29. september - JHF, Kreds 7

Mødet mellem dommerklubberne & organisationerne
den 29. september 2014, Kredskontoret, Vejen kl. 18.00.
Deltagere:
DGI Sønderjylland:
DGI Sydvest:
Dommerklubben SHK:
Dommerklubben TAHDK:
JHF Kreds 7:
Keld Andersen (KA)
Flemming B. Nielsen (FBN)
Uve Sønksen (US)
Finn P. Hansen (FPH), Holger Lund (HL)
Jan Laugesen (JL), Johnny Tauman (JT),
Kredskontoret (Referent) Preben Andersen (PA)
Forhåndsafbud:
Kaj Mikkelsen (KM) DGI Sønderjylland, Cecillie B. Jepsen
(CBJ) TAHDK
Dagsorden:
1. Velkomst
 FPH bød velkommen og konstaterede afbud fra KM.
2. Godkendelse af sidste referat DL 2014-2 Øster Højst Kro 26.05.2014
 KA spurgte til dommermærker, skal dommerne have det på eller ej. FPH
svarede, at alle dommere skal have dommermærke på i kampene, dog ikke de
nye dommere i ”Fair Play” trøjen.
 Referat godkendt.
3. Siden sidst fra organisationer
 JHF Kreds 7.
 Der har været en del ansøgninger om orlov blandt kredsdommere. Martin
Beck og Poul Theils har fået bevilget orlov. Ansøgning fra Mikkel Jytzler om
orlov er på vej til dommerudvalget.
 Der har været gennemført 4 opstartsmøder, og på det fjerde og sidste
møde var en del nye dommere også med. Fremmødet har været
tilfredsstillende, også set i forhold til nedgangen af antal hold i JHF Kreds 7.
 Vores nye udviklingskonsulent, Bettina Sparvath, er startet per 15.
september 2014. Bettina har base på kredskontoret i Vejen. FPH forklarede
omkring Bettinas primære arbejdsopgaver.
 U-14 pige 1. division skal der før jul være gruppe 1 dommere og efter jul
gruppe 0 dommere.
 Der var forespørgsel fra dommere omkring kampe, som blev aflyst med
kort varsel. Foreningerne tildeles bøde for afbud. FPH tager punktet med til
næste FU møde i JHF Kreds 7, for en eventuel kompensation til dommere.
 Kvaglund IF har fået dispensation til 3 piger, U-14 og U-16, til brug af
tørklæde.
 Der er weekendvagt på kredskontoret hver weekend, når turneringen er
kørende. En dommer havde fået SMS omkring afbud til en kamp, som han
ikke havde læst, da han kørte i bilen. Han ville i stedet gerne ringes op
omkring afbuddet. Hvis der er afbud inden 24 timer før kampen, skal
dommerne ringes op. Dette var et ønske fra DL Kreds 7. PA tager en snak
med administrationen herom.
 Projekt PLAN 2020 med 4 foreninger i netværk kører, og der startes endnu
et foreningsnetværk op i nærmeste fremtid. Alternativ seniorstævne bliver
startet op før jul i JHF Kreds 7. Første stævne er i Sønderris den 3/11. Som
forsøg vil JHF Kreds 7 forsøge at snakke med skoler nær SGI Håndbold og
Løgum IF og starte lidt håndboldkaravane op i eftermiddagstimerne.
 DGI Sydvest
 Der er afholdt Sydvestjysk mesterskab udendørs, og en dommer var
udeblevet fra stævnet. DI Sydvest havde en opfattelse af, at dommerne
”var ligeglade”.
 Landsmesterskab for old var afholdt i Odense, men U-14/U-16/U-18 var
aflyst. I Odense var 2 dommerpar med fra DGI Sydvest. En dommer
havde fået karantæne i 1 år, da han ikke var mødt frem til morgenmøde.
JT spurgte, om man i DGI Sydvest kunne idømme en karantæne, hvilket
KA sagde, at det kunne de godt.
 I vinterturneringen er der 37 hold tilmeldt, og eftertilmeldt 4 hold, hvilket
er en fremgang i forhold til sidste sæson.
 FPH spurgte til landsmesterskab for U-10 & U-12, som var afholdt i
Tyskland, hvor man spillede efter andre regler.
 DGI Sydvest har Håndboldskole i Ribe i efterårsferien.
 DGI Sønderjylland
 KM havde meldt afbud til mødet.
4. Siden sidst fra Dommerklubberne
 TAHDK
 Man er i gang med at arrangere protokolmøde.
 TAHDK er i gang med at undersøge ikke fremmødte dommere, men US
kendte ikke status lige i øjeblikket.
 Parsammensætning er meddelt den lokale påsætter.
 Den ”lille regelbog” kan fremsendes som PDF fil til TAHDK. JT sender til
CBP.
 SHK
 SHK er ved at arrangere protokolmøde, og nogle dommere har ikke
bestået testen til gruppe 1.
 JT meddelte, at der var 2 dommere, som havde lyst til at bestå løbetest,
og dommerne er Rune Poulsen og Kasper Th. Jepsen. KA sørger for at
indkalde dommerne til test.
