Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed

Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed
Akkreditering af ny uddannelse
Ansøgt i april 2010 og genansøgt i januar 2013
Indstilling til Akkrediteringsrådet
Juni 2013
Sagsnummer: 2012-298
DANMARKS
EVALUERINGSINSTITUT
Uddannelse til professionsbachelor i
politivirksomhed
© 2013 Danmarks Evalueringsinstitut
Citat med kildeangivelse er tilladt
Publikationer er kun udgivet i elektronisk
form på: www.eva.dk
Indhold
1
Indstilling
4
2
Indledning
5
3
Præsentation af uddannelsen
9
4
Vurdering af de enkelte kriterier
17
1
Indstilling
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført
en akkrediteringsvurdering af forslag til ny uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed.
Ansøgningen er indsendt af Politiskolen.
EVA indstiller uddannelsen til:
Positiv akkreditering
EVA’s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om uddannelsen opfylder alle de kriterier, der ligger til grund for akkreditering af nye uddannelser.
Opfyldte kriterier
Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen opfylder kriterierne om:
• Relevans og efterspørgsel (kriterium 1)
• Mål for læringsudbyttet (kriterium 2)
• Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer (kriterium 3).
Mere information
I rapportens kapitel 4 findes ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces.
Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed
4
2
Indledning
Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA’s) akkrediteringsvurdering af forslag til ny uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed.
Rapportens formål i akkrediteringsprocessen
Akkrediteringsrapporten vil danne grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af uddannelsen.
Den faglige vurdering
En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af, om uddannelsen lever op
til eksterne, foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er
foretaget med udgangspunkt i de kriterier for uddannelsers relevans og kvalitet, som er fastsat i
bilag 1 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. I vejledningen til ansøgning om
akkreditering af nye uddannelser og udbud findes kravene til ansøgningen og en beskrivelse af
processen for akkrediteringsvurderingen.
Akkrediteringsrådet traf i april 2010 en afgørelse om positiv akkreditering af uddannelsen til professionsbachelor i politivirksomhed. Samtidig traf Akkrediteringsrådet en afgørelse om afslag på
akkreditering af udbuddet af uddannelsen med den begrundelse, at kriterium 5, fagligt miljø, ikke blev vurderet opfyldt (se EVA’s akkrediteringsrapporter Uddannelse til professionsbachelor i
politivirksomhed og udbud af Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen fra april 2010).
Politiskolen har efterfølgende foretaget ændringer i både uddannelsen og udbuddet, herunder
særligt i forhold vedrørende uddannelsens mål for læringsudbytte og det faglige miljø. På den
baggrund har Politiskolen genansøgt om akkreditering af uddannelsen og udbuddet i januar
2013.
Genansøgningen er sket ved, at Politiskolen dels har refereret til materiale brugt ved akkrediteringen i 2010 og dels har redegjort for de ændringer, som er foretaget siden da. Ekspertpanelet
har derefter vurderet ændringerne og deres betydning. Faktuelle oplysninger og ekspertpanelets
vurderinger er på den baggrund blevet opdateret i denne rapport, som med undtagelse af kriterium 2 og ganske få opdateringer er identisk med rapporten fra 2010. Tilsvarende er udbudsrapporten identisk med rapporten fra 2010 med undtagelse af kriterium 3 og 5 og enkelte opdateringer af kriterium 1, 4 og 7. Desuden er oplysningerne om de eksterne eksperter blevet opdateret i begge rapporter.
Organisering
EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af uddannelsen. Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har:
• Fagspecifik viden og erfaring
• Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring
• Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder.
Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed
5
Se www.eva.dk for en uddybning af EVA’s krav til eksperternes kompetencer.
Medlemmerne af ekspertpanelet er:
For vurdering i 2013:
• Kjersti Hove, cand.pæd. Seniorrådgiver på Politihøgskolen i Oslo, hvor hun varetager kvalitetssikring, evaluering og udviklingsarbejde. Har arbejdet på Politihøgskolen siden 2000 og har
tidligere været bl.a. studieleder på politibachelorstudiet og fungerende sektionsleder for de
samfundsvidenskabelige fag. Har derudover været lektor på Krigsskolen, hvor hun underviste i
pædagogik og ledelse på forsvarets officersuddannelse.
• James Høpner, cand.merc. Efteruddannelseschef i Praktiserende Lægers Organisation/Lægeforeningen. Tidligere udviklingschef i DJØF Efteruddannelse og studieleder på HDuddannelsen og diplomuddannelsen i ledelse på det daværende Handelshøjskolecentret i Slagelse, hvor han også har undervist på professionsbachelor- og diplomuddannelser. Har desuden været modulansvarlig og underviser på en række chef- og lederuddannelser på Forsvarsakademiet. Medlem af advisory board for HD-uddannelserne på Copenhagen Business School.
• Inge-Maj Ahlgren, cand.mag. Kvalitetskonsulent ved Professionshøjskolen VIA University College med hovedansvarsområde inden for akkreditering af eksisterende og nye uddannelser og
udbud. Tidligere lektor i efter- og videreuddannelsesdivisionen og medarbejder i Videncenter
for Evaluering og Kvalitetsudvikling på Professionshøjskolen VIA University College. Medlem af
det nationale censorkorps for diplomuddannelse i ledelse og den offentlige lederuddannelse.
