Alliance+ expands on Fyn by acquiring Bidstrup

PRESSEMEDDELELSE
23. marts 2012
ALLIANCE+ fortsætter ekspansionen med opkøb i Odense
Med opkøbet af Bidstrup-Jensen A/S på Fyn konsoliderer ALLIANCE+ sin
position som Danmarks 3. største rengøringskoncern, og tager hermed endnu
et planlagt skridt på vejen mod opfyldelse af strategien om større vækst vest
for Storebælt.
Det Polaris-ejede ALLIANCE+ fortsætter nu gennemførelsen af den planlagte ekspansion i
Danmark. ALLIANCE+ har i forvejen kontor på Fyn, men med opkøbet af Bidstrup-Jensen
sættes der fart på realiseringen af visionen om at øge tilstedeværelsen i Danmark vest for
Storebælt.
ALLIANCE+ er den eneste af de store aktører på det danske marked, der udelukkende
specialiserer sig i at levere professionelle rengøringsløsninger til offentlige og private
virksomheder.
”Bidstrup-Jensen er en solid og velrenommeret virksomhed, der er bygget på godt håndværk
og ordentlighed. Den er dygtigt drevet af Claes Bidstrup og hans team, og det er en
virksomhed, som passer 100 % til vores service-set-up på Fyn”, siger Henrik Nordenlund,
Adm. direktør for ALLIANCE+.
”Vi har det seneste år brugt mange kræfter på at etablere en solid vækstplatform. Senest har
virksomheden udviklet og gennemført træningsprogrammer for samtlige ledere og
rengøringsassistenter til gavn for såvel medarbejdere som kunder. Derfor er vi nu helt klar til
at accelerere vores vækst både organisk og via køb af egnede virksomheder, der passer til
vores platform,” siger Henrik Nordenlund.
”Jeg er glad for, at det er ALLIANCE+, der overtager Bidstrup-Jensen”, udtaler Claes Bidstrup,
Direktør for Bidstrup-Jensen. ”Jeg anser ALLIANCE+ for at være den landsdækkende
rengøringskoncern, der bedst er i stand til at videreføre og videreudvikle Bidstrup-Jensen til
gavn for vores dygtige medarbejdere. Overtagelsen vil styrke vore i forvejen stærke
kundeforhold og give os bedre muligheder for at udvide vores servicetilbud”, slutter Claes
Bidstrup.
Med købet af Bidstrup-Jensen har ALLIANCE+ en årlig omsætning på mere end ½ mia. og
overtager knap 100 medarbejdere på Fyn. Samtidig starter ALLIANCE+ rengøring op i
Kerteminde Kommune og hos Nordea på Fyn. Hermed konsoliderer ALLIANCE+ sig som en stor
og stærk spiller på Fyn.
”Det er vores klare mål at øge virksomheden i Odense markant de kommende år. Dermed
kommer ALLIANCE+ til at bidrage positivt til jobskabelsen på Fyn. Vi skaber gode vedvarende
job via vores kultur og vores værdisæt, som understøtter det enkelte individ til fordel for både
Produktionsvej 8-10 / 2600 Glostrup
Telefon 7020 7011 / Fax 7020 7012
www.allianceplus.dk
PRESSEMEDDELELSE
medarbejdere, virksomheden og vores kunder. Det er nøglen i vores forretningsmodel, at vi er
stolte af vores håndværk, og vi holder det vi lover,” siger Henrik Nordenlund.
ALLIANCE+ beskæftiger efter købet knap 1.700 medarbejdere og har en god position i
Danmark med kontorer i Glostrup, Århus, Kalundborg, Ålborg, Hedensted og Odense.
Samtidig med opkøbet flytter ALLIANCE+ i Odense til nye og større lokaler på Unsbjergvej 4 i
Odense.
Det er mellem parterne aftalt ikke at oplyse købsprisen.
Yderligere oplysninger:
ALLIANCE+ Adm. direktør Henrik Nordenlund, tlf. 7020 7011, mob. 6040 3340
Om Polaris Private Equity
Polaris Private Equity er en dansk kapitalfond, som investerer i veletablerede mindre og mellemstore virksomheder i Danmark og
Sverige. Polaris er blevet tildelt en række priser – senest Årets kapitalfond 2010 af DVCA og Fundraising of the year ved SVCA
Awards 2010. Polaris’ investeringsfokus er virksomheder med et godt udviklingspotentiale og en omsætning på typisk DKK 2001.500 mio. Polaris har til dato investeret i 25 virksomheder, hvoraf 12 er solgt igen med godt resultat. Hertil kommer mere end 40
tillægsinvesteringer til porteføljevirksomhederne.
www.polarisequity.dk
Side 2 af 2