Korskirken - Vallekilde Valgmenighed

Korskirken
Vallekilde Valgmenighed
Marts - April - Maj 2013
Tredjedagens lyse rum
I den nat af stumme skrig
sattes Helveds-stenen
som et djævelsk dementi
efter fredagspinen.
Under den forrevne sky
døde Gud i håbets by,
efter fredagspinen.
Tredjedagens lyse rum
gennembryder sorgen,
Paradisets Himmel-grund
stråler påskemorgen.
Gnistrer som et solneg, ungt,
flammer hele jorden rundt,
stråler påskemorgen.
Sten Kaalø, - uddrag af
nr. 210 i salmebogen.
nr. 481
Nyt fra bestyrelsen
Siden sidst har der været god
brug af kirken og "Den Gamle Friskoles" lokaler. Der har været
"Vallekilde Jul" med koncert med
Rasmus Lyberth i Korskirken og
juletravlhed for Janne med gudstjenester både ude og hjemme,
som kulminerede med gudstjenesten Juleaften.
I den forbindelse har vi drøftet,
om der skal være en eller to gudstjenester den 24. december. Vi er
enige om, at der skal være én,
hvor kirken er fyldt til bristepunktet. Som indgang til julen er det en
god og varm fornemmelse.
Jannes orlovsperiode nærmer sig.
Gudstjenesterne afholdes i hendes fravær af Anna Monrad, præst
i Ubberup Valgmenighed, og Aksel
Bording, hjælpepræst i Stevns
Valgmenighed.
Mødeudvalget har taget højde for
orlovsperioden og sørger for 4 arrangementer i løbet af perioden.
1.søndag i Advent var det 20 år
siden Janne kom til Vallekilde og
Korskirken, så en orlov vil sikkert
gøre godt.
Vi har haft debatmøde, hvor teaterleder Simon Vagn Jensen fra
Odsherreds Teater, efter at have
deltaget i gudstjenesten, gav et
oplæg med udgangspunkt i
"Gudstjenestens form og indhold".
Det blev en meget god debat, hvor
mange overvejelser og ønsker
kom frem. Et fint oplæg til videre
drøftelse.
Den første af seks koncerter i serien "Kirkelyd" er netop afholdt. De
øvrige vil løbe af stabelen den 1.
torsdag i hver måned frem til slutningen af juli og indgår i Odsherred Kulturfestival 2013. Korskirken er valgt på grund af den særlige, rumlige indretning og materialevalg, som giver en smuk akustik.
Det er snart tid for afholdelse af
Årsmødet (11. marts), og selv om
sneen og frosten har bidt sig fast,
er det dejligt at tænke på, at mildere vinde snart er på vej.
På bestyrelsens vegne
Betty Rathnov
Indkaldelse og dagsorden til valgmenighedens Årsmøde kan læses i
dette kirkeblad, - og der er derudover udsendt regnskab til alle medlemmer sammen med kirkebladet. Vi håber, mange vil møde op og
tage del i drøftelserne om Valgmenighedens udviklingsmuligheder.
2
Indkaldelse til Årsmødet 2013
Mandag, 11. marts kl. 19.30 i Den gamle Friskole
Dagsorden
1.
Valg af ordstyrer og referent
2.
Valg af stemmetællere
3.
Bestyrelsens beretning v/ formanden
Beretning fra udvalgene
4.
Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse
v/ kasserer Jytte Gynther
5.
Valg af bestyrelsesmedlemmer samt en suppleant
På valg er: Erling Christensen, ønsker ikke genvalg
Niels Rasmussen, villig til genvalg
Kirsten Rubæk, villig til genvalg
Suppleant: Ruth Solvang, ønsker ikke genvalg
6.
Valg af statsautoriseret revisor og folkevalgt revisor
RSM plus (statsautoriseret revisor), villig til genvalg
Jens Rubæk (folkevalgt revisor), villig til genvalg
7.
Valg af Kirkegårdsudvalg
På valg er: Grethe Tonsgaard, villig til genvalg
Øvrige medlemmer: Jens Lundgaard, Jens Chr. Larsen,
Niels Rasmussen, Palle Maarbjerg
8.
Udpegning af medlemmer til flg. udvalg:
Mødeudvalg
Julehilsenudvalg
Pr-udvalg
Redaktionsudvalg (kirkeblad og web)
9.
Indkomne forslag: Drøftelse af gudstjenestens form og indhold
10.