• Per Larsen, uddannet politibetjent Konsulent og specialrådgiver i Københavns Kommunes
bandeenhed. Tidligere chefpolitiinspektør i Københavns Politi og kriminalinspektør i Politiets
Efterretningstjeneste. Har en række tillidshverv, herunder posterne som formand for Børnerådet, vicepræsident for Kræftens Bekæmpelse, medlem af bestyrelsen i Anti Doping Danmark
og medlem af Dansk Boldspil-Unions etiske udvalg.
For vurdering i 2010:
• Kjersti Hove, jf. beskrivelsen ovenfor.
• James Høpner, jf. beskrivelsen ovenfor.
• Jørn Christoffersen Bro, cand.jur. Seniorrådgiver og pensioneret politimester. Har siden 2005
drevet selvstændig rådgivnings- og foredragsvirksomhed. Har over 40 års erfaring inden for
politiet, herunder som politimester i Glostrup Politikreds 1990-2005, som politimester i Rigspolitiet og som chef for Politiskolen 1981-90.
• Tue Sanderhage, cand.mag. Chefkonsulent på Professionshøjskolen Metropol, den daværende Danmarks Forvaltningshøjskole, hvor han varetager driften og udviklingen af diplomuddannelsen i ledelse. Udfører derudover konsulentarbejde for Undervisningsministeriet, bl.a. i
forbindelse med udformning af bekendtgørelserne for diplomuddannelsen i ledelse og den offentlige lederuddannelse. Har på Roskilde Pædagogseminarium haft ledelsesansvaret for at
omlægge pædagoguddannelsen til en professionsbacheloruddannelse.
Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt.
Projektleder Julia Salado-Rasmussen og evalueringsmedarbejder Simon Haugaard Corydon fra
EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne
rapport, som ekspertpanelet derefter har godkendt. Chefkonsulent Christian Moldt har desuden
indgået i projektgruppen. Julia Salado-Rasmussen og specialkonsulent Birgitte Thomsen havde
ansvaret for akkrediteringen i 2010.
Metode og proces
Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed
6
Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og
på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse.
Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor:
• Ansøgning og bilag
• Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel
• Offentliggørelse af en rapport.
EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på
baggrund af.
Processen er forløbet på følgende måde:
• Institutionen har været inviteret til EVA’s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven.
• Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (ansøgning og bilag) på grundlag af EVA’s
skriftlige vejledning, som findes på www.eva.dk.
• Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet ud fra de kriterier, som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser, jf. Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse, og
har bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål.
• EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurdering. Rapporten er efterfølgende blevet godkendt af ekspertpanelet.
• Institutionen har haft mulighed for at kommentere proces, metode og resultater og korrigere
evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten.
• EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på www.eva.dk.
Det siger bekendtgørelsen
Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af Undervisningsministeriets bekendtgørelse
om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. Her står der:
§ 1. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af nye erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt nye videregående voksenuddannelser (VVU)
og diplomuddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 1.
§ 7. Stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår
et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering.
Stk. 4. EVA indstiller nye uddannelser og nye udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel, jf. § 5, stk. 2, vurderer, at alle kriterierne, som angivet i bilag 1 henholdsvis
bilag 2, er opfyldt.
§ 12. Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og
træffer afgørelse om akkreditering efter § 1.
§ 13. Grundlaget for rådets afgørelse efter § 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter
kapitel 3.
§ 14. Rådet kvalitetssikrer EVA’s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder
særligt med hensyn til:
1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af
uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og
2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent.
Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed
7
Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed
8
3
Præsentation af uddannelsen
Dette afsnit indeholder ansøgerens egen præsentation af forslag til ny uddannelse taget direkte
fra ansøgerens dokumentationsmateriale. EVA har forbeholdt sig ret til at revidere og forkorte
teksten. Ekspertpanelets vurdering af uddannelsen findes i rapportens kapitel 4.
Ansøger:
Politiskolen
Samarbejdspartnere
(uddannelsesinstitutioner):
Uddannelsens navn, dansk:
Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed
Uddannelsens navn,
engelsk:
Uddannelsestype:
Bachelor of Policing
Formål og erhvervssigte:
Uddannelsens formål er, at den studerende skal opnå grundlæggende viden om, færdigheder i og kompetencer til at kunne udføre
politiopgaver i henhold til gældende ret, herunder i særdeleshed
de i politilovens § 2 anførte. Den studerende ansættes som tjenestemand på prøve i en politikreds og er garanteret fastansættelse i
Dansk Politi under forudsætning af, at pågældende gennemfører
et tilfredsstillende uddannelsesforløb og lever op til decorumkravet
i tjenestemandslovens § 10.
Professionsbacheloruddannelse
Professionsbacheloruddannelsen i politivirksomhed er den eneste
politifaglige grunduddannelse i Danmark. Uddannelsens to første
kerneelementer udgøres derfor af grundlæggende politifaglighed
og praksiserfaring. Endvidere hviler den nye uddannelse på et ønske om at øge polititjenestemænds analytiske kompetencer.
