Kirkeblad marts, april ,maj, juni 2015.pdf

K I R K E B L A D E T
Brenderup & Indslev
Marts - April - Maj - Juni 2015
Læs om: Klokkeindvielse · Sogneudflugt · Foredrag · Sogneklub · Påske og pinse m.m.
Kalender til opslagstavlen
Marts
4.3. kl. 17.00. Salmemaraton i Ejby Kirke
10.3.kl. 19.30. KFUM og K, foredrag i
Strib Sognegård. Se side 7
11.3.kl. 9.30. Bibel/salmelæsekreds i
Brenderup Sognehus. Se side 8
11.3.kl. 17.00. Salmemaraton i Balslev
Kirke
12.3.kl. 14.30. Torsdagsklub i Brenderup
Sognehus
12.3.kl. 19.00. Foredrag ved Dorthe Stæhr
Nielsen i Gelsted Sognehus. »Skam
og modernitet – perspektiver på
skam«. Se side 14
13.3. kl. 17.00. Spis-med-gustjeneste.
Se side 9
17.3.kl. 14.00. Sogneklub i Brenderup
Sognehus. Udflugt til Psykiatrisk
Samling. Se side 9
18.3. kl.17.00. Salmemaraton i Ejby Kirke
22.3.kl. 10.30. Kirkehøjskole. Gudstjeneste m.m. Christianskirken i Fredericia. Se side 8
22.3.kl. 16.30. Festgudstjeneste i Indslev
kirke. Indvielse af den nye klokke.
Se side 4
25.3.kl. 17.00. Salmemaraton i Balslev
Kirke
26.3.kl. 14.30. Torsdagsklub i Brenderup
Sognehus
26.3kl. 19.00. Konfirmanderne inviterer
til gudstjeneste i Brenderup Kirke.
Se side 10
April
7.4.kl. 19.00. Konfirmandarrangement i
Ejbyhallen. Se side 11
8.4.kl.17.00. Salmemaraton i Middelfart
Kirke
9.4.kl. 14.30. Torsdagsklub i Brenderup
Sognehus
14.4.kl. 19.30. KFUM og K, foredrag i Nr.
Aaby Sognehus. Se side 7
15.4.kl. 9.30. Bibel/salmelæsekreds i
Brenderup Sognehus. Se side 8
15.4.kl. 17.00. Salmemaraton i Middelfart
Kirke
2
17.4. kl. 17.00. Spis-med-gudstjeneste.
Se side 9
22.4.kl. 17.00 Salmemaraton i Middelfart
Kirke
23.4.kl. 14.30. Torsdagsklub i Brenderup
Sognehus.
29.4.kl.17.00. Salmemaraton i Middelfart
Kirke
Maj
6.5. kl. 17.00. Salmemaraton i Strib Kirke
11.5
Deadline til kirkebladet
12.5.kl. 14.30. Sogneklub i Brenderup
Sognehus. Se side 9
13.5.kl. 17.00. Salmemaraton i Røjleskov
Kirke
20.5.kl. 17.00. Salmemaraton i Vejlby
Kirke
21.5.kl. 14.30. Torsdagsklub i Brenderup
Sognehus
24.5.kl. 8.00. Pinsegudstjeneste i Brenderup Kirke med musik. Morgenkaffe
i Sognehuset er for begge sogne –
efter gudstjenesten i Brenderup og
før gudstjenesten i Indslev.
27.5.kl. 9.30. Bibel/salmelæsekreds i
Brenderup Sognehus. Se side 8
27.5. kl. 17.00. Salmemaraton i Strib Kirke
29.5. kl. 17.00. Spis-med-gudstjeneste.
Se side 9
Juni
4.6.kl. 14.30. Torsdagsklub i Brenderup
Sognehus.
7.6.kl. 17.00. KFUM og K, udflugt til
Kongsdal Åben Have. Se side 7
17.6kl. 19.00. Foredrag ved Jørn Henrik
Pedersen i Kirkeladen i Harndrup.
»Menneskebilledet i hhv. velfærdsstaten og konkurrencestaten«. Se
side 14
18.6.kl. 14.30. Torsdagsklub i Brenderup
Sognehus
19.6.kl. 13.30. Sogneudflugt til Nørremarkskirken i Vejle m.m.
Se side 5
Præstens Klumme
Min hund, terrorister og Helligånden
Vi har fået hund! En stor, sort og fredelig
krydsning mellem en labrador og en Sct.
Bernhards hund. Han hedder Aslan, er 18
måneder gammel, og så elsker han at gå tur.
Jeg kan bestemt også godt lide at gå tur, men
Aslan er stort set umættelig. Når jeg tager
min jakke på, og han fornemmer, at der måske er frisk luft og strandtur i vente, så stiller han sig helt hen foran mig – og helt hen
er virkelig helt hen, for han spærrer vejen
for mig. Men der står han så med sine store
hundeøjne, der højlydt spørger: – Hvor skal
vi hen? Bare gå, så går jeg med. Lige meget
hvorhen. Men hvor går du hen? Hvorhen?
Sagen er bare, at jeg ingen vegne kan gå,
fordi han spærrer min vej. Og så sker det
engang imellem, at jeg kommer til at tænke
på Helligånden.
Åh, hvor er det nemt at stille sig i vejen for
Helligånden!
F.eks. kan man tro, at man kan tjene det gode
ved at gøre ondt. Det er terroristerne, jeg tænker på her. Terrorister kalder vi dem, fordi de
forsøger at bruge frygt som middel til at nå
deres mål, men selv ville de nok snarere kalde
sig frihedskæmpere. Det kan man få en lang
debat ud af, men hvor gør de det dog svært
for Helligånden at komme til! I deres iver for
at gøre »det rette« stiller terroristerne sig fuldstændig i vejen for Helligånden.
