1. No category

SCT. MARIÆ
SOGNS
KIRKEBLAD
Nr. 3 2011
Sct. Mariæ Sogns Kirkeblad
Num m e r 3/2011, 27. år gang
Udgives af Sct. Mariæ Sogns menighedsråd og postomdeles gratis til alle husstande i Sct. Mariæ Sogn. Udkommer 4 gange
om året. Redaktion: Kirsten Evald Grønbech, Jørgen Ingberg Henriksen, Helle Øst og Peter Christiansen (ansvh.).
Lay-out: Lars Bjørn Madsen. Tryk: Nofoprint, Helsingør. E-mail: [email protected].
Kirkens åbningstider
Kirkekontoret:
Tirsdag-fredag kl. 9-12
Torsdag tillige kl. 16-18
Kirken:
16/5-15/9: Daglig kl. 10-15
16/9-15/5: Daglig kl. 10-14
Menighedsrådets sekretariat
v/ Peter Christiansen
Gl. Hellebækvej 27, 3000 Helsingør
Telefon: 4921 7454. Fax: 4921 7457
e-mail: [email protected]
Sognets hjemmeside
findes på adressen
http://www.sctmariae.dk
Her findes bl.a. oplysninger om arrangementer og aktiviteter i kirken, f.eks. gudstjenester, foredrag og koncerter. Der findes også mange praktiske oplysninger om,
hvad man skal foretage sig i forbindelse med anmeldelse
af en fødsel, foretagelse af vielse mv. Hjemmesiden,
der løbende opdateres, er et udmærket supplement til
kirkebladet, idet den omtaler arrangementer, der er
fastlagt efter kirkebladets deadline samt oplyser om evt.
ændrede eller aflyste arrangementer.
Forsidebilledet
Madonna med barnet. Malet ca.
1450 af Jean Fouquet (ca. 1420 –
1477/81). Koninklijke Museum voor
Schöne Kunsten, Antwerpen. Billedet er den ene fløj af det tofløjede
Melun-alter, udført til Notre-Dame i
Melun sydøst for Paris.
2
Kirkekontoret
Kordegn Birgit Beck Jensen
Sct. Anna Gade 38, 3000 Helsingør
Telefon: 4921 1774, fax: 4921 0316
e-mail: [email protected]
Kontortid: Se spalte t.v. på denne side.
Sognepræst
Kirsten Evald Grønbech
Sct. Annagade 40 a, 3000 Helsingør
Telefon: 4921 0551
e-mail: [email protected]
Træffes bedst tirsdag-fredag kl. 10-11
Torsdag tillige kl. 17-18
Korshærspræst
Jørgen Ingberg Henriksen
Stjernegade 16g, 1.th. 3000 Helsingør
Træffes onsdag mellem 10-11 eller på tlf:
4920 3550 alle ugens hverd. undt. mandag.
e-mail: [email protected]
Kirketjener
Helle Hansen
Blishøj 10, 1.tv., 3000 Helsingør
Telefon: 2654 2200
e-mail: [email protected]
Organist og kantor
Søren Gleerup Hansen
Bogensegade 11, 2., 2100 København Ø
Tlf. 3543 2441 - mobil 2021 4716
e-mail: [email protected]
Korleder (pigekoret)
Christa Baadsgaard
Øresundsvej 47 b, st.th., 2300 København S
Telefon: 5188 2216
e-mail: [email protected]
Kirkeværge
Helle Øst
Folehaven 10, 2., 3000 Helsingør
Telefon: 4922 3536
e-mail: [email protected]
Menighedsrådsformand
Birthe Zetterwall Sørensen
Sophie Brahes Gade 10, st., 3000 Helsingør
Telefon 4926 2674
e-mail: [email protected]
Den ammende
Maria
af Jørgen Ingberg Henriksen
Går man rundt på museer med gammel
kunst støder man ind i det ene billede
efter det andet med Maria. De hænger
tæt ved siden af hinanden. Der er nok at
vælge imellem.
Maria fremstilles normalt med dydighed og ærbarhed. Hun er ung og smuk.
Ren. Ædel. Ubesmittet. From. Ofte ser
man hende, optaget af at bede eller læse
i Skriften.
Der må og skal ikke herske tvivl om, at
hun er jomfru, selv når hun sidder med
sin søn i armene.
