1. No category

Der er så dejligt ude på landet …
Sjælen med på rejsen rundt i ”ildsjæle-land”
– 29 lokalsamfund i Hedensted kommune
Landdistriktsudvikling - ”en hjertesag”
Landsbyerne, det kit der samler fortællingen
- Borgerne har fået det, de gerne vil have, siger borgmesteren
”Hedensted er en vækstorienteret landkommune, hvis udvikling bygger på de særlige muligheder, som de enkelte
lokalsamfund har”.
Sådan hed det i dåbsattesten, da den nye storkommune –
fusionen mellem Hedensted, Juelsminde og Tørring-Uldum
– blev født tilbage i 2007.
I dag kan vi se, at stregerne blev trukket rigtigt. Der var tale
om tre ligeværdige kommuner, der gik sammen. Tre parter
med de samme værdier, hvor det store folkelige engagement
i den demokratiske proces altid har været en bærende kraft,
siger borgmester Kirsten Terkilsen.
Devisen for den nye kommune blev derfor, at borgerne skulle
være tæt på demokratiet, fritidslivet og den kommunale service.
- Det koncept synes jeg, vi er lykkedes med. Organiseringen
af vores landdistriktspolitik med opbygningen af lokalråd i
de enkelte landsbyer og paraplyerne i form af LAG og Det
Fælles Landdistriktsråd har gjort, at frygten for at nærdemokratiet skulle lide skade, er blevet gjort til skamme, tilføjer
borgmesteren.
Flere uafhængige analyser viser da også, at Hedensted Kommune har fat i den lange ende, når det f.eks. gælder bosætning, levevilkår og det erhvervsliv, som borgerne skal leve af.
I 2011 lavede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Ugebrevet
A4 en undersøgelse blandt landets 98 kommuner.
Målt på en bred vifte af indikatorer som f.eks. huspriser og
skat, børnepasning, uddannelse, ældrepleje, sundhed, kultur og fritid, arbejdsmarked og kommunal økonomi scorede
Hedensted en 6. plads, men var samtidig på 1. pladsen i
provinsen.
Og da Dansk Industri i september 2012 blandt sine medlemmer skulle kåre årets bedste erhvervskommune, kom
Hedensted for andet år i træk ind på en fornem 3. plads.
- De placeringer er vi utroligt stolte af. Det giver genlyd langt
ud over kommunegrænsen og kan forhåbentlig på sigt også
medvirke til, at flere borgere vil flytte til Hedensted kommune
og derved bidrage til at styrke det skatteindtægtsgrundlag, vi
skal leve af, forklarer borgmesteren.
Overskriften på forsiden af dette tematillæg om de 29 lokalsamfund - ”Der er så dejlig ude på landet” – bliver, ifølge
kommunens førstedame, iklædt kød og blod, når man læser
om alle de ildsjæle, foreninger og frivillige, der har vist både
lyst og vilje til at tage ansvar og bidrage til fællesskabet.
Ca. halvdelen af landsbyerne har allerede på nuværende
tidspunkt fået udarbejdet deres respektive udviklingsplan
eller har søsat et større projekt.
- Et af vore bedste kendetegn er det rige foreningsliv, der foregår
rundt om i hallerne, gymnastiksalene og forsamlingshusene.
Det er jo med til at skabe værdi – ikke kun for den enkelte
men også for helheden. Og det er da fantastisk, når man
f.eks. i et lille samfund som Aale kan lave udsolgte koncerter
med en sanger som Johnny Madsen, tilføjer Kirsten Terkilsen.
Hun fremhæver den gode dialog, kommunen har med lokalrådene, som en altafgørende forudsætning for, at opgaven med at fremme ”vi-følelsen” i en langstrakt kommune
fra Bjørnsknude i øst til Hammer i vest, er lykkedes så godt.
- Alt i alt er vi godt på vej, og jeg tror, at vore borgere langt
hen ad vejen har fået det, som de gerne vil have det.
Landsbyernes værdier med nærhed, sammenhold, fællesskab
osv. er det kit, der binder fortællingen sammen.
Side 2
Præcis midtvejs mellem de to nabokøbstæder Horsens og Vejle tårner Hedensted sig op som den decentrale landkommune, der
ifølge borgmester Kirsten Terkilsen (V) gerne vil gøre en ekstraordinær indsats for udviklingen i landdistrikterne.
HAMMER
FLEMMING
AALE-HJORTSVANG
RASK MØLLE
TØRRING
KORNING
ERIKNAUR
ULDUM
HJARNØ
ØLHOLM
ØSTER SNEDE
ØLSTED
LØSNING
SNAPTUN
STENDERUP
SINDBJERG
HEDENSTED
DALBY
GLUD
BJERRE
RÅRUP
AS
URLEVHORNSYLD-BRÅSKOV
De markerede byer på kortet over
Hedensted kommune er bysamfund, der
har valgt et lokalråd og dermed er medlem
af Det Fælles Landdistriktsråd.
Center-byerne Hedensted og Juelsminde har
p.t. ikke noget lokalråd, men i Juelsminde er
ét på vej.
DAUGÅRD
ØRUM
VRIGSTED
BARRIT
STOUBY
JUELSMINDE
© Hedensted Kommune
Landdistriktsudvikling - ”en hjertesag”
Afstanden til rådhuset er blevet reduceret
Lokalråd, LAG-Hedensted og midler til udvikling har betydet landsbysucces
Den lokale ”oldermand”, Bent Sørensen, der i dag både er formand for Øster Snede Lokalråd og for Det Fælles Landdistriktsråd (DFL), ses her på Tingstedet i Kragelund, hvor stenkredsen under den
store Kastanje på Karl Thomsens Plads minder om det antal gårde, der i sin tid udgjorde Kragelund.
Langt tilbage i historien blev landsbyens affærer klaret på tingstedet, når byens vise mænd med oldermanden i spidsen
mødtes for at diskutere fællesskabets problemer.
Senere kom der sogneråd og byråd eller kommunalbestyrelser
– alt sammen tiltag, der øgede afstanden mellem ”systemet”
og brugerne i lokalsamfundene.
Da den nye storkommune blev født var én af de store ambitioner imidlertid, at afstandsbarrieren skulle mindskes – for
nærdemokratiets skyld. Og til den opgave blev ”Den decentrale landkommune” defineret.
- Den første store opgave i den nye kommune var derfor
at få etableret et fælles talerør, så der kunne skabes dialog
mellem landdistrikterne og politikerne på rådhuset i Hedensted. Det var vel at mærke en dialog, der ikke måtte gå ud
over de enkelte områders særkende, fortæller Bent Sørensen fra Kragelund.
Midlet til den forstærkede nærkontakt blev etableringen af
Det Fælles Landdistriktsråd, og efterfølgende etablerede man
Lokale Aktions Grupper (LAG), der skulle formidle penge fra
EU og Staten til landdistriktsudvikling i kommunerne.
Som lokal ildsjæl i Øster Snede sogn satte Bent Sørensen sig
i spidsen for arbejdet ved at påtage sig formandsrollen for
både lokalråd, Det Fælles Landdistriktsråd og LAG-Hedensted.
- Det var vigtigt i den proces, at ingen af lokalområderne fik
en skabelon trukket ned over hovedet. Tværtimod har hver
landsby fået lov til at udvikle sig i sit eget tempo og på den
måde, der bedst kunne skabe lokal forankring. Det handlede
populært sagt om, at de lokale borgere skulle føle ejerskab
for udviklingen, siger Bent Sørensen.
Fem år efter starten på den nye politik har ca. halvdelen af
lokalrådene allerede med stort folkeligt engagement fået lavet
udviklingsplaner, som har til formål at skabe nyt liv, ny begejstring og gerne også ny bosætning i levende landsbymiljøer.
Ifølge Bent Sørensen har LAG-Hedensted, som katalysator
for landdistrikterne, i løbet af fem år fra 2007 til i dag bevilget
ca. 7 mill. støttekroner til diverse projekter.
- Men samtidig, understreger han, er der via værdiansættelse
af borgernes egen frivillige arbejdskraft og eksterne tilskud
skaffet næsten det tredobbelte beløb.
Landdistriktsarbejdet har givet masser af livskvalitet i lokalsamfundene og givet både gamle og nye borgere lyst til at
bo i landsbyerne, slutter Bent Sørensen.
Side 3
AS
Landdistriktsudvikling - ”en hjertesag”
Palsgaard, der gennem århundreder har haft stor betydning for
området. Palsgaard er kendt som områdets største virksomhed
og desuden for det årlige ”Palsgaard Sommerspil” i slotshaven.
As Friskole, der i 1996 afløste den gamle kommunale forskole,
er i dag sognets livsnerve. Foran skolen er et gammelt træ
omdannet til en skulptur, der forestiller guden Odin med de to
ravne ”Hugin” og Munin” (Tanken og Mindet) fra den nordiske
mytologi.
Byens sjæl
As Sogn er ikke bare landsbyen As med friskole, sportsplads, kirke og forsamlingshus. Det er også lokaliteterne As
Hede, As Hoved, As Ore, As Strandby, As Vig og As Løkke.
Også ferielandskabet med de mange sommerhuse i
Hosby, Kirkholm, Overby, Palsgaard og Sandbjerg Vig hører
med.
På As Sogns Lokalarkiv fra 1976 findes der masser af fotos
og historisk materiale om det spændende område. Godset
Palsgaard (1275) har f.eks. været hovedsæde for adskillige slægter, som havde fæstebønder i de omliggende
landsbyer.
Siden 1972 har Palsgaard Sommerspil i slotshaven været et
yndet udflugtsmål.
I Sandbjerg Vig opførte FDF i 1914 lejrbygningen ”Daneborg”, og i 1922 opførte DUI, Horsens feriekolonien
”Horsnæsbo” i As Vig.
Kendte personer fra As er bl.a. ”Mr. As” alias Børge Hede,
skuespilleren Henrik Løkkegaard samt ekshåndboldlandsholdsspilleren Christina Roslyng.
Forsamlingshuset fra 1901 er i dag stadig et moderne samlingssted for ”asserne”, som de gæve folk fra As og omegn
kaldes.
Side 4
”Kært barn har mange navne”, siger man. Sådan er det også med As. Her ses lokalrådsformand Tommy Due ved sognestenen, der
fortæller historien om, hvordan stednavnet gennem årene har ændret sig fra Ask via Asknæs og Assens til slet og ret As.
As er sådan lidt over det hele …
Friskolen og forsamlingshuset er livsnerven
”Hvad kan vi hjælpe dig
med?”
Nej, der er ikke tale om, at
Sydbank med sit kendte slogan har etableret en ny filial i
byen. Derimod er det As Lokalråd, der stiller spørgsmålet
til områdets borgere.
For i sognet, hvor der ikke rigtig er nogen hovedby ”As er
sådan lidt over det hele”: Citat
Børge Hede, er der nemlig
en lang og rig tradition for, at
man løfter i flok, når problemer skal løses.
Sådan var det f.eks., da Juelsminde Kommune tilbage i
1996 besluttede sig for at
nedlægge den gamle forskole,
fordi den med sine omkring
40 elever var blevet for lille.
- Det ville ”asserne” ikke finde
sig i, og på rekordtid lykkedes det at samle penge ind
i området, så vi kunne købe
bygningerne af kommunen
og i stedet etablere en friskole. Med sine langt over 100
elever er den i dag blevet en
kæmpe succes, fortæller lokalrådets formand, Tommy
Due, hvis fire børn selv har
gået eller går på friskolen.
I dag er friskolen ved siden
af det smukke stadion, der
er omkranset af høje træer,
selve livsnerven i As sammen
med det over 100 år gamle
forsamlingshus fra 1901.
- På trods af den høje alder
er der masser af liv i det gamle forsamlingshus – lige fra
traditionerne med de årlige
juletræsfester og kjørmesgilder over onsdagsmøderne for
”Sognets våbenføre mænd” til
nyskabelsen med den årlige
oktoberfest, hvor man må stå
på venteliste for at komme ind
i varmen, siger Tommy Due.
I As har borgerne ifølge formanden ikke brug for nogen
forkromet udviklingsplan.
Men det betyder ikke, at man
ikke har ambitioner om at skabe bedre rammer for områdets befolkning.
Ved friskolen er der allerede
blevet etableret en stor legeplads til over 100.000 kr.
bl.a. for midler, som lokalrådet
skaffede hjem. Og ved stranden har man ved hjælp af frivillig arbejdskraft bl.a. fået renset området for hybenbuske
og etableret en stor P-plads.
Helt aktuelt arbejder rådet
med tre vigtige ”pinde”:
- Vi ønsker at få kommunen
til at færdiggøre cykelstien på
Gludvej – en strækning på ca.
1100 meter fra krydset ved
Femvejen til Hosby. Vi ved
godt, at ”riget fattes penge”,
men for os at se er der tale
om pebernødder sammenlignet med, hvad et liv er værd.
Og som forholdene er i dag
med hundredvis af lastbiler
bl.a. til og fra Palsgaard, der
kører på strækningen, er der
ingen skolebørn, der tør cykle
på vejen, tilføjer Tommy Due.
- På samme vis ønsker lokalrådet at få etableret hastighedsdæmpende foranstaltninger
på Overbyvej ved As Friskole.
Ikke nødvendigvis bump eller
chikaner men i det mindste
nogle skilte med påbud om
en maksimal hastighed på 40
km/t, siger formanden.
- For det tredje ønsker lokalrådet at få etableret et offentligt
toilet på As strand. Som det
er i dag, lukkes det mobile
toiletskur, der er opstillet om
sommeren, nemlig pr. 1. september.
- Men også efter denne dato
er der masser af mennesker
på stranden. Det gælder ikke
mindst kajakroere, der savner
et sted at kunne forrette deres nødtøft.
Stranden ved As Vig, hvor beboerforeningen siden 1999
hvert år den 5. juni har afviklet grundlovsfest, er i det
hele taget et aktiv, som både
kommunen og også Juelsminde Turistforening, ifølge
As Lokalråd, bør prioritere højt
for at fremme turismen i den
smukke lagune.
AALE - HJORTSVANG
Landdistriktsudvikling - ”en hjertesag”
Aale/Hjortsvang Minihal, der bruges flittigt af både skolen og
områdets borgere til både sport og kultur, er et strålende
eksempel på det store frivillige engagement, der findes i lokalsamfundet.
Byens sjæl
Indtil kommunalreformen i 1970 hørte to-sogns-pastoratet
Aale og Hjortsvang begge med til Vrads Herred, der ligger i
det daværende Skanderborg Amt.
Fra 1970 til den nye kommunalreform i 2007 hørte byerne
til Tørring-Uldum Kommune og Vejle Amt, og er nu med i
Hedensted Kommune i Region Midtjylland.
Aale menes allerede at have eksisteret som boplads for
jægere og fiskere ved Gudenåen for over 5000 år siden.
Kirken – sognets ældste bygning – stammer fra ca. 1170.
I dag er det dog Aale Hjortsvang Minihal, der er byens
absolutte omdrejningspunkt for de mange foreninger.
Seneste skud på foreningshimlen er ”Aale Musiksjak”, der
arrangerer koncerter i hallen.
I Hjortsvang er det landsbymuseet Hjortsvang Museum –
bygget op omkring ”Vroldgård”, der blev skænket til den
daværende Tørring-Uldum Kommune i 1983 af gårdejer
Anders Markussen - der er midtpunkt. Også forsamlingshuset fra 1925, der drives af Samvirket Hjortsvang, som
bl.a. gennem 25 år har holdt fællesspisning for borgerne,
er byens DNA.
Per Heller fra Aale, Hjortsvang og Hammer Lokalråd, ses her ved den naturgenoprettede Linnerup Mose. Via frivillig arbejdskraft er
der blevet etableret stier rundt om de i alt fem vandhuller i området.
Man når langt ved fælles hjælp
Har udviklet en
model, der giver
store resultater
Parti fra Hjortsvang Museum, der blev indviet i 1985, efter
at gårdejer Anders Markussen to år forinden havde skænket
”Vroldgård” og en stor samling af både mark- og husholdningsredskaber fra 1800- og 1900-tallet til Tørring-Uldum Kommune.
Aaale Gymnastik- og Forsamlingshus blev opført i 1882. I 1924
blev det nyopført efter tegninger fra Horsensarkitekten H.G.
Jensen og indgår p.t. i Realdanias og Kulturarvstyrelsens initiativ og konkurrence ”Steder med sjæl i din kommune”.
- Vi forlanger ikke at få hverken omfartsveje eller skihopbakker stillet til rådighed
her i ”Udkants-Hedensted”.
Men via princippet ”hjælp til
selvhjælp”, hvor borgere og
kommunen lægger kræfterne
sammen, når vi alligevel et
stykke vej.
Sådan lyder det fra Per Heller
fra Aale-Hjortsvang og Hammer Lokalråd, når han skal
forsøge at sætte ord på de
store landvindinger området,
med i alt 1200 sjæle, har gjort
i de senere år.
Aale/Hjortsvang var efter kommunalreformen i 2007 ét af
de første landområder, der
tog hul på den nye model
med lokalråd.
Og med udviklingsplanen ”En
bæredygtig fremtid” som styreredskab blev mange nye
skibe sat i søen.
- På det tidspunkt var vi jo
allerede i træning, eftersom
borgerne i Aale/Hjortsvang
via frivillige fra begge byer og
med støtte fra kommunen
og lokale erhvervsdrivende
havde fået minihallen – nabo
til skolen – op at stå, fortæller
Per Heller.
Det kombinerede idræts- og
kulturcenter i Aale har været
en enorm løftestang for hele
området, og har givet appetit
på mere. I begge byer er der
fostret flere store projekter,
som enten er ført ud i livet
eller godt på vej til at blive det.
Undervejs har borgerne i kommunens nordvestlige hjørne
også taget utraditionelle metoder i brug.
- Da vi f.eks. argumenterede
for, at vi ønskede en stordagpleje i Hjortsvang, havde vi
lidt svært ved at overbevise
politikerne om, at behovet var
reelt. Men da vi så inviterede
byrådet til en lille happening,
hvor en stribe gravide mødre
– flere af dem med småbørn
ved hånden – mødte op, ja,
så kunne de folkevalgte ved
selvsyn konstatere, at vi havde argumenterne i orden, for-
klarer Per Heller og tilføjer:
- For os handlede det i bund
og grund om, at vi ikke ville
have ”fødekæden” til Aale/
Hjortsvang skole skåret over
ved, at børnefamilierne blev
vænnet til at aflevere deres
poder i Tørring.
I samme boldgade er det lykkedes borgerne i området at
få politikerne til at afsætte i
alt 4,6 mill. kr. i budgetårene
2012 og 2013 til en ny kombineret børnehave og skolefritidsordning ved skolen.
Og med i aftalen er så, at borgerne selv skal svinge skovle
og spader, når en ny aktivitetsplads i Aale skal etableres.
Ifølge Per Heller er velviljen i
både Aale og Hjortsvang stor,
når fælles opgaver kræver frivillige mandetimer.
- På den konto har vi f.eks.
fået flere stiprojekter op at stå
i området. Fra begge byer er
der etableret cykelstier til naturområdet Uldum Kær. Der
er også etableret en cykelsti
fra Sønderkærvej til centrum
af Aale, hvor vi fik kommunen
til at donere grus til projek-
Side 5
tet, hvis vi selv ville udføre
arbejdet.
Samme model er brugt i endnu et cykelstiprojekt, hvor der
gennem Rask Skov etableres
en sti, som elever i overbygningen på Rask Mølle Skole
kan cykle ad i stedet for på
den stærkt befærdede Brædstrupvej.
- I dette tilfælde er det skovejeren på Mattrup Gods, vi
har haft et godt samarbejde
med, siger Per Heller.
Apropos sikker skolevej er det
også lykkedes for lokalrådet
og skolen i samarbejde at få
udvirket en fartdæmpning på
samme Brædstrupvej ud for
skole og minihal, hvor bilerne
nu kun må køre 60 km/t.
Borgerne i Hjortsvang har via
bl.a. en pengeindsamling i
sognet og et sponsorcykelløb
skaffet midler, så byens gamle forsamlingshus fra 1925 er
blevet forsynet med en ny
”velfærdsknast” til en halv mill.
kr. – en toiletbygning, der skal
afløse de nedslidte og utidssvarende toiletfaciliteter fra
1957 i bygningens kælder.
BARRIT
Landdistriktsudvikling - ”en hjertesag”
Virksomheden ”Årstiderne” på Barritskov gods er i dag én af
områdets største virksomheder. Men også maskinfabrikkerne
Stenhøj A/S og Anders Petersen A/S samt Haco A/S er med til
at skabe mange jobs i området.
Med udviklingsplanen ”Barrit Univers” på bordet ses her fra venstre Jonas Johansen, Michael Holmgaard Kristensen, Lars Poulsen og
Renata Carlsen.
”Barrit – bedst i længden” hed byens gamle slogan, som nu er
afløst af ”Barrit – den levende landsby”..
Byen får sin egen 2020-plan
Projekt ”Barrit
Univers” er det
ambitiøse mål
Barrit Kultur og Idrætscenter (BKI) er i dag selve livsnerven i
den aktive landsby.
Byens sjæl
”Barrit – bedst i længden” hed byens motto i mange år
med henvisning til Barrit Langgade, der med sine ca. 4 km
er én af Danmarks længste landsbygader.
Men det er fortid, så i dag er det ”Barrit – den levende
landsby”, der skal markedsføre byen med det righoldige
foreningsliv, der foregår med Barrit Kultur- og Idrætscenter
– fusionen af Barrithus og sognegården – som dynamisk
omdrejningspunkt.
Stednavne som Barrit Station, Barrithule, Barritlund, Barritskov og Barritlykke vidner om, at mange små lokalsamfund
indgår i helheden. Og naturperler som Staksrode Skov med
røverborgen Staksevold og den betagende Stenhøj strand
med bøgeskoven helt ud i vandkanten gør indtryk.
I årevis var Barrit Kro med bl.a. de hyppige kroballer en del
af identiteten. I dag er det bl.a. Barrit Open Air og det folkelige liv omkring BKI og lejrfaciliteterne ved Barrit Kirkeskov,
der giver genlyd ud over bygrænsen.
Godset Barritskov med den landskendte virksomhed ”Årstiderne”, der er bygget op over de senere år, er et PR-kapitel
helt for sig selv.
Side 6
Det er ikke kun landets største
politiske partier, der har travlt
med at offentliggøre ambitiøse 2020-planer for, hvordan
Danmark skal se ud år 2020.
I landsbyen Barrit har man
således med lokalrådet som
drivkraft nedsat en arbejdsgruppe, der siden 2011 har
arbejdet med projekt ”Barrit
Univers”.
- Universet, der er et udbygget samarbejde mellem Barrit
Kultur- og Idrætscenter (BKI),
Barrit Skole og Børnehaven
Tjørnebo, er vores 2020-plan.
Ambitiøs, ja, men ikke urealistisk, fortæller Renata Carlsen
fra arbejdsgruppen, det lokale
byrådsmedlem Lars Poulsen
(V) samt Michael Holmgaard
Kristensen og Jonas Johansen
fra den fusionerede skole- og
børnehavebestyrelse.
Formålet med ”Barrit Univers”,
som Pluskontoret Arkitekter
har slået stregerne til, er at få
lavet et tidssvarende center,
der som byens livsnerve kan
danne rammen om et moderne fritidsliv, hvor borgere i
alle aldre kan mødes til samvær og aktiviteter. Fællesskab,
leg og læring samt bevægelse
er en central del af visionen.
