Spejlet no. 57 - Østervrå lokalhistoriske forening

Sept 2010
No. 57
Realskolen 2010
SPEJLET
ET TILBAGEBLIK
Østervrå Lokalhistoriske
Forening
50 års Jubilæumsfest
for sidste hold fra
Østervrå Realskole
Tirsdag den 29. juli 2010
Mogens Poulsen
Birkerød den 17. august 2010
Østervrå Realskole 1917 – 1960
I sommeren 1917 startede Østervrå Realskole, rejst af folk, som havde
forståelsen for en sådan skoles betydning. På skolen virkede der i 1920
foruden bestyreren en lærer og tre lærerinder, og efter tre års forløb lykkedes
det bestyrer Amdal at opnå ret til at afholde præliminæreksamen. Skolen blev
bygget lige ved stationen og mange elever tog med Østervrå-Vodskov banen
og Hjørring-Sæby banen indtil banerne blev nedlagt i halvtredserne.
Det første hold tog eksamen i 1920, og der er i alt udgået 426 elever med
præliminær eksamen fra skolen.
Skolen havde i de 43 år den eksisterede otte formænd og fem skolebestyrere:
Formænd
Skolebestyrere
Apoteker Hansen
Valdemar Amdal
Provst Jensen, Torslev
S. Okkels
Hotelejer Christensen
Harald Jensen
Dr. Jens Sørensen
Alfred Jensen
Smedemester M. Nielsen
I.P. Johansen
Stationsforstander Vestergaard
Postekspeditør Valdemar P.
Christensen
Forpagter Holm Petersen, Ormholt
Præliminæreksamen
Den eksamen man tog fra realskolen var en præliminæreksamen, som i
eksamensbeviset kaldes ”Almindelig Forberedelseseksamen”. Uddannelsen
varede 5 år og den var lidt mere omfattende end en Realeksamen, hvor det
også var muligt at få en Mellemskole eksamen efter fire år.
Almindelig forberedelseseksamen blev indført ved kongelig anordning af 30.
august 1881, som afslutning på realundervisningen i danske skoler og
afholdtes ved skolerne eller for en særlig eksamenskommission. Drenge skulle
være mindst 15 år gamle, piger mindst 17 år, for at kunne tage eksamenen
(piger fik adgang 1882). Da man i 1958 afskaffede de landsbyordnede skoler,
blev præliminæreksamen også afskaffet.
De karaktergivende fag var:
Dansk (skriftlig og mundtlig)
Engelsk (skriftlig og mundtlig)
Tysk
Historie (med samfundsfag)
Geografi
Naturhistorie (med organisk kemi)
Naturlære (med uorganisk kemi)
Praktisk regning (skriftlig)
Aritmetik (skriftlig og mundtlig)
Geometri (skriftlig og mundtlig)
Legemsøvelser
Centralskolen overtog elever og lærere fra Realskolen i 1960
Centralskolen overtog elever og lærere fra realskolen og kommuneskolen ved det
nye skoleårs start i august 1960.
Lærerne i 1960
Skolebestyrer var I.P. Johansen, som i 1951 blev udnævnt, da Alfred Jensen holdt
op på grund af sygdom. Det var skolen helt bestemt godt tjent med; den blev
også udvidet i hans bestyrer tid, og den blev hans halve om ikke trekvarte liv.
Der blev intet overladt til tilfældighederne. I.P. Johansen underviste i fysik og
kemi, som i eksamensbeviset kaldes Naturlære. I 1960 var Hr. Johansen 71 år
gammel og han kom ikke med over på den nye centralskole. I.P. Johansen
døde mæt af dage i april 1980 i en alder af 91 år.
Fru Johansen (som vi kaldte Maren) underviste i naturlære, regning, aritmetik
og geometri. Hun var en dygtig lærer og hun underviste også i fysik, da
hendes mand Hr. Johansen var sygemeldt.
Fru Johansen flyttede med over på den nye centralskole, hvor hun blev i to år.
Maren døde i juli 1970 af kræft og blev begravet på hendes 77-års fødselsdag
den 10. juli.
Jørgen Kruuse underviste i tysk og han var nok tyve år foran sin tid med
hensyn til sprogundervisning. Han skrev en bog i 1958, som hed ”Sprog
undervisning mod og med naturen”, som er et betydningsfuldt værk. Hans idé
var at man skulle lære at tale sproget og derfor skulle eleverne op til kateteret
og genfortælle en historie eller op til tavlen og skrive en tilfældig sætning på
tysk. Grammatik var han ikke så meget for og det blev han kritiseret for af
skolebestyreren og det skuffede ham meget. For det gjaldt mere om at få gode
eksamenskarakterer end at lære at tale sproget. Ikke alle elever var begejstret
for Kruuse’s undervisning og den sidste tid på skolen underviste lærer Lykke i
tysk, samtidig med at han var lærer på kommuneskolen. Han kom med over
på centralskolen.
Lærer Wadsholt var den unge dynamiske lærer, som kom lige fra Ranum
Seminarium i 1955. Han underviste i dansk, engelsk og i sang. Han var et frisk
pust blandt lærerne og han instruerede også skolekomedierne. Han var også
initiativtageren til at skolen fik en båndoptager. Der blev holdt en
indsamlingsdag, så skolen kunne få dette revolutionerende udstyr til
sprogundervisning. Wadsholt kom med over på Centralskolen, hvor han kun
var i få år.
Erik Thykær underviste i geografi og legemsøvelser for drengene, som var
gymnastik om vinteren og fodbold om sommeren. Han var på Realskolen fra
1948 til 1960 og kom også med over på den nye centralskole.
