Afgangsprojekt i Specialpædagogik
Fra projektbeskrivelse til virkelighed SPECIALTILBUDDET NYSTED ET SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER ”Afgangsprojekt i Specialpædagogik” Skrevet af Michael Kørup Jensen - Studienummer: 136474 og Ann Askgren Nielsen - Studienummer: 136443 Vejleder: Censor: Dato for aflevering: Dato for eksamen: Susan Nielsen Eilif Tommy Johansen 24.nov.2011 2.dec.2011 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 Standardtitelblad til opgaver på diplomuddannelserne i UC-Sjælland Navn: Michael Kørup Jensen - 136474 Ann Askgren Nielsen - 136443 Uddannelse: Specialpædagogik Modultitel: Afgangsprojekt i Specialpædagogik Titel på opgaven: ”Fra projektbeskrivelse til virkelighed” Vejleder: Susan Nielsen Antal sider/anslag: Forside til opgaven – 2 sider indholdsfortegnelse – 32 sider opgaven – 2 sider Litteraturliste – 1 side bilagsoversigt = totale sider 38 sider Afleveringsdato: 24.november 2011 Side 2 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 Indholdsfortegnelse FORORD ..................................................................................................................................................................... 5 INDLEDNING ............................................................................................................................................................. 6 PROBLEMFORMULERING .................................................................................................................................... 8 METODE ..................................................................................................................................................................... 8 EMPIRI / FRONESIS / PRAKSISVIDEN ............................................................................................................................ 8 1. del – Tekstanalyse .............................................................................................................................................. 8 2. del – Empirisk Undersøgelsesmetode ................................................................................................................ 8 3. del – Analyse af vores empiriske materiale ....................................................................................................... 9 TEORI / EPISTEME – SOFIA / FORSKNINGSVIDEN ......................................................................................................... 9 System teori: ........................................................................................................................................................................ 9 Borgerperspektiv ................................................................................................................................................... 9 Autismebegrebet .................................................................................................................................................................. 9 Handicapsyn ........................................................................................................................................................................ 9 Pædagogperspektiv ................................................................................................................................................ 9 Læringsprocesser ............................................................................................................................................................... 10 Læringsprocesser i praksis ................................................................................................................................................. 10 Pædagogen i Specialtilbuddet ............................................................................................................................................ 10 Institutionsperspektiv ........................................................................................................................................... 10 Edgar H. Schein ................................................................................................................................................................. 10 Pierre Bourdieu .................................................................................................................................................................. 10 Harmoni- og konfliktmodellen .......................................................................................................................................... 10 EMPIRI ...................................................................................................................................................................... 10 1. DEL – TEKSTANALYSE ........................................................................................................................................... 11 Specialtilbuddet Nysted – projektbeskrivelse....................................................................................................... 11 2. DEL – EMPIRISK UNDERSØGELSESMETODE ............................................................................................................ 12 Spørgeskemaundersøgelse ................................................................................................................................... 12 3. DEL – ANALYSE AF VORES EMPIRISKE MATERIALE ................................................................................................ 15 TEORI ........................................................................................................................................................................ 16 System teori ......................................................................................................................................................... 17 Autopoiese ......................................................................................................................................................................... 17 Kybernetik ......................................................................................................................................................................... 18 Konstruktivisme................................................................................................................................................................. 18 Socialkonstruktionismen .................................................................................................................................................... 18 BORGERPERSPEKTIVET.............................................................................................................................................. 18 Autisme ................................................................................................................................................................ 19 Side 3 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 Handicapsyn ........................................................................................................................................................ 21 Den biologiske handicapforståelse..................................................................................................................................... 21 Den funktionalistiske handicapforståelse ........................................................................................................................... 22 Den humanistiske-eksistentielle handicapforståelse .......................................................................................................... 22 Den kulturelle handicapforståelse ...................................................................................................................................... 22 Den dialektiske handicapforståelse .................................................................................................................................... 22 PÆDAGOGPERSPEKTIVET........................................................................................................................................... 23 Læringsprocesser................................................................................................................................................. 23 Læringsprocesser i praksis .................................................................................................................................. 23 Pædagogen i Specialtilbuddet ............................................................................................................................. 24 INSTITUTIONSPERSPEKTIVET ..................................................................................................................................... 24 Edgar H. Scheins kulturanalysemodel ............................................................................................................................... 25 Pierre Bourdieu, fransk sociolog........................................................................................................................................ 26 Harmonimodellen og konfliktmodellen ............................................................................................................................. 28 ANALYSE OG DISKUSSION ................................................................................................................................. 28 BORGERPERSPEKTIVET.............................................................................................................................................. 29 PÆDAGOGPERSPEKTIVET........................................................................................................................................... 31 INSTITUTIONSPERSPEKTIVET ..................................................................................................................................... 32 KONKLUSION ......................................................................................................................................................... 34 PERSPEKTIVERING .............................................................................................................................................. 36 EPILOG ..................................................................................................................................................................... 36 LITTERATURLISTE............................................................................................................................................... 37 BILAG 1-5 ................................................................................................................................................................. 39 Side 4 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 Forord Vi – Michael og Ann – arbejder til daglig i Den Sociale Virksomhed Guldborgsund1, hvor vi henholdsvis arbejder i Specialtilbuddet Nysted2 og Projekt NORMA3. Vi har aldrig arbejdet sammen, men vidst hvem hinanden var i virksomheden. Vi opdagede meget hurtigt i diplomforløbet, at vi matchede hinanden – fagligt. Vi har i hele forløbet arbejdet sammen, skrevet opgaverne, været hinandens undervisere og sparringspartnere – et samarbejde af høj faglig kvalitet. Nu begynder vi at kunne se afslutningen på dette frugtbare samarbejde – afgangsprojektet. Inden vi helt fordyber os i vores afgangsprojekt, vil vi kort beskrive vores diplomforløb. De små landsbyer, i det gamle Grækenland (Antikken), sendte observatører – ”theoros” – til det årlige hellige festspil på Olympos. Observatørenes opgave var at komme tilbage til landsbyen med beretninger – ”teorier” – om hvad landsbyens beboere kunne forvente sig af det kommende år. Beretningerne var brugbare, indtil nye observatører blev sendt af sted og kom tilbage fra det årlige festspil med nye syn og sagn. Vi betragter os selv, som disse observatører, der har bevæget os til ”Specialpædagogikkens bjerg”, for at højne vores egen faglighed og for derefter at vende tilbage til vores kolleger og berette om specialpædagogikken af i dag. For at nå dette bjerg, har vi været på vandring igennem en del ”lande” for at høre om de beretninger/ teorier, der gør sig gældende på det specialpædagogiske felt. Vi startede vores vandring i august 2009, hvor vores første færd gik til ”Videnskabsteoriernes land”, hvor vi bl.a. stiftede bekendtskab med store tænkere/ teoretikere, så som filosoffen Aristoteles og sociologen Pierre Bourdieu. Herefter bevægede vi os ind i ”De specifikke og gennemgribende udviklingsforstyrrelsers land”, hvor bl.a. Lorna Wings triade blev italesat. August 2010 gik vandringen til ”Samfundets land”, her satte New Public Management og Katrine Hjorts – ”pædagogen i krydspres”, sine spor i vores bevidsthed. Næste land der skulle besøges var ”Supervision og vejledningens land”, system teori og Gregory Bates bliver en del af bekendtskabet. August 2011 stifter vi bl.a. bekendtskab med Aaron Antonovskys salotugenetiske synsvinkel på individet i ”Individets land”. Nu står vi ved foden af Specialpædagogikkens bjerg og skal til at starte vores opstigning. Vi vil nu invitere læseren med på vores vandring op af Specialpædagogikkens bjerg. Den Sociale Virksomhed Guldborgsund hører under fagområdet Social og Sundhed, som er en del af området Social og Arbejdsmarked under Guldborgsund Kommune. 2 Se Bilag1. 3 Er et projekt udarbejdet af Jobcentret Guldborgsund; borgere der er visiteret til projektet er kontanthjælpsmodtagere, matchgr. 