- Meningen er, at visionen
skal kombineres med en konkret plan for renovering af bygningsmassen i skole, sognegård, børnehave og BKI. Det
oprindelige projekt med bl.a.
opførelsen af en ny børnehave blev anslået til 26 mill.
kr., fortæller kvartetten.
Siden da er børnehaveprojektet, som er Hedensted Kommunes andel af planen, dog
blevet beskåret fra 13 mill. til
8,8 mill. kr., fordi man nu vil
inkludere børnehaven i den
bestående bygningsmasse.
- Vi havde håbet på at få børnehaven med i budgettet for
2013, men eftersom ”riget fattes penge”, er det udskudt til
2014, forklarer Lars Poulsen.
Resten af ”Barrit Univers” skal
ifølge Renata Carlsen finansieres med tilskud fra Lokale
& Anlægsfonden, der har vist
stor interesse for det banebrydende koncept, samt midler
fra andre fonde.
Idéen med at forene alle gode
kræfter fra både byens institutioner og frivillige i det fællesskab, der er det bærende i
universtanken, tiltaler Michael
H. Kristensen og Jonas Johansen fra skole- og børnehavebestyrelsen.
Begge to flyttede for fem år
siden til Barrit fra henholdsvis
Skive og Horsens.
- Da vi var på jagt efter en
bolig, der lå et sted mellem
Odense, hvor min kone arbejder og Horsens, hvor jeg
arbejder, faldt valget på Barrit. Med sin skønne natur tæt
på skov og strand, med gode
busforbindelser, med mulighed for at købe dagligvarer
samt gode institutioner og
et godt foreningsliv, havde
byen jo alt, vi skulle bruge,
siger Michael H. Kristensen.
- Det kan vi helt tilslutte os.
Det var de samme begrundelser, der fik os til at flytte til
Barrit, tilføjer Jonas Johansen
og Renata Carlsen.
De to ungersvende – Michael
og Jonas – deltager for øvrigt
hver torsdag aften i aktiviteten
”Multiidræt for mænd” i BKI.
- Ja, den store fordel ved byen
er, at vi har gode tilbud til folk i
alle aldre. I fredagsklubben for
børn, der i år kan fejre 20 års
jubilæum, havde vi i starten
af november 150 udklædte
børn til en stor halloweenfest,
siger Lars Poulsen.
Fra første færd – da de nye lo-
kalråd blev dannet efter kommunefusionen, har Barrit været fremme i skoene. Med det
såkaldte Kirkeskovprojekt, som
skole, børnehave og menighedsrådet arbejdede sammen
om, blev der med støtte fra
Skov- og Naturstyrelsen lavet
stisystemer og naturgenopretning til den store landsbymedalje. Og glæden blev ikke
mindre, da det var det lokale
folketingsmedlem, Troels Lund
Poulsen, som på det tidspunkt
var miljøminister, der forestod
indvielsen af pladsen med
shelter, bålhytte osv., som i
dag er et yndet udflugtsmål
for borgerne.
Byens nye slogan – ”Barrit –
den levende landsby” – bliver
dagligt bekræftet af de mange
ildsjæle, der leverer brændstoffet til de mange aktiviteter.
BJERRE
Landdistriktsudvikling - ”en hjertesag”
Bjerre Kirke fra begyndelsen af 1200-tallet, der er bygget af
frådsten i romansk stil.
Byens sjæl
Bakkerne ved Bjerre – eller Bjerge som området oprindelig
hed – er kendt helt fra middelalderen. Ifølge overlevering
fortælles det, at hekse og trolde Valborgaften satte hinanden stævne på knolden ”Purhøj”, der ligger 121 m over
havet.
Også Bjerrelide med sin galgebakke er berømt. Den sidste
halshugning på stedet foregik i 1856, da gårdskarlen Søren
Bundgård Rasmussen måtte af med hovedet tre år efter at
have myrdet Maren Abrahamsdatter.
Bjerre er også kendt for sin kirke fra 1200-tallet bygget af
frådsten i romansk stil, for det mere end 200 år gamle
gæstgiveri (Bjerre Kro), for sin mølle fra 1860, der i dag er
Danmarks eneste tegldækkede mølle, samt for sit tidligere
tinghus og arrest fra 1846, der var et anneks til Horsens
Tugthus.
I de senere år er Bjerre Engsø og den nye mountainbikebane – begge i Bjerre Skov – kommet til som attraktioner.
Også BGI Akademiet med sine 400 efterskoleelever er
med til at sætte Bjerre på landkortet.
Formanden for lokalrådet og Bjerre Lokalarkiv, Jan Simris, ses her i arkivets lokaler i Bjerre Borgerhus, hvor områdets historie bl.a. er
fortalt via et righoldigt billedmateriale.
Bjerre kommer man ikke uden om
Kombination af
smuk natur og
en spændende
historie
Bjerre arrest fra 1911. Ruinen er i dag overtaget af Ejstrup Tømmerhandel.
Bjerre Engsø set fra fugletårnet i Bjerre Skov.
”Bjerre kommer man ikke
uden om”.
Sådan lyder overskriften på
den bog om Bjerre sogn, som
Gerda Jakobsen p.t. er i færd
med at skrive om landsbyen
for foden af ”Purhøj”.
- Og sandt er det, at Bjerre
ikke blot er et ”bump” på vejen mellem Horsens og Juelsminde, men tvært imod det
stednavn, der har lagt navn til
hele Bjerre Herred.
Med sin rige historie, der bl.a.
indeholder fortællingen om
fortidens galgebakke og det
tidligere tinghus og arresthus,
har forfatteren et righoldigt
materiale at øse af.
Også hundredvis af gamle
fotos i byens lokalarkiv, der
er indrettet i Bjerre Borgerhus i byens nedlagte skoles
bibliotek vidner om, at Bjerre
i svundne tider har været et
livligt lokalmiljø.
- Men vi lever bestemt ikke
kun på minderne, siger Jan
Simris, der på én og samme
tid er formand for lokalarkivet
og for byens lokalråd.
Beviser på det udsagn er der
flere af. For selv om Bjerre
ikke som mange andre landsbyer i kommunen har lavet en
forkromet udviklingsplan, så
har man med en stribe konkrete projekter vist, at der i høj
grad er liv i kludene.
- Det største projekt, vi har
gennemført, er anlæggelsen af
den 9,2 km lange mountainbike-bane i Bjerre Skov.
Banen har vi lavet i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, Hedensted Cykelklub,
Bjerre Gymnastik og Idrætsefterskole og MTB 7130 i Juelsminde, fortæller Jan Simris.
Optællinger har vist, at op mod
250 ryttere i hver uge bruger
den nye bane i skoven, som
er omtalt på Naturstyrelsens
hjemmeside, og derfor trækker brugere til fra det meste
af Jylland.
En anden nyskabelse i Bjer-
re er projekt ”Spor i landskabet”, der ud over stisystemer
bl.a. indeholder en 150 m2
stor borgerplads ved foden af
galgebakken, hvor lokalrådet
hvert år på Valborgsaften den
30. april arrangerer bålfest.
Lokalrådet havde også planer
om at gå ind i arbejdet med
at restaurere byens gamle arrest, som ud over cellerne bl.a.
også rummer et par lejligheder, der kunne anvendes til
mange formål.
- Der var nedsat en borgergruppe på ca. 25 personer til
at arbejde med dette projekt,
men en privat køber, nemlig
Ejstrup Tømmerhandel i Malling, kom os i forkøbet og fik
skøde på arresten. Så nu håber vi i byen på, at vi i stedet
kan få et frugtbart samarbejde
i stand med ejeren om, hvad
den fredede bygning kan anvendes til, beretter Jan Simris.
Lokalrådet er langt fra alene
om at tegne billedet af et særdeles aktivt lokalsamfund. En
række foreninger med idrætsklubben Bjerre Millennium
2000 og Bjerre Borgerforening i spidsen sørger for
Side 7
masser af tilbud til byens ca.
700 beboere.
Idrætsforeningen har ud over
de sportslige tilbud bl.a. etableret en stor aktivitetsplads
til glæde for byens børn. Og
borgerforeningen arrangerer
– ud over årstidsfester som
f.eks. kjørmesgilde for mænd
og ”Fruentimmeraften” i borgerhuset – med jævne mellemrum også fællesspisninger.
- Det øgede fokus på landdistriktsarbejdet i kommunen
har været et absolut hit. Vi laver alt det, vi synes er sjovt,
og tilsyneladende kan alt lade
sig gøre, som da vi f.eks. her
i foråret fik tilskud til en udsmykning af byen, så vi også
blev en del af det store cykeletapeløb Giro d´Italia, der satte
Horsens og omegn i fokus,
slutter Jan Simris.
DAUGÅRD
Landdistriktsudvikling - ”en hjertesag”
Én af de absolutte særkender for Daugård-området er den
smukke natur med skov og strand. Her et motiv fra Skiftholt
Bakke på vej ned mod Daugård Strand, hvor der for 100 år
siden bl.a. lå et teglværk.
Daugårds sjæl
Med sin naturskønne beliggenhed tæt ved skov og strand
er Daugård i de senere år blevet et stadig mere attraktivt
sted for tilflyttere at bosætte sig.
Tilbage i historien er det godset Williamsborg fra 1655
skråt overfor kirken, der har tegnet byen. Og senere var
den nu nedlagte Daugård Station med til at bringe udvikling til området, der bl.a. havde et teglværk ved stranden.
Også Vejlefjordskolen med bl.a. ét af kommunens to
gymnasier har i høj grad præget området. Områdets Blå
Flag-strand og Vejle Fjord Camping trækker også mange
turister til.
I dag er byen nok mest kendt for sit multicenter, der er
dynamo for både kulturelle og idrætsmæssige aktiviteter,
Allan Hansen Automobiler, der er én af landets største
brugtvognsforhandlere, samt bofællesskabet Seniorbo – af
onde tunger kaldet ”Rynkeby”.
Også den tidligere danske landsholdsspiller i fodbold, Thomas Gravesen, har bidraget til byens berømmelse.
Arne Kyster, der har været aktiv gymnast i over 50 år og næsten lige så længe frivillig instruktør og leder, ses her i Ørum-Daugård
Multicenter, hvor han selv står i spidsen for to hold hver mandag.
Daglig glæde at komme i centret
Arne Kyster ”Mr. Gymnastik”
– er en af byens
mange ildsjæle
Godset Williamsborg midt i byen, fra hvis jorder en stor del af
byen er udstykket, blev oprettet som såkaldt hovedgård i 1655
under navnet Bryskesborg. Navnet Williamsborg stammer fra
1755.
Daugård kirke, der i århundreder var under Williamsborg,
stammer formentlig fra slutningen af 1100-tallet eller starten af
1200-tallet.
Side 8
- Det gi’r mere end det ta´r
at være frivillig leder…
Sådan siger Daugårds ”Mr.
Gymnastik” – Arne Kyster
(56) – som siden han flyttede til byen i slutningen af
70’erne har været én af de
uundværlige ildsjæle, der får
ting til at ske.
Allerede fra omkring 7-års
alderen hjemme i Karstoft
ved Sdr. Omme, hvor han
stammer fra, var han vant til
at dyrke gymnastik i forsamlingshuset.
- I Daugård foregik det i starten i skolens gymnastiksal. Så
det var en stor landvinding,
da vi i 1981 efter en storstilet pengeindsamling i byen
kunne indvie Ørum-Daugård
Hallen, fortæller Arne Kyster.
Endnu bedre blev rammerne,
da Multicentret – nabo til skole og idrætshal – i 2006 stod
færdig, efter at borgerne nok
engang havde vist offervilje
og selv skaffet knap én mill.
kr. ud af anlægssummen på
godt 10 millioner.
- Centret har været en kæmpe
gevinst for både kulturen og
idrætslivet i Daugård.
Det gælder ikke mindst for
gymnastikken, hvor vi med ca.
350 aktive medlemmer nok
er kommunens største i den
idrætsgren, siger Arne Kyster.
De gode rammer har bevirket,
at gymnaster fra både Engum,
Bredal, Stouby og såmænd
også Hedensted strømmer til
Multicentret i Daugård, hvor
34 gymnastikledere står klar.
Gymnastik er kun én ud af
mange grene under Daugård
IF, hvor Arne i årevis har været
med i det såkaldte hovedudvalg.
- Men der skal ikke være tvivl
om, at gymnastikken er mit
hjertebarn, tilføjer han. Også
hustruen Kirsten og døtrene
Karina (22) og Mikala (20)
er gymnaster.
Ved siden af arbejdet i DIF
har Arne Kyster også sæde i
byens lokalråd.
- Kommunens landdistriktsarbejde med speciel fokus på
at ville gøre noget for de små
lokalsamfund har været et hit.
I dag er jeg glad for, at vi ikke
blev en del af Horsens eller
Vejle Kommune. Vore lands-
byer oplever langt større opbakning end i købstæderne,
siger han og tilføjer:
- Nej, foreningslivet her lider
ingen nød, og i Hedensted
Kommune har vi en fornuftig
støtteordning. Jeg er ikke meget for at sige det, men vi har
det næsten for godt, selv om
det ofte er Tordenskjolds soldater, der skal gøre arbejdet.
- For mig er det en daglig glæde at komme i centret.
Og så længe, jeg kan sige, at
jeg er mere glad, når jeg går
hjem, end da jeg kom, har jeg
tænkt mig at fortsætte med
det frivillige arbejde, slutter
Arne Kyster.
ERIKNAUER
Landdistriktsudvikling - ”en hjertesag”
”Her bor vi – pas på os”, lyder beskeden fra børnene på dette
skilt ved indkørslen til landsbyen Eriknauer. En venlig henstilling
til bilisterne, om at sætte farten ned for at undgå ulykker.
De to medlemmer af Eriknauer Lokalråd, Mette Jacobsen og Erling Andreasen, ses her på fællesarealet, der er landsbyens festplads,
der bl.a. bruges til den årlige sankthansfest.
Gården ”Annasminde” er én af de store gårde i landsbyen, der
har betydet meget for det lille samfund. I dag hedder hovedgaden i Eriknauer således Annasmindevej.
Byens sjæl
Eriknauer – eller Jereknauer, som var det oprindelige navn
– bestod som selvstændigt sogn med egen kirke frem til
1560, hvor kirken blev sløjfet.
Efter den tid blev Eriknauer en del af Hatting sogn og
den daværende Hatting-Torsted Kommune. Men ved
grænsedragningen ved kommunalreformen i 1970 kom
Eriknauer med til Hedensted Kommune, mens Hatting gik
til Horsens.
Gennem tiderne har Eriknauer mest bestået af en række
større eller mindre gårde, hvoraf mange var under enten
Bygholm gods eller Merringgård, hvorfra de blev frikøbt fra
fæsteforpligtelsen op gennem 1800-tallet. Kendte gårde
i Eriknauer er bl.a. ”Lykkensgård”, Annasminde”, ”Offersminde” og Annexgården”.
Nok så kendt var imidlertid Frederikslyst Skovkro fra midten
af 1800-tallet, der var et yndet traktørsted og danseetablissement for både lokale og folk i Horsens-området. I 1957
anlagde Horsens Motor Sportsklub en speedwaybane på
Frederikslyst, som først blev nedlagt i 1996, efter at den
nuværende ejer havde købt Frederikslyst til privat beboelse
og kursusejendom.
Et stykke landsbyidyl i Eriknauer, der ved kommunalreformen i
1970 blev udskilt fra Hatting-Torsted Kommune og i stedet blev
en del af Hedensted Kommune.
Forkert sogn og postnummer
Men bortset fra det føler Eriknauer sig hjemme i Hedensted
Ved kommunalreformen tilbage i 1970 blev landsbyen
Eriknauer ved grænsedragningen flyttet fra den daværende
Hatting-Torsted Kommune til
Hedensted Kommune.
- Men vi forblev dog i Hatting
Sogn, som vi havde hørt til,
siden Eriknauer kirke og sogn
blev sløjfet tilbage i 1500-tallet. Og vi forblev også under
Horsens Postdistrikt og har
derfor postnummer 8700,
Horsens, fortæller Mette Jacobsen og Erling Andreasen
fra lokalrådet.
Trods disse ”forhindringer”
føler borgerene i Eriknauer
sig dog både efter reformen
i 1970 og den nye reform i
2007 særdeles godt tilpas i
Hedensted Kommune.
- Sammenholdet i landsbyen
er stort, og vi er ikke bange for
at lade vores stemme høre,
når det gælder fællesskabets
ønsker, tilføjer Mette Jacobsen
og Erling Andreasen.
Allerede i den gamle Hedensted Kommune gennemførte
borgerne f.eks. en kampagne,
hvis formål var at få bilisterne
til at dæmpe farten, når de
kørte gennem byen.
- Vi fik penge af kommunen
til projektet, og i starten gik
det over forventning, fordi bilisterne lige skulle se fotoet
af Eriknauer-børnene, når de
kørte forbi byskiltet. Men desværre er nyhedens værdi aftaget, og bilerne kører igen gennem byen med 70-80 km/t,
hvor den lovlige hastighed er
50 km/t. Jeg har selv prøvet at
miste en hund på den konto
og kan kun prise mig lykkelig
over, at ingen børn hidtil er
kommet til skade. Så vi håber på, at noget bliver gjort,
før det ender med en ulykke,
siger Mette Jacobsen.
- Vi har også – hidtil forgæves - forsøgt at få den smalle
Rævebjergvej/Skovhusevej fra
Løsning til Eriknauer lukket for
tung trafik, fordi den er skolevej og for farlig at cykle på for
bløde trafikanter. På samme
måde har vi kæmpet op ad
bakke for at få kommunen
til at etablere gadelys, tilføjer
Erling Andreasen.
Et andet problem i landsbyen
er, at der bortset fra skolebussen til Løsning skole ikke
længere er nogen busforbindelse til og fra Eriknauer, efter
at rute 108 i fjor blev nedlagt.
Det betyder bl.a., at ældre borgere må flytte til nabobyerne,
fordi de uden egen bil ingen
mulighed har for at gøre dagligvareindkøb.
Til gengæld er landsbyen glad
for at man, med økonomisk
støtte, har fået etableret et
fællesareal med boldbane,
legeredskaber, bål- og grillplads, hvor borgerne kan mødes til f.eks. den årlige sankthansfest.
For år tilbage, da virksomheden E.T. Vinduer og Døre sta-
dig eksisterede i byen, havde
borgerne mulighed for at låne
et festlokale at samles i, hvis
vejret var dårligt.
- På den vis kan man godt
sige, at vi mangler et forsamlingshus i byen. Men omvendt
har gavmilde sponsorer til
gengæld skænket borde og
bænke til fællesarealet. Det
vi er glade for.
- Og vi skal nok også fremover
sørge for at være fremme i
skoene, så vi kan få del i nogle
af de EU-penge, der i disse
år med, mild hånd, drysses
ud over landdistrikterne, siger Mette Jacobsen og Erling
Andreasen.
Rævebjerg/Skovhusvej
Side 9
FLEMMING
Landdistriktsudvikling - ”en hjertesag”
Her et relief på muren ved Flemming Efterskole, der bl.a.
fortæller historien om, at fysisk aktivitet med vægten på bl.a.
spring og rytmisk gymnastik, er en stor del af hverdagen for de
190 elever i 9. og 10. klasse.
Byens sjæl
Da landdistriktarbejdet blev sat i søen, blev det daværende
Hvirring-Hornborg Lokalråd oprettet. Men mens de to
sogne Hvirring og Hornborg begge har trukket sig ud af
arbejdet, kører Flemming Lokalråd nu videre alene.
Andre stednavne i området, der indgår i de to kirkesogne,
er Kalhave, Honum og Haurum.
For år tilbage udgjorde Flemming med en købmandsforretning, en Brugs, en bødker, damefrisør, cykelforretning,
en mekaniker og hele tre tømrermestre samt ’foderstoffen’ med det store tårn, der stadig rager op midt i byen, et
meget aktivt landsbymiljø.
I dag er Flemming næsten udelukkende kendt for sin efterskole, der kalder sig en boglig gymnastikefterskole for 9. og
10. klasse med i alt 190 elever.
Ud over de boglige fag er det tilvalgsfag som spring,
rytmisk gymnastik, musik, fodbold og håndbold, der lokker
eleverne til.
Med lukningen af byens sidste dagligvarebutik og med
stilstand i salget af byggegrunde kan optimismen i Flemming
efterhånden være på et lille sted.
Hvor skal vi hen du? En sand ”skilteskov” i krydset Hvirringvej/
Honum Skovvej viser, at trafikanter har rige muligheder, når de
vil på rundtur i Flemming City.
Side 10
Formanden for Flemming Lokalråd, Hans Kurt Mortensen, er på den nyetablerede aktivitetsplads midt i byen med bl.a. bålplads- og
grillfaciliteter, der samler byens borgere til diverse fester.
- Vi kæmper en ulige kamp
Flemming ramt af butiksdød og den økonomiske krise
Der er langt mellem snapsene
i Flemming – i bogstaveligste
forstand. For siden købmanden, der var landsbyens eneste dagligvarebutik lukkede
og slukkede i 2009, har man
hverken kunnet købe snaps,
mælk og brød, eller for den
sags skyld, slik i Flemming.
- Det sidste er det værste for
de 190 elever på efterskolen.
For nu må de i stedet cykle de
tre km til Rask Mølle, hvis de
skal handle søde sager, siger
formanden for Flemming Lokalråd, Hans Kurt Mortensen.
Han var selv formand gennem
over 20 år for den daværende
selvstændige brugsforening.
Men efter en skandalesag,
hvor en ny uddeler i byen var
kommet til at spille lotto for
nogle af brugsens penge, blev
butikken lukket og sat til salg.
- På det tidspunkt gav forretningen et underskud på ca.
30.000 kr. pr. måned, og det
kunne selvsagt ikke blive ved
med at gå, fortæller Hans Kurt
Mortensen.
Det endte i stedet med, at en
Spar-købmand lejede sig ind i
bygningerne. Og til at begynde med gik det strygende. En
årlig omsætning på 2,7 mill.
kr. blev mere end fordoblet
til ca. syv mill. kr.
- Men da den kvindelige forpagter sideløbende begyndte at drive forretning i andre
byer, og ansatte en substitut
i Flemming, gik det galt, hvorefter forretningen endte på
tvangsauktion, beretter Hans
Kurt Mortensen.
Fonden, der blev oprettet med
de godt 300.000 kr. fra den
gamle brugs i grundkapital, har
stadigvæk pant i købmandsbutikken, der netop for fjerde
gang er sendt på tvangsauktion. Og et muligt senarie er,
at man mister alle de penge,
som ellers skulle være med
til at forsøde dagligdagen for
Flemmingborgerne.
Heldigvis har man dog nået
at bruge nogle af pengene til
at etablere en aktivitetsplads
med bl.a. overdækket terrasse,
bålplads og petanquebane
på den borgergrund, der er
anlagt på hjørnet af Honum
Skovvej og Skovglimt, hvor der
før i tiden lå en mergelgrav.
På det tidspunkt var der stadig
liv i Flemming.
- Vi var ét af de første landsbysamfund i kommunen, der
fik lavet en udviklingsplan af
NIRAS-konsulenterne, som har
lavet tilsvarende idékataloger
for mange andre lokalområder, siger rådsformanden.
