1. No category

Tirsdag den 30. september 2014
31
1964 -2014
Da Nyborg kom ind i varmen
Kul, koks og kakkelovne var svære at slå af markedet
2,6 mio. kr. store projekt hurtigt
besluttet og sat i gang. Og det
lettede også arbejdsgangen, at
arbejdet dengang ikke skulle i
hverken EU- eller for den sags
skyld udenbysudbud. Licitationen
var kun for ”de i byen boende
håndværksmestre”, som der står
i den gamle forhandlingsprotokol.
Det betød, at den konstituerede borgmester, Lydolph Aahl,
kunne tænde op i byens fælles
varmeovn d. 1. oktober 1964 og
for første gang sende fjernvarmevand ud i radiatorerne hos
forbrugerne.
Fjernvarmeudvalget og driftsbestyreren i deres fineste puds ved indvielsen af centralen på Gasværksvej i 1964.
D`herrer er fra venstre Anders Hansen, L.O. Madsen (formand), Knud Eriksen (driftsbestyrer og sekretær), Egon
Trondal, Mogens Pedersen og Børge Jensen.
Ved en overdådig bryllupsceremoni i Athen bliver Kong Frederik
d. IX. og Dronning Ingrids yngste
datter, Anne-Marie, gift med
Kong Konstantin.
I Sovjetunionen bliver førstesekretæren i det kommunistiske parti,
Nikita Khrushchov, fjernet fra
posten af Bresjnev.
Martin Luther King får Nobels
fredspris. Og Beatles, der indtager de fem første pladser på
årets danske top 20 hitliste, giver
koncert i København.
I Nyborg spiller pigtrådsmusikken
i ”kostalden” på Christianslunds
badehotel på sidste vers. Kommunen sælger nemlig bygningen
til et konsortium, der vil opføre et
luksushotel på grunden.
Og i byrådet beslutter et stort flertal at indføre fjernvarme i Nyborg.
Året er 1964.
Kul og koks
Allerede i 1950`erne blev der af
fremsynede borgere og politikere gjort forsøg på at stifte et
fjernvarmeselskab, men planerne
blev lunkent modtaget. Hverken
grundejere eller Nyborg kommune sluttede op om ideen, og kun
36 andelshavere havde tegnet
sig, da man i 1957 beslutter sig
for at opgive sagen.
Holdningen dengang blandt byens knap 12.000 indbyggere var,
at man vidste, hvad man havde.
Kakkelovnene stod overalt i
byens murermesterhuse, i boligforeninger, på skoler og andre
institutioner, og der var rigeligt
med kundegrundlag til at brødføde flere store forhandlere af kul
og koks: Nyborg Kulimport og
Lauritz Nielsen på Strandvejen,
Carl Nielsen på Torvet. For slet
ikke at tale om De kommunale
Værker, som reklamerede med sit
eget brændsel: ”Nyborg cinders altid billigst”.
Og ikke at forglemme, så havde
vi i Nyborg Jernstøberi en af
landets største producenter af
kakkelovne. Virksomheden annoncerede i 1964 stadigvæk for
årets nye kakkelovnsmodeller.
I de hjem, hvor der ikke blev fyret
Annonce
i kakkelovne, kom varmen fra
enten petroleums- eller gasfyrede
kaminer. Men med beslutningen om at indføre fjernvarme,
besluttede politikerne reelt også
at nedlægge byens gasværk, og
gassen blev i de følgende 14 år
udfaset helt.
Centralvarmeanlæg var dog ved
at komme på mode, og især de
to lokale virksomheder, Kruse
& Bech og N.P. Petersens Maskinfabrik, annoncerede kraftigt
for disse moderne anlæg, der
bestod af en kedel, som sendte
det opvarmede vand ud i husets
radiatorer.
De seriøse husejere med centralfyr opvarmede kedlerne med alt
fra briketter og træ til kul, koks
og gasolie. Andre gik ikke så
højt op i, hvad der blev puttet i.
Central Gasværksvej var hovedcentral og nerve i varmeforsyningen i mange år. Den blev placeret
på en grund ved det gamle gasværk. Det skete dog først efter en
afstemning i udvalget, for Børge
Jensen, daværende formand for
teknisk udvalg, senere borgmester, ville have centralen med den
50 meter høje skorsten placeret i
Nørrevoldgade over for Rådhuset!
Cykeldæk, døde katte og måger
kunne også brænde.
Langsom starter
I forhold til mange andre danske
kommuner sad Nyborg på hænderne med hensyn til at indføre
fjernvarme. På Frederiksberg
begyndte man allerede i 1903,
og i Faaborg havde den lokale
badeanstalt og skolerne fået
fjernvarme allerede i midten af
1920`erne.
På Fyn var Nyborg absolut sidst
af købstadskommunerne til at
komme i gang. Og havde det
konservative byrådsmedlem
Lena Arnold-Larsen dengang for
50 år siden haft magt, som hun
havde agt, var vi måske slet ikke
kommet i gang endnu.
Ved den endelige afgørelse om
projektet undlod Lena Arnold at
stemme med den begrundelse,
at tidspunktet for at etablere
fjernvarme var forpasset. Hun
mente, at vi inden længe ville
kunne få billigere elvarme fra
atomkraftværkerne!
Hurtigt byggeri
Men i gang kom man altså. Og
så gik det til gengæld hurtigt.
Fra november 1963, da byrådet
nedsatte et særligt fjernvarmeudvalg, som skulle undersøge
mulighederne, og til man prøvekørte den første kedel på Central
Gasværksvej, gik der kun 10
måneder.
Der var lidt diskussion i det fem
mand store fjernvarmeudvalg om,
hvor fjernvarmecentralen skulle
placeres. Her kom den stærke
smed, den senere borgmester
Børge Jensen, for en gangs
skyld i mindretal. Han ville have
den placeret på brændepladsen ved Nørrevold Skole (den
nuværende p-plads ved teknisk
forvaltning), men udvalgets andre
fire medlemmer holdt fast ved,
at centralen skulle opføres på en
grund ved Nyborg gasværk.
Med baggrund i en analyse
af byens varmebehov og et
skitseforslag fra ingeniørfirmaet
Bruun & Sørensen A/S blev det
Flere centraler
Fjernvarmen blev hurtigt en succes. Allerede i 1965 var hele den
indre by forsynet med fjernvarme,
og samme år blev den næste varmecentral på Halvej sat i drift for
at kunne forsyne byens nordlige
kvarterer.
Varmecentral nummer tre
kommer til i forbindelse med at
forbrændingsanlægget i Pilshuse
bliver etableret. Overskudsvarmen fra ”forbrændingen” viser sig
at kunne forsyne hele Pilshuse-området - og mere til. Varmen
kan nemlig også afsættes til den
indre by, fordi forsyningsnettet er
koblet sammen. Forbrændingsanlægget bliver i de følgende
år storleverandør af varme til
nyborgenserne.
spæde start på energiforsyningen
fra Kommune Kemi. Overskudsvarmen herfra dækker på det
tidspunkt byens udkantsområder
- Øen og Holmen.
