1. No category

Michel Foucault (1926-1984)
Det som jeg forsøger at gøre […] det er gennem intellektuelt arbejde at
bestride og drage forskellige aspekter [galskab, sygdom, videnskab, straf,
seksualitet, ledelse...] af samfundet I tvivl idet jeg gør opmærksom på deres
svagheder og grænser
Lars Bo Andersen – [email protected]
Hvordan arbejder han
●
●
Det er ikke hvorvidt X er gyldig, men hvordan X er
blevet til som historisk fænomen
Fænomener er den umiddelbare termination af
langstrakte tilblivelseshistorier
–
Ingen nødvendighed
–
Ingen endemål
–
Dvs. de kunne have været anderledes, der er ingen
forudbestemt retning
Lars Bo Andersen – [email protected]
Hvilke felter arbejder han med?
●
Produktionsteknologier
●
Symbol teknologier
●
Magtteknologier
●
Selvets teknologier
Lars Bo Andersen – [email protected]
Analytisk brug
●
●
Foucault kommer ikke med påstande, der skal
almengøres som universelt sande
Hans analyser er: ”refleksive arbejdsredskaber der
skal omsættes i forbindelse med undersøgelsen af
en bestemt konkret sammenhæng” (Raffnsøe et al.,
s. 11)
–
Dvs. i skal/kan omsætte hans arbejde
i forbindelse med jeres egen empiri
bog
k
s
n
a
d
d
Go
Lars Bo Andersen – [email protected]
Session 1
Panoptikon som disciplinens
arkitektoniske form
Lars Bo Andersen – [email protected]
Panoptikon
●
Pan: alle, optikon: at observere
●
Det blik der søger indsigt og vækker opsigt
●
Jeremy Bentham (1748-1832)
Presidio Modelo, Cuba
Lars Bo Andersen – [email protected]
Panoptikon
●
Massen/kollektivet erstattes af en tællelig og
kontrollerbar mangfoldighed
...panoptikkens vigtigste virkning:
sætte den indsatte i en bevidst og
permanent tilstand af synlighed, som
sikrer magtens automatiske funktion.
Sørge for at overvågningen har
permanente virkninger, selv om den
ikke er en kontinuerlig handling.
(1994B, s. 218)
Lars Bo Andersen – [email protected]
Panoptikon
●
●
Magtudøvelsen kommer ikke udefra, den virker
indirekte via fangerne selv
Panoptikon søger at være produktiv,
at gøre de sociale kræfter stærkere
–
At øge produktionen, højne moralen,
uddanne folket, osv..
Panoptismen er det generelle princip for en
ny ”politisk anatomi”, hvis genstand og
formål ikke er suverænitetsrelationer, men
disciplinære relationer. (1994B, s. 225)
Lars Bo Andersen – [email protected]
Spedalskhedens tvedeling
●
Spedalskheden: binær opdeling, mærket, drømmen
om det rene fællesskab
–
Regelmæssig, rutine, indvævet i samfundsordenen
Lars Bo Andersen – [email protected]
Pestens inddeling
●
●
●
Et permanent registreringssystem, konstant og
centraliseret
Pesten: analytisk inddeling, drømmen om det
disciplinære samfund
Pest-disciplinen er dog
et midlertidig særtilfælde
Lars Bo Andersen – [email protected]
At behandle de spedalske som
pestbefængte
●
●
Det psykiatriske asyl, fængslet, forbedringshuset...
–
Binær opdeling syg/ikke-syg
–
Individualiseret disciplin: hvem er det du burde være?
Panoptikon er kulminationens arkitektoniske form
Lars Bo Andersen – [email protected]
Lars Bo Andersen – [email protected]
I min egen færden til og fra glashusene slog det mig således, at man på de
tomme græsplæner og vindomsuste kajarealer ofte lades i tvivl om,
hvorvidt man befinder sig på offentlig grund eller faktisk har overset
”adgang forbudt skiltet”
... det var om dagen og det hele, og der var ingen, der var hjemme eller
noget. Men alligevel følte jeg, at folk kunne se mig
(Stender 2006, s. 33)
Lars Bo Andersen – [email protected]
Lars Bo Andersen – [email protected]
Brian Bloomfield (2011): In the right place at the right time – electronic tagging..
