Det kan være svært at finde den rigtige 10. klasse Du har sikkert set en bunke reklamer, der fortæller, hvor sjovt det skal være at gå i 10. klasse. På nogle skoler kan du dyrke mere sport, på andre kan du tegne, male, lave reklamer, designe tøj og en masse andet. Det er spændende aktiviteter. Men hvis du gerne vil i gymnasiet, er det vigtigere, at du bliver sikker i dansk, matematik, engelsk og fysik. Dine faglige usikkerheder skal findes og opklares! Måske blev du helt blank, da dansklæreren bad dig om at analysere en tekst i 8. klasse. Måske blev du træt af matematik i 5. klasse, da du ikke forstod procentregning. Det kan også være, at du gik helt i sort, da fysiklæreren gennemgik kemiske reaktioner i 7. klasse. Det er ligegyldigt, om dine usikkerheder stammer fra tredje, fjerde, femte eller en hvilken som helst anden klasse. De skal findes og opklares. Det er det, vi arbejder med i Kildeskolens 10. klasse. Og det er det der giver større faglig sikkerhed! På Kildeskolen har vi dygtige og engagerede lærere, som hører, hvad du siger, og hjælper dig med at finde svar på dine spørgsmål - uanset hvor dumme, du synes, spørgsmålene er. Vi forventer faktisk, at du stiller det samme spørgsmål igen og igen, indtil du har fået et svar, og giver dig gerne individuel undervisning, når der er brug for det. Selvfølgelig kan vi ikke love dig, at du kommer i gymnasiet, når du har gået i 10. klasse på Kildeskolen. Det kommer også an på din egen indsats! 1 Der er mange afleveringer og en del hjemmearbejde, som du skal holde styr på. Vi skal nok hjælpe dig på skolen, og du kan altid ringe til dine lærere. Men du skal selv gøre arbejdet. For øvrigt er det en dårlig ide at starte i gymnasiet, hvis du ikke laver dit hjemmearbejde. I løbet af et par måneder ville du falde fra og gemme dig på bagerste række. Så er det bedre , at du vælger en god erhvervsfaglig uddannelse med praktiske opgaver. Når skoleåret er gået, tager du Folkeskolens Afgangseksamen (FSA), for det er den, du skal have, for at komme i gymnasiet. Hvis du ønsker at gå på HF, skal du vælge en anden skole, hvor de tager Folkeskolens Afgangseksamen for 10. klasse (FS10). Vi har nemlig valgt 10. med FSA, fordi skoleåret skal bruges på at fjerne gamle faglige usikkerheder, i stedet for at give dig en hel bunke nye usikkerheder. I denne brochure kan du se, hvordan vores 10. klasse fungerer. Hvis du synes, at det lyder som noget for dig, kan du eller dine forældre kontakte vores skolesekretær Karna på 38790140. Så arrangerer vi et møde, hvor vi taler om dine mål, dine faglige styrker og svagheder og om, hvordan vi skal arbejde sammen i det nye skoleår. Hvis du beslutter dig til at gå i Kildeskolens 10. klasse, aftaler vi et nyt møde med dig og dine forældre, hvor du melder dig ind i klassen. Der er kun plads til 20 elever - for lærerne skal nå at hjælpe alle i klassen. Med venlig hilsen Niels Bergstedt, skoleleder og klasselærer for 10. klasse 2 Informationer om Kildeskolen Profil Kildeskolen blev grundlagt august 1985. Vi er en friskole med undervisning på alle trin fra 0. til 10. klasse. Skolen følger Undervisningsministeriets Lov om Friskoler og al undervisning tager udgangspunkt i Fællesmål 2009. Ved afslutningen af 10. klasse aflægger eleverne folkeskolens afgangsprøve, FSA. Skolen har omkring 185 elever og 20 lærere, som er ansat på baggrund af faglige og pædagogiske kvalifikationer – men mest af alt: lysten til at hjælpe eleverne. Hver klasse har højest 20 elever, så lærerne altid kan overskue og støtte den enkelte elevs fremskridt og trivsel. Skolens økonomi bygger på statstilskud og forældrebetaling. Skolen har en forældrevalgt bestyrelse, og den daglige drift forestås af skoleleder Niels Bergstedt og viceskoleleder Anna Lawaetz. Skolen