Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed
Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed Akkreditering af ny uddannelse Ansøgt i april 2010 og genansøgt i januar 2013 Indstilling til Akkrediteringsrådet Juni 2013 Sagsnummer: 2012-298 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed © 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Præsentation af uddannelsen 9 4 Vurdering af de enkelte kriterier 17 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af forslag til ny uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed. Ansøgningen er indsendt af Politiskolen. EVA indstiller uddannelsen til: Positiv akkreditering EVA’s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om uddannelsen opfylder alle de kriterier, der ligger til grund for akkreditering af nye uddannelser. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen opfylder kriterierne om: • Relevans og efterspørgsel (kriterium 1) • Mål for læringsudbyttet (kriterium 2) • Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer (kriterium 3). Mere information I rapportens kapitel 4 findes ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed 4 2 Indledning Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA’s) akkrediteringsvurdering af forslag til ny uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten vil danne grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af uddannelsen. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af, om uddannelsen lever op til eksterne, foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i de kriterier for uddannelsers relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 1 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. I vejledningen til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud findes kravene til ansøgningen og en beskrivelse af processen for akkrediteringsvurderingen. Akkrediteringsrådet traf i april 2010 en afgørelse om positiv akkreditering af uddannelsen til professionsbachelor i politivirksomhed. Samtidig traf Akkrediteringsrådet en afgørelse om afslag på akkreditering af udbuddet af uddannelsen med den begrundelse, at kriterium 5, fagligt miljø, ikke blev vurderet opfyldt (se EVA’s akkrediteringsrapporter Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed og udbud af Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed ved Politiskolen fra april 2010). Politiskolen har efterfølgende foretaget ændringer i både uddannelsen og udbuddet, herunder særligt i forhold vedrørende uddannelsens mål for læringsudbytte og det faglige miljø. På den baggrund har Politiskolen genansøgt om akkreditering af uddannelsen og udbuddet i januar 2013. Genansøgningen er sket ved, at Politiskolen dels har refereret til materiale brugt ved akkrediteringen i 2010 og dels har redegjort for de ændringer, som er foretaget siden da. Ekspertpanelet har derefter vurderet ændringerne og deres betydning. Faktuelle oplysninger og ekspertpanelets vurderinger er på den baggrund blevet opdateret i denne rapport, som med undtagelse af kriterium 2 og ganske få opdateringer er identisk med rapporten fra 2010. Tilsvarende er udbudsrapporten identisk med rapporten fra 2010 med undtagelse af kriterium 3 og 5 og enkelte opdateringer af kriterium 1, 4 og 7. Desuden er oplysningerne om de eksterne eksperter blevet opdateret i begge rapporter. Organisering EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af uddannelsen. Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: • Fagspecifik viden og erfaring • Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring • Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed 5 Se www.eva.dk for en uddybning af EVA’s krav til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: For vurdering i 2013: • Kjersti Hove, cand.pæd. Seniorrådgiver på Politihøgskolen i Oslo, hvor hun varetager kvalitetssikring, evaluering og udviklingsarbejde. Har arbejdet på Politihøgskolen siden 2000 og har tidligere været bl.a. studieleder på politibachelorstudiet og fungerende sektionsleder for de samfundsvidenskabelige fag. Har derudover været lektor på Krigsskolen, hvor hun underviste i pædagogik og ledelse på forsvarets officersuddannelse. • James Høpner, cand.merc. Efteruddannelseschef i Praktiserende Lægers Organisation/Lægeforeningen. Tidligere udviklingschef i DJØF Efteruddannelse og studieleder på HDuddannelsen og diplomuddannelsen i ledelse på det daværende Handelshøjskolecentret i Slagelse, hvor han også har undervist på professionsbachelor- og diplomuddannelser. Har desuden været modulansvarlig og underviser på en række chef- og lederuddannelser på Forsvarsakademiet. Medlem af advisory board for HD-uddannelserne på Copenhagen Business School. • Inge-Maj Ahlgren, cand.mag. Kvalitetskonsulent ved Professionshøjskolen VIA University College med hovedansvarsområde inden for akkreditering