Størfiskeri i Blue Rock.
Størfiskeri i Blue Rock. Størfiskeri er mildest talt ganske ukendt i Danmark. Det er umuligt at finde litteratur om emnet. Nok kan man læse om størfiskeri i Canada, men det er en anden størart, som fanges her og alle i Canada anvender tilsyneladende ørred-rogn i nylonstrømper, som agn. Nok fordi de canadiske stører i flere måneder stort set kun lever af ørred- og lakserogn. Det gør støren jo ikke ligefrem i en dansk sø, så er det den rigtige agn her? Denne lille artikel er skrevet for at hjælpe specimenfiskere med stør-fiskeriet. Det er langt fra en komplet manual til størfiskeri, men det er en samling af den viden og de erfaringer som er gjort ind til nu, hvor der er landet ca. 150 stør i Blue Rock. For mig er pioner fiskeri det mest spændende. Hvis man ikke ved hvad der er virker, så må man prøve sig frem ind til man rammer den rigtige kombination af metode, agn, dybde etc. som giver den ultimative oplevelse: fangsten af en dansk stør! Nogle vil måske være uenige i artiklens konklusioner og atter andre enige. Derfor kan du bruge artiklen, som du vil og jeg håber blot at den kan sætte tanker i gang, så endnu flere metoder og agn kan blive testet. Nye tip og trick om agn og andet godt, modtager jeg derfor gerne, så det kan medtages i en senere udgave. Støren, et levende fossil! Støren hører til de ældste nulevende fisk, som vi kender. Fossiler viser at støren kan dateres omkring 200 millioner år tilbage i tiden. De er i dag udbredt på hele den nordlige halvkugle, så sydligt som den 20. breddegrad. Stør familien udgør 23 arter, som er specialiseret til forskellige levesteder lige fra kolde sibiriske floder til lunt og meget salt indholdene vand i det Sorte hav og det Kaspiske hav. De fleste størarter lever det meste af deres liv i havet og trækker så langt op i store floder for at gyde. Enkelte arter er dog udelukkende ferskvandsfisk. Støren tilhører en stor gruppe af bruskfisk, som bl.a. også omfatter alle hajer og rokker. Fælles for dem alle er, at de har et skelet af brusk i stedet for et skelet af ben. Der er derfor ikke ben i stør, men til gengæld har den på ydersiden 5 rækker af pansrede bruskplader. Bruskpladerne er meget tydelige og takkede hos små stører og med alderen afrundes og udglattes de. De 5 rækker med bruskplader udgør hvert hjørne i en 5-kant, således at fisken er flad på bugen med en række bruskplader på hver side. Ryggen udgøres af en række bruskplader og endelig er der en række bruskplader langs siden af støren. ⌂ Størs kropsform med bruskplader på hvert hjørne i en 5-kant. Støren er udover at være en fantastisk spisefisk, nok mest kendt for sin caviar. Caviar staves med ”c” når den kommer fra stør og med ”k” når der er tale om rognprodukter fra alle øvrige fisk f.eks. stenbider kaviar. På grund af størens meget kostbare caviar er den blevet overfisket i mange år, hvilket nu har ført til et total forbud mod salg af caviar fra vildt fangede stør. Siden 1990 er støren blevet en eftertragtet dambrugsfisk. Støren har den Størfiskeri i Blue Rock, Søren Wiggers, 16-12-2010 1 store fordel, at den tolerere et bredt udvalg af foder og den vokser ekstremt hurtigt. Caviar produktionen efterlader en række biprodukter, som kød, skind, benmel og støryngel, da støren gyder flere millioner æg af gangen. Disse mange små stører har derfor også det seneste årti fundet vej frem til akvarier og specielt havedams entusiaster, hvor man i dag ser et bredt sortiment af stører. Det er derfor også i dag en stor glæde at kunne tilbyde lyst- og sportsfiskere at kunne prøve at fange disse imponerende fisk. Kort om Blue Rock søerne Idéen til størfiskeri i Danmark opstod tilfældigt i 2006, ved et besøg på et størdambrug i Belgien. Biologen på dambruget forklarede mig at alle de gængse størarter, der anvendes i