Én af idéerne var, at Flemming
skulle vokse i kraft af en ny
boligudstykning med plads til
seks parceller.
Den økonomiske krise har
imidlertid sat al efterspørgsel
efter byggegrunde i Flemming
i stå. Og nu frygter man i byen,
at det skal gå som med den
seneste udstykning fra 1972,
hvor den sidste grund først
blev solgt knap 40 år efter
i 2008.
- Det er vel meget forståeligt
i den nuværende situation,
at kommunen, på grund af
økonomien, ikke p.t. vil byggemodne i Flemming.
Til gengæld havde vi håbet
på, at man ville bevilge nogle
penge til de fartdæmpende
foranstaltninger på Hvirringvej,
vi længe har ønsket os. Næsten ingen bløde trafikanter
tør færdes her, hvor bilerne
kører langt hurtigere end de
tilladte 50 km/t, siger Hans
Kurt Mortensen.
Lidt lys midt i håbløsheden
er der dog tændt. Dels har
Flemming Efterskole nemlig
tilbudt at betale for etableringen af et ”bump” på Honum Skovvej, hvor skolens
elever skal krydse vejen for
at komme over til den nyanlagte boldbane overfor skolen.
Og dels har lokalrådet netop
via landdistriktsmidlerne fået
bevilget 20.000 kr. til etablering af fire byporte ved byens
indfaldsveje.
GLUD
Landdistriktsudvikling - ”en hjertesag”
”Hildesheim”, der blev opført af Glud Museums stifter, Søren
Knudsen, knejser flot ved indkørslen til Glud, når man kommer
fra Horsenssiden.
Byens sjæl
Siger man Glud, siger man også Jensgård og Glud Museum.
Godset Jensgård på i dag 306 hektar nævnes første gang
i historien omkring år 1300. Af dens mange ejere er
provst Poul Glud (1762-1842), efter hvem landsbyen har
taget navn, nok den mest berømte. Glud-familien ejede
Jensgård indtil 1997, hvor den nuværende ejer Niels Skou
overtog den.
Glud Museum, der blev grundlagt den 5. maj 1912 af malermester Søren Knudsen, er i dag, hvor det netop har fejret 100 års jubilæum, et statsanerkendt historisk museum
bestående af bl.a. 14 historiske bygninger fra Østjylland.
Selv boede Søren Knudsen, der var en ildsjæl, idealist og
provokatør, i huset ”Hildesheim”, som han havde opført i
1906. Det indgår i dag i museet.
Glud er også kendt for sit traktormuseum i Stourup, for de
berømte oste fra Glud Mejeri og for Brugsen ved indkørslen til byen, der er nyopført efter en brand i 2010.
- Vejen mellem Glud og Snaptun er så smal, at to lastbiler næppe kan passere hinanden. Af hensyn til de bløde trafikanter ønsker vi
os en cykelsti, siger Preben Kidmose.
Succeshistorie:
100 nye borgere på få år
Sammen med
Snaptun og
Hjarnø har Glud
appetit på mere
Medlemmer af LAG Hedensteds bestyrelse, der bevilgede støttekroner til den nye aktivitetsplads for børn og voksne ved Glud
skole, er her på inspektionstur for, ved selvsyn, at se hvad man
har fået for pengene.
Her den statelige hovedbygning på Jensgård, hvor Glud-familien, der har betydet meget for områdets udvikling, i mange
årtier reciderede.
”En fælles fremtid”.
Sådan lød overskriften på den
udviklingsplan for det attraktive beboelses- og turistområde, som trekløveret Glud,
Snaptun og Hjarnø allerede
tidligt i den nye storkommunes historie spillede ud med.
Siden søsættelsen af projektet
i 2008 har ikke mindst Gludområdet udviklet sig til noget
af en succeshistorie.
- Vi har været inde i en rivende udvikling med et stigende
indbyggertal på ca. 100 personer, og i samme periode er
Glud skoles elevtal vokset fra
140 til 180 elever, siger formanden for Glud og Omegns
Borgerforening og lokalråd,
Preben Kidmose.
Selv er han ikke i tvivl om, at
det er den nære beliggenhed
kun ca. otte km fra bygrænsen til nabokøbstaden Horsens, der er årsagen.
- Med sin unikke og smukke
natur, kulturelle tilbud, velfungerende institutioner og
stærke foreningsliv er landsbylivet i Glud, tæt ved skov og
strand, blevet et fremragende
alternativ til livet i byen. Fra
Glud er der ikke længere til
centrum i Horsens end f.eks.
fra forstæderne Hatting eller Torsted. Derfor – tror jeg
– vælger mange ressourcestærke familier at bosætte
sig hos os, forklarer Preben
Kidmose.
Den udvikling ser han gerne
fortsætte.
- Men det kræver, tilføjer han,
at Glud-området i den kommende kommuneplan, der
skal revideres i 2013, bliver
tilgodeset med f.eks. etablering af nye kommunale udstykninger af boligparceller, en
tiltrængt renovering af skolen
og idrætshallen samt – ikke
mindst – en forbedring af den
trafikale infrastruktur.
- Vi ved, at vi har meget at
byde ind med i området Glud,
Snaptun og Hjarnø, og vi ønsker fortsat at være et stort
aktiv for kommunen. Derfor
forventer vi også, at vi vil blive
tilgodeset, når kommunen skal
prioritere udviklingen, tilføjer
formanden.
I den forløbne periode er
flere af emnerne i ”En fælles
fremtid” allerede realiseret.
Det gælder bl.a. anlæggelse
af den store aktivitets- og legeplads, nabo til skolen til ca.
2 mill. kr., der blev lavet med
støtte fra bl.a. LAG, Lokale
og Anlægsfonden og en lang
række sponsorer.
- Pladsen er blevet et tilløbsstykke for folk fra nær og fjern,
og har klart bidraget til at løfte
byen. Men vi hviler ikke på
laurbærrene her i Glud, siger
Preben Kidmose.
Ambitionerne går derfor i retning af, at der ved skolen opføres et ”Glud Kulturhus”, så
der kan skabes et fremtidssikret værested for alle brugere.
Og mindst lige så vigtigt er
det, at der snarest kan skaffes
de ca. 3 mill. kr. en ny cykelsti
Side 11
fra Glud til Snaptun vurderes
at koste.
Ifølge formanden er forarbejdet til cykelsti projektet allerede lavet – kun finansieringen
mangler.
- Vi ved godt, at kommunen
fattes penge. Men som det
er i dag, vil folk ikke bosætte
sig i Snaptun, fordi de ikke tør
lade deres børn cykle til skole
ad den befærdede vej, hvor
to lastbiler næsten ikke kan
køre forbi hinanden.
- Politikerne i teknisk udvalg
har pænt lyttet til os. Men
pæne ord er desværre ikke
nok – der skal handling til,
siger Preben Kidmose og henviser til kommunens egne ord
om livet i landdistrikterne:
”Et attraktivt liv i de mange
lokalsamfund kræver et stort
engagement fra borgerne”.
- Dét engagement har vi allerede vist. Men når kommunen vil udvikling, kan det ikke
være meningen, at vi herude
selv skal betale for det hele,
slutter Preben Kidmose.
HAMMER
Landdistriktsudvikling - ”en hjertesag”
I starten af 1930’erne anlagde ejeren af ”Tinnetgård”, Sofus
Clausen, fem murede vandbassiner på én af gårdens marker.
Med lidt god vilje kan det betegnes som ”Danmarks første
vandland”. Som det ses her er der stadig spor efter bassinerne
i landskabet.
Hærvejens Lejrskole i Hammer, der er beliggende i smuk natur tæt ved Gudenåens og Skjern å´s udspring i Tinnet Krat, har fået
egen aktivitetsplads. Her er det familien Helene og Martin Thing med børnene Sander (4) og Sebastian (2), der er på besøg.
Tinnet Krat, der er beliggende i nærheden af Hærvejen, byder
på noget af Danmarks smukkeste natur
Landsbyens sjæl
Området Åle Hjortsvang og Hammer, der har fælles lokalråd, er hver især et levende eksempel på en levende og
bæredygtig landsbykultur.
Hammer sogn, der har ca. 170 borgere, består af bebyggelserne Hammer, Sandvad og Hage samt bebyggelserne
Klovtrup og Møllevad.
Indtil kommunalreformen i 1970 var Hammer beliggende i
det daværende Vrads Herred i Skanderborg Amt og hørte i
kirkemæssigt sammenhæng til Århus stift.
Ved den nye grænsedragning i 1970 kom Hammer
imidlertid med til den nye Tørring-Uldum Kommune og
skiftede samtidig over til Haderslev stift. Og endelig blev
Hammer så ved den seneste kommunalreform i 2007 en
del af Hedensted Kommune.
Hammer er bl.a. kendt for Tinnet Krat, hvor Danmarks to
største åer – Gudenåen og Skjern å – har deres udspring.
Og det var også her ved Gudenåen, at ejeren af Tinnetgård, Sofus Clausen, i 1930’erne opførte de fem murede
bassiner, der siden er kaldt for Danmarks første vandland.
Denne kampesten i Tinnet Krat er rejst for at fortælle, hvor
Gudenåen – Danmarks største å – har sit udspring, i det der
betegnes som vandskællet på Den jyske Højderyg. Også Skjern
å begynder sit lange løb mod Vesterhavet fra samme område.
Side 12
Det er Hammer-fedt
på højderyggen
Lejrskole og ny
aktivitetsplads
har styrket
fællesskabet
Den folkekære entertainer
Jacob Haugårds landeplageslager ”Det’ hammer hammer fedt – jeg kysser dig om
lidt” passer som fod i hose til
udviklingen i Hammer sogn.
På højderyggen i det smukke
landskab omkring Gudenåen
og Skjern å’s udspring ved Tinnet Krat kan borgerne nemlig
passende kysse hinanden i
begejstring over de resultater,
man har nået i de senere år.
- Jo, landdistrikternes udvikling er også nået ud til os
bl.a. takket være samarbejdet
i det fælles lokalråd for Åle,
Hjortsvang og Hammer, fortæller Helene Thing fra Hammer.
Til hverdag er hun sekretær i
Hammer Ungdoms og Idrætsforening, der er gået foran i
arbejdet med at skabe folke-
lig opbakning til etablering af
en ny aktivitetsplads; nabo til
Hærvejens Lejrskole.
- Efter et besøg af Hedensted
Kommunes kultur- og fritidskonsulent, Frans T. Andersen,
sporede vi os ind på, hvad der
kunne være med til at løfte lokalsamfundet. Og bl.a.
med støtte fra LAG-midlerne skaffede vi herefter de ca.
180.000 kr., det kostede at
etablere pladsen med gynger, legetårne osv., forklarer
Helene Thing.
Og den nye plads er ikke det
eneste, som ildsjælene i Hammer har på samvittigheden.
- Kommunen overvejede at
sætte den gamle Hammer
Lejrskole til salg, fordi driften
ikke kunne hænge sammen.
Men i stedet overtog borgerne i Hammer selv driften og
ændrede samtidig navnet til
Hærvejens Lejrskole. Det har
været en knippel idé, siger
Lene Thing.
Støttegruppen ”Lejrskolens
Venner” har arbejdet med at
markedsføre lejrskolen som et
godt tilbud til skoleklasser, institutioner og andre, der gerne
vil have en god naturoplevelse. Og det er der gode muligheder for på stedet, der ligger
lige op til ”Det store vandskel”
og Hærvejen.
- Lejrskolens størrelse med ca.
50 sengepladser, en gymnastiksal og en lille sal gør den
perfekt til mange formål.
Og med weekend-udlejninger
langt ud i fremtiden, går det
allerede meget bedre med
økonomien, mener Helene
Thing.
Langt hen ad vejen er det i
Hammer – som i andre landsbyer – ”Tordenskjolds soldater” – der får tingene til at ske.
- Men under alle omstændigheder føler vi ikke bare i
idrætsforeningen men også
i lejrskolens styregruppe, at
den folkelige forankring er til
stede.
Udfordringen bliver at få nogle
flere med i arbejdet.
Gennem flere år har menighedsrådet i Hammer hver
sommer arrangeret en frilufts-
gudstjeneste ved bredden af
Gudenåen, og man har også
et par gange forsøgt sig med
et tilbud om ”Jazz i sommernatten” samme sted.
Også kulturhistoriske minder
som den gamle studedriverkro ”Koutrupgård”, den gamle
stampemølle – Hammer Mølle – og 1900-tallets formentlig
første danske vandland i nærheden af Gudenåen og Skjern
å´s kilder er seværdigheder,
som bør kunne skabe lejrskoleturisme på Højderyggen.
Her får en lille flok kreaturer sig
et hvil i de grønne omgivelser.
HEDENSTED
Landdistriktsudvikling - ”en hjertesag”
Anlæggelsen af Hedensted Golfklubs 18 hullers bane og klubhus i skøn natur i Torup Bakker er byens nye brand. Her er det
Jørgen Falstie og Ove Lyse, der er på vej ud at spille 9 huller.
Hedensted Stadion – i folkemunde også kaldet ”Mosen” – er
rammen om både kommunens største fodboldklub Hedensted
IF og den berømte årlige Majfest.
Byens sjæl
”Byen med sving i” – en dobbelttydig hentydning til både
borgernes aktivitetsniveau og den fysiske fremtoning med
den gamle hovedlandevej A10, der snoede sig gennem
Hedensted - er en del af Hedensteds DNA.
Også den perfekte geografiske beliggenhed mellem to
købstæder og ved den jernbane, der nu har fået et nyt
togstop, har i bogstaveligste forstand sat sig spor i byens
historie.
Etableringen af de to store virksomheder og følgende
mange arbejdspladser - Brødrene Michaelsen (Dungs) og
Hüttel Emballage (Glud & Marstrand) er også en vigtig del
af fortællingen.
I det moderne Hedensted har, ikke mindst, idrætslivet
med bl.a. etableringen af Hedensted Centret og Hedensted IF, som en af Jyllands største klubber i medlemsmæssig forstand, også spillet en stor rolle. Det samme har
etableringen af den helt nye bydel i Torup-området, hvor
desuden Hedensted Golfklub er blevet et stort aktiv for
byen.
Et blomstrende foreningsliv, handelsliv og ditto kirkeliv kan
også skrives på pluskontoen.
Hedensted Centret på Gesagervej, der bl.a. rummer idrætshaller, svømmehal, bowlighal og fittnesfaciliteter er med sin
suveræne beliggenhed tæt ved motorvejen velegnet til både
store idræts- og kulturarrangementer og til afvikling af messer.
Ægteparret Eva og Kjell Laursen ses her foran det nye parcelhus på Æblevænget, hvor de flyttede ind i 2009. Hermed kom de tættere på al det frivillige arbejde, der altid har været en del af identiteten.
Der var så dejligt derude på landet
– Men nu er Eva
og Kjell Laursen
blevet byboere i
Hedensted City
Vandringen fra land til by er
ikke noget, der kun hører det
forrige århundrede til.
Det faktum er Eva og Kjell
Laursen fra Hedensted det
bedst tænkelige bevis på.
Efter at de i 2009 forpagtede
deres ejendom ”Søkærgård” i
Hedensted Skov ud, flyttede
de nemlig ind i det nye parcelhus på Æblevænget.
- Så i dag kan vi med rette
sige: Der var så dejligt derude
på landet, siger ægteparret,
mens den nu forhenværende
landhusmor, jordbæravler, byrådsmedlem med mere, Eva
Laursen, skænker en kop kaffe
ved spisebordet i det rummelige køkken.
Både Eva og Kjell er selv vokset op på landet. Husbonden
er således født på ”Søkærgård”. Og de er ikke i tvivl om,
at de med sig i flyttebagagen
har taget mange af landlivets
kvaliteter til den nye tilværelse
i Hedensted City.
Begge fortæller de om, hvor-
dan de i deres respektive
barndomshjem blev opdraget til at tage ansvar for egne
handlinger.
- Man kan ikke kritisere andre,
hvis man ikke selv er parat
til at tage et ansvar og sætte
handling bag ordene, lyder
det fra Kjell Palmelund Laursen, der ligesom hustruen
gennem årene har ”stukket
næsen frem” i forskellige sammenhænge.
- Min mor sad i sin tid i det lokale sogneråd, og det var måske årsagen til, at jeg en dag
gik samme vej, og gennem
9 år var valgt til Hedensted
Byråd, fortæller Eva Laursen.
Også for Kjells vedkommende
smittede forfædrenes levende
interesse for at blande sig i
fællesskabets anliggender af.
- Min oldefar var i sin tid med
til at starte Hedensted Andelsmejeri, og min morfar – Rasmus Palmelund – var i 1913
med til at grundlægge Hedensted Brugs, og blev oven
i købet dens første formand,
supplerer Kjell.
Når brugsen til næste år kan
fejre 100 års jubilæum, er det
atter en Palmelund, der har
formandskasketten på. Siden
1984 – og siden år 2000 som
formand – er det nemlig Kjell,
der har stået i spidsen for Hedensteds, i særklasse, største
dagligvarebutik.
Også byens kirkelige liv, der
fylder meget i byen, har Keld
sat sine tydelige fingeraftryk
på. I 20 år har han siddet i
menighedsrådet og endda
været formand for rådet, og
som han her i november netop er genvalgt til.
For Evas vedkommende er arbejde i menigheds- og byråd
i dag byttet ud med andre roller i det frivillige arbejde. Hun
er formand for Ældre Sagens
store lokale afdeling, og er
også med i bestyrelsen for
Kræftens Bekæmpelse.
At der i Hedensted ikke – som
i kommunens landområder
– findes et lokalråd, betyder
ifølge ægtefællerne intet for
borgernes engagement.
- Det er den samme ægte
vilje til at gøre en frivillig indsats for fællesskabet, der råder
her. Forskellen er blot, at det i
Hedensted er interesseorganisationer og foreningslivet, der
varetager opgaverne, siger Eva
og Keld Laursen.
Én markant forskel på land og
by har Kjell dog observeret.
- Men det har måske mere
Side 13
med tiden at gøre, end at der
nødvendigvis er forskel på de
to størrelser: Ude på landet
har vi altid lært at sige ”vi”,
men i byen hedder det i langt
højere grad ”jeg og mig” –
altså først og fremmest én
selv forud for fællesskabet.
Landlivets mange glæder til
trods har det dog altid stået
højt på parrets ønskeseddel,
at de en dag skulle flytte ind
til byen, hvor de var nærmere
på butikkerne, foreningslivet,
kirken, osv. – alt det der altid har været en stor del af
deres liv.
- Jeg har set mange ældre
landmænd, der ikke kom væk
fra gården i tide. Deres identitet var i den grad bundet op
på den arbejdsmæssige rolle,
så de ikke formåede at skifte
spor. Den situation var vi enige om, vi ikke ville havne i.
Især da ingen af vore to sønner
ønskede at overtage ”Søkærgård”, siger Kjell Laursen.
I stedet blev gården forpagtet
ud, og i dag nyder Eva og Kjell
Laursen, at de som efterlønnere har god tid til ikke alene
at pleje formandskasketterne
men også de fire børnebørn,
de er blevet aktive bedsteforældre til.
HJARNØ
Landdistriktsudvikling - ”en hjertesag”
Den flagsmykkede Hjarnø Færge her på vej ind i færgelejet på
Hjarnø på sin 25 års fødselsdag.
Øens sjæl
Øen – den eneste i Hedensted Kommune – har taget
navn efter Kong Hjarne, der ifølge historieskriveren Saxo
flygtede til Hjarnø efter stridigheder om kongemagten.
Senere blev Hjarne dræbt og efter sigende begravet ved
skibssætningen Kalvestederne.
I dag er Hjarnø med sine ca. 100 indbyggere en bæredygtig helårs-ø. Det tager kun godt fem minutter at sejle mellem øen og Snaptun på fastlandet med færgen MS Hjarnø.
Forsamlingshuset er livsnerven på øen og midtpunkt
for et rigt foreningsliv og diverse årstidsfester. Med både
campingplads, kursuscenter og café i byens gamle smedje
er der gode muligheder for turisme på øen, som har et rigt
fugleliv og gode badestrande ved Odden.
De fleste øboer arbejder på fastlandet, men der findes dog
erhverv på øen, hvor bl.a. 11 beboere i fællesskab dyrker
en vinmark med plads til 1200 vinstokke.
Preben Henriksen her foran Forsamlingshuset, der er bygget sammen med det gamle mejeri, der i dag er hans bolig.
Enten øboer af fødsel
– eller også på tålt ophold
Alle mand af
huse, da Hjarnø
Færgen fyldte
25 år
Café den Gamle Smedie, som i sommerhalvåret er et yndet
spise- og traktørsted på øen.
Hjarnø Kirke – efter sigende den næst mindste i Danmark – er
sandsynligvis opført i 1500-tallet. Oprindelig var kirken uden
tårn, der først blev bygget på i 1877.
Side 14
Ø-sjæl eller ildsjæl. På Hjarnø
kan det næsten være hip som
hap. For alle det lille samfunds
godt 100 sjæle går nemlig
med liv og sjæl op i alle sognets affærer – stort som småt.
Så da Hjarnø Færgen, der i
folkemunde bliver kaldt for
øens livsnerve, den 17. oktober holdt 25-års jubilæum
for indvielsen i 1987, drog alle
mand af huse for at deltage i
festen, der foregik i Forsamlingshuset.
Dvs., for en enkelt Hjarnø-boer
– Preben Henriksen (69) –
var der faktisk tale om et 50års jubilæum.
- Det er da næsten alt for meget, at I flager sådan for mig i
dag, sagde Preben Henriksen
til færgefører Jens Andersen,
da han i Snaptun kørte sin bil
om bord på færgen.
- Jo, forklarede Preben til journalisten, der fik et lift med til
forsamlingshuset: I dag for
25 år siden kom jeg nemlig
for første gang til Hjarnø for
at besøge en ven. Det endte
med, at jeg blev så begejstret
for stedet, at jeg købte gården
”Hvidkilde” med henblik på,
at jeg ville bruge den til en
feriekoloni for unge mennesker. I amtet og hos alle relevante myndigheder fik jeg ”ja”.
Men øboerne sagde ”nej” og
vendte ryggen til os, og derfor
solgte jeg ejendommen igen.
Preben Henriksen var dog ikke
færdig med Hjarnø, som han
havde tabt sit hjerte til.
En halv snes år senere købte han øens gamle mejeri af
Flemming Sørensen og kom
herefter, som han selv siger
det, ”på tålt ophold”.
- I dag er jeg mere eller mindre med til alle festerne i forsamlingshuset, for det er nemlig fysisk sammenbygget med
mit hus, forklarede han.
Et par andre, der altid er med
til ø-festerne, er gårdejer Gunnar Jensen (58) og Emmy
Hansen, der med sine 83 år
er Hjarnøs ældste beboer. De
er nemlig nogle af de ganske
få, der er født på øen og har
boet der livet igennem.
Gunnar, der driver fødegården
”Lodsgård”, er Hjarnøs ”Mr.
Ildsjæl”. I over 30 år var han
formand for Hjarnø Færgefart,
ligesom han i dag har sæde i
både menighedsrådet og beboerforeningen, der er identisk
med lokalrådet.
På spørgsmålet om, hvad færgen betyder for Hjarnø, siger Gunnar Jensen kort og
præcist:
- Den betyder alt.