Gurli Thykær var gift med Erik. Hun var kontoruddannet, og for egen regning
videreuddannede hun sig om aftenen efter endt arbejdstid og blev uddannet
lærer. Fra 1948 til 1960 var Gurli ansat på Østervrå Realskole, hvor hun
havde nogle dejlige år, som hun ofte mindedes med glæde. Hun underviste
pigerne i håndgerning og legemsøvelser. Hun underviste også i historie, hvor
hun var en meget dygtig og aktiv lærer og mange elever fik meget høje
eksamenskarakterer i historie. Overgangen i 1960 fra den lille privatskole til
livet i den moderne Torslev Centralskole med 500 elever var en stor
omvæltning, men også det klarede hun. Hun udfyldte sin plads og var en god
og respekteret lærer, og hun fortsatte, til hun var næsten 65 år. Hun havde en
meget aktiv pensionist tilværelse og døde 94 år gammel i december 2009.
Eleverne i 5te Real
I august 1959 begyndte vi så på sidste år på realskolen. Vi var 8 piger og 9
drenge. Pigerne sad på den ene side og drengene på den anden. Man aftalte
på forhånd, hvem der gerne ville sidde sammen.
Der var kamp om at sidde bagerst i klassen. Mogens snuppede pladsen foran
Tage i august 1959. Mogens erobrede håndtaget til skolen lige for næsen af
Tage. Begge kom flere timer før skoleåret begyndte. Anker sad forrest helt
alene, så han må være kommet sent.
Lone og Hans Jørgen sad begge bagerst på pige – og drengerækken. De er
senere blevet gift, så det kan tænkes at romancen allerede begyndte på de
bagerste rækker i 5te real.
Det var vigtigt at få gode årskarakterer, da de også talte med til den endelige
eksamen. Der blev afholdt terminsprøver og fire gange på et år fik vi
karakterbogen med hjem og så var der jo nogle der fik skæld ud, fordi
karaktererne var lave.
I maj oprandt så den sidste skoledag og vi samledes i anlægget i Thorshøj og
vi var klædt ud og fik en fin dag.
Sidste hold der tog eksamen i 1960
Så kom skriftlig og mundtlig eksamen .
Alle i klassen bestod eksamen og det var efter 15 skalaen hvor ug var 15, mg
14, godt 12, tg 8 og mådelig 0. Gennemsnittet af eksamenskaraktererne og
årskaraktererne skulle mindst være 11. Bodil Nejsum var den dygtigste af
pigerne og var tæt på at få ug i gennemsnit, men fik ”kun” ug-minus. Thorkild
Knudsen, som den dygtigste af drengene fik også ug-minus i gennemsnit.
I Vendsyssel Tidende og Østvendsyssel blev det omtalt, hvem der havde taget
eksamen, hvor de boede og hvad fædrene lavede. Næsten alle var ”etniske”
vendelboer.
De 17 der tog eksamen i 1960
Navn
Fædrenes job og
bopæl
Thorkild
Christensen
Niels Louis
Christiansen
Lissi Frederiksen
Mekaniker, Thorshøj
Hans Jørn
Hansen
Anker Jensen
Arbejdsmand,
Thorshøj
Skovfoged, Ormholt,
Østervraa
Chauffør, Thorshøj
x
Sømand, Thorshøj
x
Arne Holt
Jensen
Lone Bech Jensen
Ruth Jensen
Fik
flidspræmie
Bagermester, Thorshøj
Frisørmester, Thorshøj
Gdr., Øster Morild
Tage Bjerg Jensen
Beatrice Jensen
Gdr., Bjerget, Sæsing
Bertha Lund
Jørgensen
Thorkild
Knudsen
Bodil Nejsum
Gdr., Overgaard,
Koldbro
Gdr. Højris, Østervraa
x
Autoforhandler,
Østervraa
Frue, Østervraa
x
Alice Olesen
Mogens Poulsen
Hanna Støtt
Ole Østergaard
Gdr., Lågen, Mylund
x
Gdr. Nr. Rævbak,
Østervraa
Malermester,
Østervraa
Uddeler, Østervraa
Jubilæum 2010
Mogens to ældre søskende havde deltaget i 50års jubilæum for realskolen og
var begge meget begejstret og Mogens tog så kontakt med Tage, og så
begyndte arbejdet med at finde de gamle skolekammerater. Tre af de sytten er
døde og der var kun en enkelt vi ikke kunne finde. Så vi endte med at ni
ønskede at deltage, men en meldte afbud på selve dagen. Så skulle selve
dagen i Østervrå planlægges og her fik vi stor hjælp af Østervrå Lokalhistorisk
Forening. Hvor både formanden Vivi Dybdahl og Karen Baier var utroligt
hjælpsomme. Karen Baier startede som lærer i Østervrå i 1960 og hun er
søster til Erik Thykær og hendes svigerinde var Gurli Thykær, der døde i 2009.
Jubilæumsdagen den 29. juni 2010
Så oprandt dagen, hvor vi skulle mødes og hvor mange af os ikke havde set
hinanden i 50 år. Så det var ansigterne fra det gamle skolebillede som vi
huskede.
Det var nu ikke så svært at kende hinanden, men vi var nu heller ikke så
mange. Normalt synes man, at de andre ser gamle ud. Det jeg synes jeg nu
ikke var tilfældet.
Foto 1960
Bagerst fra venstre: Louis Christiansen, *Anker Jensen, Thorkild Knudsen, Mogens Poulsen
Tredje række: *Thorkild Christensen, Tage Bjerg, Ole Østergaard, Arne Jensen, Hans Jørgen
Hansen
Anden række: Bertha Jørgensen, Alice Olesen, Bodil Nejsum, Ruth Jensen
Første række: *Lissy Frederiksen, Hanna Støtt, Lone Beck Jensen, Beatrice Jensen
*Afgået ved døden