2 og 3 Side 5 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 Indledning Den vandring vi nu vil bevæge os ud på, starter her – med vores indledning, hvor vi lægger ud med et tilbageblik til 1980’erne. I 1980’erne introduceres New Public Management – en ny offentlig ledelsesform – i Danmark. Denne nye ledelsesform implementeres i de offentlige institutioner dvs., at institutionerne nu overgår til ”selvejende” institutioner med bl.a. virksomhedsplaner, kontraktstyringer, kvalitetskontrol, effektivitet etc. Med begrebet effektivitet i tankerne, kan vi få sammenlægningerne/ fusionerne indenfor vores socialpædagogiske område til at hænge sammen; disse sammenlægninger kommer vi ind på senere i indledningen. Vores socialpædagogiske område og synet på det handicappede menneske har ændret sig markant igennem historien, og denne historie kunne også være rigtig spændende at fordybe sig i, men vores første nedslag i historien bliver året 1993. I 1993 udstikker FN – De Forenede Nationer – en række regler, som omhandler lige muligheder for handicappede. Danmark underskriver disse regler i 1994 og forpligter sig hermed til at overholde dem. FN's Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede. Her hedder det: Betegnelsen handicap betyder tab eller begrænsning af mulighederne for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Den beskriver relationen mellem et menneske med funktionsnedsættelse og dets omgivelser. Formålet med denne betegnelse er at sætte fokus på mangler ved omgivelserne og mangler ved de i samfundet iværksatte aktiviteter, som for eksempel information, kommunikation og uddannelse, der forhindrer mennesker med funktionsnedsættelse i at deltage på lige vilkår med andre. http://www.dch.dk/publ/grundprincipper/clean.html#mozTocId345985 Fra regler på globalt plan for borgere med handicap – vil vi nu lade vores blik falde på det lokale – Danmark og § ‘erne her i landet, som har betydning for borgere med handicap. Her i Danmark beskrev den tidligere ”Bistandslov”, hvilke ydelser borgere med handicap kunne tilbydes. Men d.1.juli 1998 blev Bistandsloven erstattet med ”Lov om social service”, hvor borgere med handicap nu er beskrevet, som mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. De ydelser som borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne – i daglige tale udviklingshæmmede, som er et ønske fra de udviklingshæmmede selv iflg. de Udviklingshæmmedes LandsForbund’s formand Lisbeth Jensen – kan tilbydes ift. vores socialpædagogiske regi, beskrives i dag i § 104 af Lov om social service. ”§ 104. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene.” https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=126342#K15 Side 6 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 Disse aktivitets- og samværstilbud blev før 2003 ydet i mange små institutioner rundt om på Falster. Institutionerne fusionerede nu med beskæftigelsesområdet (§ 103) og Den sociale Virksomhed Falster så dagens lys. Aktivitets- og samværstilbudene blev samlet på én matrikel – Københavnsvej i Nykøbing Falster. Tilbuddet har igennem årene oprettet grupper, som har forsøgt at tilgodese den enkelte borger og ladet borgeren indgå i det fælleskab, som matchede dem. Men sammenlægningernes tid er endnu ikke overstået – i januar 2007 så storkommunerne dagens lys, dvs. mange små kommuner på Falster og Lolland blev sammenlagt til Guldborgsund Kommune. Denne sammenlægning får endnu en gang betydning for vores socialpædagogiske område; Den Sociale Virksomhed Falster og Den Sociale Virksomhed Saxenhøj sammenlægges til Den Sociale Virksomhed Guldborgsund (DSVG). En af Den Sociale Virksomhed Guldborgsunds kerneydelser er som sagt, at tilbyde et aktivitets- og samværstilbud til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Borgerne er visiteret via kommunen og kommunen yder økonomisk tilskud afhængig af funktionsevnens karakter og sværhedsgrad hos den enkelte borger. En gruppe af borgerne på Københavnsvej har over tid segregeret sig selv, dvs. at de har udskilt sig fysisk og psykisk fra de øvrige borgere, og de bar tydeligt præg af, at de ikke profiterede af dette tilbud. Denne problematik blev taget seriøst af en gruppe af ledere og pædagogisk personale, som satte sig for at udarbejde/ beskrive et projekt for denne borgergruppe; borgergruppen viste sig, at omhandle borgere med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) og lign. problematikker. Projektbeskrivelsen blev omsat til handling ”Specialtilbuddet Nysted”, som iværksættes d.8.november 2010 i en af kommunens ejendomme i Nysted. Vi har benyttet os af projektbeskrivelsen ”Specialtilbuddet Nysted” igennem vores diplomforløb i specialpædagogik, da den for os, har været yderst relevant at inddrage i diverse afsluttende opgaver. Der er flere udsagn i projektbeskrivelsen, som vi kunne gribe fat i, men vi har udvalgt én specifik: ”På lang sigt handler det om, at Den Sociale Virksomhed Falster udvikler et specialtilbud, som er unikt.” I dette udsagn ligger der, i vores optik, en pædagogisk faglighed for Specialtilbuddet Nysted, som vi vil analysere/ undersøge nærmere. Her slutter vores indledning, og nu vil vi begive os op på det teoretiske plateau, og følgende problemformulering kommer til at være det styrende omdrejningspunkt for vores opgave: Side 7 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 Problemformulering ”Hvordan udvikles og øges den pædagogiske faglighed inden for et specialpædagogisk tilbud og på hvilken måde har Specialtilbuddet Nysted levet op til egne mål?” Metode Vi synes, at det er spændende, hvordan historien sætter sine spor og hvordan vi stadig kan hente inspiration helt tilbage fra Antikken. Derfor vælger vi, at opbygge vores metodeafsnit ud fra Aristoteles, græsk filosof (384-322 f.Kr.) 4 vidensformer4, da vi finder at vidensformerne er hinandens forudsætninger i at generere viden indenfor vores kundskabsfelt. Derudover vælger vi system teorien ift. en tredeling, hvor vi lægger et perspektiv ned over henholdsvis borger, pædagog og institution. Empiri / Fronesis / Praksisviden Vi tager udgangspunkt i projektbeskrivelsen Specialtilbuddet Nysted, hvor vi vælger at undersøge projektbeskrivelsen ud fra – en tekstanalyse og en spørgeskemaundersøgelse blandt det pædagogiske personale, som skal være med til at belyse tilbuddets faglige intention. 1. del – Tekstanalyse Vi vil foretage en tekstanalyse af projektbeskrivelsen ud fra Åge Rokkjærs 7 pædagogiske forhold: Samfunds-, menneskesyn, pædagogiske mål, pædagogiske principper, tilrettelæggelse, metode og pædagogens rolle og hans sidste forhold evaluering. Vi har valgt, denne fremgangsmåde for at analysere os frem til om projektet bl.a. lever om op til egne mål om faglighed og om vi kan udlede dette ud fra vores tredeling i borger-, pædagogog institutionsperspektiv. Vi vil yderligere foretage en kvalitativ og kvantitativ spørgeundersøgelse, for at understøtte vores tekstanalyse. 2. del – Empirisk Undersøgelsesmetode Denne undersøgelsesform vil omhandle et kvalitativ og kvantitativ spørgeskema, der tager udgangspunkt i nogle af de beskrevne intentioner for projektet. Undersøgelsen tager yderligere udgangspunkt i vores tre perspektiver; borger – pædagog og institution. 4 Hørdam, Britta og Pedersen, Carsten, red. Af; ”Vidensformer – pædagogik – sundhed”, s.44 Side 8 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 3. del – Analyse af vores empiriske materiale Vi vil foretage en analyse, hvor vi vil holde vores spørgeskemaundersøgelse op mod vores tekstanalyse, for at undersøge om de intentioner tekstanalysen lægger op til bliver omsat i praksis. Teori / Episteme – Sofia / Forskningsviden System teori: Vi har valgt, at lægge os op af grundtankerne i systemisk tænkning ved Gregory Bateson, da den bygger på væsentlige begreber/ teorier så som autopoise, kybernetik, konstruktivisme og socialkonstruktivisme. Disse begreber/ teorier har betydning for alle tre perspektiver, som vi vil undersøge i vores opgave. Begreberne er yderligere med til at give et teoretisk perspektiv for pædagogernes nuværende faglige ståsted og udvikling af ny viden og hvad der har betydning for denne. Borgerperspektiv Vi er bevidste om det diagnostiske perspektiv i projektbeskrivelsen, som har betydning for den pædagogiske tilgang/ den pædagogiske praksis. Men vi er også bevidste om, at det diagnostiske perspektiv ikke kan stå alene, derfor inddrager vi de forskellige handicapsyn og hvordan de kan komme i spil. Autismebegrebet Vi har valgt at bruge ICD-10 beskrivelse af diagnosen og en neuropsykologisk forklaringsmodel, som teoretisk tilgang og vha. Theo Peeters binde teori og praksis sammen. Handicapsyn Med afsæt i Louise Bøttchers og Jesper Dammeyers bog om Handicappsykologi, vil vi kort, belyse de forskellige psykologiske perspektiver på handicap. Pædagogperspektiv Vi synes, at det kunne være spændende at undersøge den pædagogiske faglighed. Vi vil starte ud fra et metaperspektiv på de processer, som gør sig gældende for lærering, og hvordan disse lærerprocesser er med til at udvikle pædagogen fra nybegynder til ekspert. Vi vil herefter undersøge, hvordan den kompetente pædagog skal kunne navigere i praksis. Side 9 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 Læringsprocesser Vi vil komme ind over assimilation og akkommodation ved Knud Illeris. Læringsprocesser i praksis Her vil vi inddrage Dreyfuss og Dreyfuss, som er med til at illustrere fra nybegynder til ekspert. Pædagogen i Specialtilbuddet Her vil inddrage Birgit Kirkebæks betragtning af pædagogens evne til at navigering mellem af almagt og afmagt. Institutionsperspektiv I vores miniforskningsprojekt, er vi bevidste om institutionskulturens betydning for fagligheden både på ydersiden/ den samfundsmæssige og indersiden/ interaktion pædagogerne imellem. Vi mener, at vi ikke kan se bort fra at inddrage harmoni- og konfliktmodellen i vores forsøg på at højne fagligheden i et specialtilbud. Edgar H. Schein Vi har valgt at bruge social- og organisationspsykologen Edgar H. Scheins kulturmodel, som analysemodel med hovedvægten på den interne verden, vi er dog opmærksomme på modellens dialektik. Pierre Bourdieu For at få et sociologisk perspektiv på institutionens faglighed, har vi valgt at benytte os af centrale begreber fra sociologen Pierre Bourdieus praxeologiske teori. De centrale begreber, der har betydning for fagligheden, er efter vores opfattelse bl.a. doxa begrebet, den kulturelle kapital og habitus. Harmoni- og konfliktmodellen Vi inddrager yderligere Susanne Idum Mørks forståelse af harmoni- og konfliktmodellen i opgaven. Disse to socialiseringsforståelser vil vi holde op imod udvikling af en faglig institutionskultur. Empiri På vores vandring er vi nu kommet til plateauet Fronesis, som omhandler det partikulære, det som kan være anderledes og som er vores praksisviden. Fronesis omhandler vores empiriske afnit. Side 10 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 1. del – Tekstanalyse Specialtilbuddet Nysted – projektbeskrivelse I vore tekstanalyse vil vi som sagt analysere ud fra de 7 pædagogiske forhold: samfundssyn – menneskesyn – pædagogiske mål – pædagogiske principper – tilrettelæggelse – metoder og pædagogens rolle og evaluering. Derudover har vi valgt, at finde andre omdrejningspunkter/ knudepunkter, som indeholder fagtermer, som har betydning for vores problemformulering. Samfundssynet vil vi sammenskrive til, at DSV Falster opfylder den samfundsmæssige opgave, som E. Scheins (ES) omtaler, som ydersiden af institutionskulturen. Den statslige/ kommunale opgave består i at opfylde Lov om social Service § 104, dvs. at tilbyde borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne et aktivitets- og samværstilbud. Samfundssynet har vi tidligere været inde på i vores indledning, hvor vi kan se at projektbeskrivelsen lever op til de samfundsmæssige krav. Efter vores opfattelse ligger menneskesynet implicit i § 104 – det funktionelle handicapsyn – som stemmer overens med FN’s Handicapkonvention og som vi yderligere har stiftet bekendtskab med gennem L. Bøttchers (LB) og J. Dammeyers (JD)5 Vi kan se, at en af grundtankerne for § 104 har været ”… en række stordriftsfordele…”, disse ord taler for, at vi kan drage paralleller til New Public Management, som bl.a. omhandler effektivisering af midlerne. Det menneskesyn projektet lægger optil, kan vi udlede af disse sætninger ”En gruppe borgere med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) og lign. problematikker, har dog haft vanskeligt ved at profitere af tilbuddet…”og ”kompenserende støtte,…”, her kan vi relatere til LB og JD beskrivelser af bl.a. den biologiske, den funktionelle og den humanistiske-eksistentielle handicapforståelser. Som vi forstår vores pædagogiske profession af i dag, arbejder vi ikke kun ud fra ét perspektiv på mennesket, men i en vekselvirkning mellem flere handicapforståelser afhængig af den situerede kontekst. De pædagogiske mål beskrives i følgende sætning ”Et tilbud, der kan rumme og formå at skabe udvikling for de borgere, der ikke passer ind andre steder.” Vi kan se, at projektet, tager udgangspunkt i dette mål ved at ville oprette et mindre tilbud/ miljø, hvor de pædagogiske principper ”… at skabe forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed…”(s.6/9), vil give borgeren den mulighed at ”… udvikles … at lære strategier til brug i hverdagen, …”, (s.3/9). Vi kan se en vis overlapning mellem de pædagogiske mål og principper, da de er hinandens fortsatte. Her kan vi 5 Bøttcher, Louise og Dammeyer Jesper, ”Handicappsykologi – En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser”, Samfundslitteratur 2010, s.23-38. Side 11 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 se en lighed mellem den neurologiske forklaringsmodels dialektik mellem theory of mind – eksekutive funktioner – central coherence ved at skabe strategier og udvikling for den enkelte. Den pædagogiske rolle og tilrettelæggelse ser vi bl.a. i opstartsfasen hvor ”Personalet har en opstartsfase over 1 uge, hvor de uden borgere sætter rammerne for kulturen, pædagogikken og miljøet.” Hvis vi ser på dette udsagn, vil vi atter kunne inddrage ES, men denne gang indersiden af kulturen i institutionen og yderligere P. Bourdieus (PB) doxa begreb, som omhandler et perspektiv på det førbevidste i fællesskabet. I følgende citater ”Et tilbud, der er kendetegnet ved høj specialpædagogisk faglighed.”(s.6/9) og ”Personalet i Specialtilbuddet skal kunne tackle alle borgerne.” (s.7/9) ligger den pædagogiske rolle, her kan vi se en sammenhæng mellem PB kulturelle kapitaler jf. pædagogens faglige kompetencer og habitus; de personlige forudsætninger. Desuden slutter vi os til projektbeskrivelsens kompetence- og uddannelsesprofil (s.7-8/9) af pædagogen, som ligger i tråd med et højt specialfagligt tilbud og den pædagogiske praksis. Den pædagogiske praksis er tilrettelagt ud fra ”… medarbejdere med høj faglig viden og massiv brug af specialpædagogiske metoder og individuelt tilrettelagte forløb.” (s.5/9). Hvilket bringer os frem til den metodiske tilgang. Projektet omtaler (s.5/9), at den pædagogiske metode der arbejdes ud fra er, ”… en struktureret visualiseret pædagogisk tilgang til den enkelte borger, …”. Her kan vi se en sammenhæng mellem metodevalg og Theo Peeters beskrivelse af metoder i arbejdet med mennesker med Autisme i bogen ”Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis”. Åge Rokkjær har yderlige udtænkt et 8.forhold – evaluering – som vi kan se, ønsker man en evaluering af målene et år efter opstart (s.7/9). Vi har nu foretaget en tekstanalyse ud fra de beskrevne forhold og vil nu undersøge de faktiske forhold via en spørgeskemaundersøgelse. 