- Ja, næsten alt. For forsamlingshuset med alle årstidsfesterne og omsorgseftermiddagene betyder altså også
meget, tilføjede Emmy, der for
øvrigt er husets æresmedlem,
fordi hun forærede jorden til
husets P-plads.
Men tilbage til færgen, der
var omdrejningspunktet for
jubilæet:
- Med sine i dag 31 daglige
afgange plus det løse har
færgen på de 25 år sejlet ca.
21.600 sømil, hvilket svarer
til, at den har sejlet 11 gange rundt om jorden, sagde
færgefartens næstformand,
Kim Hallgreen bl.a. i sin hyldesttale.
Også Gunnar Jensen og Hjarnø
Færgefarts leder, Johnny Sørensen, holdt pæne taler til
ære for færgen.
Og for at understrege pointen
om ”Én gang Hjarnø – altid
Hjarnø” lige denne lille anekdote fra den tidligere øbo gennem syv år, Jesper Johansen,
der var gæst ved jubilæet:
- Da jeg boede på Hjarnø, var
jeg en overgang billettør på
færgen. En dag solgte jeg en
billet til et hold tyske turister.
Senere på dagen mødte jeg
dem igen på kirkegården, hvor
jeg var i gang med arbejdet
som ringer og graver. Og det
blev alle gode gange tre, da
jeg også mødte dem på café
”Den Gamle Smedie”, hvor
jeg serverede.
- Men fordi man sådan deltager i livet på Hjarnø, vokser
træerne jo ikke ind i himlen.
Det siges, at det tager tre generationer at blive Hjarnøbo,
sluttede Jesper Johansen.
HORNSYLD
Landdistriktsudvikling - ”en hjertesag”
Hornsyld Apotek, der blev grundlagt i 1860, har siden starten
været det eneste apotek i Bjerre Herred og har således sammen med de andre centerfunktioner i den gamle stationsby
været af stor betydning for livet på Juelsminde-halvøen.
Byens sjæl
Hornsyld er reelt en sammenvoksning af tre bydele:
Hornsyld (Søndergade) med bl.a. et teglværk, et sygehus,
en kro, et bryggeri og et apotek, Nebsager med kirken fra
ca. 1200-tallet samt stationsbyen, der voksede op omkring
jernbanen, der blev indviet i 1884.
Som i andre stationsbyer i Bjerre Herred blomstrede udviklingen med anlæggelse af Horsens-Juelsminde banen.
I 1887 blev Hornsyld Købmandsgård startet og året efter
Bjørnkjær Andelsmejeri.
Også i Bråskov skabte banen udvikling. Her blev Statsopdragelsesanstalten Bråskovgård startet i 1907 og Postgården i 1921. I Hornsyld fik man bryggeri i 1897, andelsmølle i 1901, elværk i 1908 og et nyt tidssvarende sygehus
i 1917. I dag er sygehusgrunden med institutionerne
”Sønderparken” og ”Kildevældet” omdannet til psykiatrisk
regionsplejehjem.
Godt 100 år efter den første udviklingsbølge er HornsyldBråskov, som beskrevet i artiklen, inde i en ny stor blomstringsfase. Og nu er det foreningslivet med de mange
ildsjæle, der sørger for fremskridtet.
Fra ca. 1450 og op til 1800-tallet var Bråskovgård to store fæstegårde under Boller Gods. Fra 1907 oprettedes ”Statsopdragelsesanstalten Bråskovgård”, som efter en brand i 1912 blev
genopført med den nuværende pompøse hovedbygning. I 1981
solgte staten ejendommen, og siden 1983 har der været drevet
efterskole på stedet.
Skolen I Midten. I forbindelse med projekt ”Under åben himmel” i Hornsyld giver nogle af byens unge opvisning i parkour,
hvor det gælder om at passere de forhindringer, man møder.
Formanden for Hornsyld-Bråskov Lokalråd, Torsten Sonne Petersen, ses her ved Ulrik Schreibers kunstværk ved indgangen til Hornsyld Idrætscenter. Inskriptionen ”Løftet i flok” symboliserer meget godt alt det frivillige foreningsarbejde, der gøres i området.
Her løfter ildsjælene i flok
Multicenter binder de to gamle stationsbyer
Hornsyld og Bråskov sammen
”Løftet i flok”
Sådan lyder inskriptionen på
Ulrik Schreibers kampestenskunstværk ved indgangen til
multicentret på Nørremarksvej,
der i dag binder de to gamle
stationsbyer Hornsyld og Bråskov sammen.
Og er der noget, de kan i
Hornsyld og omegn, så er det
at stå sammen om at løfte en
fælles opgave som f.eks. ”Udviklingsplan 2020”, der blev
vedtaget i 2009 med bl.a.
visionen om at skabe et nyt
boligområde på Vestergårdsmarken mellem byerne med
tilhørende stisystemer.
- Dvs., da den nye storkommune blev dannet, var vi
allerede godt på vej, eftersom Koordinationsudvalget
for Hornsyld og Omegn blev
stiftet allerede i 1997.
Vi var klar over, at vi skulle
”tale med én tunge” overfor
myndighederne, hvis vi skulle
skabe resultater. Derfor kom
udvalget også til at spille en
afgørende rolle for etablering
af idrætshallen i 2004, fortæller Torsten Sonne Petersen,
formand for Hornsyld-Bråskov
lokalråd.
Hallen ved siden af stadion
med svømmehal, cafeteria,
mødelokaler osv. var kun starten til det mekka for foreningslivet, der i dag er kommet op
at stå.
Siden landdistriktsarbejdet er
kommet op i fart, er der blevet
bygget på i form af den fælles
overbygningsskole – ”Skolen i
Midten” - for Hornsyld, Stouby,
Rårup, Bjerre og Stenderup,
der også indeholder bibliotek, lokalarkiv, ungdomsklub
og en petanquebane for de
lidt ældre brugere. For meningen er, at man gerne vil
gøre centret til et mødested
for alle aldersgrupper.
Ét er ifølge lokalrådsformanden, at man med det udbyggede center nu har fået de
bedst mulige faciliteter til et
godt liv i centerbyen mellem
de to ”metropoler” Hedensted
og Juelsminde.
- Men nu handler det meget om at få de indre værdier
med, tilføjer han.
Under mottoet ”Lidt lettere i
Hornsyld” skabte man i samarbejde med Chris McDonald
en sundhedskampagne med
bl.a. fælles vejninger af borgerne på en brovægt.
Man etablerede projekt ”Under åben himmel”, hvor der
blev skabt uderum på arealerne mellem skolen og hallen.
Og man lavede de såkaldte
”Tværs-aktiviteter”, hvor foreninger og institutioner i fællesskab har planlagt og markedsført en række aktiviteter
som f.eks. fællesspisning
og ”Syng-sammen”, diverse
koncerter med kendte bands,
”Hornsyld danser”, pigeparty, Lokalhistorisk Byvandring,
osv., osv.
Også i bydelen Bråskov har
man via et planlagt projekt
på Stationsgrunden fået sat
gang i et kulturprojekt, nemlig en lille oase til aktiviteter,
som kommunen har skænket
til beboerforeningen.
Alt i alt har man via LAG-midlerne, fra Lokale og Anlægsfonden og andre fonde skaffet
Side 15
godt 2 mill. kr. til byudvikling
i området, og lokalrådet har
ikke tænkt sig at hvile på laurbærrene.
Senest har ildsjælene i Hornsyld etableret et såkaldt ”kløversti-projekt” i form af fire
stier på henholdsvis 2,5 km,
5 km, 7,5 km og over 10 km,
som med udgangspunkt ved
det nye torv ved idrætscentret
på henholdsvis en rød, en blå,
en grøn og en sort rute fører
ud i omegnens skønne natur.
I forbindelse med udviklingen af den grønne natur, der
sammen med Smedebækken skærer sig tværs gennem
både Hornsyld og Bråskov, er
der planer om, at bækken i
et naturgenopretningsprojekt
skal genslynges.
- Borgerne bakker op om det
hele og leverer tusindvis af
frivillige arbejdstimer. Og i
Hornsyld har vi aldrig prøvet
at måtte indkalde til en ekstraordinær generalforsamling
for at få valgt en foreningsbestyrelse, slutter Torsten Sonne
Petersen.
JUELSMINDE
Landdistriktsudvikling - ”en hjertesag”
Lystbådehavnen er én af de helt store attraktioner i Juelsminde.
Efter de seneste udbygninger er Juelsminde Hallerne Aktivitetscenter blevet det helt store tilløbsstykke for Juelsmindeborgerne.
Byens sjæl
Med den gode beliggenhed på Juelsmindehalvøen er
byen med et stort potentiale, som turistmekka med gode
badestrande, ofte blevet kaldt for ”Østjyllands Skagen”.
I forvejen er der i dag 2500 sommerhuse i området, og i
disse år arbejdes der hårdt på – på den nuværende campingplads og vandrehjemmets grund, nabo til lystbådehavnen – at opføre en ny ferieby incl. et vandkulturhus, der
kan forlænge sæsonen.
Tidligere var Juelsminde kendt som både stations- og
færgeby.
Juelsmindebanen åbnede i 1884 og det sidste tog kørte i
september 1957.
Allerede omkring 1500-tallet var der færgeforbindelse
mellem Bogense og Klakring, og i 1962 åbnede en rute til
Kalundborg med først de berømte færger ”Julle” og ”Kalle”
og senere Mercandiarederiets færger. Driften blev endelig
indstillet i 1996.
Ellers er byen kendt for at have været hjemsted for Fregatten Jylland, som frem til 1960 var opankret i Juelsmindebugten. I dag er fregattens anker byens vartegn.
Også Hotel Juelsminde Strand (Færgegården), Hellebjerg
Idrætsefterskole, Pottemagerhuset, den traditionsrige havnefest og Juelsminde Hallerne hører til byens DNA.
Hotel Juelsminde Strand, der oprindelig var kendt som ”Færgegården”, er p.t. lejet af Røde Kors til asylcenter. I byen håber
man på, at hotellet en dag atter må blive brugt til sit oprindelige formål.
Side 16
Juelsminde Turistforenings formand, Max Jepsen, ses her ved ankeret fra Fregatten Jylland, der ligger på havnemolen. Ankeret har
gennem årtier været kystbyens vartegn.
Juelsminde nu med i koret
Turistformand: Vi har brug for den folkelige opbakning
Hedensted Kommunes turistby nummer ét med den
unikke beliggenhed ved skov
og strand – Juelsminde – melder sig nu også i koret af byer,
der vil være en del af den ambitiøse landdistriktudvikling.
- Samarbejdsudvalget Juelsminde Halvøens Udvikling
(JHU), der blev dannet efter
kommunesammenlægningen
i 2007, har mere eller mindre
udspillet sin rolle. Derfor er
vi nødt til at tænke nyt, siger
formanden for Juelsminde
Turistforening, Max Jepsen.
I fællesskab med grundejerforeningen, handelsstandsforeningen, borgerforeningen,
Juelsminde Havn og Juelsminde Erhvervsforening har
turistforeningen derfor indledt
en proces frem mod at blive
optaget i Det Fælles Landdistriktsråd (DFL).
- Vi har jo bl.a. set, tilføjer Max
Jepsen, hvordan lokalrådene
i kommunens landsbyer har
været gode til at få fat på de
puljemidler, der fra EU via LAG
bliver kanaliseret ud til større
og mindre projekter rundt om
i kommunen. Disse penge
kunne vi også bruge nogen
af i Juelsminde, og samtidig
kunne et lokalråd være et godt
organ, når det gælder om at
koordinere vore mange foreninger og organisationers
interesser, siger Max Jepsen.
Som eksempel nævner han,
hvordan mangel på koordination bl.a. betød, at den kendte
foredragsholder – tidligere
chefpolitiinspektør i København, Per Larsen – to gange i løbet af 14 dage – var i
Juelsminde for at holde det
samme foredrag.
Max Jepsen understreger, at
Juelsminde jo ikke er nogen
landsby og derfor også har andre interesser end de fleste
af DFL’s medlemmer.
- Men når det f.eks. handler
om at få anlagt stisystemer,
der kommer både de fastboende og turisterne til gode, så
er ambitionerne jo de samme.
Og i turistforeningen kunne vi
f.eks. godt tænke os, at Kyststien fra Snaptun til Juelsminde
i fremtiden blev videreført, på
den anden side af byen, frem
mod Stouby og Daugård.
Alt andet lige så er det selvfølgelig den unikke beliggenhed, der er Juelsmindes varemærke nummer et.
I kystbyen håber man på, at
der på et tidspunkt på ny må
komme skub i Hotel Juelsminde Strand, der p.t. er ud-
lejet til Dansk Røde Kors, som
bruger bygningen til at huse
asylansøgere.
- Det er måske ikke realistisk
at forestille sig hoteldrift som
i gamle dage. Men der kunne
måske være en mulighed for,
at man under én eller anden
form kunne kombinere hotel
og vandrerhjem, siger Max
Jepsen med tanke på, at Juelsminde Hallerne Aktivitetscenter ligger lige i nærheden.
Her indgangen til Juelsminde Idrætsefterskole, der for generationer af unge har betydet en god start på ungdoms- og voksenlivet.
KORNING
Landdistriktsudvikling - ”en hjertesag”
Ussinggård Gods har gennem årtier – bl.a. som arbejdsplads
for omegnens bønder – haft stor betydning for både liv og
udvikling i Korning.
Korning kirke med den karakteristiske løgkuppel, som Horsenskøbmanden de Lichtenberg forsynede flere af omegnens kirker
med.
Landsbyens sjæl
Det rige foreningsliv i Korning, der bl.a. tæller Idrætsforeningen, KIF’s Venner, Borgerforeningen, Lokalhistorisk
Forening, Korningblomsten, Indre Mission, Tennisklubben
og Lokalrådet, er bærende. Flere af de nævnte arrangerer i
fællesskab den årlige ugelange byfest.
Også børneinstitutionerne omkring skolen og et rigt mål
af frivilligt arbejde – bl.a. i kirkeligt regi – er et særkende i
byen, der bl.a. hvert år den 4. maj fejrer Danmarks Befrielse ved mindestenen foran skolen.
Ved 60-års jubilæet for befrielsen i 2005 udgav bysbarnet
Knud Madsen en bog om Korning under besættelsen
fra 1940 til 1945. Trods en svær tid blev den nuværende
skole i byen opført i 1942.
Korning er rig på historie, hvilket bl.a. de to godser – Ussinggård og Merringgård – har en stor del af æren for.
Korning skole - byens livsnerve - der blev bygget under besættelsen, er i dag centrum for mange foreningsaktiviteter i
landsbyen.
Det nyrenoverede gadekær i Korning, som formanden for lokalrådet, Martin Fritzner, her ses ved, er blevet et symbol på det stærke
fællesskab i landsbyen, som kom til udtryk, da borgerne via hundredvis af frivillige hænder bidrog til at gennemføre projektet.
Gadekær og festival
har styrket Kornings ry
Landsbyen med
den stærke
historie vil være
forstad til både
Århus og Billund
Historien om Hans Nielsen
Smed, der var vækkelsesbevægelsen De Stærke Jyders
pionér, lever stadig i Korning.
Men i dag er det nye stærke
historier om et usædvanligt
landsbysammenhold, der sætter byen på landkortet. Den
seneste ”kioskbasker” i byen
ved det berømte gadekær er,
at Korning nu vil være forstad
til ikke bare Horsens og Vejle
men også Billund og Århus,
der via gode vejforbindelser
ligger i kort køreafstand.
- Jo tættere man er på naturen, desto bedre burde mulighederne være for at trække nye bosættere til byen. Så
med både å, skov og marker
lige uden for bygrænsen og
kort afstand til storbyens faciliteter, ligger vi i et smørhul,
siger formanden for lokalrådet,
Martin Fritzner.
Selv er han ikke indfødt Korningborger men har ”kun” ejet
et hus i byen siden 1990.
- Men heldigvis er det let at
blive integreret i landsbyen,
og derfor håber vi også på,
at udviklingsplanen, der blev
lavet i 2009, vil give et afkast i
form af flere nybyggede huse.
I årevis kæmpede Korningborgerne for at få lov til at
bevare skolen – landsbyens
livsnerve.
- Da byrådet lovede os at frede skolestrukturen, satte det
nye kræfter fri. De kræfter er
blevet brugt til med støtte af
bl.a. LAG-midler og tusindvis af frivillige arbejdstimer at
renovere gadekæret og til at
etablere den store fortællefestival, der gav genlyd langt
ud over både by- og kommunegrænse, tilføjer Martin
Fritzner.
Han mener, at landdistrikts-
arbejdet har været et boost
for demokratiet i Hedensted
kommune.
- I dag er der jo næsten en
indbyrdes konkurrence mellem områderne om at lave
de bedste projekter, siger han.
De næste idéer, der skal realiseres i landsbyen, er ”Natursti
Korning – for motion og for-
nøjelse” samt forhåbentligt
skabelsen af et aktivitetshus
for byens unge medborgere.
I årevis er det skolen – ”Landsbyens livsnerve” – Korning Kro
med en ny fløj med værelser og det nu forhenværende
plejecenter ”Vestervang”, der
har været omdrejningspunkt
i byen.
Mindestenen for De stærke Jyders pionér, Hans Nielsen Smed,
kan ses i Korning Gammelby skråt overfor byens nyrenoverede
gadekær.
Side 17
Landdistriktsudvikling - ”en hjertesag”
Her går kultur og natur hånd i hånd
På smuk efterårsdag valfartede
folk til Hammer, Løsning og
Daugård strand
På den første lørdag i efterårsferien drog journalisten og
fotografen i ”marken” for at
finde eksempler på, hvordan
kulturen og naturen går hånd
i hånd.
Fra morgenstunden besøgte
vi aktivitetspladsen ved Hærvejens Lejrskole i Hammer.
Her fandt vi bl.a. familien Helene og Martin Thing med
drengene Sander (4) og Sebastian (2), der svingede sig
i redskaberne på legepladsen
og plukkede brombær i et levende hegn.
Det er ikke forkromet finkultur med store budgetter, Hedensted er kendt for uden for kommunegrænsen.
Men når det gælder den landsby-kultur, hvor foreningslivet
med frivillige ildsjæle og en skøn natur lige uden for døren
er parametrene, så placerer vi os højt på popularitetsbarometret over, hvor folk helst vil bosætte sig.
I en landsundersøgelse i 2011 lavet af Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd og Ugebrevet A4 scorede Hedensted blandt
de 98 danske kommuner en 6. plads, men var samtidig på
1.pladsen i provinsen.
Rundturen til 30 lokalsamfund i denne temaavis for at lodde
stemningen om den landdistriktspolitik, den nye fusionskommune har vedtaget, giver et næsten enslydende svar på
borgernes tilfredshed med at bo i ”Den decentrale landkommune” mellem Horsens og Vejle.
- ’Noget for noget’ – også kaldet for ’hjælp til selvhjælp’ – er
et godt princip. Kommunen giver os rammerne for det gode
liv, og vi fylder dem ud, lyder svaret igen og igen.
Sammen med sin mor smager Sander her ved brombærhegnet på nogle af naturens søde sager.
”I skovens dybe, stille ro”
Tæt ved vandet finder man Vejlefjord.
Centret tilbyder bl.a. behandling,
træning og rekonvalescens for folk, der
har været gennem et sygdomsforløb
og trænger til at genvinde kræfterne.
Den smukke bøgeskov med efterårets
gyldne farver er balsam for sjælen.
Side 18
Landdistriktsudvikling - ”en hjertesag”
Turen gik videre til Løsning,
hvor ca. 100 borgere var mødt
op til lokalrådets indvielse af
”Skærven for alle” - en stykke
unikt bynær natur med en
spændende historie.
Frans T. Andersen – kommunens Kultur- & Fritidskonsulent
– holdt indvielsestalen.
- Hver gang en ny borger ser
dagens lys, så tænk på hvor
privilegeret man er, fra man
tager det første åndedræt, og
til man som gammel drager
det sidste: Her i Løsning har
man gratis medlemskort til
denne perle … Skærven vil
altid kunne charmere vi mennesker, og hver gang jeg kommer her, vil jeg tænke med
taknemmelighed på det team
af frivillige, der så mulighederne, og også havde kræfter
og evner til at føre dem ud i
livet, sagde han bl.a.
Hedensted Kommunes Kultur- & Fritidskonsulent, Frans T. Andersen
(med ryggen til), holdt indvielsestalen, da det unikke, bynære
naturprojekt – ”Skærven for alle” – blev holdt over dåben
Den lille kultur-/naturrundtur
sluttede ved Daugård strand,
hvor De grønne Spejdere i
spejderlejren ”Æbleskoven” arrangerede den årlige æbledag.
Med udsigt til Vejle Fjord gik
dusinvis af borgere på æblerov og fyldte plasticposer med
modne røde æbler.
Mange valgte på stedet at lade
æblerne presse til perlende
most i spejdernes store pressemaskine, mens andre tog
æblerne med sig hjem for
måske at forvandle dem til
æblekage eller lun æbleflæsk.
I ét hjørne af spejderlejren
blev der afviklet kagebagekonkurrence, og i et andet
blev der bagt pandekager
over bål.
Kun fantasien satte grænser
for, hvordan de gratis kulturglæder kunne fornøje Hedenstedborgerne ved skov
og strand på denne dag, hvor
regnen blev fortrængt af en
varm sol fra en blå himmel.
Side 19
LØSNING
Landdistriktsudvikling - ”en hjertesag”
Da Skærvefabrikken lukkede sidst i 1950’erne var Løsning den
fattigste kommune i det daværende Vejle Amt. Men sognerådet
drog til Christiansborg og fik tildelt egnsudviklingsstøtte. Som
resultat heraf kom virksomhederne Glud & Marstrand og A/S
Boligbeton til byen omkring først i 60’erne og har siden været
de største arbejdspladser.
Formanden for Løsning Lokalråd, Karin Iversen, ses her ved den nye bålhytte på ”Skærven”. Det samlede projekt ”Skærven for alle”
står i ca. 1,4 mill. kr., som er skaffet hjem via tilskud fra bl.a. LAG og diverse fonde og sponsorer.
Skærven for alle - byens nye image
Byens sjæl
Fra 1922 og frem til lukningen i 1960 var Skærvefabrikken
byens største virksomhed.
Det var nærmest en katastrofe for den lille stationsby, da
flere hundrede arbejdspladser dermed gik tabt.
Men et forudseende sogneråd med formanden, Arne Møller, i spidsen drog til Christiansborg og fik udvirket, at Løsning kunne få egnsudviklingsstøtte. Herefter flyttede to nye
store virksomheder – A/S Boligbeton og Glud & Marstrand
– til byen og har haft stor betydning frem til i dag.
Ellers er Løsning også kendt for Daka, samt et stort kirkeligt
engagement som senest har betydet opførelsen af en ny
kirke 50 m fra den gamle kirke. Også foreningslivet – herunder den årlige ringriderfest, der har fundet sted i over 40
år – er noget af byens DNA.
Oasen med
natur og historie
har givet genlyd
I en lang årrække blev bynavnet Løsning næsten udelukkende forbundet med miljøvirksomheden Daka. Og det
var ikke altid just rosende bemærkninger, der faldt i den
forbindelse.
