Nr. 158 - okt. 2013 BIONYT VERDEN BioNyt - Videnskabens Verden nr.158, www.bionyt.dk 1 VIDENSKABENS Fremtidens diagnosemiddel Spyt DNA-sekvens af 700.000 år gammel hest 4 BioNyt - Videnskabens Verden nr.158 www.bionyt.dk Af Ole Terney Supplerende tekst og video: www.bionyt.dk/spyt Nye ultrafølsomme metoder kan afsløre alvorlige sygdomme i en simpel spytprøve T ænk, hvis man kunne undgå blodprøver og blot behøvede spyt til testning for sygdom og helbredstilstand. Spyt er let at indsamle, lagre og transportere; mere sikkert for hospitalspersonale at håndtere end blod (ingen risiko for stik-skader, og der er mindre virus-koncentration i spyt end i blod); uden risiko for overførsel af infektion på grund af genbrug af usteriliserede nåle (et problem i u-lande); mindre problemer med bortskaffelse af affald (endnu et problem i u-lande uden autoklavering); kan indsamles af personen selv eller af utrænede personer (en økonomisk fordel); spytprøvetagning er stress-fri; spyt kan let indsamles i vanskelige situationer og fra børn, ældre, folk med nåleskræk, folk med sammenklappede vener, overvægtige personer og patienter, der af religiøse grunde ikke må give blod. Spyttest ville kunne gentages igen og igen. Hele befolkningsgrupper ville kunne afgive spytprøver til test for en sygdoms samlede forekomst i befolkningen med henblik på større initiativer på sundhedsområdet (ref.10708). Man ville nå flere mennesker, og sygdomme ville kunne opdages tidligere (jo tidligere en sygdom opdages, jo større er chancen for succesfuld behandling). Altså ville samfundet kunne spare penge til omfattende behandlinger, og patienter ville kunne undgå bivirkninger og senskader på grund af for sen diagnose. Tandlægen Skal tandlægerne inddrages i spytdiagnostik? Folk kommer hyppigere til tandlægen end til deres læge, og spyt ville kunne indsamles under et almindeligt tandeftersyn. Men der er ingen tradition for, at tandlægen direkte inddrages i screening for sygdomme. På Tandlægeforeningens årskursus i Bella Centeret 2013 blev det diskuteret, om tandlægerne skal inddrages i spytdiagnostik (ref.10700). Ikke overraskende var der nogen uenighed. Hvis debatten havde foregået blandt læger, ville der nok have været enighed om, at spytdiagnostik skal forbeholdes lægerne. Men inddragelse af tandlæger kan foregå på mange niveauer. Det ville være nemt at inkludere udtagning af en spytprøve som en rutinesag ved kontrol af tænderne. Som det er nu, er det imidlertid op til patienterne selv at gå videre med tandlægens iagttagelser. Der er nok ingen, der forestiller sig, at tandlægen skal stille en diagnose. En fremtidig model, hvor tandlægen videregiver sine observationer og eventuelle indledende målinger til patienten og pa- tientens læge, er nok mere sandsynlig at få gennemført. Der foregår forskning om påvisning af sygdomme i spyt ved de odontologiske universitetsafdelinger Selv om der ikke er tradition for, at tandlægen stiller medicinske diagnoser, så forskes der ved nogle universiteters odontologiske afdelinger i spyttest til diagnoser. Björn Klinge fra det odontologiske fakultet ved Malmö Högskola forsker i spyttest til sygdomme, der involverer inflammation (ref.10725). I et studie blev 500 personer i Skåne bedt om at udfylde et spørgeskema om sygdom og afgive en spytprøve. Dette studie viste, at man kunne påvise inflammationsfaktorer i patienter med diabetes, hjerte-kar-sygdomme og visse kræfttyper (ref.10706). I Californien har UCLA School of Dentistry i Los Angeles fået 5 millioner dollar til at forske i sammenhænge mellem sygdomme og spyttets indhold af RNA uden for cellerne, (extracellulært RNA) (ref.10707). RNA udskilles i mellemrummene mellem celler, hvorved det fungerer som et signal uden for spytkirtlerne (exokrint signal). Dette signalsystem BioNyt - Videnskabens Verden nr.158, www.bionyt.dk 5 Biologiske prøver kan tages fra blod og andre kropsvæsker, men allerlettest fra spyt. Nye teknologier muliggør de vanskeligere spytanalyser til diagnose-formål. - Det kan blive starten på en ny spytindustri med store fordele for patienterne. findes i bl.a. maven og hjertet, men også i fingre og tæer samt altså i munden (ref.10707). Den førende spyttest-forsker er David T. Wong. Han var den første, der (i 2004) påviste det extracellulære RNA i spyt (ref.10707). Han er redaktør på bogen Salivary Diagnostics, som blev udgivet i 2008 (ref.10724, bogen findes: UB2/KUB-NS-Nord) . Spyttest i stedet for blodprøve? Standardproceduren til at teste kroppens sundhedstilstand har længe været at bruge blodprøver. Det har i mange år været overset, at mundhulen og spyttet også afspejler kroppens sundhedstilstand, men de seneste 10 år er der kommet meget mere fokus på spyt(ref.10699)(ref.10700). Spyttest - en ny industri Langsom udvikling des at indeholde biomarkører fra alle organerne. Spyttet afspejler i højere grad end blodet kroppens umiddelbare tilstand (men denne døgnvariation i spyttets biokemi er en svær ting at håndtere; og der er stor individuel variation og desuden varierer spytdannelsen med stimuleringen). Eftersom sammensætningen af biomolekyler i spyttet varierer i løbet af døgnet, er sammensætningen af biomolekyler i spyttet på et givent tidspunkt ikke en afspejling af den tilsvarende sammensætning i blodet, fordi der i blodet ikke er de samme døgnvariationer. Døgnvariationen i spyt kan derfor vanskeliggøre tolkningen af resultaterne. (Desuden Spyt-diagnosticering vil i fremtiden kunne få stor betydning, fordi spyttest er nemme at tage, og fordi der er udviklet ultrafølsomme metoder, der ikke kræver specialuddannet personale eller avanceret temperaturstyring Spyttest vil utvivlsomt blive en helt ny industri, men hvorfor går det så langsomt? En del af forklaringen på den langsomme udvikling af spytbaseret diagnosticering er, at der har manglet følsomme målemetoder. Men der har også manglet viden om spyttets biologi - bl.a. viden om transporten af biomolekyler fra blodet til spyttet (ref.10699). Det er vanskeligt at finde pålidelige sammenhænge mellem biomolekylerne i blodet og i spyttet. Der er stor viden om sammenhængen mellem blodets indhold af biomolekyler og forskellige sygdomme, - men hvis man ikke kan relatere spyttets indhold af biomolekyler til et tilsvarende mønster i blodet, vil denne viden om sammenhængene mellem biomolekyler i blod og bestemte sygdomme ikke kunne udnyttes ved spyttest. Blodet har den diagnostiske fordel, at det gennemløber alle organer i kroppen. Blodet må derfor formo- mangler man undertiden forklaringer: Et studie har f.eks. kuriøst påvist, at amylase-dannelse i spytkirtlerne kan være en markør for søvnmangel (ref.10724 s.98) ). En anden ulempe ved spytdiagnoser er, at spyttets sammensætning kan være påvirket af måden, som spytprøven tages på. En stimulering af spytafgivelsen under prøvetagningen kan både være en fordel og en ulempe (ref.10699). Det forventes derfor, at det bliver nødvendigt at måle flere parametre i spyt for at kunne opnå en pålidelig diagnose, end det i dag kræves for blodanalyser (ref.10699). Standardisering af spyt-opsamling For at finde sammenhænge mellem spyttets indhold af biomolekyler med det tilsvarende indhold af biomolekyler i blod er det nødvendigt at bruge mere standardiserede metoder til opsamling af spyt (ref.10699)(ref.10701) . Det har ført til Fortsættes på side 7 Salivette-kit. Personen skal tygge i 45 sek. - 1 minut med bomulds-rullen i tandkødsranden. Oracol-kit gnubbes mod gummerne 1 minut 6 BioNyt - Videnskabens Verden nr.158 www.bionyt.dk Spyttets kulturhistorie Ivan Pavlov blev kendt for et forsøg, ber et barn spytter han tre gange hvor hunde begyndte at savle, når på jorden for at repræsentere den de hørte en klokke, som angav, at hellige treenighed og afvise djævede snart ville få mad. Spytproduk- len. Under græske bryllupper spyttion er tæt forbundet med tanken ter gæsterne på bruden for at ønske om mad. Ikke desto mindre har held og lykke. Det er også alminforskellige folkeslag yderst forskellig deligt, at grækere spytter på tøj og holdning til spyt, fra meget negativ hinanden under hilsen for at undgå til meget positiv. det onde øje. Opdagelsen af, at spyt og nys kan I Somali anvendes spyt som et bære smitte var med til at give spyt primitivt helsemiddel mod åbne negative associationer. Midt i 1800- bylder. Mod smertefulde slangebid tallet, før disse opdagelser, var spyt- bruger somalierne i Afrika en blanning almindelig, f.eks. hos folk, der ding af smør og spyt. Hos Azandetyggede skråtobak. Da den tyske folket i Sudan og Masai-folket i læge Robert Koch opdagede, at spyt Østafrika bruges spyt som førstekunne indeholde tuberkulosebakte- hjælp mod mindre sår, evt. blandet med urter. Hos Bena-folket i Tanrier, fik spyt en negativ klang. Selv om vi danner ca. 1½ liter spyt zania bruges spyt til at behandle om dagen, er spytning kun socialt forbrændinger og Masia-stammen tilladt for sportsstjerner inden for bruger spyt mod insektbid og opf.eks. baseball, for at signalere ma- svulmning. skulinitet, og i andre sportsgrene Wolof-stammen i Afrika tror spyt spyttes for at bede om held (spytte i medbringer en spirituel velsignelse hænderne, f.eks.). At spytte på no- fra spyttets ophavsmand, og en nygen er en yderst hånlig handling. født smøres ind i spyt fra de, der vil I Peru, Bolivia, Venezuela og barnet det godt. Hos Ashanti-folket lande langs Andes-bjergkæden fremstilles stadig alkoholiske "chicha"-drikke af maniok-rod, majs og frugter ved at bruge spyt som den fordøjende og fermenterende kilde. (Ordet stammer fra spansk - for spyt eller at spytte). Grækerne spytter for at forhindre ulykker, selv under ceremonier i den græskkatolske kirke. Når præsten døSpytteskål fra ca. 1740 i Ghana skal bedstefaderen direkte spytte ind i den nyfødtes mund for at barnet kan blive spirituelt oplyst. Siden for 4000 år siden er "betelnød" (en blanding af areca-nød, betel-blade og lime) blevet tygget i Thailand, Indien, Phillipinerne, Taiwan og Indonesien. Planten frigiver alkaloider, som let absorberes igennem mundslimhinden og medfører ekstrem stor produktion af rødbrunt spyt. Den medfølgende spytten opfattes som en del af det at have en god personlig hygiejne. Efter udbruddet af SARS-epidemien i 2003 i Kina, Hong Kong og Taiwan er der blevet indført bøder for at forhindre offentlig spytten. I Singapore kan bøden være op til 25.000 kr. Spyt indgår naturligt i et kys mellem kærester, hvorimod folk er ret så tilbageholdende med at udveksle spyt med fremmede. Nogle hundeejere er villige til at acceptere et slik fra deres hund, men ofte ikke fra en hund, der ikke er deres egen. Det er ofte tabu at dele en ske, tandbørste eller sugerør, fordi det har rørt ved den anden persons spyt. Der kan være psykologiske faktorer som gør, at folk har svært ved at acceptere, at spyt indeholder diagnostisk information om den persons krop, som spyttet kom fra. Der synes således at være en psykologisk skelnen mellem spyt, der stadig er i en persons mund, og spyt, som ikke mere er i personen - som om spyttet dermed er blevet fremmed og ikkeselv(ref.10724 s.104-109). BioNyt - Videnskabens Verden nr.158, www.bionyt.dk 7 Der sker i øjeblikket en rivende udvikling af spytdiagnosticering til brug i ulandene, dvs. med simple opsamlingsmetoder (ref.10705). Fortsat fra side 5 udvikling af kommercielle spytopsamlings-kit. De mest udbredte udstyr til spytopsamling er (ref.10699) (ref.10701): OraSure www.orasure.com (hvor man med en nylonpind med specialbehandlet bomuldsvat på enden påviser spyttets eventuelle IgG-antistoffer mod HIVog hepatitis-virus (smittepåvisning)). Omni-SAL (hvor et stykke vat placeres under tungen til opsamling af IgG-antistof. Når en tilstrækkelig mængde spyt er absorberet i vattet skifter en indikator farve). Salivette (hvor patienten skal tygge i et minut med en vatrulle af bomuld, placeret ved tandkødsranden) (ref.10734 s.9). Oracol (hvor en pind med et stykke absorberende skumstof på enden er beregnet til at kunne optage 1 ml væske, når der gnides 30 gange på hver af gummerne, som med en tandbørste, i 1 minut). Oracol anvendes i bl.a. England til påvisning af antistoffer mod mæslinger, HIV, hepatitis A og B, fåresyge og røde hunde (ref.10735 s.8). Både kortvarig spytopsamling på under 1 minut, og langvarig på over 15 minutter, giver upræcise tal for spytproduktion (ref.10724 s.38). Interessant nok afgiver venstre øre-spytkirtel mere spyt end den højre. Dette udligner sig efter 10 min. (ref.10724 s.38) . Til brug for diagnose anbefales spytopsamling i 10 minutter(ref.10724 s.38). (Ofte bruges dog 5 minutter til test for caries-risiko, men 15 minutter hvis man skal vurdere, hvor patientens manglende spytdannelse ligger i forhold til økonomisk tilskud til tandbehandlinger, fordi nedsat spytdannelse giver større risiko for tandsygdomme). Personen bør ikke spise eller drikke i 1½ time før prøvetagningen. Patienten skal starte med at synke alt sit spyt, og må derefter ikke synke under spytopsamlingen, men savle ned i en kop, hvis vægt er kendt på forhånd. Personen skal under opsamlingen forholde sig så roligt som muligt og må ikke bevæge mund eller tunge (ved ustimuleret spytopsamling; samme procedure bruges ved stimuleret spytopsamling, men her tygger personen på f.eks. en smagløs paraffinklump). Når tiden er gået, afsluttes der med, at patienten spytter i koppen. Den enkelte patient bør altid opsamle spyt spyt og fuldspyt (helspyt). Opsamling på samme tidspunkt af døgnet, for at af kirtelspecifikt spyt - altså opsamnedsætte virkningen af døgnvariation. ling fra de enkelte kirtler - kan være Spytdannelsen er højere om vinteren vanskelig og anvendes mest til underend om sommeren, og spytdannelsen søgelse af kirtelspecifikke sygdomme. er nedsat ved højere omgivelsestem- Oftest anvendes fuldspyt, der er en blanding af spyt fra hele mundhulen, peratur (ref.10724 s.38). Under spytopsamling skal personen og altså fra forskellige spytkirtler. Biomolekylerne i spyttet er i høj grad sidde komfortabelt, have åbne øjne, let fremoverbøjet hoved og have hvi- dannet af spytkirtlerne selv. Men biolet i 5 minutter (ref.10724 s.39). molekylerne kan også være kommet Opsamling i 10 min. bør give 3- fra blodet(ref.10699). Omkring 27% af 7 ml spyt (ref.10751). Da bakterierne i proteinerne i blodet findes også i spyt (ref.10734 s.10) spyttet hurtigt . kan nedbryde Afhængig af støreventuelle biorelsen og ladningen af biomolekylerne markører, skal kan denne transprøven straks nedkøles på is port ske ved passiv diffusion (det (evt. flydende gælder f.eks. for nitrogen) for at elektrisk-neutrale nedsætte den steroider), og ved enzymatiske aksåkaldt ultrafiltretivitet, og bakterierne i spyttet ring (ved indsivskal fjernes ved ning via spalterne filtrering eller mellem cellerne) 1. Øre-spytkirtlen centrifugering eller aktiv transport, (ref.10724 s.71) 2. Underkæbe-spytkirtlen f.eks. via receptor. Lag3. Undertunge-spytkirtlen. binding, idet proring bør ske ved under -20○C teinerne fra blodet (ref.10724s.73) kan komme over i . Optøning bør ske hurtigt ved at komme spyttet ved at være bundet til et reprøven i varmt vand i kort tid, fordi ceptor-protein (såkaldt ligand-binlangsom optøning ødelægger sårbare ding). Bindingen medfører ændring biomarkør-proteinmolekyler mere og af receptor-molekylets rumlige form, medfører udfældning af mucinpro- hvorved proteinet kan transporteres aktivt over membranen (ref.10699). tein-komplekser (ref.10724 s.72). Spyt er et blandingsprodukt For at kunne bruge spyt til diagnose vil det være en fordel, at man kan besvare spørgsmål såsom: Hvad danner kirtelcellerne selv? Hvad kommer udefra? Hvordan transporteres stofferne over i spyttet? (Da forskellige stoffer ofte transporteres på forskellig måde, har transportmåden betydning for stoffernes koncentration i spyttet). Øget spytdannelse fortynder stofkoncentrationerne, men hæver også pH (så spyttet bliver mindre surt, hvorved nogle stoffer diffunderer tilbage over cellemembranerne og ud af spyttet). Man skelner mellem kirtelspecifikt Spytproduktion og afsondring af spyt Sunde, raske personer afgiver fra 0,5 liter til 1,5 liter spyt pr. dag med en hastighed på 0,5 ml/min (ref.10699). Mængden af spyt afhænger af fysiologiske og patologiske tilstande samt af lugt- og smagsindtryk (ref.10699). Nedsat spytproduktion kan være tegn på sygdom. Spytkirtlerne Hos mennesket findes ca. 600 mindre spytkirtler, der er spredt rundt i munden under slimhinden, og tilsammen producerer ca. 10% af spyttet, samt 8 BioNyt - Videnskabens Verden nr.158 www.bionyt.dk tre par store spytkirtler, der producerer ca. 90% af spyttet: Øre-spytkirtlen (glandula parotis (gl. parotidea) parotis-kirten, under huden over ramus mandibula) . Underkæbe-spytkirtlen (glandula subman- dibularis, den submandibulære, ved basis mandibula) . Undertunge-spytkirtlen (glandula sublin- gualis, den sublinguale kirtel, under tungen) . (Dertil kommer små bidrag fra bl.a. tandkødet, madrester mellem tænderne, bakterier i eventuelle huller i tænderne, udsivende væske ved inflammation i tandkødet) (ref.10734 s.4). Fra kirtlerne udsondres en blanding af elektrolytter, proteiner, genetisk materiale, polysaccharider og mange andre molekyler. De fleste af disse stoffer kommer ind i spytkirtelsystemet fra de omgivende blodkar-kapillærer, men der dannes også stoffer i selve spytkirtlerne. Det primære spyt dannes i de såkaldt sekretoriske endestykker, der består af acinære celler. Spyt indeholder proteiner, som spytcellerne har dannet (bl.a. mucin, statherin og prolin-rige proteiner). Desuden