caviar produktionen fint kunne trives under danske forhold. Jeg fik lov til at røre ved en beluga på ca. 50kg og så var jeg solgt. Det var for imponerende, for overvældende og jeg tænkte dette vil jeg indføre til Danmark. Størene bliver store og skal have meget plads og da Blue Rock var godt undervejs, skulle det være her. Efter en lang godkendelses periode hos forskellige myndigheder fik Blue Rock sin autorisation til udsætning af de forskellige størarter og i sommeren 2007 blev de første 50 russiske stør udsat. Blue Rock består nu af to søer. Den lille sø på knapt 4 hektar vandspejl og dybder ned til 15m og den store sø, som færdig udgravet bliver på godt 12 hektar. Den store sø anlægges med meget varierende bundforhold, såsom undersøiske øer med næsten lodrette vægge/skrænter, flere stenrev udlagt i store kampesten og endelig flere rigtige øer. Det er den store sø som er dedikeret til specimenfiskeri, mens den lille sø er forbeholdt put & take fiskeri. De to søer er sammenhængende via en kanal, som er ca. 1m dyb og 3m bred og hele det færdige anlæg er estimeret til at rumme 1,7 mio. m3 rent grundvand. Blue Rock, lille sø set fra syd 2010. De forskellige størarter i Blue Rock Sterlet Sterlet (A. ruthenus) er den mindste af de 23 størarter og den kan blive op til 16kg og 1,2m lang. Dens naturlige levesteder er floder med udmunding i Sortehavet og i det Kaspiske hav, samt en del af de sibiriske floder. Den er let genkendelig på sin tynde snude og sin chokoladebrune farve. Sterlet har kun svagt aftegnede bruskplader langs siden, som på afstand fremstår som en lys stribe ned langs siden. Bugen er lys hvid over i gullige nuancer. Størfiskeri i Blue Rock, Søren Wiggers, 16-12-2010 2 Sterlet stør udsat 2010. Sibirisk stør Sibirisk stør (A. baerii) hører til blandt de absolut mest hårdføre blandt størene. Af navnet fremgår det også, at den er hjemmehørende i Sibirien, hvor den største delen af sit liv opholder sig under isen i store floder og søer. I Sibirien har den en meget langsom tilvækst, da dens vækst sæson kun vare ca. 3 måneder. Den sibiriske stør har dog vist imponerende vækstrater i europæiske dambrug og er nu den mest almindelige størart i de caviar producerende dambrug. Den er ligeledes blevet en populær havedamsfisk, selvom man må sige at ingen størart er velegnet til havedamme, idet de som små er meget sarte og efter få år vil vokse sig for store til dammen. Den sibiriske stør er ensfarvet, dog med en anelse lysere bug. Den varierer i farve fra grå til sort over i mørkebrune nuancer. Den har meget svage aftegninger af bruskpladerne på siden. Den Sibiriske stør kan blive op til 2m lang og veje op til 200kg. Sibirisk stør. Tak for lån af billede til Martin. Russisk stør Russisk stør (A. gueldenstaedtii) eller diamant stør, som havedamsforhandlere også kalder den, på grund af dens meget tydelige og lystfarvede bruskplader, som måske kan ligne er lang række diamanter. Den Russiske stør er en utrolig smuk fisk og den er af den grund den mest talrige i Blue Rock. 157 Russiske stør er udsat over en 3-årig periode. Størfiskeri i Blue Rock, Søren Wiggers, 16-12-2010 3 Russisk stør 2009 Den russiske stør er mest kendt for sin caviar og det er den art som leverer godt 70% af alt naturligt fanget caviar. Lige som den Sibiriske stør er den russiske stør også blevet importeret af Europæiske støropdrættere med caviarproduktion for øje. Hvor den ligeledes kan opdrættes, så den bliver kønsmoden mere end dobbelt så hurtigt som i naturen. Den er også blevet en utrolig populær havedamsfisk. Lige som den Sibiriske stør er den som lille meget sart, idet den har en meget takket og ru overflade. Dette gør at den let hænger fast i trådalger og vandplanter, som kan forårsage at den lille stør kvæles. Støren skal have vand strømmende gennem dens