Det nye og netop indviede
projekt ”Skærven for alle”,
som Løsning Lokalråd over
de sidste fire år har fået op at
stå med tilskud fra bl.a. LAG,
Hedensted Kommune, Naturstyrelsen, Friluftsrådet og
Nogle af deltagerne ved indvielsen på Skærven får sig her en håndbajer og en pølse, der var ristet over bål i det nye kombinerede
shelter og bålhus, der er en del af den nye aktivitetsplads.
Side 20
en række lokale sponsorer,
er godt på vej til at give byen
et nyt image.
– Det tegner stort. Det er et
projekt, som kommer til at
indgå i Naturstyrelsens nye
koncept med ”Naturrum”, som
vi i disse år opretter over hele
landet, sagde konsulent Anita
Moen fra Friluftsrådet, da hun
besøgte os, fortæller lokalrådsformand Karin Iversen.
Karin Iversen var én af de
Løsningborgere, der meldte
sig frivilligt, da ”Skærven for
alle” for fire år siden blev født
ved et borgermøde på skolen.
Arbejdsgruppen, der blev nedsat ved den lejlighed med
henblik på ”at skabe en bynær
oase med en unik natur”, blev
siden omdannet til Løsning
Lokalråd.
– Skærven har i mange år været et yndet rekreativt område for byens borgere. Derfor
var det også afgørende, da
planerne om en renovering
og udbygning af området for
samlet 1,4 mill. kr. blev vedtaget, at vi ikke ville lave det
om til et tivoli, fortæller Karin
Iversen.
I respekt for områdets særegne natur og i respekt for
historien om Løsning’s gamle
skærvefabrik, der har lagt
navn til området, ville man
med gamle og nye stisystemer, etableringen af shelters
og bålhytte, en ny aktivitetsplads og et udkigstårn
på ”Sandtippen” lave et naturparadis for store og små.
Sådan er det blevet. Spejdere,
orienteringsløbere, skoleelever og motionister af enhver
tænkelig slags har for alvor
taget ”Skærven” til sig.
Med en ny skolesti fra udstykningen Skærvetoften ind
gennem området og med
etableringen af den nye børnehave ”Tippen” i udkanten
af området, er ”Skærven” også
blevet en del af mange menneskers hverdag.
– Projektet har for alvor givet
os blod på tanden.
Og nu håber vi på, at vi sammen med alle de frivillige, der
har givet en hånd med, kan
kaste os ud i nye eventyr til
gavn for borgerne i Løsning,
slutter Karin Iversen.
RASK MØLLE
Landdistriktsudvikling - ”en hjertesag”
Byens absolutte centrum – Stationspladsen, hvortil der fra 1891
til 1962 var togdrift – er stedet, hvorfra mange af borgerforeningens aktiviteter foregår. Til venstre i billedet ses Rask Mølle Kro.
Byens sjæl
Oprindelig var det landsbyen Boring, som også havde egen
kirke, der var hovedbyen i området. Men landsbyens storhedstid forsvandt lige så stille, efter at jernbanen mellem
Horsens og Tørring blev indviet i 1891.
Herefter blev den lille bebyggelse Navlhale, der blev kendt
som Rask Mølle, udvalgt til stationsby, og det betød, at
Rask Mølles befolkningstal voksede eksplosivt omkring år
1900. Byen fik bl.a. station, posthus, mejeri og alt, hvad
man kunne ønske sig af handel og håndværk.
Den 10. december 1885 blev Rask Mølle Borgerforening
stiftet ved et møde på Rask Mølle Gæstgivergård, og borgerforeningen har op til i dag præget udviklingen af byen
og bl.a. været primus motor i en bred vifte af arrangementer for børn og voksne.
Det var også borgerforeningen, der tog initiativet til de
byfester i 1960’erne, hvor man samlede penge ind til Rask
Mølle Hallen, der i 40 år har været en dynamo i byen.
Rask Mølle Borgerband (1975) og Lokalhistorisk Forening
for Hvirring Sogn (1994) har også sat sit tydelige præg på
området.
Første etape af udvidelsen af Rask Mølle skole, som Hedensted
Kommune står for, er godt i gang.
De tre musketerer i Rask Mølles foreningsliv – fra venstre Dennis Byskov Hansen, HK73, Keld Thomsen (ROI) og Olav Krog, Rask
Mølle Borgerforening – ses her i hallen, der siden 1969 har været et markant samlingssted i landsbyen.
Rask trio: Vi flytter aldrig her fra
Unikt foreningsliv giver byen et sjældent godt sammenhold
Før i tiden var det møllevinger, der fik Rask Mølle til at
dreje rundt.
I dag er det foreningslivet, der
frem for noget er omdrejningspunkt i den tidligere stationsby. Mere end et dusin foreninger gør, at der næppe er den
husstand i landsbyen, der ikke
er med i fællesskabet.
Denne novembereftermiddag
er det repræsentanter for de
tre største foreninger - Rask
Mølle og Omegns Idrætsforening med ca. 1000 medlemmer, HK73 med knap 200
medlemmer og Rask Mølle Borgerforening med 300
husstandsmedlemmer ud af
450 mulige - der er troppet
op I Rask Mølle Hallen for at
fortælle historien om en by
med et usædvanligt stort sammenhold.
- Vi kunne aldrig drømme om
at flytte her fra igen, lyder det
nærmest i kor fra borgerforeningens formand, Olav Krog,
ROI’s formand, Keld Thomsen,
samt bestyrelsesmedlem for
håndboldklubben HK73, Dennis Byskov Hansen.
De to sidstnævnte er på det
nærmeste vokset op i hallen.
Keld som søn af det tidligere
halbestyrerpar og Dennis, der
er kommet på stedet, siden
han var dreng.
I Rask Mølle har man valgt
ikke at have noget lokalråd.
- Det har vi ikke brug for al
den stund, at det altid har været borgerforeningen, der har
varetaget byens tarv i forhold
til offentlige myndigheder, siger Olav Krog.
Og det har man gjort med stor
succes. Ud over at tage sig
af opgaver som rengøring af
byen, julepyntning af gaderne,
juleoptog og administration af
Rask Mølles flagallé, står man
også for den årlige fugleskydning samt for den årlige forårsfest i hallen for hele byen.
Det vil sige, forårsfesten arrangerer borgerforeningen i et
tæt samarbejde med netop
ROI og HK73, og overskuddet fra festen deles ligeligt
mellem parterne.
I 2013 er forårsfesten dog
aflyst.
- Det er den, fordi ROI den 23.
februar fylder 75 år. Så i stedet
for den fælles fest markerer
vi det runde jubilæum med
en reception om formiddagen
og herefter en fest i hallen
om aftenen, fortæller Keld
Thomsen.
At drive en idrætsforening med
1000 medlemmer, der har de
mest almindelige sportsgrene på menukortet bortset fra
håndbold og tennis, kræver
selvfølgelig store indtægter.
- Vi er imidlertid så heldige,
at støtteforeningen ROI’s Venner, der i fjor kunne fejre 40
års jubilæum, hvert år støtter
os med ca. 100.000 kr., som
de bl.a. tjener ved, hver onsdag året rundt at arrangere
bankospil i hallen, siger Keld
Thomsen og tilføjer, at Vennerne f.eks. også for nogle
år siden betalte en kvart mill.
kr. til et lysanlæg på stadion.
ROI-medlemmerne er dog
også gode til selv at tjene penge til driften.
I forbindelse med den årlige
sankthansfest på stadion arrangerer man en ugelang byog sportsfest med masser af
tilbud til alle aldersgrupper.
HK73 blev - som navnet antyder - stiftet i 1973 fire år
efter, at Rask Mølle Hallen
var blevet opført ved frivillig
arbejdskraft efter en pengeindsamling i byen. Lige siden
har klubben været en magtfaktor i herrehåndbold i He-
Børnetegninger på muren ved Rask Mølle Skole.
Side 21
densted Kommune og har i
dag bl.a. et hold i 3. division.
- Men HK73 har altid været
en klub, der har gjort meget
for bredden, fortæller Dennis
Byskov Hansen.
Et udsagn, der bedst understreges ved, at klubben hvert
år gennem 25 år har stået
som arrangør af Rask Mølle
Cup med deltagelse af op
mod 200 hold fra hele landet.
Ved den lejlighed gør vi brug
af 26 forskellige haller over
hele Hedensted kommune,
og om nødvendigt også i nabokommunerne Horsens og
Vejle. Vi har op mod 370 hjælpere i sving for at klare afviklingen af gigantstævnet, tilføjer
Dennis Byskov Hansen.
Både ved dette stævne som
ved alle andre arrangementer
i Rask Mølle er det aldrig et
problem at rekruttere frivillige
medhjælpere.
- Det eneste, hjælperne får til
gengæld – ud over fornøjelsen ved at deltage – er den
årlige medhjælperfest, som vi
traditionen tro afvikler i Aale
Forsamlingshus, tilføjer Keld
Thomsen.
RÅRUP
Landdistriktsudvikling - ”en hjertesag”
Plejecentret ”Kirkedal”, der netop har undergået en større
ombygning og renovering.
Rårup Kirke, der er hovedkirke i tresogns pastoratet bestående
af Rårup, Skjold og Klejs. Øst for kirken findes Sct. Anna Kilden,
der har lagt navn til middelalderkirken.
Byens sjæl
Byen er oprindelig vokset op omkring middelalderkirken
Sankt Annas, der har sin egen helligkilde, som første gang
nævnes i historien i 1667. Kilden var en såkaldt sundhedsbrønd, som folk i området valfartede til.
Kirken, der gennem tiderne har været under godserne Møgelkær, Rosenvold og Jensgård, var også centrum, da vækkelsesbevægelsen De stærke Jyder i 1700- og 1800-tallet
gjorde sit indtog i Rårup sogn, hvor den havde sin base
omkring Ikjærgård.
I 1927 fik Rårup i præstegårdshaven sin egen genforeningssten til minde om, at Sønderjylland, som siden
krigen i 1864 havde været tysk, i 1920 atter blev dansk.
På Rårup Lokalarkiv, der i 1976 blev dannet på baggrund
af materiale fra lokalsamfundene Rårup, Klejs, Brandstup,
Nøttrup, Gramrode, Ravnholt, Gram, Nebel, Glattrup og
Åstrup, finder man en rigdom af fortællinger og fotos
fra området, som også er godt beskrevet i bøgerne ”Da
morfar var dreng” fra 2008 af Anton Justesen samt ”Syv historiske fortællinger om Rårup” fra 2011 af Anton Justesen
og P. E. Jeppesen.
Tilbage i 1939 overtog Staten herregården Møgelkær, som
siden 1945 har været tilknyttet det danske fængselsvæsen.
Den statelige hovedbygning (billedet) er opført i 1861. For fem
år siden i 2007 blev fængslets nye kirke indviet.
Side 22
Fire medlemmer af Rårup og Omegns Lokalråd, fra venstre Christina Pedersen, Peder Ellegaard, Per U. Nielsen og Flemming Fredskilde ses her i Rårup Hallen, der er omdrejningspunktet for foreningslivet.
Rårup er mere end du tror
Med i
projekterne ”Slip
landsbyen fri” og
”Vi flytter os”
”Rårup syner måske ikke af
meget. Men når du først kommer ind under huden på området og dets beboere, vil du
opleve meget mere, end du
tror”.
Sådan lyder det – fyldt af selvtillid – på forsiden af den informationsguide, som Rårup
Lokalråd har udgivet.
Ikke et lokalråd i gængs forstand vel at mærke.
- For alle områdets foreninger
er repræsenteret i rådet, der
ikke er bygget op med en formand, en sekretær osv. Men
jeg har nu engang fået tjansen
som ”postkasse”, fortæller Per
U. Nielsen, der også repræsenterer Rårup ErhvervsCenter, Rårup Hallen og Rårup GIF.
Sammen med Christina Pedersen fra Skjold og Omegns
Beboerforening, Flemming
Fredskilde fra Rårup Gymnastik- og Idrætsforening og Peder Ellegaard, der bl.a. har ”ka-
sketter” i Rårup Vandværk og
juniorklubben, er han denne
oktober eftermiddag mødt
op i Rårup Hallen for at fortælle om lokalområdet, der
ud over Rårup også består af
bl.a. Skjold, Klejs og Gramrode, der alle er med i Rårup
skoledistrikt.
Fælles for firkløveret er, at de
i alt fald hører til de ildsjæle,
der ”har området under huden”.
Som led i Hedensted Kommunes landdistriktarbejde er
Rårup én af de tre byer, der
er med i projekt ”Slip landsbyen fri”.
- Det hele startede med, at
vi i hallen holdt et uformelt
møde med kommunaldirektør
Jesper Thyrring Møller. Konklusionen på mødet blev, at
vi gav tilsagn om at involvere
os i et forsøg, der går ud på
at omfordele de kommunale
midler, vort lokalområde får
stillet til rådighed. Kort fortalt
skal vi forsøge at skaffe os selv
mere velfærd for de samme
penge, fortæller firkløveret.
Og hvordan løser man så den
opgave?
I forvejen har kommunen af-
sat penge til f.eks. kridtning
af fodboldbaner, græsslåning
og pleje af grønne områder
ved institutioner og skole, ligesom der er afsat penge til
busbefordring af børnehaveog skolebørn.
I Rårup har borgerne længe
været kede af, at den sidste
rutebus med direkte forbindelse til købstæderne Horsens og Vejle for længst er
kørt, ligesom det heller ikke
er muligt at tage bussen på
tværs af kommunen til f.eks.
Hedensted.
Derfor har Rårup Lokalråd
foreslået, at byrådet etablerer en pulje penge til området, som kan bruges dels til
at etablere en ordning med
en ”landsbypedel”, der kan
varetage nogle af de nævnte
serviceopgaver. Og dels drømmer man også om, at man
under én eller anden form
kan etablere noget buskørsel,
der kan komme både unge
og ældre til gode.
Det med buskørslen er imidlertid en svær nød at knække,
fordi buskørsel i kommunerne
er bundet op på forskellige
paragraffer og lovgivning, der
gør, at problemerne ikke er så
ligetil at løse.
- Men måske vi kan få lavet
en ordning, hvor landsbypedellen samtidig kan fungere
som buschauffør, lyder en idé
fra lokalrådet.
Under alle omstændigheder
vil lokalrådet indkalde til et
stormøde for områdets borgere i løbet af februar 2013,
og her håber man så på, man
kan finde frem til en løsning.
Et anden idé, der er fostret i
lokalrådet, er et innovationsprojekt med overskriften ”Vi
flytter os”, der skal have fokus
på motion og sundhed.
Ét af initiativerne i projektet,
som man håber på at få finansieret via landdistriktsmidler,
hedder ”Frugthaver i lokalsamfundene”.
- Tanken er at lave frugthaver rundt om i de små lokalsamfund, hvor borgerne kan
mødes og sammen passe
frugttræerne, og dermed i
bogstaveligste forstand nyde
frugten af deres eget arbejde.
Det kunne være en god måde
at skabe socialt sammenhold
på, lyder det fra de fire i lokalrådet.
SINDBJERG ~ LINDVED
Landdistriktsudvikling - ”en hjertesag”
”Velkommen til Lindved”, hedder det på de store skilte med de
indbydende lindetræer som blikfang ved byens indfaldsveje.
Byens sjæl
Frem til kommunalreformen i 1970 var landsbyen Lindved
(Lindetræernes by) en del af den hedengangne GrejsSindbjerg Kommune.
Denne enhed blev dengang en del af Tørring-Uldum Kommune, men ved den nye kommunalreform i 2007 blev
Grejs skilt fra til Vejle, mens Lindved kom med i Hedensted Kommune.
Sindbjerg kirke fra ca. 1190 har sat sit markante præg på
området, hvor Lindved havde sin første blomstringstid i
slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Institutioner som Lindved Kro (1855), Lindved Mølle (1878),
Sindbjerg Missionshus (1899), Sindbjerg Forsamlingshus
(1900), Lindved Andelsmejeri (1906), Lindved Brugs
(1910) er bygget i den periode.
Under de to verdenskrige gik udviklingen i stå, og først
i slutningen af 1950´erne kom der ny fart i udviklingen.
Den nye Grejs-Sindbjerg Centralskole blev bygget i 1961,
og senere kom sognegården og idrætshallen til som
vigtige elementer i byens DNA.
Parkbetjent Arne Henriksen (tv) og lokalrådsformand, Mogens Thomsen, ses her ved det gamle tingsted, der har lagt navn til ”Tingparken”, der blev grundlagt i 1998.
Lindved er mulighedernes by
Ligger i trafikalt
smørhul tæt på
al ting
I ”Tingparken” i Lindved, hvor parkbetjent Arne Henriksens
skulptur ses i forgrunden, er nogle af byens borgere på vej ud
til den nyanlagte krolfbane for at få sig et slag krolf.
Det splinternye og netop indviede missionshus, der ligger
nabo til ”Tingparken”.
”Velkommen til Lindved – mulighedernes by”.
Sådan lyder de lokkende toner
på forsiden af den velkomstpjece til nye tilflyttere, som
Lokalrådet for Sindbjerg Sogn
fik lavet for få år siden.
At stednavnet Sindbjerg er
bevaret skyldes naturligvis,
at det er Sindbjerg kirke, der
ligger ved hovedvej A13 lidt
uden for byen, som historisk
har præget området.
Men i det daglige er det Lindved der, med sin beliggenhed
i et smørhul mellem snart to
motorveje, bliver markedsført
som et godt sted at bo.
- Med de gode muligheder for
at pendle enten øst-vest eller
nord-syd vil Lindved i fremtiden være et attraktivt sted for
nye familier at bosætte sig.
- Og i lokalrådet arbejder vi
til stadighed på at skabe en
by, som borgerne er stolte af
og glade for at bo i, siger for-
manden, Mogens Ingemann
Thomsen.
Når det gælder Lindveds affærer, ved han frem for nogen, hvad både byens historie,
den nære fortid og den nære
fremtid handler om. Gennem
mere end 30 år var han inspektør på Lindved Skole, og
i 2005 var han redaktør på
bogen ”Historien om Lindved”, der blev udgivet for Sindbjerg Sogns Lokalhistoriske
Forening.
Allerede i 1998 tog den daværende borgerforening initiativet til, at man på Gl. Landevej
overfor plejecentret ”Højtoften” fik etableret det rekreative
område ”Tingparken”.
Og ved ”Parkens Dag” den 17.
juni 2012 kunne byparken i
Lindved, som siden er blevet
forsynet med aktivitetsplads,
overdækket terrasse og en
petanquebane indvies.
- Borgerne - både børn og
voksne i Lindved - elsker byparken og er gode til at passe
på den, fortæller Arne Henriksen, der er byens ”parkbetjent”.
Ud over et meget velfungerende foreningsliv i Lindved,
der bl.a. tæller idrætsforenin-
gen, spejderne og Indre Mission, som netop har indviet et
splinternyt missionshus, er det
både afvikling og udvikling,
der kan sætte sindene i kog.
- Vi er enormt kede af, at byrådet har besluttet at lukke
”Højtoften” som plejecenter.
På et borgermøde var der ellers stor opbakning til, at det
skulle bevares i byen, men
politikerne vil det anderledes.
I det mindste håber vi på, at vi
kan få lov til at bevare stedet
som aktivitetscenter indtil den
fremtidige struktur på ældreområdet i kommunen er på
plads, siger Mogens Thomsen.
Når det handler om udvikling,
er det planerne om at etablere ”Lindved Skovby”, der står
højt på dagsordenen. Efter at
Agersbølparken efterhånden
er udbygget, har man taget
hul på udstykningen af Thyras Vænge I og senest også
Thyras Vænge II.
- Med udsigt til både Agersbøl
Skov, Kragelund Skov samt ny
skovrejsning mellem disse
lokaliteter, vil de nye byggegrunde med masser af grønne
kiler og stisystemer i området
få en særdeles attraktiv beliggenhed.
- Derfor er vi ikke i tvivl om,
at Lindved også i fremtiden
bliver en attraktiv landsby at
bosætte sig i. Og heldigvis
føler vi også, at kommunen
har en ærlig vilje til at satse
på vores område, når man
taler bosætning, siger Mogens
Thomsen.
Herregården Agersbøl lidt uden for Lindved, hvorfra mange af
byens jorder er udstykket.
Side 23
SNAPTUN
Landdistriktsudvikling - ”en hjertesag”
Købmand Laurits Vilhelm Lauritsens imponerende pakhus på
havnen bygget i kampesten, der i dag er det idylliske fisker- og
færgelejes mest markante bygning.
Byens sjæl
Snaptun med ca. 500 indbyggere blev grundlagt i årene
1856-57 som et landingssted for landbrugsprodukter fra
øerne Hjarnø og Endelave i Horsens Fjord.
Det var købmand Laurits Vilhelm Lauritsen, der grundlagde
det imponerende pakhus i to etager på havnen i Snaptun,
der i dag er byens mest markante bygning.
En anden kendt bygning i det idyllisk beliggende fisker- og
færgeleje er Snaptun Færgegård fra 1876, der gennem
årene blev et vigtigt samlingssted for egnens befolkning
og senere et kendt kursus- og konferencehotel, før det
lukkede i 2012.
I 1959-60 blev der lavet færgeleje i Snaptun, hvorfra der
siden har været færgeforbindelse til Hjarnø og Endelave.
Og i dag sejler i sommerhalvåret også cykelfærgen ”Gitte
Marie” mellem Snaptun og Alrø.
Ud over de fastboende har mange sommerhusejere og
sejlere, med båden liggende i lystbådehavnen, deres gang
i Snaptun. Også den årlige Havne- og Muslingefest, der i
2013 kan fejre 30 års jubilæum, er en vigtig del af byens
identitet.
Formanden for Snaptun Lokalråd, Bente Petersen, ses her ved lystbådehavnen lige ud til Hjarnøsund, der er én af de attraktioner, der
i sommerhalvåret lokker mange turister til Snaptun.
Snaptun er halvøens perle
Havnen er livsnerven, mens naturen er ren bonus
Snaptun Færgegård fra 1876, der i mange år har været et yndet samlingssted for både lokale og turister, er p.t. lukket efter
en konkurs i foråret 2012.
Tønballe Naturcenter, der ligger i udkanten af Snaptun, er i dag
et yndet udflugtsmål for skoleklasser og naturinteresserede
turister.
Side 24
”Snaptun – halvøens perle”.
Sådan lyder det velklingende
slogan for den lille fisker- og
havneby ved mundingen af
Horsens Fjord, der i sin tid
også var toldsted for de skibe,
der skulle sejle ind til købsstaden.
I dag stråler perlen – med sin
smukke beliggenhed nær skov
og strand og panoramaudsigt
til Hjarnøsund – mere end
nogensinde.
- Det synes de turister, der i
sommerhalvåret tager færgen
fra Snaptun til enten Hjarnø,
Endelave eller Alrø.
- Det synes de mange udenbys gæster i form af sommerhusejere og lystsejlere, der
kommer til Snaptun.
- Og det synes først og fremmest de fastboende, som året
rundt kan nyde det idylliske
miljø.
Men – for der er et men: Der
er også slanger i paradiset.
- I over 30 år har Snaptun således kæmpet for at få en cy-
kelsti til Snaptun, så de børn,
der skal i skole eller til idræt
i Glud, kan få en sikker vej at
færdes på, fortæller formanden for Lokalrådet, Bente Petersen.