Afsætningen af energi fra KK
stiger støt i årene derefter, og
centralen på Fladet bliver løbende
bygget ud og om for at kunne
følge med den øgede overskudsvarme, der bliver spyttet ud fra
naboens forbrændingsanlæg. Der
bliver sparet på de fossile brændsler, og det nyder fjernvarmekunderne godt af.
Allerede i 1987 leverer Kommune Kemi næsten halvdelen af
fjernvarmen, og derfor risler det
forbrugerne koldt ned ad ryggen,
da den daværende direktør, Aksel
Nielsen, samme år truer med at
flytte virksomheden med 170
ansatte ud af kommunen, fordi
byrådet ikke ville give tilladelse
til, at KK ledte overskudsvarme
ud i fjorden via en havvandskølet
turbine.
Hele sagen går dog i sin mor
igen. Parterne finder hinanden
ved forhandlingsbordet, og
forbrugerne i Nyborg ånder lettet
op.
Digitalisering
En milepæl i Nyborgs varmehistorie bliver sat i samme periode. I
slutningen af 80`erne er produktionen og distributionen af varme
I dag kommer 80 procent af byens varme rullende i de her rør fra
affaldsforbrændings-virksomheden ”Nord” via centralen på Fladet ud
til kommunens fjernvarmeforbrugere. Den samlede vandmængde, der
pumpes rundt i systemet er 9000 m3.
I den anden ende af byen har
politikerne planlagt at bygge
800 nye boliger. Og det kræver
endnu en varmecentral. Central
Skovparken bliver bygget i
1972 og sat i drift året efter, da
Skovparken melder udsolgt af
byggegrunde på Egernvænget.
KK kommer til
Da byrådet i energikriseåret 1973
begynder at forhandle med Kommune Kemi A/S om et samarbejde på varmeforsyningsområdet,
ved man endnu ikke, at det skal
blive hjertet og omdrejningspunktet i Nyborgs fremtidige fjernvarmeforsyning.
Varmecentral Fladet bliver opført
som nabo til Kommune Kemi
i 1974-75, og der etableres
damprørsledninger fra fabrikkens
forbrændingsovne til to mindre
varmevekslere, som sammen
med en oliefyret kedel udgør den
efterhånden blevet så kompliceret
på grund af al den overskudsvarme, der kom fra Fladet, at man
ikke længere kan overskue at
styre systemet manuelt.
Løsningen hedder SRO, et
digitaliseret styrings- reguleringsog overvågningssystem, der
revolutionerer arbejdsgangene i
fjernvarmeforsyningen.
Fra en helt almindelig pc kan én
mand nu styre motorer, dreje
ventiler og overvåge kedler i hele
anlægget. Et arbejde, der tidligere
krævede mange medarbejderes
fysiske tilstedeværelse i fjernvarmebrøndene og på centralerne,
døgnet rundt.
Projektet gav genlyd over hele
landet, og delegationer fra andre
kommuner valfartede til Nyborg
for at hente inspiration.
Win-win
Krise er der også i værkernes
forvaltning, da byens politikere
beslutter at nedlægge forbrændingsanlægget i Pilshuse.
Anlægget, som i midten af halvfemserne bidrager med 15-20
procent til byens varme, opfylder
ikke længere de miljøkrav, der
er til udledning af røggasser til
atmosfæren.
En ombygning er udelukket. Det
vil koste astronomiske summer at
gøre ”forbrændingen” politisk korrekt, så der skal tænkes hurtigt
og kreativt i værkernes fjernvarmeafdeling. Og det bliver der.
Hovedcentralen på Gasværksvej
bliver bygget om og udvidet med
et avanceret anlæg, der øger
trykket i vandgennemstrømningen.
Så da flammerne på forbrændingsanlægget i 1996 har fortæret den sidste affaldssæk, står
man klar med et alternativ, der vil
kunne forsyne byens sydvestlige
område med overskudsvarme fra
Kommune Kemi.
Fremtiden
Samarbejdet med Kommune
Kemi bliver i de følgende år
stadig tættere, og i 1998 topper
leverancerne af energi fra KK. Da
er næsten 92 procent af Nyborg
by dækket af overskudsvarme
fra fjernvarmecentralens nabo på
Fladet.
Firmaet Koppers på Avernakke
kommer i sluthalvfemserne også
ind i billedet som leverandør af
overskudsvarme, og er i dag
er samarbejdspartner, som på
længere sigt kan forventes at
bidrage med endnu mere varme
i nyborgensernes radiatorer, end
det er tilfældet i dag.
Den ni kilometer lange transmissionsledning fra Nyborg til Ullerslev
markerer endnu en milepæl i
fjernvarmeforsyningens historie.
Den bliver etableret i 2009, og
betyder, at også beboerne i Ullerslev - de ”gamle” fjernvarmekunder kan få gavn af den billigere
varme i Nyborg. Men fremtidsperspektivet i den investering er
selvsagt at få hele Ullerslev med.
Vi skriver 2014. Nyborg kommunale Værker er for længst blevet
til NFS A/S og Kommune Kemi
hedder nu Nord A/S, men et
tæt og konstruktivt samarbejde
er stadigvæk helt afgørende for,
hvordan varmeforsyningen udvikler sig i Nyborg kommune.
Indtil nu har begge virksomheder følt samarbejdet som en
win-win-situation, fordi Nord skal
af med sin overskudsvarme, som
ville forsvinde ud i Storebælt, hvis
ikke NFS ville købe den og hvert
år stod parat med en stor check
Man kommer ikke uden om til
sidst at stille spørgsmålet: - Er
det ikke farligt for forsynings-sikkerheden, at være så afhængig af
én leverandør?
Svaret er næsten lige så interessant som spørgsmålet, og hvis
du vil kende svaret, må du læse
videre i denne jubilæumsavis fra
NFS.
PS Nord dækker i dag godt 80
procent af byens varmebehov.
8 procent kommer fra Koppers
på Avernakke (formentlig 10-12
procent næste år), og senest er
Ulsapack i Ullerslev kommet med
som leverandør med 0,6 procent.
Resten bliver leveret af NFS`s
egne fjernvarmecentraler.
Annonce
Tirsdag den 30. september 2014
32
Politisk konsensus i NFS om:
Billig varme og nye kunder
- Hvor meget partipolitik går der i
de diskussioner, I fører i bestyrelsen for Nyborg Forsyning og
service?
De to politikere, der har fået
spørgsmålet, Albert Pedersen
fra Socialdemokratiet og Søren
Svendsen fra Venstre, kigger kun
et kort øjeblik på hinanden, inden
de samstemmende svarer, at de
ikke kan mindes en eneste diskussion, hvor ideologi eller partifarve
har spillet nogen som helst rolle.
Begge er garvede medlemmer af
bestyrelsen i NFS. Søren Svendsen er netop blevet formand for
NFS`s bestyrelse, Albert Pedersen
gik af d.1. juni i år efter otte år på
formandsposten.