Grunden til, at hun altid fremstilles som
en meget smuk sart ung kvinde, er den
enkle og simple, at man i gammel tid
mente, at det ydre svarede til det indre.
Var et billede på det indre. At være
smuk og fin i det ydre, betød at man var
god og ren, ærbar og smuk i det indre.
Maria er selvfølgelig altid meget elegant
og tækkeligt klædt. Ingen dybt nedrin-
Rafael (1483-1520): »La Madone Tempi« fra ca.
1507. Alte Pinakothek, München.
get kjole eller bare arme. Det ville være
helt utænkeligt. For det første er hun
jomfru. For det andet er hun er Gudsmoderen, ligefrem Gudfødersken, theotokos. Et Maria-dogme, der blev vedtaget på kirkemødet i Efesos i 431.
Traditionelt bliver hun malet med en rød
kjole og en blå kappe, som på Rafaels
billede »La Madone Tempi« (herover).
De symbolske farver rød og blå fortæller, at det er Jomfru Maria. Det blå fortæller, at Maria er Himmeldronningen.
På forsidebilledet bærer hun ligefrem en
krone, som understreger hendes værdighed som dronning. Blikket vender mod
barnet, som på Rafaels billede, eller det
vender det nedad for at indikere hendes ydmyghed. Tjenstvillighed. Da eng3
le havde besøgt hende og fortalte hende,
at hun skulle føde Guds søn, var hendes
svar til englen: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!«
Man går rundt og betragter de mange
billede af Maria og pludselig står man
4
Jan Gossart (1478-1532): Maria med barn fra ca.
1530. Alte Gemäldegalerie, Berlin.
overfor for et billede af Maria, der blotter sit ene bryst, som på forsidebilledet
af Jean Fouquet.
Man undres. Hvad får en pæn dydig
kvinde som Maria, til at vise sit bare
bryst frem i al offentlighed?
Gør hun det, fordi hun drømmer om at
blive side 9 pige i Ekstrabladet eller fordi hun gerne vil deltage i reality programmet Paradise Hotel?
Nej, årsagen er ligefrem – hun blotter
sit bryst, for i al sin enkelthed og naturlighed, at amme sin søn, Jesus.
Billedet af den ammende Maria er et af
de ældste typer billeder af Maria med
barnet. Typen kaldes på græsk for Maria
galaktotrophousa (på latin Maria lactans
og på italiensk Madonna della Latte).
Motivet findes allerede i katakomberne
i Rom. På forsidebilledet af Jean Fouquet, sidder Maria opret med en fornem
hvid silkekappe (den hvide farve er et
symbol på Marias renhed), en perle- og
ædelstenprydet krone på hovedet og i en
blå silkekjole, hvis overdel er løsnet for
at åbenbare et (nærmest erotisk) blottet
bryst. På hendes knæ sidder det selvberoende og voksne barn. Verdens skaber.
Maria bliver vist som ammende, for
først og fremmest at understrege, at barnet tager næring til sig og dermed er et
menneske af kød og blod. Ikke kun guddommeligt. Ikke kun et åndeligt væsen,
men et kødeligt individ. Ikke en dæmon,
men et helt almindeligt menneske, der
behøver næring for at leve.
På kirkemødet i Efesos i 431 blev
Maria udnævnt til theotokos, Gudfødersken, men Maria var ikke hovedpersonen for teologerne ved kirkemødet.
Maria var garant for, at Jesus ikke kun
var guddommelig, men også et menneske, født af jordisk kvinde. Det var vigtigt for teologerne i Efesos, at få begge
dele understreget. Gennem Marias person var det muligt at fastholde, at Jesus
var både Gud og menneske. Han var
ikke underfanget ved mands medvirken, men gennem Guds ånd, Helligånden. Han havde en jordisk mor, der hav-
de båret ham i ni måneder. Næret ham
med sit eget kød og blod og mælk og
givet ham et legeme som alle andre, sårbart og dødeligt.
I billedet Jan Gossart (side 4) betragter
Maria en drueklasse i sin venstre hånd,
som Jesus rækker ud efter. Hun grunder over drueklasen, og måske aner hun,
fornemmer, fordi hendes søn også rækker ud efter den, at det er en profeti om
hans lidelse og død.
I mange af fremstillingerne af Maria
Lactans, vises det nære menneskelige
forhold, der er mellem mor og barn gennem den omsorg, Maria viser den spæde Jesus.