Helligånden er den evige og ukuelige kærlighed, som knytter Gud Fader sammen med
Gud Søn til et treenigt hele, og som vi også
kan opleve korte og lykkelige snert af. Helligånden er den magt, der gør, at vi kan se
vores medmenneske som først og fremmest
medmenneske, og ikke først og fremmest
som muslim eller kristen, sort eller hvid,
jøde eller jyde eller hvad vi nu kan sætte af
skel imellem os. Når Helligånden får magt,
så ophæves skellene, og man opdager, at
den fremmede blot var en ven, man endnu
ikke havde mødt.
Det at stille sig i vejen for Helligånden er desværre også en almindelig dagligdags hændelse. Man kan være så ivrig efter at hjælpe, at
man ender med at stille den anden i taknemmelighedsgæld. Man kan også stå i vejen ved
ikke at ville gøre noget som helst – for hvis
Helligånden vil noget, så kan den jo bare
gøre det, hvad har den med mig at gøre?
Tilbage til min hund. Det sjove er, at når
vi så endelig når ned på stranden eller ud i
hundeskoven, så løber den glad og frit rundt
– samtidig med at den følger mig. Selv om
den løber i forvejen, så holder den alligevel
øje med, om jeg nu tager stien til højre eller
venstre, og hvis jeg vender om, ja, så gør
den glad det samme.
Og det samme må vi gøre for ikke at stå i vejen for Helligånden. Det er fint nok at halse
ivrigt foran, men hvis den evige kærlighed
tager en sidevej, så må vi vende om og følge
efter den. At tvinge kærligheden ind på sine
egne veje går altid galt, for tvungen kærlighed er slet ikke kærlighed.
Prøv at gøre som min hund. Løb gerne ivrigt
foran, men i det øjeblik kærligheden tager en
anden vej, så løb tilbage og følg den igen. Og
glæd dig hele tiden over, at en fremmed blot
er en ven, du endnu ikke har mødt.
Lars Højland
3
Nyt fra menighedsrådet
Festgudstjeneste i Indslev Kirke på Mariæ Be­
budelses Dag d. 22. marts kl. 16.30 ved bis­
kop Tine Lindhardt.
Det stærkt svækkede tårn er grundigt repareret, og den nye klokke i Indslev kirke
er på plads og kimer smukt sammen med
den gamle klokke ved gudstjenester og kirkelige handlinger. Kirkeministeriets klokkekonsulent, som har synet og godkendt
klokken, roste den meget og sagde, at de
to klokker stemmer perfekt sammen. Det
skal siges, at de virkelig lyder meget smukt
sammen, når man er i kirkens omegn, og
klokkerne kalder. Inskriptionen på klokken
tager udgangspunkt i teksten på kirkedøren
fra 1465, hvor vi stadig havde katolicisme i
Danmark. Teksten på døren citerer Jomfru
Maria, da hun af englen Gabriel bliver bebudet, at hun skal føde Guds søn. Efter forundringen og forskrækkelsen har lagt sig,
siger Jomfru Maria så: »Se, jer er Herrens
tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord.«
Som en hyldest til kirkens historie valgte vi
og fik godkendt følgende smukke tekst til
indstøbning i klokken:
Se, jeg er Herrens Tjenerinde
Jeg kalder de levende
Jeg mindes de døde
Jeg forkynder opstandelsens glæde
Da menighedsrådet bad biskop Tine Lindhardt om at foretage den officielle indvielse på Mariæ Bebudelses Dag, svarede hun
4
straks ja, og vi kan således invitere til festog indvielsesgudstjeneste d. 22. marts kl.
16.30. Efter gudstjenesten vil der være en
let servering i kirken.
Bevilling til udbygning af Sognehuset samt
udbygning af graverfaciliteter.
Det har i mange år været menighedsrådets
ønske at udbygge Sognehuset, så det bedre
kan rumme de mange aktiviteter, der finder
sted. Det er småt med plads, når vi er mere
end 35, hvad vi ofte er. Foredragsholderne
klemmes op i et hjørne, og det er stort set
umuligt at vise billeder mv. De tilhørende
faciliteter svarer slet ikke til det, man kan
forvente. Eksempelvis har kørestolebrugere
og gangbesværede med rollator svært ved
at bruge huset. Graverhuset er tilsvarende
helt utidssvarende og lever slet ikke op til
myndighedernes krav til arbejdspladser, de
såkaldte velfærdsforanstaltninger. Vi havde
provstiudvalget på besøg i sensommeren
2014, for at de ved selvsyn kunne konstatere dette. Provstiudvalget har med 2015
budgettet bevilget en sum på 1.3 mio. kr.
til om- og udbygning på en sådan måde, at
graver- og sognehus placeres i og ved det
nuværende sognehus. Vi har haft en indledende kontakt til fredningsmyndigheder
pga. den tætte beliggenhed til kirken og de
dertil knyttede fredningsbestemmelser. Vi
har også haft to møder med arkitekten og vil
nu præsentere skitserne for provstiudvalget
med økonomisk overslag, inden vi går videre. For at der kan blive plads til det hele,
er de nuværende planer, at Sognehuset ombygges til graverfaciliteter og graverkontor
og til indgang, toiletter og køkken for Sognehuset, og at selve mødesalen med plads
til 50-60 personer placeres i en ny bygning
på ca. 80 m2 på den sydvendte terrasse. Det
skal understreges, at vi er i skitsefasen, og
at finansieringen slet ikke er på plads. Rom
blev ikke bygget på en dag. Tårn og klokke
i Indslev tog 5 år, så vi væbner os med tålmodighed.
Kaj Axel Jensen
Sogneudflugt
Fredag den 19. juni går sogneudflugten til
Nørremarkskirken i Vejle. Det er en nyere
kirke, som er kendt for sin meget smukke
ud­smykning udført af kunstneren Peter Bran­
des og indviet i september 2013. Vi bliver vist
rundt i kirken, så vi får alle de smukke og interessante detaljer med. Efter rundvisningen
går turen videre til Jelling Kro, hvor vi får et
par stykker smørrebrød og en øl/vand. Hele
køreturen omkring Vejle er jo en oplevelse i
sig selv, og vi vil få rig lejlighed til at nyde den
enestående smukke natur fra bussen. For ikke
at gå glip af eftermiddagskaffen vil den + et
stykke kage blive serveret i bussen.