- Vores opgave er jo såre enkel:
nemlig at sørge for, at Nyborgs
forbrugere får varmen billigst
muligt. Det kunne der måske have
kommet en ideologisk diskussion
om fossile brændstoffer contra
grøn energi ud af, men det har vi
undgået i Nyborg, fordi Kommune
Kemi/Nord i efterhånden mange
år har leveret hovedparten af
den varme, vi skal bruge, lyder
konsensus-meldingen fra Albert
Pedersen og Søren Svendsen.
For dyrt?
- Men er det ikke netop farligt at
binde sig til én stor leverandør?
Nyborg er jo ikke længere kendt
for billig varme. Har I været dygtige nok til at forhandle?
Tredje mand omkring bordet er
direktør, Erik Hansen. Han synes
ikke, at det er rimeligt at stille
sagen op på den måde.
- Når man forhandler pris, så er
det jo altid sådan, at sælgeren vil
have mere, end køberen vil give.
I 1992 var vi femtebilligst i landet,
nu er vi ikke i top 10 længere, så
det er da rigtigt, at priserne har
nået et leje, hvor udviklingen gør,
at der er behov for at parterne
sætter sig til forhandlingsbordet.
Trekløveret omkring bordet er dog
enige om, at samarbejdet med
Nord har fungeret godt, og at man
altid finder frem til et resultat, fordi
man har levet godt af hinanden
igennem årene. Win-win hedder
det på nydansk.
Albert Pedersen: - Men vi vil ikke
betale overpris, når der findes
alternativer. Og jeg vil bare minde
om, at NFS er Nords bedste aktiv
og et væsentligt indtjeningsgrundlag for deres virksomhed.
Søren Svendsen: - Vi er ikke
blinde for, at vi kan betale varmen
for dyrt. Og hvis en leverandør
bliver ekstrem dyr, så er det nemt
at bygge noget selv eller udnytte
alternativer, der prismæssigt kan
konkurrere.
Sov roligt
Direktør Erik Hansen erkender, at
det driftsmæssigt er bedst at mak-
fuldtud. Og det kan vi. I øjeblikket
diskuterer bestyrelsen, hvordan
vi i endnu højere grad ruster os til
fremtiden og spidsbelastningssituationer, siger Erik Hansen.
Søren Svendsen og Albert Pedersen opruller nogle af de løsningsmuligheder, man har diskuteret.
Det kunne være opførelsen af et
helt nyt varmeværk, som fyrer
med flis, halm eller biomasse. Men
det kunne måske også være en
satsning på solvarme eller lagring
af vand i kæmpestore, nedgravede damme.
I bestyrelsen for NFS er de politiske ideologier lagt på hylden. Alt drejer
sig om at optimere driften, så nyborgenserne kan få så billig en varmeregning som muligt, siger trekløveret Albert Pedersen, tidl. formand (tv),
direktør Erik Hansen og bestyrelsesformand Søren Svendsen (th).
simere et sted. Jo flere varmekilder, desto mere komplekst bliver
det at styre varmesystemet. Men
både han og de to politikere i bestyrelsen siger, at nyborgenserne
kan sove roligt om natten. Forsyningens egne fjernvarmecentraler
kan dække byen 110 procent, hvis
der ikke skulle komme overskudsvarme fra Nord.
- Den back up har der altid været.
Hvis Nord skulle falde ud en kold
vinterdag, så er vi forpligtet til
stadigvæk at kunne forsyne byen
Erik Hansen: - Der er masser
af tanker om, hvad vi skal gøre.
Og de griber ind i hinanden. Det
eneste, der står fast lige nu er,
at vi er ved at udarbejde en projektansøgning til energistyrelsen
om, hvordan vi dækker byen i en
spidsbelastningssituation.
Nye kunder
- I har en målsætning om at vokse
jer større. Hvor vil I finde nye fjernvarmekunder?
Erik Hansen: - I Nyborg er der
Fjernvarme-formænd i 50 år
Fjernvarmen i Nyborg har haft ikke
færre end 11 politiske formænd
siden indvielsen i 1964 - og vel
at mærke formænd, som har
repræsenteret hele det politiske
spektrum.
Togfører L.O. Madsen fra Socialdemokratiet var formand for det
ad hoc-udvalg, byrådet nedsatte
i 1963 for at undersøge mulighederne for at indføre fjernvarme
i byen, og han blev selv senere
formand for Udvalget for de
kommunale Værker, som overtog
ad hoc-udvalgets arbejde, da projektet var kommet op at køre.
Frem til 1986 var der socialdemokrater i formandsstolen i Værkernes Udvalg. Efter L.O. Madsen
kom togfører Viggo Bertelsen,
Ejner Larsen
1990-1994
Annonce
Tom Rasch
1994-1998
bogholder Bodil Bredbou og sygehjælper Inge Christensen, inden
lægesekretær Lena Arnold-Larsen
fra Det konservative Folkeparti
satte sig for bordenden.
SF`eren, fagforeningsformand
Ejner Larsen, blev formand i 1990,
inden de konservative i skikkelse
af Tom Rasch igen satte sig i
formandsstolen.
Socialdemokraten, skoleinspektør
Benny Stougaard, fik fornøjelsen
af at stå i spidsen, da de kommunale værker blev til aktieselskabet
NFS. Han blev afløst af rektor Ib
Spanggaard fra de Konservative,
inden socialdemokraterne igen
gjorde krav på formandsposten.
Servicearbejder Albert Pedersen
blev formand og er med otte år på
Benny Stougaard
1998-2002
posten den politiker, som i nyere
tid har varetaget jobbet længst.
Ved konstitueringsaftalerne efter
valget i 2013 gik formandsposten
i NFS til Venstre, og siden maj i
år har gårdejer Søren Svendsen
været politisk chef i NFS.
Driftsbestyrere
Der har været lidt mere stabilitet,
hvad driftsbestyrere angår i de
forløbne år. Driftsbestyrer var titlen
på chefen for værksforvaltningen,
lige indtil værkerne i 1998 blev delt
op i aktieselskaber.
Siden da har der siddet en administrerende direktør for bordenden.
Den første med den stillingsbetegnelse var Flemming Kjærulf, og her
i jubilæumsåret hedder direktøren
Ib Spanggaard
2002-2006
Albert Pedersen
2006-2014
stadigvæk mange områder, som
ligger helt naturligt for fjernvarme.
Det gælder f.eks. de tidligere
DSB-arealer og ikke mindst flere
virksomheder i erhvervsområderne. Men også i Vindinge, Hjulby og
Aunslev er der mange potentielle
kunder.
Søren Svendsen: - I mange områder kan vi ikke udvikle os, som vi
gerne ville. Og sagt lige ud, så er
Naturgas Fyn en hæmsko. Naturgas er fint nok, men man skal kun
bruge naturgassen i de områder,
hvor det ikke er rentabelt at lægge
fjernvarmerør ud til. Et eksempel i
Nyborg kommune er Ørbæk, som
er dækket af naturgas, og hvor
det vil være økonomisk uforsvarligt
at bruge fjernvarme. Naturgassen
varer ikke evigt, og de begrænsede mængder, der findes, bør
bruges i områder som Ørbæk.
