31 nye elever i Sportsklasserne på Birkelundskolen

31 nye elever i Sportsklasserne
på Birkelundskolen
Holstebro Elitesport er nu færdige med optagelsesforløbet omkring talentlinjen. 60 ansøgere fra 13
idrætsgrene er blevet bedømt af deres klubtræner, været til optagelsessamtale og udøverne i
håndbold og fodbold har desuden været til fællestræning, hvor de er blevet bedømt af eksterne
trænere.
Hos Holstebro Elitesport har der været stor tilfredshed med ansøgerfeltet. Der tegner sig et
generelt billede af unge sportsudøvere, som har engagement, udstråling og viljestyrke.
-
”Det er derfor nogle meget skønne unge mennesker at arbejde med og dejligt, at alle de
unge mennesker i den grad brænder for at blive en del af det talentmiljø, som Holstebro
Elitesport har skabt gennem de 4 år talentlinjen har eksisteret”, siger elitekoordinator John
Mikkelsen.
I går modtog alle ansøgerne et brev. For 31 udøveres vedkommende et brev om, at de fra næste
skoleår er optaget på talentlinjen på Birkelundskolen.
De 31 udøvere repræsenterer 12 idrætsgrene: Håndbold, fodbold, svømning, atletik, karate,
motocross, tennis, ridning, cykling, golf, powertumbling og bueskydning. I næste skoleår er der
dermed optaget:
23 nye i den kommende 7.S
5 nye i den kommende 8.S
3 nye i den kommende 9.S
Dertil kommer de 43 elever, som i forvejen er tilknyttet Holstebro Elitesport, så antallet af udøvere i
de 3 sportsklasser på Birkelundskolen til næste år kommer op på 74.
Senere på måneden er der ansøgningsfrist for udøvere, som ønsker at blive tilknyttet talentlinjen
på 10. klasse på Sct. Jørgen Skole eller elitelinjen på ungdomsuddannelserne.
For de unge mennesker, som i går modtog et brev om, at de desværre ikke var optaget, er der
dog stadig muligheder.
-
”Vi vil følge udviklingen i klubberne. En udøver, som er blevet afvist i år kan sagtens være
en af de udøvere, som optages på et senere tidspunkt. På dette stadie i de unge
menneskers liv sker der utroligt meget både fysisk og psykisk, så meget kan ændres på et
år”, siger elitekoordinator John Mikkelsen fra Holstebro Elitesport.