di kt på å hallen eller på en ny gangzone udenpå hallen. 76 INSPIRATION, RÅDGIVNING OG FINANCIERING • www.aktivitetsrum.dk kti it t dk (C (Center t for idræt og arkitektur) Inddrag alle muligheder for rådgivning om • Dgi Huse og haller medfinanciering, så projekterne kan få en høj kvalitet. • Lokale Lokale- og Anlægsfonden • LAG Lolland L ll d • M.fl. 77 ØVRIGE ANBEFALINGER OG OVERVEJELSER PÅ Å BAGGRUND AF BORGERDIALOGMØDER MV. 78 AKTIVERING AF UDEAREALER Mange steder M t d vil il ressourcerne kunne bruges bedst ved at skabe attraktive og aktive udearealer. - Skal stimulere til aktivitet. - Kan binde adskilte funktioner sammen. 79 ÆLDREBEHOV - F Faciliteter ilit t og tilbud tilb d skal k l tilpasses, så de også svarer til de ønsker, de ældre har. - Tilgængelighed til faciliteter er vigtigt. - Kommunal sundhedsfremme og genoptræning bør indtænkes i tilbud. 80 TURISME Idrætsfaciliteter Id t f ilit t k kan åb åbnes om sommeren for turister og lokale. Særligt godser rummer et meget stort potentiale i forhold til turisme. Stier kan forbedre cykelturisme. Markedsføring og koordinering er naturligvis vigtigt. vigtigt 81 NYE IDRÆTSGRENE Faciliteter F ilit t ffor nye idrætsgrene id t kan bidrage til at tiltrække nye brugergrupper, herunder selvorganiserede l i d grupper aff unge. Dette kunne f.eks. være en pointe ved Maribohallerne, hvor en del unge hænger ud uden at deltage i det organiserede idrætsliv. 82 NYE SAMARBEJDSFORMER MED DE PRIVATE TILBUD -K Kan der d etableres t bl samarbejder b jd med godser, Lalandia, Knuthenborg m.fl. - Hvad kan foreningerne lære af fitnesscentrene? - Kommunal genoptræning i samarbejde med fitnesscentre? 83 STISYSTEMER Aktiv b Akti brug aff stisystemer ti t i idrætsøjemed: - Afmærkning af stisystemer - Principper for bookning af fællesture - Nye stier etableres ved missing links 84 KRAFTCENTRE Dett anbefales D b f l att gennemføre f en dialogproces internt i forbund, når der skal udpeges k ft kraftcentre t for f sportsgrene t med flere aktive lokalområder f.eks. med hensyn til skydebaner roklubber mv. skydebaner, mv 85 TILGÆNGELIGHED Manglen M l på å kollektiv k ll kti trafik t fik er nævntt som et problem i yderdistrikter, hvor særligt forbindelser nord-syd er besværlige. b li - Multicentre bør placeres tæt på kollektiv transport - Opsamlingsordninger til arrangementer kan være en idé? 86 INDIVIDUALISERING / ORGANISATION Hvordan H d organiseres i ffælles ll aktiviteter? - Kultunaut - Kommunens Hjemmeside - Facebook F b k for f enkeltinteresser k lti t - Afbookning af haller skal organiseres 87 IDRÆTSANLÆG - FODBOLDBANER •O Organiseret i t ffodbold db ld samles l principielt i hovedbyer. (suppleret med Østofte og Utterslev). Utterslev) • Store 11-mandsbaner erstattes af 7 7-mandsbaner mandsbaner eller multibaner i de mindre byer. • Boldbaner nedlægges helt i Købelev og Vestenskov. • Privatskoler kan overtage drift af deres egne idrætsarealer? • Nakskov udpeges til elitecenter for fodbold. 88 SAMLING AF AKTIVITETER OG FACILITETER Placering Pl i aff nye faciliteter f ilit t tæt t t på de eksisterende vil understøtte brugen af begge. 89 MULIGE UDSTILLINGSBYGNINGER • Ridehuset Rid h t i Rewentlovparken R tl k • Lienlund i Nakskov? • Richard Winthers Hus • M.fl. 90