af eksisterende og nye uddannelser og udbud. Tidligere lektor i efter- og videreuddannelsesdivisionen og medarbejder i Videncenter for Evaluering og Kvalitetsudvikling på Professionshøjskolen VIA University College. Medlem af det nationale censorkorps for diplomuddannelse i ledelse og den offentlige lederuddannelse. • Per Larsen, uddannet politibetjent Konsulent og specialrådgiver i Københavns Kommunes bandeenhed. Tidligere chefpolitiinspektør i Københavns Politi og kriminalinspektør i Politiets Efterretningstjeneste. Har en række tillidshverv, herunder posterne som formand for Børnerådet, vicepræsident for Kræftens Bekæmpelse, medlem af bestyrelsen i Anti Doping Danmark og medlem af Dansk Boldspil-Unions etiske udvalg. For vurdering i 2010: • Kjersti Hove, jf. beskrivelsen ovenfor. • James Høpner, jf. beskrivelsen ovenfor. • Jørn Christoffersen Bro, cand.jur. Seniorrådgiver og pensioneret politimester. Har siden 2005 drevet selvstændig rådgivnings- og foredragsvirksomhed. Har over 40 års erfaring inden for politiet, herunder som politimester i Glostrup Politikreds 1990-2005, som politimester i Rigspolitiet og som chef for Politiskolen 1981-90. • Tue Sanderhage, cand.mag. Chefkonsulent på Professionshøjskolen Metropol, den daværende Danmarks Forvaltningshøjskole, hvor han varetager driften og udviklingen af diplomuddannelsen i ledelse. Udfører derudover konsulentarbejde for Undervisningsministeriet, bl.a. i forbindelse med udformning af bekendtgørelserne for diplomuddannelsen i ledelse og den offentlige lederuddannelse. Har på Roskilde Pædagogseminarium haft ledelsesansvaret for at omlægge pædagoguddannelsen til en professionsbacheloruddannelse. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Projektleder Julia Salado-Rasmussen og evalueringsmedarbejder Simon Haugaard Corydon fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport, som ekspertpanelet derefter har godkendt. Chefkonsulent Christian Moldt har desuden indgået i projektgruppen. Julia Salado-Rasmussen og specialkonsulent Birgitte Thomsen havde ansvaret for akkrediteringen i 2010. Metode og proces Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed 6 Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: • Ansøgning og bilag • Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel • Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: • Institutionen har været inviteret til EVA’s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. • Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (ansøgning og bilag) på grundlag af EVA’s skriftlige vejledning, som findes på www.eva.dk. • Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet ud fra de kriterier, som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser, jf. Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse, og har bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. • EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurdering. Rapporten er efterfølgende blevet godkendt af ekspertpanelet. • Institutionen har haft mulighed for at kommentere proces, metode og resultater og korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten. • EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på www.eva.dk. Det siger bekendtgørelsen Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. Her står der: § 1. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af nye erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt nye videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 1. § 7. Stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 4. EVA indstiller nye uddannelser og nye udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel, jf. § 5, stk. 2, vurderer, at alle kriterierne, som angivet i bilag 1 henholdsvis bilag 2, er opfyldt. § 12. Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter § 1. § 13. Grundlaget for rådets afgørelse efter § 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel 3. § 14. Rådet kvalitetssikrer EVA’s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed 7 Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed 8 3 Præsentation af uddannelsen Dette afsnit indeholder ansøgerens egen præsentation af forslag til ny uddannelse taget direkte fra ansøgerens dokumentationsmateriale. EVA har forbeholdt sig ret til at revidere og forkorte teksten. Ekspertpanelets vurdering af uddannelsen findes i rapportens kapitel 4. Ansøger: Politiskolen Samarbejdspartnere (uddannelsesinstitutioner): Uddannelsens navn, dansk: Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed Uddannelsens navn, engelsk: Uddannelsestype: Bachelor of Policing Formål og erhvervssigte: Uddannelsens formål er, at den studerende skal opnå grundlæggende viden om, færdigheder i og kompetencer til at kunne udføre politiopgaver i henhold til gældende ret, herunder i særdeleshed de i politilovens § 2 anførte. Den studerende