Billedet med den ammende Maria var et
yndet andagtsbillede, der poetisk skulle give udtryk for, at ligesom Maria før
fødslen nærede barnet med sit eget kød
og blod, sådan nærer hun det efter fødselen med sin mælk – og sådan nærer
hun som kirke den troende, der gennem
hende skal tage næring til at og have
omsorg for det kristne liv.
Billederne af den gravide, fødende
og ammende Maria har været vigtig i
bekæmpelsen af de kættere, der påstod,
at Jesus var helt igennem guddommelig.
I visse tilfælde var billedet ikke kun et
religiøst eller fromt andagtsbillede, men
det blev brugt som et indlæg i en debat
om amning.
Den ideelle mor ammede sit barn (og
Maria var billedet på den perfekte
ideelle­opfordrende mor) – noget, der
ikke var en selvfølge i alle familier. De
fornemme folk overlod ofte deres barn
til en amme, der tog sig af barnet de
første mange år. Skikken med en amme
blev i perioder stærkt kritiseret, fordi
man mente, at mælken fra moderen ikke
alene havde en nærende betydning, men
også, at den havde indflydelse på udviklingen af barnets karakter.
Den store teolog Bernhard af Clairvaux (1090-1153, fransk cistercienser­
5
Hans Baldung Grien (1484/85-1545): Maria med
barn og en engel fra ca. 1539. Alte Gemäldegalerie, Berlin.
abbed; den centrale skikkelse i sin europæiske samtids kirkelige og religiøse liv
og i Cistercienserordenens eksplosive
udbredelse) havde også en mening om
amning. Han fremhævede sin egen mor,
der havde ammet sine børn.
Billeder af Jesus fødsel og død viser
hen til hans menneskelighed. Billedet
af Jesus ved Marias blottede bryst viser
ligeledes hen til hans menneskelighed. Viser hen til det ufattelige under, at
Gud, der er kilde til alt liv, lod sig føde
som et skrøbeligt og sårbart lille barn.
Et barn, der for at overleve, var helt
afhængig af den næring, han fik fra sin
moders mælk.
Og hen ad vejen går den ammende
Maria hen og bliver til et billede på kirken, der som en kærlig mor tager imod
de troende og nærer dem med sin mælk,
som der stod i den gamle Esajas profeti:
Glæd Jer med Jerusalem,
fryd Jer med hende,
alle I, der elsker hende;
tag del i hendes glæde,
alle I, der sørgede over hende.
Så skal I drikke og mættes
og finde ro ved hendes bryst,
I skal die og glæde Jer
ved hendes dejlige bryst. (Es. 66,10-11).
Som Maria tog vare på Jesus, sådan må
et menneske tage vare på sin tro. Den
er som et barn, der skal passes og plejes
og næres.
MINDEGUDSTJENESTEN
SØNDAG DEN 24. JULI KL. 10
Formessen til Gudstjenesten den 24.
juli blev afholdt som en mindegudstjeneste for ofrene for terroren i Oslo og
Utøya den 22. juli.
Vi indledte gudstjenesten med salme nr. 634:
Du ved det nok, mit hjerte,
6
du ved, at Gud er stor;
men stor er og hans fjende,
så tit du det erfór.
Velan! så får du kæmpe
og tro trods fald og brud,
at stor er vel Guds fjende,
men større er dog Gud.
Kaj Munk 1938.
Bøn: Vor Herre og frelser, Jesus Kristus, vi
kommer til dig med vores forfærdelse over de
tragiske begivenheder i Oslo og Utøya og med
vores sorg over de mange menneskeliv, der
så meningsløst er gået tabt. Vi rystes og føler
afmagt, sorg og smerte.
Hør vores bøn, når vi råber til dig midt i
meningsløshedens stumme fortvivlelse.
Aldrig fatter vi voldens og terrorens mørke.
Skånselsløst destruerer og ødelægger den liv
– myrder i flæng – knuser familier og mennesker og hylder fremtiden i uigennemtrængelig mørke. Stjæler glæden og livslysten
fra os.
Mennesker står uforstående lammede tilbage
Vi hører beretningerne og ser billederne,
og vi kan ikke rumme og fatte, det vi ser og
hører. Hør vores bøn om hjælp og trøst.