Albert Pedersen: - Det er lidt
grotesk, at vi skal ligge at kæmpe
med Naturgas Fyn, som det
f.eks. er tilfældet i Bondemosen
i Ullerslev. Nyborg kommune er
jo medejer af selskabet. Og jeg
forstår ikke, at man ikke tager
afsæt i de nationale handleplaner,
som taler om helt at udfase de
fossile brændstoffer, så vi kan leve
op til målsætningen om at være
CO2-neutrale i 2035.
Det er netop i de store boligområder Bondemosen og Solholm i
Ullerslev, NFS håber at erobre nye
kunder. Her bliver der i dag fyret
med naturgas, men NFS har lavet
en projektansøgning til Energistyrelsen om at lægge fjernvarme ind.
Det projekt har Naturgas Fyn anket, og nu venter man utålmodigt
på Ankenævnets afgørelse.
Erik Hansen: - Vores projekt lever
op til kravet om, at vi skal kunne
tilbyde en opvarmningsform, som
er bedre end den, vi vil fortrænge. Naturgas er brændsel, som
politikerne har besluttet at udfase,
mens vores fjernvarme er overskudsvarme fra affaldsforbrænding og dermed den form for grøn
energi, lovgiverne vil have mere af.
I Bondemosen er parcelhusejerne
tilsyneladende enige med Erik
Hansen. Indtil videre har 203 ud af
360 potentielle kunder i området
tilmeldt sig det kommende fjernvarmenet.
Nogle opdagede fjernvarmens
fordele tidligere end andre.
Det gælder blandt andre lærer
Lene Jacobsen på Tårnvej i
Nyborg og tømrer Svend Vestergaard, Toftevej i Ullerslev. Begge
matrikler blev tilsluttet fjernvarmenettet i 1964, da de kommunale
værker begyndte at levere varme i
form af varmt vand til indbyggerne
i de to kommuner.
- Der var fem kakkelovne i stuen
og på førstesal og en lille kakkelovn på loftet. Så det var et stort
arbejde at tømme askeskuffer og
tænde op hver dag, siger Lene
Jacobsen om sit barndomshjem
på Tårnvej, hvor hun i dag selv er
flyttet ind.
- Efter kakkelovnene fik vi centralvarme med et skrummel af et fyr
i kælderen. Det blev også fodret
med koks, der kom ind ad en slidske ved vinduet. Sikke et svineri.
Der var kulsort af støv overalt i den
kælder.
Lene Jacobsen sidder og kigger
på den fjernvarmekontrakt hendes
far skrev under på for 50 år siden
- helt nøjagtigt d. 29. september
1964.
- Det er egentlig underligt, at han
var med på vognen så tidligt. Normalt var han ikke typen, der red
samme dag, som han sadlede.
Men min mor blev lykkelig, da
fjernvarmen blev installeret. For
det var hende, der var fyrmester
og havde al besværet.
for NFS, Erik Hansen. Han er i
øvrigt et rigtigt fjernvarmebarn.
Født i 1964.
Knud Eriksen var driftsbestyrer,
da fjernvarmen rullede i rørene i
Nyborg for første gang. Han var
i forvejen chef for alle de øvrige
driftsområder, og fik altså fra 1963
også fjernvarmen under sig.
Eriksen er en af de kommunale
chefer, der har siddet længst i
embedet. Han gik af efter knap 32
års ansættelse i Nyborg.
Afløseren i 1978 hed Thorvald
Svendsen. Han var designeret til
at afløse Eriksen på posten, idet
han blev ansat i værksforvaltningen nogle år før Knud Eriksen
gik af. Dertil kommer, at han var
en af de to ingeniører fra firmaet
Bruun & Sørensen, som havde
solgt hele fjernvarmeprojektet til
Nyborg Kommune og var med til
at implementere det.
Da værkerne i 1989 holdt 25 års jubilæum blev de fem værksudvalgsformænd fra fjernvarmens start foreviget foran kedlerne på central
Gasværksvej. De fem er fra venstre: L.O. Madsen, 1962-1974, Inge
Christensen 1982-1986, Bodil Bredbou 1978-1982, Lena Arnold-Larsen
1986-1990 og Viggo Bertelsen 1974-1978.
Søren Svendsen
2014-
Knud Eriksen
1947-1978
Der er gået 50 år siden Lene Jacobsens far, som en af de første i
Nyborg, skrev under på en kontrakt om at få leveret fjernvarme fra de
kommunale værker i Nyborg.
50 år med fjernvarme
i Nyborg og Ullerslev
Thorvald Svendsen
1978-1997
- Min mand og jeg var nygifte
dengang, og oplevede også på
vores adresse skiftet fra centralfyr
til fjernvarme. Det var rart. Alting
blev meget nemmere, siger Lene
Jacobsen, der også kan huske, at
det tog hendes bedstefar flere år
få kælderen på Tårnvej vasket af,
kalket og gjort brugbar til andre
formål.
På forkant
På Toftevej i Ullerslev var tømrer
Svend Vestergaard også blandt
de første i Ullerslev til at få lagt
fjernvarme ind. Ja, faktisk var han
allerede klar i november 1963, da
hans nybyggede hus stod færdigt.
Men det var fjernvarmecentralen
ved Solholm ikke, så han fik sin
svigerfar, der var smed, til at lave
en midlertidig løsning med et
brændefyr og et rør ud af væggen.
En løsning, der virkede indtil
fjernvarmen kunne blive lagt ind
året efter.
- Vi var aldrig i tvivl om, at fjernvarme ville være den rigtige løsning
for os. Det var dyrt i starten, men
siden er det gået den rigtige vej
med prisen. Og skulle man nævne
andre fordele, så vil jeg sige, at
det er rent, nemt og pladsbesparende, siger Svend Vestergaard,
der i øvrigt har en søn boende i
Bondemosen.
- Han er lidt misundelig på os, og
glæder sig til, at han snart kan
smide gasfyret ud.
Flemming Kjærulf
1997-2012
Erik Hansen
2012-
Annonce
Tirsdag den 30. september 2014
Morten Søe og de andre varme drenge
De kørende svende er fjernvarmens ansigt udadtil
sjældent det samme arbejde to
dage i træk siger Morten Søe, 40
år, montør, og en af de kørende
svende, som er fjernvarmens
ansigt udadtil.
Det er Morten og hans kolleger,
vi som forbrugere stifter bekendtskab med, når der af en
eller anden grund skal pilles ved
fjernvarmeinstallationerne i huset
eller ude på vejen.
Morten har været ansat i NFS i
otte år. Han er udlært kleinsmed
og har arbejdet på det daværende Tarco Nord, CMO Teknik
og Kommune Kemi, inden han
i 2006 startede hos NFS. Først
som målerudskifter, senere som
varmeforsyningsmand.
Varmesjakket samlet foran NFS` hovedkontor. Det er i bagerste række
fra venstre: Jimmy Jørgensen, Erik Brunsgaard og Henning Larsen.
Midterste række fra venstre: Flemming Ammentorp og Lars Thunberg,
og forrest er det fra venstre: Morten Søe og Jan Vive.
