BRUGSVEJLEDNING TELERGY T503 TILBEHØR Telergy T-503 HD IPTV-modtagerboks Strømforsyning 230 V HDMI-kabel 1,5 meter HJ45 Internet-kabel 1 meter Fjernbetjening 3 stk. AAA batterier SÅDAN TILSLUTTES KABLERNE Først pakkes alt tilbehøret ud. Herefter sættes boksen om muligt i nærheden af dit TV-apparat. Herefter forbindes BoxTV-modtageren til din Internetforbindelse med et kabel. Dette gøres med netværkskablet HJ45. Netværkskabel Herefter skal BoxTV-modtageren tilsluttes TV’et. Dette kan gøres på to måder: 1. Er dit TV af ældre dato, kan det forbindes via scartkabel. 2. Har du et nyere TV, kan det forbindes via HDMI-kabel. Scartkabel HDMI-kabel Herefter skal strømmen tilsluttes, og systemet starter op. Husk at stå på den rigtige indgang på dit TV, ellers kommer der intet billede frem på skærmen. SÅDAN BETJENES SYSTEMET Når systemet er startet op, begynder det med en besked på skærmen hvor der står: PLEASE WAIT Der går nogle sekunder og så starter boksen op på den kanal som den stod på dengang den blev slukket eller i programoversigten. Det nye system er bygget på at man bruger EPG til at se kanaloversigten. EPG-knappen er midt på fjernbetjeningen til modtager-boksen. Et tryk på denne knap gør, at der efter et par sekunder kommer følgende billede frem på skærmen: Her ses program-/kanaloversigten. Man kan bladre ved at bruge OP/NED-pilene og HØJRE/VENSTRE-pilene. Den valgte udsendelse/kanal bekræftes med et tryk på ENTER/OK (grå knap i midten). Husk at du kan bladre en hel side ad gangen med knapperne PAGE pil op og ned. Du kan også skifte kanal ved at benytte knapperne CH+/CH-. Med denne metode skiftes der til næste eller forrige kanal på listen. Ser man en kanal og ønsker at se hvad der på samme tid går på de andre kanaler, kan man bladre frem i kanalerne ved at bruge pil OP. Hermed vises nederst på skærmen hvilke programmer der går på de næste kanaler på listen. RADIO Radiokanalerne ligger på samme liste som TV-kanalerne. Bladrer du forbi dine valgte TV-kanaler, kommer du til radiokanalerne. Radiokanalerne begynder fra kanalplads nummer 1001. Mens du hører radio vil TV-skærmen være sort, så vær opmærksom på om du har husket at slukke for dit TV hvis du skal ud. 2 DIREKTE KANALVALG Ønsker du at vælge en kanal ved at indtaste nummeret direkte på fjernbetjeningen, så er det stadig muligt. Vær dog opmærksom på, at kanalvalget skal bekræftes med et tryk på ENTER/OK-knappen. Eksempelvis hvis du er på kanal 1 og vil til kanal 7, skal du trykke på knap 7 (tallet som du trykker kan ses i venstre hjørne af TV-skærmen) og herefter på ENTER/OK. TÆND/SLUK-knappen er den røde knap i venstre hjørne af fjernbetjeningen. Denne knap sætter boksen i standby, og gør at den ikke bruger Internetkapacitet. Når du igen skal bruge boksen, trykkes på samme røde knap, og boksen starter op på den kanal hvorpå den stod da den blev slukket. Du kan altid tjekke om din boks er tændt eller slukket ved at tjekke den lille pære foran på boksen. Er den rød er boksen slukket, og hvis den er grøn er boksen tændt. BEMÆRK: For at genstarte modtageren ved eventuelle fejl eller strømafbrud, holdes TÆND/SLUK-knappen nede i 5 sekunder. Derefter startes boksen igen som normalt. INDEN DU RINGER EFTER ASSISTANCE Hvis systemet ikke starter ikke op, er det i de fleste tilfælde grundet en fejl med din Internet-forbindelse. Tjek om muligt via en computer, om du har Internet-forbindelse i huset. Det kan også være boksen der er ’frosset fast’ hvilket kan afhjælpes ved at tage strømmen fra boksen, og sætte den til igen efter nogle sekunder. Har ingen af disse metoder afhjulpet dit problem, er du velkommen til at sende en mail til [email protected] og høre om der skulle være nogle generelle problemer. Hvis du ved at det drejer sig om et lokalt problem hos dig, kan du kontakte din lokale BoxTV-installatør. Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse med dit nye TV-produkt. 3
© Copyright 2024