Herre, Vor Gud, vi ved, du er barmhjertig og
kærlig, men vi forstår ikke altid dine veje.
Unge mennesker med livet foran dem må lide
og dø.
Vi er afmægtige og værgeløse. Vi forstår ikke.
Vor Herre og Frelser, vi er kommet til din
kirke, fordi vi leder efter dig.
Lad os finde dig og håbet i evangeliets livgivende ord og i dåbens nåde og i nadverens
fælleskab.
Lad ofrenes pårørende – kærester- venner –
kammerater og partifæller genfinde håbet og
lyst til livet.
Og hel de såredes sår på legeme som på sjæl
og hjælp dem tilbage til livet
Vi lægger meningsløsheden og vor magtesløshed i dine hænder og beder dig om, at
give os mod til at leve med og i meningsløsheden, og når tiden kommer, bryde ud af
meningsløsheden.
Giv os mod og kræfter, så vi får styrke til at
stå det onde imod med visdom og kærlighed.
Giv os mod og kræfter til, at bekæmpe enhver
form for fundamentalisme og nationalisme
og racisme.
Giv os mod til at leve videre med hinanden i
kærlighed og med forståelse, som du vil have
det. Herre hør vor bøn og råb om hjælp.
Amen.
Kort tale: Vi har været vidner til en ufattelig
tragedie i Norge.
Vidner til sorg og tab, smerte og lidelse.
Antallet af døde er over 70. Flere er såret.
Såret på legeme som på sjæl. Mærket for
livet
Unge mennesker, om har oplevet ting, som
ethvert menneske burde være forskånet for.
Det er næsten ubegribeligt. Det er ikke til at
begribe.
Det er som et mareridt. Der er et mareridt.
Et dødeligt mareridt for de unge, der blev
dræbt, for deres nærmeste mødre, fædre og
søskende, kærester og venner. Men også for
de, som overlevede, og deres pårørende.
Det er et meningsløst mareridt.
Det kan ikke forklares.
Der blev læst fra Salme 55 og Rom. kap. 8:
Stilhed – hvor vi mindes ofrene for terrorhandlingen fredag den 22. juli i Oslo
og Utøya og sendte vores tanker til deres
pårørende og deres kærester og venner og
partikammerater.
Vi sang salme nr. 636:
Midt i alt det meningsløse,
som vi møder her på jorden,
bliver hjertets skrig til bøn.
Gud, vi råber: Om du findes,
find os, red os, når vi synker
i vort eget tomhedsmørke.
Kom vort sprængte liv i møde!
Lad os i vor trængsel mærke:
Under alle dyb er du.
Lad os gribe dine løfter:
Ingen magt skal kunne skille
os fra kærlighedens almagt.
Skønt et ubesvaret »Hvorfor«
stadig dirrer i vort hjerte,
beder vi dig: Giv os tro,
tro på dig, som kæmper med os,
fyldt af kærlighed, i nærkamp
med det ondes magt i verden.
Om vi sejrer eller synker,
skal vort svage liv dog bæres
gennem liv og gennem død.
Gud, vi råber: Du, som findes,
find os, red os, lad din nærhed
blive lys i tvivlens mørke.
Svein Ellingsen 1978.
Helge Severinsen 1999.
Pastor Jørgen Ingberg Henriksen
7
KALENDEREN
Søndag den 14. august kl. 14-16:
Alsang i Vor Frue Kloster*
Lørdag den 20. august kl. 10-22:
Høstvandring*
Søndag den 28. august:
Høstgudstjeneste og frokost*
Tirsdag den 6. september kl. 11-12:
Første tirsdag med babysalmesang*
Tirsdag den 6. september:
Første korprøve med pige- og spirekor*
Onsdag den 14. september kl. 12-14:
Frokostmøde*
Fredag den 30. september kl. 19-22:
Kulturnat 2011*
Tirsdag den 4. oktober kl. 19:
Visionsmøde i foredragssalen*
Onsdag den 12. oktober kl. 12-14:
Frokostmøde*
Onsdag den 2. november kl. 19.30:
Salmesangsaften i Domkirken*
Noter
Menighedsrådsmøder
Alle møder er offentlige og afholdes
kl. 19.00 i foredragssalen. Dagsorden for mødet ligger til gennemsyn på kirkekontoret fra mandag før
mødets afholdelse.
Referat fra mødet ligger til gennemsyn på kirkekontoret fra mandag
efter mødets afholdelse.