indeholder spyt immunoglobulin-A (IgA), der dannes af immunceller. IgA er en dimer, altså bestående af to enheder, og disse holdes sammen som et dimerkompleks ved hjælp af et protein (kaldet J-kæden). Spytkirtelcellerne har receptorer, som binder dette IgA-kompleks, indtager det ved endocytose, og transporterer det tværs over cellen indpakket i en vesikel, og til sidst sendes dette immunoglobulin-A ud i spytkanalen (sammen med en del af receptoren, kaldet den sekretoriske komponent) (ref.10734 s.6). Ud over dette IgA er der i spyt også små mængder af antistoftyperne IgG og IgM. Der er sket en kolossal udvikling i følsomme målemetoder, hvormed man faktisk nu kan måle helt ned til enkeltmolekyler. Ofte forekommer de interessante biologiske stoffer i meget små mængder i spyt, så interessen for at måle på spyt er først rigtig blevet stimuleret nu, hvor disse teknikker er opfundet. e i spytkanalen Sener Biomolekyler, som �ndes i spyt, og deres funktion i mundhulen Spyttet skal beskytte den øverste del af slimhinden i spiserøret, hvilket er vigtigt for, at maden lader sig synke, og for taleevnen (ref.10699). Munden er fuld af bakterier, måske 500 forskellige arter, og spyt indeholder ca. 10 mill. bakterier pr. milliliter(ref.10724 s.71) . En forudsætning for at kunne opretholde en god mundhygiejne er at have en tilstrækkelig spytproduktion, da spyttet indeholder mange beskyttende stoffer. Mundhulen oversvømmes hele tiden med spyt, som fjerner madrester og mikroorganismer, og spyt indeholder direkte bakterie-inaktiverende stoffer, bl.a. lysozym mod Gram-posi- tive bakterier. Et andet spytprotein er histatin, som modvirker bakterierne ved at neutralisere giftige lipopolysaccharider, som Gram-negative bakterier har i deres cellemembran. Desuden hæmmer histatin bakterieenzymer, som skader tænderne (ref.10724 s.160). Lactoferrin er et jernbindende glycoprotein, som produceres af spytkirtlerne, og som hæmmer bakteriers vækst ved at gøre det sværere for bakterierne at få det jern, som de behøver til deres enzymer (ref.10724 s.160). Spytmangel medfører galopperende-hurtig karies (huller i tænderne). De såkaldte muciner i spyttet binder sig til bakterier og forhindrer, at bakterierne klæber til tand-emaljen. Spyt indeholder i øvrigt calcium og phos- Blodkar Reabsorption phat, som er hoved-byggesten for tandemaljens calcium-hydroxyapatit (ref.10724 s.32) . Hvis spyt kun var vand, ville vores tænder være opløst og væk i 20-årsalderen, har Frank Oppenheim fra Boston Universitets oral-biologiske afdeling sagt (ref.10724 s.109). Desuden indeholder spyt bikarbonat og andre ioner med buffer-evne, som neutraliserer syrer (bl.a. den 9 Spytkanal In ds ku Spytrør ds sty kk e Spytrørcelle Spytdannelsen stimuleres Spytbåde af det dannelse sympatiske nervesignalsystem [transmitter-stof: noradrenalin] og af det parasympatiske nervesignalsystem [transmitter-stof: acetylcholin]. En stimulus fører til, at cellens endoplasmatiske reticulum friSpytgiver frit Ca++. dannelse Den pludselige frigivelse af calcium medfører, at porte for kalium-ioner (K+) åbnes, så kalium-ionerne farer ud af cellen (cellen har indre overskud af K+ på grund af natrium/kalium-pumpens ATP-energikrævende pumpeaktivitet). Cellens tab af de positive kalium-ioner (K+) ud af cellens "bagdør" medfører et tilsvarende tab af de negative chlor-ioner (Cl-) ind til spytkanalen (lumen). Derved opstår en elektrisk-negativ ubalance i spytkanalen, som medfører, at (de positive) natrium-ioner (Na+) siver ud i spytkanal-lumen - via mellemrummene mellem cellerne [paracellulært]). Da der nu er mange natrium-ioner og chlor-ioner i spytkanalen er der dermed blevet skabt et osmotisk overtryk her, som får vand (H2O) til at diffundere ud i spytkanalen - dels ud af cellerne[transcellulært] og dels via mellemrum mellem cellerne. Derved er der dannet primær spyt (med visse ligheder til blodvæske). [Senere i spytkanalens forgrenede gange reabsorberes 98% BioNyt - Videnskabens Verden nr.158, www.bionyt.dk Udførselsrør Spytkanal Spytdannelse Acinære celler (Sekretoriske spytkirtel-endeceller) af natrium-ionerne og 76% af chlor-ionerne, dog kun henholdsvis ca. 69% og 60% under tygge-stimulering)]. Den sekretoriske spytkirtel-endecelle vender i øvrigt tilbage til udgangspunktet ved at igangsætte transportsystemer, som reetablerer de oprindelige ion-gradienter fra før cellen blev stimuleret til at lave spyt. De reetablerende transportsystemer er: Den ATP-krævende pumpe: 1: Den energikrævende, ATP-drevne 3Na+/2K+-pumpe. De ikke-ATP-krævende svingdørs-transportsystemer: 2: Co-transporteren Na+/K+/2Cl- . 3: (Na+)ind i cellen/(H+)ud i spytkanal-lumen. 4: (Cl-)ind i cellen/(HCO3-)ud i lumen (dette Cl-/HCO3- system kræver carbon-anhydrase-enzymets omdannelse af CO2 og H2O til HCO3- og H+). mælkesyre, der dannes af mundbakterier), og spyt beskytter derved tandemaljen mod demineralisering. Ustimuleret spyt har et pH på ca. 6,8. Spyt fremkaldt ved stimulering har et let basisk pH-tal på ca. 7,4 (fordi bikarbonat-koncentrationen øges ved stimuleringen) (ref.10724 s.32). Hvis spyttets pH f.eks. er 6,2 (surt) har personen risiko for at få huller i tæn- derne. I dette tilfælde vil tyggegummi være fordelagtigt, fordi spytstimuleringen altså øger pH-tallet. Når et stof transporteres fra det forholdsvis pH-neutrale blod til det ofte mere sure spyt, vil der ske en ionisering af stoffet i spyttilstanden, og da disse ladede stoffer har sværere ved at transporteres over cellemembraner, kan de ikke komme tilbage igen. De 10 BioNyt - Videnskabens Verden nr.158 www.bionyt.dk ophobes derfor i spyttet. Ved øget sekretionshastighed får spyttet dog som nævnt højere pH (dvs. det bliver mindre surt). Koncentrationen af stofferne bliver også mindre, når der er høj sekretionshastighed. Spytmangel Nogle mennesker føler, at de har mundtørhed, selv om deres spytdannelse er normal. Omvendt har nogle mennesker objektiv-målbart nedsat spytdannelse uden, at de oplever mundtørhed(ref.10724 s.30). Spytmanglen kan dog medføre revner i tungen. Spytmangel er oftest en bivirkning af medicin (beta-blokkere, beroligende midler og antipsykotisk medicin), som har den bivirkning, at de nedsætter nervesignalerne til spytkirtlerne (ref.10724 s.30) . Sjögrens syndrom En meget mindre gruppe patienter med spytmangel er mennesker med autoimmun reaktion mod spytkirtlerne. Det kaldes Sjögren's syndrom og findes hos 0,6% af befolkningen, og er 9 gange hyppigere hos kvinder end hos mænd. Det skønnes, at 2-4 millioner mennesker i USA har Sjögren's syndrom, der giver mundtørhed i en grad, så tør mad ikke kan spises og tale i længere tid bliver vanskelig (ref.10724 s.189-197) . Lindring kan opnås ved øget luftfugtighed under søvn, nedsat forbrug af alkohol, kaffe og krydderier, samt hyppig mundskylning. Radioaktiv terapi mod hoved- og halsregionen (som behandling af kræftsygdom) kan medføre nedsat spytdannelse, i hvert fald ved de behandlingsprocedurer, der anvendtes tidligere. Omkring 6-10% af en hel befolkning lider af mundtørhed, men for aldersgruppen over 50 år er andelen 25%, og for aldersgruppen over 80 år har 40% mundtørhed, men det skyldes som nævnt bivirkninger af medicin (ref.10724 s.31). Årsagen er, at disse lægemidler ikke er helt specifikke, så midler mod f.eks. højt blodtryk vil bl.a. også virke på spytkirtlernes nervecelle-receptorer. Som tommelfingerregel gælder, at hvis der indtages mere end 4 lægemidler dagligt, vil mundtørhed være en sandsynlig bivirkning (ref.10724 s.30). Over 1000 lægemidler har mundtørhed som en mulig bivirkning (ref.10724 s.64) . Det gælder f.eks. alle lægemidler, som binder acetylcholin. Diagnoser Ni grupper af proteiner udgør omkring 98% af proteinerne i spyttet. Resten (omkring 2%) består af over 1200 forskellige proteiner (ref.10699). Man har i spyt påvist biomarkører for bl.a. inflammationssygdom (Creaktiv protein, CRP), hjerte-kar-sygdomme (hjerte-troponin), brystkræftmarkører (HER2-proteinet mv.), oral cancer (interleukiner, tumor-nekrosefaktor-alfa og andre immunproteiner) (ref.10701) . Foruden Sjögrens syndrom (autoimmun kirtelgigt) er også andre sygdomme associeret med unormal spytfunktion: Bl.a. Prader-Willi syndrom (fejl på kromosom-15) samt stressrelaterede sygdomme (ref.10699). HIV-smitte Den amerikanske sundhedsstyrelse FDA har godkendt spyttest til påvisning af HIV. I en rapport fra EU omtales, at spyttest for HIV har høj sensitivitet (96,2% - 100% i forskellige studier) og endnu højere specificitet (99,6% - 100%) (ref.10735 s.4). I testen påvises HIV-specifikt IgGantistof i spyttet. Infektionen skyldes HIV-virus (human-immundefekt-virus), som angriber de såkaldte CD4-celler, som har en central rolle i immunforsvaret. HIV-infektion vil uden behandling udvikle sig til AIDS (som kendetegnes ved en række følgesygdomme, som skyldes nedbrud af immunforsvaret). I de første 3 måneder efter HIVsmitte er viruskoncentrationen i kroppen (og dermed smittefaren) størst. I de første 1-4 uger kan HIV- antistof ikke måles i blodet, men det vil være muligt at måle HIV-antigen (dvs. HIV-virusprotein) i en blodprøve. Ved hjælp af en PCR-test kan man også påvise RNA (og kopiDNA) fra HIV. Derfor kan man nu teste personer, når de henvender sig, og de skal ikke mere vente i f.eks. 3 måneder. Et sikkert negativt svar kan gives efter 4 uger (ref.10734 s.10). Det er lettere at få folk til at acceptere en spyttest for HIV end en blodtest. Brugen af spyttest for HIV muliggør hjemmetest (hvilket dog kan være etisk problematisk). 