Naturen på Rørvig-Nakke halvøen –
Kjeld Jensen, Skovfoged, Naturstyrelsen
Vestsjælland
Odsherred og ikke mindst Rørvig-halvøen, er kendetegnet ved at have en meget stor
naturvariation – selv indenfor et begrænset område. I dette dokument kan du læse om naturen
på Skansehage.
Desuden har Naturstyrelsen har udgivet vandretursfoldere for Hov Vig m.v. og
Sandflugtsplantagen, hvor du kan læse om naturen her. Begge foldere kan downloades fra
Naturstyrelsens hjemmeside http://www.naturstyrelsen.dk/udgivelser/vandretursfoldere
Skansehage – tangen der vokser.
Skansehage er kun ca. 15 ha. stor – skabt af vind og vejr uden menneskelig indgriben eller
regulering. Her er det i bogstaveligste forstand muligt at betræde land, som intet menneskehar
sat sin fod på tidligere, da tangen vokser en lille meter om året (Fig.1).
Figur 1: Skansehage bugt – en af de sidste dage i april. Foto. Kjeld Jensen.
Tangen er en såkaldt pålægningskyst, og størstedelen er dannet af sand, småsten og tang fra
Kattegat, Nordkysten og Korshage indenfor de seneste 200 år, ført hertil af havstrømme og
bølger, der til stadighed ændrer og former tangen. Tilgroningen af Skansehage er velundersøgt i
perioden 1932 – 1983 – altså i mere end 50 år. Undersøgelsen har klarlagt, hvordan vegetationen
indfinder og udvikler sig på nyt kystnært land.
Januar: Strandhjejlen og andre fugle fourager i brændingen og i opskylsbræmmen – eller på
havet tæt på land som f.eks. Edderfuglen. Det er muligt at komme ganske tæt på fuglene, der
har travlt med at søge føde.
Det er tilladt at lade hunden løbe frit uden snor på strandarealet i perioden fra 1.10-31.3,
såfremt den er under førerens fulde kontrol. Men hundens fører og de øvrige besøgende fratages
mange gode oplevelser ved at hunden skræmmer fuglene bort.
Februar: Vejrmæssigt er det årets koldeste måned og det kan føles på en gåtur rundt om
Skansehage, hvor vinden har frit spil hen over den lave vegetation.
Geopark Odsherred | Nyvej 22 | 4573 Højby | [email protected] | www.geoparkodsherred.dk
Selv om fjorden kan være delvis tilfrosset, er spidsen af Skansehage ofte isfri. Det skyldes dels
den kraftige strøm, der medbringer opvarmet havvand og dels den store vanddybde. Færgens
sejlrute er da også ganske tæt på spidsen. Ænder og andre større havfugle m.v. nyder godt af
det isfri område, såvel som vinterbaderne.
Marts: Fugletrækket ved Skansehage skal opleves. En af hovedtrækruterne passerer stedet
både forår og efterår. Det er et i særklasse godt sted at observere forårstrækket. Særlig ved
østenvind, i bidende kulde og i de tidligste morgentimer er chancerne store for at se mange
forskellige slags fugle. Husk kikkert og varmt tøj.
På sandpletter og stier, hvor der er læ og solen skinner er hugormehannen (Fig1) nu kommet
frem – også selv om det både kan være frost og snevejr. Hugormen kan kortvarigt tåle frost ned
til - 1,7 grad, herunder tager den skade. Hannen skal have sol, for at blive parringsparat.
Hugormehunnen kommer først frem senere - i en periode med lunere vejr. Det sker oftest i
slutningen af april måned, hvorefter de parrer sig – men langt ind i maj måned er det muligt at
overraske hugormen på dens solplads.
Figur 1: Hugorm der tager solbad i de tidlige forårsmåneder. Foto. Nina Lemkow.
April: Den spændende og særegne flora begynder at vokse frem. En af de første forårsbebudere
er nikkende kobjælde (Fig. 2). Her på stedet bliver den en ca. 20 cm. høj smuk plante, der
kommer på de tørre og lysåbne partier med anden lav vegetation, hvor konkurrencen er ringe.
Planten er lettere giftig, og er gammel lægeplante. Odsherred er ansvarskommune for planten,
da den netop her i Odsherred er mangfoldig.
Geopark Odsherred | Nyvej 22 | 4573 Højby | [email protected] | www.geoparkodsherred.dk
Figur 2: Nikkende kobjælde – Odsherreds ansvarsart - blomstrer i april – maj måned på
Skansehage. Foto: Nina Lemkow.
Arealet øst for P. pladsen har igennem de sidste 60 år været genstand for videnskabelige
undersøgelser - senest over havvands indtrængen i grundvandslommer, og hvilken betydning det
kan have for vores drikkevandsforsyning.
Maj: På Rørvig-halvøen er registreret 45 arter sommerfugle, og området er således et af de
artsrigeste områder i Danmark. På Skansehage ses bl.a. Markperlemorsommerfugl jævnligt fra
maj og ind i august, selv om den bliver stadig sjældnere. Det er nu så lunt i vejret, at det går
an at sætte sig på jorden og følge med i insektlivet, hvor man sidder. Ude i Skansehagebugten
begynder de første både nu at ligge for anker, enten for overnatning eller blot for at nyde
søndagsfrokosten. Det er normalt ganske roligt vand. På det lave vand står lystfiskere, der fisker
efter hornfisk eller havørred.