Samlet varighed
og ECTS-point:
Uddannelsen har fem moduler og en samlet varighed på 3 år svarende til 180 ECTS-point.
Indhold:
Uddannelsen består af:
• En obligatorisk del – 180 ECTS-point, herunder
• To praktikophold – 60 ECTS-point
• Et afgangsprojekt – 15 ECTS-point.
Modul 1 (første skolemodul)
ECTS-point: 45
Indhold: grundlæggende introduktion til politifaget og dets videngrundlag.
Temakurser
Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed
9
Introforløb (2 ECTS-point)
Forløbet gennemføres af de studerende i løbet af de første tre uger
på uddannelsen og har til formål at introducere de studerende til
uddannelsens struktur, fagområder og pædagogiske tilgang samt
at udfordre de studerendes umiddelbare forståelse af politiprofessionen og professionsetikken.
Fag og profession (4 ECTS-point)
Kurset skal introducere de studerende til politiarbejdets formål,
opgaver og metoder, herunder den rammesættende lovgivning og
de grundlæggende teorier, begreber og metoder, der samlet set
definerer politifagets kernefaglighed og udgør professionens vidensgrundlag.
Udrykning og førstehjælp (4 ECTS-point)
De studerende lærer førstehjælp samt at anvende politiets tjenestekøretøjer på forsvarlig, lovlig og formålstjenlig vis.
Trafikkultur (5 ECTS-point)
I kurset arbejder de studerende med almindeligt forekommende
færdselssager og skal i bredere forstand lære at indgå i politiets
arbejde med at forbedre trafiksikkerheden. Samtidig skal kurset indeholde den første borgerkontakt og træne de studerende i at varetage denne på fornuftig vis.
Magt og autoritet (5 ECTS-point)
De studerende arbejder med simple straffeovertrædelser og skal
samtidig kende til reglerne for og være bevidste om det særlige
ansvar, som knytter sig til politiets magtudøvelse.
Voldsomme hændelser og ulykker (5 ECTS-point)
De studerende skal kunne sagsbehandle mere komplekse færdselssager samt foretage de nødvendige indledende politimæssige dispositioner ved færdselsuheld. Endvidere skal de studerende kunne
forstå og håndtere forskellige former for følelsesmæssige følger af
dødsfald og alvorlige ulykker, både for de implicerede parter og for
de politifolk, der skal håndtere sådanne situationer.
Patruljetjeneste (5 ECTS-point)
Kurset retter sig imod patruljetjeneste samt politiets ordens- og
sikkerhedsmæssige opgaver. Det består af teori og praktiske øvelser indenfor magtmidler, konflikthåndtering, branduddannelse,
stressreaktioner, polititaktiske grundprincipper, makkermetode,
første vogn på gernings-/uheldssted, psykisk syge, husspektakler
og værtshusuorden.
Efterforskning del 1 (1 ECTS-point)
Efterforskning i simple sager samt afhøring af vidner.
Emneuge 1 (1 ECTS-point)
De studerende arbejder med et simpelt politirelevant emne, som
Politiskolen vurderer har aktuel interesse.
Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed
10
Tværgående kurser
Politijura (5 ECTS-point)
Grundlæggende kursus i politirelevant jura med særligt henblik på
straffeloven og legalitetssikring af politiets arbejde. Den studerende
skal efter gennemførelse af kurset kunne anvende det indlærte
selvstændigt og sikkert i den daglige tjeneste, herunder til at udforme sigtelser.
Fysisk træning, magtanvendelse og nødværge del 1 (6 ECTS-point)
Kursets formål er, at den studerende tilegner sig tilstrækkelig viden
og tilstrækkelige færdigheder og kompetencer vedrørende konflikthåndtering, magtanvendelse (herunder politiets fysiske magtmidler) og nødværge samt opnår en tilstrækkelig fysisk form til at
kunne påtage sig fuld politimyndighed på modul 2.
Skydeteknik del 1 (2 ECTS-point)
Kursets formål er, at den studerende tilegner sig tilstrækkelig viden, færdigheder og kompetencer vedrørende politiets tjenestepistol og anvendelsen heraf til at kunne påtage sig fuld politimyndighed på første praktikmodul.
Endvidere afholdes der et støttekursus om rapportsprog med særlig fokus på de studerendes evne til at skrive korrekte og velformulerede politirapporter. Belastningen af dette kursus er indregnet i
de for temakurserne angivne ECTS-point.
Modul 2 (første praktikmodul)
ECTS-point: 30
Indhold: første praktikmodul med særligt henblik på beredskabstjeneste.