gæller hele tiden og det kan den kun ved hele tiden at svømme. Støren står derfor aldrig stille, som andre fisk gør, men er i konstant bevægelse. Den russiske stør er en anelse slankere end den sibiriske stør og kan opnå en vægt på ca. 110kg og en længde på 2,3m. Den er hjemmehørende i stort set alle større floder med udløb i Sortehavet og det Kaspiske hav. Beluga stør Beluga, Belgien 2006. Beluga støren (A. Huso huso) er kongen af alle stør. Den er den mægtigste af dem alle og tilmed verdens største ferskvandsfisk og kan opnå en størrelse på over 8m og 1500kg. Belugaen er den eneste af de 23 størarter, som er en udpræget rovfisk. Den lever derfor hovedsageligt af andre fisk og er ekstremt glubsk. Mindre beluga stør er endda kannibaler og de kan sluge fisk på næsten deres egen størrelse, lidt ligesom vores hjemmehørende Størfiskeri i Blue Rock, Søren Wiggers, 16-12-2010 4 gedder. Belugaen syntes at leve efter den tanke, at hvis fødeemner kan passe ind i dens imponerende gab, så kan det sluges. Hos store belugaer i det Kaspiske hav er større havpattedyr, så som sæler en del af belugaens normale fødeemner. I dambrug kan belugaen opnå helt utrolige vækst rater. Belugaen vokser mere end dobbelt så hurtigt end nogen anden størart. Den engelske havedams-hjemmeside www.sturgeonweb.co.uk hævder at beluga i havedammen kan nå størrelse på knapt 2m og 40kg på blot 4 år. I naturen er belugaen ca. 20 år om at nå en vægt på 100kg. Belugaen variere i farve fra helt hvid til sølvgrå og er lysest på bugen. Som den russiske stør er Beluga hjemmehørende i stort set alle større floder med udløb i Sortehavet og det Kaspiske hav. Caviar fra belugaen anses for at være den fineste caviar og beluga er af den grund blevet overfisket i mange år. Først lovligt og efterfølgende illegalt fiskeri. Belugaen er totalt fredet og de sidste 10 år har flere lande tilsluttes sig et stort udsætningsprojekt, som forhåbentlig igen vil gøre belugaen talrig i dens hjemmehørende vande. Størens fødeemner og agn som fanger Beluga: Beluga støren er en udpræget rovfisk, der spiser alt hvad den kan få fat i. I Blue Rock anbefaler vi makrel eller sild, hvis du vil have agn med hjemmefra. Alternativt kan man hurtigt medefiske friske skaller og aborre i søen. Bemærk det er ikke tilladt at bruge ferskvandsfisk fra fremmede søer pga. smittefare. Andre typer af agn kunne være: regnorm, rejer, krebs, krabbe, musling, blæksprutte, fiskeaffald fra rensebordet, boilies med højt proteinindhold (fiskemel) etc. Sterlet, sibirisk- og russisk stør: Disse 3 størarter kan betragtes som fredsfisk og de søger alle deres føde nær bunden. De har alle en tragtagtig mund som den kan suge muslinger, orme og andre bunddyr op med, lidt som en karpes mund, bortset fra at den sidder et stykke inde og på undersiden af fisken. Deres fødeemner består hovedsageligt af bløddyr, skaldyr, mindre fisk, insekter og disses larver. I Blue Rock har følgende agn givet fisk: regnorm, rejer, ørredrogn, og ørredpiller. Andre typer af agn kunne være: rejer, krebs, krabbe, musling, blæksprutte, fiskeaffald fra rensebordet, boilies med højt proteinindhold (fiskemel) etc. Størens tragtagtige mund. Størerne er i sommerperioden ”evigt” sultne, så den vil tage alle de nævnte typer af agn. Det er dog altid en god idé at kombinere flere typer af agn, specielt hvis der fiskes med ørredpiller. Regnorm er meget effektive, men søernes store bestande af aborre kan drive en til vanvid, da de giver mange små fejlnap så man konstant skal tilse og skifte agn. Spørgsmålet om den rigtige agn er i virkeligheden nok mere et spørgsmål om at finde fisken end valget af agn. Finder man først et ”hot spot” vil der blive ved med at komme stør ind på pladsen. Størene er i bevægelse det meste af tiden, for at få ilt til gællerne og flere grupper af