2. del – Empirisk Undersøgelsesmetode Spørgeskemaundersøgelse Vi har valgt, at foretage en empirisk spørgeskemaundersøgelse blandt det pædagogiske personale i Specialtilbuddet ud fra projektbeskrivelsens intentioner. Undersøgelsen vil vi sidenhen sammenholde med vores tekstanalyse, for at se om der er sammenhæng mellem retorik og praksis. Det pædagogiske personale har vist imødekommenhed overfor vores initiativ og udtrykt villighed i, at udfylde vores kvalitative og kvantitative spørgeskema. Side 12 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 Vores spørgeskema tager i første omgang udgangspunkt i: Borgerperspektivet – ved kvantitative spørgsmål. Pædagogens perspektiv på praksis – ved kvalitative spørgsmål. Institutionsperspektiv – ved kvalitative spørgsmål. Uddannelsesprofil – ved kvantitative spørgsmål. Inden vi gennemgår besvarelserne fra vores spørgeskema, vil vi blot nævne, at vi har en besvarelse på 100 %, hvilket vi synes er flot. Borgerperspektivet – ved kvantitative spørgsmål. Det pædagogiske personale skal her vurdere, hvor enige/ uenige de er, i en skala fra1 til 6, i de intentionelle målsætninger, et år efter projektets opstart. Under spørgsmålet om: færre magtanvendelser og spørgsmålet om udvikling på det handleplans prioriterede udviklingsparameter, kan vi se en tendens til status quo ift. til borgernes tidligere tilbud. Under spørgsmålene om: udvikling frem for vedligeholdelse – er mere rolig – har overskud til at vælge til og fra – viser oftere glæde, har vi valgt, at slå følgende besvarelser sammen. For trods vores tenderen af status quo i de to ovenstående besvarelser, synes vi her, at se en tendens mod udvikling. Dette gør vi ud fra at hovedparten af det pædagogiske personale har deres besvarelser i 4’eren. Spørgsmålene omhandlende: impliceret i /oversag til færre konflikter - registrerede overgreb fra målgruppen, kan vi her se, at der er en uenighed i påstanden blandt det pædagogiske personale, da besvarelsen hovedsagelig ligger på et 2-tal. Pædagogens perspektiv på praksis – ved kvalitative spørgsmål. Spørgsmålene vedrører det pædagogiske personales individuelle beskrivelser af, hvordan de opfatter den pædagogiske praksis ud fra hvad projektet lægger op til, og som den pædagogiske praksis vil kendetegnes ved. Vi vil uddrage essensen af besvarelserne, som vi synes er relevante for opgaven. Vi kan ud fra spørgeskemaerne se, at den specialpædagogiske praksis som projektbeskrivelsen lægger op til, kommer til udtryk i følgende sammenfatning. Side 13 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 Den pædagogiske praksis er bl.a. kendetegnet ved: individuelle visualiserede dagsprogrammer på boardertavler/ planlagte ugeprogrammer / tursystemer / visualiseret fællestavle ved indgangen af gruppestrukturen for dagen og visualiseret oversigt over spisepladser. Det påpeges dog af to af besvarelserne, at nogle borgere ikke profiterer af metoden. Færre sanseindtryk kommer bl.a. til udtryk i hvide vægge uden udsmykning – identiske afskærmet arbejdspladser – daglig udflugter/aktiviteter i små grupper. En af intentionerne af den pædagogiske praksis, er en fast personalegruppe. Men ud fra besvarelserne kan vi se, at der ikke har været en fast personalegruppe igennem det sidste år pga. stor udskiftning / ferier / kurser / skole etc. Ustabiliteten er utrygskabende for borgerne, dog forberedes borgerne af billeder af vikaren. Vi kan se, at der i to af spørgsmålene er en divergering i tolkningen af spørgsmålene. I spørgsmålet omkring overskuelighed bliver der af to besvaret ”… overbebyrder borger med ting”, og ”… Hvad den enkelte borger magter/kan rumme…”. Hvorimod der er tre besvarelser, der skriver ”Genkendelighed i form af visualisering af dagen for den enkelte” og en enkelt har ikke svaret. Denne divergering går yderligere igen i spørgsmålet om, ”så få andre borgere at forholde sig til som muligt”, her lægger 50 % af det pædagogiske personale perspektivet på borgeren, og den anden halvdel lægger perspektivet på pædagogens forholden sig til borgeren. Institutionsperspektiv – ved kvalitative spørgsmål. Spørgsmålene til det pædagogiske personale er omkring samarbejdet i institutionen, hvilket vil være med til at give os et indblik i, hvilken kultur der evt.er på stedet. Uddannelsesprofil – ved kvantitative spørgsmål. Spørgsmålene til det pædagogiske personale er i ja og nej form. Spørgsmålene omhandler de uddannelser projektet lægger op til, at alt tilknyttet pædagogisk personale skal besidde inden opstart. Og yderligere hvilken uddannelsesprofil hver enkelt pædagog skal besidde.6 Har du uddannelse indenfor: Konflikthåndtering Containing PECS Autisme TEEACH 6 Ja Ja Ja Ja Ja Bilag 2 Side 14 af 59 XX XX Nej Nej Nej Nej Nej XXXXXX XXXXXX XXXXXX XXXX XXXX Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 Tegn Til Tale Har der været Hus kursus ved konsulent fra Autismecentret Vordingborg Uddannelses profil Har du været på: Diplom i Specialpædagogik? På kursus i Autisme På kursus i dokumentation/evaluering? På kursus i konflikt håndtering? På kursus i afværge og frigørelsesteknikker? Mener du at du har den fornødne viden i relevante kommunikationsformer Ja Ja XX XXX Nej Nej Ja Ja Ja Ja Ja Ja X XX Nej Nej Nej Nej Nej Nej XXXX X XXXXX XXXX XXXXXX XXXXXX XXXXXX XXXXXX Hvilke faglige kompetencer mener du at du mangler i dit arbejde? Autismekursus – Tegn Til Tale – konflikthåndtering – frigørelsesteknikker Opfølgning: Tegn Til Tale – konflikthåndtering – autisme – frigørelsesteknikker Se ovenstående … besvaret af 3 personaler - Minus en besvarelse Vi har valgt, at indsætte besvarelserne for uddannelsesprofilen på det pædagogiske personale, da vi bl.a. vil give et helhedsindtryk af de nuværende kompetencer. 3. del – Analyse af vores empiriske materiale Vi vil nu foretage en analyse af vores spørgeskemaundersøgelse holdt op i mod tekstanalysen. Denne analyse vil vi senere gå i dybden med i vores analyse og diskussion ud fra de tre perspektiver borger-, pædagog- og institutionsperspektiv. Vi synes, at kunne se en tendens i besvarelserne ift. borgerne. Denne tendens er rettet mod udvikling, hvilket vi synes, at kunne læse ud fra spørgsmålene: udvikling frem for vedligeholdelse – er mere rolig – har overskud til at vælge til og fra – viser oftere glæde. Her har størstedelen af personalet deres besvarelser i 4’eren. Hvis vi sammenholder dette med vores tekstanalyse stemmer det overens med vores udledning af det pædagogiske mål: ”Et tilbud, der kan rumme og formå at skabe udvikling, …” Personalet er dog ikke enige i, at konflikter og overgreb er faldet. Sammenholder vi dette med tekstanalysen ”…, for de borgere der ikke passer ind andre steder.”; kan vi se at der stadig er en udfordring i, at alle profiterer af Specialtilbuddet. Den pædagogiske praksis er bl.a. kendetegnet ved: individuelle visualiserede dagsprogrammer på boardertavler/ planlagte ugeprogrammer / tursystemer / visualiseret fællestavle ved indgangen af gruppestrukturen for dagen og visualiseret oversigt over spisepladser. Ud fra vores tekstanalyse kan vi se, at den pædagogiske metode, der arbejdes ud fra, er ”En struktureret, visualiseret pæda- Side 15 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 gogisk tilgang til den enkelte borger.” Vi kan her se en sammenhæng mellem den pædagogiske metodes intentioner og den faktiske pædagogiske praksis. I vores undersøgelse er der en divergering i tolkningen af de stillede spørgsmål: ”Så få andre borgere at skulle forholde sig til” og” Overskuelighed”. Vi vælger, at lægge fokus på ”Overskuelighed”, hvor vi kan se en manglende konsensus i begrebsforståelsen i følgende udsagn ”overbebyrder borger med ting,… ”., og ”Hvad den enkelte borger magter/kan rumme …”. Hvorimod der i tre af besvarelserne skrives: ”Genkendelighed i form af visualisering af dagen for den enkelte”. Holder vi dette op imod vores tekstanalyse, hvor vi har udledt de pædagogiske principper: ”at skabe forudsigelighed, genkendelig og overskuelighed.” Kan vi her se en divergerende begrebsforståelse af de pædagogiske principper. I vores besvarelser kan vi se, at der stadig er borgere, som ikke profiterer af de nuværende metoder, dette vil analysere nærmere på under borgerperspektivet. Fra spørgsmålet, som omhandler samarbejdet i institutionen, har vi valgt, at uddrage ”Et godt samarbejde”, da vi kan se at 50 % af besvarelser omhandler et godt samarbejde. Vi vil benytte os af denne besvarelse i vores diskussion og analyse ift. institutionskulturen. Vores uddannelsesprofil, vil vi holde op imod tekstanalysens betragtning på pædagogens rolle. Som vi bl.a. ser udtrykt i følgende sætninger: ”Personalet i Specialtilbuddet skal kunne tackle alle borgerne.” og ”… medarbejdere med høj faglig viden og massiv brug af specialpædagogiske metoder og individuelt tilrettelagte forløb”, for derigennem at kunne skabe ”Et tilbud, der er kendetegnet ved høj specialpædagogiske faglighed”. Disse intentioner vil analysere og diskutere videre under pædagogperspektivet. Nu er vores empiriske materiale udarbejdet og på denne baggrund, vil vi nu præsentere, for os, de relevante teoretiske teorier, som vil være med til at synliggøre og understøtte vores problemformulering. Teori Det andet plateau på vores vandring op af bjerget vil omhandle Episteme og Sofia – det universelle/ metaperspektivet; hvor vores forskningsviden udspringer. Vi har valgt, at lægge system teo- Side 16 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 rien og vores tre perspektiver ned over dette plateau borgerperspektivet – pædagogperspektivet og institutionsperspektivet. System teori ”Vi er vores opgave” – derfor falder det os naturligt, at have system teorien/ den systemiske tankegang med, da vi er så meget infiltreret i vores opgave, i form af vores subjektivitet. Inden vi fordyber os i den systemiske tankegang, vil vi komme med en lille kort historik ift. system teorien/ den systemiske tankegang, da den nuanceres over tid og nye teoretikere kommer ind over med deres tanker. I begyndelsen af 1950’erne blev Gregory Bateson og hans medarbejdere (Palo-Alto-gruppen) inspireret af informations- og kommunikations teori, kybernetik, generel system teori og logiske typer7. Men system teorien/ den systemiske tankegang er ikke kun tilknyttet en specifik retning, den ses i relation til bl.a. psykologien, pædagogikken, familie terapien og psykiatrien. Vores forståelse understøttes i følgende udsagn: ”Systemteori er en samlebetegnelse for en tværvidenskabelig tankemåde, som omfatter forskellige teorier: informations-, kontrol-, spilteori-, generel systemteori og kybernetik.8”En yderligere definition: ”Et system af noget, som internt hænger sammen og som afgrænser sig udad mod en omverden eller mod andre systemer. Et menneske er et system, men det er klassen og samfundet også.”9 Som vi nu forstår systemisk teori/ systemiske tankegang, er der tilknyttet flere teorier og centrale begreber. Vi har valgt at trække essensen ud af de teorier, som har betydning for os i følgende begreber/ teorier autopoisen, kybernetikken, konstruktivismen og socialkonstruktionismen. Da de som sagt har betydning for det enkelte perspektiv – som kan betragtes som et enkelt system, og som vi vil reflektere over vores analyse og diskussion. Vi har valgt nedslag i følgende passusser indenfor: Autopoiese Et væsentligt begreb, inden for den systemiske tankegang, er autopoiese dvs. at levende systemer er cirkulært lukkede, selvskabende og selvrefererende10. Her kan vi referere til de enkelte perspektiver og yderligere inddrage os selv ift. opgaven. 7 Hermansen, Mads; Petersen, Vibeke og Løw, Ole, ”Kommunikation og samarbejde - i professionelle relationer”, Akademisk Forlag 2004, s.26 Ibid. s.25 9 Ibid. s.36 10 Ibid. s.37-38 8 Side 17 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 Kybernetik ”Systemlovmæssigheder beskrives i begreber som feedback og kybernetik.”, ”Førsteordens kybernetikken er umiddelbar og regulerende feedback i et principielt lukket system.” Vi har valgt at lægge vores fokus ned over andenordens kybernetikken, som omhandler ”… at metakommunikere eller til at forholde til sig selv med henblik på med et blik fra siden, at se om førsteordens korrektionerne virkede ”, da vi her kan se den reflekterende pædagog. Man kan ikke styre andre, men nok samskabe mulighed for forandring ved at iscenesætte en dialogisk kontekst, og at individet kan se det formålstjenlige i forstyrrelsen11. Konstruktivisme ”Alle menneskelige fænomener må ses i deres kulturelle, sproglige og historiske kontekster. Vi konstruerer hver især vores mentale verden, hvilke betyder, at vi er forskellige som mennesker. Vi erkender ikke verden objektivt, og vi kan derfor ikke tage forgivet, at vi har samme forståelse af tingene.”12 Socialkonstruktionismen Sidst i 1980’erne blev socialkonstruktionismen lanceret af Gergen for at understrege, at erkendelse af verden er social konstrueret gennem sproget. Denne position lægger særligt vægt på sprogets betydning i meningsdannelsesprocessen. Det er en central pointe, at mening skabes i sprog, og at sprog er socialt. Ord får deres mening i en kontekst, der udgøres af relationer mellem mennesker, siges det med reference til både Lev Vygotskij og Mikhal Bakhtin. En anden central pointe i socialkonstruktionismen er, at vi organiserer og bevarer vores erkendelse gennem narrativer,…13 Borgerperspektivet Vi mener, at borgerperspektivet er af stor betydning for fagligheden i Specialtilbuddet, for at forstå og tilgodese den enkelte borger. Derfor har vi valgt, at bruge ICD-10 beskrivelse af diagnosen og en neuropsykologisk forklaringsmodel, som teoretisk grundlag, og vha. TEACCH og Theo Peeters binde teori og praksis sammen. Desuden vil vi med afsæt i Louise Bøttchers og Jesper Dammeyers bog om Handicappsykologi kort åbne op for de forskellige psykologiske perspektiver på handicap. 11 12 13 Hassing, Jakob red. Af; ”Perspektiver på supervision – en erhvervspsykologisk antologi” , Dansk Psykologisk forlag 2008, s.29 Ibid. s.26 Bog: Ole Løw, ”Pædagogisk vejledning – facilitering af læring i pædagogiske kontekster”, s.151 Side 18 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 Autisme Vi begynder med at definere autisme – herefter en fremstilling af teorier om autisme – beskrivelse af arbejdet med autisme og til sidst at åbne op for andre perspektiver/ handicapsyn på borgeren. Autisme bliver diagnosticeret ud fra det International Classification of Diseases (ICD-10), WHO, som en gennemgribende udviklingsforstyrrelser (F84). Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) er en fællesbetegnelse for alle diagnoser inden for en gennemgribende udviklingsforstyrrelse.14 ASF drejer sig om en gruppe af forstyrrelser karakteriseret ved kvalitative forstyrrelser af sociale samspil og kommunikationsmønstre samt ved et begrænset, stereotypt og repetetivt repertoire af interesser og aktiviteter. Forstyrrelserne er, som sagt gennemgribende og præger individets udfoldelse i alle situationer.15 Nedenstående er et sammendrag fra de neuropsykologiske forklaringsmodeller16 og det er indenfor disse tre områder der forekommer forstyrrelser. Theory of mind/ social kognition Empati eller mentaliseringsevne Eksekutive funktioner Udøvende funktioner/ neurologiske processer Central coherence Kognitiv stil Simultan og intuitiv forarbejdning Social intuition Social kommunikation Social interaktion Social forestilling Består af tre fundamentale funktioner 1. Evnen til at ignorere eller kontrollere uvedkommende stimuli 2. Evnen til at fastholde en plan i tid og rum … 3. Fleksibilitet i handlinger … Bliver yderligere defineret i følgende fire trin: At få en idé - At planlægge - At udføre - At vurdere og evt. justere = at handle målrettet og problemløsende Den kognitive evne, som vi mennesker bruger til at skabe en sammenhængende forståelse ud fra de mange detaljer som vi opfatter i dagligdagen: den sproglige bearbejdning og den visuelle bearbejdning Som derigennem skaber en meningsfuld sammenhæng 14 http://www.autismeforening.dk/autismeforening.aspx?id=193 Se bilag 2 Efter:ICD-10, som står for den tiende udgave af WHO’s International Classification of Diseases. Se bilag 3 Udleveret materiale af Jannik Beyer: Modul ”Specifikke og gennemgribende udviklingsforstyrrelse”, 2009 15 16 Side 19 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 De neurologiske forklaringsmodeller er det teoretiske fundament, hvorfra forståelsen af individet med ASF og tilgangen til den pædagogiske metode/ praksis udspringer. Vi har valgt at inddrage Theo Peeters bog ”Autisme – fra teori til praksis”, da vi kan binde praksis fra projektbeskrivelsen op imod hans teoriforståelse. Theo Peeters skriver: ”Hvis vi siger at TEACCH (Treatment and Education of Autistic and related Communication Handicapped Children) er en god model for os, er det primært, fordi vi ønsker kontinuitet i vores behandlingstilbud for personer med autisme i alle aldre og på alle udviklingsniveauer.”17 Vi har valgt at uddybe TEACCH-metoden ud fra Servicestyrelsens hjemmeside Autisme.dk, for at synliggøre metoden: ”Grundlæggende handler TEACCH om at respektere det autistiske menneskes måde at være på, og ret til at bevare hans/hendes interesser og særpræg. Man stræber ikke efter at forme et "normalt" barn gennem undervisningen, men fokuserer i stedet på den enkelte elevs udviklingsmuligheder, især med hensyn til selvstændighed og handlemuligheder. TEACCH går altså ikke ind og ændrer på det autistiske barns adfærd, men stræber efter at gavne de underliggende forhold, der gavner barnets indlæring. Der er tre grundlæggende idéer i TEACCH: Forældrene medinddrages og har indflydelse på alle beslutninger, der tages i løbet af behandlingen. Støtten er livslang og kontinuerlig. Eksperterne, der varetager behandlingen, er virkelig eksperter på autismeområdet og kan derfor bedre sætte sig ind i personen med autismes tankegang. Undervisningen er baseret på at fremme kommunikation og forståelse gennem visualisering og konkretisering i en fast struktureret ramme. I stedet for at instruere barnet verbalt er der lagt vægt på brugen af visuelle virkemidler, som for eksempel billeder af hverdagsting eller opgaver, der skal udføres. Der tages højde for det enkelte barns behov. Yderligere information kan findes på.” http://www.autisme.dk/om-autisme/til-foraeldre/paedagogiske-metoder/. Vi ser en konkretisering af metoden i form af nedenstående18: 1. Det, som er for abstrakt, kan gøres konkret via billeder, skitser eller genstande, som har et lavere abstraktionsniveau, og derfor ikke er så forskelligt fra det, der opfattes bogstaveligt, hvilket er det grundlæggende problem for mennesker med autisme. Det forholder sig sådan, at det mest abstrakte niveau almindeligvis ikke er det bedste. Derimod vil det bedste niveau være det, som de kan klare uden hjælp. 2. På denne måde kan man kommunikere ting, som ikke kan forstås på andre måder. For dem er det virkelig kommunikation. Tale er sølv, men at synliggøre er guld. 3. Visuelle hjælpemidler lærer mennesker med autisme at håndtere forandringer og gøre deres må- 17 18 Peeters, Theo, ”Autisme – fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis”, Videnscenter for Autisme 1999, s.22 Ibid. s.104-105 Side 20 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 de at tænke på mere fleksibel. Det er lettere at acceptere forandring, hvis man kan foregribe den visuelt. Ofte er det ikke forandring, der er problemet, men deres manglende evne til at forudsige ændringer. 4. Ved hjælp af visuelle hjælpemidler øges deres selvstændighed. 5. Jo mere selvstændige de bliver, jo færre nederlag vil de opleve, og desto færre adfærdsproblemer vil de få. 6. Jo færre stereotype adfærdsmønstre de har, som følge af deres øgede aktive engagement, desto mere normale vil de forekomme, og desto større chance vil de have for at blive socialt integreret. 7. Den kendsgerning, at de er mindre afhængige af andre, når de skal udføre forskellige opgaver, medfører andre fordele for dem. Ofte er de så afhængige af en bestemt persons hjælp, at det er en belastning, hvis personen forlader dem, eller omgivelserne ændres. Hvis de kan opnå større grad af selvstændighed med visuelle hjælpemidler, kan de tage de visuelle hjælpemidler med sig, og en forandring i omgivelserne vil være mindre belastende. 8. Sommetider går de fejl af tiden. Når de rent bogstaveligt kan se mellemliggende trin, er ikke blot problemerne med begrebsdannelse, men også problemer med rækkefølge løst ved, at man gennemgår de forskellige mellemliggende trin inden for en tidsramme. 9. Med dette kan man undgå det store problem – passivitet – som ofte opstår af mangel på hjælpemidler til selvregulering. Som vi ser denne metode, vil pædagogerne i Specialtilbuddet få skabt den forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed, som borgerne har brug for, for at de, - borgerne -, udvikler sig og lærer strategier for hverdagen. Handicapsyn Louise Bøttcher og Jesper Dammeyer redegør for de forskellige syn, som har været fremherskende over tid, men som sagtens kan være på spil samtidigt. Vi giver her en kort beskrivelse af de 5 handicapsyn/ handicapforståelser, som bliver beskrevet i bogen19, og som vi kan se har betydning for vores forståelse af individet i Specialtilbuddet. Den biologiske handicapforståelse Handicappet har grundlag i en eller flere biologiske defekter. Flere centrale psykologiske funktioner kan være påvirkede såsom perception, kognition, emotioner, motorik. 19 Bøttcher, Louise og Dammeyer Jesper, ”Handicappsykologi – En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser”, Samfundslitteratur 2010, s.23-40 Side 21 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 Den funktionalistiske handicapforståelse Handicappet betragtes ikke som en biologisk defekt, men i stedet for som en manglende funktion. Ud fra denne forståelse vil den manglende funktion være flyttet fra individet til samfundet. Denne funktionelle forståelse af handicap kan finde i FN’s handicapdefinition af 1994. Den humanistiske-eksistentielle handicapforståelse Ud fra denne handicapforståelse kan to personer have samme biologiske defekt og samme funktionsnedsættelse, men alligevel ikke være lige handicappet. Handicappet kan derfor også forstås ud fra, hvordan og hvor meget den enkelte opfatter sig selv som handicappet. Det handler altså ikke så meget om, hvorvidt personen ”vælger” at være handicappet eller ej, men mere om i hvor stor udstrækning vedkommende kommer overens med sit handicap, og ikke hæmmer sin udvikling og udfoldelser. Den kulturelle handicapforståelse Skiftet fra at forstå handicap på grundlag af en objektiv biologisk defekt til i stedet for at handle om den betydning, funktionsnedsættelsen har for den enkelte person, kan yderligere udvides til også at omfatte grupper af handicappede. Handicappet er hverken noget indre, noget individuelt eller en række funktionsnedsættelser, men i væsentlig grad et kulturelt anlæggende – subkulturer. Den dialektiske handicapforståelse Den dialektiske handicapforståelse ligger inden for den teoretiske ramme, som kaldes en kulturhistorisk udviklingsforståelse, idet der netop er fokus på, at udviklingen formes i en kulturel og historisk sammenhæng. Handicapforståelsen kan samles i følgende punkter: Der udvikles et misforhold mellem den handicappede persons forudsætninger (motorisk, sansemæssigt, kognitivt og/ eller socialt) og omgivelserne i form af aktiviteter i de kulturelt bestemte praksisser. Handicappet opstår ud fra dette gensidige modsætningsforhold. Handicappet ændrer sig over tid i takt med, at personen og de sociale praksisser, som barnet eller den voksne med handicap deltager i, udvikler sig. Den dialektiske handicapforståelse er således dynamisk og må forstås i et udviklingsperspektiv. De sociale praksisser er skabt gennem en historisk udvikling, og kulturelle traditioner og værdier er over tid blevet indlejret i de sociale praksisser. Det dialektiske handicapsyn indeholder således en kulturhistorisk forståelse. Side 22 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 Handicappet må analyseres i de konkret, fysiske og sociale sammenhænge, hvor mennesker med handicap deltager og handler. Det dialektiske handicapsyn er således kontekstuelt og handleorienteret. Pædagogperspektivet Vi har valgt at foretage nedslag på nogle centrale teorier, der giver et metaperspektiv, på pædagogernes nuværende faglige ståsted og generering af ny faglig viden. Vi vil undersøge, hvordan pædagogen lærer, og hvordan disse lærerprocesser kan være med til at udvikle pædagogen fra nybegynder til ekspert. Vi vil afrunde dette perspektiv med at undersøge, hvordan den kompetente pædagog skal kunne navigere i praksis. Læringsprocesser Knud Illeris20 definerer de forskellige typer af læring på følgende måde: ”Enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring.”21 Knud Illeris opererer ud fra 4 læringstyper: kumulativ – assimilativ – akkomodativ og transformativ. Vi har valgt, at benytte os af den assimilative og akkomodative læringstype. ”Gennem assimilativ læring indoptages og indpasses sanseindtryk (perception) fra omgivelserne som tilføjelser til og udbygninger af de allerede mentale skemaer.”22 Akkomodativ læring: ”… drejer sig om hel eller delvis omstrukturering af allerede etableret mentale skemaer – kan derfor karakteriseres som overskridende læring.”23 Læringsprocesser i praksis Carsten Rønn24 fortolker Hubert Dreyfuss og Stuart Dreyfuss model for kompetenceindlæring25 således: ”Dreyfuss og Dreyfuss fokuserer på, at den stigende kompetenceudvikling i særlig grad indeholder to karakteristiske momenter. Nemlig for det første, at der er tale om en udvikling, der går fra kontekstuafhængighed i retning af en stadig større kontekstafhængighed. For det andet 20 Knud Illeris professor i livslang læring ved DPU. Illeris, Knud, ”Læring”, Roskilde Universitetsforlag 2006, s.15. Ibid. s.53-54 23 Ibid.: s.54-57 24 Rønn, Carsten, ”Almen Videnskabsteori, for professions uddannelserne”, Alinea 2007, s. 266-268 25 Jf. Bilag 5 21 22 Side 23 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 understreges det, at der er tale om udvikling fra en eksplicit, sproglig og regelbaseret viden til en implicit, tavs og kontekstuelt bestemt viden.” Pædagogen i Specialtilbuddet Birgit Kirkebæk beskriver i sin bog, ”Almagt og Afmagt”, det dilemma pædagogerne dagligt skal kunne navigere imellem. Hun mener, at ”begrebet almagt henviser til den ”dragt”, specialpædagogikken iklæder sig, når den påberåber sig sin videnskabelighed. Begrebet afmagt henviser til den handicaphistoriske ”afklædning” af specialpædagogikkens gode hensigter. Det er specialpædagogikkens for- og bagside, begreberne henviser til – forholdet mellem det gode, vi vil, og det onde vi gør, mellem det håb om forbedring, vi har, og dem, der uden at blive spurgt må lægge krop til vores bestræbelser. I afmagten hos de berørte viser almagten sit ansigt. Det kan være afmagten hos den, der ikke bliver set som person, men som et forbedrings objekt, der skal tilpasses, afrettes og normaliseres. Her kan modvægten udvikle sig katastrofalt i forsøget på at få en mere almægtig position. Og det kan være afmagten hos den, der ikke ser sin gode, faglige hensigt lykkes. Når afmagten bliver fremtrædende hos en fagperson, er almagten lige forhånden i form af fastlåste programmer, vedtagende metoder og specialpædagogiske regelsæt.26” Fra at have set på de læreprocesser, som har indvirkning på udvikling for fagligheden i pædagogperspektivet, vil vi nu lægge vores perspektiv ned over institutionen. Da vi mener, at kulturen har stor betydning for, at skabe rammer og danne grobund for et miljø af høj faglig kvalitet i Specialtilbuddet. Institutionsperspektivet Det perspektiv vi vil lægge ned over institutionen, ser vi beskrevet i flg.: ”Institutionen er omdrejningspunktet – herfra betragtes institutionens samspil med de individer, der er deltagere i den og med det omgivende samfund.” ”Institutionen forstås i dette perspektiv som en organisation, der skal arbejde på at løse en samfundsmæssig opgave, samtidig med at sikre sin egen overlevelse.”27 26 27 Kirkebæk, Birgit, ”Almagt og afmagt – Specialpædagogikkens holdninger, handlinger og dilemmaer”, Akademisk Forlag, 2010, s.9 Mørch, Susanne Idun, ”Individ, institution og samfund – pædagogiske perspektiver”, Academica 2009”, s.167 Side 24 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 Vi vil komme ind på en uddybning af det beskrevne ved E. Schein og P. Bourdieu, da vi mener at disse teoretikere er med til at belyse, hvad der også har betydning for læring og udvikling iblandt pædagogerne i Specialtilbuddet. Vi inddrager yderligere konflikt- og harmonimodellen, da disse kan være med til at belyse hvilke interne processer, som kan have betydning for generering af ny viden indenfor institutionen. Edgar H. Scheins kulturanalysemodel Edgar H. Schein bliver i bogen28 præsenteret som social- og organisationspsykolog, som hovedsageligt har beskæftiget sig med private virksomheder. Vi har valgt at tage udgangspunkt i Scheins kulturanalysemodel, hvor vi vil sætte fokus på kulturens inderside, de grundlæggende antagelser, da de iflg. Schein har stor betydning for institutionskulturen. Vi har valgt at tage nedenstående model med for at vise niveauernes indvirkning på hinanden. Samfundsudvikling Institutions(organisations)kultur: Artefaktor – Værdier – Grundlæggende antagelser Problemløsnings og læringsproces: Ekstern tilpasning: Intern integration: Mission og strategi Mål Midler Målsystem Korrektion Fælles sprog og begrebskategorier Gruppegrænser, optagelse og udstødning Fordeling af magt og status Normer for intimitet, venskab og kærlighed Belønning og straf Ideologi og religion Antagelser om virkelighed, sandhed, tid og rum Antagelser om menneskelig natur, handling og relationer Yderligere vælger vi at vise institutionskulturen i nedenstående model: Artefakter Synlige, organisatoriske kendetegn, strukturer og processer, men vanskelige at ty- (symptomer) de. Skueværdier Strategier – mål og filosofier, som har synlige begrundelser. Kan f.eks. findes i (synlige værdier) virksomhedsplaner. Nogle værdier er lovbestemte som f.eks. medbestemmelse nogle værdier er tomme værdier for et syns skyld. 