Når Morten og hans seks kolleger
møder på arbejde om morgenen,
ligger der en arbejdsplan klar.
Men det hører nu mere til reglen
end undtagelsen, at den bliver
fulgt. For der dukker altid opgaver
op, som gør dagene forskellige og
uforudsigelige.
- Men det er det gode ved at være
på den her arbejdsplads. Vi laver
Udrykning
Da vi møder Morten for at kigge
ham over skulderen på en almindelig arbejdsdag, bliver vi bekræftet i udsagnet om, at arbejdsdagen sjældent går som planlagt.
Fra morgenstunden skal Morten
lige til at gå i gang med et monteringsarbejde på fjernvarmecentral
Fladet, da alle folk bliver kaldt
ud for at lukke 20 brønde nu og
her i Jagtenborg, byens nyeste
udstykning.
Her står et hold svejsere klar til at
samle de rør, der skal føre fjernvarmen frem til de nye boliger,
og Morten og kollegerne skal
sørge for at holde vandet væk, så
svejserne kan arbejde uden at få
våde sokker og problemer med
svejsningerne.
Gasmotor
Derefter går turen til fjernvarmecentralen i Ullerslev, som er
udstyret med en gasmotor af
ældre model. Morten tjekker olie,
vand og kølervæske og sikrer sig,
at tændrørene er fit for fight, inden
han går ind på kontrolrummets pc
og starter motoren.
Selv om gasmotoren kun er i brug
i spidsbelastningssituationer, så er
det nødvendigt at sikre sig, at den
er driftssikker, når der bliver kaldt
på den. Motoren producerer også
el, og NFS får faktisk penge for at
have den stående stand-by, hvis
elkraften fra Norge skulle svigte
eller vindmøllerne på Vestkysten
Minder fra et langt fjernvarmeliv
Om barske chefer, oliekriser og succesoplevelser
Hvis nogen kan fortælle historier
og anekdoter om fjernvarmen i
Nyborg, så er det Karsten Berthelsen. I 33 år levede og åndede han
for sin arbejdsplads. Indtil han en
dag bogstavelig talt holdt op med
at trække vejret. Det kan man
som bekendt dø af. Og det gjorde
Karsten.
Nærdødsoplevelsen, som var
kulminationen på flere års stress
og jag på arbejdspladsen, vender
vi tilbage til. Og tro det eller lad
være: det var en positiv oplevelse
ifølge Karsten selv.
Starten
Historien om den automekanikeruddannede Karsten og Nyborg
kommunale Værker, som det hed
dengang, begynder i 1973, da han
bliver ansat som reparatør. Fra
et travlt og selvstændigt job som
automekaniker hos Kaj Ottesen,
hvor der blev arbejdet på akkord,
kom han til en arbejdsplads, der
levede op til fordommene om, at
man som kommunalt ansat var
forpligtet til at tage den med ro.
Det var ikke lige den unge Berthelsens tilgang til arbejdslivet.
Og da han en morgen på eget
initiativ begyndte at reparere en
brænder i en kedel, der var gået i
stykker, blev der stort postyr. Den
slags arbejde rørte man ikke selv.
Det ringede man efter folk til ude i
byen. Næste dag havde et par af
de gamle kolleger gemt Karstens
værktøj, så han ikke kunne lave
noget.
Et tidsbillede og en arbejdskultur,
som han i dag kun kan ryste lidt
på hovedet af. Men dengang tog
han konsekvensen og sagde op.
Driftsbestyreren hed Knud Eriksen,
Annonce
og han ville have en forklaring. Da
han havde fået den, fik Karsten
driftsbestyrerens fulde opbakning
til at reparere alt det, han kunne
finde ud af at lave selv.
Få år senere blev Karsten overmontør, og i årene, der fulgte, fik
han stadig større ansvarsområder
inden for værkernes tekniske
område, inden han i 1991 blev
udnævnt til driftsleder for fjernvarmen.
Ledere og ledelse
Det blev igennem årene til et tæt
samarbejde med først driftsbestyrer Knud Eriksen og derefter
Thorvald Svendsen.
Begge var karismatiske typer. Eriksen var af den gamle skole som
chef. Han var en bulderbasse, der
var frygtet af medarbejderne for
sin facon, men også respekteret
for sin faglige kunnen og sit engagement i jobbet som chef.
Thorvald Svendsen havde lidt den
samme bryske facon, men han
var ifølge Karsten Berthelsen mere
i øjenhøjde med medarbejderne.
Han var en synlig, engageret leder,
der turde tage chancer og uddelegere opgaver og ansvar.
- Jeg har selv i mit job som
driftsleder forsøgt at leve op til de
idealer. Men helt undgå konflikter
kan man ikke. Jeg forlangte f.eks.,
at folk skulle uddanne sig og tage
kurser, så vi kunne følge med i
den teknologiske udvikling. Det
ved jeg, at mange bandede over.
Og så er der jo også lidt jantelov i,
at en driftsleder er uddannet som
automekaniker og ikke maskinmester eller ingeniør, siger Karsten
Berthelsen.
Venskab
Den nu pensionerede driftsleder
fortæller med et smil historien om
en af de allerførste gange, han
mødte Knud Eriksen. Karsten havde en tillidsmandsuddannelse fra
Metalskolen og blev kort efter sin
ansættelse på værkerne valgt som
tillidsmand. Mødet fandt sted på
trappen op til driftsbestyrer-kontoret, der dengang lå på Tårnborg.
Eriksen var i rask trav på vej ned.
Karsten på vej op.
- Væk, skreg Eriksen, jeg har
travlt.
- Jeg kom ellers for at tale med
I dag har Karsten Berthelsen fået tid til at dyrke sine hobbies. En af dem
hedder Morgan 4/4 - en fiks lille roadster fra 1983.
Dem om, at vi skal have oprettet
et samarbejdsudvalg og et sikkerhedsudvalg. Det skulle vi allerede
have haft for flere år siden, sagde
Karsten.
Den besked fik Eriksen til at gå
amok. Han stod og stampede
på trappen, slog sig på brystet
som en gorilla og fortalte Karsten,
hvem der bestemte på matriklen.
- Jamen, Eriksen, det er jo
vedtaget ved lov, og det er under
strafansvar, hvis man undlader at
følge lovens bogstav. Men det er
nok slet ikke Dem, jeg skal tale
med om det, sagde Karsten og
vendte om og gik.
Nede på fortovet kunne han høre
nogle fødder, der kom dappende
efter ham.
- Det var Eriksen, som syntes, at
jeg skulle komme med op på kontoret for at drøfte sagen. Det viste
sig, at Eriksen ikke gad eller ikke
kunne overskue bureaukratiet. Så
da jeg foreslog, at det kunne vi
nemt klare i fællesskab, løste sagen sig. Den episode blev faktisk
starten på et livslangt venskab,
siger Karsten Berthelsen.
Oliekriser
Mange af Karstens historier fra et
langt liv i fjernvarmen handler om
de situationer, hvor man har været
tæt på at slukke for varmen i hele
byen.