Politiarbejdet i en politikreds er organiseret omkring tre søjler: beredskabet, lokalpolitiet og efterforskningsenheder. Modul 2 er primært centreret omkring arbejdet i beredskabet, hvor den studerende får afprøvet og tilegnet sig viden og færdigheder inden for
områder som patruljekørsel, sagsbehandling, -visitering og rapportskrivning, rådgivning og vejledning, trafikkontrol, optagelse af anmeldelser samt udrykning og disponering. Modulet indeholder følgende elementer:
-
En praktikvejlederperiode på 12 uger, hvor den studerende
tilknyttes en eller flere uddannede praktikvejledere
Et eller flere praktikophold i specialpatruljen på sammenlagt mindst 5 arbejdsdage
Mindst 5 dage med generelt forebyggende arbejde
3 obligatoriske temadage om følgende emner: dødfundne,
arbejdsulykker og udlændinge
2 temadage om emner, som politikredsen vælger i samråd
med de studerende.
Modulet afsluttes med en synopsiseksamen. Endvidere skal den
studerende aflevere en tekst, der beskriver et professionsetisk dilemma, som den pågældende har mødt i løbet af praktikmodulet.
Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed
11
Modul 3 (andet skolemodul)
ECTS-point: 30
Indhold: mere komplekse politiopgaver, refleksion over praksiserfaringer og politifagligheden i et udviklingsperspektiv.
Temakurser
Politiidentitet, kultur og etik (5 ECTS-point)
I forløbet lærer den studerende at efterforske og sagsbehandle et
færdselsuheld med dødelig udgang. Dette griber samtidig tilbage
til tidligere lært stof, der sættes ind i mere komplekse sammenhænge og fordrer refleksioner over skønsmagt og professionalisme. Forløbet sætter endvidere fokus på politiets organisation og
kulturelle fællesskab, som de studerende skal kunne forholde sig
analytisk til. Temaforløbet skal som helhed understøtte en professionel, faglig identitetsdannelse hos de studerende med vægt på
professionsetisk ansvarlighed.
Individ og samfund (5 ECTS-point)
Den studerende arbejder med sagsbehandling af vold i nattelivet. I
temaet behandles den juridiske samt den efterforsknings- og disponeringsmæssige side af voldssagen, herunder afhøring, vejledning og rådgivning af voldsofre. Samtidig skal de studerende arbejde med vold ud fra en samfundsvidenskabelig og psykologisk
vinkel med fokus på tryghed og angsten for kriminalitet, herunder
spørgsmålet om, hvordan politiet kan leve op til politilovens krav
om at virke for tryghed.
Danmark som demokratisk retsstat (5 ECTS-point)
De studerende skal i grupper udarbejde et projekt med en selvvalgt
problemstilling inden for det samfundsvidenskabelige område. De
skal endvidere tilegne sig en omfattende viden om opbygningen af
det danske politiske system, herunder den offentlige forvaltning,
og om det tankemæssige grundlag for demokratiske retsstater
samt opnå overblik over det internationale politiarbejde.
Patruljetjeneste og indsatskoncepter (5 ECTS-point)
Kurset omhandler politiets ordens- og sikkerhedsmæssige opgaver
i forbindelse med større politiindsatser. Kurset består af teori og
praktiske øvelser inden for indsatsledelse, indsatskoncepter, postuddannelse (observation) samt ekstreme hændelser (katastrofer og
terror).
Efterforskning del 2 (1 ECTS-point)
Efterforskning i almindeligt forekommende sager samt afhøring af
forurettede.
Emneuge 2 (1 ECTS-point)
De studerende arbejder med et politirelevant emne, som Politiskolen vurderer har aktuel interesse.
Tværgående kurser
Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed
12
Politijura (4 ECTS-point)
Kursus i politirelevant jura med særligt henblik på ikkestrafferetslige emner indenfor civil- og offentlig ret (erstatningsret, forvaltningsret, persondataret mv.)
Fysisk træning, magtanvendelse og nødværge del 2 (4 ECTS-point)
Kursets formål er, at den studerende opnår indgående viden om
og fortrolighed med metoder til konflikthåndtering, politiets
magtmidler og nødværgeteknikker samt kompetencer til at anvende disse med rutine og overblik i komplekse situationer.
Skydeteknik del 2 (belastning indregnet i de angivne ECTS-point
for skydeteknik del 1)
Kursets formål er, at den studerende opnår indgående viden om
og fortrolighed med politiets tjenestepistol, dens anvendelse og
virkning samt kompetencer til at anvende pistolen med rutine og
overblik.
Endvidere afholdes der to metodekurser om kvalitative henholdsvis
kvantitative forskningsmetoder. Da disse kurser udprøves i forbindelse med temakurserne, er belastningen af disse indregnet i de for
temakurserne angivne ECTS-point.
Modul 4 (andet praktikmodul)
ECTS-point: 30
Indhold: andet praktikmodul med vægt på efterforskning og lokalpoliti.
Modul 4 er primært centreret omkring arbejdet i lokalpolitiet, hvor
den studerende får afprøvet og tilegnet sig viden om og færdigheder indenfor områder som efterforskning af borgervendt kriminalitet, forebyggelse og problemorienteret arbejdsmetode, sager om
vold og narkotika samt særlovskriminalitet. Modulet indeholder
følgende elementer:
-
10 uger med videregående efterforskning
4 uger med sagsbehandling
5 dage med specifikt forebyggende arbejde
3 obligatoriske temadage om følgende emner: efterforskning, vold og brand
2 temadage om emner, som politikredsen vælger i samråd
med de studerende.