er medlem af Applied Scholastics (APS), som er en international organisation, der arbejder med at forbedre uddannelse. Skolen er også medlem af Dansk Friskoleforening, som giver råd og vejledning til friskoler. KILDESKOLEN 3 Værdigrundlag Kildeskolen skal være en rummelig skole, hvor der er plads til elever, som ønsker at være her for at forbedre deres kundskaber og færdigheder. Alle forældre og elever har ret til deres egne politiske overbevisninger og religiøse tro. Vores skole er hverken politisk eller religiøs. Vi koncentrerer os udelukkende om at skabe et miljø, hvor der dyrkes faglig sikkerhed, samarbejdsevne, selvrespekt og respekt for andre. Hver elev har ret til at opnå kundskaber og færdigheder i eget tempo. Mennesker er forskellige, og det er deres indlæringshastighed også. Den hurtige elev må ikke bremses, og den langsomme skal havde den tid, det tager. Indlæring foregår bedst i et udfordrende, respektfuldt og anerkendende miljø. Derfor er én af skolens vigtigste opgaver at udfordre enhver elev optimalt – både socialt og fagligt – med passende hensyn til hver elevs formåen. Er udfordringerne for store, taber eleven. Er udfordringerne for små, taber eleven også. Indlæring skal både omfatte individuel fordybelse og fælles aktiviteter. Den rette balance sikrer fortsat indlæringsglæde. Rammerne for indlæring skal være kendte og lette at forstå. Derfor har vi enkle ordensregler, som hjælper med at skabe et trygt og sikkert miljø for alle. Vore elever skal opleve, at uddannelse ikke blot er en nødvendighed men tillige en glædelig aktivitet, som bidrager til et arbejdsomt, kreativt og dynamisk liv. Vore elever skal have en grunduddannelse, som åbner dørene for videre uddannelse. Vore elever skal have en grunduddannelse, der hjælper dem til at deltage i og tage ansvar for vort demokratiske samfund – som individer og som del af fællesskabet. Med ovenstående værdigrundlag finder vi, at det er vigtigt, at vore elever kender og kan klare de forhindringer, som ethvert studie indebærer. Derfor uddanner vi eleverne i en brugbar og effektiv studiemetode, der i sin enkle form er beskrevet i bogen Lær at Lære, som er baseret på L. Ron Hubbards værker om studiemetode. 4 Studiemetoden Det er ikke nok at opklare gamle faglige usikkerheder. Du skal også have en studiemetode, så du undgår nye usikkerheder. Bogen Lær at Lære beskriver den studiemetode, som vi bruger på Kildeskolen. Du arbejder med Lær at Lære i den først uge af skoleåret, så du kan bruge studiemetoden i alle dine fag. Vi anbefaler, at dine forældre også læser bogen. I 1960’erne udforskede L. Ron Hubbard området studie for at finde ud af, hvad der forhindrer en person i at lære noget. Han fandt tre vigtige barrierer: At du læser en tekst, som du ikke kan sanse i den fysiske verden Eksempel: Du læser brugerhåndbogen til en computer uden en computer foran dig. Resultat: Du føler dig tung, sammenbøjet, rundtosset, du kan blive vred, din mave kan føles mærkelig og måske får du hovedpine, mens du læser håndbogen. Løsning: Du stiller en computer foran dig, tænder den og afprøver det, du læser om. At du springer et trin over i indlæring Eksempel: Du skal skrive en stil men forstår ikke reglerne for tegnsætning. Resultat: Du føler, at det er for svært at skrive stilen, at du ikke kan løse opgaven. Løsning: Du gennemgår tegnesætningsreglerne, forstår dem og går så i gang med at skrive stilen. 