Eventuelt
3
PR-udvalgets arbejde
I udvalget har Betty Rathnov, Jacob Antvorskov, Kirsten Rubæk og
Janne Sulkjær blandt andet arbejdet med følgende:
Vi tilrettelagde og afviklede Vandrefestival i august i samarbejde
med Sognekirken i Vallekilde. Vandringen gik igennem Vallekilde
med fortællere undervejs til kæmpehøjene. Der kom ca. 50 interesserede fra nær og fjern. Efter en
vellykket vandring med en tordenskylle, blev der sluttet af i Den
gamle Friskole, hvor der serveredes aftenkaffe m.m., som lokale
forretninger havde sponsoreret.
Det ugentlige Tirsdagstræf i Den
Gamle Friskole fra uge 43 til Påske er blevet en fast del af Valgmenighedens tilbud. Der kommer
en god, varieret flok hver uge,
imellem 15 - 30, og ikke altid de
samme. Det lader til, at alle befinder sig godt i hinandens selskab.
Betty Rathnov og Kirsten Rubæk
er værtinder på skift. A-skiltet ved
Vallekildevej signalerer aktivite-
ten. Der bliver tilbudt meget forskelligt og emnerne tilrettelægges
efter deltagernes forslag.
Tirsdagstræffet omtales i ugen
forud i Det Ny Odsherred og Odsherreds Kysten samt i Nordvestnyt
under Det Sker i Odsherred om
mandagen. Emneoversigt for 2-3
mdr. ligger i Den Gamle Friskole
og sendes ud til de personer, som
er på vores mailliste.
Vi mener fortsat, at det er godt
med iøjnefaldende, ensartede og
dermed genkendelige månedsannoncer, som dækker alle Valgmenighedens åbne tilbud. Annoncerne dækker 1-2 måneder og indrykkes i Det Ny Odsherred og Odsherredskysten. .
Ved indkørslen fra Vallekildevej er
der i sommeren 2012 sat en
smuk natursten med DEN GAMLE
FRISKOLE–VALGMENIGHEDEN, så
alle kan finde os.
På PR-udvalgets vegne
Kirsten Rubæk
Sæsonens sidste tirsdagstræf
5. marts
12. marts
19. marts
26. marts
4
Grundtvig og Kierkegaard for menigmand, Janne
Prisen for frihed og demokrati, Hans-Peter Tams
Jordmoder i Grønland, Hanne Westermann
Sæsonafslutning
Konfirmation, Palmesøndag, 24. marts
Følgende bliver konfirmeret
Mathias Munch Thomassen, Hørve
Ida Margrethe Råskov Madsen; Hørve
Liva Susic Dongsgaard, Hørve
Nikolaj Aronsson, Hørve
Andreas Grathwohl, Hørve
Dikte Eshricht Jensen, Føllenslev
Nicolai Lund Madsen, Hørve
Oliver Broberg Friis Petersen, Hørve
Oliver Nymann Storgaard, Hørve
Sofie Maria Thorning Jensen, Hørve
Marcus Ploumark Bendixen, Hørve
William Madum, Hørve
Magnus Bauer, Hørve
Xenia Schieltved Breeel, Snertinge
Emma Elm Grobb, Føllenslev
Stort tillykke til dem alle!
Konfirmanderne foran Grundtvig i Vartov
Fra vores tur til København 1. og 2. februar i år
5
Gudstjenester
3. marts
10. marts
17. marts
24. marts
28. marts
29. marts
31. marts
1. april
7. april
14. april
21. april
28. april
5. maj
9. maj
12. maj
19. maj
20. maj
26. maj
2. juni
9. juni
16. juni
kl. 10
kl. 10
kl. 10
kl. 10
kl. 19
kl. 10
kl. 10
INGEN
INGEN
kl. 14
kl. 10
kl. 10
kl. 10.30
kl. 10
INGEN
kl. 10
INGEN
INGEN
kl. 10
INGEN
kl. 11
Palmesøndag, Konfirmation
Skærtorsdag
Langfredag (Kirkekaffe)
Påskedag
Anna Monrad (Kirkekaffe)
Axel Bording
Anna Monrad
Morgensang før udflugt til Nyvang
Kristi Himmelfartsdag , Anna Monrad
Pinsedag, Axel Bording (Kirkekaffe)
(Gudstjeneste på Esterhøj kl. 11)
(Årsmøde i København)
Børnegudstjeneste m. sommerfest
Vikar under præstens (Jannes) orlov
Under min orlov fra den 1. april - 26. maj 2013 er det valgmenighedspræsten i Ubberup, Anna Monrad (tlf. 5950 7008) I skal henvende jer
til, hvis I får brug for en præst udover de annoncerede gudstjenester.