Tilmelding senest den 12. juni til: Inga Flou­
trup Andersen: 24 40 80 78 eller Kirsten Jen­
sen: 41 59 58 70
Inga Floutrup Andersen og
Kirsten Jensen
Under opholdet på Jelling Kro er der mulighed for at gå over at se Jellingestenene og
Jelling Kirke, som også er et besøg værd. Ny
og gammel kirkearkitektur flettet sammen
på smukkeste vis.
Tidsplanen den 19. juni ser sådan
Afgang fra Brenderup Kirke
Ankomst til Nørremarkskirken
Ankomst til Jelling Kro
Forventet hjemkomst
ud:
kl. 13.30
kl. 14.30
kl. 17.30
kl. 19.30
Pris: 100 kr., som betales i bussen.
Alterpartiet ved Jelling Kirke – nyt og gammelt,
hånd i hånd.
Altervæggen i Nørremarkskirken – en kornmark i det pureste guld.
5
Påske og Pinse og sikke en
opstandelse, der blev!
Så fik vi debatten igen. Debatten om kødets
opstandelse. Den dukker op ca. hvert 5 år, når
nogle journalister mener, at der nu kan koges
suppe og sælges aviser på den igen. Senest var
det Per Ramsdal, sognepræst i Sydhavn Sogn,
der kom i gryden. Og sikke en opstandelse, der
blev. Jeg vil her hverken tale for eller imod
det, han sagde, – ud over at ordene, om at han
ved en begravelse må komme med en nødløgn, var direkte dumme. I stedet vil jeg skrive
lidt om, hvordan jeg selv forstår opstandelsen.
Eller snarere hvordan jeg forsvarer den, for
forstå den med tanken, kan jeg ikke.
Læren om opstandelsen har to sider. Dels
den der handler om Jesu opstandelse påskemorgen. Og dels den der handler om vores
opstandelse engang. De kan ikke skilles helt
ad, men lidt kan de godt.
Det fælles er, at den opstandne Jesus rækker
sine hænder ud til både levende og døde.
Ved en begravelse er det mest tanken om vo­
res død og opstandelse, der er i centrum.
Når jeg siger »Af jord er du kommet. Til jord
skal du blive. Af jorden skal du igen opstå.«,
så er de to første sætninger til at forstå for
hovedet, mens den sidste er forbeholdt hjertet, for den betyder, at vi på en eller anden
måde skal have lov at se vore kære igen.
Det kan tanken ikke forstå, men hjertet kan
godt, og det skal hjertet have lov til. Med
Jesu opstandelse påskemorgen så vi, at
Den opstandne Jesus rækker sine hænder ud til
både levende og døde.
6
Guds kærlighed i Jesus var evig og ukuelig.
End ikke døden kunne sætte en stopper for
den, og opstandelsen viser, at den når både
levende og døde. Derfor kan vi tro, at den,
der nu er uden for vore hænders rækkevidde, dog alligevel er i kærlige hænder, og at
vi skal have lov at gense ham/hende, når vi
engang selv falder ud af livet.
Når det midt i livet sker, at skæbnen slår
knuder på vores sjæl, da er det oftere Jesu
opstandelse, som er i centrum.
Det følgende er kort – alt for kort. Men alli­
gevel:
Hvis et menneske knuges af skyld, så er der
forløsning i at tænke på, at Jesus langfredag
døde for mine synders skyld. Han tog min
skyld på sig, så jeg kunne gå fri. Opstandelsen er Guds tegn på, at alt er tilgivet, og at
djævelen har mistet sin magt.
Hvis et menneske knuges af angst for døden, da er der forløsning i at tænke på, at
end ikke døden kunne slukke det lys, som
var omkring Jesus. Ja, døden og mørket er
der, men mørket greb ikke lyset. Tværtimod
skete det, at lyset fortrængte mørket, og det
bliver tydeligt påskemorgen.
Hvis et menneske knuges af skam, da lever dette menneske i en tro på ikke at være
værdig til at modtage kærlighed. Her er det
pinsemorgen, som er i centrum, hvor Jesu
opstandelse egentlig blot er et skridt på vejen. Pinsemorgen skete det for disciplene,
at troen på Guds evige og ukuelige kærlighed i Jesus Kristus, greb deres hjerter, og de
opdagede, at de slet ikke behøvede gøre sig
værdige til kærligheden. De fik den, fordi
Gud ønskede det. Kun derfor. Og sådan gælder det stadig. Også for os.
Er det frelsesnødvendigt at tro på kødets opstandelse som en fysisk hændelse? Mit svar
er, at det må enhver afgøre med sin Gud og
sin samvittighed. Hver for sig må vi vælge
det svar, som gør, at vi kan gå liv og død i
møde med håb og levende kærlighed.
Lars Højland
Familie-påskearrangement –
Indslev 29. marts
Påske i børne- og familiehøjde! Ved palmesøndagsgudstjenesten i Indslev Kirke d. 29.
marts kl. 10.30 skal vi ned i børnehøjde, dernede hvor det også er godt at være for voksne.
Palmesøndag red Jesus ind i Jerusalem på et
æsel og ind i hjerterne på den ventende skare.
Men han blev korsfæstet for det! Mærkeligt.
Men det gode er, at han opstod påskemorgen,
og at vi derfor kan tro, at intet – ikke engang
døden – kan få bugt med Guds kærlighed.
Den er der til evig tid. Og den strækker sig
mod os alle. Det er også det, kirkeklokkerne
fortæller om med deres smukke klang, og ved
gudstjenesten skal vi op i tårnet og se den nye
klokke. Efter gudstjenesten tager vi til Sognehuset i Brenderup og laver påskeæggejagt,
leger, spiser mad og andre familiehyggeting.
Tilmelding er ikke nødvendig, men af hensyn
til spisningen må I gerne give mig eller en fra
menighedsrådet et praj. Folk fra både Brenderup og Indslev er velkomne, ja, faktisk er alle
i alle aldre velkomne.