Som afslutning på modulet udarbejder den studerende en feltundersøgelse, hvor den pågældende i et udviklingsmæssigt perspektiv
skal beskrive og reflektere over et emne med tilknytning til den
studerendes egen politimæssige praksis.
Modul 5 (tredje skolemodul)
ECTS-point: 45
Indhold: komplekse politiopgaver og politifagligheden i et videnskabeligt og udviklingsmæssigt perspektiv.
Temakurser
Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed
13
Forebyggelse (5 ECTS-point)
Forløbet skal kvalificere de studerende til selvstændigt at arbejde
med forebyggelsesmæssige problemstillinger og indgå i tværfagligt
samarbejde med andre myndigheder i forbindelse med forebyggende indsatser. Der lægges vægt på problemorienteret politiarbejde, forebyggelsesarbejdets empiriske og teoretiske vidensgrundlag samt metoder, der kan anvendes til effektevaluering i forbindelse med forebyggende arbejde, herunder kontrollerende eksperimenter og metodik i forbindelse med evaluering og evidensbasering.
Udsatte grupper, subkulturer og misbrug (5 ECTS-point)
De studerende arbejder med sagsbehandling i forbindelse med
mistænkeligt dødsfald samt vold i hjemmet og omsorgssvigt (social
rapport). Forløbet sætter fokus på de problemstillinger, der knytter
sig til politiarbejde i socialt belastede områder og blandt udsatte
grupper i befolkningen. Temaforløbet behandler emner som: nærpoliti, narkotikakontrol, balancen mellem håndhævende og tryghedsskabende arbejde i socialt belastede områder, fattigdom, psykiske lidelser, misbrug, omsorgssvigt og vold i hjemmet samt subkulturer.
Politi og kulturel mangfoldighede (5 ECTS-point)
I temaforløbet arbejder de studerende med sagsbehandling og efterforskning af gaderøveri med unge som både gerningsmænd og
ofre. I forløbet arbejdes indgående med at forstå forholdet mellem
politiet og etniske minoriteter i Danmark med særlig vægt på etniske minoriteters livsvilkår og disses sammenhæng med kriminalitet.
Samtidig sættes der fokus på diskriminationsproblematikken samt
majoritets- og minoritetsbefolkningernes forestillinger om hinanden og politiets pligt til at se bagom disse forestillinger, så deres
møde med etniske minoriteter kan præges af forståelse og tolerance.
Forbrydelse, straf, frihed og overvågning (5 ECTS-point)
I temaforløbet arbejder de studerende med sagsbehandling af en
overfaldsvoldtægt. Forløbet sætter fokus på politiarbejdets formål,
funktion og metoder og behandler endvidere grundlæggende samfundsmæssige spørgsmål omkring forbrydelse og straf, herunder
straffens funktion og virkning samt overvågnings- og kontrolsamfundet. Formålet med temaet er således at runde grunduddannelsen af på en måde, hvor de studerende udvikler kompetencer i
forhold til selvstændig kritisk refleksion over professionens formål,
opgaver og metoder og disses sammenhæng med en lang række
samfundsmæssige forhold, værdier og konflikter.
Efterforskning del 3 (1 ECTS-point)
Efterforskning i komplekse sager samt afhøring af sigtede.
Emneuge 2 (1 ECTS-point)
De studerende arbejder med et komplekst politirelevant emne, som
Politiskolen vurderer har aktuel interesse.
Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed
14
Tværgående kurser
Politijura (4 ECTS-point)
Kursus i politirelevant jura med særligt henblik på videregående
strafferet.
Fysisk træning, magtanvendelse og nødværge, del 3 (2 ECTS-point)
Kursets formål er, at den studerende videreudvikler sin indgående
viden om og fortrolighed med metoder til konflikthåndtering, politiets magtmidler og nødværgeteknikker samt kompetencer til at
anvende disse med rutine og overblik i komplekse situationer.
Engelsk (2 ECTS-point)
Den studerende skal lære at løse politiopgaver på engelsk, herunder håndtere afhøringssituationer og anden borgerkontakt på engelsk samt indgå i engelsksproget internationalt politisamarbejde.
Professionsbachelorprojekt (15 ECTS-point)
Det afsluttende professionsbachelorprojekt skal undersøge en
praksisnær professionsfaglig problemstilling med videnskabelige
metoder, således at den studerende tilegner sig særlig indsigt i et
afgrænset emne/område/problem, der er centralt i forhold til professionen. Projektet skal endvidere skabe grundlag for selvstændig
refleksion over professionsudøvelsen og udviklingen af praksis.
Adgangskrav:
De studerende, der optages på uddannelsen, ansættes samtidig
som politibetjent på prøve. Uddannelens adgangskrav vedrører således både ansøgernes studieegnethed og en vurdering af ansøgers egnethed som ansat i Dansk Politi.
Adgang til politiuddannelsen forudsætter, at ansøgeren har gennemført en gymnasial uddannelse eller har en relevant erhvervsuddannelse suppleret med dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau
og samfundsfag på C-niveau eller efter en realkompetencevurdering skønnes at have faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, og i øvrigt vurderes at kunne gennemføre politiuddannelsen.