Dagsordener og referater kan også
ses på kirkens hjemmeside
www.sctmariae.dk.
De ordinære rådsmøder afholdes
på følgende dage:
Onsdag den 28. september 2011
Onsdag den 2. november 2011
Onsdag den 7. december 2011
Onsdag den 11. januar 2012
Onsdag den 15. februar 2012
Onsdag den 14. marts 2012
Lørdag den 5. november kl. 15:
Musikgudstjeneste i Kronborg Slotskirke
Søndag den 6. november kl. 15:
Allehelgen 2011*
Onsdag den 9. november kl. 12-14:
Frokostmøde*
Tirsdag den 29. november kl. 19.30:
Koncert. Händels oratorium Messias*
Onsdag den 14. december kl. 12-14:
Frokostmøde*
* henviser til nærmere omtale
andetsteds i dette nummer.
8
KIRKEBIL
For gangbesværede er det muligt at
bestille kirkebil for at deltage i søndagens gudstjeneste. Man bestiller en
taxa, betaler selv og får en kvittering,
som så refunderes af kordegnen.
HJEMMEALTERGANG
Er man forhindret i at komme til
gudstjenesterne i kirken er man velkommen til at kontakte en af præsterne og aftale en hjemmealtergang. Vi
hører også gerne om syge og ensomme, som trænger til besøg.
Gudstjenester
Kronborg Slotskirke
20. november, Sidste s. i kirkeåret.
4. september, 11.s.e. trin.
27. november, 1. s. i advent.
2. oktober, 12.s.e. trin
4. december, 2. s. i advent.
Kl. 8.30: Kirsten Evald Grønbech
kl. 8.30: Kirsten Evald Grønbech
kl. 10.00: Kirsten Evald Grønbech
kl. 10.00: Kirsten Evald Grønbech
kl. 10.00: Kirsten Evald Grønbech
6. november, Alle Helgens dag
Kl. 15.00: Musikandagt
4. december, 2. s. i. advent
Kl. 8.30: Kirsten Evald Grønbech
Sct. Mariæ Kirke
4. september, 11. s. e. trin.
kl. 10.00: Kirsten Evald Grønbech
11. september, 12. s. e. trin.
kl. 10.00: Kirsten Evald Grønbech
18. september, 13. s. e. trin.
kl. 10.00: Kirsten Evald Grønbech
25. september, 14. s. e. trin.
kl. 10.00: Kirsten Evald Grønbech
2. oktober, 15. s. e. trin.
kl. 10.00: Kirsten Evald Grønbech
9. oktober, 16. s. e. trin
kl. 10.00: Jørgen Ingberg Henriksen
16. oktober, 17. s. e. trin
kl. 10.00: Kirsten Evald Grønbech
23. oktober, 18. s. e. trin
kl. 10.00: Kirsten Evald Grønbech
30. oktober, 19. s. e. trin
kl. 10.00: Jørgen Ingberg Henriksen
6. november, Alle Helgens dag
kl. 10.00: Kirsten Evald Grønbech
13. november, 21. s. e. trin
kl. 10.00: Jørgen Ingberg Henriksen
Gudstjenester på Grønnehaven
hver tirsdag kl. 14.00
Gudstjenester på Birkebo
Onsdag den 7. september kl. 14.30
Onsdag den 5. oktober kl. 14.30
Onsdag den 2. november kl. 14.30
Onsdag den 30. november kl. 14.30
9
Frokostmøder Sleep-in!
i efteråret
Efterårets frokostmøder byder på
følgende program:
14. september kl. 12-14:
Sognepræst Kirsten Evald Grønbech
funderer over spørgsmålet: ”Hvad skal
vi med Paulus”?
12. oktober kl. 12-14:
Korshærspræst Jørgen Ingberg Henriksen funderer over spørgsmålet: ”Hvad
skal vi med apokryfferne”?
9. november kl. 12-14:
Formand for Frivillighedsrådet, Susanne Larsen funderer over spørgsmålet:
”Hvad skal vi med frivillige”?
14. december kl. 12-14:
»Hvad du ønsker, skal du få«! Her kan
man ønske en julesang eller salme fra
Højskolesangbogen, som vi alle synger i
fællesskab.
Ved alle møderne varer foredraget ca.