87% af antistofferne i spyt er af typen IgA (ref.10734 s.10). Niveauet af HIV-specifik IgA i spyt falder i takt med, at den smittede person udvikler symptomer, og IgA-tallet i spyt kan derfor bruges til at følge personens sygdom (ref.10734 kilde 11). IgA fra spyt kan også påvise HIV-infektion i spædbørn (ref.10734 s.11). Desuden kan HIV-test fra helspyt bruges til at overvåge antistof-responset hos HIV-smittede personer ved at måle på tilstedeværelse af IgGantistof, der er HIV-specifikt (påvist med ELISA-test og efterfølgende bekræftet med Western-blot test). Kræft-påvisning i spyt Kræft skal helst påvises tidligt. Man vil typisk påvise kræft ved en biopsi (udtagning af en vævsprøve), men denne metode kan ikke bruges til screening af en befolkning. En spyttest ville derimod være velegnet. Bugspytkirtel-kræft Pankreas-kræft (dvs. bugspytkirtelkræft) blev i 2010 påvist med 90% (høj) følsomhed og 95% (høj) specificitet ved at screene spyt for fire mRNA-biomarkører, der er specifikke for denne kræftform (ref.10701). Brystkræft Kvinder med brystkræft har forhøjet niveau af en brystkræft-markør HER2/neu i både spyt og blod (ref.10701) . Desuden er brystkræft-markøren CA15-3 forøget, og tumor-re- BioNyt - Videnskabens Verden nr.158, www.bionyt.dk Glandula parotidea accessoria Øre-spytkirtlen Øre-spytkirtlens udførselsgang Oral cancer har en dårlig prognose, idet 5060% dør inden 5 år. Ved cancer er dannelsen af proteinet p53 ofte nedsat. p53 er et tumor-hæmmende protein, som syntetiseres af celler, der udsættes for DNA-skadelig stress (f.eks. stress på grund af solpåvirkning). Hvis mutationerne inaktiverer p53-produktionen, øges risikoen for kræft. Dannelse af det inaktive p53protein kan medføre, at kroppen laver antistoffer mod dette protein. Sådanne p53-antistoffer findes i blodet hos patienter med forskellige kræftformer. p53-påvisning i spyt kan f.eks. bruges til diagnose af oral kræft (ref.10734kilde 11). Hvis spyt indeholder meget af det forsvarspeptid, der kaldes defensin-1, er dette også en indikator for oral cancer (ref.10734kilde 11). Hormon-måling Underkæbe-spytkirtlen pressor-protein-p53 er nedsat i spyt hos kvinder med brystkræft (ref.10701). Studier tyder på, at brystkræft hos kvinder kan findes ved at påvise et højt niveau af to kræft-biomarkører (dels den omtalte CA15-3 og dels "erb"), men specificiteten kan være så lav som 70%(ref.10734kilde 12). Dog kan spyttest for tumor-markører være med i en pulje af test, som tilsammen kan udgøre en diagnostisk test, og evt. skal man lade et computerprogram om at give diagnosen ud fra delresultaterne. Oral cancer Kræft i mundhulen ledsages af ændringer i biomarkører i spyt (øget transferrin, øget cyclin-D1, nedsat mængde maspin) foruden af specifikke mRNA’er (hvor spyt-måling faktisk er bedre end blod-måling)(ref.10701). 11 Påvisning af hormoner i spyt kan bruges til diagnoser for kirtelsygdomme, psykologiske diagnoser, fertilitetsundersøgelser, doping/ sportsmedicin og adfærdsstudier. Man kan i spyt måle testosteron, progesteron og estriol - samt cortisol, der dog diffunderer langsomt over cellemembranerne; cortisol-hormonet øger dannelsen af glucose under stress, men udviser stor døgnvariation. En bedre måling af stress opnås ved spyt-måling af hormonet chromogranin-A, som er et peptid, der udskilles samtidig med katekolaminer, som er akutte stressparametre(ref.10734 s.15). En sygdom, der medfører overpro- 12 BioNyt - Videnskabens Verden nr.158 www.bionyt.dk duktion af cortisol (Cushing syndrom), højpolært molekyle, og derfor vand- findes i spyttet allerede 2-5 minutter kan påvises med spyttest, der dog opløselige, dvs. mindre fedtopløse- efter, at man har været udsat for passiv skal bekræftes ved en urintest(ref.10734 lige. rygning. Man måler dog på nedbryds.15) Insulin kan (modsat andre hormo- ningsproduktet cotinin, fordi det har . Tilstanden kan bl.a. skyldes hypothalamus-tumor, der medfører ner) transporteres aktivt over spytkir- en halveringstid på 20 timer (hvorioverproduktion af CRH tel-cellemembranerne mod nikotin-koncentrationen halve(ref.10734 s.13, kilde12) res på 3-6 timer). Hvis det er tand(corticotropin), der på sin En spyttest for HIV . side fører til øget udskil- er godkendt i USA. lægens opgave at få folk til at stoppe Tobak og med at ryge kan en spyttest altså aflelse af ACTH (adreno- En EU-rapport roser narkotika corticotropisk hormon), denne test for stor sløre, om de rent faktisk er stoppet. som i sidste ende fører følsomhed og speci- Når man indtager Desuden kan testen påvise passiv rygtil øget udskillelse af cor- ficitet, dog ikke altid medicin eller ryger en ning. (Passiv rygning i hjemmet har cigaret vil dette efter størst skadelig virkning (ref.10734 s.19)). tisol fra binyrebarken. 100% ganske kort tid kunne Ved medfødt manspores i spyttet. Udgel på cortisol (adrenal hyperplasi) mangler et enzym til at sættelse for passiv rygning, samt brug Nye analysemetoder muliggør omdanne steroidhormonet 17alfa- og misbrug, kan altså derved afsløres. udbredelse af spytdiagnostik hydroxyprogesteron til cortisol. DiagDe fleste medikamenter er enten Antallet af videnskabelige publikanosen kan stilles ved en spyttest, der svagt basiske eller svagt sure. De basi- tioner om afprøvning af forskellige påviser ophobning af 17alfa-hydroxy- ske stoffer har tendens til at ophobes metoder baseret på spytmålinger, i spyttet, fordi de ioniseres i det lidt er steget voldsomt (ref.10699) (ref.10700) progesteron (ref.10734 s.15). Diagnose af fertilitetsproblemer sure spyt, og derfor ikke kan diffun- (ref.10701). Følsomme analysemetoder kan tænkes at være mulig ved spyt- dere tilbage i cellerne igen. er meget afgørende, fordi koncentratest for kønshormoner. Hormonerne Kokain på fri base-form kan påvises tionen af de biomolekyler, man ønfor den kvindelige cyklus kan nemlig i spyt, og ved også at måle nedbryd- sker at måle i spyt, er 100 gange, ja måles i spyt (progesteron og estradiol). ningsproduktet BZE kan tidspunktet endog undertiden 1000-3000 gange, Ligeledes kan testosteron måles i spyt for kokain-indtagelsen afsløres. Ned- lavere end koncentrationen af disse hos mænd. Hvis der måles under 0,2 brydningsproduktet BZE kan påvises biomolekyler i blod (ref.10699). nanomol testosteron pr. liter i spyt er i op til 10 dage med en grænseværdi En spytprøve fra munden kan tages det tegn på hypogonadisme (ref.10734 på 1 ng/ml (ref.10734 s.17). med en vatpind, og vatpinden kan sens.15) . Spyttest kan i øvrigt dokumenteNikotin er et basisk alkaloid, som des til lægen. Viser prøven tegn på sygre doping med testostedom, kan lægen indkalde patienten til en mere deron (nemlig påvisning Sy�lis-spyttest af unormalt højt testotaljeret udredning. steron-tal i forhold til Det kan i nogle lande være vanskeligt at få kontakt til befolkOpgaven bliver i fremtikroppens epitestosteron) ningsgrupper, der har risiko for at blive smittet med syfilis. den at kunne bruge spyt(ref.10734 s.15) Her kan spyttest være praktisk. Den spyttest for syfilis, som test til nærmere indkreds. man har til rådighed, kan bruges til epidemiologiske studier, ning af sygdommens art. Det er vanskeligt men har ikke følsomMed spyttest vil man kunat lave spytmåling for kortison, hypofyse-horhed nok til at være ne nå flere mennesker, og brugbar til diagnose opnå tidligere diagnose og moner, proteinhormoeller screening, og kan derfor bedre udsigt til helner og DHEA (dehydroikke skelne mellem epiandrosteron). bredelse og i tillæg opnå Det aktiv infektion og tidsamfundsbesparelser. skyldes, at medens de I over 30 år har læger udovenfor-nævnte hormoligere/behandlet infekner er fedtopløselige og tion (ref.10735 s.7). nyttet test af spyt for fornemme at transportere Testen påviser antiskellige sygdomme, men over spytkirtelcellerne, disse test var ikke særlig stoffer mod syfilisfordi de er ukonjugerede følsomme, og blev pribakterien (TRFIA-test = Time Resolved Fluorescence Immuno Assay for stoffer, er de sidstnævnmært anvendt til at påvise IgG-antistoffer mod Treponema) steroidhormoner og antite (kortison, hypo. fyse-hormoner, proteinstoffer i spyttet. I fremtiden kan spyt derimod hormoner og DHEA) Elektronmikroskopisk komme til at spille en helt konjugerede stoffer, dvs. foto af syfilis-bakterien ny, stor rolle. bundet covalent til et BioNyt - Videnskabens Verden nr.158, www.bionyt.dk ELISA-test Supplerende tekst og video: www.bionyt.dk/ELISA Test af spyt har traditionelt været udført med ELISAmetoden (enzymkoblet immuno-sorbent-analyse). ELISAteknik bruges ved mange diagnostiske tests, bl.a. graviditets-test. En ELISA-test bygger på reaktionen mellem et relevant målprotein og et specifikt antistof, der er mærket på en sådan måde, at målprotein/antistof-komplekset kan påvises. Dette dannede målprotein/ antistof-kompleks indfanges af et andet specifikt antistof, som er fasthæftet til et bæremateriale (immobiliseret til en plastoverflade eller til magnetiske kugler), hvorved det bliver lettere at bortvaske de ikke-bundne stoffer. Antistoffet kan være mærket med et enzym (f.eks. peroxidase). Mængden af enzymaktivitet (f.eks. altså peroxidase-aktiviteten) vil så svare til mængden af målproteinmolekyler. Derefter tilsættes en væske, der skifter farve eller bliver fluorescerende, hvis det aktive enzym er til stede. Farvereaktionen kan ske ved, at enzymet omdanner det ikke-farvede eller ikkefluorescerende substrat til et farvet eller fluorescerende produkt, som kan måles. Jo mere farve, der dannes, jo mere er der af det pågældende målprotein i prøven. Farveintensiteten måles i et fotometer. ELISA-testen udføres på små plastikplader med 96 “brønde” (små fordybninger i pladen) til de enkelte prøver. En sådan analyseplade muliggør automatisering af analysen. ELISA-testene har givet en sensitivitet på 96% [det vil sige at 96% af de-rentfaktisk-positive som forventet var positive i testen] og en specificitet på 99,9% [dvs. at 99,9% af de-rentfaktisk-negative som forventet var negative ifølge testen] (ref.10734 s.8). Man har videreudviklet en ELISA-test til spyt. Den kaldes GAC-ELISA (IgGantibody-capture-ELISA). I visse studier er opnået sensitiviteter på 98-100% og specificiteter på 97,7100% (ref.10734 s.9). Trin 4: Substrat tilsættes og giver signal via enzym. Substrat afgiver signal Substrat for enzymet Trin 3: Antistof (kemisk bundet til enzym) tilsættes. Kemisk Bindes via antistofbinding delen til målstoffet. Trin 2: Prøve (med målstof) tilsættes, og fanges af antistof på pladen. Trin 1: Antistof bundet til en plade. 13 ENZYM Kemisk binding ANTISTOF nr.2 Specifik binding Målstof ANTISTOF på plade Fig.: Sandwich-princippet i ELISA-testen (Bemærk at figuren skal læses nedefra; fra trin 1 til trin 4). Antistoffer binder målstoffet (trin 1-2). Et enzym fremkalder et signal, som registreres (trin 3-4). I denne version af en ELISA-test er et antistof bundet til en testbrønd-væg. (Vist nederst på tegningen). En prøve tilsættes, og hvis målstoffet findes i prøven, bindes målstoffet til antistoffet (alt andet vaskes væk). Målstoffet bindes derefter til et antistof/enzym-kompleks, som ved substrat-tilsætning fremkalder et fluorescens-signal). Af Ole Terney Supplerende tekst og video: www.bionyt.dk/PCR 14 BioNyt - Videnskabens Verden nr.158 www.bionyt.dk PCR metoden PCR-teknologien I 1980’erne blev der opfundet en PCR-teknologi (polymerase chain reaction), som var meget mere følsom end ELISA. Det grundlæggende princip ved PCR er beskrevet udførligt i BioNyt nr. 72(ref.10702). PCR-teknikken bygger på opformering af det bestemte område af det genetiske materiale, DNA, som man ønsker at påvise i en biologisk prøve. (DNA-området kan f.eks. indeholde en basesekvens, der kendetegner en genetisk sygdom, eller som stammer fra et virus eller en parasit). Kopieringen af dette DNA går lynhurtigt ved hjælp af PCR-metoden: På få timer kan man få rigeligt med DNA til nærmere undersøgelser. Ved PCR-metoden kræves meget lidt DNA som udgangspunkt, fordi opformeringen af det valgte DNAstykke er så præcis. Dette er basis for metodens anvendelighed. For at undgå forurening med andre DNAsekvenser, er det imidlertid nødvendigt, at processen forløber afskærmet fra omgivende forureningskilder. te deoxyribonukleotider på enden af PCR-primeren. Derfor starter kopieringen kun ved målsekvensen). Ved at gentage processen 20-40 gange, dannes flere og flere målsekvenser, som efterfølgende kan bestemmes. DNA-polymeraseenzymet, der bruges ved PCR-metoden, har to vigtige begrænsninger: Enzymet kan ikke selv starte DNA-syntesen (men skal have en primer-ende; 3’OH), og enzymet kræver en skabelon i form af den anden DNA-streng. Disse to krav sikrer, at man kan opformere målsekvensen på en specifik måde (ref.10702). PCR-metoden stiller særlige krav til analyseudstyr og uddannelse af personalet. Metoden er omstændelig at udføre på grund af de gentagne temperaturskift, og der er risiko for opformering af ikke-relevant nukleinsyre. PCR-metoden er af disse grunde ikke blevet udbredt uden for specialiserede laboratorier. Gammel PCR-maskine Traditionel PCR-maskine PCR i korte træk: Trin 1: Kraftig opvarmning til ca. 95˚C i 1-2 minutter. (Det dobbeltstrengede DNA adskilles derved). Trin 2: Temperaturen sænkes langsomt til 55˚C i 2 minutter. (Der tilføres to PCR-primere, som er fremstillet til specifikt at binde til det stykke DNA, der skal kopieres, ”målsekvensen”). Der er to primere, fordi de bindes til hver af de to strenge i DNA, se figuren overfor. Trin 3: Temperaturen hæves til 72˚C. (DNA-syntesen sættes i gang med enzymet DNA-polymerase, der kan tåle denne høje temperatur. DNApolymerase-enzymet kan kun påsæt- Moderne PCR-maskine (G-STORM GS4 thermal cycler) BioNyt - Videnskabens Verden nr.158, www.bionyt.dk 15 Målområde (Det interessante område) 95oC. Den høje temperatur medfører at DNAstrengene går fra hinanden (denaturering) Denatureringstrinnet 55oC. Den lave temperatur medfører, at DNAprimerne danner basepar med den komplementære DNA-skabelon (annealing) DNAstrenge fungerer som skabelon for nydannelse af DNA-strenge Nydannelse af DNA-strenge Princippet i PCR-metoden Annealingstrinnet 72oC. Ved denne temperatur forlænger polymerase-enzym primerne under dannelse af nye DNA-strenge i begge retninger Syntesetrinnet Resultat: Voldsom opformering af DNA-området Af Ole Terney Supplerende tekst og video: www.bionyt.dk/RCA RCA Rolling Circle Ampli�cation PCR-teknologiens a�øser: RCA-metoden RCA-primeren DNA-polymeraseenzymet kræver en RCA-primer (et oligonukleotid af deoxyribonukleotider) , som enzymet kan starte på. Polymeraseenzymet kan nemlig ikke starte sin DNA-syntese på enkeltstrenget DNA. PCR-metoden kræver som nævnt, at temperaturen styres, og hele tiden veksler mellem 95˚C / 55˚C / 72˚C. Det kan ganske vist automatiseres, men kræver laboratorieudstyr. RCA-metodens opdagelse RCA-metoden blev opfundet i begyndelsen af 1990’erne. I første omgang var det en ny metode til opformering af DNA og forstærkning af signalet til bl.a. diagnoser (ref.10703). Metoden opformerer DNA'et ved at lade et DNA-polymerase-enzym aflæse cirkulært DNA igen og igen under nydannelse af DNA undervejs. En ringformet hjælpeprobe er ofte nødvendig i RCA-metoden Der anvendes typisk en hjælpeprobe, der kan danne en DNA-ring. Hjælpeproben har i enderne DNA-områder, som er komplementære med mål-DNA'et. Enzymets funktion i RCA Fordele ved RCA-metoden RCA-metoden har et helt afgørende træk: Den kan foregå ved omgivelsestemperatur (isotermisk). Dette muliggør analyse uden opvarmning - og kan dermed udføres uden elektricitet(ref.10703). Det giver RCAmetoden et stort potentiale på steder i verden uden elektricitet (ref.10705). RCA-metoden er (sammenlignet med PCR) desuden mere enkel at udføre, meget følsom og specifik og kan påvise ikke blot DNA og RNA (som PCR-metoden er begrænset til), men kan også påvise proteiner og andre biomarkører (ref.10708). I princippet kan der ved hjælp af RCAmetoden hurtigt og simpelt stilles en diagnose på mange livstruende sygdomme - blot med en lille blodprøve eller en lille spytprøve. Mål-DNA RCA-metoden til opformering af DNA bygger altså på, at man på forhånd kender basesekvensen for det stykke DNA ("mål-DNA'et", targetDNA), som man vil påvise og opformere til et signal-niveau, hvis det eventuelt findes i prøven. Hybridisering mellem den ringformede hjælpe probe og mål-DNA'et ( target-DNA) DNA-polymerase-enzymet starter i enden på primeren, og nydanner derefter DNA, som er komplementært med den ringformede DNAstreng. DNA-polymerase-enzymet aflæser altså det ringformede DNA i omgang efter omgang, cirkel efter cirkel, rundt og rundt. (Hvis der kun er én type primer tilstede danner enzymet en lang tandem af forbundne kopier af det cirkulære DNA. Dvs. gentagne DNA-sekvensstykker, som perler på en snor). Aflæs- Da hjælpeprobens ender er