ansættes som tjenestemand på prøve i en politikreds og er garanteret fastansættelse i Dansk Politi under forudsætning af, at pågældende gennemfører et tilfredsstillende uddannelsesforløb og lever op til decorumkravet i tjenestemandslovens § 10. Professionsbacheloruddannelse Professionsbacheloruddannelsen i politivirksomhed er den eneste politifaglige grunduddannelse i Danmark. Uddannelsens to første kerneelementer udgøres derfor af grundlæggende politifaglighed og praksiserfaring. Endvidere hviler den nye uddannelse på et ønske om at øge polititjenestemænds analytiske kompetencer. Samlet varighed og ECTS-point: Uddannelsen har fem moduler og en samlet varighed på 3 år svarende til 180 ECTS-point. Indhold: Uddannelsen består af: • En obligatorisk del – 180 ECTS-point, herunder • To praktikophold – 60 ECTS-point • Et afgangsprojekt – 15 ECTS-point. Modul 1 (første skolemodul) ECTS-point: 45 Indhold: grundlæggende introduktion til politifaget og dets videngrundlag. Temakurser Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed 9 Introforløb (2 ECTS-point) Forløbet gennemføres af de studerende i løbet af de første tre uger på uddannelsen og har til formål at introducere de studerende til uddannelsens struktur, fagområder og pædagogiske tilgang samt at udfordre de studerendes umiddelbare forståelse af politiprofessionen og professionsetikken. Fag og profession (4 ECTS-point) Kurset skal introducere de studerende til politiarbejdets formål, opgaver og metoder, herunder den rammesættende lovgivning og de grundlæggende teorier, begreber og metoder, der samlet set definerer politifagets kernefaglighed og udgør professionens vidensgrundlag. Udrykning og førstehjælp (4 ECTS-point) De studerende lærer førstehjælp samt at anvende politiets tjenestekøretøjer på forsvarlig, lovlig og formålstjenlig vis. Trafikkultur (5 ECTS-point) I kurset arbejder de studerende med almindeligt forekommende færdselssager og skal i bredere forstand lære at indgå i politiets arbejde med at forbedre trafiksikkerheden. Samtidig skal kurset indeholde den første borgerkontakt og træne de studerende i at varetage denne på fornuftig vis. Magt og autoritet (5 ECTS-point) De studerende arbejder med simple straffeovertrædelser og skal samtidig kende til reglerne for og være bevidste om det særlige ansvar, som knytter sig til politiets magtudøvelse. Voldsomme hændelser og ulykker (5 ECTS-point) De studerende skal kunne sagsbehandle mere komplekse færdselssager samt foretage de nødvendige indledende politimæssige dispositioner ved færdselsuheld. Endvidere skal de studerende kunne forstå og håndtere forskellige former for følelsesmæssige følger af dødsfald og alvorlige ulykker, både for de implicerede parter og for de politifolk, der skal håndtere sådanne situationer. Patruljetjeneste (5 ECTS-point) Kurset retter sig imod patruljetjeneste samt politiets ordens- og sikkerhedsmæssige opgaver. Det består af teori og praktiske øvelser indenfor magtmidler, konflikthåndtering, branduddannelse, stressreaktioner, polititaktiske grundprincipper, makkermetode, første vogn på gernings-/uheldssted, psykisk syge, husspektakler og værtshusuorden. Efterforskning del 1 (1 ECTS-point) Efterforskning i simple sager samt afhøring af vidner. Emneuge 1 (1 ECTS-point) De studerende arbejder med et simpelt politirelevant emne, som Politiskolen vurderer har aktuel interesse. Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed 10 Tværgående kurser Politijura (5 ECTS-point) Grundlæggende kursus i politirelevant jura med særligt henblik på straffeloven og legalitetssikring af politiets arbejde. Den studerende skal efter gennemførelse af kurset kunne anvende det indlærte selvstændigt og sikkert i den daglige tjeneste, herunder til at udforme sigtelser. Fysisk træning, magtanvendelse og nødværge del 1 (6 ECTS-point) Kursets formål er, at den studerende tilegner sig tilstrækkelig viden og tilstrækkelige færdigheder og kompetencer vedrørende konflikthåndtering, magtanvendelse (herunder politiets fysiske magtmidler) og nødværge samt opnår en tilstrækkelig fysisk form til at kunne påtage sig fuld politimyndighed på modul 2. Skydeteknik del 1 (2 ECTS-point) Kursets formål er, at den studerende tilegner sig tilstrækkelig viden, færdigheder og kompetencer vedrørende politiets tjenestepistol og anvendelsen heraf til at kunne påtage sig fuld politimyndighed på første praktikmodul. Endvidere afholdes der et støttekursus om rapportsprog med særlig fokus på de studerendes evne til at skrive korrekte og velformulerede politirapporter. Belastningen af dette kursus er indregnet i de for temakurserne angivne ECTS-point. Modul 2 (første praktikmodul) ECTS-point: 30 Indhold: første praktikmodul med særligt henblik på beredskabstjeneste. Politiarbejdet i en politikreds er organiseret omkring tre søjler: beredskabet, lokalpolitiet og