størfiskere har rapporteret at størene i Blue Rock syntes at svømme i stimer. Hvilket resulterer i at der ofte går fisk på flere stænger samtidig, som let kan skabe panikagtigt fiskeri, specielt hvis man er alene. Størfiskeri i Blue Rock, Søren Wiggers, 16-12-2010 5 Blue Rock rekorden i størfiskeri blev sat i sommeren 2010 med hele 24 stør landet inden for 20 timer af to fiskere med tilsammen 4 stænger. Det er vigtigt at agnen til stør indeholder meget animalsk protein. Derfor vil frugt-boilies, majs, frø og kerner etc., som måske virker fint til karper, ikke have den ønskede effekt til støren. Det nødvendige fiskegrej Undervurdér ikke størens kræfter! Hvis du tager på størfiskeri med grej, som ikke er opgaven ”voksen”, kan du lige så godt blive hjemme! Det er både bedre for dig og ikke mindst for fiskens sikkerhed. Kraftige stænger, hjul og line, stangholder og bidmelder Størene er meget store og kraftfulde fisk i forhold til de fisk vi normalt kan fange i put & take søer og de kræver af den grund det rigtige grej. Hvis man fiskede stør med almindelig stang og hjul til ørredfiskeri, ville dette uden tvivl før eller siden resulterer i knækket line eller stang. Dette vil så også betyde at en stør svømmer rundt derude med en krog i munden som souvenir fra dumt fiskeri. Størfiskeriet kræver derfor kraftige stænger og hjul. Disse findes i et bredt udvalg og prisleje til karpefiskeriet og vil ikke blive uddybet yderligere her. Der er flere forhold, som man skal være opmærksom på, når man skal fiske stør i Blue Rock. Den store sø er en meget atypisk grusgravssø, idet store dele af søen er opgravet med, Nordeuropas pt. største dybdegraver. En imponerende maskine som har gravet lodret ned til 28m dybde i store områder af søerne. Ved den efterfølgende reetablering af området er skrænter (over vandet) blevet bulldozet ned i søen og derved opfyldt nogle af de dybeste huller. Men der er stadigvæk meget dybt og der er mange undersøiske lodrette skrænter som står tilbage i ler og skarpe sten. Vi har allerede nu oplevet mange mistede fisk på grund af overskårede liner og flere fisk er fanget med kroge fra tidligere. Derfor anbefales det at opgradere til kraftigere forfang og line i forhold til almindeligt karpefiskeri. Forfang: Forfangmaterialet bør som minimum ligge mellem 25-50lbs og det anbefales at lave forfanget på godt en meter. Grunden til det lange forfang skyldes at støren har det med at ”rulle” kort efter krogning, lige som en alligator som forsøger at rive en luns kød af sit bytte. Mindre stør er imidlertid ru som sandpapir på overfladen og deres store bruskplader kan være utroligt skarpe. Flere gange har dette resulteret i at line efter fangst af stør er raspet de første par meter og må skiftes. Størfiskeri i Blue Rock, Søren Wiggers, 16-12-2010 Normalt boilierig med ca. en meters forfang. 6 Linen: Linen bør være en solid monofil-line i 0,40–0,50 eller alternativt kan anvendes de robuste flourocarbon-liner, som er som skabt til de kantede grusgrave. Taklet: Selve taklet til størfiskeri, har vi endnu ikke gjort erfaringen om, hvilket der egentligt er det mest optimale. Det findes der også meget delte meninger om, men normalt boilierig og KD-rig er nok de to mest anvendte. Se billede ovenfor, af normalt boilierig monteret med ca. 50-100g lod og en god meters forfang. Fodring: Et af kodeordene til størfiskeri i Blue Rock er præcis fodring. På grund af de meget varierede bundforhold, hvor dybden kan variere med over ti meter på få meters afstand, giver det sig selv at hvis du blot ligger 5m ved siden af din opfodrede plads, så kan du risikere at ligge helt galt, på en top af en undersøisk grund. Det anbefales derfor at bruge PVA-netstrømpe eller method feeders, således at foderet kommer til at ligge helt tæt ved taklet. I modsætning