5 At du læser en tekst, hvor der er ord, som du ikke forstår. Eksempel: Du studerer brøker og læser videre, selv om du ikke ved, hvad ordet ensbenævnte betyder. Resultat: Du føler dig tom, træt, bekymret og opgiver måske at lære om regning med brøker. Løsning: Du slår ordet ensbenævnte op i en ordbog og forstår, at det betyder, at flere brøker har samme nævner. Nu læser du teksten om brøker igen og forstår den. Den sidste barriere er den værste. Det er den, der giver skoletræthed, som får dig til at give op og som gør, at du får lyst til at forlade din uddannelse. Vi har alle prøvet det. Der er mange mennesker, som dumper i et fag eller opgiver deres uddannelse. Og der er mange mennesker, som løser problemet ved at lære det hele udenad. Dine lærere kender studiemetoden. De er opmærksomme på de forskellige reaktioner og hjælper dig gerne med at klare barriererne. Målet er: Større studieglæde Styrket faglighed At du kan studere på egen hånd 6 Skema og fag De grundlæggende fag på dit skema er dansk, matematik, engelsk og fysik. Hvis du dumper i tysk til ved afgangseksamen 2014, skal du også have det fag. Du kan arbejde med fagene biologi, geografi, historie og samfundsfag, men du skal ikke til eksamen i dem. Som du kan se på skoleskemaet for 2013-2014, er de fag, som du ikke kommer til eksamen i, samlet om onsdagen. Du kan følge skemaet, men kan også fordybe dig i eksamensfagene den dag. Du kan også arbejde med andre fag om onsdagen, men det aftaler vi ved indmeldelsen. Da biologi og idræt heller ikke er obligatoriske fag, kan du vælge at arbejde med andre fag i de timer. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 9:00-9:45 Matematik Fysik Valgfrie fag Matematik Engelsk 9:45-10:30 Matematik Fysik Valgfrie fag Matematik Engelsk Dansk Fysik Valgfrie fag Matematik Engelsk 12:15-13:00 Dansk Biologi Valgfrie fag Kl. time Dansk 13:00-13:45 Dansk Biologi Valgfrie fag Tysk med 9. Dansk Dansk Pause 10:45-11:30 Spisepause Pause 14:00-14:45 (Idræt) Valgfrie fag Tysk med 9. 14:45-15:30 (Idræt) Tysk med 9. 7 Elevplaner . Kildeskolen får du en elevplan, På der viser dine fremskridt i fagene dansk, matematik, engelsk, fysik, tysk, historie, samfundsfag, geografi og biologi. Ved hjælp af planen kan dine lærere se, hvordan det går med dine studier, uge for uge. Du skal selv bruge planen til at se, om du når alt det, du skal, om du er foran eller om du skal gøre en ekstra indsats. Elevplanen viser også, om du har styr på dine afleveringer. Den viser, om du kommer til tiden, og den viser, hvor mange fraværsdage du har. Vi sender elevplanen til dine forældre tre gange i løbet af skoleåret, så de kan følge med i dine fremskridt. Og endelig bruger vi elevplanen ved årets to forældrekonsultationer. På den måde bygger konsultationerne på klare og præcise informationer, og vi undgår en masse unødvendig diskussion. 8 Faciliteter Skolebygningen har tre etager og en kælderetage. 9. og 10. klasse har deres klasseværelser på 2.sal. På samme sal er der lokaler til uddannelsesvejledning, sundhedsplejerske, individuel hjælp, skolesekretær, lærerværelse og skoleledelse. Fællesrummet på 2.sal bruges til projektfremlæggelser, fællesmøder, filmforevisning og afholdelse af terminsprøver og skriftlige eksamener. På 1.sal har vi et topmoderne IT-lokale, som bruges til individuel IT-undervisning, filmforevisning og fælles informationssøgning. På 1.sal er der også et velindrettet fysiklokale. I stueetagen har vi et stort musiklokale, hvor du kan arbejde med sang, musik og brug af instrumenter. Kælderetagen indeholder SFO, indendørs boldbane og køkken. Denne etage bruges også til fællesarrangementer, teaterforestillinger o.a. 9 Stoffri skole Kildeskolen er en stoffri skole. Stoffer ødelægger et menneskes indlæringsevne og livskvalitet. Derfor sørger vi for, at alle elever informeres om konsekvenserne ved indtagelse af alkohol og narkotika. Vi underviser ikke elever, der indtager stoffer, da det er umuligt. Parat til at studere Selv om du går til fest i weekenden, skal du møde frisk og veludhvilet mandag morgen klokken 9:00. Du skal også have spist nok morgenmad og sørge for at have mad med i skole. Det kræver meget energi at studere. Sørg for at være klar hver morgen, så det ikke bliver en spildt dag. Vi sender elever hjem, som ikke er parate til at studere. Rygning Selvfølgelig kan vi ikke anbefale, at du ryger, men hvis du gør det, blander vi os ikke, så længe du tager hensyn til dine omgivelser. Du må ikke ryge på skolens område, men kan gå uden for skolen i frikvartererne. Hvis du er på tur med klassen, skal du selvfølgelig rette dig efter de regler, der findes på det sted, vi besøger. 