- Det var tæt på under oliekrisen i
1973, og en lignende situation var
vi ude for i vinteren 1986-87, da
det frøs 10-15 grader og blæste
10-12 sekundmeter, hvilket svarer
til 36-40 grader sibirisk kulde.
Rørene på Kommune Kemi frøs til
is, og da forbrændingsanlægget
i Pilshuse ringede og sagde, at
de lukkede ned, fordi der intet var
tilbage at fyre med, var gode råd
dyre.
- Det værste, der kan ske på et
varmeværk, er, at du ikke kan
holde temperaturen. Olie kunne vi
ikke få frem på grund af vejret, så
gode råd var dyre. Et læs gammeldags tjære fra Tarco Nord løste
problemet. Det kom vi i tanken på
central Fladet.
- Det var nok ikke helt lovligt at
fyre med, men byen fik altså varme på i sidste øjeblik. Den slags
oplevelser er både nervepirrende
og belastende, siger Karsten.
Digitalisering
Især to projekter er Karsten Berthelsen glad for og stolt af at have
bidraget til i sin tid på værkerne:
digitaliseringen af hele byens fjernvarmenet, og en ombygningen af
central Gasværksvej, som betød
at man kunne udnytte overskudsvarmen fra Kommune Kemi/Nord
i hele byen.
- I midten af firserne var driften
33
miste pusten.
I de situationer kan det nationale
el-samarbejde kalde på hjælp fra
maskinen i Ullerslev. Og hvis den
ikke starter, så bliver der trukket
i udbetalingerne - med tilbagevirkende kraft fra den dag, den
sidst er blevet kontrolleret. Og det
drejer sig om rigtig mange penge,
hvis motoren ikke spiller med det
samme.
Kunderne
Undervejs mellem arbejdsopgaverne fortæller Morten om de
mange oplevelser, man kommer
ud for i et job, der ikke kun er
teknik, men også har med mennesker at gøre.
- Vi kommer jo tæt på folk, når vi
er ude at skifte en muffe eller et
rør i hjemmet. Mange byder på
både the, kaffe og brød. Og det
sjoveste, jeg har været ude for i
den sammenhæng, var hos en
ældre dame, der sagde, at der
stod en lille kage klar, når jeg var
færdig. Og det gjorde der i den
grad. Der stod et helt bord, fyldt
med bagværk og kager, som
snildt kunne dække behovet ved
en børnefødselsdag.
Morten kan også fortælle om
kunder, der er taknemmelige for
hurtig udrykning, når et rør er
frostsprængt eller et tæret rør
oversvømmer kælderen med 80
grader varmt vand.
ikke gearet til at udnytte al den
overskudsvarme, der kom fra KK.
Vi kørte i to-holdsdrift, og medarbejderne måtte op hver nat for at
foretage justeringer i brøndene, så
der kunne være varmt vand til alle
om morgenen, fortæller Karsten
Berthelsen.
Men hvad med den der nye
computerteknik? Kunne det
løse problemet og frigøre nogen
resurser? Spurgte driftsbestyrer
Thorvald Svendsen, der vidste, at
Energikommissionen i EU havde
frie midler til energibesparende
udviklingsprojekter.
- Problemet var, at der kun var
14 dage til ansøgningsfristen
udløb. Jeg fik til opgave at udvikle projektet, og vi arbejdede i
døgndrift for at blive færdige. På
ansøgningsfristens sidste dag tog
jeg ind på EU-kommissionens
kontor i København for at aflevere
ansøgningen i 40 eksemplarer.
Og derinde kunne det hele være
gået galt. Jeg blev mødt af en
vrissen bureaukrat, der brølede,
at hun havde travlt og sad i møde,
og at jeg måtte komme igen
senere. - Jeg går ingen steder,
før du har skrevet under på, at
du har modtaget ansøgningen,
sagde jeg. Til sidst gav hun sig og
skrev modvilligt under. På vej ud,
mødte jeg en anden ansøger. Han
blev fysisk smidt ud af den vrede
bureaukrat og nåede altså aldrig
at få afleveret, fortæller Karsten
Berthelsen.
Resten er historie. Nyborg fik 2,5
mio. kr. til at udvikle projektet, der
var revolutionerende, fordi man for
første gang tog den nye computerteknik i brug til at styre, regulere
og overvåge en bys varmeforsyning via følere i det underjordiske
system.
Ole opfinder
Karsten Berthelsen var også i Ole
opfinder-rollen, da et mangeårigt
problem med højdeforskellene i
Nyborg skulle løses. Nyborg ligger
på en skråning med Pilshuse som
det højeste punkt og kysten som
det laveste. Fjernvarme kan kun
køres rundt i systemet i en vis højde, før det går galt. Returvandet
begynder at koge i ledninger og
pumper, fordi det varme vand ikke
er under tryk mere. Og folk oplevede, at det buldrede og bragede i
deres radiatorer.
- Derfor skulle vi finde en måde at
løse problemet på. Alle byer med
store højdeforskelle havde indtil da
løst problemet ved at sektionere
byen i terrasser og køre driften
inden for et begrænset område
via varmevekslere. Men det var
- Sure kunder støder vi da også
på. Men vi forsøger altid at forklare, hvorfor vi vil lukke for varmen,
hvad vi er i gang med, og hvornår
det passer dem bedst, at vi går i
gang, fortæller Morten.
Engagement
I gamle dage sagde man om kommunalarbejdere, at hvis de ikke fik
sovet nok i arbejdstiden, så måtte
de tage fritiden til hjælp.
Den fordom kan man ikke bruge
om fjernvarmesjakket i NFS. Efter
en dag i selskab med Morten og
kollegerne står det lysende klart,
at vi som fjernvarmeforbrugere
bliver betjent af engagerede
medarbejdere, der kan tale længe
og undertiden næsten kærligt om
noget så prosaisk som pumper,
ventiler, muffer og renhedsgraden
i bio-olie.
De holder helt enkelt af deres
arbejde, og tager begreber, som
service og ”at kunden skal være i
centrum”, alvorligt.
Morten: - Vi har et godt arbejdsmiljø, og det skulle gerne smitte af
på den service, vi giver kunderne.
Her får vi lov til at tænke selv, vi
kan arbejde selvstændigt, arbejde
i team, og vi kan dække hinanden
ind, hvad kompetencer angår.
- Og det er vel forudsætningerne
for at skabe engagerede medarbejdere.
en meget dyr løsning på grund
af store etableringsomkostninger,
fortæller Karsten.
Kunne man skyde pumper ind i
centralen på Gasværksvej og i
returledningen fra det høje område
i Pilshuse og ud til central Fladet?
Ville man så ikke kunne styre det
kogende vand digitalt via centralen
på Gasværksvej? Sådan tænkte
Karsten Berthelsen.
Og forslaget forelagde han for et
panel af ingeniører hos Rambøl,
der rystede på hovedet og sagde,
at det aldrig ville kunne fungere
i praksis. Driftsbestyrer Thorvald
Svendsen insisterede på, at ingeniørfirmaet skulle afprøve modellen
i et dyrt simulatorforsøg. Samme
eftermiddag havde han en forundret ingeniør i røret: - Modellen
virker sgu!
