Lidt om erhvervslivet i Sdr. Harritslev

Lidt om erhvervslivet
i Sdr. Harritslev
Samlet af Birgit Nielsen, Lokalhistorisk Arkiv for Harritslev-Rakkeby
På ejendommen Åstrupvej 582 var Jens Simonsen
karetmager. Ved siden af drev han landbrug og var
centralbestyrer og sygekassekasserer.
Hans son,
Kristian Simonsen, blev karetmager på adressen
Astrupvej 588. En anden søn, Albert Simonsen,
overtog centralen m.m.
Albert Simonsens søn, Poul Krogholm Simonsen,
begyndte efter endt læretid som tømrermester i den
gamle lade på Astrupvej 582. I 1976 brændte
verkstedet, og i stedet blev det nuværende værksted
bygget og taget i brug i 1977. Gennem årene har han
haft en hel del lærlinge, bl.a. en del lokale unge
mennesker.
En anden søn af Albert Simonsen, Jens Krogholm
Simonsen, begyndte som murermester 28. juni 1971
fra hjemmet, Åstrupvej 582. I 1973 byggede han huset
Vejbyvej 95, hvorfra han drev murerforretning, indtil
han flyttede til det gamle mejeri, Løkkensvej 597,
Bakholm, hvor han stadig bor og driver forretning fra.
Udover almindelige reparationer og vedligeholdelse af
huse, har Jens Krogholm Simonsen bl.a. været med til
i 1978/79 at bygge en løsdriftstald til 180 malkekøer i
Hvidsted ved Tårs. Det var en utrolig stor stald for
over tyve år siden. I 1990/91 byggede han nyt stuehus
til Harritslevgaard, Løkkensvej 565, og han har været
med til at restaurere østfløjen på Sejlstrupgaard,
Vejbyvej 302.
Åstrupvej 582.
Anton Thomsen byggede i 1929 huset Vejbyvej 105,
og her åbnede han kort efter en forretning med salg af
arbejdstøj, gummistøvler og træsko. Han lavede selv
træskoene og bundede dem om. I forretningen blev der
også solgt is, legetøj, piber, tobaksvarer og brød,
senere igen også lidt købmandsvarer. Anton Thomsen
var i lære som murer hos murermester Jens Peter
Jensen, Sdr. Harritslev, og fra ca. 1953 arbejdede han
som murermester om dagen, mens hans kone passede
forretningen. Om aftenen lavede han træsko, og om
vinteren var han snefoged.
smedemester Christian Svendsen. Han stoppede som
smed i 1978 på grund af sygdom.
Christian Haugaard drev tømrerforretning fra
Åstrupvej 578 frem til 1973, hvor han gik på pension,
72 år gammel. Værkstedet fik dog lov til at stå intakt lidt hobbyvirksomhed måtte der jo være værktøj til.
Det var ikke de store maskiner, der prægede
værkstedet, for Haugaard brugte helst håndværktøj,
som han mestrede til fulde. Af større arbejder han har
udført kan nævnes indvendig restaurering af Harritslev
Kirke i 1970 og af Sejlstrup Kirke i 1971.
I Sdr. Harritslev har der også gennem mange år været
en brugs. Den første brugs blev stiftet i 1905 og drevet
fra karetmager Jens Simonsens adresse, Astrupvej 582.
Men allerede året etter blev der bygget brugs,
Vejbyvej 99. I 1920 var denne bygning for lille og
man byggede en ny brugs på Vejbyvej 101. Her var
der brugs indtil 1982, hvor den sidste uddeler Kaj
Jensen overtog forretningen og drev den videre som
købmandsforretning indtil 1995, hvor han lukkede.
Murermester Jens Krogholm Simonsen renoverer
skrostenen på Sejlstrupgaard.
Lars Christian Larsen, Bakholmvej 86, var
børstenbinder. Om vinteren fremstillede han selv
børster, som han om sommeren cyklede rundt og
solgte. Samtidig solgte han damelingeri. Han
reparerede også ure, som han enten fik med hjem fra
sine salgsture eller som blev indleveret hos ham.
Der har også været en snedker i byen. Søren
Østergaard levede fra 1870 til 1953. I en periode drev
han snedkerværksted fra Vejbyvej 93. I 1920 blev
Sejlstrup Møllegaard, Vejbyvej 275, købt af smed
Jakobsen, som tidligere havde haft
smedie i
"Godthåb”, Vejbyvej 182. Samtidig købte hans søn,
Sofus Jakobsen, den gamle brugs, Vejbyvej 99, og
indrettede smedie der. Efter Sofus Jakobsen kom
Sdr. Harritslev Brugs.
