1. No category

INTERVIEW SUZANNE BERDINO TEKST OG FOTO: JANNI BRIXEN
En cirkusprinsesse
udenfor manegen
Hun har stået i manegen fra hun var teenager. I dag
har Suzanne Berdino 30 års erfaring med cirkusheste
og hjælper folk, der har problemer med at træne og
håndtere deres heste. Kontakt og autoritet er nøgleordet,
når cirkus møder den almindelige danske ridehest.
C
irkus er en verden for sig.
Man står op om morgenen,
man fodrer og passer sine
dyr, man træner dem og indøver nye
numre til forestillingen, og når det
bliver forår tager man på turné og tilbringer hele sommerhalvåret med at
rejse fra by til by.
Som cirkustræner levede Suzanne
Berdino et liv med heste fra morgen
til aften uden rigtig at have kontakt
med almindelige danske hestefolk.
Hun var over 40, før hun for alvor
mødte den hesteverden, vi andre går
rundt i, og hun var ikke imponeret.
»Det var overraskende for mig at
se, hvor ringe kontakt mange hesteejere har med deres heste, og hvor
mange problemer, det giver dem,« siger Suzanne Berdino henover en kop
te i hendes forældres køkken på gården ved Slagelse, hvor Cirkus Arena
og hele Berdino-familien har vinterhovedkvarter.
»Mange af problemerne opstår,
fordi folk ikke er tydelige i deres
krops- sprog. Hesten kan ikke aflæse
sin ejer og forstår ikke, hvad han eller hun forventer af den,« mener hun.
»Man ser det for eksempel med heste, der er svære at trække og håndtere, at de skubber rundt med deres
mennesker eller hiver dem af sted.
Det skyldes dårlig kommunikation
mellem hest og menneske.«
Hestekunster og
trailer-problemer
Det lå ikke i kortene, at Suzanne
Berdino skulle komme til at rådgive
andre hestefolk, om hvordan de kan
14
knække nogen af hverdagens håndterings-problemer. Som tredje generation i Cirkus Arena har Suzanne
Berdino ofte følt sig omgivet af en
tåge af fordomme om cirkus og om
cirkusfolk, der piner og plager dyrene, for showet´s skyld, og det faldt
hende ikke ind, at de erfaringer hun
gennem tre årtier har gjort sig i manegen, kunne være af værdi for almindelige hesteejere.
Men hun blev opfordret til at skrive om sine træningsmetoder, og med
bogen »Hestekunster«, der udkom
for to år siden blev der pludselig bud
efter Suzanne Berdino, der begyndte
at tage ud i rideklubber og ved store
hestebegivenheder og shows, og vise
og forklare nogle af sine træningsprincipper. For eksempel hvordan
hun lærer sine heste, at neje, stå på
bagbenene eller gå spansk skridt.
Og her, på dyrskuepladserne og
ved Store Hestedag så Suzanne Berdino pludselig, hvordan folk stod og
kæmpede med at læsse deres heste,
når turen skulle gå hjemad. Ofte med
longer og piske, og et hav af kloge
hoveder på sidelinjen til at stå og
komme med gode råd hele vejen op
af læsserampen. »For mig var det et
mærkværdigt syn.
I cirkus foregår både læsning og
transport jo helt uden kamp og stress.
Men det er jo ikke noget, der kommer
af sig selv. Vi træner fra starten alle
vores dyr til at lade sig læsse, og gør
meget ud af at de forbinder transporten med noget positivt. For eksempel
giver vi dem altid deres kraftfoder,
når de er kommet ombord på lastbi-
g | Suzanne Berdino
❦ 44 år, mor til de 16-årige trillinger
Stephanie, Charmaine og Oliver
❦ træner heste, hunde, geder, søløver og andre dyr i cirkus
❦ tredje generation i Cirkus Arena,
som i dag ejes af hendes far
Benny Berdino og hendes bror
Jackie Berdino.
❦ familien ejer desuden det svenske
Cirkus Skrat og seks andre cirkus,
der turnerer i Belgien og Frankrig
og vinterhovedkvarteret Cirkusland ved Slagelse, som holder
åbent for publikum i efterårs- og
vinterferien.
❦ til sommer vil hun rejse rundt og
fremvise både små og store heste
ved cirkusforestillinger i Cirkus
Skrat i Sverige
❦ har skrevet bogen »Hestekunster«
(udgivet i 2007)
❦ tager i vinterhalvåret ud til
rideklubber og hestepensioner og
holder kurser i tricktræning og
håndteringsproblemer
E
XX
Tidligere cirkkusprinsesse Suzanne Berdino
var selv overrasket over, at
mange af de erfaringer hun
har med sig fra cirkusmanegen kan bruges af andre
hesteejere
| MAGASINET HEST 12|2009
H091229E1A14.indd 14
10-12-2009 13:31:52
CHRISTIAN WARRER
12|2009
H091229E1A14.indd 15
MAGASINET HEST |
15
10-12-2009 13:31:54
INTERVIEW SUZANNE BERDINO TEKST OG FOTO: JANNI BRIXEN
XX
len, og det er uanset om det
er heste, lamaer, geder eller
elefanter,« fortæller hun.