At the right place, at the right time
●
Der er ingen forudgiven social orden, men
praksisser der kontinuerligt søger at skabe orden
–
●
Teknologi er indvævet i disse praksisser
Hvordan man sikrer at X er ”in the right place at
the right time”
–
Spædbørn, forbrydere, småbørn, ansatte...
...the point is that as a surveillant practice electronic tagging cannot be
reduced to the negative aspects of the panopticon. Like any other technology
electronic tagging is subject to interpretive flexibility... (Bloomfield, s. 197)
Lars Bo Andersen – [email protected]
Lars Bo Andersen – [email protected]
Session 2
Selvets Teknologier
Lars Bo Andersen – [email protected]
I am more and more interested in the
interaction between oneself and
others and in the technologies of
individual domination, the history of
how an individual acts upon himself...
(1998, s. 19)
Lars Bo Andersen – [email protected]
Hvad du gjorde, ikke hvad du
tænkte
●
●
●
En bevægelse fra ”taking care of yourself” til
”know yourself”
For Platon en reel aktivitet omkring et specific
foretagende/punkt i livet såsom at blive hersker
At skrive om selvet, objektet i en beretning
It is always a real activity and not just an attitude. It is used in reference to
the activity of a farmer tending his fields, his cattle, and his house [the
caring] concerns political ambition and a specific moment of life.
(1988, s. 25)
Lars Bo Andersen – [email protected]
Den Kristne bekendelse
●
Frelselses-religion
–
●
At bringe individet fra en virkelighed til en anden vha. en
serie regler og normer for en transformation af selvet
1. århundrede – exomologeis
–
Synderen opsøger biskoppen for at blive bodsdømt
–
Synderen bliver social stigmatiseret
–
Formålet er ikke at forklare synden, men at vise sig frem
som synder
–
Martyrdom: at fraskrive sig ikke bare livet, men også
selvet
Lars Bo Andersen – [email protected]
Den Kristne bekendelse
●
4. århundrede - klosterlivet
–
Munken ofrer sin vilje, sit selv, fuldstændig lydighed
–
At målrette sind og tanker mod Gud
–
Kristendommens selv-hermeneutik
●
Mølleren frasorterer dårlige korn så brødet bliver godt
How can this ”discrimination” actively be done? There is only one way:
to tell all your thoughts to our director, to be obedient to our master in all
things, to engage in the permanent verbalization of all our thoughts.
(1988, s. 47)
Lars Bo Andersen – [email protected]
Pointen? Bekendelsens
generalisering!
From the eighteenth century to the present, the techniques of verbalization
have been reinserted in a different context by the so-called human sciences
in order to use them without renunciation of the self but to constitute,
positively, a new self. (1988, s. 49)
Bekendelsen er historisk set også magtudøvelse idet den tilskynder os til at
vende os mod os selv i et forsøg på at etablere en sandhed om os selv der
samtidig udleverer os til andre. (Raffnsøe et al., s. 273)
Kan du så afsløre din brist!
Lars Bo Andersen – [email protected]
Pointen? Bekendelsens
generalisering!
From the eighteenth century to the present, the techniques of verbalization
have been reinserted in a different context by the so-called human sciences
in order to use them without renunciation of the self but to constitute,
positively, a new self. (1988, s. 49)
Bekendelsen er historisk set også magtudøvelse idet den tilskynder os til at
vende os mod os selv i et forsøg på at etablere en sandhed om os selv der
samtidig udleverer os til andre. (Raffnsøe et al., s. 273)
Kan du så afsløre din brist!
Lars Bo Andersen – [email protected]
MUS Samtaler
...jeg [Mads Holm] lægger meget stor vægt på, at jeg kender individet så godt
som overhovedet muligt. Så godt at de [medarbejderne] til enhver tid kommer
og fortæller mig, når de er kede af det, hvorfor de er kede af det, hvorfor de
eventuelt har en off-uge og sådan nogle ting [...] Den dag jeg er derhenne,
hvor alle fortæller mig det hudløst ærligt, så mener jeg, at vi har opnået det
optimale forhold af tillid.