Juni: Når mørket sænker sig omkring Sankt Hans Aften, ses i græsset i begge vejrabatter på
asfaltvejen ud til Skansehage en mængde kortere og længere varende lysglimt. For at se lysene
skal det dels være mørkt, dels skal dine øjne have vænnet sig til at få øje på lyset. Det er den
selvlysende Sankthansorm, der prøver at lokke sin mage til. Hunnen lyser kraftigst, men både
hannen og larven kan lyse. Sankthansormen er slet ikke en orm, men en bille.
Juli: På stenstranden på østsiden af Skansehage står strandkålen nu i fuldt flor – groende
direkte op igennem de håndstore sten. Bladene er tykke og dækket af et blågråt vokslag, der
beskytter planten mod udtørring. Bladene kan spises og planten blev tidligere kaldt
fattigmandskål, da alle og enhver kunne plukke den. Planten bliver op til ½ meter høj og
spredes langs kysten, da frugterne dels kan flyde, dels er ærte-store og kan trille med vinden.
Mellem de yderste kystnære sandrevler gror i lavninger med tangopskyl strandmælden. Det er
en meter høj flot grøn pionerplante, der trives godt på den salte bund, hvor den får næring fra
den rådnende tang. Samme sted, men gerne lidt højere oppe på sandrevlerne, vokser en 15-30
cm høj plante, der hedder læge kokleare. Det var tidligere en meget vigtig plante for søfolk, da
planten har et stort indehold af C-vitamin. Søfolkene medbragte derfor planten på lange
sørejser, hvor den forhindrede skørbug. To steder på Skansehage vokser den særegne lille
bregne slangetunge, der har fået sit navn efter sporestanden, der ligner en slangetunge.
Slangetunge blomstrer i juni/juli måned.
Geopark Odsherred | Nyvej 22 | 4573 Højby | [email protected] | www.geoparkodsherred.dk
August: Her i sensommeren lyser de modne hyben – de orange frugter på rynket rose - op på
Skansehage. Planten ser smuk ud, men er en trussel mod den unikke flora på stedet. Truslen
består i at rynket rose breder sig kraftigt – og direkte overtager de andre planters voksested. I
dag dækker rynket rose mere end 30 % af arealet, og hvis tilgroningen fortsætter i den
nuværende fart vil den oprindelige flora stort set være væk indenfor 20-25 år.
Staten har tidligere forsøgt at bekæmpe roserne med traktorslåning. Senere er roserne
forsøgsvis sprøjtet med Round Up – begge dele uden noget synligt resultat i dag.
Rynket rose (Fig. 3) er et landsdækkende problem. Såfremt der ikke lykkes at finde en skånsom
bekæmpelse vil resultatet være, at Skansehage fuldstændig ændrer karakter og ender som
uønsket fyrreskov om mindre end 100 år.
Figur 3: Gyvel og Rynket rose er uønskede planeter og er et landsdækkende problem for den
oprindelige flora i Danmark. Foto. Kjeld Jensen.
September: Efterårets fugletræk begynder så småt allerede sidst i august måned. Fugletrækket
kulminerer i september, men strækker sig helt hen i november måned. Trækket er her om
efteråret langt mere talrigt end om foråret pga. årets kuld. Samtidig har trækfuglene ikke så
travlt med at komme videre som om foråret, så der er store muligheder for at se fuglene. Og
selv om en stor del af småfuglene trækker om natten, så hviler de ud om dagen, hvilket giver
gode observationsmuligheder. Lystfiskerne står nu talstærkt omkring spidsen af Skansehage og
fisker efter makrel. Er makrellen ikke bidelysten, fiskes efter havørred.
Oktober: På blæsende og overskyede dage er der en hektisk aktivitet af Kite-surfere i
Skansehagebugten. Det er en ny sportsgren, hvor brætsejleren trækkes hen over vandfladen af
en faldskærm. På denne måde opnår sejleren en enorm fart.
Skansehagebugten er en del af EU-Fuglebeskyttelsesområdet, der dækker hele mundingen af
Isefjorden mellem Rørvig og Hundested. På trods af den høje hastighed ser forstyrrelsen for
fuglelivet ud til at være minimal, men det skyldes nok, at ænder og havfugle endnu ikke er
kommet så tæt ind under kysten.
Geopark Odsherred | Nyvej 22 | 4573 Højby | [email protected] | www.geoparkodsherred.dk
November: I takt med at naturen lukker ned, bliver vinterbaderne mere synlige.
Skansehagebugten er et yndet sted at vinterbade, og der arbejdes ihærdigt for at etablere en
mobil sauna/varmtvandsbadekar, der skiftevis kan placeres ved egnede vinterbadesteder.
På gåture på Skansehage ses igen hare-ekskramenter. Haren har stort set opholdt sig i
sommerhusområdet hele sommeren pga. for mange mennesker, men er nu igen vendt tilbage til
Skansehage.
December: Fra 1950érne og frem opføres sommerhuse vest for Skansehage. Den tidligere hede
og marginale landbrugsjord tilplantes med nåletræer efter at parcellerne er udstykket.
Områderne fremtræder i dag – set i fugleperspektiv – som skove.
Naturindholdet er forringet og gammel kulturpåvirket natur f.eks. hede er forsvundet for
stedse, men ny og anderledes natur finder vej og etableres i sommerhusområderne.
Sommerhusområderne udgør derfor i dag en vigtig udviklingsmulighed for naturen, og
kompenserer i nogen grad for både by- og landbobefolkningens forringelser af naturen.
Geopark Odsherred | Nyvej 22 | 4573 Højby | [email protected] | www.geoparkodsherred.dk