1. No category

Repræsentantskabsmøde i Dansk Kennel Klub d. 7. januar 2012
Først og fremmest vil vi sige tak til de medlemmer, der gav sig tid til at sende os input i forhold til
vores races fremtidige avlsrestriktioner. Det var positivt at se, at hovedparten af de medlemmer vi
hørte fra, er meget tilfredse med de avlsrestriktioner vi har nu og ikke ønsker flere. Et par
medlemmer udtrykte ønske om at få AD fotografering med som restriktion. En enkelt foreslog en
instinkt test, men langt de fleste gav udtryk for, at en sådan test ikke er ønskværdig på nuværende
tidspunkt.
Bestyrelsens holdning er, at de avlsrestriktioner vi har i dag er gode og til gavn for racen, men flere
restriktioner og en evt. instinkt test vil begrænse vores avlsmaterieale for meget. Vi så gerne, at det
bliver lettere at overføre hunde med ISDS stamtavle til FCI/DKK stambog og det er noget vi
løbende har været i dialog med DKK omkring. Det er også noget vi vil tage op igen, i den
kommende tids diskussioner vedr. racens gen pool og fremtidige avlsbetingelser.
Erik Ussing og Emmy Marie Simonsen deltog i DKKs repræsentantskabsmøde på vegne af Border
Collie Klubben. Annette Olsen fra BCKs avlsudvalg deltog også i mødet, som repræsentant for sin
DKK kreds. Over 150 repræsentanter fra DKKs kredse og specialklubber var mødt op.
Dansk Kennel Klub havde indkaldt til ekstraordinært repræsentantskabsmøde, for at få
repræsentantskabet til at tage stilling til en række vedtægtsændringer i DKKs regler for
stambogsføring og kennelmærker og for at drøfte hvorvidt de etisk regler fremover skal være etiske
anbefalinger.
DKKs forslag til vedtægtsændringer blev alle vedtaget. Det betyder kort fortalt, at der fremover
ikke er præmieringekrav (udstilling) for nogen racer. Dette har ingen betydning for Border Collien,
da vores race har været undtaget for denne regel i årevis.
Til gengæld kan det få betydning, at de avlsrestriktioner vi pt. har, skal genforhandles med Dansk
Kennel Klub. Kun restriktioner, der er dokumenterbart af vital betydning for racens
sundhed/fremtid vil blive bibeholdt. Fremover vil ansvaret for racens sundhed i langt højere grad
ligge hos opdrætterne, da det må forventes, at mange flere sundheds screeninger bliver frivillige.
En anden regel, der bekymrede BCKs bestyrelse var formuleringen i punkt 5: ”Importerede hunde,
som ønskes stambogsført i DKK, vil få nedlagt avlsforbud, såfremt et af eller begge forældredyrene
har en sundhedsstatus, der ville medføre avlsforbud i DKK.”
Vi kunne frygte, at det – i tilfælde af, at vi får lov til at bibeholde vores avlsrestriktioner - kan få
konsekvenser, når vi importerer hunde fra England eller andre lande, hvorfra man ikke umiddlebart
kan oversætte forældre-dyrenes HD status til en dansk status. Vi frygter, at der kan opstå problemer
med at få overført disse importerede hunde til dansk stambog. Emmy Marie Simonsen spurgte ved
repræsentantskabsmødet om det vil få konsekvenser for vores import af britiske hunde og Jørgen
Hindse forsikrede, at det vil det ikke.
Fremover skal man have kennelmærke hvis man opdrætter mere end 2 kuld hvalpe inden for en 12
måneders periode. Tidligere hed reglen 3 kuld inden for 5 år.
På repræsentantskabsmødet blev det drøftet, om der skal være mulighed for at markere på
stamtavlen, hvis en hund er opdrættet i overensstemmelse med specialklubbens/DKKs anbefalinger
for racen, således at vi belønner de opdrættere, der udfører de anbefalede sundhedsscreeninger.