efterforskningsenheder. Modul 2 er primært centreret omkring arbejdet i beredskabet, hvor den studerende får afprøvet og tilegnet sig viden og færdigheder inden for områder som patruljekørsel, sagsbehandling, -visitering og rapportskrivning, rådgivning og vejledning, trafikkontrol, optagelse af anmeldelser samt udrykning og disponering. Modulet indeholder følgende elementer: - En praktikvejlederperiode på 12 uger, hvor den studerende tilknyttes en eller flere uddannede praktikvejledere Et eller flere praktikophold i specialpatruljen på sammenlagt mindst 5 arbejdsdage Mindst 5 dage med generelt forebyggende arbejde 3 obligatoriske temadage om følgende emner: dødfundne, arbejdsulykker og udlændinge 2 temadage om emner, som politikredsen vælger i samråd med de studerende. Modulet afsluttes med en synopsiseksamen. Endvidere skal den studerende aflevere en tekst, der beskriver et professionsetisk dilemma, som den pågældende har mødt i løbet af praktikmodulet. Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed 11 Modul 3 (andet skolemodul) ECTS-point: 30 Indhold: mere komplekse politiopgaver, refleksion over praksiserfaringer og politifagligheden i et udviklingsperspektiv. Temakurser Politiidentitet, kultur og etik (5 ECTS-point) I forløbet lærer den studerende at efterforske og sagsbehandle et færdselsuheld med dødelig udgang. Dette griber samtidig tilbage til tidligere lært stof, der sættes ind i mere komplekse sammenhænge og fordrer refleksioner over skønsmagt og professionalisme. Forløbet sætter endvidere fokus på politiets organisation og kulturelle fællesskab, som de studerende skal kunne forholde sig analytisk til. Temaforløbet skal som helhed understøtte en professionel, faglig identitetsdannelse hos de studerende med vægt på professionsetisk ansvarlighed. Individ og samfund (5 ECTS-point) Den studerende arbejder med sagsbehandling af vold i nattelivet. I temaet behandles den juridiske samt den efterforsknings- og disponeringsmæssige side af voldssagen, herunder afhøring, vejledning og rådgivning af voldsofre. Samtidig skal de studerende arbejde med vold ud fra en samfundsvidenskabelig og psykologisk vinkel med fokus på tryghed og angsten for kriminalitet, herunder spørgsmålet om, hvordan politiet kan leve op til politilovens krav om at virke for tryghed. Danmark som demokratisk retsstat (5 ECTS-point) De studerende skal i grupper udarbejde et projekt med en selvvalgt problemstilling inden for det samfundsvidenskabelige område. De skal endvidere tilegne sig en omfattende viden om opbygningen af det danske politiske system, herunder den offentlige forvaltning, og om det tankemæssige grundlag for demokratiske retsstater samt opnå overblik over det internationale politiarbejde. Patruljetjeneste og indsatskoncepter (5 ECTS-point) Kurset omhandler politiets ordens- og sikkerhedsmæssige opgaver i forbindelse med større politiindsatser. Kurset består af teori og praktiske øvelser inden for indsatsledelse, indsatskoncepter, postuddannelse (observation) samt ekstreme hændelser (katastrofer og terror). Efterforskning del 2 (1 ECTS-point) Efterforskning i almindeligt forekommende sager samt afhøring af forurettede. Emneuge 2 (1 ECTS-point) De studerende arbejder med et politirelevant emne, som Politiskolen vurderer har aktuel interesse. Tværgående kurser Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed 12 Politijura (4 ECTS-point) Kursus i politirelevant jura med særligt henblik på ikkestrafferetslige emner indenfor civil- og offentlig ret (erstatningsret, forvaltningsret, persondataret mv.) Fysisk træning, magtanvendelse og nødværge del 2 (4 ECTS-point) Kursets formål er, at den studerende opnår indgående viden om og fortrolighed med metoder til konflikthåndtering, politiets magtmidler og nødværgeteknikker samt kompetencer til at anvende disse med rutine og overblik i komplekse situationer. Skydeteknik del 2 (belastning indregnet i de angivne ECTS-point for skydeteknik del 1) Kursets formål er, at den studerende opnår indgående viden om og fortrolighed med politiets tjenestepistol, dens anvendelse og virkning samt kompetencer til at anvende pistolen med rutine og overblik. Endvidere afholdes der to metodekurser om kvalitative henholdsvis kvantitative forskningsmetoder. Da disse kurser udprøves i forbindelse med temakurserne, er belastningen af disse indregnet i de for temakurserne angivne ECTS-point. Modul 4 (andet praktikmodul) ECTS-point: 30 Indhold: andet praktikmodul med vægt på efterforskning og lokalpoliti. Modul 4 er primært centreret omkring arbejdet i lokalpolitiet, hvor den studerende får afprøvet og tilegnet sig viden om og færdigheder indenfor områder som efterforskning af borgervendt kriminalitet, forebyggelse og problemorienteret arbejdsmetode, sager om vold og narkotika samt særlovskriminalitet. Modulet indeholder følgende elementer: - 10 uger med