Som I kan se af listen ovenover vil Anna stå for 3 af gudstjenesterne i
perioden, mens hjælpepræst i Stevns Valgmenighed, Axel Bording , tager 2 andre gudstjenester. Stor tak til dem for hjælpen!
- Janne
6
Kalenderen, - til opslagstavlen
Lørdag, 2. marts kl. 9.30 - 16: Reality i virkeligheden. På Højskolen
Torsdag, 7. marts kl. 19.30: Kirkelyd v/ TR Kirstein
Mandag, 11. marts kl. 19.30: Valgmenighedens årsmøde
Torsdag, 4. april kl. 19.30: Kirkelyd v/ Jørgen Teller
Tirsdag, 9. april kl. 15: Sangeftermiddag
Torsdag, 2. maj kl. 19.30: Kirkelyd v/ Maiken Bauer
Søndag, 5. maj kl. 10.30: Tur til Nyvang (besættelsesarrangement)
Lørdag - søndag, 8.-9. juni: Årsmøde i København
Torsdag, 6. juni kl. 19.30: Kirkelyd v/ Marinos Koutsomichalis (GR)
Søndag, 16. juni kl. 12: Sommerfest i præstehaven (efter gudstj. kl. 11)
Årsmøde i København
Lørdag og søndag, 8. - 9. juni indbyder Københavns Valgmenighed og
Vartov Valgmenighed til årsmøde i Foreningen af Grundtvigske Valg– og
Frimenigheder. På programmet er bl.a. to foredrag: ”Hvad er et kristeligt
fællesskab i dag?” v/ Holger Jepsen, tidl. biskop, mens lektor Hans Hauge vil tale om, hvad et folkeligt fællesskab er i dag - eller ”Samfundet”.
Lørdag aften taler forfatter Jens Smærup Sørensen om salmer i Vartov
Kirke. Søndag er der gudstjeneste i Immanuelskirken.
Hele programmet, der også indbefatter generalforsamling, kan læses i
foreningens årsskrift, der udkommer til påske, - og kan hentes i kirken.
Vallekilde Valgmenighed betaler for sine egne medlemmer. Dog ikke for
transporten.
7
Praktiske oplysninger
Kirkebil
Ring til Asnæs Taxa på tlf. 5965 2710,
senest kl. 16 dagen før…
Ansatte og bestyrelse
Kirkesanger:
Inge Jespersen, tlf. 5926 9186
Graver:
Leanne Christiansen, tlf. 5965 6556
(mobiltlf.: 2168 1208)
Gravermedhj.:
Dorte Larsen
Organist:
Karen Højland, tlf. 3217 0048
Kasserer:
Jytte Gynther, tlf. 5965 6683
Kirkeværge:
Jens Lundgaard, tlf. 5965 6790
Formand:
Erling Christensen, tlf. 5965 2954
Præst:
Janne Sulkjær, tlf. 5965 6580
Mail
[email protected]
Hjemmeside
www.vallekilde-valgmenighed.dk
Redaktionsudvalg
Ulla Margrethe Hansen, Kirsten Thøgersen Schou og Janne Sulkjær
(Ansvarshavende redaktør)
Forsidefoto af kirkens glasmosaik:
Freddy Sebastian
Træsnit:
Sven Havsteen-Mikkelsen
Tryk: Sejer´s Bogtryk, tlf. 5965 6888
Ekspedition:
Jytte Gynther, tlf. 5965 6683
Udgivet af Vallekilde Valgmenighed
Gudstjenesten, hvis tjeneste? - Fortsat debat
Som I kan læse andre steder i
bladet, holdt vi den 3. februar debatdag om gudstjenestens form,
indhold og formål. Simon Vagn
Jensen fra Odsherred Teater kom
med et godt oplæg, - og efterfølgende drøftede vi bl.a. muligheden for at gøre gudstjenesten mere forståelig og vedkommende for
flere. Emner, der blev vendt:
Kirkens indretning, herunder prædikestolens placering. - Kan den
erstattes af et ”nodestativ”, der
8
flyttes tættere på menigheden?
Løse stole til erstatning af kirkebænke. Kaffe i kirken, ved borde.
Måske sidde mere samlet, indenfor søjlerne i midten. Forenkling af
tekster, ritualer og gudstjenestegangen. Ind imellem en gudstjeneste med indføring i forløbet. Oversigt over gudstjenestens forløb
(på skrift), så alle kan følge med.