Lars Højland
Salmemaraton
Første halvdel af Middelfart Provstis Salme­
maraton 2015 er i fuld gang. Som hidtil fore­
går det onsdage kl. 17 til 18.45. I marts måned i Ejby Kirke den 4. og 18. og i Balslev
Kirke den 11. og 25. I april måned er det
Mid­
delfarts tur, og alle 4 onsdage synger
vi i Middelfart Kirke den 8., 15., 22. og 29.
Maj måned er den sidste måned, inden vi
hol­der sommerferie, og da skal vi
synge i Strib Kirke den 6. og 27., i
Røjleskov Kirke den 13. og i Vejlby
Kirke den 20.
Efter sommerferien starter vi på en ny omgang salmemaraton. Herom mere i næste
kirkeblad.
Kirsten Jensen
KFUM og K for voksne
Gode foredrag. Godt samvær
10. marts kl. 19.30 i Strib Sognegård: »Er der plads til Gud i medierne?« Mikael
Arendt Laursen, som er generalsekretær i KLF, Kirke og Medier, fortæller om, hvordan vi som brugere kan påvirke medierne, og han sætter fokus på, hvad der er godt
og skidt ved nutidens medier. Foredrag inkl. kaffebord 50 kr.
14. april kl. 19.30 i Nørre Aaby Sognehus: »Folkekirkens brug af ressourcer.« Forstander på Diakonhøjskolen Jens Maibom Pedersen kommer med sit bud på, om
folkekirken bruger sine penge rigtigt. Foredrag og kaffebord 50 kr.
7. juni kl. 17-21. Udflugt til Kongsdal Åben Have, Assens Landevej 35, 5471 Søndersø. Gudstjeneste i haven ved Mikkel Holmegaard Larsen. Fortælling og oplevelsesvandring i haven ved Vagn Wazar Jørgensen. Entré og fortæring 80 kr.
Alle er velkomne. Man behøver ikke være medlem for at deltage i arrangementerne.
Se mere på www.kfum-kfuk.dk. For indmeldelse og yderligere spørgsmål kontakt
Grethe Krogh Jakobsen, 23 44 18 73.
7
Bibel/salmelæsekreds
I bibel/salmelæsekredsen mødes vi 1 gang
om måneden i Sognehuset på onsdage fra
kl. 9.30 til 11.00. Vi har på den foregående
mødegang besluttet, hvilken salme og hvilket kapitel i Biblen vi vil tale om og begynder som regel med at synge dagens salme,
som vi bagefter taler om. Da vi begyndte på
vores læsekreds, besluttede vi at gå i gang
med Markus-evangeliet, så hver gang taler
vi om et kapitel herfra, og i skrivende stund
er vi nået til kapitel 6.
Når man taler om salmer og bibeltekster,
kan man meget let komme ud på et sidespor, og det gør vi også i stor udstrækning!
Men vi er enige om, at det er en rigtig god
ting, som vi har megen glæde af.
Der er kommet flere deltagere til, så vi nu er
oppe på 8, men vi kan sagtens være flere, og
alle er velkomne! Vi mødes:
11.3. og skal tale om Markus Evangeliet kapitel 7 og salme nr. 717
15.4. og skal tale om Markus Evangeliet kapitel 8 og salme nr. 249
27.5. og skal tale om Markus Evangeliet kapitel 9 og salme nr. 725
Kirsten Jensen
Kirkehøjskolen
I sæson 2014-2015, som har haft emnet Tro
og Tvivl, er der kun et arrange­ment tilbage, nemlig søndag den 22. marts kl. 10.30,
hvor vi begynder med en gudstje­neste i
Christianskirken i Fredericia. Efter gudstjenesten er der frokost og rund­­visning i
kirken, der er kendt for sine meget smukke glasmosaikvinduer af Bjørn Nørgaard.
Tilmelding på hjemmesiden www.kirkehojskole.dk eller hos Grethe Krogh Jakobsen 23 44 18 73.
Kirsten Jensen
Babysalmesang forår 2015
Da vi påbegyndte planlægningen af for­
årssæsonen af babysalmesang 2015, hav­
de vi konstateret, at der ikke var født ret
mange babyer i vore to sogne, så vi blev
ikke overrasket over, at der kun kom 4
tilmeldinger. Sidste sæson fik vi på vores hold »forstærkning« fra både Harndrup og Asperup, så denne sæson kan vi
sende »forstærkning« til Asperup, hvor de
star­ter babysalmesang den 25. februar.
For at forberede både babyer og forældre
gennemfører vi babysalmesang tre tirs-
8
dage i Brenderup Kirke indtil vinterferien, og håber, at de alle bliver rigtig glade
for de oplevelser, de får, både her hos os
og i Asperup. For os er det vigtigste, at
alle interesserede kan få den store glæde at opleve, hvordan deres børn nyder
både salmesangen, musikken og alle de
spændende aktiviteter, der er forbundet
med at deltage i babysalmesang.
Selvfølgelig håber vi, at der kommer så
mange, at vi kan starte et hold hos os til
efteråret!
Kirsten Jensen
Sogneklub
Udflugt til Psykiatrisk Samling 17. marts. Foredrag ved Vita Andreasen 12. maj.
I foråret er der to arrangementer med Sogneklubben.
Vi mødes ved Sognehuset kl. 14.00 og kører
i egne biler derind. Tilbage ca. kl. 16.30.
D. 17. marts er der udflugt til Psykiatrisk
Sam­
ling Teglgårdsparken, Middelfart. Vi
har bedt Karen Jensine Jensen, som i en årrække selv arbejdede i psykiatrien, om at
vise rundt, og det ville hun meget gerne.
Vi skal høre om sindssygehospitalets historie fra åb­nin­gen i 1888 til salget af de gamle
bygninger i 1999. Oprindeligt blev hospitalet
byg­­get som en højteknologisk og moderne
in­stitution, men med tiden gled den ned til
at være gammeldags og forældet og efter 2.
verdenskrig total nedslidt.