I den samlede vurdering af ansøgers uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund indgår oplysninger om ansøgers tidligere beskæftigelsesforhold – herunder ulønnet arbejde – idet der lægges
vægt på aktiviteter, der stiller krav til ansøgers selvstændighed,
samarbejdsevne samt kommunikative og ledermæssige kompetencer.
Herudover stilles krav om, at ansøger:
• er fyldt 21 år
• har dansk statsborgerskab eller har søgt herom
• har kørekort til personbil
• har et godt helbred, en normal hørelse og et normalt farvesyn.
Endvidere lægges der vægt på, at ansøger:
• er moden og har de rette personlige egenskaber og holdninger
• er fysisk og psykisk robust (der udfyldes helbredserklæring)
• har en rimelig højde og et normalt syn
Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed
15
• er ustraffet og kan sikkerhedsgodkendes
• har ordnede personlige og økonomiske forhold
• har gode færdigheder i svømning og førstehjælp.
De ansøgere, der med udgangspunkt i ovenstående parametre
vurderes bedst kvalificerede, inviteres til et prøveforløb. Prøveforløbet omfatter fysiske og skriftlige prøver, individuelle samtaler og
gruppeopgaver.
Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed
16
4
Vurdering af de enkelte kriterier
Kriterium 1. Relevans og efterspørgsel
”Uddannelsen er relevant for direkte anvendelse i erhverv eller profession, og der er behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet og set i forhold til eksisterende uddannelser.
Ansøger skal redegøre for og dokumentere,
1) at uddannelsen har et klart erhvervs- eller professionssigte, herunder skal det fremgå,
hvilke aftagergrupper uddannelsen er rettet imod,
2) at der er gennemført en afdækning af det relevante arbejdsmarkeds kompetencebehov,
3) at der i vurderingen af arbejdsmarkedets kompetencebehov er inddraget relevant statistik i det omfang, det forefindes,
4) at der er behov for uddannelsen vurderet i forhold til det eksisterende uddannelsessystem.”
Vurdering
Kriteriet er opfyldt.
Begrundelse for vurderingen
Ansøgeren redegør for, at uddannelsens dimittender vil være sikret fastansættelse i en af landets
politikredse. Som politibetjente vil dimittenderne varetage opgaver som fx patruljetjeneste, kriminalpræventivt arbejde og efterforskning. Ansøgeren redegør derudover for, at dimittenderne
kan finde ansættelse inden for sikkerhedsbranchen og forsikringsbranchen og i private vagtværn, men at beskæftigelse inden for politiet er det direkte sigte med uddannelsen. Ekspertpanelet har overvejet, om uddannelsen med fordel kunne have haft et bredere sigte, i lyset af at
politiet ønsker uddannelsen integreret i det øvrige uddannelsessystem. Ekspertpanelet vurderer
dog, at uddannelsen har et klart erhvervs- og professionssigte.
Det vurderes særligt positivt, at ansøgeren har udarbejdet en meget udførlig og grundig analyse
af arbejdsmarkedets kompetencebehov. Analysearbejdet omfatter en kortlægning af politiets
nuværende arbejdsopgaver og af de forventede forandringer i arbejdsopgaverne i fremtiden.
Arbejdsopgaverne knyttes til politiets nuværende og fremtidige kompetenceprofil, og den hidtidige politiuddannelse vurderes i dette fremadrettede perspektiv. Analysearbejdet dokumenterer,
at der er behov for et kompetenceløft inden for professionen, hvilket skyldes en stigende kompleksitet i politiets arbejde pga. kriminalitetsudviklingen, internationaliseringen, it-udviklingen,
udviklingen i befolkningssammensætningen, holdningsændringer og forandrede moralkodekser.
Dette stiller krav om, at politiet i stigende grad skal besidde mere generelle kompetencer inden
for kommunikation, kulturforståelse og konfliktløsning og i særdeleshed analytiske kompetencer. På denne baggrund anbefaler Visionsudvalget, nedsat af justitsministeren, at den danske
Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed
17
politigrunduddannelse harmoniseres med det øvrige uddannelsessystem og omlægges til en professionsbacheloruddannelse.
Ansøgeren redegør for, at der i forlængelse af Visionsudvalgets rapport blev etableret en projektgruppe på Politiskolen, som har varetaget gennemførelsen af uddannelsesreformen. Derudover blev der nedsat en referencegruppe, der repræsenterede de væsentligste interne interessenter i politiet. Referencegruppen bestod bl.a. af repræsentanter for hhv. Politiskolen, Politiforbundet i Danmark (nu Politiforbundet), Foreningen af Politiinspektører (nu Politilederforeningen), Politimesterforeningen (nu Politidirektørforeningen), Københavns Politi, Politifuldmægtigforeningen
(nu Foreningen af Offentlige Anklagere) og HK. Derudover blev der etableret en arbejdsgruppe,
der har udarbejdet forslaget til politiets nye professionsbacheloruddannelse. Arbejdsgruppen består af repræsentanter for hhv. Politiskolen, politikredsene, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Sygeplejeskolen i Hillerød, Politihøgskolen i
Norge, Poliisiammattikorkeakoulu i Finland, Rigspolitiet og Undervisningsministeriet. Ekspertpanelet har gjort sig overvejelser om, hvorvidt andre relevante aftagere eller samarbejdspartnere
med fordel kunne have været inddraget, fx SSP (lokale samarbejder mellem skole, socialforvaltning og politi). Ekspertpanelet vurderer dog samlet set, at det er særdeles positivt at ansøgeren
har inddraget et stort udvalg af relevante aftagere i udviklingen af uddannelsen.