 Dommere, som ikke har bestået test endnu, indkaldes af KA. Der tages
telefonisk kontakt til dem for at få testen bestået. Der er stort behov for
gruppe 1 dommere i turneringen.
 FBN spurgte til regler for sponsoreret dommertøj. Der er intet nyt
omkring sponsoreret dommertøj.
5. Aspiranthvervning.
 Inden længe skal der igen indkøbes Polo til nye dommere, da der netop er
uddannet 7 nye dommere, som alle har fået udleveret Polo. Er fordelingen
mellem organisationer som tidligere? Der indkøbes nye poloer.
 5 ud af 7 nye dommere skal fløjte den kommende weekend. Øvrige bibeholdes
der kontakt til for at holde dem i gang.
 Der har været afholdt aspirantmøde omkring hvervning af nye dommere. Der
blev lavet et udkast til annonce, og der er lavet spørgeskema til dommere,
hvorfor de var stoppet som dommer.
 Nye dommere ser ikke Håndoffice eller mail. HLU mente, der skal være
personlig kontakt til dommerne. JL mente, de skal have SMS i stedet for mail.
JL skal være personen, som tager personlig kontakt. FPH mente, at mentoren
måske være inddraget i det også.
 Der er kommet regning fra Tønder Ugeavis på indrykket annonce. JL tager en
snak med KM omkring regningen, og giver besked til FPH omkring dette.
 HLU spurgte til, om kredsen kom ud til ”Super søndage” i kommende sæson.
Klubberne melder tilbage til kredsen, men FPH følger op i samarbejde med
klubberne. TM Tønder afholder et sådan arrangement anden weekend i
december fra kl. 12:00 – 18:00. US sender oplæg, som bruges i Tønder.
6. Fastholdelse af dommere
 FBN har hørt, man på kredsplan fik for lidt information fra kredsen. HLU
svarede, der var flere grunde til, at nogle dommere ikke havde fået besked på
nuværende tidspunkt. Alle dommere er informeret omkring dette, og har
kendskab til principperne, da det er oplyst på alle opstartsmøder 2014. Endelig
parsammensætning laves først efter test er afholdt for dommerne på kredsplan.
7. Efteruddannelsen i dommerklubberne
 JT fortalte, at man på Fyn lavede arrangement med samtlige dommere, hvor
der var mundtlig test, og efterfølgende var der Håndboldfitness. Dette blev
anvendt i stedet for skriftlig regeltest og løbetest. Dette krævede en håndboldfri
weekend, hvilket der ikke er i dag. Noget lignende afprøves i samarbejde med
SHK og TAHDK. Placeres centralt i kredsen.
 Dommerklubberne og JT snakker sammen omkring emner til efteruddannelse.
 KA spurgte, om en ligakamp med efterfølgende snak kunne være
protokolmøde? FPH svarede, at det skulle være regelorienteret.
 Om ca. 3 uger kommer der nyt materiale omkring uddannelse.
8. Nyt fra udviklingsområdet.
 JT spurgte, om der var ressourcer til flere udviklinger per dommerpar, hvilket
FPH bekræftede, hvis behovet var der, skulle der foretages flere udviklinger på
dommerpar, som havde det behov.
 US spurgte, om alle dommere skulle have 1 udvikling per sæson? FPH
svarede, at sidste sæson besluttede man, at samtlige dommere skulle have en
udvikling, men ressourcerne skulle bruges på de nye unge dommere.
 US foreslog dialog efter kamp den anden weekend i december efter
U-18 1. division drenge kampen med efterfølgende snak med samtlige spillere
fra dagens ”super søndag” kampe. Der inviteres en af de nye dommere til
dagen for at fortælle om det at være dommer. Man kunne også udlevere
regelspørgsmål til deltagerne.
 Der er møde torsdag den 2. oktober i Rødding for alle udviklere med fokus på
de 4 kriterier.
 JT spurgte til skema, som skal bruges. Der bruges det ”nye” skema for denne
sæson, som også bruges i 2. division. Skemaet tages med til samlingen.
 Hvis man har dommere, som ”hænger i bremsen” eller dommere, som gerne vil
bruge en del tid på dommergerningen og rykke op, skal der bruges ressourcer
på dette i den kommende sæson.
9.




Nyt fra kamppåsætter
Første påsætning er lige på trapperne og er gældende til 17. oktober 2014.
SHK skal indsende parsammensætningen i dommerklubben.
Dommerklubberne skal indsende antallet af udviklinger af deres dommere.
Der medsendes retningslinjer til samtlige dommere med første mail.
10. Kredskontoret
 Turneringen starter kommende weekend 4/5-10 2014. Nogle kampe starter i
indeværende uge.
 Der er meget travlt på kredskontoret i denne periode med udtræk af hold,
indsættelse af nye og elektroniske holdkort som de travleste punkter.
11. Næste møde
 DGI Sydvest afholder mødet, som bliver mandag den 2. februar 2015 kl. 18:00 i
Ribe Fritidscenter.
12. Evt.
 Intet nyt.
Preben Andersen
Referent