D. 12. maj kl. 14.30-16.30 får vi besøg af Vi­
ta Andreasen, som er den nye præst i FønsØrslev-Udby-Husby. Vita har levet et meget
spændende liv, hvor hun bl.a. var højskole­
forstander på Løgumkloster Højskole i 15
år, men der er mange andre oplevelser at
for­tælle om også.
Vita har fået det meget frie oplæg, der hedder »Udpluk fra min livsbog«. Hende skal vi
naturligvis byde varmt velkommen. Vi mødes i Sognehuset.
Lars Højland
Under rundvisningen kommer vi hele vejen
rundt om hospitalet og dem, der boede der.
Vita Andreasen.
Spis-med-gudstjenester
Fredagene 13. marts, 17. april og 29. maj.
Familiegudstjeneste. Fællesspisning. Hjemme inden Disney!
Vi er nu i gang med 6. sæson spis-medguds­tjenester, men konceptet er det samme.
Vi mødes til familiegudstjeneste i kirken,
hvor vi synger, lytter, leger, be’r. Derefter
er der fællesspisning i Sognehuset, voksne
25,-, børn 10,-. Til sidst er der kaffe/te til
de voksne og alm. legehygge for børnene.
Færdige inden Disney-show!
Husk tilmeldingen, som er senest onsdag aften – til Lars på 64441066 eller [email protected].
Og menuen? Den er glutenfri og ser således
ud: 13/3, Kylling m. salat, rodfrugter og brød.
17/4, Frikadeller m. flødekartofler, salat og
brød. 29/5, Lasagne m. salat og brød.
Gør din familie en gudstjeneste! Vi ses.
Lars Højland
9
Konfirmander 2015
Årets konfirmander. Stort tillykke.
Brenderup Kirke:
Fredag d. 1. maj kl. 9.30
Alexander Jørgensen
Amalie Julie Egholm Kissov
Anton Dunk Olsen
David Skovdam Skaarup
Frederik Kinggaard Lilja-Fischer
Jens Hørup Schaumburg Olsen
Katrine Dorthea Skov
Line Falck Olesen
Marie Barkholt Rosenvold
Mikkel Dunk Olsen
Oline Sofie Klyver
Rie Louise Rasmussen
Sofie Hovgaard Hansen
Fredag d. 1. maj kl. 11.30
Albert Emil Vigerø Jørgensen
Andreas Pagh Lund Henriksen
Ann Sofie Bang Snejbjerg
Clara Sejdelin Helmersen
Claudia Aner Ravnsbæk
Claudia Fuglsang Baumgarten
Klara Greve Christensen
Louise Kej Eskesen
Mads Kraft Skafte
Mikkel Andersen
Mikkel Seegert
Mille Iben Thrane
Nadja Damgaard Jensen
Nicklas Vous Enghoff
Trine Irene Knudsen
Viktor Bode Thorbensen
Viktor Loke Kikkenborg Schacht
Zacharias Kuno Søberg
Fredag d. 1. maj kl. 13.30
Amalie Mosegaard Johansen
André Emil Hansen
Anna Kiilerich Andersen
Cille Maria Hornung Jessen
Julie Iversen
Nikolaj Søndergaard Madsen
Ronja Sabrina Andersen
Thomas Kjølby Mehlsen
Lørdag d. 2. maj kl. 10.30
Amanda Bargholt Christoffersen
Cille Tubæk Nielsen
Emil Holmslykke Rasmussen
Emma Clausen
Laura Højris From Petersen
Magnus Emil Hejlsvig
Maja Engholm Hammerich Knudsen
Nicoline Jacqueline Vestergaard
Viktoria Kjær Larsen
Invitation til konfirmandernes
egen gudstjeneste
Hvis man gerne vil hilse på konfirmanderne
inden konfirmationen, så er det oplagt at
kom­me til den gudstjeneste, de selv laver.
Det er d. 26. marts kl. 19.00 i Brenderup
Kir­ke. Præcis hvordan gudstjenesten vil for­
løbe, er endnu uvist, men sikkert er det,
10
at den vil blive præget af konfirmandernes
egne tanker og initiativer. Forældre, søskende, bedsteforældre, naboer og lignende er
særligt inviteret, men som ved enhver anden gudstjeneste er alle meget velkomne.
Lars Højland
Peptalk til konfirmander,
forældre og andre
Kryds i kalenderen ud for 7. april kl. 19.30! Det her må du ikke gå glip af.
Kender du navnet Emil
Thorup? Hvis ikke, kan du
sikkert genkende ham på
dette billede:
Samarbejdende Sogne har
inviteret Emil til at holde
et foredrag særligt rettet
mod konfirmander og deres forældre. Med
udgangspunkt i at styrke de unges selvværd
og tro på fremtiden, sætter Emil fokus på
vigtigheden i at være ansvarlig for sit liv.
Det er nu, de unge skal udfordre livet og
tage vigtige valg. Og forhåbentlig blive ved
med at vove det.
Emil Thorup tager os med på sin egen rejse
fra genert dreng på Fyn til i dag at være en
af tidens trendsættere, både på skærmen og
på den røde løber. Han fortæller om sin skolegang i Odense, tiden på landevejen som
sanger efter Popstars, tiden som assistent for
Lars von Trier og meget mere.
Emil vil også dele sin tvivl med os, og samtidig udfordre os til at gå ind i vores egen
tvivl, udfordringer og drømme. Det handler ikke om, hvorvidt vi befinder os i Hollywood, Holstebro eller Helsingør. Det handler om, at vi hver især har nogle drømme
og forhåbninger, som vi bør forfølge. Emil
viser – om ikke vejen – så nogle overskrifter
fra den vej, han gik.
Arrangementet retter sig mod konfirmander
og forældre, men søskende og andre er også
velkomne. Gratis adgang! Og stedet er Multisalen i Ejbyhallen.
Lars Højland
Dagens gode gerning!