Ansøgeren redegør for, at den nye professionsbacheloruddannelse skal erstatte den tidligere
grunduddannelse. Derudover redegør ansøgeren for, at Aalborg Universitet udbyder en masteruddannelse i politivirksomhed, som institutionen har udviklet i samarbejde med Rigspolitiet.
Ekspertpanelet vurderer, at der er et klart behov for uddannelsen i forhold til det eksisterende
uddannelsessystem.
På baggrund af ovenstående vurderer ekspertpanelet samlet set, at kriteriet er opfyldt.
Dokumentation
Ansøgningens redegørelse for kriterium 1 (spørgsmål 1-4) samt supplerende dokumentation og
følgende bilag:
Bilag 1: Rigspolitichefens kundgørelse om professionsbachelor i politivirksomhed
om ansættelse som politibetjent på prøve. Udkast
Bilag 3: Partnerskabsaftale mellem Rigspolitiet og Aalborg Universitet
Bilag 4:
Visionsudvalget: Fremtidens Politi. Justitsministeriet. 2005
Bilag 5:
Rigspolitiet: Rapport om politiets uddannelsesreform. 2007
Bilag 6:
Logistisk fremskrivning af formodet optag på Politiskolen
Bilag 7:
Brev af 7. juli 2006 fra Rigspolitichef Torsten Hesselbjerg til Justitsministeriet om etablering af projektorganisation i forbindelse med arbejdet
omkring en kommende uddannelsesreform
Bilag 8:
Brev af 25. juni 2007 fra Rigspolitichef Torsten Hesselbjerg til Justitsministeriet om igangsætning af arbejdet med implementering af uddannelsesreform
Bilag 9:
Jonasson, B. & Lauritsen, M: Dokumentations og argumentationsrapport.
Ændring af politiets grunduddannelsesforløb til en professionsbachelor
uddannelse i politivirksomhed. Politiskolen. 2008
Bilag 10:
Nielsen, A.U. & Jacobsen, M.B.: Temadage mv.
Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed
og
18
Kriterium 2. Mål for læringsudbyttet
”Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den
relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer.
Ansøger skal redegøre for og dokumentere,
1) at målene for læringsudbyttet for uddannelsen er fastlagt og tæt koblet til relevansen af og behovet for uddannelsen,
2) at målene for uddannelsens læringsudbytte er beskrevet i kvalifikationsrammetermer,
og at målene er hensigtsmæssige i forhold til eventuelt beslægtede uddannelser nationalt og internationalt,
3) at læringsmålene for uddannelsens elementer er fastlagt, og elementerne indbyrdes
vægtet og prioriteret, så de samlet set lever op til uddannelsens mål for læringsudbyttet. Elementernes vægtning og prioritering kommer bl.a. til udtryk i ECTSfordelingen,
4) at læringsmålene for praktikelementerne i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens øvrige elementer.”
Vurdering
Kriteriet er opfyldt.
Begrundelse for vurderingen
Det vurderes positivt, at målene for uddannelsens læringsudbytte er fastlagt i kvalifikationsrammetermer og målrettet det identificerede arbejdsmarkedsbehov inden for professionen. Ekspertpanelet vurderer, at målene for uddannelsens læringsudbytte er tilfredsstillende og svarer til professionsbachelorniveau.
Ekspertpanelet vurderer, at fastlæggelsen af indhold og vægtning af læringsmålene for uddannelsens elementer er tilfredsstillende. Ansøgeren redegør for, at uddannelsen består af fem moduler, heraf tre skolemoduler og to praktikmoduler. Skolemodulerne er opdelt i tværgående og
tematiske kurser. De tværgående kurser er undervisningsforløb, der strækker sig over længere
perioder med et begrænset antal timer hver uge, mens de tematiske kurser er opbygget omkring en politiopgave og har en længde på fire eller fem uger med et stort antal timer pr. uge.
Opdelingen beror på en pædagogisk antagelse om, at nogle færdigheder bedst indlæres ved
drypvis undervisning, hvorimod andre færdigheder bedst tilegnes i intensive forløb. Ansøgeren
har beskrevet læringsmålene for uddannelsens elementer både i en kortfattet, oversigtlig beskrivelse og i kvalifikationsrammetermer. Det vurderes positivt, at uddannelsen ud fra pædagogiske
overvejelser er tilrettelagt i tværgående og tematiske kurser, og at beskrivelserne af kurserne viser en god progression.