Dette blev kun drøftet og der blev ikke truffet beslutning.
De vedtagne ændringer er markeret med rødt i oversigten nedenfor.
På vegne af BCKs bestyrelse
Emmy M. Simonsen
DKK’s Stambogsføringsregler
Pkt. Tidligere regler
1.
Forældredyr skal inden parringen
være optaget i Dansk Hundestambog
eller anden anerkendt FCI stambog.
Danskejede hunde skal være
stambogsført i DKK.
2.
En hund kan være ejet af én eller flere
personer. Hvis en hund ejes af flere
personer, registreres det i DKK og på
ejerbeviset for hunden, hvem der i
forhold til DKK er dispositionsberettiget
over hunden.
Hvis der ved registreringer af
ejerskifter, importer m.v. i DKK angives
flere ejere af en hund, uden at én af
disse angives som
dispositionsberettiget, indfører DKK i
Dansk Hundestambog den
førstnævnte ejer som
dispositionsberettiget.
3.
Alle hvalpe i et kuld skal anmeldes til
stambogsføring samtidigt. Kuldets
størrelse skal angives i
registreringsanmeldelsen. Alle kuld
skal stambogsføres.
Stambogen skal følge hunden, og
ejerskifte skal foretages af
opdrætteren, når hunden forlader
denne.
Umyndige personer kan ikke
stambogsføre hvalpe.
DKK’s bestyrelse fastsætter de
nærmere betingelser for
stambogsføring.
4.
DKK’s bestyrelse kan fastsætte regler
om ID-mærkning af stambogsførte
hunde.
5.
Pkt. Nye ændringer.
1.
Ingen ændringer.
2.
Ingen ændringer.
3.
Ingen ændringer.
4.
Ingen ændringer.
Forældredyr skal før parring være
5.
godkendt til avl i overensstemmelse
med nærværende
stambogsføringsregler, jf. særligt pkt.
10, og med racens eventuelle
avlsrestriktioner.
For racer, der er frameldt ordningen i
pkt. 10, skal faderen til hvalpene have
dyrlægeattest/bedømmelsesresultat,
der beviser, at han har normale
testikler på normal plads.
Importerede hunde og udenlandske
avlsdyr skal være godkendt til avl efter
tilsvarende regler som danske.
Importerede hunde, som ønskes
Forældredyr skal før parring være
godkendt til avl i overensstemmelse
med nærværende
stambogsføringsregler. Det skal på
behørig vis dokumenteres, at
faderen til et hvalpekuld har normale
testikler på normal plads.
Importerede hunde, som ønskes
stambogsført i DKK, vil få nedlagt
avlsforbud, såfremt et af eller begge
forældredyrene har en
sundhedsstatus, der ville medføre
avlsforbud i DKK.
6.
7.
8.
stambogsført i DKK, vil få nedlagt
avlsforbud, såfremt et af eller begge
forældredyrene har en dansk
sundhedsstatus, der ville medføre
avlsforbud i DKK.
Opdrættere har pligt til at modtage
6.
kennelbesøg og -inspektioner,
herunder for kontrol af hundenes
sundhed og velbefindende. De har
ligeledes pligt til at efterkomme påbud
givet af DKK og pligt til på begæring at
medvirke til udtagning af de
nødvendige blod- eller vævsprøver til
kontrol af hundenes
slægtskabsforhold.
Pligten til at medvirke til udtagning af
de nævnte prøver gælder tilsvarende
for alle ejere af DKK-stambogsførte
hunde.
Omkostningerne ved en sådan kontrol
betales af DKK, medmindre det viser
sig, at slægtskabsforholdene ikke er
som af opdrætter anført. I så fald
betales omkostningerne af
opdrætteren.
Hvis en opdrætters manglende
efterlevelse af et eller flere påbud givet
af DKK nødvendiggør, at DKK
aflægger opdrætteren mere end ét
efterfølgende kontrolbesøg, kan DKK’s
bestyrelse pålægge opdrætteren at
refundere DKK’s udgifter hertil.