28 Ibid. s.188. Side 25 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 Grundlæggende antagelser Ikke-bevidste, tages-for-givet-anskuelser, -opfattelser, -tanker. (underliggende) Handler om mennesker, deres natur, relationer, behov m.m. en ultimativ kilde til værdier og handling men svære at få fat i, fordi de er ikke bevidste. Kulturen har sin basis her. Figur 12: Scheins kulturmodel. 29 Under de grundlæggende antagelser præsenterer Schein seks forhold30, som institutionen skal udvikle antagelser ift.: Fælles sprog og begrebsafklaring Gruppegrænser og kriterier for optagelser og udstødning Fordeling af magt og status Normer for intimitet, venskab og kærlighed Definition af og tildeling af belønning og straf Forklaring og det uforklarlige – ideologi og religion Som yderligere udtrykkes i: ”Egne grundlæggende antagelser ændres ikke automatisk og radikalt ved mødet med en ny gruppe eller organisation, men sættes i spil i den nye relation.31 Vi har valgt at lægge vores fokus på forholdet ”det fælles sprog og begrebsafklaring”, da vi kan se, at det er her, pædagogerne kan italesætte og definere deres faglighed i samarbejdet. Pierre Bourdieu, fransk sociolog Som vi læser Bourdieu, er han inspireret af fænomenologien og strukturalismen. I vores forståelse af Bourdieu, ser han mennesket som et subjekt og et objekt og ud fra denne tilgang af menneskesynet, har han udfærdiget en tredje indgangsvinkel til mennesket; mennesket som individ i sociale strukturer. Denne indgangsvinkel kaldes for den praxeologiske teori.32 Lisanne Wilken33 og Søren G. Olesen og Peter M. Pedersen har fortolket Pierre Bourdieus praxeologiske teori, hvor følgende begreber indgår: Habitus – feltet – doxa – kapitaler – distinktion – dispositioner – positioner – symbolsk vold. Vi vælger, at uddybe nedenstående begreber, da de får betydning for vores opgaves fokus. 29 Ibid. s.179 Ibid. s. 205 Ibid. s. 184 32 Olesen, Søren Gytz & Pedersen, Peter Møller, red, af ”Pædagogik i et sociologisk perspektiv”. Kap. af Olesen, Søren Gytz ”Pierre Bourdieu”,” s. 137-139. 33 Wilken, Lisanne, ”Pierre Bourdieu”, Roskilde Universitetsforlag 2006, s.45-51. 30 31 Side 26 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 Habitus: Umiddelbart kan habitusbegrebet virke let tilgængeligt, men som vi læser og tolker det, er det mere kompliceret som så, da habitus dannes på et individuelt – kollektivt og samfundsmæssigt niveau. Bourdieus habitusbegreb fortolkes af Lisanne Wilken34, som et kulturbegreb, der understreger de dynamiske relationer mellem individet og det sociale. Habitusbegrebet referer både til individers mentale dispositioner, til erfaringernes kropslige forankring, og til individets sociale forankring. Olesen og Pedersen35 udtrykker habitusbegrebet på følgende måde: ”Bourdieu forklarer dispositioner, som de objektive strukturer der gennem agentens (individet subjektet) praktik (den menneskelige opførsel) ”sætter sig” i det enkelte individ og dermed sedimenteres (bundfældes) i form af holdninger og opfattelse af sig selv og sin verden.” Som vi nu forstår Bourdieus habitusbegreb, er en habitus en praksis sans i aktion dvs. førbevidste handlinger. Doxa Vi kan ikke komme udenom at nævne Bourdieus begreb felt, som i vores opgave er lig med Specialtilbuddet Nysted, da det er inde for dette felt, at doxa forekommer. ”Et felt (Specialtilbuddet Nysted) er defineret ved nogle grundlæggende regler (doxa), som spillere (det pædagogiske personale) i feltet må acceptere.”36 Som vi opfatter feltbegrebet, består feltet af strategibaseret kampe mellem agenterne, som ikke er baseret på sager, men om kapital og magt. Som vi forstår doxa, beskriver det feltets ikke italesatte forhold, dvs. opfattelser og styrkeforhold der tages for givne. Det som alle gør og mener intuitivt og ”bag om ryggen”. Bourdieu beskriver de strategibaseret kampe i feltet, som en konflikt mellem dem der forsvarer ortodoksi og dem der udfordrer heterodoksi. Vi har valgt, begreberne ortodoksi og heterodoksi, da vi kan relatere dem til vores harmoni- og konfliktmodel. 34 Ibid., s.41-45. Olesen, Søren Gytz & Pedersen, Peter Møller, red, af ”Pædagogik i et sociologisk perspektiv”. Kap. af Olesen, Søren Gytz ”Pierre Bourdieu”, s.145-147. 36 Wilken, Lisanne, ”Pierre Bourdieu”, Roskilde Universitetsforlag 2006, s.50. 35 Side 27 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 Den kulturelle kapital Den kulturelle kapital, som agenten/ pædagogen skal besidde omhandler uddannelse, legitim viden og kompetence. Den kapital, vi vil vægte i feltet, er uddannelseskapitalen. Harmonimodellen og konfliktmodellen I vores forståelse af generering af ny viden, vælger vi at tage harmoni- og konfliktmodellen med, da vi er bevidste om, at ny viden/ læring, vil kunne skabe uro i gruppen. Vi er desuden bevidste om, at de to hovedretninger i socialiseringsforståelsen, som gør sig gældende i en socialiseringsproces. ”Harmonimodellen er struktur-funktionalistisk og opfatter individets og samfundets interesser som sammenfaldende. Dens antagelse er, at det sociale liv bygger et fast sæt af normer og værdier, der medfører forpligtigelser og engagement. Hvad, der er godt for samfundet, er også godt for individet, fordi individ og samfund ses som to uadskillelige størrelser. Sociale systemer bygger på fælles opfattelser, de tilstræber ligevægt og integration, derfor er de også overvejende statiske.”37 ”Konfliktmodellen ser individets og samfundets interesser som værende i modstrid med hinanden. Samfundet undertrykker magtfuldt individets iboende kræfter og ressourcer eller udnytter disse til egen fordel. Socialt liv er splittet og lagdelt – og lagene repræsenterer forskellige, ofte modstridende interesser. Sociale systemer er ustabile, de trues af splittelse, og man må derfor anvende magt, overtalelse og tvang. Dette afspejles f.eks. i psykoanalytisk og marxistisk/ kritisk teori.38” Vi har nu udarbejdet vores teoretiske afsnit, og vil begive os videre op af bjerget. Analyse og diskussion Vi bevæger os nu op på vores tredje plateau på bjergvandringen, som omhandler Techne og som igen omhandler det partikulære, det som kan være anderledes, - her vores udviklingsviden; hvilket kommer til udtryk i nedenstående. Som vi skriver i starten af vores teoriafsnit: ”Vi er vores opgave” – derfor falder det os naturligt at have system teorien/ den systemiske tankegang med, da vi er så meget infiltreret i vores op- 37 38 Mørch, Susanne Idun, ”Individ, institution og samfund – pædagogiske perspektiver”, Academica 2009, s.72 Ibid. s.72 Side 28 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 gave i form af vores subjektivitet. Denne metatænkning, betragter vi, som et lukket system (autopoiese), hvor vi er selvskabende og selvreferende miniforskere ift. vores nuværende diplomforløb. Her kan vi se, at vi vha. 2.ordens kybernetikken kan reflektere over systemerne, som omhandler borger, pædagog og institution. Yderligere vil vi igennem 2.ordens kybernetikken analysere og diskutere os frem til, hvordan institutionen kan få italesat måden, hvorpå den pædagogiske faglighed kan øges, og intentionerne for Specialtilbuddet kan nås. Da vi nu forstår den enkelte pædagog, som et system med egen konstrueret mentale verden, bliver vi yderligere bevidste om den mulige divergering, der implicit kan ligge i sproget for meningsdannelsen af den pædagogiske faglighed. Med denne nuværende forståelse er vi blevet bevidste om, at den enkelte pædagog udgør et system, som skal indgå i et pædagogisk fællesskab (et system), som her kommer til at danne rammen for Specialtilbuddets faglige fundament. Borgeren er yderligere sit eget system med sit særpræg (ASF), som de bærer med sig. Specialtilbuddet giver én form for udvikling for borgeren i interaktionen borger – pædagog. Med den systemiske tankegang ved hånden vil vi nu analysere og diskutere vores tre perspektiver ud fra en vores problemformulering. Borgerperspektivet Hvis vi tænker generelt på, hvordan vi udvikler og øger den pædagogiske faglighed indenfor et specialpædagogisk tilbud, ser vi det som en forudsætning, at pædagogerne har en generel viden om Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF), som diagnose, den neurologiske tilgang, handicapsyn, TEACCH og Theo Peeters forståelse af praksis ift. borger med ASF. Desuden mener vi, at pædagogerne bør være åbne overfor, at vedholde deres faglige viden. Vi kan ud fra vores analyse af vores empiriske materiale se, at intentionen er, at skabe ”Et tilbud, der kan rumme og formå at skabe udvikling, …”. Vi synes, at kunne se en tendens rettet mod udvikling, hvilket vi kan læse ud fra spørgsmålene: ”udvikling frem for vedligeholdelse – er mere rolig – har overskud til at vælge til og fra – viser oftere glæde”. Som vi ser denne udvikling, er den sket gennem den pædagogiske praksis, som er opsat for Specialtilbuddet. Hvilket vi kan analysere os frem til ud fra vores empiriske analyse, hvor det fremgår, at målsætningen er en pædagogisk metode, der skal arbejdes ud fra, som er ”En struktureret, visualiseret pædagogisk tilgang Side 29 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 til den enkelte borger.”. Denne ser vi udmøntet og gennemført i: ”individuelle visualiserede dagsprogrammer på boardertavler/ planlagte ugeprogrammer / tursystemer / visualiseret fællestavle ved indgangen af gruppestrukturen for dagen og visualiseret oversigt over spisepladser.” Denne synliggørelse viser os en parallel til de neurologiske forklaringsmodeller, den pædagogiske metode TEACCH og Theo Peeters grundtanker. Theo Peeters skriver b.la. ”Det forholder sig sådan, at det mest abstrakte niveau almindeligvis ikke er det bedste. Derimod vil det bedste niveau være det, som de kan klare uden hjælp” Når vi så analyserer videre på denne udvikling, vi lige har beskrevet, fornemmer vi, at pædagogerne har fundet det rette niveau og den kognitive stil for nogle af borgerne, ”Ved hjælp af visuelle hjælpemidler øges deres selvstændighed.” Theo Peeters uddyber videre at ” Jo mere selvstændige de bliver, jo færre nederlag vil de opleve, og desto færre adfærdsproblemer vil de få”. Som vi kan se, er der stadig en udfordring i, at alle profiterer af Specialtilbuddet, da to af besvarelserne viser, at ”nogle ikke profitere af metoden”; hvilket måske underbygges yderligere i, at personalet ikke er enigt i, at konflikter og overgreb er faldet. Hvis vi holder dette sammen med de neurologiske forudsætninger borgerne har, ser vi, at der stadig ligger en pædagogisk udfordring i, at finde borgernes individuelle niveau for og deres kognitive stil til visuelle forståelser og bearbejdning af informationer. Vi har analyseret os frem til, at Specialtilbuddet er oprettet pga. diagnosen ASF / den biologiske handicapforståelse hos borgeren, men samtidig er det borgeren med ASF/ det funktionalistiske handicapsyn tilbuddet er rettet mod ift. FN´s handicapkonvention og Lov om Social Service § 104. Dette grundlag er egentlig ikke til yderligere diskussion, men det kunne være spændende at inddrage et handicapsyn yderligere, som Bøttcher og Dammeyer opstiller. Det handicapsyn vi har udvalgt er - den dialektiske handicapforståelse. Denne handicapforståelse ligger inden for den teoretiske ramme, som kaldes en kulturhistorisk udviklingsforståelse, idet der netop er fokus på, at udviklingen formes i en kulturel og historisk sammenhæng. Handicapforståelsen kan samles i følgende punkter: Der udvikles et misforhold mellem den handicappede persons forudsætninger (motorisk, sansemæssigt, kognitivt og/ eller socialt) og omgivelserne i form af aktiviteter i de kulturelt bestemte praksisser. Handicappet opstår ud fra dette gensidige modsætningsforhold. Denne handicapforståelse mener vi, er med til at give et mere nuanceret billede og forståelse af borgerne med ASF. Kunne denne handicapforståelse evt. tænkes ind ift. de borgere, som på nuvæ- Side 30 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 rende tidspunkt endnu ikke profiterer af Specialtilbuddet? – denne handicapforståelse synes vi yderligere falder i god tråd med Theo Peeters – ”Derimod vil det bedste niveau være det, som de kan klare uden hjælp”. Pædagogperspektivet Som tidligere beskrevet, forstår vi den enkelte pædagog, som et system med egen konstrueret mentale verden. Dette system omtales yderligere, som et cirkulært lukket, selvskabende og selvrefererende system (autopoise). Dette betragter vi, som den nuværende pædagogiske faglighed hos den enkelte pædagog, men vi vil gerne analysere os frem til, hvordan pædagogerne øger deres faglige viden. Vi vil tage fat i Knud Illeris, som skriver ”Enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring”. Dvs. at som vi forstår dette, skal man ind og forstyrre systemet/ pædagogen, for der igennem enten, at ”Gennem assimilativ læring indoptages og indpasses sanseindtryk fra omgivelserne som tilføjelser til og udbygninger af de allerede mentale skemaer.” eller den akkomodative læring: ”… drejer sig om hel eller delvis omstrukturering af allerede etableret mentale skemaer – kan derfor karakteriseres som overskridende læring.” Denne ovenstående analyse af læring bringer os frem til intentionen om at skabe ”Et tilbud, der er kendetegnet ved høj specialpædagogisk faglighed”. Implicit ser vi her forventninger til pædagogen, om at ville forstyrres/ lære nyt, men vi kan også ud fra uddannelsesprofillens intentioner se, at der stadig er potentiale for faglig udvikling. Dette holder vi bl.a. op imod intentionerne om, at ”Personalet i Specialtilbuddet skal kunne tackle alle borgerne.” og ”… medarbejdere med høj faglig viden og massiv brug af specialpædagogiske metoder og individuelt tilrettelagte forløb”. Den faglige udvikling vil som Dreyfuss og Dreyfuss har beskrevet, og som vi har forstået, give en ”stigende kompetenceudvikling”, hvor pædagogerne bevæger sig fra en ” kontekstuafhængighed i retning af en stadig større kontekstafhængighed.” Dvs. at der er ”tale om udvikling fra en eksplicit, sproglig og regelbaseret viden til en implicit, tavs og