1 time, hvorefter vi spiser frokost sammen. Frokosten koster 20 kr. Alle er velkomne.
KEG
10
En salmesangsaften for alle sanser – onsdag den 2. november
kl. 19.30-20.30 i Domkirken.
For konfirmander og deres forældre –
og andre interesserede
Kom, syng, se, lyt, mærk – dig selv, de
andre og kirkerummet på en ny måde.
»Sleep-in« – lig på en kirkebænk og hør
orgelbruset.
Sammen med kolleger fra Domkirken
og Vestervang kirke inviterer vi i samarbejde med domorganist Bo Grønbech til
Sleep-in i Domkirken.
Sleep-in går ganske enkelt ud på, at vi
sammen synger 4 salmer, som vi præster
kort introducerer.
Så finder vi alle sammen en god bænk
i kirken, hvor vi lægger os og lytter til
den store og smukke orgelmusik, som
Bo Grønbech spiller for os.
KEG
Velkommen!
KULTURNAT
2011
Under Kulturnatten
den 30. september er Sct. Mariæ
Kirke åben fra 19.00 – 22.00.
Kl. 19.15 er der rundvisning ved Bent
Nielsen.
Kl. 20.00 Rundvisning ved Sognepræst
Jørgen Ingberg Henriksen med fokus på
hverdagslivet i det gamle karmeliter kloster.
Hele aftenen bliver der rundt omkring i
kirke og kloster spillet musik af elever fra
Helsingør Musikskole.
Kl. 21.00 er der lys-andagt i Fratergården
under det store smukke lindetræ.
Allehelgen
2011
Mindehøjtidelighed i Kronborg Slotskirke den 6. november kl. 15
Allehelgens dag er fra gammel tid en
dag, hvor man får mulighed for at stoppe op og mindes de døde ved en særlig
højtidelighed i kirken.
Også i år vil vores Allehelgen blive­
markeret i Kronborg slotskirke ved en
mindehøjtidelighed for alle, der har
mistet. Vi vil læse navnene på dem, der
er døde i årets løb, og vi vil gennem
musik og ord give billeder til dem, der
har brug for mere sørgetid, og til dem,
der kan have brug for at lægge lidelse­,
sorg og ufuldkommenhed bag sig og
finde kræfter til at se fremad, eller som
vil udtrykke deres glæde og taknemmelighed over alt godt, som livet med den
døde har givet.
Koret Vox Absona opfører Faurés
Requiem under ledelse af Louise Skonberg og med Søren Gleerup Hansen ved
orglet.
KEG og JIH
Visionsmøde
Tirsdag
den
4. oktober
2011
kl. 19
En gang om året er menighedsrådet forpligtet til at holde et visionsmøde, hvor
sogn og menighed bliver orienteret om
sidste års regnskab og budget.
Tankerne bag mødet er, at menigheden
sammen med menighedsrådet får mulighed for at drøfte, hvad kirkens resurser
bruges til og skal bruges til fremover.
Også i den kirkelige økonomi skal opgaverne selvfølgelig prioriteres.
Ud fra fakta om Sct. Mariæ kirkes drift
vil menighedsrådet redegøre for kirkens
virksomhed både når det gælder bygninger og personale, og når det gælder forpligtelsen til at fortælle om kristendommens indhold og betydning for mennesker.
Der inviteres altså til en fælles besindelse på spørgsmål som: gør vi i Sct.
Mariæ sogn og menighed det, vi skal?
Bruger vi resurserne så godt, som
muligt? Hvordan får vi mest kirke for
pengene hos os?
Vil du være med til at præge din kirke,
så møde op i foredragssalen i Vor frue
Kloster tirsdag den 4. oktober kl. 19.
Der vil blive budt på en forfriskning.
Menighedsrådet
11
Høstgudstjeneste Babysalmesang
den 28. august
og rytmik
I forbindelse med høstgudstjenesten vil
kirkekaffen blive udvidet til en høstfrokost med mulighed for at spise sammen og drikke et glas og nyde de dejlige
omgivelser ved borde i Fratergangene hvis vejret tillader det. Ellers dækker vi
op i et af lokalerne.
Prisen er 50 kr. Ring gerne på 4921
1774, hvis du har lyst til at være med.