Ekspertpanelet vurderer det positivt, at de politifaglige fag og de traditionelle fagdiscipliner, fx
psykologi og samfundsvidenskab, er integreret i uddannelsens elementer. Således sikres det, at
inddragelsen af de traditionelle fagdiscipliner bliver gjort relevant for de politifaglige opgaver,
som dimittenderne skal udføre. Det er dog en mindre svaghed, at de traditionelle fagdiscipliner
herved fremstår mindre tydeligt i visse af uddannelsens elementer, fx i magt og autoritet.
Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed
19
Desuden bemærker ekspertpanelet, at det er en mindre svaghed, at nogle af uddannelsens elementer udgør 1-4 ECTS-point, da det resulterer i forholdsvis mange forskellige elementer og mål
pr. modul.
Ekspertpanelet vurderer, at sammenhængen mellem uddannelsens elementer og praktikken er
tilfredsstillende. En væsentlig forskel fra den tidligere grunduddannelse er opsplitningen af praktikperioden i to kortere perioder (modul 2 og 4) frem for én længere med det formål at skabe
en bedre vekselvirkning mellem teori og praksis, hvilket ekspertpanelet finder positivt. Det vurderes desuden positivt, at læringsmålene for praktikelementerne er udførligt beskrevet, og at
der er opstillet klare mål for, hvordan den nødvendige refleksion og generelle uddannelsestænkning sikres under praktikken, eksempelvis gennem udarbejdelsen af synopsis og feltrapport.
Samlet set vurderer ekspertpanelet, at kriteriet er opfyldt.
Dokumentation
Ansøgningens redegørelse for kriterium 2 (spørgsmål 1-3) og følgende bilag:
Bilag 1: Kundgørelse I nr. 3 af den 1. november 2011 om Grunduddannelse i politivirksomhed
Bilag 2:
Studieordning for Grunduddannelse i politivirksomhed.
Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed
20
Kriterium 3. Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer
”Uddannelsens tilrettelæggelse afspejler mål for læringsudbytte.
Ansøger skal redegøre for og dokumentere,
1) at der er fastlagt hensigtsmæssige adgangskrav til uddannelsen,
2) at tilrettelæggelsen af overbygningsuddannelser, som bygger på erhvervsakademiuddannelser, er tilpasset de forudsætninger, som de studerende har fra de forskellige
adgangsgivende uddannelser,
3) at praktikelementer i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssigt placeret,
4) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid.”
Vurdering
Kriteriet er opfyldt.
Begrundelse for vurderingen
Ansøgeren redegør for, at adgangskravet til uddannelsen er en gymnasial uddannelse eller en
relevant erhvervsuddannelse suppleret med dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau og samfundsfag på C-niveau eller en realkompetencevurdering, der dokumenterer kompetencer på dette niveau. Derudover stilles der krav til bl.a. de studerendes alder og helbred og krav om dansk
statsborgerskab.
Ansøgeren har derudover redegjort for, at der vil blive gennemført en optagelsesprøve, som skal
sikre, at de studerende er egnede i forhold til uddannelsesniveauet og til arbejdet som politibetjent. Optagelsesprøven består af en fysisk test, en skriftlig prøve, en gruppeopgave og en personlig samtale. Ekspertpanelet vurderer, at denne optagelsesprøve er relevant.
Ekspertpanelet har overvejet, om kravet til de studerendes højde kan være en hindring for optagelse af ansøgere med anden etnisk baggrund end dansk. Ekspertpanelets overvejelse skal ses i
lyset af Visionsudvalgets anbefaling om, at politiet skal styrke indsatsen for at øge andelen af
medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk, så politiet kan afspejle befolkningens
mangfoldighed. Ekspertpanelet vurderer dog, at ansøgeren samlet set har fastlagt hensigtsmæssige adgangskrav for uddannelsen med henblik på, at de studerende skal kunne nå uddannelsens mål for læringsudbytte.
Ekspertpanelet vurderer, at placeringen af praktikken er hensigtsmæssig. Det vurderes i særlig
grad positivt, at praktikken fordeles over to perioder, så de studerende oplever overgangen mellem teori og praksis flere gange i løbet af studiet og får erfaring fra flere af politikredsens forskellige afdelinger.
Ansøgeren redegør for, at de studerende kan gennemføre op til tre uger af praktikken i udlandet. Derudover redegør ansøgeren for, at de studerende ikke kan gennemføre dele af de øvrige
moduler i udlandet, da undervisningen forholder sig til national lovgivning. Ekspertpanelet har
overvejet, om de studerende burde have mulighed for at gennemføre et udlandsophold på nogle de øvrige moduler i uddannelsen. Ekspertpanelet vurderer dog, at udlandsophold under praktikken er tilfredsstillende og opfylder kravet om mulighed for udlandsophold uden at forlænge
studietiden.
Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed
21
Dokumentation
Ansøgningens redegørelse for kriterium 3 (spørgsmål 1-4) samt supplerende dokumentation og
følgende bilag:
Bilag 1:
Bilag 11:
Kundgørelse om professionsbachelor i politivirksomhed og om ansættelse som politibetjent på prøve. Udkast
Politiskolen: Delrapport ”Ansættelseskrav”. Rigspolitiet: 2008.
Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed
22