kontekstuelt bestemt viden.”; denne sidste sætning vil vi sammenholde med habitus begrebet under institutionsperspektivet. ”Personalet i Specialtilbuddet skal kunne tackle alle borgerne.”, her vil vi inddrage Birgit Kirkebæk og hendes syn på almagt og afmagt. Da det pædagogiske personale skal kunne tackle alle borgerne, må de være bevidste om, at når man bevæger sig fra nybegynder indenfor det specialpædagogiske område mod ekspertrollen, er der måske en risiko for at komme til at yde almagt Side 31 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 da viden giver magt, og man kan tro man er bedrevidende. Og som vi nu forstår, så hvis, specialpædagogikken spiller fallit ift. egne ambitioner, kan afmagt opstå, og man kan måske forledes til at bruge mere af det samme, i.st.f. at reflektere og tænke nyt og herved kan almagt opstå. Institutionsperspektivet ”Institutionen er omdrejningspunktet – herfra betragtes institutionens samspil med de individer, der er deltagere i den og med det omgivende samfund.” Vi betragter nu den enkelte pædagog/individet, som et system med egen konstrueret mentale verden, og nu vender vi blikket mod institutionen, som bl.a. består af det pædagogiske personale. Iflg. systemteorien opstår her et selvstændigt system, som er et cirkulært lukket, selvskabende og selvrefererende system (autopoise). I dette system bringer hvert individ sin egen mentale verden ind, som nu skal indgå i en social kontekst, og som socialkonstruktionismen pointerer, ” Ord får deres mening i en kontekst, der udgøres af relationer mellem mennesker,” og ” i erkendelse af verden er social konstrueret gennem sproget, og sproget har betydning i meningsdannelsesprocessen.” Ud fra ovenstående, finder vi det interessant, at der er en divergering i tolkningen af de stillede spørgsmål om overskuelighed og manglende begrundelse af et godt samarbejde. Vi vil først analysere og diskutere begrebet ”overskuelighed” ud fra vores empiriske analyse og sidst diskutere begrebet ”et godt samarbejde”. Med socialkonstruktionismen i hånden vil vi drage igennem Edgar Scheins kulturanalysemodel, og ende op i ”Egne grundlæggende antagelser ændres ikke automatisk og radikalt ved mødet med en ny gruppe eller organisation, men sættes i spil i den nye relation.” Vi vil holde vores analyse op i mod den grundlæggende antagelse ”det fælles sprog og begrebsafklaring”, da vi kan se en mangel i institutionen i, at have italesat og defineret begrebet overskuelighed. Vi vælger som sagt, at lægge fokus på ”Overskuelighed”, da vi kan se en manglende konsensus i begrebsforståelsen i følgende udsagn ”overbebyrder borger med ting,… ”, og ”Hvad den enkelte borger magter/kan rumme …”. Hvorimod der er tre besvarelser, der skriver ”Genkendelighed i form af visualisering af dagen for den enkelte”. Her fornemmer vi en manglende overensstemmelse af begrebet overskuelighed, som er en af intentionerne i Specialtilbuddet. Som vi ser det, kan denne uoverensstemmelse muligvis hænge sammen med følgende besvarelse ”ustabilitet i den faste personalegruppe” og muligvis i ”Perso- Side 32 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 nalet har en opstartsfase over 1 uge, hvor de uden borgere sætter rammerne for kulturen, pædagogikken og miljøet.” Ud fra vores analyse fornemmer vi, at institutionskulturen dannes over tid, og vi føler, at det kan diskuteres, om den er sedimenteret. Vi mener, at kunne se en sammenhæng mellem individets grundlæggende antagelser og individets habitus i en social kontekst. Hvilket bringer os videre til at betragte begrebet overskuelighed ud fra et sociologisk perspektiv. Pierre Bourdieu taler om habitus, som bl.a. referer til individets mentale dispositioner og erfaringernes kropslige forankring, og som vi har forstået, dannes disse i sociale processer. Her kan vi bl.a. se, at den enkeltes pædagogs egen meningsdannelse af begrebet overskuelighed er rodfæstet. Hvilket vi yderligere fornemmer, hænger sammen med den enkeltes kulturelle kapital, her uddannelseskapital. Med denne divergering i opfattelserne af faglige begreber og her begrebet overskuelighed, kan vi yderligere fornemme en sammenhæng med Dreyfuss og Dreyfuss kompetenceindlæringsmodel. Hvor de bl.a. skriver ”tale om udvikling fra en eksplicit, sproglig og regelbaseret viden til en implicit, tavs og kontekstuelt bestemt viden.”. Vi fornemmer, at definitionen af fagbegrebet ”overskuelighed” ligger implicit tavst i den enkelte pædagog, ud fra en forventning om at alle har samme forståelse. Dette bringer os videre til institutionens doxa, da vi kan se, at institutionens faglige doxa bliver skabt i relationen mellem individets habitus og den kulturelle kapital/ uddannelseskapital i feltet. Da doxa er ikke italesatte ”regler” for opfattelsen af – her – begrebet overskuelighed, bringer det os tilbage til Edgar Schein og hans ”det fælles sprog og begrebsafklaring”. Hvilket bringer os videre til de socialiseringsforståelser, der er i socialiseringsprocessen, som vi forstår, kan gøre sig gældende for et godt fagligt samarbejde i et specialpædagogisk tilbud, for at udvikle og øge den pædagogiske faglighed. Hvis vi ser på institutionen ud fra harmonimodellen, vil den blive beskrevet som ”Sociale systemer bygger på fælles opfattelser, de tilstræber ligevægt og integration, derfor er de også overvejende statiske.” Som vi forstår denne betragtning, er det en vedligeholdelse af det faglige niveau i institutionen, dvs. man går ind og forsvarer sin nuværende faglighed (ortodoksi). Den anden socialiseringsforståelse bygger på konfliktmodellen ”Sociale systemer er ustabile, de trues af splittelse, og man må derfor anvende magt, overtalelse og tvang.” Som vi forstår dette udsagn, blive institutionen/ systemet ustabilt og trues af splittelse, når noget udfordrer (heterodoksi) den nuværende faglige viden. Disse to forståelser, ser vi, bør ske i en vekselvirkning, for at skabe et unikt specialpædagogisk tilbud. Side 33 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 Dette plateau krævede sin tid og eftertænksomhed, nu kan vi bevæge os videre mod vores anden sidste plateau. Konklusion Det har været rigtig godt for os, at indtage denne vinkel ”Vi er vores opgave”, da vi igennem den systemiske tankegang ved begreberne/ teorierne autopoise, konstruktivisme og socialkonstruktionisme har fået åbnet op for en anderledes faglig tilgang til det enkelte individ (borger, pædagog), en institutionskultur og i særdelshed os selv. På det generelle plan har vi nu erkendt, at det enkelte individ er sit eget system, som har dannet sin egne mentale strukturer og for pædagogerne en faglighed igennem socialkonstruktionismen – en socialiseringsproces, hvor der skubbes til de mentale strukturer -, og som danner grundlag for og kommer til at præge individet, her i Specialtilbuddet. Vi har som sagt også valgt, at inddrage kybernetikken, ”Hvor vi kan se, at vi vha. 2.ordens kybernetikken kan reflektere over systemerne, som omhandler borger, pædagog og institution. Yderligere vil vi igennem 2.ordens kybernetikken analysere og diskutere os frem til hvordan institutionen kan få italesat måden hvorpå den pædagogiske faglighed kan øges og intentionerne for Specialtilbuddet kan nås” Med ovenstående for øje og vores tre perspektiver borger, pædagog og institution, som har været vores omdrejningspunkter ift. øgning af faglighed og Specialtilbuddets opfyldelse af egne intentioner, vil vi nu inddrage disse i vores konklusion. Vi kan konkludere, at det er en forudsætning, for pædagogerne at have en generel viden om Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF), som diagnose, den neurologiske tilgang, handicapsyn, TEACCH og Theo Peeters forståelse af praksis ift. borger med ASF, for at indfri intentionerne for specialtilbuddet. Vi har i vores analyse fundet frem til, at der er en tendens til udvikling inden for følgende områder ”udvikling frem for vedligeholdelse – er mere rolig – har overskud til at vælge til og fra – viser oftere glæde”. Disse er nogle af de intentioner for borgerne, der er opsat for Specialtilbuddet. Men vi kan se, at ” nogle ikke profitere af metoden”, hvilket måske hænger sammen med, at Specialtilbuddet stadig er i sin vorden og dette falder måske i tråd med, at der er uenighed i besvarelserne omkring intentionen om, ”konflikter og overgreb er faldet”. Side 34 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 Som vi nu erkendt, tager det tid, at finde den kognitive stil hos det enkelte mennesker med ASF, før de kan se en mening og sammenhæng i (pædagogens intentioner) gennem den strukturerede og visualiserede metode. Specialtilbuddet vil kendetegnes ved ”Et tilbud, der er kendetegnet ved høj specialpædagogisk faglighed”. For at denne intention kan efterleves, stiller det nogle krav til det faste personale, der er i Specialtilbuddet. Dette krav, opfatter vi som villighed i at lære nyt dvs., som Illeris beskriver ”Enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring” og denne varig kapacitets ændring, ser vi skal ske gennem de to lærerprocesser assimilation eller akkommodation. Specialtilbuddet har intentioner om, at ”… personalet skal have relevant uddannelse inden for…” inden opstart og en ”uddannelsesprofil”, dvs.de skal være parate til kapacitetsændring. I vores empiriske undersøgelse, kan vi se, at der endnu ikke overensstemmelse mellem intentionerne og det ansatte personales kompetencer. Vi har nu erkendt, at institutionskulturen skabes i samspil mellem de implicerede personaler i Specialtilbuddet og i fælles forståelse af den pædagogiske praksis. Vi har yderligere måtte erkende, at vi hver især møder op med vores egen forståelse af verden, herunder faglighed. Denne forståelse har vi bl.a. erkendt gennem Pierre Bourdieus habitus og Edgar Scheins grundlæggende antagelser. Dvs. for at skabe en specialpædagogik af høj faglig kvalitet, er det vigtigt, at der er skabes rum for et fælles sprog og begrebsafklaring. Heraf bliver institutionskulturens faglige doxa skabt og det fælles faglige fundament sedimenteret. Vi kan ud fra vores empiriske analyse se, at der er en ”ustabilitet i personalegruppen” (personaleudskiftning, sygdom, ferier, kurser etc.), og ud fra dette, fornemmer vi, at institutionen endnu ikke helt har fundet harmonien. For at blive ”Et tilbud, der er kendetegnet ved høj specialpædagogisk faglighed”, ser vi et behov for en kontinuerlig refleksion hos det pædagogiske personale af de faglige begreber, som danner de faglige intentioner for Specialtilbuddet. For at afrunde vores konklusion kan vi se, at nedenstående begreber implicit ligger i projektbeskrivelsen Specialtilbuddet Nysted Vision Et tilbud, der er kendetegnet ved høj specialpædagogisk faglighed. Et tilbud, der kan rumme og formå at skabe udvikling for de borgere, der ikke passer ind andre steder. Mission På langt sigt handler det om, at Den Sociale Virksomhed Falster udvikler et specialtilbud, som er unikt. Side 35 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 Succeskriterier Fokus er rettet mod ”udvikling” frem for ”vedligeholdelse”. På den baggrund udvikles og fremmes: At den enkelte projektdeltager (borger) er mere rolig Har overskud til at vælge til og fra Er impliceret i/ årsag til færre konflikter Har undergået en markant udvikling på handleplanens prioriterede udviklingsparametre Viser ofte glæde Fald i antallet af registrerede overgreb fra målgruppen Fald i antallet af registrerede magtanvendelser ift. målgruppen Vi har nu erkendt, at Specialtilbuddet er på vej i at opfylde egne intentioner, men ting tager tid ift. borgere med ASF, som Theo Peeters skriver. Denne udtalelse bringer os frem til vores perspektivering, som vil afslutte vores bjergvandring. Perspektivering Vi har nu nået toppen af vores bjergvandring, en lang, sej, spændende, erkendende og lærende vandring, som mentalt har sat sine spor/ nye strukturer i hver vores personlige og faglige verden, som nu er en blevet integreret. Vores vandring har gjort, at vi ud fra vores erkendelser kan perspektivere til evt. nye pædagogiske metoder for praksis. Disse metoder kunne f.eks. omhandle: Hvilke handlemuligheder, de forskellige handicapforståelser kan give Systematiske observationer og video optagelse af borgene/pædagog. Faglige fora, hvor f.eks. faglige begreber italesættes Vores perspektivering er med til at synliggøre, hvordan vi efter nedstigningen fra Specialpædagogikkens tinde, lander ved dets fod – dvs. i praksis, men med en rygsæk så stor af ny erkendelse. Epilog En stor tak skal lyde til alle nuværende kolleger i Specialtilbuddet Nysted, som indvilligede i en spørgeundersøgelse, som har haft stor betydning for vores empiri. Side 36 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 Litteraturliste Bøttcher, Louise og Dammeyer Jesper, ”Handicappsykologi – En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser”, Samfundslitteratur 2010, ISBN 978-87-593-1440-1. Hassing, Jakob red. Af; ”Perspektiver på supervision – en erhvervspsykologisk antologi” (side 26-29); Dansk Psykologisk forlag 2008, ISBN 978-87-7706-512-5 Hermansen, Mads; Petersen, Vibeke og Løw, Ole, ”Kommunikation og samarbejde - i professionelle relationer”, Akademisk Forlag 2004, ISBN 978-87-23-02214-1 Hørdam, Britta og Pedersen, Carsten, red. Af; ”Vidensformer – pædagogik – sundhed” Kap.2 – ”Vidensformer” af Carsten Pedersen; Gads forlag , ISBN Illeris, Knud, ”Læring”, Roskilde Universitetsforlag 2006, s. Kirkebæk, Birgit, ”Almagt og afmagt – Specialpædagogikkens holdninger, handlinger og dilemmaer”, Akademisk Forlag, 2010, ISBN 978-87500-4115-3 Mørch, Susanne Idun, ”Individ, institution og samfund – pædagogiske perspektiver”, Academica 2009, ISBN 978-87-7675-501-10 Olesen, Søren Gytz & Pedersen, Peter Møller, red, af ”Pædagogik i et sociologisk perspektiv”. Kap. af Olesen, Søren Gytz ”Pierre Bourdieu” s. 137-161. Peeters, Theo, ”Autisme – fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis”, Videnscenter for Autisme 1999, ISBN 978-87-90477-42-8, s.22 og s.104-105 Rokkjær, Åge, ”Pædagogik – refleksion og faglighed”, Hans Reitzels Forlag, 2009, ISBN 97887-412-5387-9. Kap.4 og 5. Side 37 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 Rønn, Carsten, ”Almen Videnskabsteori, for professions uddannelserne”, Alinea 2007, ISBN 97887-23-01626-3 Wilken, Lisanne, ”Pierre Bourdieu”, Roskilde Universitetsforlag 2006, ISBN 10. 