Klubnyt 10/2013 Greve Golfklub

Klubnyt 10/2013 Greve Golfklub
Officielle meddelelser til klubbens medlemmer
Fælles medlemsorientering fra Greve Golfklub og Ny Greve Golf ApS.
Klubnyt sendes på mail ca. 1 gang pr. måned.
Nye ratingtabeller pr. 1. oktober 2013
DGU har været på besøg for at gennemgå golfbanen minutiøst. Alle golfbaner besøges minimum hvert 4. år for at
sikre at konverteringstabellerne stemmer overens med sværhedsgraden på banen. 3 personer fra DGU gik banen
rundt og udfyldte et omfattende skema for hvert hul, som tager højde for en lang række faktorer i den
gennemsnitlige slag længde for hhv. dame-, herre- og elitespillere. Blandt andet hullernes længde, forhindringer i
landingsområderne, transportslagene, hazarder, bunkers, ondulationen på greens og sågar den gennemsnitlige
vind for området! Alle observationer tastes ind i et computersystem som så resulterer i de nye
konverteringstabeller der pr. 1. oktober træder i kraft. Se dem her på hjemmesiden.
Nye handicapnøgler pr. 1. oktober 2013
I forbindelse med ændringen af konverteringstabellerne er handicapnøglerne også blevet revideret. Grundlaget for
de nye handicapnøgler finder vi i de sidste 2 års turneringer. Gennemsnitscoren for det pågældende hul blev
udregnet, og det viste sig, at der var god grund til at bytte rundt på sværhedsgraden på 10 af hullerne. Resultatet
kan ses på scorekortene fra den 1. oktober.
Tjek derfor scorekortet og konverteringstabellerne næste gang du spiller for at se hvordan dine slag på banen har
ændret sig.
Blåt teested
Sidste nye tiltag i denne omgang er indførelsen af blåt teested på banen. Blåt teested er damernes backtee i
lighed med herrernes hvide teested. Det blå teested kommer til at dele udslagsted med enten gul eller rød og den
samlede længde kommer således til at ligge midt mellem gul og rød. Den eksakte placering kan ses på
scorekortet fra den 1. oktober. Teestedsmarkeringerne er endnu ikke blevet malet - det sker i løbet af den
kommende tid.
Et kig ind i fremtiden
Her følger en kort status fra ejerkredsen omkring fremtiden. I september 2012 blev ansøgningen til et nyt stort
klubhus afleveret til Greve Kommune. Status 1 år senere er, at byggetilladelsen endnu ikke er på plads. Der skulle
først en ny lokalplan til - den har nu været i 8 ugers høring og forventes vedtaget på det kommende byrådsmøde i
oktober. Først herefter kan byggetilladelsen behandles. Den lange sagsbehandling betyder, at klubhusbyggeriet
ikke kan stå klart til sæsonstart 2014. Derfor er der iværksat en Plan B, som istedet er en tilbygning til det
eksisterende klubhus, der kan stå færdigt til maj 2014. Tilbygningen forventes at blive ca. 150 m2 i grundplan og
placeres på bagsiden af køkkenet og hen langs terrassen, der hvor teltet står i dag. Der bliver 1. sal på en del af
tilbygningen. Vi er i skrivende stund ved at udarbejde tegningerne, som rummer en mindre udvidelse af køkkenet,
siddepladser til 100 personer, 4-6 toiletter samt to mindre omklædningsrum.
Siden marts 2012 er medlemstallet steget med flere end 300 medlemmer. Det medfører naturligvis en større
indtægt og efter snart 2 års budgetteret underskud i driftselskabet (Ny Greve Golf ApS) ser 2014 budgettet lysere
ud, bl.a. takket være den store opbakning fra medlemmer og gæster. En tilbygning til klubhuset er væsentlig mere
økonomisk overkommelig og vi forventer, at den kan finansieres gennem driftsbudgettet over de kommende 5-10
år. Ved at vælge tilbygningen til klubhuset fremfor opførelse af et helt nyt klubhus bliver der hurtigere plads i
budgettet til andre spændende tiltag.
Det stadig voksende medlemstal betyder også et øget aktivitetsniveau i administrationen og pr. 1. marts vil der
derfor blive ansat en person mere i administrationen 10 timer om ugen.
Medlemsundersøgelse
For at sikre at medlemmernes forventninger stemmer overens med dagligdagen i Greve Golf beder vi dig om at
gennemføre denne medlemsundersøgelse, som omhandler golfspillet og banen, sekretariatet, cafeen, faciliteterne
og afslutningsvis din indstilling til opførelse af nyt klubhus og fremtiden. Det tager ca. 10-15 min at gennemføre
undersøgelsen som er anonym. Linket til undersøgelsen sendes på en seperat e-mail fra [email protected] den
1. oktober. På forhånd mange tak for din hjælp.
Farvel til Andreas Nygaard
Andreas har desværre valgt at afbryde sin uddannelse som golftræner og stopper derfor med udgangen af
oktober. Vi vil gerne sige et stort TAK til Andreas for indsatsen i året der snart er gået og ønsker held og lykke i
fremtiden.
Turneringer
Klubmesterskaber slagspil 2013 (spillet den 7.+8. september)
Årets klubmestre i slagspil 2013 i Greve Golfklub blev Thomas Pedersen og Tina Tingleff.
Herunder ses rækkemestrene:
Damer: Stine Kiel Larsson
Damer Midage: Tina Tingleff
Damer Senior: Gitte Rolsted Christensen
Drenge Junior: Nicklas Rasmussen
Herrer: Anders Linde
Herrer Midage: Thomas Pedersen
Herrer Senior: Jeppe Dohn
Klubmesterskaber hulspil 2013 (spillet den 28.+29. september)
16 herrer og 6 damer fra slagspillet kvalificerede sig til klubmesterskabet i hulspil som afvikles efter cup systemet
med "vind eller forsvind" matcher. Årets klubmestre i Hulspil 2013 i Greve Golfklub blev Pawel Poleszczuk og
Stine Kiel Larsson.
Læs mere her.
Afslutningsturnering, 13. oktober
Der er stadig ledige pladser til afslutningsturneringen lørdag den 13. oktober. OBS Damer spiller fra gul tee og
herrer spiller fra rød tee. Turneringen er tællende. Tilmelding i golfbox senest 10. oktober.
Nye medlemmer
Velkommen til de nye medlemmer siden sidste nyhedsbrev den 3. september:
John Bredahl
Jan Fosse
Carsten Heedal
Tom Henssel Knudsen
Jytte Hjulmand
Birger Jensen
Lars Koch Hviid
Finn Larsen
Morten Lund
Helle Mortensen
Georgia Papalamprou
Claus Pedersen
Per Reslow Olsen
Anette Sander Dose
Thomas Slot
Michael Sonje
Birgitte Steffensen
Bo Steffensen-Thomasen
Anthony Steffensen-Thomasen
Susan Svantemann
Bo Sørensen