Kontakt er kernen
16
De fleste af Cirkus Arenas heste er hingste. Også disse mini-knapstruppere. De små ponyer har
det med at ville gå deres egen vej og er ikke nær så nemme at træne som de store heste
CHRISTIAN WARRER
Og så er vi tilbage til det
med kontakten, for al succesfuld træning og håndtering
af heste begynder med at
skabe god kontakt. Her har
cirkusfolk et fortrin, fordi de
arbejder professionelt med
dyrene, de er ofte flere til at
hjælpes ad med træningen og
sædvanligvis bruger de mange timer hver dag på dem.
»Det er klart, vi lever af vores
dyr, men vi lever også med
dem,« siger hun, der var 13 år
gammel, da hun begyndte at
træne heste.
Suzanne Berdino lærte
fra starten at »læse« hesten«, og den evne er stadig et af hendes vigtigste
træningsredskaber.«Jeg ser
på hestens øjne og dens
kropssprog, og er konstant
opmærksom på, hvad den
har gang i. Man kan se det på
dens udtryk, hvis den er på
vej til at lave ballade. Når jeg
står i manegen med 8 araberhingste i frihedsdressur har
jeg et øje på dem alle sammen, for jeg skal hele tiden
være et skridt foran og skal
kunne nå sætte dem på plads,
inden de for eksempel begynder at markere indbyrdes og
situationen begynder at udvikle sig. Det handler også
om min egen sikkerhed,« fortæller hun.
Men kontakt går to veje.
Det er ikke nok, at man kan
aflæse hesten. Den skal også
kunne aflæse sit menneske. I
træningsmanegen bruger Suzanne Berdino en blanding
af tyske, franske, engelske og
danske kommandoer og så
en bunke godbidder og utvetydigt kropssprog, når hun
skal kommunikere med sine
show-heste, som for det meste er hingste.
»Hvis en hingst ikke er opmærksom nok på mig, går jeg
ind foran den og stamper i
jorden, puster mig op og taler
meget højt til den. Så plejer
jeg at få dens opmærksomhed,« siger hun.
Respekt og
regelmæssighed
På spisebordet under Suzanner Berdinos the-kop ligger en
dækkeserviet med et gammeldags cirkusmotiv. Billedet forestiller en manege med brune
bjørne klædt i strutskørter og
rulleskøjter. Indbegrebet af
Når jeg står i manegen med 8
araberhingste i frihedsdressur har jeg et øje på dem alle
sammen, for jeg skal hele tiden
være et skridt foran og skal
kunne nå sætte dem på plads.
| MAGASINET HEST 12|2009
H091229E1A14.indd 16
10-12-2009 13:31:56
Her et par af de råd, som Suzanne Berdino har givet nogle af de
heste-ejere, som hun har hjulpet
til en bedre hverdag med deres
heste:
Unghingst i balladehumør
En klient havde problemer med at håndtere sin
hest, en ung frieser hingst. Den stejlede og løb fra
hende, bare hun skulle trække den på fold, fortalte hun, og da jeg kom derud kunne jeg se, hvordan hesten nærmest ikke tog notits af ejeren for
enden af træk-tovet og bare rev sig løs og løb af
sted, når det passede den.
I sådan et tilfælde er timingen altafgørende.
Jeg bad hende om at sætte sig i respekt, ved at gå
ind foran heste og råbe op og få den til at gå baglæns – et langt stykke, 10 meter eller deromkring
– næste gang den gjorde mine til at ville rive sig
løs. Det er netop altafgørende, at man læser hesten og sætter sig i respekt ved det første tegn på
ballade, så situationen ikke når at udvikle sig.
Første gang reagerede hun for sent og hesten
rev sig løs og løb igen. Anden gang holdt jeg øje
med hesten, og ved det første tegn på ballade fik
jeg hende til at gå ind foran hesten og puste sig
op, stampe i jorden og bakke den et langt stykke.
Den unge hingst blev dybt forundret. Det havde han ikke ventet. Men det virkede. Siden da, har
hun ikke haft problemer med hingsten og kan
have den med alle steder.
nedværdigende behandling af
dyr i cirkus, og et billede som
Suzanne Berdino gerne en gang
for alle vil gøre op med. Hun ser
sig selv som en slags ambassadør for cirkusdyr og fortæller, at
hestene og de andre dyr i Cirkus
Arena altid behandles med omsorg og respekt.
