Læs formandens referat her

Hallandsåsen med Team Rynkeby
Søndag den 6 juni 2010
Team Rynkeby som træner intenst til deres cykeltur til Paris skulle på træningstur til Hallandsåsen,
Dragør Motions Cykel Klub var så heldige at vi fik lavet en aftale om at vi kunne deltage på
sidelinien.
Team Rynkeby havde 2 med fra Roskilde Cykel Motion som havde været mange gange på
Hallandsåsen de viste os rundt så vi fik prøvet lidt af hvert.
Vi var 7 fra DMCK som mødtes kl. 06 læssede cykler og kørte til HH-Ferries i Helsingør hvor vi
skulle mødes med Team Rynkeby Københavner holdet og holdet fra Vordingborg, de var over 60
fremmødte så det var ikke andet end gule cykler og trøjer. Vi tog færgen kl. 7.40, endagsbillet
koster 320 på nettet. Så var der fælleskørsel til Hallandsåsen, fra Helsingborg kørte vi nordpå af
E20 til toppen af Hallandsåsen (afkørsel 38) hvor vi parkerede på en stor
benzintank/parkeringsplads, det tog ca. en time at køre hertil.
Inden vi startede var der lidt information om turen og der skulle tages gruppebilleder det gik der
lang tid med, nå endelig kom vi af sted. Vi cyklede ud til en testbakke som vi kørte ned af jeg blev
allerede her overrasket den var lang og stejl ja et helt lille bjerg, i bunden blev vi alle samlet 70
ryttere, nu skulle vi køre op for at de kunne dele os op i 3 grupper efter en hård tur op fandt alle selv
hurtigt ud af hvilke gruppe de hørte til, den langsomste gruppe blev dog størst. Vi fra DMCK fik 1 i
den første 1 i den 3 vi andre 5 valgte den midterste gruppe og det viste sig at være godt til mig.
Her følger en kort beskrivelse af stigningerne / mulighederne
på Hallandsåsen.
1. Udskilningsbakken eller Tjuvhultbakken. Vi kører i samlet
flok til Hasslöv. Når alle er klar, vender vi cyklerne og kører
op ad den bakke, vi netop er kørt nedad. På toppen deler vi
os i passende hold.
2. Hundebakken. Vi kører ned til Hasslöv igen, vender
cyklen og kører endnu en gang op ad, men efter ca. 400 m.
kommer der en vej til venstre efter Björkered. Det er starten
på Hundebakken. Først går det lidt ned ad bakke, men så..
3. Kattebakken. Her køre man for 3. gang ned til Hasslöv. Vi drejer til højre og kører ca. en
kilometer østpå. Pludselig i et sving står der Rollstorp på et skilt. Der starter Kattebakken. Den har
fået sit navn, fordi den ligger ved siden af Hundebakken, og så ender den i en grusvej. Efter toppen
kører vi ca. 1½ km på grus, men det er ikke dansk flintesten, men svensk granit. Så der er ingen her
punkterer man nok ikke.
4. Lyabakken. Vi triller ud til landevejen og ned til Östra Karup. Hold lidt i bremsen så vi ikke suser
forbi skiltet mod Lya. Oppe i skoven drejer vi til højre efter Mäshult. Ved caféen holder vi til
venstre.
5. Bjørn Borg bakken. Til ære for de mange turister tager vi et smut ned forbi havnen. Vi holder til
højre og kommer op forbi tennisbanerne. Der er brosten, så man kan lege det er Ronde van
Vlanderen og Kapelmuur.
6. Smårydsbakken. Så bliver det alvor igen. Den ligger i udkanten af Båstad. Der står bare et ganske
lille gadeskilt. Husk at skifte gear. Den stiger ca. 15 %., men den er ikke så lang.
7. Muur de Båstad. Stavningen er korrekt. Vi læner os igen op ad et af verdens bedste cykelløb. De
indfødte kalder den for Erikstorpvägen, men vi ved nok hvad den hedder.
På det stejleste stykke runder den 20 %, så følelsen af ”mur” er ganske tydelig. Husk at skifte gear
inden du drejer ind på stigningen.
8. Côte de Chabert. Opkaldt efter Leif, som fandt den i 2001. De lokale kalder den Perhögsgatan.
Den starter ved hovedgaden i Båstad og bliver senere til Tarravägen. Den er næsten 2 km og stiger
11 % i snit den første km.
9. Axeltorp. Efter Cote de Chabert kører vi til venstre ned mod Båstad. I T-krydset for enden drejer
vi il højre. Efter ca. 1½ km. kommer vejviseren til venstre til Axeltorp. Vi krydser jernbanen, og det
går opad, men ikke alvorligt.
10. Sinarp. Vi holder til højre 3 gange og er igen ude på landevejen. Vi ruller ned mod Båstad, men
så kommer vejen til Sinarp til venstre. Den tager vi. Den er ikke så stejl.
11. Bakvägen i Grevie. Efter vi har kørt over ”højsletten” kommer vi ned til Grevie. Bakvägen
ligger og gemmer sig, men den er der.
12. Cafébakken. Så triller vi ned den samme vej vi kom op. Helt ned til Båstad og ad hovedgaden
østpå. I udkanten af byen står et skilt ”Café Utsikten”. Caféen lever op til sit navn. Og kaffen er god
og kagen ligeså.
Efter caféen drejer vi til højre op ad bakken. Den er lidt stejl, hvis man lige har mæsket sig i kage.
Men vi kører videre mod venstre og når op til Lya. Og kører lige over krydset og de sidste 5-6 km
ad en lille øde vej til landevejen og rastepladsen. Og madpakken og kage.
Vi holder ingen frokostpause, men har lidt banan og energibar i lommen. Man kan få vand ved ppladserne i Båstad, f.eks. ved kirken og på benzintanken i hovedgaden.
Der er toiletter ved cafeteriet, hvor vi parkerer bilerne, men der er ikke omklædningsrum og bruser.
Desværre.
Det er bedst, hvis både rytter og cykel er i form. En kompaktkrans med gear 33 foran og 25 bagpå
kan anbefales, men 39-28 gir næsten samme gearing. Eddy Merckx ville nok have kørt op i 42-21.
Endelig vil jeg lige bemærke, at svenskerne altså har en bedre trafikkultur end danskerne. De viser
hensyn. Man vil opleve bilister, som trækker ind til siden eller sågar holder helt stille, mens vi kører
forbi! Giv dem lige et vink. Man får det meget bedre indeni.
Min oplevelse af turen til Hallandsåsen:
Jeg havde på forhånd fået at vide at det var helvedes hårdt terræn, det troede jeg ikke helt på, det
kunne vil ikke sammenlignes med en tur til Spanien, Mallorca, Frankrig eller Italien, det viste sig
også det kan det heller ikke, for aldrig har jeg så mangen gange på en dag overvejet at stå af cyklen
og trække op, der var da også mange fra Team Rynkeby som valgte at holde en lille pause på
bakkerne. Desværre havde vi 5 punkteringer på turen, jeg tror at det skyldes at mange fra Team
Rynkeby køre på nogle billige dæk som sad på cyklen da de fik dem leveret. Punkteringerne og
andre defekter gjorde at der var mange små irriterende pauser så det er altid en god ting, at have
udstyret i orden.
På trods af nogle helvedes bakker er det ikke sidste gang jeg har været på Hallandsåsen.
Tak til Johnny og Team Rynkeby
Claus Brixmark
DMCK