Efter at Endelavefærgen ikke
længere sejler til Horsens men
til Snaptun med mange afgange til og fra Endelave, er
den tunge trafik til færgelejet
vokset eksplosivt. Også udviklingen af de to havbrug –
Snaptun Havbrug og Hjarnø
Havbrug – har gjort, at tonstunge lastbiler færdes i pendulfart til havnen.
- Hvis kommunen ellers har
ønske om, at byudviklingen i
Snaptun skal fortsætte, så er
det bydende nødvendigt at
få den cykelsti eller også en
omfartsvej fra Glud, som der
også har været talt om, tilføjer
Bente Petersen.
Selv flyttede hun, sammen
med sin mand, for otte år siden til Snaptun og byggede
nyt hus i Fiskeparken, hvorfra
de har udsigt til både havnen,
Hjarnø og i klart vejr også til
Endelave og et fyr på Samsø.
Det var primært naturen, der
trak – og også det gode naboskab. For vennerne fra villavejen i Hatting fik samme
gode idé og flyttede ligeledes
i nyt hus i Fiskeparken.
Sammen nyder vennerne livet i Snaptun, hvilket også indebærer sejlsport og gode
motionsmuligheder på områdets stier eller en udflugt med
færge til Hjarnø, Endelave eller Alrø. Også tilbud om at deltage i sommeraktiviteter som
den årlige muslingefest eller
”Musik & Sejl” på havnen eller sankthansbål på stranden,
som Lokalrådet arrangerer i
samarbejdet med sommerhuskolonien, er værdier, der
giver livskvalitet.
- Desværre tyder meget på, at
det er slut med hoteldrift på
Snaptun Færgegård, siger Bente Petersen. Det er selvfølgelig ærgerligt alt den stund, at
borgerne i Snaptun gennem
årtier har haft et godt samarbejde med færgegården, som
altid har været samlingssted,
når der f.eks. skulle arrangeres møder eller foredrag. Vi
har jo på det seneste kunnet
læse i avisen, at der står en
mulig køber parat i kulissen
til at overtage stedet. Og selv
om vedkommende endnu
ikke har løftet sløret for, hvad
fremtiden for færgegården
bliver, så håber vi selvfølgelig på, at vi får mulighed for i
ny og næ at låne eller leje et
lokale, når byen nu ikke råder
over noget forsamlingshus.
- Vi tror på, det ender med
noget godt for byen, tilføjer
Bente Petersen.
Sammen med nabolokalrådene i Glud og Hjarnø arbejder Snaptun Lokalråd ufortrødent videre på at føre idéerne
i udviklingsplanen ”En fælles
fremtid” ud i livet.
STENDERUP
Landdistriktsudvikling - ”en hjertesag”
Stenderup Kirke midt i byen fra 1100-tallet knejser stolt midt i
den gamle stationsby.
Skolen er Stenderups livsnerve. Her et kig ind i skolegården,
hvor der i baggrunden er etableret en multibane.
Stenderups ”borgmester” – Bodil Bodholdt – ses her ved bålhytten på aktivitetspladsen i Fuglkær, som Stenderupborgerne har etableret ved frivillig arbejdskraft. Det er menigen, at der også skal etableres shelters på pladsen.
Da Stenderup blev sluppet fri
Fra ”Landsbyen i midten” til ”Den aktive landsby”
Seniorklubben, der er en nyskabelse i Stenderup, mødes hver
torsdag i skolefritidsordningens lokaler på skolen.
Her er deltagerne i gang med en kaffetår. Der er også fællesaktiviteter ud af huset. Bl.a. har klubben i samlet trop oplevet
”Sort sol” på en tur til Ribe.
Byens sjæl
I dag kalder Stenderup sig selv for ”Den aktive landsby”.
Det gjorde den såmænd også for mere end 150 år siden,
da den første gang fik vokseværk, efter at det daværende
teglværk i 1845 startede sin produktion. Indtil da havde
byen kun bestået af nogle få huse og kirken fra sidst i
1100-tallet.
I 1884, hvor Horsens-Juelsminde banen blev indviet,
blev Stenderup stationsby, og det satte yderligere skub i
udviklingen. I 1888 kom et andelsmejeri til, og handelslivet blomstrede med bl.a. et par købmænd, en bager, to
skræddere, to vognmænd, en barber, en murer, en karetmager, en maler, en damefrisør og flere andre brancher.
I dag er skolen sammen med Dagli’ Brugsen byens absolutte livsnerve. Men også et meget aktivt foreningsliv med
mere end 16 forskellige foreninger og sammenslutninger
er med til at tegne billedet af ”Den aktive landsby”.
Onsdag den 14. november
2012 vil gå over i Stenderups
historie som den dag, hvor
landsbyen blev sluppet fri.
Som ét af tre lokalsamfund
i kommunen (de øvrige er
Tørring og Rårup) havde Stenderup nemlig meldt sig som
deltager i pilotprojektet ”Slip
landsbyen fri”.
Får titlen nogen til at tænke på
filmtitlen ”Befri Willy”, er det
måske ikke helt hen i skoven.
Men i Stenderup handler det
nu om, at endnu flere ildsjælekræfter blev sluppet fri i bestræbelserne på at føje nye
alen til livskvaliteten.
Med borgmester Kirsten Terkilsen i spidsen gik byens borgere – ung som gammel – fra
bygrænsen på Hedenstedvej i
fakkeloptog til skolen, hvor der
blev holdt taler og festet med
kaffe og kage til de voksne og
sodavand til børnene.
Året 2012 har i det hele taget været begivenhedsrigt i
Stenderup.
- Forsamlingshuset fyldte 100
år, og det skulle naturligvis
fejres. Og så rundede Stenderup og Omegns Borger-
forening samtidig de 75 år,
hvilket vi dog venter til næste
år med at markere, fortæller
borgerforeningens formand –
blandt børnene i Stenderup
også kaldt for ”borgmesteren”
– Bodil Bodholdt.
Allerede mens Stenderup var
en del af Juelsminde Kommune, var byen som led i det
såkaldte Agenda 21-arbejde
det første lokalområde til at
få sig en landsbyplan.
- Under overskriften ”Landsbyen i midten” lavede vi et
ambitiøst ønskekatalog for,
hvordan vi gerne ville udvikle
Stenderup.
Og her 11 år efter kan vi konstatere, at samtlige punkter er
blevet opfyldt – bl.a. etableringen af naturlegepladsen ved
Fuglkær, stisystemer til Lystrup
Skov, etablering af parcelhusgrunde og en informationsfolder til tilflyttere om byens
foreningsliv, fortæller Bodil
Bodholdt.
I september 2007 spillede
borgerforeningen så under
overskriften ”Den aktive landsby” ud med en ny landsbyplan
for Stenderup og omegn.
Meningen med planen er, at
man vil synliggøre de enkelte
foreningers og beboeres forventninger til fremtiden i en
tæt dialog med Hedensted
Kommune.
At borgerne i Stenderup er
gode til at løfte i flok, er der
mange eksempler på.
Da man f.eks. ønskede at udvide P-pladsen ved skolen,
søgte man kommunen om
et tilskud på 400.000 kr. til
formålet.
- Ansøgningen blev afslået.
Men da vi så i stedet bad kommunen om lidt overskudsasfalt fra et andet kommunalt
projekt, sagde man ”ja”, og så
endte det med, at vi selv for
ca. 150.000 kr. fik etableret Ppladsen, siger Bodil Bodholdt.
Andre projekter, hvor borgerne
selv trådte til, var etableringen af en multibane i skolegården. Og den store vilje til
selv at skabe forandring og
ejerskab til projekterne gjorde,
at Stenderup blev udvalgt til
”Slip landsbyen fri”.
Til at forestå det nye projekt
har man i byen nedsat forskellige grupper, der bl.a. skal
Side 25
forestå projekter som seniorklub, et omsorgsprojekt, et
transportprojekt, et edb-kursus
for seniorer, en ordning med
lektiehjælp og etableringen
af en juniorklub.
- Seniorklubben er under SFOlederen Kirsten Engstrøms ledelse allerede kommet godt i
gang. Hver torsdag formiddag
mødes ca. 30 ældre i skolefritidsordningens lokaler, der
alligevel står tomme om formiddagen, forklarer Bodil Bodholdt og tilføjer:
- Nåh, ja. Når vi nu taler om
Stenderup, vil jeg også lige
nævne, at vi arbejder på at få
en idrætshal op at stå skråt
overfor skolen. De fire mill.
kr., den anslås at ville koste,
skaffer vi naturligvis selv. Den
kommer ikke til at koste skatteyderne én krone bortset
fra, at vi vil lave en driftsoverenskomst med kommunen.
De penge, som skolen i dag
bruger på at fragte de ca. 140
elever rundt til andre haller i
kommunen, når der står idræt
på skoleskemaet, regner vi
nemlig med, man i stedet vil
købe gymnastiktimer for i den
nye hal.
STOUBY
Landdistriktsudvikling - ”en hjertesag”
Rosenvold Slot, der knejser smukt ved Rosenvold strand og
skov, blev opført i 1585 af Karen Gyldenstjerne. Siden 1660 har
godset været i Rantzau-familiens eje.
Vejlefjord rehabiliteringscenter blev opført i år 1900 under
navnet Vejlefjord Sanatorium og var et led i kampen mod
lungetuberkulose i Danmark. I dag består Vejlefjord af hotel-,
behandlings-, kursus- og konferencefaciliteter.
Fra venstre ses her de to tidligere formænd m/k for Stouby Lokalråd, Linda Peitersen og Kirsten Jørgensen samt den nuværende
formand Ole Lyse.
Her tager man ikke nej for et nej
Borgerne har
kæmpet fra hus
til hus for sine
sejre
I forbindelse med en borgerdag i Stouby Multihus, hvor de
voksne skulle drøfte byens fremtid, havde spejderne lavet arrangement for børnene, hvor de bl.a. kunne bage snobrød over
bål.
Byens sjæl
Den kystnære beliggenhed tæt ved Vejle Fjord fornægter
sig ikke i Stoubys historie.
Ved Rosenvold strand tårner Rosenvold Slot, der blev
opført i 1585 af Karen Gyldenstjerne – enke efter Holger
Rosenkrantz – sig op. Siden 1660 har godset være i Rantzauslægtens eje.
Andre markante bygninger ved stranden er Fakkegrav Badehotel – opført i midten af 1800-tallet – som nu er lukket samt Vejlefjord, der blev opført som Danmarks første
tuberkulosehospital af læge Chr. Saugmann år 1900.
Tættere på Stouby by finder man ”Kildebjerget Kostskole
og Ungdomsuddannelsescenter”, der i dag drives af Region Midtjylland.
Det er dog ikke mursten, der først og fremmest er Stouby’s
DNA. Det er derimod alt det fællesskab og frivillige arbejde, der er beskrevet i artiklen.
Side 26
Sammenhold, sammenhold
og atter sammenhold.
Det er vejen frem, når man
vil opnå resultater i en mindre
by på landet.
Er der tre, der står sammen
i Stouby, så er det de tre formænd m/k for lokalrådet, Kirsten Jørgensen, Linda Peitersen og Ole Lyse.
I spidsen for alle de andre
ildsjæle har de i årevis kæmpet for byens gamle motto:
”Stouby – et godt sted at bo”.
- Men sejrene i form af f.eks.
opførelsen af det nye multihus til 12 mill. kr. og det nye
havkajakprojekt ved Rosenvold Strand er ikke kommet
i hus uden kamp, fortæller
trekløveret og tilføjer:
- Faktisk har det været op ad
bakke hele vejen. Men i Stouby tager vi ikke nej for et nej.
Da idéen til et nyt multihus i
tilknytning til Stoubyhallen opstod, vendte den daværende
kommunalbestyrelse i Juelsminde tommelfingeren ned.
Det samme gjorde Lokale &
Anlægsfonden i København,
da den blev præsenteret for
planerne.
- Men via stædighed og folkelig opbakning lykkedes det os
til sidst alligevel at få fonden til
at bidrage med 4,2 mill. kr. og
kommunen med 5,2 mill. kr.
mens vi selv skaffede én mill.
og fik 0,5 mill. fra det daværende Vejle Amt. Og da Stouby
menighedsråd så indgik en
aftale om, at man i stedet for
selv at bygge et nyt sognehus
ved siden af kirken ville leje
et lokale i centret for 100.000
kr. om året, var økonomien på
plads. Et sådant samarbejde
er helt unik i Danmark og vil
fremover danne model i andre sogne, siger trioen.
Også da havkajakprojektet ved
Rosenvold kom til verden, var
det en svær fødsel.
- Lodsejerne i Rosenvold var
velvillige, og det samme var
Hedensted Kommune, der
gav grønt lys for projektet. Men
Naturstyrelsen gav afslag, fordi
der aldrig tidligere var givet
tilladelse til at opføre et kajakhus inden for 300 meter
fra kystzonen. Men initiativgruppen indbragte sagen for
Natur- og Miljøklagenævnet,
og få uger – og mange gode
argumenter – senere, ændrede nævnet afgørelsen til
et tilsagn.
Tilsammen har de tre formænd mere end 100 år på
bagen som Stoubyborgere –
Ole i over 60 år, Kirsten i over
40 år og Linda i 11 år.
- Jeg kom for 11 år siden fra
Sjælland og blev taget imod
med åbne arme. Da jeg ringede til Kirsten og spurgte, om
det var noget, jeg kunne gøre,
var jeg pludselig involveret i
1000 ting. Og sådan er det
her i Stouby, når man rækker
lillefingeren frem, fortæller
Linda Peitersen.
Trofasthed og loyalitet er overfor lokalsamfundet er bærende elementer i byen. Det lokale talerør ”Stoubybladet” har
således 35 års jubilæum, og i
februar 2013 afholdes der for
25. gang halfest med deltagelse af ca. 400 borgere.
Af en kommuneplan for den
gamle Juelsminde Kommune
fremgik det, at der i Stouby
sogn i 2012 ville være 1500
borgere. Men de nyeste tal
viser imidlertid, at der i dag
er 1820 borgere.
- Udstykning af attraktive boligparceller ned mod skoven
og Rosenvold har sat turbo på
udviklingen. Det eneste minus, vi i dag kan få øje på er,
at skolens overbygning med
elever fra 7.-9. klasse er flyttet
til Hornsyld. Vi håber på en
dag at få disse klasser tilbage
til Stouby skole, siger Kirsten,
Ole og Linda i kor.
TØRRING
Landdistriktsudvikling - ”en hjertesag”
Her Tørring Gymnasium, hvor bl.a. flere kendte politikere som
Troels Lund Poulsen, Kristian Thulesen Dahl og Astrid Krag har
gået.
Gudenåcentret er blevet et sandt mekka for folk i Tørring og
omegn. Vigtigt både for idrætten og kulturlivet i bred forstand.
Tørrings sjæl
Byen på Jyllands højderyg – tæt ved udspringet af både
Skjern å og Gudenåen i Tinnet Krat – er en gammel
stationsby. Fra 1891 og frem til 1962 kørte tog på Horsens
Vestbaner til byen ved Gudenåens bred.
I dag er Tørring bl.a. kendt for at være startsted for den
kanofart på Gudenåen, der har udviklet sig til en god
oplevelsesturisme. Også Tørring Actionpark, der nu har
skiftet navn til ActionZone, er et yndet udflugtsmål for både
turister og kommunens egne borgere.
Siden 1979, hvor det blev startet af det daværende Vejle
Amt som aflastning for gymnasierne i Horsens og Vejle, har
Tørring Gymnasium været en kendt uddannelsesinstitution,
der har udklækket mange kendte personligheder. Navne
som BT’s chefredaktør Olav Skaaning Andersen, folketingsmedlemmerne Troels Lund Poulsen (V), Astrid Kragh (SF),
Kr. Thulesen Dahl (DF), tv-værterne Cecilie Beck og Tina
Nikolajsen, spindoktoren Søs Marie Serup og filminstruktørerne Aage Rais-Nordentoft og Carsten Myllerup har alle
gået her.
Tørring Teltplads ved Gudenåen er blevet en vigtig del af byens
turisme.
Reklamebilen i forbindelse med konkurrencen ”Steder med sjæl” gør her holdt i Gudenåcentret. – Og i Tørring har vi masser af sjæl,
lyder det fra Håndværker- og Industriforeningens bestyrelse – fra venstre Bent Hansen, Jörg Winkelmann, Michael Pedersen, Else
Margrethe Markussen og Lisbeth Brandt.
Med Gudenåen i hjertet
Høj puls i Tørring – også uden et lokalråd
Tørring - byen på Den jyske
Højderyg – har altid været begunstiget af at være placeret
i nærheden af vigtige samfærdselsårer, der har sørget
for en bankende puls.
I gamle dage var det Hærvejen og senere jernbanen fra
Horsens, der sendte folk til og
fra området. Senere var det
hovedvej A13 og en spirende
kanoturisme på Gudenåen.
Og i nyere tid er det Vestvejen
mellem Horsens og Billund og
snart også den nye motorvej
mellem Vejle og Herning, der
gør, at livet i Tørring og omegn
aldrig går i stå.
- Vi er begunstiget af, at det er
let at pendle til og fra Tørring
for folk, der arbejder udenbys.
Og det er også godt for handelslivet i byen, at kunder fra
et stort opland har let ved at
komme til Tørring, lyder det fra
bestyrelsen i Håndværker- og
Industriforeningen.
Forleden var dens fem medlemmer – Bent Hansen, Else
Margrethe Markussen, Lisbeth
Brandt, Michael Pedersen og
Jörg Winkelmann – samlet i
Gudenåcentret for at drøfte
igangværende og kommende
initiativer.
I mangel af et egentligt lokalråd i Tørring er det bl.a. denne
forening, som i samarbejde
med bl.a. idrætsforeningen
og handelsstandsforeningen
sørger for at ”Slippe Tørring fri”,
som er navnet på det kommunale projekt, byen er med i.
Og – lokalråd eller ej – så
er der frigjort masser af lokale ildsjælekræfter for at gøre
Tørring til en god by at bo
og leve i.
Så sent som i 2010 kunne
man således holde indvielse
på ”Gudenåcentret” – et borgermekka, der foruden idrætsfaciliteter, svømmehal, café og
festlokaler også indeholder
bibliotek, borgerservice og et
kontor til landbetjenten.
Én af de store opgaver i Tørring gennem årene har bestandigt været at rejse penge
til velgørenhed og til aktiviteter
for børn og unge.
- Dertil har Gudenåfesten,
som vi har arrangeret i samarbejde med idrætsforeningen,
altid været en sikker indtægtskilde, fortæller femkløveret.
Det nyeste initiativ i den forbindelse er, at foreningslivet
i samarbejde med skolen nu
er i gang med at rejse penge
til en ny multibane, der skal
placeres mellem Gudenåcentret og skolen.
De første 150.000 kr. til banen er der allerede givet tilsagn om, nemlig 100.000 kr.
fra Håndværker- og Industriforeningen samt 50.000 kr.
fra Tørring Teltplads.
Før i tiden foregik den årlige
Gudenåfest altid på cirkuspladsen, men de senere år er
den flyttet ind i byens absolutte centrum og afvikles på
Torvet. Og med store musikalske navne på plakaten er der
altid opbakning af hundredvis
af borgere.
Projekt ”Slip Tørring fri” handler i bund og grund også om,
hvordan man i byen kan løse
flere serviceopgaver for de
samme penge.
Side 27
P.t. arbejder Håndvæker- og
Industriforeningen bl.a. med
planer om at renovere byens
legeplads på Solfang, ligesom
man vil etablere bænke i parken ved Gudenåen. Også projekt ”Hold Tørring rent” er med
på ønskelisten.
I Tørring lægger man også
vægt på, at man har et godt
samarbejde med nabobyerne.
I den forbindelse er der bl.a.
etableret et velfungerende
partnerskab mellem fodboldafdelingerne i Tørring IF og
Ølholm Boldklub.
- Men akkurat som det er tilfældet i kommunens landsbyer, må vi erkende, at det langt
hen ad vejen er Tordenskjold
soldater, der trækker læsset,
lyder afskedssalutten fra de
fem bestyrelsesmedlemmer.
ULDUM
Landdistriktsudvikling - ”en hjertesag”
Uldum Højskole, der har eksisteret siden 1849 – året for demokratiets fødsel med juni-grundloven – ligger smukt placeret
på Højskolebakken.
Byens sjæl
Kært barn har mange navne. Oprindelig hed byen Wollum
men skiftede i 1475 navn til Woldum, som senere blev til
Ullum og altså i dag Uldum.
Og siger man Uldum, siger man også Uldum Kær. For over
2000 år siden døde en 11-årig pige i kæret, og hendes
kranie blev fundet i 1877. Siden har ”Uldum-pigen” bl.a.
spillet hovedrollen i udstillingen ”Gudenådalen – myternes dal”, og hun vil også være en del af det kommende
Naturcenter Uldum Kær.
Uldum er også kendt for sit vartegn - den hollandske
vindmølle, som blev genopført efter en brand i 1895 efter
oprindelig at have stået på Hesselballe mark. Senest blev
møllen restaureret og genindviet i 1992.
Også Uldum Højskole, der i 1999 kunne fejre 150-års
jubilæum for sin start i 1849 – samme år som det danske
demokrati blev født med junigrundloven – har i dag stor
betydning for byen. Det samme har naturligvis JYSK, der
med byggeriet af sit gigantlager i byens udkant har skabt
mange nye arbejdspladser og udvikling i Uldum.
Uldum Mølle, der blev genopført i 1895 efter en brand, er
byens historiske centrum og er tiltænkt en central rolle i projekt
Naturcenter Uldum Kær.
Med sit gigant-lager der kan ses viden om, har JYSK for alvor
indtaget Uldum, som glæder sig over mange nye arbejdspladser i området.
Side 28
Uldum Kær, hvor skelettet af den berømte Uldum-pige blev fundet i 1877, er en unik naturperle i det store vådområde omkring
Gudenåen. I fremtiden skal Naturcenter Uldum Kær være med til at markedsføre byen såvel overfor de fastboende som overfor de
mange turister, der kommer til området.
Her får man oplevelser i græshøjde
Uldum satser stort på deltagelse i projektet ”Oplev Gudenåen”
”Et levende sted at bo”.
Med dette slogan som ledetråd har borgerne i Uldum
i årevis forsøgt at skabe et
attraktivt landsbymiljø, som
tilflyttere, der lærer byen ved
kæret at kende, har svært ved
at sige nej til.
Med sin beliggenhed i en tidligere istidsflod fra jernalderen,
der gennemstrømmes af Gudenåen, hører Uldum-området
til et stykke unik natur, som
byen i sin videre udvikling nu
vil forsøge at profitere af.
Som opfølgning på den udviklingsplan for Uldum, der
blev lavet tilbage i 2008, har
lokalrådet med borgernes opbakning nemlig fremskredne
planer om at etablere ”Naturcenter Uldum Kær”, der skal
give både lokale borgere og
turister helt nye oplevelsestilbud.
- I juni måned 2012 fik vi godkendt en ansøgning om konsulentstøtte og indgår nu i
projekt ”Oplev Gudenåen”, der
skal være med til at formidle
områdets historie, kultur og
natur, så folk så at sige kan
få oplevelser i græshøjde, fortæller formand for lokalrådet,
Iben Esborg.
Formidlingsprojektet ”Oplev
Gudenåen”, som Natursty-
relsen står bag, vil fortælle
historien om Gudenåen og
give flere mennesker mulighed for at opleve ikke blot
Gudenå, men også andre
danske vandløb.