Selvom cirkushestene i sommerhalvåret fragtes rundt fra
by til by, og der på mange teltpladser ikke er adgang til folde,
gør familien Berdino meget for
at sikre, at dyrene transporteres og opstaldes under så rolige
og regelmæssige rammer som
muligt. Der er faste rutiner for
træning og fodring, og den lange pisk, som Suzanne Berdino
altid har med sig i manegen
bruges kun til at give tegn til
hesten under træning og show
– den er aldrig til afstraffelse.
»På ridebaner ser jeg ofte
heste, som bliver fuldstændigt
anspændte og ukoncentrerede
i samme øjeblik rytteren har en
pisk i hånden. Det ville aldrig
gå i en cirkusmanege. Jeg ser
hesten som min samarbejdspartner ikke som et redskab
og jeg kan ikke arbejde med en
hest, som er bange for pisken,«
siger hun.
En anden ting, der springer
cirkustræneren i øjnene, nu
hvor hun også kommer i rideklubber og på hestepensioner
er de mange heste, der ser ud
Stejlede ved vendinger
XX
En anden klient havde en hest som villigt lod sig
trække, så længe det gik ligeud, men som stejlede,
når hun ville vende den eller ændre retning. Da
jeg så hende håndtere hesten, gik det op for mig,
at hun ubevidst signalerede sin bekymring for
denne reaktion overfor hesten. Det gik jo fint, så
længe de bare gik ligeud.
Jeg bad hende trække hesten ud af en lige vej
og først vende i det øjeblik jeg sagde til, og når
hun gjorde det, fulgte hesten hende bare pænt
rundt uden nogen unoder, for så havde hverken
hest eller ejer tid til at gå og bekymre sig om vendingen.
Det var tydeligt for mig, at hesten aflæste ejerens bekymring for vendingen, og at den reagerede på dette ubehag ved at stejle. Men oplevelsen af at kunne vende hesten uden problemer gav
ejeren selvtilliden tilbage og det brød den onde
spiral
12|2009
H091229E1A14.indd 17
MAGASINET HEST |
17
10-12-2009 13:32:00
INTERVIEW SUZANNE BERDINO TEKST OG FOTO: JANNI BRIXEN
Suzanne Berdino og døtrene Stephanie og Charmaine, begge 16, beundrer familiens
nyeste cirkushest, den irske cob Lord Wellington og dens imponerende hårpragt
XX
til at have mistet gnisten og
lysten til at lære. »Mange af
hestene har et helt tomt udtryk i øjnene, og jeg tror det
skyldes, at de ofte bruges på
samme måde hver eneste
dag. Ejeren kommer, strigler, sadler, rider dressur eller træner måske endda et
bestemt
dressurprogram,
sadler af og lukker hesten ind
i boksen igen. Og næste dag
det samme igen. Det er klart
den keder sig, hvem ville ikke
gøre det ?« spørger Suzanne
Berdino.
Også cirkusheste trænes
dagligt, men for at bevare
hestenes humør og livsglæde
gør Suzanne Berdino meget for at variere træningen.
Nogle dage kommer de kun
på fold eller på gå-tur og den
intensive egentlige tricktræning varer ofte kun 10 eller
20 minutter. »Som træner er
en af mine hovedbekymrin-
ger at bevare hestens samarbejdsvilje og dens lyst til at
lære, og jeg tror mange ryttere kunne genetablere deres
hestes lære-lyst, hvis de varierede hestens hverdag lidt
mere,« lyder dagens sidste
råd fra Suzanne Berdino.
Grundtræningen skal være i orden
G
rundtræningen af cirkushesten kaldes ABC
træning og foregår i starten
i longe, hvor hesten lærer at
gå frem og stoppe og gå tilbage på kommando.
Suzanne Berdino bruger
en blanding af tyske, franske, engelske og danske
ord, når hun kommunikerer med sine showheste.
»Vorverts« er for eksempel
fremad og »trap« er trav,
men i virkeligheden kan
man bruge et hvilket som
helst ord, der falder en ind,
bare det er kort og klart og
man bruger det konsekvent.
Først når hesten kan de
basale ting i longen, begynder friheds-dressuren og den
egentlige show træning.
Piske-træning er en vigtig
del af grundtræningen. Intet
cirkus uden pisk, men den
bruges kun til at give tegn til
hesten – som en forlængelse
af trænerens arm - ikke til
afstraffelse. Hestene trænes
derfor til at stå helt roligt
mens pisken slår smæld omkring dem. Kun med trygge
heste kan man træne nye
tricks og færdigheder.
Pisken er kun til at give tegn med, og det er vigtigt, at hesten
bliver tryg ved både synet og lyden af den smældende pisk. Derfor
er piske-træning en del af alle cirkushestes grundtræning.
18
| MAGASINET HEST 12|2009
H091229E1A14.indd 18
10-12-2009 13:32:02