10 Qual Qual står for kvalitet. Qual er navnet på det sted, hvor du går hen, hvis du har brug for individuel undervisning i et fag. Din lærer vil gerne hjælpe dig personligt med dine studier, men hvis du får brug for særlig hjælp midt i en time, kan du altid gå i Qual. Qual hører hjemme på 2.sal. Det er også her, at vi tester nye elever, og hvor vi udarbejder individuelle studieprogrammer. Programmerne udføres enten i Qual eller i klassen. Qual hjælper elever, som er kørt fast i et fag, hvis læreren ikke kan klare det i klassen. Hvis du er kørt fast, bliver du først interviewet for at afdække besværet. Herefter modtager du individuel undervisning og sendes tilbage til klassen, når det faglige problem er løst. Der er også situationer, hvor hjælpen i Qual er mere omfattende. Hvis en elev giver op eller er skoletræt, kan det tage længere tid at klare situationen i Qual. Alle elever og lærere kan frit søge hjælp i Qual. 11 Lektiecafé Skolens lektiecafé er åben mandag til torsdag mellem 14:00 og 16:30. Her får du en lærers hjælp med hjemmearbejdet. Det forventes, at du ordner alt dine lektier i lektiecaféen før du tager hjem fra skole. Det er rart at forlade skolen uden at skulle hjem til mere skolearbejde! Undervisning i eksamensperioden På Kildeskolen har du ikke læseferie. Når de skriftlige eksamener er færdige i starten af maj, bruger vi din sidste tid på skolen til at forberede dig bedst muligt i hvert eksamensfag. Undervisningen i eksamensperioden er obligatorisk. Forældremøder og konsultationer Du skal til to forældremøder og to konsultationer i løbet af skoleåret. På det første forældremøde, som afholdes lige efter sommerferien, orienteres du og dine forældre om årets planer, og I får udleveret en kalender med datoer for: Afleveringer i dansk, matematik, engelsk og fysik Terminsprøver Skriftlige eksamener Forældrekonsultationer Projektuge og projektfremlæggelse Fridage De to forældrekonsultationer afholdes lige efter terminsprøverne. Her gennemgår vi dine karakterer, faglige fremskridt og din uddannelsesparathedsvurdering. 12 Studietur Det er en tradition, at 9. klasse og 10. klasse tager på studietur til en europæisk storby i fem dage. Nogle gange slår klasserne sig sammen, og andre gange tager de af sted hver for sig. Studieturen er obligatorisk. Gennem de sidste år har vi besøgt byer som Berlin, Dublin, Prag, Edinburgh, London og Rom. Der er ikke faste priser for turene, da det afhænger af klassernes planlægning og rejsemål. Nærmere information om tid, sted, pris og andre praktiske oplysninger vil blive givet på det første forældremøde i starten af skoleåret. Projektuge I 10. klasse handler projektugen om din uddannelse. Gennem fem skoledage i starten af januar skal du søge informationer om din uddannelse og dine erhvervsmuligheder. Du skal tale med folk, der arbejder med det erhverv, du gerne vil ind i. Du skal også sætte dig ind i økonomien under din uddannelse, adgangskrav og meget andet. Projektet afsluttes med fremlæggelse for klassekammerater, forældre og lærere. 