Opdrættere og dispositionsberettigede 7.
ejere har på begæring pligt til skriftligt
til DKK at fremkomme med alle
relevante oplysninger om de af den
pågældende ejede og tilstationerede
hunde, f.eks. oplysninger om
parringer, navne og adresser på
hvalpekøbere, salgsdatoer m.v.
Ligeledes har en dispositionsberettiget
ejer ved udstationering af hunden
oplysningspligt herom over for DKK.
En hundeejer kan ikke modsætte sig
en dyrlæges videregivelse af
oplysninger til brug i DKK om lidelser,
operative indgreb m.v. hos
pågældendes hund.
Opdræt, køb og salg af hunde til
8.
forhandler eller til forsøg, formidling
ved køb og salg af hunde i strid med
DKK’s formål og interesser, såvel som
opdræt, køb og salg af hunde, der ikke
er stambogsført i DKK, er ikke tilladt,
Ingen ændringer.
Ingen ændringer.
Ingen ændringer.
9.
10.
jf. DKK’s love § 11.
Gebyr for stambogsføring fastsættes
9.
af DKKs bestyrelse.
Avlsret har hunde, som opfylder
10.
nærværende stambogsføringsregler,
og som enten
a. på en af DKK anerkendt udstilling
har opnået mindst præmieringsgraden
Very Good, eller
b. har opnået avlsgodkendelse på et
avlsgodkendelsesarrangement,
foranstaltet af den pågældende races
specialklub og godkendt af DKK.
En hund, der to gange på udstillinger
får tildelt præmieringsgraden
Disqualified pga. manglende type,
manglende sundhed eller aggressivitet
eller i en officiel klasse på en prøve
diskvalificeres pga. aggressivitet eller
anden uønsket adfærd, kan kun opnå
stambogsføringsret i henhold til pkt.
10b i stambogsføringsreglerne.
Ovennævnte ordning gælder ikke for
de racer, hvis specialklubber skriftligt
over for DKK har frameldt sig denne.
DKKs bestyrelse kan fratage en hund
avlsretten, hvis hunden pga.
aggressivitet eller anden uønsket
adfærd to gange får tildelt
præmieringsgraden Disqualified på
udstilling eller to gange tildeles et
diskvalificerende prædikat.
Ingen ændringer.
DKK’s bestyrelse kan fratage en
hund avlsretten, hvis den to gange
på FCI anerkendte udstillinger får
tildelt præmieringsgraden
Disqualified pga. manglende type,
manglende sundhed eller
aggressivitet.
DKK’s bestyrelse kan fratage en
hund avlsretten, hvis den på to FCI
anerkendt prøver diskvalificeres
pga. aggressivitet eller anden
uønsket adfærd.
11.
DKK kan - eventuelt efter indstilling fra 11.
pågældende specialklub - fratage en
stambogsført hund avlsretten eller
opstille betingelser for hundens
avlsret. DKK kan, eventuelt i
samarbejde med specialklubben,
endvidere opstille betingelser for avlen
inden for en bestemt race, når
tungtvejende sundhedsmæssige,
racemæssige eller overordnede
hundepolitiske forhold gør dette
nødvendigt. Disse regler administreres
efter den motivering, der fulgte
forslaget.
DKKs bestyrelse kan annullere en
hunds stambog, hvis det viser sig, at
betingelserne for
stambogsregistreringen ikke var
opfyldt på registreringstidspunktet.
DKK’s bestyrelse kan - eventuelt
efter indstilling fra pågældende
specialklub - fratage en
stambogsført hund avlsretten eller
opstille betingelser for hundens
avlsret. DKK’s bestyrelse kan,
eventuelt i samarbejde med
specialklubben, opstille betingelser
for avlen inden for en bestemt race,
når tungtvejende
sundhedsmæssige, racemæssige
eller overordnede hundepolitiske
forhold gør dette nødvendigt.