Der er også et mejeri i byen. Det blev oprettet omkring
1923 som privatmejeri, og efter en omfattende
udvidelse i 1946 blev mejeriet indrettet til
osteproduktion. Som sådan har det været ført videre
indtil 2001, hvor det er blevet købt af Ingstrup
Andelsmejeri.
Jens Peter Jensen kom til Sdr. Harritslev første gang i
1925 for at bygge nyt stuehus til gården Krogsgaard,
Vejbyvej 40. For dette stykke arbejde fik han 287,00
kr. samt kost og logi og en byggegrund, Astrupvej
589. Her byggede han huset, hvor han og hans kone,
Sine, kom til at bo. Jens Peter Jensen var i 1925
begyndt som murermester, og dette fortsatte han med
indtil han i 1967, som det sidste arbejde, byggede hus
på Vejbyvej 88, hvor de skulle nyde deres otium. Efter
fyraften klippede han en del af omegnens beboere.
Sine Jensen drev en mindre forretning, hvor hun
rullede for folk og udførte småreparationer af tøj, bl.a.
skjorteflipper, som skulle vendes. Derudover havde
hun i perioder nogle af de ansatte i murerforretningen
på kost og logi.
Leo Jensen, Vejbyvej 88, søn af murermester Jens
Peter Jensen, kørte fra 1968 som fragtmand på ruterne
Hjørring-Lønstrup-Løkken og Hjørring-Poulstrup-Vrå.
I 1974 solgte han disse fragtruter og begyndte at køre
som lastbil- og rutebilchauffør. I 1993 begyndte Leo
Iensen som taxi-vogn- mand, og han har i dag to biler,
som er indrettet, så der også kan køres med
handicappede.
Alfred Nørgaard, Astrupvej 579, var svend hos
murermester Jens Peter Jensen. Han havde et mindre
sadelmagerværksted i et udhus i haven, og i sin fritid
lavede han bl.a. reparation af seletøj og ompolstring af
møbler. Huset blev solgt til Knud Christensen, og
Alfred Nørgaard byggede et nyt hus på Vejbyvej 83,
hvor han flyttede ind med sin familie.
Murermester Jens Peter Jensen og hans hustru Sine,
ca. 1930.
Hans Pedersen, Vejbyvej 86, drev i årene fra 1972 til
1981 anlægsgartneri fra adressen i Sdr. Harritslev.
Tidligere havde han drevet firmaet fra Skagen.
Gennem årene har Hans Pedersen bl.a. anlagt
haveanlæg ved Boligforeningen af 1938s byggeri ved
Venkøb,
Gunderuplund,
Lundergårdskolen,
Gymnasiet, Handelsskolen, Teknisk Skole samt ved
Højene Skole, alle i Hjørring. På grund af dårlige tider
indenfor faget, lukkede Hans Pedersen firmaet i 1981
og han har siden været ansat ved Hjørring kommune
som gartner.
Mekaniker Per Rasmussen, Dysiggaardsvej 51,
begyndte 1. januar 1974 hos forældrene på
Dysiggaard, Dysiggaardsvej 75. Fra 1981 har han haft
værksted på den nuværende adresse, og det er gennem
årene blevet udbygget. Han har i perioden haft 7
lærlinge. Ud over reparation af biler har Per
Rasmussen siden 1992 leaset biler ud til
Hjemmeplejen i Løkken-Vrå kommune.
Elektriker Børge Andersen, Surkærvej 3, begyndte
som selvstændig i 1977 fra forældrenes adresse i
Jelstrup. I 1978 byggede han hus på Surkærvej med
værksted og lager, og herfra har han drevet forretning
siden.
I 1981 begyndte Verner Nielsen som smedemester i
Brugsens tomme foderstoflager, Vejbyvej 101. Herfra
drev han smede- og VVS-forretning indtil han i 1988
købte ejendommen V. Kirkholm, Vejbyvej 68, og
indrettede smedie i den tidligere lade, hvor han stadig
er.
Frisør Helle Iakobsen, Vejbyvej 105, åbnede 1. januar
1986 frisørsalon i hjemmet, denne drev hun indtil 23.
december 1994. Før havde hun i en årrække haft salon
i Hjørring.
Knud Christensen, Astrupvej 579, var mejerist på
Nestle, indtil han etablerede Vognmandsforretning,
som han drev indtil ca. 1980. På grund af helbredet var
han nødt til at stoppe, og han flyttede siden til
Hjørring.
Jeg har prøvet at samle oplysninger om håndværkere
gennem årene i Sdr. Harritslev, men det er ikke så let,
når man ikke altid har boet på egnen.
Limpresse til fremstilling af limtræsbjelker. Opfundet
og fremstillet af Verner Nielsen i samarbejde med
tømrermester Svend Vestergaard, Hundelelv.