til karper, så kan stør ikke fordøje kulhydrater og de er derfor ikke interesserede i disse fodertyper: majs, kikærter, hampfrø, tigernuts etc. Der skal derimod bruges foder med højt indhold af animalsk protein og fedt/olier, så ørredpiller, fiskemelsboilies og lignende er at fortrække. Krog: Bortset fra beluga, så har de øvrige størarter en forholdsvis lille mund så brug karpekroge i størrelse 2-4. For ikke at skade fiskene unødvendigt bruges kroge uden modhager. Alternativt kan man med en lille tang klemme modhageren flad på en almindelig krog. Fangstnet: Det er nødvendigt med et stort og kraftigt fangstnet. Det behøver ikke at være knudefrit, da størene ikke har samme type skæl og slimlag som f.eks. karper. Så de tager ikke skade af knuderne. Der findes fornuftige fangstnet til bl.a. laksefiskeri, som har den nødvendige styrke. Den obligatoriske afkrogningsmåtte. Her med to flotte russere! Størfiskeri i Blue Rock, Søren Wiggers, 16-12-2010 7 Afkrogningsmåtte: Alle stør skal nænsomt genudsættes og det er vigtige at fisken på alle måder behandles mest nænsomt. Derfor skal alle fisk landes på en god stor afkrogningsmåtte. Fisk på over 10kg skal ligeledes løftes ud i vandet igen, ved at bruge afkrogningsmåtten som ”båre”. Størerne er forholdsvis robuste på land, men sørg alligevel altid for hurtig afkrogning, fotografering og vejning, således at fisken hurtigt kan genudsættes. Alle fisk skal være genudsat inden for 5 minutter! Opbevaringsposer (sacking) er ikke tilladt. Billedet ovenfor var kun muligt fordi der var fisk på to stænger samtidig. Blokfiskeriet Idéen til blokfiskeri kommer fra de franske specimensøer. Ved de franske karpevande lejer man typisk en plads i en halv eller en hel uge. Pladserne er typisk placeret med god afstand i mellem hinanden, så fiskerne ikke får kontakt med hinanden. Pladserne er opmærkede og typisk kun 5x5 meter, så der er plads til bivie og udstyr. I Blue Rock har vi valgt et lidt anderledes koncept, hvor vi definere en blok, som et opmærket stykke søbred. Blokkene varierer i størrelse fra 120-160m søbred, hvor man inden for blokken selv bestemmer hvor bivien opsættes. Det giver meget mere frihed til selv at undersøge og udvælge fiskepladsen. Blokkenes størrelse gør, at der er god plads til alle og fisker man vinkelret ud fra sin blok, så kommer man ikke i kontakt med fiskere i andre blokke. Forventet blokopdeling fra 1. april 2011. Blokfiskeriet tilbydes også til put and take fiskere, da der er blevet ytret et stort ønske om dette. Ønsket fra put and take fiskerne beror på, at den traditionelle form for put and take ikke forhindrer fremmede fiskere i at stille sig lige op og ned af en. Ved blokfiskeriet har man en stor fordel ved at have en del af søen for sig selv. Der kommer ikke andre fiskere og forstyrrer ens fiskeri og der har ikke været andre og fiske på pladsen tidligere på dagen. Men kan specimenfiskeri og put & take godt forenes i samme sø? Mange karpefiskere vil nok hævde, at det er irriterende at fiske i en sø med ørreder. Svaret hertil er, at den Størfiskeri i Blue Rock, Søren Wiggers, 16-12-2010 8 erfaring vi pt. har gjort os viser, at målrettede karpe- og størfiskere kun fanger ørreder som en sjælden bifangst. Omkring 150 stør er blevet landet og med dem er kun 4 ørreder fanget som bifangst. Årsagen til at der er så få ørreder der fanges under størfiskeriet er, at agnen er ganske anderledes og der fiskes på forskellige dybder. Ligeledes er størene også kun meget sjældent fanget af put & take fiskerne. Kun to stør er fanget af put & take fiskere på 3 år og begge stør var fejlkroget i finner, som tyder på at størene er svømmet tilfældigt ind i linerne og ikke har forsøgt at bide på agnen. Knæk & bræk Team Blue Rock Størfiskeri i Blue Rock, Søren Wiggers, 16-12-2010 9
© Copyright 2024