- Med projektet får flere lokale borgere, skolebørn, og
andre med interesse for natur
og kultur bedre mulighed for
oplevelser og indsigter langs
Danmarks største vandløb,
siger Ulla Björnsson, sekretariatschef i Nordeafonden,
der støtter projektet.
- Projektet giver os mulighed
for at prøve en masse ny kulturhistorie og har skabt et værdifuldt netværk til museerne
at få idéer af. Vi har et helt
unikt sted og et unikt samarbejde om Gudenåen, hvor vi
forhåbentlig kan komme på
nye måder at formidle natur
og kultur, så samfundet kan få
mere glæde af de fælles værdier, siger skovrider Niels Juhl
Bundgaard, Naturstyrelsen.
I Uldum har lokalrådet allerede søsat flere initiativer i
form af ”bæredygtige oplevelser”, der skal få natur, kultur
og friluftsliv til at gå op i en
højere enhed og være med
til at skabe den gode historie
om Uldum.
Det er tanken, at Uldum Mølle
med dennes knowhow på
formidling skal være omdrejningspunktet for den videre
proces i opbygningen af Naturcenter Uldum Kær. Møllen
varetager i forvejen formidlingen af områdets kulturhistorie og har skabt et værdifuldt
netværk til museer og andre
kulturformidlere.
Uldum Mølle er én af Danmarks ældste igangværende
møller. Den fungerer i dag
som en selvejende institution
og drives af byens beboere
som et arbejdende museum.
Møllen fremstiller økologisk
mel og sælger både det og
andre økologiske produkter i
området.
Samarbejdet mellem Naturcenter Uldum Kær og Uldum
Mølle er ifølge initiativtagerne
i lokalrådet en ”winwin situation”, der på sigt kun kan gavne
Uldum, når det handler om
at skabe synlighed og interesse for området, så man
kan trække erhverv, arbejdspladser og dermed bosætning
til området.
Ud over Lokalrådet og Møllen er også lokale håndværkere, landmænd, lodsejere,
foreningslivet og Uldum Højskole med i det brede samarbejde.
Fremover handler det bl.a. om
at markedsføre byen og projektet, så man kan trække nye
virksomheder, arbejdspladser
og bosætning til området.
I årevis har Uldum bl.a. været
kendt for sin højskole, for sin
årlige vikingefest og for sin
musikfestival. Også foreningsnetværket ”Et sogn søger sammen” har været et stærk kort
i Uldum.
Men der skal også nyskabelser til. Derfor har lokalrådet i
samarbejde med Uldum IF
og DGI Sydøstjylland taget
initiativet til Uldum Kærløb,
der næste gang afvikles den
11. maj 2013.
Motionsløbet, hvor løberne i
det unikke Uldum Kær løber
distancer på 5 eller 10 km
- eller i en såkaldt KærWalk
spadserer 5 eller 2 km - har
til formål at skabe sundhed
og trivsel for deltagerne.
Men for at det hele ikke skal
blive alt for ”frelst”, når Uldum
på denne måde går sundhedsamok, så bliver der efter
løbet mulighed for at overvære en kagekonkurrence i
hallen. Også her vil der være
fokus på fællesskab og trivsel.
URLEV
Landdistriktsudvikling - ”en hjertesag”
Urlev Kirke fra middelalderen, som først fik sit nye tårn i 1942.
Til juli næste år kan kirken i øvrigt fejre 100-året for sin selvstændighed.
Urlev enge med det store vådområde ved Urlev Å, der for en
halv snes år siden blev lavet i et samarbejde mellem lokale
lodsejere, frivillige Urlevborgere og Vejle Amt.
Byens sjæl
Indtil kommunalreformen i 1970 havde Urlev og Stenderup
udgjort en fælles kommune. Ved grænsedragningen kom
Urlev til Hedensted Kommune, mens Stenderup kom til
Juelsminde Kommune.
De to sogne havde indtil da også haft fælles præst, men
Urlev blev nu en del af tresognspastoratet Ørum, Daugård
og Urlev. Det betød bl.a., at den gamle Urlev Præstegård
blev overflødig og i 1973 overtaget af Døveforbundet.
Ellers er det middelalderkirken, dens berømte præster
samt områdets store og smukke slægtsgårde, der har
præget området. Også spejderhytten ”Kollen”, der i 1972
blev overtaget af FDF-grupperne i Horsens og Torsted, er
en vigtig del af Urlevs sjæl.
Nævnes kan det også, at den kendte danske børnebogsforfatter, Ole Lund Kirkegaard, i 1970´erne boede i Urlevs
gamle købmandsgård og i dag ligger begravet på de
ukendtes gravsted på Urlev Kirkegård.
Her nogle af udlængerne i den hedengangne Urlev Præstegård, som det i dag – ifølge forstander Erik Kristensen – ”koster en bondegård” at bevare i den oprindelige bindingsværkstil.
Foran døvehøjskolen Castberggårds statelige hovedbygning – den gamle Urlev Præstegård – er det fra venstre formanden for lokalrådet, Marianne Hansen, rådsmedlem og formand for menighedsrådet, Birgit Jensen, samt højskoleforstander Erik Kristensen.
Castberggård er livsnerven
Den gamle
præstegård er
både byens
fortid og nutid
Den gamle præstegård i Urlev sogn, hvis oprindelse kan
dateres tilbage til 1600-tallet,
har ikke blot været centrum i
landsbyens fortid, men er det
absolut også i dag.
For med etableringen af døvehøjskolen Castberggård,
der i 1986 startede i præstegårdens renoverede hovedbygning fra 1866, blev
der sat gang i en udvikling
og et eventyr, der har gjort
Urlev berømt langt ud over
sognegrænsen. Siden den
spæde start er Castberggård
vokset via knopskydning og
er med sine 50 ansatte i dag
områdets i særklasse største
arbejdsplads.
Men højskolen påtager sig
også gerne rollen som det
samlende punkt for områdets
befolkning.
- Selv om vi fylder meget i
Urlev, så er vi bevidste om, at
vi ikke skal være nogen ”stat
i staten”. Derfor ligger det os
meget på sinde at være en
del af fællesskabet, siger Castberggårds forstander, Erik Kristensen.
Ifølge de to medlemmer af
lokalrådet, Marianne Hansen
(formand) og Birgit Jensen, er
Castberggård med de mange
fløje og afdelinger, der efterhånden er bygget til, nærmest
blevet en selvstændig landsby.
- Men højskolen er bestemt
ikke sig selv nok. Tvært imod
åbner Castberggård altid beredvilligt sine døre og fungerer på den måde som et moderne medborgerhus, når det
gælder sognets affærer, fortæller Marianne Hansen og Birgit
Jensen i en lille rundbordssnak om Urlev – naturligvis i
Castberggårds kantine.
Allerede før lokalrådet så dagens lys i 2007, var lokale ildsjæle omkring Urlev Kirke godt
i gang med at lave byforskønnelse og stiprojekter.
- Sammen med det daværende Vejle Amt fik Urlev bl.a.
lavet et stort nyt vådområde
øst for byen ved Urlev Å, ligesom der via frivillig arbejdskraft blev lavet en bro over
åen, siger Marianne Hansen.
Viljen til at gøre et stykke ulønnet arbejde for landsbyen kom
også til udtryk, da Hedensted
Kommune for nogle år siden i
forbindelse med ”Store skraldedag” lavede en konkurrence
om, hvilken af kommunens
landsbyer der kunne mønstre flest skraldsamlere. Sammen med en anden by stillede Urlev med 25 personer
og delte dermed præmien
på 5.000 kr.
Efterfølgende har landsbyen
fået skabt en tradition med
en årlig indsamling af affald
på stierne og i grøftekanterne,
da de lokale gerne vil passe
på det naturskønne område.
- Den flotte natur og de mange stier i området er både til
glæde for de lokale og for folk
fra Hedensted, da afstanden
mellem Urlev og Hedensted
med årene bliver mindre og
mindre. Og i dag fungerer Urlev som et rekreativt område
for Hedensted og omegn, tilføjer Marianne Hansen.
Side 29
Stor opbakning er der også
til kirkens arbejde, siger Birgit
Jensen, der gennem 43 år har
siddet i Urlev Menighedsråd,
og gennem er lang årrække
har været menighedsrådsformand, .
- Forleden søndag var vi således 20 til gudstjeneste, og det
er altså mange i et sogn med
et par hundrede indbyggere.
Og næste år den 01. juli, når
vi kan fejre 100-året for kirkens selvstændighed, håber
vi selvfølgelig på en hel fyldt
kirke, tilføjer hun.
Kirken betyder ifølge Erik Kristensen også meget for Castberggård.
Senest har Urlev Lokalråd og
højskolen samarbejdet om at
få en såkaldt genoplivningskuffert stationeret på Castberggård, hvor der i øvrigt også findes en hjertestarter.
- Heldigvis har der endnu ikke været brug for udstyret.
Men trekløveret er enige om,
at det er godt for egnens befolkning at vide, at man også
i tilfælde af hjertestop eller
andre ulykker altid kan hente
hjælp på Castberggård.
VRIGSTED
Landdistriktsudvikling - ”en hjertesag”
Tilbage i 1995 blev Dr. Sells Minde overtaget af Ungdommens
Vel, der var med til at starte Vrigsted Efterskole for ordblinde
elever.
Den smukke kirke i Over Vrigsted, der fik selveje i 1909, blev
senest renoveret 1999-2001.
De to oldermænd – Kaj Poulsen og Hans Ole Pallesen – her med oldermandsstaven foran ”Vrigstedhus”.
Byens sjæl
Sognet med sine 344 indbyggere, der i dag betragtes som
et annekssogn til Barrit, er vokset op omkring kirken, der
stammer fra ca. 1150.
Oprindelig havde Vrigsted præst sammen med Stouby, men
har siden reformationen i 1536 haft fælles præst med Barrit.
Der er tale om to landsbyer, henholdsvis Over og Neder
Vrigsted, hvis respektive indbyggere ikke altid har været lige
glade for hinanden.
Ud over kulturcentret ”Vrigstedhus” i landsbyens gamle
skole, er det i dag Vrigsted Efterskole (dannet i 1997 som en
ordblindeefterskole med p.t. 80 elever), som er byens nerve
og største arbejdsplads med i alt 21 ansatte.
I sommerhalvåret er der også masser af liv på Løgballe
Camping, der bl.a. har egen hytteby og dermed kan tilbyde
overnatningsmulighed for turister.
Med nærhed til de to købstæder Horsens og Vejle og til i
alt fire golfbaner inden for nærområdet, fiskemuligheder og
badestrand i bl.a. Juelsminde og Rosenvold er beliggenheden god.
Vrigsteds vartegn – egebladet, der er et symbol på den gamle
eg foran den nedlagte skole – er højt placeret i landskabet på
byens vandtårn. I baggrunden skimtes Vrigsted Kirke.
Side 30
Vrigsteds oldermand-duo
Kaj Poulsen og Hans Ole Pallesen samler byen på Vrigstedhus
I landsbyen Vrigsted er det i
dag duoen Kaj Poulsen og
Hans Ole Pallesen, der svinger
taktstokken eller måske mere
præcist: Oldermandsstaven.
Efter nogle gode år op gennem 80´erne, hvor kunstforeningen 171170 var meget
aktiv i byens gamle skole, der
nu var blevet omdannet til
sognehuset ”Vrigstedhus”, var
det gamle oldermandslav afgået ved en stille død.
- Det var vi nogen, der synes,
var synd. Så i 1992 havde vi
held til at genoplive lavet, som
alle bysbørn for en årlig kontingent på 200 kr. kan blive
medlem af, fortæller Kaj Poulsen og Hans Ole Pallesen og
fortsætter:
- Oprindelig var der fem medlemmer af oldermandslavet,
men i dag er der desværre
kun os to tilbage til at forsøge
at holde liv i nogle af byens
gamle traditioner. Det betyder
også, at vi må dele posterne
som oldermand, materialemand, bydemand og skriverkarl imellem os.
Det har de gjort på den måde,
at det i dag er Kaj Poulsens
navn, der officielt er indgraveret på en lille sølvplade på
oldermandsstokken.
- Gennem de senere år har
vi ihærdigt forsøgt at holde liv
i arrangementer som fællesspisning, sangaftner og en
årlig høstfest. Størst tilslutning
har vi dog til det årlige ”Kjørmesgilde” med servering af
gule ærter og gammeldags
oksesteg, der altid holdes den
2. februar – kyndelmissedagen – fortæller duoen.
Kaj, der stammer fra den lille
by Hvile ved Glyngøre, kan
netop i år fejre 30-års jubilæum som Vrigsted-borger.
Også Hans Ole er ”tilflytter”,
hvilket dog er en sandhed
med modifikationer.
- Gården ”Lundhøjgård”, som
vi overtog for en snes år siden,
er nemlig en gammel slægtsgård i fem generationer. Og
da jeg er født i Stouby sogn
ikke langt fra gården, kan man
sige, at jeg er kommet hjem,
siger Hans Ole.
Ud over oldermandslavet arrangerer den selvejende institution ”Vrigstedhus” også f.eks.
bankospil og sankthansfester
i sognehuset, som desuden
lejes ud til diverse arrangementer.
De to ildsjæle hører begge til
kategorien ”Tordenskjolds soldater”. Mens Hans Ole også
har sæde i både menighedsråd og Barrit/Vrigsted Lokalarkivs bestyrelse, så bestrider
Kaj en hel række formandsposter i Dansk Amatør Fisker
Forenings regi.
Senest der har været en slags
folkesag i Vrigsted, som mange af de ca. 300 sjæle involverede sig kraftigt i, var da Dr.
Sells Minde – en institution
under epilepsihospitalet Fi-
ladelfia – i 1995 med Ungdommens Vels mellemkomst
blev omdannet til Vrigsted Efterskole.
- Det har været en virkelig god
ting for byen, at vi fik efterskolen. Det har vist også været
den største begivenhed i Vrigsted indenfor de sidste 20 år,
mener oldermændene.
Ifølge Hans Ole blev idéen
om at omdanne Seels Minde
til en efterskole faktisk født
under en udflugt arrangeret
af menighedsrådet – vist nok
under en snak på herretoilettet.
Sådan kan ting, der starter i
det små, vokse sig store, når
man er langt ude på landet,
hvor en gårdbutik og den lejlighedsvis åbne brugs (når
efterskoleeleverne går sukkerkolde) er den sidste rest
af et handelsliv.
ØLHOLM
Landdistriktsudvikling - ”en hjertesag”
Børnehaven ”Skovpyramiden” skal fremover flytte til nye lokaler
ved Langskov skole. Den dejlige grund, børnehaven ligger på,
skal i stedet udstykkes til nye boligparceller.
Lokalrådets formand Stig Døssing her ved anlægget i Ølholm Bygade, som man har ambitioner om at omdanne til en bypark med
bl.a. bålhus og grillpladsfaciliteter.
Ølholm får nu sin egen ølfest
Det gamle forsamlingshus i Ølholm Bygade er på vej til at
blive erstattet af et nyt samlingssted for borgerne i form af et
hus ved det kommende bytorv i skolegården.
Byens sjæl
Landsbyen Ølholm lider måske en kende af navneforvirring. For sognet, som indtil kommunalreformen i 1970 lå
i Nørvang Herred (det gamle Vejle Amt), hedder nemlig
Langskov. Og efter dette stednavn har både kirken, skolen
og idrætshallen taget navn.
Ikke færre end 10 navne knytter sig til sognet. Ud over
Langskov er det Ølholm, Ølholm Huse, Ølholm Kær og
Ølholm Mark. Dertil kommer Nyborg, Hauge, Bakkegård og
Hovgård.
Oprindelig bestod byen af et par rækker bøndergårde
langs Ølholm Bygade. Senere tog udviklingen fart omkring
jernbanen, og store virksomheder som Omann Møbelfabrik og Ølholm Chokoladefabrik skød op og kastede både
arbejdspladser af sig og glans over byen.
Også købmandsgården (1867-1975) har haft stor betydning for Ølholm, hvis historie man bl.a. kan læse om i
Lokalhistorisk Forening for Langskov Sogns årshæfter.
Her skolegården ved Langskov Skole, der de kommende to år
skal tilbygges og renoveres for 10 mill. kr. I fremtiden er der
planer om at etablere et bytorv i skolegården.
Profiterer af det gode samarbejde med nabobyen Tørring
Hvis ikke landsbyen Ølholm
skulle have en ølfest, hvem
sku´ så?
- Dvs., egentlig er der tale om
en tysk ”Bier-fest”, som man
kender det fra den årlige oktoberfest i München med alt,
hvad der hører med i form af
svingende ølkrus, tyrolermusik
og hele balladen, fortæller Stig
Døssing fra lokalrådet.
Gennem de seneste 12 år
har man, med Ølholm Boldklub som arrangør, hvert år
arrangeret en stor julefrokost
i Langskovhallen, der skulle
samle byen.
- Men den bliver nu afløst af
ølfesten, som vi har snakket
om i årevis. Den får premiere i februar 2013, og vi håber på, at vi kan samle over
500 mennesker i hallen til
arrangementet, tilføjer Stig
Døssing. Dermed er der formentlig skabt en ny tradition i
Ølholm, der hvert år omkring
grundlovsdag også afvikler
en sommerfest med indlagt
lokalrevy.
- Samarbejdet mellem byens
foreninger er unikt. Hvert år
lige efter nytår mødes alle foreninger til en fælles kalenderplanlægning. På den måde
undgår vi, at arrangementer
i byen kolliderer, siger Stig
Døssing.
I Ølholm var lokalrådsarbejdet
faktisk allerede i gang, før lokalråd efter den seneste kommunalreform kom på mode.
Tilbage i 1930´erne fik Ølholm
sin første borgerforening. Den
røg senere i mølposen, men
i de senere år har man fået
en ny aktiv forening op at stå.
Det har bidraget til at sætte
fut i udviklingen.
Da ølholmerne i den gamle Tørring-Uldum kommune
ansøgte byrådet om penge
til at bygge Langskovhallen
for, fik man afslag. Men det
stoppede ikke de aktive borgere, der i stedet selv samlede ind til byggeriet. Og på
samme måde i dag, hvor en
ny tilbygning til hallen snart
står færdig.
- I den nye fusionskommune
har vi dog haft stor bevågenhed hos politikerne. På de
kommunale budgetter i 2013
og 2014 er der afsat 10 mill.
kr. til, at børnehaven ”Skovpyramiden” flyttes op til skolen,
som samtidig skal gennemgå
en kraftig renovering, beretter
Stig Døssing.
I det hele taget er der store
planer for fremtidige projekter
i landsbyen:
Ud over en bygning til børnehaven er det planen, at der
skal etableres et bytorv i den
nuværende skolegård, hvor
der samtidig etableres et forsamlingshus til afløsning for
det gamle i Ølholm Bygade.
Med Langskovhallen, sportsplads, skole og børnehave,
Side 31
lokalarkiv og nyt bytorv samlet på Skolevej får Ølholm et
rigtigt kraftcenter.
Men ambitionerne rækker
endnu videre:
- I Byparken er der nemlig
planer om, at vi vil etablere
et nyt samlingssted for byens
borgere, hvor der etableres
en overdækket bålplads samt
bord- og bænkefaciliteter med
plads til 100 personer.
Og på den centrale plads med
de gamle træer skal der også
etableres diverse hyggekroge,
ligesom der skal være mulighed for at spille krolf, siger
Stig Døssing.
Byggeriet af den nye motorvej
lige uden for Ølholms dør gør,
at der også sker store fysiske
forandringer i området i disse
år. Og det får også mærkbare
positive effekter for byen.
- Dels får vi en ny boldbane
bag ved skolen som kompensation for den jord ved
sportspladsen, der er blevet
inddraget. Og dels får vi en
tilkørselsrampe til motorvejen,
så det bliver let at komme til
og fra byen. Vi håber at nye
udstykninger vil tiltrække nye
tilflyttere, tilføjer Stig Døssing.
ØLSTED
Landdistriktsudvikling - ”en hjertesag”
Ølsted er absolut ikke færdig, som dette byskilt ved rundkørslen
på Bottrupvej kunne antyde. Tværtimod ønsker borgerne via
byforskønnelse at gøre mere ud af området, så byen kan tage
sig præsentabel ud.
Her på hjørnet af Nederholmsvej og Hovedvejen forestiller Piet Sørensen og resten af Ølstedborgerne sig, at der kan etableres en
discountdagligvarebutik, som ud over de 350 husstande i byen også skal leve af den store pendlertrafik, der er i området.
Pedellen på Ølsted Skole Piet Sørensen ses her sammen med
nogle af eleverne ved en emneuge om robotter.
Byens sjæl
Oprindelig bestod Ølsted sogn af områderne Bottrup,
Ølsted, Nederholm og Oens. Sidstnævnte blev dog ved
kommunalreformen i 1970 en del af Horsens Kommune.
Mange af de oprindelige gårde i sognet hørte i sin tid
under Bygholm Gods, og Ølsted Kirke fra Middelalderen
hørte indtil 1913 under Merringgård.
I nyere tid fik borgerne med opførelsen af Ølsted Sognegård i 1903 deres eget samlingssted. Efter 1970 var
sognegården ejet af kommunen, men i 1983 overtog
Ølsted Borgerforening den for 100 kr. og drev den frem til
nu, hvor en privat har overtaget stedet.
Hovedvejen, som i mange år blot hed A10, var den livsnerve, der betød udvikling i Ølsted. Langs vejen skød bl.a.
Ølsted Mølle, Ølsted Kro og Ølstedbro mejeri op og fik stor
betydning for udviklingen.
I dag er det Ølsted Skole med bl.a. SFO og børnehave
samt Ølsted Hallen og idrætscentret på Kirstinelundsvej,
der er Ølsteds livsnerve.
Byparken bagved skolen og idrætscentret, hvor børn her er i
fuld sving på den nye multibane, er ét af de tilbud, der bl.a.
skal være med til at trække tilflyttere til Ølsted.
Side 32
Drømmer om lille købmand
Ølsteds
udvikling skal
nu sættes på
skinner
Ét ønske overstråler alle andre,
når borgerne i Ølsted snakker
fremtidsudvikling.
- Efter 10 år uden en dagligvarebutik drømmer vi nemlig om
igen at få en lille købmand til
byen. For uden en sådan vil
vi ikke på sigt kunne trække
tilflyttere til Ølsted.
Sådan fortæller pedellen på
Ølsted Skole, Piet Sørensen
der, bl.a. via sin plads i lokalrådet, længe har været én af
pionererne, når det gælder
landsbyens ve og vel.
I starten, da byens sidste købmand havde drejet nøglen
om, var der kræfter i Ølsted,
der arbejdede på at etablere
en købmand på anparter.
Men sporene fra andre landsbyer – bl.a. Korning hvor man
havde prøvet det samme –
skræmte, og så løb planerne
ud i sandet, forklarer Piet Sørensen.
Med ca. 350 husstande i byen
og dertil planer om, at der
frem mod år 2020 vil blive
bygget yderligere 70 nye boliger på de udstykninger, der
allerede er lavet lokalplaner
for, bliver behovet for at kunne
handle dagligvarer lokalt ikke
mindre.