komplementære med mål-DNA'et, hybridiserer de til mål-DNA'et. Det sker, når hjælpeproben opdager målDNA'et. Derefter er det opgaven at gøre dette til et synligt signal. ningen af DNA-cirklen kommer til at ligne situationen, hvor man ruller en ledning af en tromle - blot med den forskel, at ”ledningen” dannes undervejs. DNA-polymerasen Dannelsen af RCA-produktet RC A - m e t o den medfører nydannelse af DNA, som er en kopi af mål-DNA'et. Til nydannelse af DNA kræves et DNA-polymerase-enzym (som navnet siger laver enzymet en polymer af DNAmolekyleenheder). Under tilstedeværelse af de 4 deoxyribonukleotider, som er byggesten for DNA, ruller den ene kopi efter den anden af det cirkulære DNA, medens det allerede dannede DNA undervejs løsnes fra dobbelt-DNAstrengen. Produktet ruller af det cirkulære DNA, deraf navnet RCA, ”rolling circle amplification”, eller i korthed RCA-metoden. Amplifikation betyder (signal)forstærkning. Signalet forstærkes, fordi der sker en opformering af DNA'et. En dansk oversættelse kunne være ”rullecirkel-forstærkning”, ”rullecirkel-opforme- ring”, ”rullecirkel-amplifikation”, ”rotationscirkel-amplifikation” eller lignende). PCRmeto a�øse dens r RCA-princippet Mikrochip Indfangning (hybridisering) Hul lukkes ( ligering ) Ligering (sammenføjning) Opformering af DNA Hvis DNA-polymerasen katalyserer syntese af det cirkelformede DNA f.eks. 1000 omgange, bliver der dannet 1000 delprodukter. Disse delprodukter har alle information om mål-DNA-sekvensen og signalsekvensen. Kobling til en fast overflade Man lader ofte RCA-primeren være koblet til en fast overflade. Derved hænger hele tandem-sekvensen fast til denne overflade (immobilisering). På denne måde kan man synliggøre et enkelt mål-DNA i en vævsprøve, fordi det lange stykke af nydannet DNA hænger fast på den faste overflade, og her afgiver et signal. Signalet Hjælpeproben kan indeholde en signalsekvens, der senere kan bruges Ny DNA dannes og mål-DNA'et skubbes af Fluorescerende signalsekvens til at synliggøre slutproduktet. På DNA-polymerasens vej bliver denne hjælpeprobes signalsekvens aflæst. Hver runde giver et delprodukt, som dels indeholder information om mål-DNA-sekvensen, dels signal-sekvensen. Synliggørelse af den afrullede streng af kopi-DNA kan ske ved, at en af de fire deoxyribonukleotider var mærket med et fluorescerende molekyle. Signal fra det opformerede DNA Synliggørelsen kan også ske efter at overskydende reagens er vasket væk - nemlig ved at tilsætte fluorescensmærkede oligonukleotider, som hybridiserer med det nye DNA (dvs. binder sig specifikt hertil) (ref.10713). Fremgang for RCA-analysen Vadim V. Demidov opsummerede i 2005, hvordan ti-året 1995-2005 var gået med hensyn til analyser inden for DNA-diagnostik (ref.10708) . I 2005 var PCR stadig den Den oprindelige dominerende analysemetode mål-DNA streng ved DNA-diagnostik. Men skubbes bort. PCR var ved at blive indhenDNA-polymerase- tet af de metoder, som ikke enzym (forlænger kræver opvarmning i løbet DNA-strengen) af analyseprocessen - og især RCA-metoden var blevet mere og mere populær. I 2005 arbejdede flere biotek-firmaer på at udvikle en kommerciel diagnoseanalyse baseret på RCA-princippet (ref.10708) (bl.a. Quiagen og Hamilton Thorne Biosciences fra USA, Amersham Biosciences fra UK, Olink Bioscience fra Sverige og Biokit fra Spanien) . RCA-metoden er senere blevet modificeret på utallige måder (ref.10703). (ref.10705). 18 BioNyt - Videnskabens Verden nr.158 www.bionyt.dk Minikugler Minikugle-metode kombineret med RCA-metoden: I 2009 beskrev T. Konry og kollegaer en kombination af dels minikugle-analyser til at indfange de stoffer, der skal analyseres, og dels et RCA-baseret system til at opnå stærkt øget følsomhed af analysen (ref.10714) . Minikugler kan på overfladen bære monoklonale antistoffer til at indfange proteiner som f.eks. interleukin-8 (IL8). Man bringer minikuglerne sammen med det protein, der skal bestemmes (i eksemplet her er proteinet altså interleukin-8). Med endnu et antistof får man interleukin-8 til at sidde i sandwich mellem de to antistoffer. Derefter udføres RCAanalyse til opformering af signalet. Trin A: En minikugle belagt med antistoffer mod f.eks. signalstoffet interleukin-8 indfanger dette stof. Trin B: Der sker en avidin/biotinhjulpet binding til en indfangningsprobe, der ved hybridbinding er koblet til en hjælpeprobe. Det store molekyle avidin og det lille molekyle biotin bindes meget stærkt til hinanden. Til biokemiske analyser bruges denne avidin/biotin-binding RCA-patenter Udviklingen af RCA blev hæmmet af patentsituationen (ref.10708). Patenter kan både fremme og hæmme udviklingen. Det første patent inden for et nyt felt er ofte formuleret meget bredt for at sætte sig på hele feltet. Al efterfølgende udvikling kommer i voldsom afhængighed af det første patent, og der betales licenser for kommerciel udnyttelse. Dette skete med RCA-metoden. Den første patentansøgning havde J. I. Auerbach som opfinder og Minikugle bundet til monoklonalt antistof (mAB) Interleukin-8 Biotin-bundet mAB Avidin Biotin-bundet indfangnings-probe Hjælpe-probe Mål-genet Signal-probe meget ofte. Avidin kan binde sig til flere biotin-molekyler. Trin C: Hjælpeproben (også kaldet padlock probe, "låse-DNA-stykke") indfanger mål-DNA'et, fordi hjælpeproben har en sekvens, så hver ende hybridiserer til kendte områder i det DNA-målområde, der skal påvises. Trin D: Hjælpeproben bringer derved DNA-enderne sammen, så de kan lukkes med et enzym for at opnå en cirkeldannelse. Hullet lukkes af dette enzym, en DNA-ligase. Trin E: Der er nu tilvejebragt et titlen ”Methods for the isothermal amplification of nucleic acid molecules”. Den blev i 1994 til US-patent nr. 5.354.668 (ref.10708). I 1990’erne kom mange andre patentansøgninger. Situationen blev kompleks med gensidig afhængighed mellem de forskellige patenter (ref.10708). En sådan situation kan føre til store stridigheder om rettighederne. Et patent giver kun en geografisk afgrænset ret. Et US-patent gælder således kun i USA. (Danmark kan være dækket af et nationalt patent grundlag for en RCA-amplifikation med det ringformede DNA som udgangspunkt (ref.10714). Trin F: Signalprober genkender og hybridiserer til dele af den dannede DNA-streng. Tilstedeværelsen af DNA-stykket er dermed bekræftet ud fra signalet fra signalproberne. F.eks. ved at hybridisere med fluorescensmærkede signalprober. Med denne type analyse kunne man måle helt ned til 1 pM målDNA og 10 fM interleukin-8 i samme analyse (ref.10714). eller af et europæisk "EP-patent"). Det kræver et stort arbejde at afklare, i hvilke lande der findes et gyldigt patent på en teknologi. Videreudvikling af RCA-test RCA-teknologien kan bruges sammen med mange forskellige målemetoder. Den omfattende udvikling af RCA-teknologien siden starten i 1990’erne opsummeres af danske forskere i en artikel med ikke mindre end 206 referencer (ref.10718). RCA-metoden er blevet kombine- BioNyt - Videnskabens Verden nr.158, www.bionyt.dk ret med meget avancerede målemetoder, men det mest spændende er nok, at RCA kan tilpasses til brug under meget lav-teknologiske forhold, og derfor kan finde anvendelse uden for de specialiserede laboratorier, - altså f.eks. hos den praktiserende læge eller endog af den enkelte patient (ref.10718). Når man kan måle markører på en enkelt celle, bliver det muligt at måle på materiale, hvor ikke alle celler er ens. Dette er tilfældet ved kræft, hvor der på samme tid findes mange forskellige celletyper, nemlig dels de såkaldte kræft-stamceller og dels de mere eller mindre differentierede kræftceller. Det vides ikke, hvordan disse forskellige celler påvirker udviklingen af kræft og behandlingen af kræft. Med de nye teknikker til påvisning af enkelt-molekyler i enkeltceller åbnes der altså op for nye forskningsområder (ref.10718). Minidråbe RCA kombineret med en teknologi kaldet microfluidic nano-liter platform åbner en helt ny verden Ved mange af de tidligere anvendelser af RCA-teknologien foregik reaktionen på en fast overflade, hvor produktet fra RCA forblev bundet til den faste fase og altså blev påvist her. Denne opsætning med en fast overflade er imidlertid ikke anvendelig i alle tilfælde, så forskere er gået på jagt efter en metode, hvor et markørprotein kan måles på en enkelt celle - uden at cellen er bundet til en fast fase. Der er tidligere blevet udviklet såkaldte microfluidic-metoder. Nu er det lykkedes forskere at få RCA-reaktionen til at foregå inde i en dråbe af nanostørrelse (ref.10717). Kombinationen af de to teknikker muligør ultrafølsom analyse på enkeltceller. Grundprincippet i microfluidicteknologien er at indeslutte en enkelt celle i en meget lille dråbe (af nanoliter-størrelse) med RCAreagenser. De meget små dråber dannes i