KEG
12
Efterårssæsonen byder igen på babysalmesang en række tirsdage. Det vil igen
være muligt for forældre (eller bedsteforældre) og deres små babyer at mødes
i kirkerummet til sang og bevægelse. I
en times tid bliver der sunget salmevers,
leget sanglege og danset. Det er tydeligt,
at børnene lytter, ser og mærker alt det,
der foregår omkring dem, og det er netop hovedtanken ved babysalmesang, at
børnenes koncentrationsevne og musikalitet styrkes.
Babysalmesang arrangeres i samarbejde
med Domkirken. I efteråret vil der være
et forløb på i alt 12 gange i Sct. Mariæ
kirke tirsdag kl. 11-12, og den første
tirsdag er den 6. september. Er der tilmeldte nok vil der også blive oprettet et
hold i Domkirken kl. 10-11.
Alle interesserede forældre med babyer
i alderen 2-8 måneder kan kontakte Kirsten Grønbech på 4921 0551, eller Birgitte Kjær Mikkelsen på 4919 1040.
Pris 200 kr. Inkluderet i prisen er et
eksemplar af ”Min første salmebog”.
KEG
Spirekoret
I september 2010 blev spirekoret ved Sct. Mariæ kirke oprettet.
Koret er for piger i 1. – 3. klasse, der har lyst til at synge sammen med andre og lære en masse om sang og musik. Koret øver
hver tirsdag eftermiddag kl 15.00
– 15.45 i Sct. Mariæ kirkes lokaler.
I løbet af korprøven synger pigerne
sange og kanons, hvor de danser til,
lærer om noder gennem tavleleg, klapper rytmer, lærer solmisationstegn til
overstemmer og en masse andet. Fokus
er
at pigerne udvikler sig musikalsk via
en sjov korprøve, hvor øvelserne bliver til leg. Det skal
dog fremhæves, at pigerne er
der for at lære at synge og synge sammen med andre, med henblik på at kunne søge
optagelse i pigekoret, når de når 4. klasse. Det er derfor vigtigt, at man som kormedlem møder op til samtlige korprøver og deltager koncentreret og interesseret. I sæsonen 2010 – 2011 optrådte spirekoret 2 gange. I julen 2010
opførte koret krybbespil i
Helsingør Domkirke og i maj
2011 sang de til forårskoncert
i Sct Mariæ kirke.
I den nye sæson vil spirekoret
skulle deltage i flere arrangementer. Allerede den 25. september, skal spirekoret synge til familiegudstjeneste i
kirken og til jul skal de synge julekoncert sammen med
pigekoret. I foråret vil der formentlig også være to arrangementer, som koret skal deltage i.
Undervisningen er gratis! Er
du interesseret i at være med i
spirekoret, så mød op med din
mor eller far til første korprøve 6. september eller ring til
Christa på 5188 2216.
e
13
Pigekoret
Pigekoret har eksisteret i mange år og er for piger i 4. – 9. klasse (nogle er lidt ældre).
Koret øver hver tirsdag eftermiddag i Sct. Mariæs lokaler fra kl 16.00 – 17.45. Pigekoret arbejder seriøst med sange indenfor flere genrer så som klassisk, viser, gospel,
rytmisk, kanons, disney, osv. Koret synger primært 2-stemmigt, men der arbejdes også
med 3-stemmighed. Koret deltager i højmessen i kirken én søndag i måneden, hvor de
synger for til salmerne og står for motetten midt i tjenesten. Pigerne modtager løn for
højmesserne. Udover højmesserne synger pigekoret et par koncerter om året. I 2011
skal de synge julekoncert sammen med Vestervang kirkes pigekor og i 2012 skal de
synge til kyndelmissegudstjeneste i Kronborg slotskirke og forårskoncert i Sct Mariæ
kirke.
Der er kommet en del nye piger til inden sommerferien, men vi vil meget gerne være
flere! Interesserede kan møde op til første korprøve 6. september eller ringe til Christa
på 5188 2216.
14
Musik i Sct. Mariæ Kirke
5. november Allehelgens dag kl. 15.00:
Musikgudstjeneste i Kronborg Slotskirke.
Medvirkende:
Koret Vox Absona, dirigent: Louise Skonberg
Organist Søren Gleerup Hansen
Slots- og sognepræst Kirsten Evald Grønbech
Korshærspræst Jørgen Ingberg Henriksen
Sct. Mariæ Kirkes kor.
29. november kl. 19.30:
Koncert med Georg Friedrich
Händels oratorium Messias I
og III del samt slutkoret fra II
del.