87-7867-240-6 Hygum, Erik & Olesen, Søren Gytz, ”Introduktion til pædagogisk teori og praksis.” Model af ”Dreyfuss og Dreyfuss model for kompetenceindlæring”, s.125; Forlaget PUC 1998 ISBN 87-985559-7-9 www. – sider: FN Handicapkonvention: http://www.dch.dk/fnregl/ Det Centrale Handicapråd: http://www.dch.dk/publ/grundprincipper/clean.html#mozTocId345985 Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=126342#K15 Servicestyrelsen: http://www.autisme.dk http://www.autisme.dk/om-autisme/til-foraeldre/paedagogiske-metoder/ Side 38 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 Bilag 1-5 Bilag 1 Specialtilbuddet Nysted Bilag 2 Spørgeskema Bilag 3 Gennemgribende udviklingsforstyrrelser og ICD 10 Bilag 4 Udleveret materiale af Jannik Beyer: Modul ”Specifikke og gennemgribende udviklingsforstyrrelse”, 2009 Bilag 5 Dreyfuss og Dreyfuss – kompetence indlæringsmodel Side 39 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Bilag 1 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 SPECIALTILBUDDET NYSTED T SPECIALISERET DAGTILBUD FOR BORGERE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER OG LIGENDE PROBLEMATIKKER. JANUAR 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKRIVELSE AF PROBLEMATIKKER ...................................................................... 41 MÅLGRUPPEN .................................................................................................................... 41 DER ER DERFOR TALE OM: ................................................................................................... 41 BORGERE DER: .................................................................................................................... 42 PROBLEMSTILLINGER. ................................................................................................... 42 I FORHOLD TIL MÅLGRUPPEN:.............................................................................................. 42 I FORHOLD TIL DE ØVRIGE BORGERE: .................................................................................. 42 I FORHOLD TIL PERSONALET: ............................................................................................... 43 PÆDAGOGISK PRAKSIS .................................................................................................. 43 KONKRETE PÆDAGOGISKE METODER .................................................................................. 44 I FORHOLD TIL MÅLGRUPPEN:.............................................................................................. 45 FYSISKE RAMMER: .......................................................................................................... 46 PERSONALE: ........................................................................................................................ 46 UDDANNELSESPROFIL: ........................................................................................................ 47 EFTERSKRIFT..................................................................................................................... 47 PLACERING I NYSTED ? ....................................................................................................... 47 NORMERING ........................................................................................................................ 47 BILAG 1. ................................................................................................................................ 48 TIDSPLAN OG HANDLINGER. ................................................................................................ 48 Side 40 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 Beskrivelse af problematikker En lang række dagtilbud er over tid blevet samlet på Københavnsvej, Den Sociale virksomhed, Falster. Det har samlet set givet en række stordriftsfordele og som sådan åbnet for en lang række muligheder for de mange borgere. En gruppe af borgere med Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF), og lign. problematikker, har dog haft vanskeligt ved at profitere af tilbuddet på Københavnsvej. De har behov for et mindre miljø, hvor deres mulighed for at udvikles tilstræbes gennem en kombination af at lære strategier til brug i hverdagen, og hvor de kan tilbydes kompenserende støtte, så de kan profitere af tilbuddet. Målgruppen Målgruppen er borgere med ASF og lign. problematikker, som vil profiterer af ændringer i hele den specialpædagogiske planlægning. Der er tale om en mindre gruppe borgere, hvor det er problematisk at trives i et store og/eller blandede miljøer. Borgere med ASF og lign. kan samtidig have andre handicap, sygdomme eller udviklingsforstyrrelser. Det kan f.eks. være OCD, Tourette syndrom, ADHD mv. Generelt er der vanskeligheder inden for tre områder: forestillingsevne, kommunikation og sociale samspil. Der er derfor tale om: - Borgere med Autisme Spektrum Forstyrrelser og funktionsnedsættelse. Borgere der har brug for ro, overskuelighed og megen struktur i dagligdagen. Borgere, som således har brug for at kunne trække sig tilbage i mindre lokaler. Specifikt er der tale om borgere, som er karakteriseret ved, at de har behov for støtte i planlægning af kort- og langsigtet strategier inden for følgende områder: - I sociale sammenhænge. I kommunikation med omgivelserne. Side 41 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 - Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 Opretholde opmærksomheden og koncentrationen. I at kunne danne sammenhænge mellem empatiske færdigheder ( at kunne mærke andre menneskers følelser, at kunne adskille andres følelser fra ens egne, at give en passende følelsesmæssig respons på en andens følelsesmæssige tilstand. At forstå den andens følelser, at kunne sætte sig ind i den andens sted, at gøre det muligt at forudsige den andens adfærd eller mentale tilstand. Borgere der: - Er i følelsesmæssig ubalance Har nedsat funktionsevne og er ressourcesvage Har nedsat motorisk udvikling Har det svært med forandringer - også små ændringer i dagligdagen. Har brug for at kunne vælge til og fra. Behov for støtte af egen integritet Har ingen eller nedsat tålmodighed Har vanskeligheder med uro omkring sig samt vanskeligheder ved at være sammen med for mange mennesker på en gang. Kan fremtræde selvdestruktive og /eller udvise indelukket adfærd. Problemstillinger. Som det er i dag i deres nuværende A-hus tilbud indebærer de fysiske rammer, de mange mennesker, sammensætningen af borgere med meget forskellige behov og aktiviteternes omfang bl.a.: I forhold til målgruppen: - At de trækker sig og ofte vælger fra. At de ”flagrer” og har vanskeligt ved at finde ro. At de oplever, at deres personlige grænser til stadighed udfordres. At de ofte har en udadreagerende adfærd i forhold til personale og øvrige borgere. At de undertiden reagerer selvdestruktivt. I forhold til de øvrige borgere: - At de føler sig utrygge / bange At de mere stille undertiden bliver overset Side 42 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 I forhold til personalet: - At enkelte i personalegruppen undertiden føler sig utrygge At man oplever sig selv utilstrækkelig. Der mangler helt grundlæggende tid. At støttemedarbejderne oplever sig selv fastlåst og undertiden meget alene i den konkrete specialpædagogiske opgaveløsning. Samlet set handler det om en gruppe borgere, hvor vi er nødsaget til at planlægge det specialpædagogiske miljø anderledes, så de kan trives og dermed skabe forbedret udviklingsmuligheder for den enkelte. Med disse konkrete problemstillinger som afsæt tager Den sociale Virksomhed derfor initiativ til at etablere et mere specialiseret tilbud, Specialtilbuddet Nysted, for særligt udvalgte borgere, som i forvejen er indskrevne i et af A-hus tilbuddene. Borgere, som har behov for et andet tilbud, end det, vi kan tilbyde dem nu. Et specialtilbud der lægger vægt på struktureret forudsigeligt specialpædagogisk miljø for borgere med ASF og borgere med lignende behov. Et tilbud, der med sin fysiske udformning og specialpædagogiske tilgang er overskueligt og kan tage hånd om borgernes særegenheder og særlige behov. Pædagogisk praksis Vi har at gøre med en gruppe borgere, der har brug for ekstraordinær hjælp og støtte til at tackle deres problemer gennem medarbejdere med høj faglig viden og massiv brug af specialpædagogiske metoder og individuelt tilrettelagte forløb. En pædagogisk praksis som er kendetegnet ved: - Ro En tydelig og gennemført struktureret dagligdag Visualiserede dags-og ugeprogrammer Overskuelighed Genkendelighed og regelmæssighed – en fast rytme Så få sanseindtryk som muligt Så få andre borgere at skulle forholde sig til som muligt. En fast personalegruppe, som de kan finde tryghed ved En til en kontakt i videst muligt omfang. Side 43 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 Konkrete pædagogiske metoder Med det formål, at skabe forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed arbejdes der i projektet med en struktureret visualiseret pædagogisk tilgang til den enkelte borger, hvor vi har i centrum at omgivelsernes krav skal svare til den enkelte borgers forudsætninger og derfor skal planlægges individuelt. - Individualisering – Der tages konkret afsæt i en kortlægning af den enkelte borgers helt specifikke behov. - Borgerens kompetencer og interesser - Strukturering af omgivelserne. De fysiske rammer og den specifikke indretning af lokalerne hænger nøje sammen med metodegrundlaget. På den baggrund fortæller eks. vis det daglige skema borgeren på en visualiseret måde, hvilke aktiviteter, der skal finde sted og i hvilken rækkefælge. Skemaernes konkrete udformning tager afsæt i den enkelte borgers specifikke behov. Således tænkes TEACCH suppleret med anvendelse af tegn til tale (TTT), verbalt sprog, billeder som kommunikationsmiddel, tydeligt kropssprog og tonefald. Det individuelt tilrettelagte pædagogiske arbejde med den enkelte borger tager konkret afsæt i en detaljeret og tydelig personbeskrivelse. På den baggrund udarbejdes en egentlig manual i forhold til den enkelte borger for at sikre maksimal ensartethed i det daglige pædagogiske arbejde. Manualen, som således er tilpasset den enkelte borger lægger vægt på udviklingsorientering og kan indeholde elementer som: - Fysiske aktiviteter (udeliv, svømning, dans, boldspil mm. Kreative aktiviteter (male, lerarbejde, perler o.lign. værkstedsaktiviteter) Sansestimulation (Koordinationstræning,balancetræning, afspænding, massage, musik, smagsoplevelser ) Sociale aktiviteter (træning af sociale spilleregler og socialt samvær i og udenfor huset) Kommunikation Side 44 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 Specialtilbuddet Nysted skal derfor have en størrelse og karakter, hvor det er muligt at nå disse borgere. Vi tænker umiddelbart 10 – max.15 borgere. Med en normering, som konkret matcher borgernes ganske særlige behov. Ved at oprette Specialtilbuddet Nysted, som et meget specialiseret tilbud opnår vi: I forhold til målgruppen: At de er i et miljø, der kan rumme deres behov og forskelligheder. At også de, får succesoplevelser i deres hverdag og ikke kun oplever konflikter og isolering. At de får en konkret oplevelse af mere ro og tryghed. At de får mere overskud til at vælge til. At de samlet set opnår en bedre livskvalitet. Vi siger altid JA, er vores motto. Og det vil vi fortsætte med at kunne. Vi har allerede i dag, fagligheden og viljen til at kunne tage imod alle borgere, men de fysiske rammer sætter desværre alt for store begrænsninger, og gør tilbuddet i dag alt for utilstrækkeligt og mangelfuldt. Det mærker borgerne og det mærker personalet. På lang sigt handler det om, at Den sociale Virksomhed Falster udvikler et specialtilbud, som er unikt. Et tilbud, der er kendetegnet ved høj specialpædagogisk faglighed. Et tilbud, der kan rumme og formå at skabe udvikling for de borgere, der ikke passer ind andre steder. Et år efter etableringen af det nye specialpædagogiske tilbud kan vi konstatere flg.: - Fokus i forhold til målgruppens handleplaner er rettet imod ”udvikling” frem for ”vedligeholdelse”. På den baggrund kan der konstateres: At den enkelte projektdeltager (borger) er mere rolig Har overskud til at vælge til og fra Er impliceret i / årsag til færre konflikter Side 45 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 - Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 Har undergået en markant udvikling på handlingsplanens prioriterede udviklingsparametre. Viser oftere glæde Fald i antallet af registrerede overgreb fra målgruppen Fald i antallet af registrerede magtanvendelser i forhold til målgruppen Fysiske rammer: For at Specialtilbuddet Nysted bliver en succes, er der behov for følgende: Projektet etableres som en afdeling af DSV Falster i egne lokaler. En bolig i rolige omgivelser De fysiske rammer skal være i orden – dvs.: Aktivitetsrum, arbejdsrum, opholdsrum, sanserum, med en indretning, således at der ikke er for mange forstyrrende elementer – Herunder fokusering på farver, lysindfald mv, Plads til små rum/individuelle arbejdspladser (mulighed for afskærmning) Lydisolering rummene imellem. Toiletter med mulighed for liggende skift Rummeligt køkken, så borgeren har mulighed for at deltage i arbejdet God udenomsplads som kan bruges til aktiviteter (bålplads, gynge, cykelplads, sansehave) Personale: Placering i Nysted, Ny Østergade 4. Skal stadig organisatorisk være en del af A-huset på Københavnsvej….Herunder Aktivitetssammenhold og fælles personalemøder. (Specialtilbuddet skal ikke isoleres men være en del af helheden.) Personalet i specialtilbuddet skal kunne tackle alle borgerne.. Høj personalenormering. Et forslag lyder på 1 personale til 1½ til 2 borgere. Personalet har en opstartsfase over 1 uge, hvor de uden borgere sætter rammerne for kulturen, pædagogikken og miljøet. Personalet skal have relevant uddannelse inden opstart indenfor konflikthåndtering, containing, PECS, autisme, TEEACH, TTT, konkreter mv. Huskursus ved konsulent fra Autismecenteret, Vordingborg. Side 46 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 Personalet skal have viden og forståelse for en sammenhængende begrebsramme, opnå et teoretisk fundament og forståelse for mennesker med ASF, reflekterer over adfærd og relationer i den daglige praksis. Personalet skal tilegne sig viden om, metoder og redskaber til kommunikation, interaktion, vejledning og samspil. Lære at vurderer funktionsniveau og identificere udviklingspotentiale. Få indblik i forskellige handlings- og undervisningsmetoder. Uddannelsesprofil: Diplom i Specialpædagogik Suppleret med kurser om autisme, dokumentation, evaluering Samt kurser og erfaring med konflikthåndtering, afværge og frigørelsesteknikker. Viden om og erfaring med relevante kommunikationsformer indenfor det specialpædagogiske felt. Der skal tilknyttes en koordinator med overordnet fagligt ansvar i samarbejde med Områdelederen for § 104. Efterskrift. Placering i Nysted?... Gruppens oprindelige udgangspunkt for placering har taget udgangspunkt i en mere bynær og central placering. Ligeledes har gruppen ønsket en mere optimal mulighed for indretning og gerne flere kvadratmeter end tilbuddet i Nysted indeholder. Årsagen til at gruppen har peget på etablering i Nysted er at det er en bygning som i forvejen er i anvendelse og at projektet således hurtigt ville kunne gennemføres. Normering Det skal bemærkes at en række af de borgere, som der peges på i tilbuddet, er bevilget en tillægstakst. Uden denne tillægstaks ville det ikke være muligt at gennemføre projektet. En alternativ løsning ville være at operere med egen takst for tilbuddet i Nysted. Side 47 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 bilag 1. tidsplan og handlinger. 