mikrokanaler. Dråben omsluttes af olie. Når der skal opnås dråber med kun en enkelt celle, vil der også være mange dråber uden celler til stede (eller med mere end én celle), men det kompenseres der for ved at fremstille et meget stort antal dråber i det automatiserede apparatur (ref.10717). Metoden er blevet anvendt til at måle en specifik tumor-markør EpCAM (epithelial cell adhesion molecule). Den lave forekomst af denne markør har hidtil gjort det vanskeligt at måle den. Hvis RCA i minidråber kombineres med cellesorteringsmetoder, vil det være muligt at isolere celler, der er positive for EpCAM, og dermed opnå en større mængde EpCAM-aktive celler til yderligere studier (ref.10717). Enzymtest Der stilles store forventninger til RCA i multiplekse analyser RCA er indtil nu især blevet udviklet til at påvise nukleinsyrer (dvs. DNA og RNA), proteiner eller enzymaktiviteter. Men i fremtiden forventes det at blive muligt at videreudvikle RCA-teknologien til at måle forskellige molekyltyper og enzymaktiviteter i samme analyse (multiplekse analyser) (ref.10718). Herved vil man kunne følge flere molekylære aktiviteter inde i en celle - selvom cellen befinder sig i et væv med andre celletyper (ref.10718). Der kendes ikke andre analysemetoder, hvormed der kan udføres så komplekse analyser (ref.10718). Analyse af enkeltceller i heterogent væv kan bruges inden for kræftforskningen. 19 Følsom metode til påvisning af enzym-aktivitet Når man ønsker at måle små mængder af et genprodukt, har det været almindeligt at bruge en kvantitativ PCR-reaktion, fordi PCR-teknologien kan måle små mængder. Men PCR-teknologien er som tidligere nævnt en kompleks teknologi, og den måler kun oligonukleotider (f.eks. mRNA) og ikke enzymaktiviteter. Ved hjælp af PCR-metoden kan man f.eks. måle den mængde mRNA, der koder for et enzym, men man er ikke i stand til at måle, om enzymet er i en aktiv, dvs. katalyserende, form. I mange tilfælde er man netop mest interesseret i at måle selve enzymaktiviteten. På dette område har forskere ved Århus Universitet udført frontforskning (ref.10715). De har arbejdet med en metode til at måle aktiviteten af human topoisomerase I. Måling af dette enzym er interessant i forhold til visse kræftbehandlinger. Kemoterapi med stoffer fra camptothecin-familien rammer dette enzym, så ved at måle aktiviteten af topoisomerase-I kan man finde ud af, hvor godt behandlingen med camptothecin virker. Enzymet topoisomerase I klipper hul i den ene streng af dobbeltstrenget, ringformet DNA, således at for høj spænding i den dobbeltstrengede DNA-ring afhjælpes. Dette hul skal efterfølgende lukkes ved sammenføjning (ligering). Denne klip-og-sy-reaktion er meget vigtig for en celles liv, men omstændighederne varierer fra organisme til organisme. Ved at anvende specifikke sekvenser i de hjælpe-prober, der anvendes under analysen, kan man påvise, om en celle har modtaget et fremmed enzym med en anden specificitet, f.eks. på grund af en infektion. Se den efterfølgende artikel om malaria, hvor man anvender denne teknologi. 20 BioNyt - Videnskabens Verden nr.158 www.bionyt.dk Af Ole Terney Supplerende tekst og video: www.bionyt.dk/malaria Malaria påvist ved en simpel spytprøve Cirkel-DNA metoden (RCA) er anvendt til test for malaria En dansk forskergruppe ved Århus Universitet har udviklet en RCAbaseret test til påvisning af malariaparasitter i blod. Med RCA-metoden kunne de måle en bestemt enzymaktivitet, som afslører malariaparasittens tilstedeværelse (ref.10705). Forskerne ved Århus Universitet er de første forskere, der har videreudviklet RCA-metoden til måling af en enzymaktivitet. (Denne videreudvikling kaldes REEAD; eng: rolling circle enhanced enzyme activity detection) (ref.10715)(ref.10705) . RCA-test for malaria-version af enzymet topo-isomerase I De danske forskere målte specifikt på aktiviteten af et for malariaparasitten livsnødvendigt DNA-klippe-og-limeenzym, topoisomerase-I, i en blodprøve. Enzymet topoisomerase I, som påvises i testen, er et enzym, der findes hos alle levende organismer, idet det er helt essentielt for organismens overlevelse. Topoisomerase I (ofte kaldet TopI) fremmer (ved katalytisk enzymaktivitet), at der sker brud på den ene streng i dobbeltstrenget DNA, hvorved der dannes et covalent enzym/ DNA-mellemprodukt, som muliggør, at de afbrudte DNA-strenge igen sættes sammen - af det samme enzyms ligase-aktivitet (sammenlimning). Enzymet kan altså både klippe og sy sammen. Denne aktivitet er livsnødvendig for at kunne fjerne skadelige spændinger, som kan opstå i dobbeltstrenget DNA. De indledende forsøg på måling af enzymaktiviteten fra malariaparasitten i en lille spyt-prøve ser lovende ud (ref.10705) . Forskerne ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik og Interdisciplinært Nanoscience Center ved Århus Universitet har videreudviklet RCA-teknologien til at ske i nano-dråber. Dermed har de frembragt den første diagnostiske test, som bygger på måling af en enzymaktivitet i den indtrængende organisme, her malariaparasitter (ref.10705) . Det regnes for mere sikkert at bygge en test på selve tilstedeværelsen af malariaparasitten end at forsøge at teste patientens immunreaktion eller eventuelle sygdomssymptomer. Topoisomerase I stiller meget specifikke krav til den DNA-sekvens, den bindes til og spalter ved. Det er denne egenskab, der med stort held udnyttes i den nyudviklede metode (ref.10705) . Enzymet varierer nemlig lidt fra organisme til organisme, og DNAsubstratet tilsvarende. Denne forskellighed udnyttes i den nye testmetode. Enzymet topoisomerase I er så vigtig for Plasmodium-arters overlevelse, at det ikke er gået tabt under evolutionen af Plasmodium-arterne. Der er således særdeles gode muligheder for at udvikle en specifik pan-malariatest, hvormed alle Plasmodium-arter kan påvises ved samme test. Det er tidligere vist, at man kan måle human-TopI ved hjælp af RCA-metoden. De danske forskere fik så den idé, at de måske kunne måle TopIaktiviteten fra Plasmodium i prøver fra en malaria-inficeret person og relatere dette til tilstedeværelsen af parasitten (ref.10705) . Dette krævede, at man kunne skelne mellem topoisomerase I fra mennesket (hTopI), og topoisomerase I fra malaria-Plasmodiumparasitten (pTopI). For at måle parasittens topoisomerase I blev der anvendt et reaktionskammer af ekstrem lille størrelse. Metoden kaldes på engelsk ”droplet microfluidics platform”. Kombinationen af RCA og ”droplet microfluidics platform” viste sig at give en meget følsom og specifik påvisning af tilstedeværelsen af malariaparasitter (ref.10705) . Principperne i analysen er følgende: Hvis der er pTopI (fra parasitten) tilstede i en blodprøve, der er taget af et menneske, der mistænkes for at være smittet med malaria, vil dette pTopI- enzym klippe hul i et nøje udformet testsubstrat (DNA) - og vil efterfølgende lukke hullet igen. Det pågældende testsubstrat indeholder to DNA-sekvenser, som har betydning for påvisningen af klip/syaktiviteten. Det er vigtigt at forstå, at specificiteten i analysen ligger i, at man lige netop tilbyder et stykke substratDNA, som er specifik for DNA-klip/ sy-enzymet fra den organisme, som man ønsker at afsløre tilstedeværelsen af. (Hvis man vil påvise hTopI-enzymet, er det således et andet DNAsubstrat, der skal anvendes, end hvis man vil påvise pTopI-enzymet). Man skal kunne skelne mellem dem, da der altid vil være hTopI tilstede, når man tester for pTopI. Man tilfører et DNA-stykke, som kan fungere som primer for en DNApolymerase. (Desuden tilfører man de til DNA-syntesen nødvendige fire typer af deoxyribonukleotider). DNA-polymerasen kopierer nu det cirkulære DNA gang på gang – f.eks. 1000 gange. Den ene kopi efter den anden kommer derved til at ligge sammenkoblede som perler på en snor. Den RCA-baserede test for malariainfektion er så følsom, at den giver et positivt udslag ned til at der i gennemsnit kun er 0,06 parasit pr. mikroliter (ref.10705) . (Dette kan sammenlignes med, at de mest optimale protokoller for PCR kan måle ned til 0,01-1 parasit pr. mikroliter (ref.10705)). Metoden forventes at kunne anvendes til at teste for malaria i en lille spytprøve (ref.10705). Ny viden om malaria Danske forskere fra Center for Medicinsk Parasitologi ved Københavns Universitet har været førende i opdagelsen af, hvordan malariaparasitter undviger kroppens immunforsvar - og får lov til at hobe sig op i hjernen, hvilket ofte fører til dødbringende sygdom. BioNyt - Videnskabens Verden nr.158, www.bionyt.dk 21 Der er store perspektiver ved spyttest-teknologi - som f.eks. hvis man ved simple spyttest i fattige udviklingslande kan teste for malaria. Den nye viden bringer en vaccine mod malaria inden for rækkevidde og styrker hele forskningsområdet. Tidligere var det i Danmark