videregående efterforskning 4 uger med sagsbehandling 5 dage med specifikt forebyggende arbejde 3 obligatoriske temadage om følgende emner: efterforskning, vold og brand 2 temadage om emner, som politikredsen vælger i samråd med de studerende. Som afslutning på modulet udarbejder den studerende en feltundersøgelse, hvor den pågældende i et udviklingsmæssigt perspektiv skal beskrive og reflektere over et emne med tilknytning til den studerendes egen politimæssige praksis. Modul 5 (tredje skolemodul) ECTS-point: 45 Indhold: komplekse politiopgaver og politifagligheden i et videnskabeligt og udviklingsmæssigt perspektiv. Temakurser Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed 13 Forebyggelse (5 ECTS-point) Forløbet skal kvalificere de studerende til selvstændigt at arbejde med forebyggelsesmæssige problemstillinger og indgå i tværfagligt samarbejde med andre myndigheder i forbindelse med forebyggende indsatser. Der lægges vægt på problemorienteret politiarbejde, forebyggelsesarbejdets empiriske og teoretiske vidensgrundlag samt metoder, der kan anvendes til effektevaluering i forbindelse med forebyggende arbejde, herunder kontrollerende eksperimenter og metodik i forbindelse med evaluering og evidensbasering. Udsatte grupper, subkulturer og misbrug (5 ECTS-point) De studerende arbejder med sagsbehandling i forbindelse med mistænkeligt dødsfald samt vold i hjemmet og omsorgssvigt (social rapport). Forløbet sætter fokus på de problemstillinger, der knytter sig til politiarbejde i socialt belastede områder og blandt udsatte grupper i befolkningen. Temaforløbet behandler emner som: nærpoliti, narkotikakontrol, balancen mellem håndhævende og tryghedsskabende arbejde i socialt belastede områder, fattigdom, psykiske lidelser, misbrug, omsorgssvigt og vold i hjemmet samt subkulturer. Politi og kulturel mangfoldighede (5 ECTS-point) I temaforløbet arbejder de studerende med sagsbehandling og efterforskning af gaderøveri med unge som både gerningsmænd og ofre. I forløbet arbejdes indgående med at forstå forholdet mellem politiet og etniske minoriteter i Danmark med særlig vægt på etniske minoriteters livsvilkår og disses sammenhæng med kriminalitet. Samtidig sættes der fokus på diskriminationsproblematikken samt majoritets- og minoritetsbefolkningernes forestillinger om hinanden og politiets pligt til at se bagom disse forestillinger, så deres møde med etniske minoriteter kan præges af forståelse og tolerance. Forbrydelse, straf, frihed og overvågning (5 ECTS-point) I temaforløbet arbejder de studerende med sagsbehandling af en overfaldsvoldtægt. Forløbet sætter fokus på politiarbejdets formål, funktion og metoder og behandler endvidere grundlæggende samfundsmæssige spørgsmål omkring forbrydelse og straf, herunder straffens funktion og virkning samt overvågnings- og kontrolsamfundet. Formålet med temaet er således at runde grunduddannelsen af på en måde, hvor de studerende udvikler kompetencer i forhold til selvstændig kritisk refleksion over professionens formål, opgaver og metoder og disses sammenhæng med en lang række samfundsmæssige forhold, værdier og konflikter. Efterforskning del 3 (1 ECTS-point) Efterforskning i komplekse sager samt afhøring af sigtede. Emneuge 2 (1 ECTS-point) De studerende arbejder med et komplekst politirelevant emne, som Politiskolen vurderer har aktuel interesse. Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed 14 Tværgående kurser Politijura (4 ECTS-point) Kursus i politirelevant jura med særligt henblik på videregående strafferet. Fysisk træning, magtanvendelse og nødværge, del 3 (2 ECTS-point) Kursets formål er, at den studerende videreudvikler sin indgående viden om og fortrolighed med metoder til konflikthåndtering, politiets magtmidler og nødværgeteknikker samt kompetencer til at anvende disse med rutine og overblik i komplekse situationer. Engelsk (2 ECTS-point) Den studerende skal lære at løse politiopgaver på engelsk, herunder håndtere afhøringssituationer og anden borgerkontakt på engelsk samt indgå i engelsksproget internationalt politisamarbejde. Professionsbachelorprojekt (15 ECTS-point) Det afsluttende professionsbachelorprojekt skal undersøge en praksisnær professionsfaglig problemstilling med videnskabelige metoder, således at den studerende tilegner sig særlig indsigt i et afgrænset emne/område/problem, der er centralt i forhold til professionen. Projektet skal endvidere skabe grundlag for selvstændig refleksion over professionsudøvelsen og udviklingen af praksis. Adgangskrav: De studerende, der optages på uddannelsen, ansættes samtidig som politibetjent på prøve. Uddannelens adgangskrav vedrører således både ansøgernes studieegnethed og en vurdering af ansøgers egnethed som ansat i Dansk Politi. Adgang til politiuddannelsen forudsætter, at ansøgeren har gennemført en gymnasial uddannelse eller har en relevant