Konfirmandundervisningen har fået en drejning. I mange år har man skullet gå i kirke
mindst 10 gange, men nu har jeg sagt til
konfirmanderne, at to af gangene kan byttes ud med en god gerning – af mindst en
halv times varighed! Målet er dels, at de
skal opdage, hvor vigtigt det er at tage en
beslutning og føre den ud i livet, og dels at
de skal opdage glæden ved at gøre godt. Og
konfirmanderne har mange ideer. Nogle har
været på besøg på Dagcenteret og fået en fin
snak med beboerne der. En har støvsuget
hele hjemmet, fordi mor så træt ud. En bar
alle de tunge ting på indkøbsturen. En fik
endelig besøgt en, som virkelig trængte til
det. Og så er der selvfølgelig alle de gode
gerninger, som godt nok var gode, men som
ikke var store nok til at give et kryds. En
besluttede f.eks. at give sin mor et ekstra
knus – en god gerning, men en halv time
varede det ikke!
En opfordring: Prøv selv at gøre en god
gerning og mærk glæden ved det. Man kan
blive helt afhængig af det!
Konfirmandlejr-frivillige søges
Hvert år inviteres konfirmanderne på weekendlejr. Det er altid en kæmpe fornøjelse –
og et stort arbejde. Hvis du blev inspireret
af teksten ovenover, så er her en idé til en
god gerning: Tag med som frivillig på konfirmandlejren. Vi har ofte brug for bordfor-
mænd, hænder i køkkenet, folk til natløbet
– og i det hele taget voksne med en ledig
hånd og et varmt hjerte. Der er to lejre i år:
6-8/3 og 23-25/10. Snak med mig om det.
Mit telefonnummer er 64441066.
Lars Højland
11
NYT FRA SOGNENE
Brenderup Forsamlingshus
Brenderup Lokaludvalg
Efter en dejlig sæson med velbesøgte arrangementer og en fin udlejning af huset, er vi
klar med en årskalender for 2015.
Årlig generalforsamling tirsdag den 3.
marts 2015 kl. 19.00 i Brenderup Forsamlingshus. Kom og hør hvad lokaludvalget
har arbejdet med i 2014, og hvad der forventes at skulle ske i 2015. Politiet vil også
komme og tale om »nabohjælp« – et altid
aktuelt emne.
4. marts kl. 18: Fællesspisning (Danske bøf/
kage til kaffen). Dernæst generalforsamling.
26. april kl. 14-6: Historiefortæller Else Marie Kristensen, som medbringer sin lille gris
Buzz. Et arrangement for børn og ligesindede.
6. september kl. 9-16: Bagklapmarked.
12. november kl. 19: Vinsmagning i samarbejde med Brugsen.
I februar holdt vi et første møde for tilflyttere til Brenderup og omegn. Vi holder igen et
orienteringsmøde efter sommerferien. Selv
om du har boet her i flere år, er du også
velkommen til at deltage. Tid og sted opslås
på Dagli’Brugsens infoskærm og på Brenderups hjemmeside wwww.brenderupfyn.dk
og på facebook – BrenderupFyn.
15. november: Julemarked.
Mvh Pia / Brenderup Lokaludvalg
Disse arrangementer ligger fast. Der dukker
antagelig flere tiltag op, så hold som sædvanlig øje med plakaterne rundt om i byen.
Venlig hilsen Karin Wemmelund
Hej
Brenderup Dagcenter
8. april: Foredrag ved Hans Walmer, som
vil fortælle om Middelfart Venstreblads historie.
Pris 50 kr. inkl. kaffe og vinsmagning.
Maj – datoen er endnu ikke fastlagt: Lise
Nees, kendt fra bl.a. Humlemagasinet, kommer og synger. Pris 50 kr. for kaffe og kage.
16. juni: Udendørs koncert med Tvillingegårdens orkester. Pris 50 kr. inkl. kaffe og kage.
Tilmelding til arrangementerne: 64441873 –
42­180573 – 22171897.
På Centerrådets vegne: Dorrit og Elly
12
Vi er mange i FDF Brenderup-Harndrup;
men kan godt være flere, så hvis du har lyst
til at være med, så kom!!!!!!
Du kan finde os på http://fdf.dk/brenderup-harndrup eller ringe til én af vore kredsledere: Frederik Sørensen, tlf. 40312205, 64­
882205, mail: [email protected] eller Brian
Eskesen, tlf. nr. 64441519, 99­55­85­16, mail:
[email protected]
Vi har også brug for voksne i vort daglige
ar­
bejde, samt til vedligeholdelse af vore
kreds­huse og udenoms arealer. Vil du være
med i dette fællesskab, kan du kontakte vores formand Johs. tlf. 64441585, 51771685
eller mail: [email protected]
Venlig hilsen
FDF Brenderup-Harndrup
Brenderup Højskoles
Musikforening
Tonsgaard Sørensen, violin. Frederik Øland,
violin. Asbjørn Nørgaard, bratsch. Frederik
Schøyen Sjølin, cello.
Fredag den 13. marts kl. 19.00
Den populære »Brogede Aften« med lokale
indslag har igen et godt program at byde på.
Fredag den 8. maj kl. 20.00
Trioen »Et letsindigt ord« præsenterer den
musik, der blev lyttet til under 2. Verdenskrig for 70 år siden, hvor både swingmusik
og revy var populært. En koncert, krydret
med fortælling. Karoline Budtz, sang. Jens
Christian Kwella, guitar. Kim Mikkelsen,
kontrabas.
Lørdag den 14. marts kl. 10.00
Børnekoncert – for store og små med »Da
Boing Band«. Bandet er en trio med Carl
Quist Møller, Halfdan E og Louise Nordbye, som sammen spiller og synger sjove
og skrupskøre sange om børns hverdag. For
børn, forældre og bedsteforældre.