Solister: Pernille Wested Madsen, sopran, Ulla Munch, alt,
Adam Riis, tenor og Rasmus
Kure Thomsen, bas. Barokorkestret Originalerne, Henriksholms kirkes kor, dirigent:
Karin Schmidt Andersen.
Entrè: 150 kr. Billetsalg ved
indgangen fra kl. 18.30.
15
Ufred, flugt og problemer v ed hjemkomst
af John Zilmer
Just Valentin Stemann (1629-1689) blev født i 1629 i København, hvor hans far var præst ved Sct. Petri Kirke. Familien flyttede til Hamborg, hvor Steman gik i skole, indtil han
kom i et gymnasium i Osnabrück. Efter at være blevet student, studerede han teologi i Helmstedt, Wittenberg, Strasburg
og Rostock. Han var på valg som præst ved Sct. Petri Kirke i
København, han blev vraget, men i stedet kaldte kongen ham
i 1655 til slots- og garnisonspræst på Kronborg og præst ved
den tyske Sct. Mariæ Kirke. Han ægtede, som det var skik og
brug sin forgængers enke, Anna Below.
Da svenskerne i 1658 kom til Helsingør og erobrede Kronborg indsatte de en anden præst, og Stemann flygtede med
sin familie til Rostock. Her benyttede han tiden til at tage en
licentiatgrad på universitetet på baggrund af en meget kritisk
afhandling om romerkirken. I 1667 fik han ved samme universitet doktorgraden over samme emne, og i 1687 blev han uden
disputats dr. theol. ved Københavns Universitet, godt hjulpet
Udsnit af maleri fra ca. 1688 af Just Valentin Ste- af Biskop Hans Bagger, en stedsøn af Stemanns anden hustru.
Stemann kom tilbage til sit embede efter fredsslutningen i
man. Fotografi: Carsten Nielsen 2010.
1660, som han derefter bestred med stor dygtighed og myndighed. Efter hjemkomsten ansøgte Stemann kongen, Frederik den Tredie, om at få sin løn fra
tiden i landflygtighed. Under opholdet i Rostock havde han ikke fået »weder Heller noch Pfenning«. Der var også opstået et andet problem for Stemann under fraværet. En forhenværende
skibspræst fra et kurlandisk skib, Herr. Lars Rhode, havde trængt sig ind og tiltaget sig titel af
»Stadtprediger«, og han gjorde nu fordring på at blive Stemanns kapellan. Stemann ville ikke
vide af ham og skrev til kongen, der gav amtmanden på Kronborg, oberst Holck ordre til at bortvise Lars Rhode og holde Stemann skadesløs for den manglende betaling.
Stemanns hustru Anna Below døde i 1677, og hun blev gravlagt i koret sammen med sin første
mand Matthias Velhauer, og minsandten om der ikke står på gravstenen, at her hviler også Justus
Valentin Stemann. Åbenbart har Stemann regnet med, at han skulle begraves dér, men sådan
skulle det ikke komme til at gå. Stemann blev gift igen med en borgmesterdatter fra Helsingborg, Bente Jensdatter. Stemann sagde først nej til i 1668 at blive teologisk professor i Rostock,
dernæst afslog han den fremragende stilling som superintendent (d.v.s. biskop) i Mecklenborg,
men omsider lod han sig friste til i 1688 at blive generalsuperintendent og kirkeråd i den kongelige del af Holsten. Han døde kort tid efter 20. maj 1689 i Glückstadt og blev begravet der.
I hans embedsperiode kulminerede en årelang strid mellem den danske præst ved Sct. Olai Kirke og præsten ved den tyske kirke Sct. Mariæ. Striden drejede sig om betalingen for de kirkelige handlinger i den tyske kirke. Det forholdt sig således, at ved dåb, bryllup, begravelser og
andre kirkelige handlinger skulle et medlem af den tyske menighed betale samme offer til den
danske præst ved Sct. Olai som til den tyske præst ved Sct. Mariæ Kirke, åbenlyst uretfærdigt,
men sådan var bestemmelserne, fastsat af kongen. Der havde i tidens løb været mange klager til
kongen over forholdet, men uden at der var kommet en brugbar løsning. Det blev kaldt »de ulige meninger«, dem skal jeg vende tilbage til i en senere artikel.
16