erhvervsuddannelse suppleret med dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau og samfundsfag på C-niveau eller efter en realkompetencevurdering skønnes at have faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, og i øvrigt vurderes at kunne gennemføre politiuddannelsen. I den samlede vurdering af ansøgers uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund indgår oplysninger om ansøgers tidligere beskæftigelsesforhold – herunder ulønnet arbejde – idet der lægges vægt på aktiviteter, der stiller krav til ansøgers selvstændighed, samarbejdsevne samt kommunikative og ledermæssige kompetencer. Herudover stilles krav om, at ansøger: • er fyldt 21 år • har dansk statsborgerskab eller har søgt herom • har kørekort til personbil • har et godt helbred, en normal hørelse og et normalt farvesyn. Endvidere lægges der vægt på, at ansøger: • er moden og har de rette personlige egenskaber og holdninger • er fysisk og psykisk robust (der udfyldes helbredserklæring) • har en rimelig højde og et normalt syn Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed 15 • er ustraffet og kan sikkerhedsgodkendes • har ordnede personlige og økonomiske forhold • har gode færdigheder i svømning og førstehjælp. De ansøgere, der med udgangspunkt i ovenstående parametre vurderes bedst kvalificerede, inviteres til et prøveforløb. Prøveforløbet omfatter fysiske og skriftlige prøver, individuelle samtaler og gruppeopgaver. Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed 16 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1. Relevans og efterspørgsel ”Uddannelsen er relevant for direkte anvendelse i erhverv eller profession, og der er behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet og set i forhold til eksisterende uddannelser. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsen har et klart erhvervs- eller professionssigte, herunder skal det fremgå, hvilke aftagergrupper uddannelsen er rettet imod, 2) at der er gennemført en afdækning af det relevante arbejdsmarkeds kompetencebehov, 3) at der i vurderingen af arbejdsmarkedets kompetencebehov er inddraget relevant statistik i det omfang, det forefindes, 4) at der er behov for uddannelsen vurderet i forhold til det eksisterende uddannelsessystem.” Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for, at uddannelsens dimittender vil være sikret fastansættelse i en af landets politikredse. Som politibetjente vil dimittenderne varetage opgaver som fx patruljetjeneste, kriminalpræventivt arbejde og efterforskning. Ansøgeren redegør derudover for, at dimittenderne kan finde ansættelse inden for sikkerhedsbranchen og forsikringsbranchen og i private vagtværn, men at beskæftigelse inden for politiet er det direkte sigte med uddannelsen. Ekspertpanelet har overvejet, om uddannelsen med fordel kunne have haft et bredere sigte, i lyset af at politiet ønsker uddannelsen integreret i det øvrige uddannelsessystem. Ekspertpanelet vurderer dog, at uddannelsen har et klart erhvervs- og professionssigte. Det vurderes særligt positivt, at ansøgeren har udarbejdet en meget udførlig og grundig analyse af arbejdsmarkedets kompetencebehov. Analysearbejdet omfatter en kortlægning af politiets nuværende arbejdsopgaver og af de forventede forandringer i arbejdsopgaverne i fremtiden. Arbejdsopgaverne knyttes til politiets nuværende og fremtidige kompetenceprofil, og den hidtidige politiuddannelse vurderes i dette fremadrettede perspektiv. Analysearbejdet dokumenterer, at der er behov for et kompetenceløft inden for professionen, hvilket skyldes en stigende kompleksitet i politiets arbejde pga. kriminalitetsudviklingen, internationaliseringen, it-udviklingen, udviklingen i befolkningssammensætningen, holdningsændringer og forandrede moralkodekser. Dette stiller krav om, at politiet i stigende grad skal besidde mere generelle kompetencer inden for kommunikation, kulturforståelse og konfliktløsning og i særdeleshed analytiske kompetencer. På denne baggrund anbefaler Visionsudvalget, nedsat af justitsministeren, at den danske Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed 17 politigrunduddannelse harmoniseres med det øvrige uddannelsessystem og omlægges til en professionsbacheloruddannelse. Ansøgeren redegør for, at der i forlængelse af Visionsudvalgets rapport blev etableret en projektgruppe på Politiskolen, som har varetaget gennemførelsen af uddannelsesreformen. Derudover blev der nedsat en referencegruppe, der repræsenterede de væsentligste interne interessenter i politiet. Referencegruppen bestod bl.a. af repræsentanter for hhv. Politiskolen, Politiforbundet i Danmark (nu Politiforbundet), Foreningen af Politiinspektører (nu Politilederforeningen), Politimesterforeningen (nu Politidirektørforeningen), Københavns Politi, Politifuldmægtigforeningen (nu Foreningen af Offentlige Anklagere) og HK. Derudover