Onsdag den 15. april kl. 19.30
»Den danske Strygekvartet«, et af verdens
bedste ensembler har en særlig kærlighed
til nordisk folkemusik. De er blevet overøst
med priser og førstepladser i store internationale kammermusikkonkurrencer. Rune
Fredag den 5. juni kl. 20.00
Med Anne Linnet fejrer vi på Grundlovsdagen 100 året for indførelsen af kvindernes
stemmeret. Med sig har hun Jesper Bo Hansen på keyboard og Julie Lindell på kor.
Læs mere på www.b-h-m.dk
Billetsalg på Miljøtorvet og i Ejby Boghandel.
5. generations-vielse
i Indslev Kirke
– Jeg kan ikke helt forklare det, men der var
ingen tvivl. Vielsen skulle bare være i Indslev
Kirke, hvor min mormor også blev viet – og
min mor og oldemor og tipoldemor! Ordene
er Jeanette Birk Strandberg Nielsens. Den 10.
januar stod hun i Indslev Kirke foran præst og
alter og sagde ja til sin tilkommende mand,
Lasse Nielsen. På samme dato – blot 73 år
forinden – havde hendes mormor, Clara Nielsen stået samme sted og sagt ja til sin mand,
Mads Peter. Faktisk er både Jeanette selv og
hendes mor, mormor og oldemor alle døbt,
konfirmeret og viet i Indslev Kirke, mens
tipoldemoren »kun« blev konfirmeret og viet
der. Jeg har ikke kigget efter i kirkebøgerne,
om det nogensinde er sket før, men faktisk
tvivler jeg. Til gengæld tvivler jeg ikke på, at
det var vigtigt for Jeanette. Hendes mand er
heller ikke. – Hvis vi skal giftes, så skal det
være i Indslev Kirke, ellers vil jeg slet ikke.
Det var Jeanettes besked, og Lasse bøjede sig
med glæde for ordene. Og sikke en smuk dag
det blev. Tillykke til dem begge.
Lars Højland
13
Skam og modernitet
– perspektiver på skam
Foredrag v/ sognepræst i Gelsted og Tanderup pastorat: Dorthe Stæhr Nielsen
Torsdag d. 12. marts kl. 19.00 i Gelsted Sognehus. Gratis adgang.
Arrangør: Samarbejdende Sogne.
Man hører ofte sagt, at vi er gået fra en
skyldkultur til en skamkultur – er der noget
om det?
Skam og skyld har vi altid kendt til. De er
eksistentielle vilkår knyttet til det at være et
menneske.
Men vi skammer os ikke nødvendigvis over
det samme i dag som tidligere, og skylden
spiller ikke så central en rolle i vores liv,
som den gjorde det i det før-traditionelle
samfund.
I takt med den radikale individualisering,
kravet om at skabe sig selv, realisere sig selv
og frigørelsen fra ydre autoriteter, er skammen rykket ind i den enkelte og er blevet
mere privat end nogensinde før. Det har fået
nogle til at hævde, at da vi afskaffede skammekrogen, gik skammen i eksil i den enkelte.
De moderne sociologer taler i dag om, at det
moderne menneske er blevet en mere skrøbelig størrelse på grund af modernitetens
betingelser. Fra psykologer og behandlere i
øvrigt meldes det fra deres konsultationer, at
skammen fylder i det moderne menneskes
liv, som aldrig før. Det til trods for at kultursociolog Christopher Lasch lige før sin død
i 1994 udtalte, at det moderne samfund var
karakteriseret ved at være det skamløse samfund og dermed et sygt samfund. Fra et utal
af forskellige fagfolk lyder der indsigelser
mod denne entydige diagnose. For skammen
er aldeles ikke forsvundet i det moderne, den
har transformeret sig, forklædt sig og viser
sig i et utal af fænomener som f.eks. ensomhed, psykisk sårbarhed, stress, depression,
misbrug, selvcentrerethed, griskhed og ja,
paradoksalt nok i: skamløshed.
Hvordan forholder kirken, kristendommen
og ikke mindst den kristne forkyndelse sig
så til den kendsgerning, at det moderne
menneske er det skamfulde menneske og
ikke længere det skyldige menneske.
I løbet af aftenen vil vi komme omkring begrebet skam fra forskellige perspektiver: Sociologisk, psykologisk og teologisk.
Dorthe Stæhr Nielsen
Menneskebilledet i hhv. velfærdsstaten og konkurrencestaten
Foredrag v/ professor Jørn Henrik Pedersen, leder af Center for Velfærdsstatsforskning.
Onsdag d. 17. juni kl. 19.00 i Kirkeladen i Harndrup. Gratis adgang.
Arrangør: Samarbejdende Sogne.
Velfærdsstaten er blevet til konkurrencestaten. Vi er derfor ikke længere solidariske
med samfundets svage, men med skatteborgeren. Men skatteborgerne nyder ikke deres
ophøjede status, for de plages af stresss og
utilstrækkelighed. Krisen har nu kradset i
flere år. Sådan var det også i 1980’erne, men
14
hvis en dansker fra 1980’ernes velfærdsstat,
kunne rejse i tiden og se nutidens Danmark,
ville han/ hun møde et helt andet samfund
med en helt anden måde at håndtere en økonomisk krise på...
Mikkel Holmegaard Larsen
Fynsk Pilgrimsvandring
Forårsvandring fra Brenderup Kirke søndag d. 19. april.
• V
i starter dagen med at
deltage i gudstjenesten
kl. 10.15 ved sognepræst.
Lars Højland i Brenderup Kirke, Kirkevej 39,
5464 Brenderup.
• Efter gudstjenesten får vi en kop kaffe,
inden vi vandrer ad små veje og stier
nordvest på – ad den rute pinsepilgrimmene fra Middelfart bruger.
• V
i finder et sted at spise vores madpakker, inden vi vandrer tilbage.
• Samværet slutter med en kort andagt i
kirken og kaffe i Sognehuset. (Ca. kl. 15).
• Madpakke og drikkevarer medbringes –
påklædning efter vejret.
• Pris 30 kr. Alle er velkomne.
• Tilmelding til Dora Nielsen, Odense.