- Den oplevelse er jeg glad for. I
det hele taget har jeg følt mig utrolig privilegeret, fordi jeg har fået lov
til at arbejde med ting, der rager
langt ud over, hvad jeg oprindeligt
havde kompetence til. Og så har
jeg haft kolleger, der har bakket op
og haft det samme engagement,
som jeg selv har haft igennem alle
årene,
Privilegeret
Siger altså en mand, der til sidst
i sit arbejdsliv måtte betale en
meget høj pris for sit dybe engagement i sit job. I 2001 kollapsede
han med et hjerteanfald på sit
arbejde og blev indlagt på Nyborg
sygehus.
- Da de ville flytte mig fra intensiv,
fortalte jeg dem, at det måtte de
ikke. Jeg følte, at min flamme var
så lille og svag, at den var ved at
brænde ud. Da de alligevel flyttede
mig, fik jeg et nyt hjerteanfald. Jeg
kunne høre en stemme, der råbte:
han må ikke dø! Og så - det kan
lyde mærkeligt - så hørte jeg også,
at min hjertelyd holdt op. Jeg forlod min krop og blev suget op i et
behageligt kraftigt lys og følte mig
let som en fjer. Et øjeblik efter blev
jeg suget tilbage fra det varme lys
og tilbage til livet. De elektriske
stød havde fået mit hjerte til at slå
igen.
Karsten prøvede at vende tilbage
til jobbet. Men da hjertet nogle år
senere igen begyndte at slå knuder, sagde lægerne, at han ville
dø, hvis han ikke stoppede med
at arbejde. Og det gjorde han så i
2006 efter 33 års samliv med den
samme arbejdsplads.
Tempoet er i dag sat betydeligt
ned. Nu er der kun fart over feltet,
når han triller sin sportsvogn - en
Morgan 4/4 1983 ud af garagen og lufter både krop og sjæl.
Annonce
Tirsdag den 30. september 2014
34
”Mælken kommer fra Netto
og varmen fra radiatoren”
ANNONCE
Fjernvarme-ABC for begyndere
Jimmy Jørgensen (tv) har overtaget jobbet som varmechef i NFS efter
Karsten Godiksen (th), der 1. september tiltrådte som direktør i Ringe
Fjernvarmeselskab.
Vi er CO2-neutrale
siger Nyborgs nye varmechef:
Fjernvarme er
grøn energi
Nyborgs nye varmechef hedder
Jimmy Jørgensen. Han er 40 år,
indfødt nyborgenser og uddannet som maskinmester ved A.P.
Møller. Efter endt uddannelse blev
han sejlende maskinmester i A.P.
Møller og senere produktchef i
Lindab/Dansk Portservice i Ringe,
inden han i 2007 blev ansat som
driftsassistent i NFS i Nyborg.
Det er altså en mand med indgående kendskab til virksomheden,
der nu får til opgave at rådgive
direktion og bestyrelse om,
hvordan man udvikler og fremtidssikrer fjernvarmeforsyningen til
indbyggerne i kommunen.
- Der står solvarmeanlæg, vindmøller, varmepumper - altså stadig
mere grøn energi - på dagsordenen rundt om i kommunerne.
Er det her Nyborg Forsyning &
Service skal satse i fremtiden?
- Ja, det ville det være, hvis vi
ikke allerede var så grønne, som
vi er, siger Jimmy Jørgensen med
et glimt i øjet.
- 99,4 procent af den energi,
vi betjener os af i Nyborg, er
nemlig grøn energi. Det eneste
fossile brændstof vi bruger er
naturgas Altså 0,6 procent. Hele
vores varmeproces er stort set
CO2-neutral. Så hvis folk vil være
grønne, er det fjernvarme, de skal
fyre med.
Vejen frem
- Så der kommer ikke nogle
forslag fra dig til direktion og
bestyrelse om at investere i vindmøller, solvarmeanlæg eller andre
alternative energikilder?
- Det er slet ikke et tema for os
i øjeblikket. - Der er da mange
fine grønne løsninger, men de
passer nok bedre til kommuner,
der ikke har vores muligheder for
at udnytte overskudsenergien fra
industrien.
- Så er jeg nok også så meget
industrimand af uddannelse og
erfaring, at jeg godt vil have de
alternative grønne løsninger afprøvet i storskala for at se, om de
virker, før det kan blive aktuelt at
overveje for vores vedkommende.
Nyt anlæg
Selv om kommunens varmeforsyning er sikret i form af den
struktur og de leverandører, der
er nu, så betyder det ifølge varmechefen ikke, at udviklings- og
anlægsarbejdet er gået i stå.
I støbeskeen ligger der i øjeblikket
en projektansøgning fra NFS om
at bygge et mindre anlæg, som
skal supplere de gamle varmecentraler og optimere varmefor-
syningen i spidsbelastnings-perioder.
Direktion og bestyrelse har fået
forelagt flere løsningsmuligheder,
men har endnu ikke taget stilling
til et konkret projekt. På bordet
ligger der et forslag om at bygge
en ny central, der fyrer med halm
eller flis.
En anden mulighed for at udvide
kapaciteten ville være at udvide
på Fladet med en mindre akkumuleringstank, der kunne tage
imod endnu mere overskudsvarme fra ”Nord” og dermed fylde en
masse ”huller” ud om vinteren.
Og et tredje projekt går ud på at
grave et kæmpehul i jorden og
gemme sommerens varme vand
til om vinteren i et varmelager.
Jimmy Jørgensen bekræfter, at
de store varmelagre i jorden er
trenden i fjernvarmebranchen
lige nu.
- Om det lader sig realisere i
Nyborg, er dog lidt tvivlsomt, fordi
vi har meget vand i undergrunden. Og vandstrømninger tæt på
sådan et lager vil nok køle vandet
for meget af. Og så skal lageret
også helst ligge tæt på produktionen af det varme vand. Det
vil i vores tilfælde sige på Fladet;
men her er der tale om, at vi i
givet fald skal grave i en gammel
losseplads, og så er der nok
også vandstrømninger så tæt på
fjorden, siger varmechefen.
Grundig og vidende
Hvilket forslag bestyrelsen i NFS
end måtte vælge at realisere
både aktuelt og i fremtiden, så
kan de være sikre på, at alle tænkelige, faglige vurderinger er gjort
i oplæggene til de beslutninger,
de skal træffe.
Man skal nemlig ikke være i
selskab med varmechef Jimmy
Jørgensen ret længe for at finde
ud af, at varmeforsyningen har
fået en både grundig og vidende
medarbejder på den post. Og
også en realistisk forretningsmand.
Han siger, at han både kan lide
solfangere og vindmøller, men
så længe de ikke kan bidrage til
billigere fjernvarmepriser, så er de
ikke interessante.
- Set fra min stol, så handler det
om at følge med i den teknologiske udvikling. Hvad er muligt? Og
hvilken pris kan vi producere varmen til? Hvilken vej vil regeringen
have os til at gå? Hvilke afgifter
og skatter er på vej? Alt det skal
vi holde øje med.