Åbenhed og imødekommenhed
før og efter gudstjenesten, - også
overfor nye kirkegængere. Andre
musikgenrer, andre musikinstru-
menter, f.eks. variation mellem elklaver og orgel. De, der har lyst,
kan synge stående. Bibelslamming en gang imellem. Forslag om
at kunne bede med på nogle af
bønnerne. Samtale om prædiken
under efterfølgende kirkekaffe.
Bestyrelse og præst har efterfølgende besluttet at lægge drøftelserne frem på det kommende Årsmøde den 11. marts. Så kom og
vær med i debatten om eventuelle
ændringer i gudstjenestens form
og i kirkerummets indretning.
Skærtorsdag
Du ånder i en verden af svigt og
kaviar… Sådan lyder de første linjer af ét af Simon Grotrians billedrige digte, - linjer, der godt kunne
stå som overskrift til beretningen
om det sidste aftenmåltid, Jesus
holdt med sine disciple, sådan
som vi hører om det i det nye testamente. Og Grotrian selv omtaler da også et par vers senere i
digtet netop det måltid, - eller:
Han taler om den vin og det brød,
der på Guds ord - eller som Guds
ord - går alterbordet rundt, - og
som bliver lagt i munden på os:
Den vin, Vorherre skænker, er solen i sin skål… Det brød, Vorherre
ælter, skal spredes som en fugl…
Ja, vinen gløder i maven og krummerne, der falder fra bordet efter
os, når vi har spist, samles op af
fuglene, der også kan blive mætte
og synge om livet. Kristus, Gudsordet brænder i os og spredes, - også ved os: Du får målet fuldt af
lutter mælen, - skriver digteren...
Men denne skærtorsdag aften i
Jerusalem er der endnu ikke så
meget at råbe hurra for. Nok sidder Jesus og vennerne og spiser
god mad, men atmosfæren er
spændt til bristepunktet: Du ånder
i verden af svigt og kaviar…
Måske er det også noget, vi alle
erfarer, til tider, - at blive sviget/
føle sig svigtet/selv at svigte, selv
om vi tilsyneladende - på overfladen lever et harmonisk liv med
mad og velstand nok?
Godt, at Jesus ikke svigtede! - At
han stod fast på at ville dele alt
med os. Og i nadveren får vi del i
ham, - hans liv og død, og hans
opstandelse. Det skal vi høre mere om påskedag, - hvordan svigt,
forfærdelse og sorg, vendes til
glæde og forventning: Dén vin,
Vorherre skænker, er solen i sin
skål, og ingen kunne sende den
tilbage, vi drejer om hans ansigt
med kærlighedens bål, lad altid
livet være sommerdage.
- Janne
9
Kirkelyd
Som optakt til Odsherred Kulturfestival, der afholdes i ugen fra den
27. juli til den 3. august, lægger
Korskirken hus til en række koncerter den første torsdag i måneden under fællesbetegnelsen
”KIRKELYD”.
Vi har allerede haft den første,
hvor Thomas Burø fra Vallekilde
Højskole holdt ”Koncert for græshoppe, strømskab og drone”, - et
lydbillede fra Odsherred, kombineret med elektronisk musik. En rigtig spændende koncert!
Næste koncert bliver den 7. marts
kl. 19.30, hvor komponist og lydkunstner T.R. Kirstein spiller ”LYSPUNKTER I HVIDT / PARALELLISMER”, som er skrevet særligt
til rækken af Kirkelydsopførelser.
Hans værk betjener sig af lyd, lys
og tekst, - og det er en ufravigelig
betingelse for at kunne opleve
koncerten, at publikum medbringer en bog til at læse i under koncerten. Tablets, Ipads, aviser, ugeblade og magasiner bliver ikke
accepteret… Læs mere om koncerterne på vores hjemmeside.
Forårstur til Andelslandsbyen Nyvang
Søndag den 5. maj kan man opleve livet under besættelsen i Andelslandsbyen Nyvang i Holbæk.
Vi mødes i Korskirken kl. 10.30
og starter med en historie og et
par sange. Derefter kører vi i private biler til Nyvang.
I Andelslandsbyen kan man se
tyske soldater ankommer i tidstypiske køretøjer. Overalt, der hvor
folk bor og hos de små håndværkere, vil man opleve den særlige
duft af tørvene, der brænder i kakkelovne og komfurer.
Ved ankomsten udstyres vi med
smør-, sukker- og kaffemærker,
der er strengt nødvendige, for at
købe smørrebrød, wienerbrød eller
en tår kaffe. Og skulle man mangle, så må man opsøge sortbørshandleren og tiltuske sig yderligere rationeringsmærker. Det er dog
muligt at medbringe madpakke
fra nutiden...