- I stedet for at skulle køre
til enten Horsens eller Hedensted, arbejder vi derfor
ufortrødent videre på, at der
på trekantområdet mellem
Hovedvejen og A10 må blive
anlagt et mindre område til
handel og industri.
Vi ved godt, at Planloven i den
forbindelse bliver en hård nød
at knække, men vi er vant til
at kæmpe for vore fremskridt
i Ølsted, og det har vi tænkt
os at fortsætte med, siger Piet
Sørensen.
Det bedste eksempel på, at
det nytter at kæmpe for en
fælles sag, var da den nye
rundkørsel med tilhørende
gangtunnel under Hovedvejen kom for et par år siden.
Fra at både bilister og bløde
trafikanter frygtede for ulykker,
når de skulle til eller fra byen,
glider trafikken i dag helt uden
problemer.
Af andre landvindinger, som
Ølstedborgerne har fået ved at
stå sammen, kan bl.a. nævnes
1. etape af den kommende
bypark, der i dag er anlagt på
fællesarealet bag Ølsted Skole
og idrætsanlægget på Kirstinelundsvej.
Med lege- og aktivitetsredskaber, bålhytte, multibane osv.,
er der skabt et lille paradis, der
kan bruges såvel i skoletiden
som i fritiden. Og på sigt er
det planen, at flere stisystemer
skal forbinde Byparken og det
store skovrejsningsområde ud
mod Ny Sebberup.
Stier, og dermed en sikker skolevej, er også alfa & omega i
forhold til udstykningen Bankagervej samt den på Friggsvej, der knap nok er taget hul
på endnu. Det samme er de
grønne åndehuller, der er
tænkt ind i planerne.
I januar 2013 er der indkaldt
til et nyt fællesmøde, hvor
Ølstedborgerne skal tage stilling til den overordnede udviklingsplan for byen.
- Ved samme lejlighed, tilføjer
Piet Sørensen, vil vi præsentere den nye digitale Ølsted by
portal, vi efter års forarbejde
nu har fået færdig.
Den er alle byens foreninger
fælles om, og på sigt håber vi,
at byportalen også kan blive
et debatforum.
- For at alt ikke skal gå op i
”forkromede planer”, er der
også lagt op til, at der oprettes en lang række større eller mindre arbejdsgrupper,
der skal arbejde med mindre
konkrete projekter.
Én gruppe skal f.eks. beskæftige sig med byforskønnelse,
en anden med Ølsteds hjemmeside på nettet, en tredje
med samling af byens ungdomsklubber under én hat,
en fjerde med etablering af
en flagallé, en femte med trafiksikring, osv., osv.
Et vigtigt mål i den forbindelse
bliver, ifølge Piet Sørensen,
ikke mindst at sikre at også
nye tilflyttere til Ølsted bliver
draget med ind i arbejdet, så
det ikke kun er ”Tordenskjolds
soldater”, der får ansvaret for
byens fremtid.
ØRUM
Landdistriktsudvikling - ”en hjertesag”
Ørum Kirke fra 1200-tallet, der efter at have hørt under ”Ørumgård” fik selveje i 1908.
Landsbyens sjæl
Det kuperede landskab omkring Rohden ådal med de rige
forekomster af grus og sand præger Ørum, der i starten af
1900-tallet var udbygget som landsby.
Tidligere var der kro, en smed, en skrædder, en cykelsmed
og flere købmænd i byen. De er alle nedlagt.
Men kirken, der daterer sig tilbage til slutningen af
1200-tallet og som i 1908 overgik til selveje efter at have
været under herregården ”Ørumgård”, består.
Netop ”Ørumgård” har gennem tiderne haft stor betydning
for områdets udvikling.
Med kirken som katalysator foregår der i dag et rigt kulturelt
liv i landsbyen med den nu nedlagte Ørum skole som
samlingspunkt.
På gården ”Højvang” har ejerne med ”Rytmeloftet” skabt et
nyt spændende samlingssted i Ørum.
Og med en række spændende initiativer har lokalrådet
formået at puste nyt liv i lokalsamfundet.
Lene Jørgensen ses her på Ørums nye aktivitetsplads, som borgerne med støtte fra landdistriktsmidlerne og diverse fonde har fået
op at stå. I huset med det røde tag i baggrunden bor hun i øvrigt selv.
Stort sammenhold
er lig med store resultater
Ørum har på
få år skaffet
millionbeløb til
byudvikling
Røde Mølle grusgrav, hvor der gennem årtier er blevet udvundet sand til byggeindustrien. I dag volder den store trafik til og
fra grusgravene alvorlige problemer i Ørum by, hvor borgerne
længe har ønsket en omfartsvej.
Herregården ”Ørumgård”, der gennem tiderne har haft stor
betydning for områdets udvikling.
”Alene kan Hedensted Kommune med begrænsede midler ikke nå så langt. Men sammen kan man komme rigtig
langt”.
Sådan lyder det bl.a. i en indstilling, som borgere i Ørum
har skrevet med henblik på
uddelingen af landdistriktsprisen for første gang.
- Og sammenholdet i byen er
bare vokset og vokset, siden
jeg og min familie flyttede til
for 19 år siden, fortæller Lene
Jørgensen.
Hurtigt kom hun dengang ind
i beboerforeningens bestyrelse, og i dag er hun med i
lokalrådet. Her har hun i de
senere år via tilskud fra landdistriktmidlerne, Lokale og
Anlægsfonden, Hedensted
Kommune og andre fonde
været med til at skaffe næsten 1,6 mill. kr. til bl.a. en ny
aktivitetsplads på byens gamle
sportsplads.
I projekt Ørum Naturspor har
man desuden fået anlagt en
2,6 km lang natursti, der bugter sig i skønne omgivelser
tæt ved Præstegårdsskoven
og Rohden ådal. Senest er
lokalrådet gået sammen med
kommunen om at få planlagt
en omfartsvej, så Højkildevej
kan skånes for den tunge trafik til og fra grusgravene ved
Røde Mølle, ligesom der arbejdes på en sti fra Ørum til
Daugård.
- Det gode i hver af de tre
processer er, at vi for alvor
føler, vi er blevet hørt af kommunen. Skriv bare, at nærdemokratiet fungerer, siger Lene
Jørgensen.
Aktivitetspladsen opdelt i fem
felter, som hver skal symboli-
Her Højkildevej i Ørum, som beboerne ønsker friholdt for den
tunge trafik af lastbiler til og fra grusgravene i Røde Mølle.
P.t. arbejdes der på at etablere en ny vej uden om byen.
Side 33
sere en del af lokalsamfundet,
er blevet en stor attraktion.
- Ikke kun for børnene, der
elsker at lege her, men også
for ”turister” fra nabobyerne
Daugård, Hedensted og Stouby. Senest havde 14 personer
fra DGI lånt pladsen, hvor de
overnattede i de fine shelters.
Og i sommer tog vi en puster
og holdt en stor grillfest for
Ørum-borgerne, tilføjer Lene
Jørgensen.
Lige nu er det vejprojektet,
der fylder.
- Da vi flyttede til, hørte vi på
et borgermøde, at der skulle
graves grus i området højst
10 år mere. I dag er udsigten, at der nok skal graves
i de næste 25-30 år. Derfor
er det os meget om at gøre,
at vi får fjernet lastbilerne fra
Højkildevej, så trafiksikkerheden kan øges for de bløde
trafikanter, og så rystelserne
fra de tunge transporter ikke
mere ødelægger vore huse,
tilføjer hun.
ØSTER SNEDE
Landdistriktsudvikling - ”en hjertesag”
To af de lokale ildsjæle – bestyrelsesmedlemmer i Øster Snede IM – Keld Kjærgaard (tv) og Svend Erik Lauridsen ses her foran det
sprit nye missionshus til 10,5 mill. kr., der blev indviet i juni 2012.
Missionshuset er byens
faste klippe
Ildsjæle fik på
rekordtid rejst
10,5 mill. kr. til
IM-projekt
Skolerne har altid fyldt meget i Øster Snede sogns historie.
Øverst er det De stærke Jyders gamle privatskole i Gl. Sole, der
nu er omdannet til museum. I midten er det den nye centralskole i Øster Snede by, der i 1989 afløste folkeskolerne i Gl.
Sole og Kragelund. Nederst skolen i Kragelund, der i dag er
blevet til Kragelund Efterskole.
Byens sjæl
I folkemunde er Øster Snede kendt som ”Det hellige
Land”. Årsagen er naturligvis, at det er i dette sogn, bestående af landsbyerne Gl. Sole, Øster Snede, Kragelund og
Bøgballe, at vækkelsesbevægelsen De stærke Jyder, der i
generationer har præget området, havde sin rod.
I dag er der kun historien om ”de stærke” tilbage. Men
Bøgballe Friskole, der er den sidste af De stærke Jyders
gamle privatskoler, og museet i Gl. Sole, vidner stadig om
fortiden.
I nutiden står missionen stadig stærkt i Øster Snede – nu
i form af Indre Mission, der netop har indviet nyt missionshus til over 10 mill. kr. på Ribevej overfor idrætsanlæg
og den nye centralskole, der i 1989 afløste de gamle folkeskoler i Gl. Sole og Kragelund. Sidstnævnte blev senere
rammen om den populære Kragelund Efterskole.
Et særkende for sognet har altid været dygtige politikere
– f.eks. den tidligere landbrugsminister Kr. Bording (S) og
den tidligere Hedenstedborgmester gennem 20 år, Helge
Nielsen (V).
Side 34
”Jert hus skal I bygge på ordets klippegrund”…
Sådan har salmesangen gennem årtier lydt i de to gamle
missionshuse i Gl. Sole og
Kragelund fra henholdsvis
1922 og 1916.
Rammerne – især i huset i
Gl. Sole – var efterhånden
blevet for små og for slidte.
Derfor opstod idéen om, at
vi skulle bygge noget nyt og
større og gerne med en mere
central beliggenhed midt i
sognet, fortæller trekløveret
Keld Kjærgaard, Torben Jensen og Svend Erik Lauridsen.
Sammen med en række andre ildsjæle i Indre Mission tog
de i 2010 herefter initiativ til
at indsamle de i alt 10,5 mill.
kr., det har kostet at opføre et
splinternyt missionshus i Øster
Snede. Huset blev indviet i
juni 2012.
En ny fælles IM-afdeling i
Øster Snede med Svend
Erik Lauridsen som formand
så dagens lys, og den lokale
arkitekt Niels Toft Jørgensen
tegnede stregerne til et super
moderne hus med masser
af indbygget fremtid for hele
IM-familien.
Vi bad vore brugere om at yde
et kontant tilskud til byggeriet,
og helt overvældende kom
der ad den vej 5,7 mill. kr.
ind. Fra IM’s byggefond hentede vi tre mill.
kr., og via bl.a.
salg af huset i
Gl. Sole havde
vi lynhurtigt finansieringen på
plads, fortæller
trioen.
I lokalområdet
udviklede projektet sig til en
folkesag.
Over 100 borgere i alle aldre mødte op
med spader og
skovle, da første spadestik til
byggeriet skulle tages 1. maj
2010.
Og de kom også – et par tusinde frivillige arbejdstimer
senere – tilbage til både rejsegildet og indvielsen.
- Missionshuset har symbolsk
fået navnet ”Klippen”, fortæller Svend Erik Lauridsen, der
selv har boet i sognet i 45 år.
Og ud over at være faste i
troen i sognet, hvor 450 personer ud af 2250 indbyggere
i dag er tilknyttet missionshuset, er der også et klippefast
fællesskab blandt de lokale,
hvor folkeskolen i Øster Snede
og Friskolen i Bøgballe også er
en del af fundamentet.
De nye rammer har i bogstaveligste forstand opfyldt
”missionen”: Vi har i huset
fået plads til nye aktiviteter
som f.eks. fælles stormøder
for både unge og gamle, ligesom vi netop har startet en
lektiecafé, tilføjer Keld Kjærgaard.
I det hele taget satser IM meget på ungdommen. Ud over
en IMU-afdeling, børne-, junior- og teenklub har man
også bygget en multibane ved
siden af missionshusets store
P-plads.
For at skaffe penge til den, arrangerede vi en weekend et
sponsor-cykelløb, og herved
kom der over 100.000 kr. ind.
Jo, offerviljen i Øster Snede
sogn er stor, når det gælder om at stå sammen om
en god sag til fællesskabets
bedste, lyder det fra de tre
ildsjæle.
Børnene i IMU har lavet dette
kunstværk, der smykker salen.
Landdistriktsudvikling - ”en hjertesag”
På nostalgi-travetur langs Smedebækken
Fire kløverstier i Hornsyld har start og mål ved Hornsyld Idrætscenter. Her er formanden for lokalrådet, Torsten Sonne Petersen,
med sin smartphone i gang med at læse nogle af de historiske
oplysninger, der knytter sig til den grønne rute på 5 km langs
Smedebækken og den gamle jernbanelinie Horsens-Juelsminde
mellem de snart sammenvoksede byer Hornsyld og Bråskov.
Smedebækken – som bugter sig gennem den grønne kile i
Hornsyld.
En vandring på kløverstien langs
bæk og en tidligere jernbane
50 år efter
Smedebækken løb gennem haven og blev genstand for masser af bro-, dige og vandfaldsprojekter gennem årene. Og i
de strenge vintre, hvor der var is på bækken, legede vi i vore
gummistøvler isbrydere og vandrede som sådanne gennem
bækken næsten til Bråskov.
I dag er meget forandret – ikke mindst takket være alt det
byggeri i form af centerfaciliteter og nye boligudstykninger,
der snart binder Hornsyld og Bråskov sammen. Og oasen
langs bækken der, ifølge Torsten Sonne Petersen, nu skal
genslynges, vil med sin mulighed for daglige, grønne oplevelser utvivlsomt lokke nye børnefamilier til området. De vil
vide at sætte pris på masser af stisystemer og en trafiksikker
vej til skole og idræt.
Kløverstien førte os forbi købmand Yding – en legende i det
lokale handelsliv – og forbi den nu nedlagte Bråskov Station
og det smukt bevarede posthus, hvor Torsten Sonne for øvrigt en overgang selv boede.
Videre gik det et stykke ad den gamle skolesti, hvor generationer af Bråskov-børn har travet for at komme til skole i Stenderup og ud til Brå Mølle, hvor Smedebækken efterhånden
er svulmet op til en å og løber under den gamle velbevarede
bro, der i sin tid førte skinnebussen fra Stenderup ”tørskoet”
over vandløbet, før den skulle standse ved Bråskov Station og
mange andre stationer på sin vej ud på Juelsmindehalvøen.
På hjemturen fra Brå Mølle, der gik via Urlevvej, passerede
vi bl.a. Bråskovgård Efterskole.
Og så vældede minderne frem igen. Både om dengang et
par lømler fra det daværende statsungdomshjem – ”Bråskovgård-drengene”, som de blev kaldt – en nat stjal vores
gamle sorte Morris Oxford og smadrede den ind i en hæk
et sted oppe på Viborgkanten.
Men også gode minder om fodboldkampe i serie 6, hvor vi
fra Hornsyld IF eller Bjerre IF gang på gang lammetævede
Bråskovgård, der altid var røven af 4. division.
Her den statelige Postgård i Bråskov, som Det Danske Post- &
Telegrafvæsen anlagde i 1921. ”Herfra serviceredes et større
område med hestekøretøj og kontraheret automobil”, som det
hedder i historien om postgården, der blev nedlagt i 1972.
AF SØREN VIGGO KRISTENSEN
Spor i Landskabet:
Den gamle jernbanebro over
Smedebækken ved Brå Mølle
eksisterer stadig og vidner
om en gylden epoke, som
sluttede, da jernbanen blev
nedlagt i 1957.
Efter vandmøllen bliver Smedebækken i øvrigt til Ørum å og
Rhoden å og fortsætter sit løb
frem mod Vejle Fjord.
Der er løbet meget vand i Smedebækken, siden jeg i starten af 1960´erne drog ud fra det hedengangne Bjørnkjær
Andelsmejeri i Hornsyld Stationsby sammen med Rasmus
”mælkemand” som medhjælper på den daglige mælketur.
Efter at have sat de grønne foliekapsler på de gennemsigtige
flasker skulle vi lige have en tår kaffe i baglokalet til Rasmus´
og konens brødudsalg, der lå skråt overfor mejeriet, før den
lange, lange tur, der startede ved Bjørnkjær og først sluttede
mange timer senere ved Smedebækken i Bråskov.
Det var altid en sport at nå til endestationen ved bækken. For
fra Bjerre-siden kom nemlig Hornsylds anden mælkemand,
der havde turen over Bjerre, og det gjaldt selvfølgelig om at
komme først i mål.
Alle disse nostalgiske tanker vældede frem da jeg forleden,
af lokalrådets formand Torsten Sonne Petersen, blev inviteret
med på en fem km lang travetur ad én af de nye kløverstier,
der med udgangspunkt fra Hornsyld Idrætscenter i dag er
anlagt i landskabet.
Turen gik i den grønne naturkile, der fra Engparken i Hornsyld langs Smedebækken – og på lange stræk også langs
den nedlagte jernbanelinie Horsens-Juelsminde – skærer
sig gennem landskabet til Bråskov og videre til Brå Mølle.
Selv boede jeg på Apotekerbakken 24 og husker, hvordan
Side 35
Landdistriktsudvikling - ”en hjertesag”
Projekt ”Opdag din landsby”
Under overskriften ”Opdag din
landsby” er Christina Faurskov
Pedersen, der i 2010 blev uddannet klassisk arkæolog og
museulog fra Århus Universitet, blevet hyret af Glud Museum til at formidle historie
om landsbyerne i Hedensted
Kommune.
- Der bliver tale om en såkaldt
QR-formidling (Quick Responce), hvor digitale redskaber
som mobiltelefoner, smartfones og I-pads i bogstaveligste
forstand skal sørge for, at folk
har historien lige ved hånden,
fortæller Christina Faurskov Pedersen på sit kontor på Glud
Museum, hvor hun p.t. har
arbejdet med projektet i et
par måneder.
Den første af kommunens
landsbyer, Christina er blevet
sat til at formidle historien om,
er Rårup.
- Med baggrund i to lokalhistoriske bøger om Rårup
– ”Syv historiske fortællinger
fra Rårup sogn” og ”Rårup en
landsby i 1930´erne”, som Anton Justesen og P. E. Jeppesen
har skrevet, er det meningen,
jeg skal formidle byens hi-
Her ses Christina Faurskov Pedersen ved sit skrivebord på Glud Museum. I første omgang har hun
taget hul på den digitale formidling af Rårup sogns historie, og til det brug har hun bl.a. hentet
hjælp hos de to lokale forfattere – Anton Justesen og P. E. Jeppesen – hvis to bøger hun allerede
har læst.
storie. Ved hjælp af opsatte
standere på forskellige ruter
rundt i byen vil f.eks. skoleelever, turister og borgere kunne
klikke sig ind og få historiske
fakta på deres displays, tilføjer
Christina Pedersen.
Under sine studier – og senere i ansættelser på både
Den gamle By, Antikmuseet
og Kvindemuseet i Århus har hun brugt netop denne
digitale teknik, der må betegnes som lidt af en revolution,
når det gælder formidling af
historie.
- Metoden har måske ikke så
meget med klassisk arkæologi at gøre – og så alligevel.
For man kan vel sige, at jeg
på den måde er med til at
grave lokalhistorie frem, siger
Christina, som i startsfasen
har haft et møde med de to
Rårup-forfattere for at drøfte
projektet igennem. Ud over
Anton Justesen og P. E. Jeppesen har også Rårup Lokalråd været involveret.
- Tanken er – hvis min ansættelse forlænges ud over det
første halve år – at lokalrådene rundt om i kommunen
skal inviteres til at være med,
fortæller museulogen, som er
begejstret for at være omgivet af de unikke rammer på
landsbymuseet i Glud.
Det er ikke Glud Museum,
der skal betale for den digitale formidling af Hedensted
kommunes historie men derimod økonomiske tilskud fra
diverse fonde.
Ifølge Christina Faurskov Pedersen er der rigeligt med
historisk materiale overalt i
kommunen at tage fat på.
Ud over Hjortsvang Museum
Glud Museum og Uldum Mølle ligger f.eks. også de mange
lokalarkiver inde med en skatkiste af historisk viden, som
hun glæder sig til at formidle.
- Der er mange tilflyttere til
kommunens landsbyer, som
ikke aner det mindste om,
hvilken historie området gemmer på. Så derfor kan ”Oplev din landsby” på en nem
og smart måde være med
til at sætte tingene ind i en
sammenhæng også for dem,
slutter Christina Faurskov Pedersen.
Hedenstedmodel for
landdistriktsarbejdet
Eksporterer
viden til andre
kommuner
30.000 ud af de 46.000 indbyggere i Hedensted Kommune bor i dag uden for de tre
største bysamfund – Hedensted, Tørring og Juelsminde.
- Af den årsag er det logisk, at
landdistriktsarbejdet har fået
en høj prioritet i det politiske
arbejde, siger Bent Sørensen,
der siden starten for fem år siden har været formand for Det
Fælles Landdistriktråd (DFL).
Rådet har fået kommunalt
budget med landdistriktspulje
på omkring 400.000 kr til lokale projekter og udviklingsini-
tiativer. Den ordning er blevet
et hit blandt de nu 27 lokalråd
i landområderne.
- Rent faktisk er vort arbejde
Det Fælles Landdistriktsråd
blevet en så stor succes, at vi
i dag bliver inviteret af andre
kommuner rundt om i landet
for at fortælle om, hvordan vi i
Hedensted har grebet arbejdet
an med bl.a. en landdistriktkoordinator (Susanne Ernst,
red.) i spidsen, fortæller Bent
Sørensen.
Ud over at uddele penge fra
EU’s landdistriktsmidler til diverse udviklingsprojekter har
LAG også sat gang i kurser,
hvor bl.a. medlemmer af lokalråd lærer at bruge sociale medier som facebook og
blogs, ligesom de f.eks. lærer
at lave hjemmesider, så de
Side 36
fleste landsbyer efterhånden
har egen hjemmeside på internettet.
- Det kræver selvfølgelig, at
der etableres gode internetforbindelser også i landområderne, og det ser faktisk
ud til at lykkes, tilføjer Bent
Sørensen.
Specielt er DFL-formanden
stolt over, at Hedensted Kommune har besluttet at honorere nogen, der har gjort en større indsats i landområderne.
Den 29. nov. 2012 uddeles
prisen ”Årets lokalområde”
for første gang. Og vinderen
blandt de oprindeligt 14 indstillede kandidater bliver belønnet med 50.000 kr., som
man selv kan beslutte, hvad
skal anvendes til.
Om avisen
Landdistriktsavisen er udarbejdet som et indstik til
Hedensted Avis og Tørring
Folkeblad, udsendt
28. november 2012.
Artiklerne er skrevet af:
Journalist
Søren Viggo Kristensen
Billeder:
Hedensted Kommune
Layout:
Grethe Sørensen
Overalt i kommunen – som her i Rårup – har sognegårde og forsamlingshuse spillet, og spiller stadig, en stor rolle i det folkelige
liv. Det gælder ikke mindst afviklingen af traditioner som fællesspisninger, årstidsfester som f.eks. juletræ og fastelavn samt
afholdelsen af dilettantkomedier og lokale revyer, der er en vigtig
del af landsbyernes sjæl.
Tryk:
Hedensted Avis
Oplag: 22.000 stk.