Tlf.: 65941384, mobil: 60691384, mail:
[email protected]. Se mere på www.
fynskpilgrimsvandring.dk
Fra kirkebøgerne
Kirkelige handlinger ved Brenderup og Indslev Kirker
DÅB
Brenderup
Nicklas Holbech Persson, døbt 19. oktober
Isabel Møller-Hansen, døbt 16. november
My Lindholm Blicher Amlund, døbt 23. nov.
Anette Piilgaard Jensen, døbt 13. december
VIELSER OG KIRKELIGE VELSIGNELSER
Indslev
Jeanette Birk Strandberg Nielsen og Lasse
Nielsen, viede 10. januar
BEGRAVELSER OG BISÆTTELSER
Brenderup
Axel Jensen, bisat 19. september
Valborg Jensine Hansen, begravet 2. okt.
Irene Graversen, bisat 17. oktober
Doris Eleonora Nørbo Poulsen, bisat 14. nov.
Ellen Marie Jensen, bisat 13. december
Bjarne Kiilsgaard Madsen, bisat 2. januar
Liam Jesper Faurholt Tygesen, bisat 2. jan.
Poul Rasmussen, bisat 17. januar
Indslev
Torben Dahl Pedersen, bisat 21. oktober
Inge Elisabeth Kastrup, begravet 8. nov.
Sognepræst
Lars Højland
Bubbelvej 79, 5464 Brenderup
Tlf. 6444 1066 - [email protected]
Organist
Eva Møller Knudsen
Vigen 12, 5580 Nørre Aaby
Tlf. 6591 3074
Kirkesanger
Kathrine B. Sundahl
Enghøjvej 3, 5466 Asperup
Tlf. 6442 3911
Graver - Brenderup Kirke
Kim Broholm
Kirkegårdskontoret
Tlf. 4219 3201
[email protected]
Menighedsrådsformand
Kaj Axel Jensen,
Bro Skov 26, 5464 Brenderup,
Tlf. 64441760 / 61859415
Graver - Indslev Kirke
Mona Tougaard
Kirkegårdskontoret
Tlf. 2145 2530
[email protected]
Kirkeværge - Brenderup Kirke
Karen M. Jensen,
Margaardvej 42, 5580 Nørre Aaby,
Tlf. 64421063 / 30128661
Næstformand
Erik Hansen,
Syrenvej 29, 5464 Brenderup,
Tlf. 74407053
Kirkeværge - Indslev Kirke
Karen M. Jensen,
Margaardvej 42, 5580 Nørre Aaby,
Tlf. 64421063 / 30128661
15
GUDSTJENESTER
NOV - DEC - JAN - FEB
Marts
Brenderup
Indslev
Dagens tekst
8. mar. 3. s. i fasten
19.00
13. mar. Spis-med-gudstjeneste
17.00
15. mar. Midfaste (Mikkel Holmegaard)
14.00
22. mar. Mariæ Bebud.dag
Fælles m. Indslev
Fælles m. Brenderup
Luk. 11,14-28
Fælles m. Brenderup
16.30
Johs. 6, 1-15
Luk. 1,26-38
26. mar. (Konfirmandernes gudstjeneste)
29. mar. Palmesøndag
10.30 (Familiegudstj.)
Matt. 21,1-9
16.00
9.00
9.00 (Trompet)
Fælles m. Brenderup
9.00 (Jens Rothmann)
Matt. 26,17-30
Matt. 27,31-56
Matt. 28,1-8
Luk. 24,13-35
Johs. 20,19-31
Fælles m. Brenderup
10.15
Johs. 10,11-16
Johs. 16,16-22
Fælles m. Brenderup
9.00
Fælles m. Brenderup
Fælles m. Brenderup
9.00
10.15
Fælles m. Brenderup
Matt. 3,1-10
Matt. 3,1-10
Johs. 16,5-15
Johs. 16,23-28
Mark. 16,14-20
Johs. 15,26-16,4
Johs. 14,22-31
Johs. 3,16-21
Fælles m. Brenderup
Johs. 3,1-15
14.00
Fælles m. Brenderup
Luk. 16, 19-31
10.15
9.00
14.00
9.00
10.15
Fælles m. Brenderup
Luk. 14,16-24
Luk. 15, 1-10
Luk. 6, 36-42
(Tine Lindhardt – Klokkeindvielse)
19.00
9.00
April
2. apr. Skærtorsdag
3. apr. Langfredag
5. apr. Påskedag
6. apr. 2. Påskedag
12. apr. 1. s. e. påske
17. apr. Spis-med-gudstjeneste
19. apr. 2. s. e. påske
26. apr. 3. s. e. påske
19.00
10.15
10.15 (Trompet)
10.15
Fælles m. Indslev
17.00
10.15
9.00
Maj
1. maj St. Bededag (Konfirmation) 9.30, 11.30 og 13.30
2. maj. (Konfirmation)
10.30
3. maj 4. s. e. påske
10.15
10. maj 5. s. e. påske (Dorthe S. Nielsen)
9.00
14. maj Kristi Himmelfartsdag
10.15
17. maj 6. s. e. påske
10.15
24. maj Pinsedag (Morgenmad efter gudstj.) 8.00
25. maj 2. pinsedag (Vita Andreasen)
9.00
29. maj Spis-med-gudstjeneste
17.00
31. maj Trinitatis (NB på tidspunkt)
10.00
Juni
7. juni 1. s. e. Trinitatis
(Mikkel Holmegaard)
14. juni 2. s. e. Trin.
21. juni 3. s. e. Trin.
28. juni 4. s. e. Trin. (Mikkel Holmegaard)
Kirkebil: Kirsten Langborg Hansen på 64441842 / 26141842 eller Kaj Axel Jensen 64441760
Kirkebladet udgives af Brenderup-Indslev Menighedsråd. Redaktionsudvalg: Lars Højland (ansv. red.),
Kirsten Jensen, Kirsten Langborg Hansen og Else Einshøj. Kirkebladet udkommer 3 gange årligt – omkring 1/3, 1/7 og 1/11.
16
Tryk: Mark og Storm Grafisk – Tlf. 6262 2277