DKK’s bestyrelse kan annullere en
hunds stambog, hvis det viser sig, at
betingelserne for
stambogsregistreringen ikke var opfyldt
på registreringstidspunktet.
12.
Dansk opdrættede, ørekuperede
hunde kan ikke opnå
Dansk opdrættede, kuperede hunde
kan ikke stambogsføres, medmindre
12.
13.
14.
15.
16.
stambogsføringsret.
En opdrætter kan få nedlagt arveligt
13.
betingede avlsforbud for sit opdræt.
Disse skal være motiveret og
bekræftet af køberen samt anerkendt
af DKK.
DKK kan afslå ansøgninger om
14.
stambogsføring i tilfælde, hvor
stambogsføring efter bestyrelsens
skøn finder sted på måder, der strider
imod DKK’s formål, interesser og
anseelse, eller som skønnes at have til
formål at omgå trufne disciplinære
foranstaltninger mod tidligere ejere af
forældredyrene.
Dispensation fra ovennævnte regler
15.
kan gives af DKK’s bestyrelse.
16.
der foreligger dispensation.
Ingen ændringer.
Ingen ændringer.
Ingen ændringer.
Ikrafttrædelse:
Pkt. 5, 10 og 12 træder i kraft den 9.
januar 2012.
Pkt. 11 træder i kraft efter
forhandlinger mellem DKK’s
bestyrelse og de pågældende racers
specialklubber, dog senest den 1.
januar 2013
DKK’s Kennelmærkebestemmelser
Pkt. Tidligere regler
Pkt. Nye ændringer.
1.
Et kennelmærke kan kun have én
1.
Et kennelmærke kan kun have én
underskriftsberettiget ejer.
underskriftsberettiget ejer.
Et DKK-medlem, der er fyldt 18 år, kan
Et DKK-medlem, der er fyldt 18 år, kan
mod betaling oprette et kennelmærke.
mod betaling oprette et kennelmærke.
Et kennelmærke skal oprettes efter avl
Et kennelmærke skal erhverves ved
af tre kuld hvalpe indenfor fem år.
avl af mere end to kuld hvalpe inden
Et kennelmærke kan kun bevares, så
for en 12 måneders periode.
længe medlemskab af DKK
Et kennelmærke kan kun bevares, så
opretholdes.
længe medlemskab af DKK
Når kennelmærket er godkendt af FCI,
opretholdes.
kan det ikke ændres.
Når kennelmærket er godkendt af FCI,
Kennelmærket kan benyttes fra FCI’s
kan det ikke ændres.
godkendelsesdato.
Kennelmærket kan benyttes fra FCI’s
godkendelsesdato.
2.
En hund må kun bære opdrætterens
2.
Ingen ændringer.
kennelmærke, og andres
kennelmærker må ikke indgå i navnet.
3.
En opdrætter må kun eje eller være
3.
Ingen ændringer.
medejer af ét kennelmærke.
DKK skal på ethvert tidspunkt vide,
hvilke racer kennelmærkeindehaveren
opdrætter.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Ændringer skal meddeles skriftligt.
Ved en opdrætter forstås den/de, der i 4.
parringsøjeblikket ejer tæven.
Indehaves et kennelmærke af to eller
flere personer, skal alle også eje
avlstæven. Ejes tæven af to
opdrættere med hver sit kennelmærke,
kan afkommet efter tæven ikke
stambogføres med noget
kennelmærke.
Når en drægtig tæve sælges, skal
sælgerens skriftlige tilladelse være
opnået før køberens kennelnavn må
gives til hvalpene.
Før erhvervelse af kennelmærke skal 5.
kennelmærkeansøgeren have fuldført
Den lovpligtige
hundeholderuddannelse v/Dansk
Kennel Klub.
Ved stambogsføring anføres
6.
kennelmærket foran hvalpens navn.