blev der etableret en arbejdsgruppe, der har udarbejdet forslaget til politiets nye professionsbacheloruddannelse. Arbejdsgruppen består af repræsentanter for hhv. Politiskolen, politikredsene, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Sygeplejeskolen i Hillerød, Politihøgskolen i Norge, Poliisiammattikorkeakoulu i Finland, Rigspolitiet og Undervisningsministeriet. Ekspertpanelet har gjort sig overvejelser om, hvorvidt andre relevante aftagere eller samarbejdspartnere med fordel kunne have været inddraget, fx SSP (lokale samarbejder mellem skole, socialforvaltning og politi). Ekspertpanelet vurderer dog samlet set, at det er særdeles positivt at ansøgeren har inddraget et stort udvalg af relevante aftagere i udviklingen af uddannelsen. Ansøgeren redegør for, at den nye professionsbacheloruddannelse skal erstatte den tidligere grunduddannelse. Derudover redegør ansøgeren for, at Aalborg Universitet udbyder en masteruddannelse i politivirksomhed, som institutionen har udviklet i samarbejde med Rigspolitiet. Ekspertpanelet vurderer, at der er et klart behov for uddannelsen i forhold til det eksisterende uddannelsessystem. På baggrund af ovenstående vurderer ekspertpanelet samlet set, at kriteriet er opfyldt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 1 (spørgsmål 1-4) samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 1: Rigspolitichefens kundgørelse om professionsbachelor i politivirksomhed om ansættelse som politibetjent på prøve. Udkast Bilag 3: Partnerskabsaftale mellem Rigspolitiet og Aalborg Universitet Bilag 4: Visionsudvalget: Fremtidens Politi. Justitsministeriet. 2005 Bilag 5: Rigspolitiet: Rapport om politiets uddannelsesreform. 2007 Bilag 6: Logistisk fremskrivning af formodet optag på Politiskolen Bilag 7: Brev af 7. juli 2006 fra Rigspolitichef Torsten Hesselbjerg til Justitsministeriet om etablering af projektorganisation i forbindelse med arbejdet omkring en kommende uddannelsesreform Bilag 8: Brev af 25. juni 2007 fra Rigspolitichef Torsten Hesselbjerg til Justitsministeriet om igangsætning af arbejdet med implementering af uddannelsesreform Bilag 9: Jonasson, B. & Lauritsen, M: Dokumentations og argumentationsrapport. Ændring af politiets grunduddannelsesforløb til en professionsbachelor uddannelse i politivirksomhed. Politiskolen. 2008 Bilag 10: Nielsen, A.U. & Jacobsen, M.B.: Temadage mv. Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed og 18 Kriterium 2. Mål for læringsudbyttet ”Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at målene for læringsudbyttet for uddannelsen er fastlagt og tæt koblet til relevansen af og behovet for uddannelsen, 2) at målene for uddannelsens læringsudbytte er beskrevet i kvalifikationsrammetermer, og at målene er hensigtsmæssige i forhold til eventuelt beslægtede uddannelser nationalt og internationalt, 3) at læringsmålene for uddannelsens elementer er fastlagt, og elementerne indbyrdes vægtet og prioriteret, så de samlet set lever op til uddannelsens mål for læringsudbyttet. Elementernes vægtning og prioritering kommer bl.a. til udtryk i ECTSfordelingen, 4) at læringsmålene for praktikelementerne i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens øvrige elementer.” Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Det vurderes positivt, at målene for uddannelsens læringsudbytte er fastlagt i kvalifikationsrammetermer og målrettet det identificerede arbejdsmarkedsbehov inden for professionen. Ekspertpanelet vurderer, at målene for uddannelsens læringsudbytte er tilfredsstillende og svarer til professionsbachelorniveau. Ekspertpanelet vurderer, at fastlæggelsen af indhold og vægtning af læringsmålene for uddannelsens elementer er tilfredsstillende. Ansøgeren redegør for, at uddannelsen består af fem moduler, heraf tre skolemoduler og to praktikmoduler. Skolemodulerne er opdelt i tværgående og tematiske kurser. De tværgående kurser er undervisningsforløb, der strækker sig over længere perioder med et begrænset antal timer hver uge, mens de tematiske kurser er opbygget omkring en politiopgave og har en længde på fire eller fem uger med et stort antal timer pr. uge. Opdelingen beror på en pædagogisk antagelse om, at nogle færdigheder bedst indlæres ved drypvis undervisning, hvorimod andre færdigheder bedst tilegnes i intensive forløb. Ansøgeren har beskrevet læringsmålene for uddannelsens elementer både i en kortfattet, oversigtlig beskrivelse og i kvalifikationsrammetermer. Det vurderes positivt, at uddannelsen ud fra pædagogiske overvejelser er tilrettelagt i tværgående og tematiske kurser, og at beskrivelserne af kurserne viser en god progression. Ekspertpanelet vurderer det positivt, at de politifaglige fag og de traditionelle fagdiscipliner, fx psykologi og samfundsvidenskab, er integreret i uddannelsens elementer. Således sikres det, at inddragelsen af de traditionelle fagdiscipliner bliver gjort relevant for de politifaglige opgaver, som dimittenderne skal udføre. Det er dog en mindre svaghed, at de traditionelle fagdiscipliner herved fremstår mindre tydeligt i visse af uddannelsens elementer, fx i magt og autoritet. Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed 19 Desuden bemærker ekspertpanelet, at det er en mindre svaghed, at nogle af uddannelsens elementer udgør 1-4 ECTS-point, da det resulterer i forholdsvis mange forskellige elementer og mål pr. modul. Ekspertpanelet vurderer, at sammenhængen mellem uddannelsens elementer og praktikken er tilfredsstillende. En væsentlig forskel fra den tidligere grunduddannelse er opsplitningen af praktikperioden i to kortere perioder (modul 2 og 4) frem for én længere med det formål at skabe en bedre vekselvirkning mellem teori og praksis, hvilket ekspertpanelet finder positivt. Det vurderes desuden positivt, at læringsmålene for praktikelementerne er udførligt beskrevet, og at der er opstillet klare mål for, hvordan den nødvendige refleksion og generelle uddannelsestænkning sikres under praktikken, eksempelvis gennem udarbejdelsen af synopsis og feltrapport. Samlet set vurderer ekspertpanelet, at kriteriet er opfyldt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 2 (spørgsmål 1-3) og følgende bilag: Bilag 1: Kundgørelse I nr. 3 af den 1. november 2011 om Grunduddannelse i politivirksomhed Bilag 2: Studieordning for Grunduddannelse i politivirksomhed. Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed 20 Kriterium 3. Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer ”Uddannelsens tilrettelæggelse afspejler mål for læringsudbytte. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er fastlagt hensigtsmæssige adgangskrav til uddannelsen, 2) at tilrettelæggelsen af overbygningsuddannelser, som bygger på erhvervsakademiuddannelser, er tilpasset de forudsætninger, som de studerende har fra de forskellige adgangsgivende uddannelser, 3) at praktikelementer i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssigt placeret, 4) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid.” Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for, at adgangskravet til uddannelsen er en gymnasial uddannelse eller en relevant erhvervsuddannelse suppleret med dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau og samfundsfag på C-niveau eller en realkompetencevurdering, der dokumenterer kompetencer på dette niveau. Derudover stilles der krav til bl.a. de studerendes alder og helbred og krav om dansk statsborgerskab. Ansøgeren har derudover redegjort for, at der vil blive gennemført en optagelsesprøve, som skal sikre, at de studerende er egnede i forhold til uddannelsesniveauet og til arbejdet som politibetjent. Optagelsesprøven består af en fysisk test, en skriftlig prøve, en gruppeopgave og en personlig samtale. Ekspertpanelet vurderer, at denne optagelsesprøve er relevant. Ekspertpanelet har overvejet, om kravet til de studerendes højde kan være en hindring for optagelse af ansøgere med anden etnisk baggrund end dansk. Ekspertpanelets overvejelse skal ses i lyset af Visionsudvalgets anbefaling om, at politiet skal styrke indsatsen for at øge andelen af medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk, så politiet kan afspejle befolkningens mangfoldighed. Ekspertpanelet vurderer dog, at ansøgeren samlet set har fastlagt hensigtsmæssige adgangskrav for uddannelsen med henblik på, at de studerende skal kunne nå uddannelsens mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer, at placeringen af praktikken er hensigtsmæssig. Det vurderes i særlig grad positivt, at praktikken fordeles over to perioder, så de studerende oplever overgangen mellem teori og praksis flere gange i løbet af studiet og får erfaring fra flere af politikredsens forskellige afdelinger. Ansøgeren redegør for, at de studerende kan gennemføre op til tre uger af praktikken i udlandet. Derudover redegør ansøgeren for, at de studerende ikke kan gennemføre dele af de øvrige moduler i udlandet, da undervisningen forholder sig til national lovgivning. Ekspertpanelet har overvejet, om de studerende burde have mulighed for at gennemføre et udlandsophold på nogle de øvrige moduler i uddannelsen. Ekspertpanelet vurderer dog, at udlandsophold under praktikken er tilfredsstillende og opfylder kravet om mulighed for udlandsophold uden at forlænge studietiden. Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed 21 Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 3 (spørgsmål 1-4) samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 1: Bilag 11: Kundgørelse om professionsbachelor i politivirksomhed og om ansættelse som politibetjent på prøve. Udkast Politiskolen: Delrapport ”Ansættelseskrav”. Rigspolitiet: 2008. Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed 22
© Copyright 2024