13 Idræt Der er ikke obligatorisk undervisning i idræt i 10. klasse. Sundhedsplejerske og skolelæge Kildeskolen har en sundhedsplejerske, som kommer én dag om ugen. Hun gennemgår ofte en klasse ad gangen, men er også åben for at tage en snak med elever og forældre, når der er behov for det. Der fokuseres meget på god kost og generel sundhed. Du skal bruge din egen læge, hvis der er brug for det. Skoletandlæge Kildeskolen er tilknyttet skoletandlægen på Vesterbro Ny Skole. En indkaldelse sendes direkte til dig fra tandplejen. Hvis du har brug for at komme hurtigt til tandlæge, skal du ringe til tandplejen på tlf.: 36 14 81 41 Akut behandling og medicinering Kildeskolens lærere er uddannet i at yde førstehjælp. Der findes ingen medicin på skolen. I tilfælde af hovedpine o. lign. sørger vi for, at du får vand, salt og sukker. I visse tilfælde tilbyder vi vitaminer og mineraler, når mangel på disse stoffer giver eleven ubehag. 14 Ferier og fridage udenfor ferieplanen Vi har en fastlagt ferieplan, som sendes hjem til dine forældre. Den udleveres også ved indmelding og findes på vores hjemmeside. Du skal følge denne plan for at få størst udbytte af undervisningen. Hvis du alligevel vil have fri fra skole en enkelt dag, skal dine forældre informere klasselæreren om det skriftligt. Drejer det sig om flere sammenhængende dage, skal anmodningen sendes til skolens leder senest 14 dage før ferien. Tilladelse til fravær gives først, når du har udarbejdet en plan for, hvordan det forsømte indhentes, sammen med dine lærere. Ellers giver vi ikke tilladelse. Hjemmeside På Kildeskolens hjemmeside www.kildeskolen.dk kan du finde baggrundsdata om skolen og kalenderdata. Siden ajourføres løbende. På denne side kan du også downloade skolens blad. Skoleblad I skolebladet Kildeskolenyt! kan du læse om store og små begivenheder fra skolens hverdag og årets gang. Bladet indeholder praktisk information, kalenderdata, billeder fra hverdagen, ture, arrangementer og meget andet. Bladet mailes til dig hver måned. 15 Beliggenhed Kildeskolen ligger på Høffdingsvej 14, som er en sidevej til Vigerslev Allé i Valby. Der er 100 meter til Vigerslev Allé Station. Stationen ligger på Ringbanen, hvor linje F kører hver 5. minut mellem Hellerup og Ny Ellebjerg Station. På Vigerslev Allé kører busserne 1A, 132 og 133 ind og ud af byen. 16 Kontakt Adresse: Kildeskolen, Høffdingsvej 14, 2500 Valby Hovednummer: 38790140, Hjemmeside: www.kildekolen.dk Mailadresse: [email protected] Dine lærere Niels Bergstedt klasselærer, matematik Dennis Chrsitensen valgfrie fag Rikke Pedersen dansk, biologi Heidi Brandt fysik 17 Maria Märcher engelsk Anne-Mette Rix tysk, kommunikation og performance Hvad synes eleverne? ja Det er enormt fedt at gå i 10. klasse på Kildeskolen. Måden vi studerer på er fantastisk - den giver motivation for at lære. Lærerne er søde, de støtter os og bakker os op i vores arbejde Zara Det er dejligt at gå i 10. klasse her på Kildeskolen. Man bruger andre metoder til at studere - det har virkelig hjulpet mig at gå her Sena Fordelen ved at gå på Kildeskolen er, at vi bruger en studiemetode, som gør, at du bliver tacklet der, hvor du har problemer eller mangler noget Jesper Det er godt at gå på Kildeskolen, fordi man arbejder i sit eget tempo. Lærerne er virkelig gode til at hjælpe med de ting, der er svære for os Kasper Jeg kan godt lide at gå i 10. klasse her. Der er ikke så mange i klassen, så man får større hjælp og bliver bedre venner med folkene i klassen. Jeg får den selvsikkerhed, jeg har brug for Helena 18 © 2013 ved Kildeskolen Valby. Alle rettigheder forbeholdt. Kildeskolen Valby har licensrettighed til at bruge Applied Scholastics TM (Anvendt Læring) undervisningsmetode. Applied Scholastics TM er et indregistreret vareog servicemærke, ejet af ABLE Int. (Association for Better Living and Education International) og brugt med dets tilladelse. 19
© Copyright 2024