En hunds navn kan kun ændres, hvis
hunden er under seks måneder, og
opdrætterens skriftlige tilladelse til
navneændringen foreligger. Der skal
betales gebyr for navneændringen.
Ved navneændringer kan
kennelmærket ikke fjernes.
Et kennelmærke kan registreres på
tidligere avlede kuld mod betaling af
gebyr. Dette forudsætter, at
kennelmærkeindehavere og
opdrættere er de samme.
Et kennelmærke skal registreres i det
land, hvor kennelmærkeindehaveren
har folkeregisteradresse.
Hvis kennelmærkeindehaveren
ændrer folkeregisteradresse til et
andet FCI-medlemsland, skal
indehaveren overflytte kennelmærket
til det pågældende land – ellers slettes
kennelmærket.
En ægtefælle, samlever eller et andet
familiemedlem kan efter skriftlig
ansøgning – og dersom
vedkommende er medlem af DKK –
optages som medejer af
kennelmærket.
Hvis flere personer er registreret på
kennelmærket fra
godkendelsestidspunktet, vil ingen af
parterne kunne benytte kennelmærket
alene – f.eks. efter en skilsmisse –
Ingen ændringer.
Ingen ændringer.
Ingen ændringer.
7.
Ingen ændringer.
8.
Ingen ændringer.
9.
Ingen ændringer.
10.
Ingen ændringer.
medmindre parterne kan blive enige
om at underskrive en erklæring om, at
kennelmærket overdrages til den ene
part. Kan parterne ikke blive enige,
slettes kennelmærket.
11.
12.
13.
Kennelmærket kan overdrages til
11.
andre, hvis disse opfylder
betingelserne i
kennelmærkebestemmelserne.
Kennelmærket kan fortsat kun have én
underskriftsberettiget ejer i forhold til
DKK.
Overdragelse af kennelmærket til
ægtefælle, samlever eller børn (over
18 år) registreres efter ansøgning
herom i DKK.
Hvis kennelmærket på
godkendelsestidspunktet kun har
været registreret med én ejer, og der
efterfølgende er optaget andre – f.eks.
en tilkommende partner/ægtefælle –
vil kennelmærket i forbindelse med
skilsmisse automatisk blive overdraget
til den oprindelige indehaver,
medmindre parterne i fællesskab
skriftligt tilkendegiver, at de ønsker
noget andet.
Ved overdragelse af kennelmærket til
tredje person betales samme gebyr
som ved køb af kennelmærke.
DKK kan fratage indehaveren af
12.
kennelmærket retten til at benytte
dette, hvis vedkommende ikke
overholder DKK’s love, DKKs regler
for stambogsføring og kennelmærke
samt bestemmelserne om
kennelbesøg og kennelinspektion.
Disse bestemmelser træder i kraft den 13.
1. juli 2001.
Ændring af pkt. 5, hvorefter pkt. 5-11
bliver pkt. 6-12, træder i kraft den 1.
juli 2010.
Ingen ændringer.
Ingen ændringer.
Disse bestemmelser træder i kraft den
1. juli 2001.
Ændring af pkt. 5, hvorefter pkt. 5-11
bliver pkt. 6-12, træder i kraft den 1. juli
2010.
Ændring af pkt. 1., 3. træder i kraft
den 9. januar 2012.
Flg. ændring af de Etiske regler til Etiske anbefalinger blev drøftet, men
er ikke vedtaget. Disse skal vedtages af DKKs bestyrelse – ikke af
repræsentantskabet.
Pkt. Nuværende regler
1.
Det påhviler enhver, der udvælger en
hund til opdræt, at vurdere, om
avlsdyret fysisk og mentalt er egnet til
avl.
Pkt. Forslag til ændring = anbefalinger
1.
Det påhviler enhver, der udvælger
en hund til opdræt, at vurdere, om
avlsdyret fysisk og mentalt er egnet
til avl, herunder at tæver ikke indgår
i avlen før de er fuldt udviklede
2.