17-02-2010 Fremlæggelse af projekt og tidsplan Drøftelse af projekt med Bo og Naboskab Drøftelse af projekt med GBS / Handicap området Skitse for indretning (drøftes med Eva fra Autismeforum)og drøftelse med udlejer Drøftelse af introduktion for borgerne (Nysted og Københavnsvej) Klarlægning af økonomi for afdelingen Klarlægning af kørsel for borgerne Seminar for personalet. Drøftelse af problematikker og pædagogisk praksis ( Temadag med undervisere fra Autismeforum, Vordingborg Eva ?) Infomøde forældre og pårørende, og pårørende Renovering af lokaler og indkøb Seminar / planlægning / kursus for personalet Intro periode for borgerne Opstart. Opfølgning Evaluering Side 48 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 Bilag 2. Målgruppen/ borgerne Spørgeskema - fra Projektbeskrivelse til Specialtilbuddet Nysted Målgruppen/ borgerne Et år efter etableringen af det nye specialpædagogiske tilbud kan vi konstatere følgende: Hvor enig er du i følgende udsagn! At fokus i forhold målgruppens handleplaner er rettet imod udvikling frem for vedligeholdelse? 1 Uenig 2 3 4 X XXXXX 5 6 Enig 5 6 Enig 6 Enig At den enkelte borger er mere rolig? 1 Uenig 2 3 4 XXXXXX Har overskud til at vælge til og fra? 1 Uenig 2 3 4 5 XX XXX X 4 5 Er impliceret i /årsag til færre konflikter? 1 Uenig 2 3 XXXX 6 Enig X Har undergået en markant udvikling på handleplans prioriterede udviklingsparameter? 1 Uenig 2 3 4 5 6 Enig XXXX X 3 4 5 6 Enig XXXXX X Viser oftere glæde? 1 Uenig 2 Der er sket et fald i antallet af registrerede overgreb fra Målgruppen? 1 Uenig XXX 2 3 X X 4 Side 49 af 59 5 6 Enig Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 Der er sket et fald i antallet af registrerede magt anvendelser i forhold til målgruppen? 1 Uenig 2 3 4 XXXXX X 5 6 Enig Pædagogisk praksis Er den pædagogiske praksis i Specialtilbuddet kendetegnet ved: Ro Hvordan arbejdes der med, at skabe ro i hverdagen? 1 Ved at gøre dagene så forudsigelige som overhovedet muligt 2 At borgernes dagsprogrammer er afpasset efter hinanden. At vi bestræber os på busture/ gåture hver dag 3 Ved inddeling af grupper og igangværende aktiviteter inde samt ude af huset. Afskærmning, egen arbejdspladser. 4 5 Ved at en del af borgerne er ude af huset Så vidt muligt er alle ude af huset hverdag, således at alle er samtidigt så lidt som muligt. Derudover ”ro” i fysiske rammer. Så lidt som muligt at skulle forholde sig til. Personalet kommunikerer roligt. Gruppevis planlagt aktiviteter el. ture ud af huset. Rolig tilgang og kommunikation med borgerne og blandt personalet. 6 En tydelig og gennemført struktureret dagligdag Beskriv hvordan kommer det kommer til udtryk i hverdagen? 1 Bl.a. gennem vores tavler + billeder 2 Gennem vores brug af billeder/ tavler/ Tegn-Til-Tale. At vi overholder tidspunkter/ dagsprogrammer/ aftaler 3 Ved borgerne har tavle lige ind af døren og kan se hvem de er sammen med. Har deres egne tavler med dagsprogram ved eget arbejdsbord/- plads. Egen plads i spisesituationer med billeder af hvor alle sidder. Visualiseret på kasser, hvis det er eller hvad det indeholder. Brug af Tegn-Til-Tale 4 At vi overholder dem Side 50 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 5 6 1 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 Alle borgerne har dagssystemer, visualiseret på boardertavle, hverdagen er genkendelig og forudsigelig Alle har deres egen tavle ved deres arbejdsplads med billeder af dagens aktiviteter og bliver så vidt muligt overholdt. Visualiserede dags- og ugeprogrammer Beskriv hvordan kommer det kommer til udtryk i hverdagen? Det gør det i form af egen tavle med dagsprogrammet sat op på 2 Ja, og dem som ikke bruger billeder, bruger vi tydelig tale/ Tegn-Til-Tale til 3 Ved at de har deres egen tavle og der gennem dagen/ ugen er en ”rulleplan” for hvad den bringer. 4 5 Det virker på nogle, men ikke på andre Alle borgerne har dagsystemer, visualiseret på boardertavle, hverdagen er genkendelig og forudsigelig. Borgerne har boardertavle med billeder lavet i boardmaker eller billeder af konkreter til at visualisere deres dag. Fungerer dog ikke efter hensigten, søger andre metoder til nogle borgere Individuelt tilrettelagt dagsprogrammer med billeder/boardmaker til den enkelte. Ugeprogrammer for den enkelte, som er tiltænkt personalet til forberedelsen af borgerne og planlægningen. Nogle borgere profiterer af metoden andre ikke. 6 1 Overskuelighed Beskriv hvordan kommer det kommer til udtryk i hverdagen? Bl.a. i form af billederne på deres tavler, det gør at deres dag bliver overskuelig og at der ikke …(sætningen blev ikke afsluttet ) 2 At vi ikke overbebyrder borgerne med ting, vi ved de ikke kan klare/ bryder sig om 3 At vi går ud fra hvad den enkelte borger magter/ kan rumme – samt bryder sig om. 4 5 Minus besvarelse Genkendelighed i form af visualisering af dagen for den enkelte. Borgerne giver dog ofte udtryk for frustration, hvis andre borgerer verbalt ”aggressive” / højlydte. Dagene er visualiseret for den enkelte ud fra den grundtanke at borgeren skal kunne overskue den. 6 Side 51 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 1 2 3 4 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 Genkendelighed og regelmæssig – en fast rytme Beskriv hvordan kommer det kommer til udtryk i hverdagen? Faste ugedage til store aktiviteter eks.: svømning, musik, snoezelhus - bestræber os på, at de har samme pædagog i 2-3 dage i træk At dagsprogrammerne er planlagt med ens/ de samme aktiviteter – næsten hver dag Vi tilstræber så vidt muligt, at borgerne har en fast personale 2-3 dage i træk. Turdage med snoezelhus, svømning, massage i huset, musik er altid på samme ugedage + vores fantastiske tursystemer. Vi følger vores dagsprogram 5 I form af faste ugeprogrammer/ dagsprogrammer for den enkelte. Genkendelighed kan være i form af skiftende personale. 6 Dagene er struktureret på en sammenlignende måde og visualiseret for den enkelte her af genkendelighed. Vi prøver at få det til at passe med at borgerne kun skal være sammen 2 forskellige pædagoger i løbet af ugen 1 Så få sanseindtryk som muligt Beskriv hvordan kommer det kommer til udtryk i hverdagen? I form af afskærmning, ens arbejdspladser, hvide vægge, % billeder på vægge 2 Ingen forstyrrende elementer i form af ting på vægge osv. Borgerne har ens arbejdspladser 3 Afskærmning – opdeling i mindre grupper og rum. Overskuelige arbejdspladser. Ingen frustrerende ting, som sidder eller hænger på vægge 4 Der er ingen unødig udsmykning. 5 ”Se afsnit under ro” den enkelte borger følger fast ugeprogram med kontinuerlighed i hverdagen, få faste planlagte aktiviteter. Og se sidste punkt under overskuelighed. 6 Tilstræbes gennem indretning, dog ellers svært/ umuligt at kontrollere 1 Så få andre borgere at skulle forholde sig til som muligt Beskriv hvordan kommer det kommer til udtryk i hverdagen? De har deres egen arbejdsplads, hvor de kan sidde alene og koncentrere sig om deres arbejds- Side 52 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 kasser. Gåture i mindre grupper, busture 2 Nej, da vores normering er ”forkert” ift. antal pædagoger + de borgere der har særtakster får i lange perioder ikke en-til-en, men er i grupper på 2-3 3 Vi skal – dvs. er obs. på alle – fordi vi hele tiden er ”to skridt foran”, hvis der skulle opstå situationer, der er brug for det i. Vi bruger de rammer, vi har. Rum i huset + udenfor. 4 5 6 Man skal hele tiden forholde sig til alle Der er kun 10 borgere i Nysted Vi planlægger ture ud af huset i grupper, således bliver der færre andre borgere skal forholde sig til i perioder af dagen. 1 En fast personalegruppe, som de kan finde tryghed ved Beskriv hvordan kommer det kommer til udtryk i hverdagen? Der har ikke været en ”fast” personalegruppe det sidste år. Der har været udskiftninger og gjort meget brug af vikarer. 2 Der har været meget udskiftning i personalegruppen – det seneste år, men vi bestræber os på, at bruge de samme vikarere osv. … 3 Det tilstræber vi. – Det bliver bedre nu Vi prøver med vikarer/ personaler fra Kbh.vej. at forberede og få visualiseret via billeder, hvem der er for borgerne 4 5 Der har ikke været nogen i lang tid. Desværre kun få faste ”gengangere” i p-gruppen. Stor udskiftning grundet sygdom, kurser, skoleophold mv. Kun få af det faste pædagogiske personale er gennemgående i tilbuddet. En personalegruppe præget af udskiftning/fravær af forskellige årsager (sygdom /kurser/ ferier). Ustabiliteten i personalegruppen er utrygskabende for borgerne. 6 1 2 En til en kontakt i videst muligt omfang Beskriv hvordan kommer det kommer til udtryk i hverdagen? Når der er mulighed for 1:1 kontakt, falder der ofte en helt anden slags ro over borgeren. Men det har der ikke været mulighed for længe. Og det giver konflikter. Vi har desværre ikke haft borgeren en-til-en i lang tid (flere måneder) pga. sygdom/ ferie/ ud- Side 53 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 skiftning i personalegruppen 3 Det kommer slet ikke til udtryk. Sådan som tiderne økonomisk ser ud, når vi slet ikke vores borgere ift. det tilbud vi gerne vil give dem. De kommer i grupper, bliver sværere at nå … Selvfølgelig er der ferie, sygdom, kursus og andet, der gør det nogle dage ikke kan lade sig gøre, men en hård tid har det været. 4 5 Det har været meget vanskeligt i lang tid. Kan sjældent lade sig gøre grundet manglende personale. Dem der skal have 1: 1 prioriteres, når det kan lade sig gøre. Det er tydeligt at borgeren (især dem der har særtakst) bliver frustreret, urolige når de ikke har en personales fulde opmærksomhed. Det hører til sjældenhederne at dette er muligt, ofte er dem der kræver 1:1 kontakt placeret i en gruppe med andre. Jf. ovenstående 6 Side 54 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 Samarbejde i personalegruppen. Hvordan vil du beskrive samarbejdet i personalegruppen? 1 Jeg synes, at der et godt personalesamarbejde. Der er plads til vores forskellige grænser og til at stille undrende spørgsmål. Dog skal jeg selv blive bedre til at give udtryk for egne grænser. 2 Da vi indbyrdes kender hinanden både som arbejdskolleger, men også privat, gør det at vi har et godt samarbejde. Hvis vi er uenige om noget diskuterer vi det på p-møde og når frem til et fælles udgangspunkt. Vi er gode til at tage os af hinanden også når arbejdet er psykisk hårdt. 3 Totalkommunikation. God og åben. Plads til forskellighed og undren. 4 Vi er meget opmærksomme på hinanden og støtter. 5 Forholdet til ”hinanden” er positivt, trods stor udskiftning. Grundet ”underbemanding” mangles tid til faglighed – mål – diskussioner – dokumentation – metodebeskrivelser m. m. m. Dette har indvirkning på vores pædagogiske arbejde så vi holder strukturen. Flere perioder med kun 2 faste, 1 vikar og 1 seniorjobber! PLANLÆGNING VIGTIG – FOR ALT PÆDAGOGISK ARBEJDE I SPECIALTILBUDDET. Svært med få faste personaler! 6 Vi har et godt samarbejde og prøver at holde en høj faglighed. Er der noget du kunne tænke dig skulle være anderledes i samarbejdet? Hvis ja – hvad? – Hvis nej – hvorfor? 1 Ikke besvaret 2 Ikke besvaret 3 Jeg kan ikke lige specificere nu hvad det skulle være. Men selvfølgelig er vi forskellige og gud ske lov for det. I vores samarbejde/ arbejde har vi ikke altid ens tilgange til tingene/ borgerne – dette er vi gode til så vidt muligt at blive enige om, så vi har fælles forståelse for hvordan vi når vores mål. 4 5 6 Ja, at vi personale nok og uddannet Ja, øget stabilitet, øget faglighed ønskes mere synlig! Fordøjelse sammen, finde fælles fodslag/ mål når personalegruppen (fast) igen er samlet til januar En stabilitet i personalegruppen. Tid til fælles didaktik og fælles reflektion Side 55 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 I projektbeskrivelsen står der, at personalet inden opstart skal have relevant uddannelse inden for følgende: Har du uddannelse indenfor: Konflikthåndtering Ja Nej XXXXXX Containing Ja Nej XXXXXX PECS Ja Nej XXXXXX Autisme Ja XX Nej XXXX TEEACH Ja XX Nej XXXX Tegn Til Tale Ja XX Nej XXXX Har der været Hus kursus ved konsulent Ja XXX Nej X fra Autismecentret Vordingborg Uddannelses profil Har du været på: Diplom i Specialpædagogik? På kursus i Autisme På kursus i dokumentation/evaluering? På kursus i konflikt håndtering? På kursus i afværge og frigørelsesteknikker? Mener du at du har den fornødne viden i relevante kommunikationsformer Ja Ja Ja Ja Ja X XX Ja Nej Nej Nej Nej Nej XXXXX XXXX XXXXXX XXXXXX XXXXXX Nej XXXXXX Hvilke faglige kompetencer mener du at du mangler i dit arbejde? 1 Autismekursus – Tegn Til Tale – konflikthåndtering – frigørelsesteknikker 2 Opfølgning: Tegn Til Tale – konflikthåndtering – autisme – frigørelsesteknikker 3 Se ovenstående … (er skrevet af tre personaler) 4 En manglende besvarelse Side 56 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 Bilag 3 Side 57 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 Bilag 4 Side 58 af 59 Afgangsprojekt i Specialpædagogik ”FRA PROJEKTBESKRIVELSE TIL VIRKELIGHED” Michael Kørup Jensen, studie nr.136474 Vejleder: Susan Nielsen Afleveringsdato: 24.11.2011 Ann Askgren Nielsen, studie nr. 136443 Censor: Eilif Tommy Johansen Eksamensdato: 2.12.2011 Bilag 5 Hubert Dreyfuss og Stuart Dreyfuss model for kompetenceindlæring: Eksperten: +++ erfaring, teoretisk og praktisk Intuition Handler ud fra, hvad hun føler rigtigt Arbejder ikke efter regler +++ situationsfornemmelse Den kyndige: 3-5 års speciale erfaring Anvender alle sanser og opfatter i helheder Egne grundregler (maximer) Forståelse af helheden og langsigtede mål Fleksibel Den kompetente: 2-3 års erfaring Anskuer situationer ud fra lagte planer Kan prioritere sine arbejdsopgaver Arbejder målrettet Mangler fortsat fleksibilitet Oplevelser af mestring af situationer Grundig praktisk/ teoretisk viden Den avancerede nybegynder: Har nogen erfaring Situationsfornemmelse Bruger energi på tillærte regler Arbejder analytisk Nybegynderen: Ingen erfaring Lærer om situationen ved objektiv iagttagelse Styret af regler og behøver regler og rammer Mangler forståelse for sammenhæng Arbejder analytisk Side 59 af 59
© Copyright 2024