- Økolog kan man jo være i sin
fritid. I jobbet handler det om at
gøre en forskel for forbrugerne.
Hvis dit barn eller barnebarn
siger, at varmen kommer fra
radiatoren, så er det objektivt set
ikke forkert. Men det er jo heller
ikke hele forklaringen. Ligesom
der også mangler et par forudsætninger, når de små hævder,
at mælken kommer fra Netto eller
Brugsen.
Hvis man som mor eller morfar
skulle få lyst til at forklare poderne, hvordan det rent faktisk
hænger sammen, det der med
at vi kan få varme i huset eller
lejligheden ved at skrue op for
radiatoren, så kan man godt blive
lidt misundelig på Jimmy Jørgensen og det pædagogiske legetøj,
han har til rådighed.
Hvordan, Jimmy?
Jimmy er varmechef i NFS og
kan selvfølgelig med ord forklare
processen, men hvis børn - og
journalister - skal forstå det, så
plejer han i stedet at tænde for
sin pc, der viser et program, som
godt kunne minde om ungernes
egne computerspil derhjemme.
På skærmen oprulles nemlig
fjernvarmens ”hemmelige” liv
under jorden. Her kan man følge
et sindrigt net af fjernvarmerør,
der løber i en 237 kilometer lang
labyrint af ledninger ud til fjernvarmekunderne.
- Men det forklarer jo ikke, hvor
Nyborgs nye varmechef, Jimmy
Jørgensen, forklarer på bedste
pædagogiske vis, hvor varmen i
din radiator kommer fra..
vandet kommer fra, hvordan det
bliver varmt, og hvordan det kommer ind i min radiator?
Varmechefen tager en dyb
indånding. Nu er han helt med
på, at vi skal starte på side 1 i
fjernvarmens ABC. Han klikker
igen på sin pc og viser billeder
frem af det, han kalder nerven i
kommunens fjernvarmeforsyning:
centralen på Fladet og forbrændingsovnene inde hos naboen,
affaldsforbrændingsvirksomheden
”Nord”, det tidligere Kommune
Kemi.
- Over 80 procent af byens varme
kommer herfra. Den bliver sendt
over gaden til vores fjernvarmecentral som damp og som varmt
Vidste du, at…
• Den samlede længde af ledningsnettet er 237 km. Kører du den strækning i
bil, ville du lande i f.eks. Grenå på Mols.
• Der ruller omtrent 9.000 m3 fjernvarmevand under fødderne på os. Det
svarer til 36 millioner sodavand.
• Det samlede salg af varme i 2013 var
167.935 MWh, hvilket svarer til 95.963
rummeter tørt bøgebrænde.
• Der et tilsluttet 7.056 varmemålere i
Nyborg kommune
vand. Og selv om ledningsnettet
ser sindrigt ud, så kan du godt
forklare børn, at det varme vand,
der ryger ind i radiatoren hjemme
hos dem, kommer herudefra
uden nogen form for svinkeærinder, siger Jimmy Jørgensen. Hvis
der skulle ske det, at vandet ikke
er varmt nok - vi opererer med
71 grader - så bruger vi dampen
fra ”Nord” til at varme vandet
yderligere op med, siger Jimmy
Jørgensen.
Udover storleverandøren ”Nord”
på Fladet, så er ”Koppers” på
den anden side af fjorden også
blevet en væsentlig samarbejdspartner, fortæller varmechefen.
Overskudsvarmen herfra svarer i
dag til otte procent af byens varmeforsyning og kommer allerede
næste år op på 10-12 procent.
Sikre på varme
- Hvordan forklarer vi så lige de
små, at de fjernvarmecentraler,
der ligger på Gasværksvej, Halvej,
på Langelandsvej, i Skovparken
og Solholm i Ullerslev, faktisk ikke
bruges til noget. At de er en dårlig
investering?
- Når vi har fem fjernvarmecentraler placeret rundt om i
kommunen, så handler det ikke
om økonomi, men om forsyningssikkerhed. Og der er ikke
tale om en dårlig investering. Hvis
der sker et driftsstop på ”Nord”,
så kan vi køre videre helt uden
problemer med varme fra vores
egne centraler.
- Lige i øjeblikket til en anden pris
ganske vist, fordi vi fyrer med bioolie og naturgas på centralerne,
men som sagt er det væsentlige, at vi i enhver situation kan
garantere, at folk kan få varme i
radiatorerne.
- Hertil kommer, at centralerne er
i brug i nogle timer på dage, hvor
fjernvarmenettet er spidsbelastet,
og dermed yder deres til, at ingen
kommer til at fryse.
være så kede af. Vi afregner jo
efter kilowatt-timer, så der bliver
ikke tale om en dyrere varmeregning.
For lige at understrege hvor
meget man kan, og at intet er
overladt til tilfældighederne, klikker Jimmy sig på få øjeblikke frem
til temperaturen på det vand, der
bliver sendt ud til de fjerneste for-
brugere. De bor i dag i Ullerslev
knap 10 kilometer fra Centralen
på Langelandsvej i Nyborg.
Varmechefen kigger tilfreds
på skærmen. - Her kan du se
temperaturen på det vand, der
kommer ind på centralen i Ullerslev lige nu - 66 grader! Vi holder,
hvad vi lover.
Nyborg har også et underjordisk liv i form af 237 kilometer fjernvarmeledninger. Det liv styrer NFS via et computerprogram, der holder medarbejderne opdateret på, hvordan fjernvarmenettet har det nu og her.
Varmt vand
- Men er I ikke ude for, at nogle
brokker sig over, at deres vand
ikke er varmt nok?
Jimmy Jørgensen: - Det er
sjældent. Selv om sommeren
holder vi ca. 60 grader ude ved
kunderne. Men det sker, at især
ældre mennesker synes, at det er
for lidt, når de skal vaske deres
gryder og stegepander af. De vil
godt have vandet kogende. Men
så forklarer vi dem, at en varmtvands-beholder helst skal holde
en temperatur på mellem 50 og
55 grader. Under 50 begynder
der nemlig at komme bakterier i
vandet, og over 55 grader risikerer du at få kalkbelægninger.
- Det er klar, at vandet hos forbrugere langt ude på fjernvarme-nettet kan være lidt koldere
end andres, men det skal de ikke
• Den installerede effekt er 95 MW svarende til 2,7 millioner tændte fyrfadslys.
• Gasmotoren på centralen i Ullerslev
har en ydelse på 3,1 MW el. Ydelsen
svarer til 310.000 iPads, som lader
samtidig.
• Skorstenen på central Gasværksvej i
Nyborg er 50 meter høj. Godt otte meter højere end Rundetårn i København.
•Fjernvarme er genbrug. Inden fjernvarmen fra ”Nord” bliver pumpet ud,
er varmen blevet brugt hele to gange.
Først til destruktion af farligt affald, så
til el produktion.
Udgivet som tillæg til Lokalavisen Nyborg, den 30. September 2014,
i anledning af, at fjernvarmen i Nyborg Forsyning & Service har 50 års
jubilæum.
Tekst og idé: Jan Witzel . Layout: Eurographic Online ApS