Der må i avlen kun anvendes hunde,
der kan parre sig naturligt samt føde
og opfostre hvalpe på naturlig vis.
2.
3.
En tæve må ikke indgå i avlen, før den
er fuldt udviklet.
Det er opdrætterens ansvar, at der i
avlen kun anvendes hunde, der kan
parre sig naturligt samt føde og
opfostre hvalpe på naturlig vis.
Udgår
4.
En tæve må maksimalt have 5 kuld i
3.
sin levetid - og sidste kuld inden tæven
fylder 8 år. Efter 2 kuld skal tæven
have en pause, så mindst en løbetid
ikke udnyttes til parring.
5.
Hunde med arvelige defekter må ikke 4.
anvendes i avl. Parringer, der har givet
hvalpe med alvorlige defekter, må ikke
gentages.
6.
Parring mellem hunde nærmere
5.
beslægtet end fætter-kusine skal
undgås. Det betyder, at en
indavlskoefficient (beregnes på 3
generationer) større end 6,25 % ikke
må overskrides. DKK anbefaler dog at
man som opdrætter orienterer sig om
indavlsgraden af det planlagte kuld,
ved selv at gennemføre beregningen
på flere generationer.
Parring mellem nært beslægtede
hunde bør undgås.
7.
Avl, hvor enkelte hunde antalsmæssigt 6.
dominerer avlen inden for en race,
skal undgås.
Det er opdrætterens og
hanhundeejerens ansvar at sikre, at
avl, hvor enkelte hunde
antalsmæssigt dominerer avlen
inden for en race, undgås.
8.
Så længe hvalpen er i opdrætterens
varetægt, skal denne sikre hvalpene
en fysisk og mentalt god opvækst,
Så længe hvalpen er i opdrætterens
varetægt, skal denne sikre hvalpene en
fysisk og mentalt god opvækst,
7.
Som hovedregel bør en tæve
maksimalt have 5 kuld i sin levetid og sidste kuld inden tæven fylder 8
år. Det er opdrætterens ansvar, at
tæven får passende pauser mellem
kuldene.
Det er opdrætterensog
hanhundeejerens ansvar, at hunde
med arvelige defekter ikke anvendes
i avl. Parringer, der har givet hvalpe
med alvorlige defekter, må ikke
gentages.
herunder en god prægning.
9.
10.
Opdrætteren skal give hvalpekøberne
fyldestgørende oplysninger om
forældredyrene og om racens
egenskaber og behov.
Både opdrætter og hanhundeejer bør
følge afkommets udvikling til voksne
hunde og derudfra løbende vurdere
deres avlsdyr.
Gentagne og/eller markante
tilsidesættelser af DKK's etiske regler
vil medføre begrænsninger i en hunds
avlsret - evt. nedlæggelse af
avlsforbud - i henhold til DKK's
stambogsføringsreglers pkt. 11.
Dispensation fra ovennævnte regler
kan gives af DKK's bestyrelse.
herunder en god prægning.
8.
9.
Opdrætteren skal give hvalpekøberne
fyldestgørende oplysninger om
forældredyrene og om racens
egenskaber og behov.
Både opdrætter og hanhundeejer bør
følge afkommets udvikling til voksne
hunde og derudfra løbende vurdere
deres avlsdyr.
Gentagne og/eller markante
tilsidesættelser af DKK’s etiske
anbefalinger kan medføre
begrænsninger i en hunds avlsret –
evt. nedlæggelse af avlsforbud –
og/eller disciplinære sanktioner i
henhold til DKK’s love og
stambogsføringsregler.
Mellem Dansk Kennel Klub og en
races specialklub kan der aftales
særlige retningslinier for avlen af en
given race.
NB: Nogle specialklubber kan have
supplerende etiske anbefalinger. Du
kan finde specialklubberne på
DKK’s hjemmeside www.danskkennel-klub.dk Klik på ”Om Dansk
Kennel Klub”. Klik herefter på
”DKK’s specialklubber”.