svært at få økonomisk støtte til malariaforskning, fordi der i mange år har været fokus på kræftforskning. Desuden er langt de fleste personer, der får malaria, at finde blandt verdens fattigste, hvilket ikke har gjort det attraktivt at udvikle medicin og vaccine mod malaria. Trods dette er dansk malariaforskning epokegørende. Malaria er udbredt i tropiske og subtropiske områder, specielt i Afrika. Der importeres 150-200 tilfælde af malaria til Danmark om året (ref.107019). Malaria er altså ikke en almindelig sygdom i Danmark, men danske forskere har i mange år været fremtrædende inden for malariaforskning på et internationalt højt plan. Malaria er et stort problem på verdensplan Malaria er en infektionssygdom, som skyldes en gruppe af malariaparasitter af slægten Plasmodium, hvoraf Plasmodium falciparum er den farligste for mennesker. Plasmodium-parasitterne er encellede organismer, som kan leve som Giemsa-farvning af ringformer og gametocytter af malaria-parasitten, Plasmodium falciparum parasitter i bl.a. mennesket og i en bestemt stikmyg ved navn Anopheles (ref.107019) . Man regner med, at der i år 2010 opstod omkring 216 millioner nye malariatilfælde i verden, hvoraf omkring 655.000 havde dødelig udgang (ref.107019) . De fleste, der dør af malaria, er børn under 5 år. Børn er særligt sårbare, fordi de endnu ikke har en færdigudviklet, naturlig immunitet (ref.107019). Malaria-parasitten skjuler sig for menneskets immunsystem i de røde blodlegemer En infektion med malaria-parasitter kan udvikle sig livstruende, fordi parasitterne har en evne til at undgå kroppens naturlige immunforsvar. Parasitterne opformerer sig i de røde blodlegemer, og får de røde blodlegemer til at udtrykke et parasit-afledt vedhæftningsprotein på overfladen af de røde blodlegemer (ref.10720). Dette parasitprotein bindes til celler i blodkarvæggen, og der kan ske roset-dannelse med binding af ikke-inficerede røde blodlegemer. Der sker også en blodplade-hjulpet sammenklumpning af inficerede røde blodlegemer. Disse forhold kan føre til blodprop. Det har vist sig, at malariaparasitten er utrolig dygtig til at variere vedhæftningsproteinet, som kaldes PfEMP1proteinet (P.falciparum-erythrocytemembrane-protein-1). Der foregår et sandt kapløb om liv eller død. Der er således fundet omkring 60 varianter af proteinet (ref.10722). Genet, der koder for PfEMP1-proteinet, blev klonet i 1995. Derved blev det muligt at studere vedhæftningen på molekylplan. Men der er rigtig mange parametre at undersøge. Malariaparasitten bærer gener, der koder for mange varianter af vedhæftningsproteinet, og endothel-cellerne har rigtig mange klæbe-molekyler på celleoverfladen, dvs. molekyler, hvortil parasit-afledte proteiner kan binde sig (ref.10720). Kombinationerne er mange, og der skal derfor komplekse metoder til for at undersøge disse mange kombinationer. 22 BioNyt - Videnskabens Verden nr.158 www.bionyt.dk MALARIA Kønnet stadie: Hanlige og hunlige gametocytter dannes Tidlige stadier i myggen Gametocytter Gameter Stadie i blodlegemer hos menneske Ukønnet cyklus Anfald når mange parasitter frigøres samtidig Merozoitter Rødt blodlegeme (hos menneske) med haploide merozoitter Myggen optager parasittens kønsstadie (hanlige og hunlige gametocytter) medens den suger blod En stikkende hunlig Anopheles-myg indsprøjter parasittens sporozoitter i blodet, og de vandrer til leveren Leveren Stadie i leveren hos et menneske Nogle af parasitterne kan være hvilende, i uger eller måneder Den mulige malaria-vaccine Antistoffer mod de forskellige malaria-antigener, der dannes undervejs i malariaparasittens livsstadier i blodet, kan være vigtige for opnåelse af beskyttende immunitet og er derfor mulige vaccinekandidater (ref.10721). I 2011 var forskere fra Center for Medicinsk Parasitologi ved Københavns Universitet med til at undersøge, hvordan individer, der ikke tidligere har været i kontakt med malariasmitte, ville reagere på malaria-smitte. Der blev testet 104 PfEMP1-domæner (fremstillet ved genteknologi). De blev testet i hollandske forsøgspersoner for at se, hvornår der kom et antistof-svar i forsøgspersonen. Hvis et PfEMP1-domæne fremkaldte et hurtigt antistofsvar, var det en potentiel kandidat til en vaccine (ref.10721). Infektionen blev påført via myggestik fra Anopheles stephensi myg, der var inficeret med ét af de rekombinante PfEMP1-domæner. Det var således et meget realistisk Sporozoitter En levercelle kan danne ti-tusinder af merozoitter Fusion og dannelse af diploid zygote Zygote Ookinet med aktiv bevægelse inficerer myggens tarm Oocyst Sene stadier i myggen: Fra oocysten frigives tusinder af haploide sporozoitter Sporozoitter overføres til menneskets blod scenarie med en ”naturlig” infektionsmetode. Forsøget blev stoppet, efter at malariaparasitten havde delt sig aseksuelt et par gange (for ikke at påføre forsøgspersonen for stor risiko for at få en ukontrollerbar malaria). På trods af det meget korte infektionsforløb, blev der observeret PfEMP1-antistoffer i omkring 60% af forsøgspersonerne. Dette resultat tegnede godt, men der kunne ikke etableres en sammenhæng mellem omfanget af infektionen og bredden af antistof-svaret. En af deltagerne udviklede kun antistoffer mod ét domæne, medens en anden udviklede antistoffer mod 38 domæner af de i alt 104 domæner. Malariaparasitten helgarderer Stadier i myggen Malariaparasitten helgarderer sig ved at udtrykke de fleste domæner, når parasitten går ind i blodstadiet. Den kender jo ikke antistof-reaktionen hos den nye vært, så den vælger at være på den sikre side og sørge for, at stort set alle domæner bliver udtrykt samtidigt. Denne strategi giver malaria-parasitten gode muligheder for at overleve og fremkalde en kronisk infektion. Epidemiologiske data tyder på, at alvorlig malaria er knyttet til visse velbevarede domæner af PfEMP1. Metodemæssigt er dette dog svært at undersøge. Forskere fra Center for Medicinsk Parasitologi ved Københavns Universitet kombinerede to metoder, som hver især ikke var helt gode, men som tilsammen gav et tydeligt resultat. De fandt, at uanset hvilke symptomer et meget malaria-sygt barn havde, kunne de påvise, at transskription (DNA-aflæsning) af domæne cassette nummer 8 (DC8) var meget forhøjet. Der var også forhøjet transskription fra DC13-domænet. Deres forskning pegede således på to gode vaccinekandidater (ref.10722). BioNyt - Videnskabens Verden nr.158, www.bionyt.dk Malariaparasit-bindingsstedet De danske forskere fulgte imidlertid også en anden angrebsstrategi. Hvis man kunne finde det sted i blodårerne, hvor malariaparasittens protein sætter sig fast, så kunne man arbejde på at forhindre, at røde blodlegemer med malariaprotein på ydersiden kunne sætte sig fast. Hvis parasitholdige røde blodlegemer ikke kan hægte sig fast, vil de blive ført til milten (blodets rensningsanlæg) til tilintetgørelse, og parasitten vil gå til grunde(ref.10723). Forskernes mål var således at finde ud af, hvilke af menneskets tusinder af receptorer i blodkarrene, som parasitterne bindes til. Det krævede screening af over 2500 proteiner. Det første skridt var at genskabe hele PfEMP1-proteiner ved genteknologi i laboratoriet. Dernæst blev delstykker af hele PfEMP1- molekylet analyseret for binding til proteiner i cellevæggen af menneskets blodkar. De danske forskere samarbejdede med det engelske firma Retrogenix, som har specialiseret sig i at få celler til at producere forskellige proteiner på cellemembran-overfladen. Ved at teste det ene protein efter det andet fandt man ud af, hvilke af karvæggenes flere tusinde proteiner, som en oprenset version af malariaparasittens PfEMP1-protein bindes stærkest til. Dette pegede éntydigt på menneskets overfladeprotein EPCR (eng: endothelial protein C receptor). EPCR-overfladeproteinet er en utrolig vigtig receptor i kroppen. Den sidder centralt i den signalvej, der kontrollerer både kroppens immunforsvar, cellevæggenes integritet og blodkoagulering. Hvis der sker en øget blodkoagulering i hjer- 23 nen, er der stor risiko for dannelse af blodprop i hjernen. Blodpropper er en af hovedårsagerne til, at folk dør af hjernemalaria (ref.10723). Mulige mål for vacciner er altså blokering af parasittens DC8 og DC13 hæfteproteiner, og bindingen til menneskets EPCR-receptor. Blodprøve til mikroskopisk undersøgelse for malaria (den tykke blodprøve er vanskeligere at undersøge, men den større mængde blod øger chancen for at finde parasitten) MALARIA Merozoitter Merozoitinvasion Rødt blodlegeme Sporozoitter Infektion Parasitten inficerer de røde blodlegemer Lever Inficeret rødt blodlegeme Tilhæftning i moderkagen Moderkagen Merozoitter Ukønnet cyklus Overførsel til malariamyg Inficeret rødt blodlegeme Tilhæftning i endotheliet Endothel Gametocytter
© Copyright 2024