(Mads Holm, citeret i Weber & Jørgensen 2004, s. 79)
Martin svarer "Ja, i hvert fald minimum et femtal", hvorefter han afventende
ser op på Peter Larsen for at få en fornemmelse for, hvilken reaktion udsagnet
giver og for, om Peter Larsen vil godtage forslaget. Peter Larsen siger ikke
noget og ser ligeså afventende tilbage på Martin og lader ham forstå, at det er
op til ham at melde ud...
(Weber & Jørgensen 2004, s. 85)
Lars Bo Andersen – [email protected]
Session 3
Foucaults Magtbegreb
Lars Bo Andersen – [email protected]
Foucaults Magtbegreb
●
Der findes ikke en binær, global, opdeling mellem de
herskende og de beherskede
–
●
●
●
Modsat f.eks. Marxisme og tidlig feminisme
Magten, og magtens modstand, former et tæt væv på
tværs af institutioner, sociale stratifikationer, individer....
Magten er allestedsnærværende fordi den skabes hvert
øjeblik i alle punkter
Magten determinerer os ikke, men giver is dispositiver
–
Tilbøjeligheder, dispositioner..
Lars Bo Andersen – [email protected]
...magt er ikke en institution, og det er ikke en struktur, det er heller ikke en
bestemt kraft, som visse udvalgte skulle være begavet med: det er det navn, man
giver en kompliceret strategisk situation i et givet samfund. (1994A, s. 99)
Et element består af ”et sammenrend
af relationer, og de virkninger, dette
sammenred afføder” (1994B, s. 12)
Der vil altså blive taget udgangspunkt i, hvad man kunne kalde de ”lokale
brændpunkter” for vidensmagt: for eksempel de forhold, som knyttes mellem
den bodfærdige og skriftefaderen...
Lars Bo Andersen – [email protected]
Det er min egen skyld
Jesper Tynell – læs hans speciale på tynell.dk/magt
Eller artiklen: Det er min egen skyld... i Tidsskrift for arbejdsliv
Lars Bo Andersen – [email protected]
Nyt ledelsesregime på Adore
●
●
Når magten bliver anerkendende
Medarbejderne sætter deadlines, laver estimater, og
vælger selv hvordan de vil have det
–
Der er dog detailkontrol med alt andet end arbejdstid
●
–
Panoptisk disciplinering!
Selv personligheder bliver nøje kortlagt, adfærd
observeret, etc..
Hvis de planlagde deres ressourcer, så
kunne de finde tid til alting!
Hvordan gider jeg have det i dag?
Det er jeres valg hver eneste dag!
Lars Bo Andersen – [email protected]
Asymmetri mellem det sagte og det gjorte
Dobbeltnorm – Vilje og Handling
●
Gode muligheder for at få arbejdsliv og fritid til at
hænge sammen translateres til..
–
●
Faglig selvværd
–
●
At arbejde mest muligt, også uden for arbejdstid
translateres til..
Størst mulig økonomisk afkast
Indflydelse på arbejdsforhold, fælles debat
–
translateres til..
Forbud mod kritik (anerkendelse), dårlig fælles
vidensgrundlag, stor individuel frihed
Lars Bo Andersen – [email protected]
At underkaste og støtte magten
●
Medarbejderne underkaster sig, og støtter,
magten??
–
Det er min egen skyld ELLER det er deres egen skyld
–
Jeg har gennemskuet deres spil, men spiller med
alligevel
–
Værdig væren
–
I firmaer med individuel lønforhandling
Hvorfor ved vi ikke hvad hinanden får i løn?
Det er umuligt at få indført noget her i firmaet! [bliver til] jeg er
for dårlig til at sælge mine ideer. Altså jeg er meget sådan blå ifølge
en af de der test...
●
Lars Bo Andersen – [email protected]
Hvad kunne du blive bedre til?
Er det underligt, hvis fængslet ligner
fabrikkerne, skolerne, kasernerne, hospitalerne,
som alle ligner fængslerne? (1994A, s. 244)
Lars Bo Andersen – [email protected]