Februar 11 - Sct. Michaels Skole

Månedsnyt – Februar -11
Sct. Michaels Skole, Sct. Michaels Gade 4, 6000 Kolding
Skolefest den 4. marts
Det gik rigtig fint med vores fælles billetsalg. Dejligt at så
mange havde husket det og havde delt penge op på forhånd
til mad og billetter. Det er stadig muligt at købe billetter til
festen på kontoret. Der kan dog ikke længere bestilles mad.
Husk selv at medbringe tallerkner og bestik til fællesspisningen!
7xy øver på livet løs på ”Grease”. Derudover er der er flere musikalske indslag fra
elever, - så vi kan se frem til en spændende aften. Vi modtager stadig meget gerne
præmier til tombolaen på kontoret.
Personalenyt
Margrethe Kirk Jensen havde sidste arbejdsdag på Sct. Michaels Skole den 25.02
efter 39 års tro tjeneste. Vi har taget pænt afsked med hende ved en hyggelig
sammenkomst. Der var mange år og mange minder at se tilbage på. Den 25.02.
holdt vi fælles morgensang, hvor der blev sagt tak og farvel til Margrethe. Det blev en
tårevædet afsked med hendes klasse, som også havde lavet en sang til hende og
sørget for fine afskedshilsner. Vi håber, at Margrethe kommer til at nyde sit otium. Vi
kommer i hvert fald til at hilse på hende af og til, når hun sammen med de øvrige
seniorer kigger forbi til kaffe, når der er seniortræf.
Flere billeder kan ses på Skoleintra.
Eleverne og Margrethe vinker ”farvel og ha´ det godt” til hinanden
..fortsættes….
Månedsnyt – februar -11 – fortsat
Ansøgning om fripladstilskud
Der er ikke kommet skemaer til ansøgning om fripladstilskud endnu, men vær
opmærksom på intra de næste måneder. Alle der ønsker fripladstilskud i det
kommende skoleår, og som har en indtægt lavere end grænsen for tildeling, skal
indlevere skema. Nærmere information følger.
Nye møbler
I uge 8 kom der nye møbler til 6x og 6y. Det pyntede meget i klassene, og er til
daglig glæde for både elever og lærere. Det er dejligt, at de gamle møbler stadig kan
gøre gavn. De blev nemlig hentet af en nystartet friskole, som ikke har så meget at
købe nye møbler for her i starten.
Status vedr. børnehaven
Vi har indsendt ansøgning om oprettelse af privat børnehave og venter nu på
kommunens godkendelse. Så snart vi har en godkendelse i hus, vil vi gå i gang med
markedsføringen og de mange andre ting, som skal på plads.
Ny skolepsykolog
P.g.a. omlægninger hos PPR har vi igen fået nye skolepsykolog. Hun hedder Bente
Grønborg Jakobsen, og man kan træffe hende på 24 253126 eller via en mail på
[email protected].
Ny formand for bestyrelsen
På seneste bestyrelsesmøde blev Søren Thrane valgt som ny formand for
bestyrelsen. Søren er valgt i forældrekredsen, og tiltrådt bestyrelsen i januar. Jan
Jensen blev valgt som næstformand.
Med venlig hilsen
Jette Mikkelsen
skoleleder