Vi vil kører i vogn forspændt med
hest og på vejen til Madam Blå,
hvor vi mødes kl. 14, må man se
sig for, for gaderne befærdes af
køretøjer med gasgeneratorer.
10
Pris 125 pr person inkl. entre, kaffe og hestevogn. Tilmelding senest 20. april pr. mail til: [email protected] / tlf.: 48221761
Omtale af andre arrangementer
Reality i virkeligheden
Sangeftermiddag
Lørdag den 2. marts kl. 9.30-16
inviterer valgmenigheden og højskolen til generationsdebat, hvor
vi stiller skarpt på ‘Vind eller forsvind’- fjernsyn. Sammen finder vi
ud af, om reality TV påvirker os
eller mere er et spejl på samtiden.
Tirsdag den 9. april kl.15 har alle
mulighed for at få rørt stemmebåndene, når Kirsten Schou, Birte
Brejner og Inge Jespersen indbyder til sangeftermiddag.
Oplæg af: Tidl. elev på Vallekilde
Høsjkole, nu journaliststuderende,
Louise Uberg, der har medvirket i
TV-programmet ”Dagens Mand”.
Forstander Torben Smidt Hansen,
der har en fortid som chef for ungdomsredaktionen i DR, vil fortælle
om målgruppen for reality TV. Tallene vil sikkert overraske mange
deltagere.
Kronikredaktør ved Politiken, Christoffer Emil Bruun har lavet både
TV og radio til unge og skrev for
nylig i Politiken om en generation,
der er vokset op i et spejlkabinet
og leger med deres identitet på
scenen i en kamp om rampelyset.
Filosof, musiker, lydkunstner og
højskolelærer Thomas Burø giver
sit eget helt personlige bud på om
”vind eller forsvind” - TV er et spejl
eller en rollemodel.
For kaffe og frokost betales 60 kr.
Kirkekaffe
Efter gudstjenesten Langfredag,
den 29. marts, er der kirkekaffe i
præsteboligen. Søndag den 14.
april og søndag den 19. maj
(pinsedag) serverer mødeudvalget
kirkekaffe i Den gamle Friskole
efter gudstjenesten kl. hhv. 14 og
kl. 10 (se gudstjenestelisten).
Sommerfest
Søndag den 16. juni holder vi
sommerfest for børn og voksne i
præstens have. Vi begynder dagen kl. 11 med gudstjeneste i børnehøjde og fortsætter med frokost
i det grønne. Efter maden leger og
hygger vi os sammen. Medbring
en ret til det fælles bord. Drikke
kan købes; valgmenigheden giver
kaffen, og der er is til børnene.
Vuggeviser og æteriske sange
Lørdag den 27. juli om aftenen
byder vi på nyskrevne sange om
evigheden og på vuggeviser for
voksne. Meget mere herom i næste kirkeblad.
11
B
Afs:
Jytte Gynther
Kirkestien 4
4534 Hørve
Kirkestafetten, - gudstjenesten
”Gudstjeneste - hvis tjeneste?”
Søndag den 3. februar havde vi
åbent debatmøde om gudstjenestens form, indhold og formål. Jeg har efterfølgende gjort
mig mange tanker.
Jeg må præsentere mig kort:
kvinde, 68 år. Enke efter 46
års ægteskab, de sidste 19
måneder med min mands alvorlige sygdom, som vi hele tiden kendte slutningen på. Dette sagt, fordi det selvfølgelig
præger mine forventninger til
gudstjenesten.
Og hvad er det så, gudstjenesten giver mig: Et forsøg på at
forklare det uforklarlige, et pusterum fra hverdagens trakasserier, en påmindelse om, at
livet er skønt, og vi skal gøre
ordentlig brug af det. Her kommer formen til hjælp. Musikken, salmerne, ritualerne, der
er kendte og hjælper til, så jeg
kan slippe mig selv, tømme
tankerne og tage imod.
For mig er tekster og udlægning, tolkningen, det absolut
centrale. Allerbedst, når man
provokeres og får åbnet for
spørgsmål, tvivl og tanker.
I moderne kommunikation taler
man om målgrupper: Hvem
henvender man sig til? Og hvordan? Kirkens målgruppe er jo
ubegrænset - 0 til 100+. Utroligt, at kirken har kunnet klare
sig så længe. I fest og sorg, ved
liv og død.
Og når jeg sidder der på for
sjældne søndage, kan jeg få en
god fornemmelse af at være et
led i generationers kæde. Det
er trygt.
Benned Hansen