Herregården Odden - Hjørring Kommune

Herregården Odden
Kulturmiljø nr. 8
Tema
Sted/Topografi
Herregården Odden ligger i Mygdal Sogn, Hjørring Kommune, sydøst for Mygdal Mejeriby og ca. 11 km nordøst for Hjørring.
Bosætning på landet
Emne
Herregårde, hovedgårde
Gården er anlagt på et middelalderligt voldsted, opbygget før 1454,
ca. 70 x 35 m stort, som med stejle skråninger hæver sig over de i
vest, nord og øst omkringliggende engarealer. Voldstedet er anlagt
på den nordlige ende af en langstrakt åsryg. En 15 m bred og op til
fire meter dyb voldgrav tværs over åsen udgør den fortifikatoriske
beskyttelse mod syd. Graven, der nu er tør, er i nyere tid ændret ved
anlæg af en ca. ti m bred dæmning, hvorpå adgangsvejen til gården
er anlagt.
Undergrunden består af yoldiasand, der øst og vest for Odden gennemskæres af kløfter med ferskvandstørv, som nord for gården forener sig i tilløb til Skeen Møllebæk. Desuden er der pletter af yol613
dialer. Dyrkningsjorden omkring Odden er let sandmuld og tidligere
engjord.
Kulturmiljøet afgrænses mod vest af parcelhuskvarteret langs Mejerivangen i Mygdal Mejeriby, mod nord af Degnbølvej og bebyggelsen syd for denne - dog med et mindre areal nord for vejen ved den
tidligere vandmøllebygning. Mod øst følger afgrænsningen Degnbølvej, og mod syd følges en linie ca. 100-200 m syd for Oddenvej.
Afgrænsningerne er begrundet i ind- og udsyn til/fra herregården.
Tid
1454 til i dag.
Karakteristik
Odden Hovedgård er nævnt første gang i 1454. Da tilhørte gården
adelsslægten Lunge, en af datidens førende adelsslægter.
Hovedbygningen består i dag af to sengotiske vinkelbyggede fløje,
en syd- og en østfløj. De har begge metertykke kassemure udført i
munkesten og er opført i to stokværk med rødt, teglhængt tag. Østfløjen har sokkel af rå kampesten og kælder med fladt loft. Ved østfløjens nordgavl er en lille tilbygning i en etage med teglhængt tag.
Denne bygning er opført i 1800-tallet.
Herregården Odden 1899.
J. TH. Hansen, Trap Danmark, tredje
udgave 1906.
Sydfløjen, der har portgennemkørsel, har til dels sokkel af hugne
granitkvadre, dels rå kampesten. Sydfløjen har ligeledes fladloftet
kælder.
En grundmuret vestfløj i en etage med teglhængt tag stammer fra
slutningen af 1800-tallet. En teglstensmur mod nord markerer en
tidligere nordfløjs sydlige afgrænsning.
Den oprindelige østfløj og sydfløjens vestlige halvdel blev opført
omkring 1455 af den daværende ejer Oluf Andersen Lunge. Ca.
1520 påbegyndte Ove Vincentsen Lunge en ombygning af østfløjen, og samtidig blev sydfløjen forlænget mod øst, hvorved det vinkelbyggede anlæg fremkom, ligesom det nu eksisterende portparti i
sydfløjen udførtes.
614
Dette byggeri blev afsluttet i 1540’erne af Christoffer Lunge.
Fløjene danner ikke en ret vinkel med hinanden, men mødes i en
vinkel på 81 grader. Denne skævhed i planløsningen synes for stor
til, at den kan være tilfældig. Ved opførelsen af en ny vinkelbygning
ville man i det 16. århundrede normalt have ladet fløjene mødes i
en ret vinkel. Årsagen til skævheden synes at være, at man for østfløjens vedkommende med fordel har udnyttet fundamentet fra en
tidligere bygning sammesteds.
Herregården Odden set fra sydøst.
Vendsyssel historiske Museum 2006.
Østfløjen, der antagelig har været hovedfløj, afsluttes mod nord
med en blændingsgavl og mod syd af det valmede tag, der fortsætter i sydfløjens tegltag.
De to fløje stod oprindeligt i rå sten, men er i dag hvidkalkede. De
var begge oprindeligt udstyret med blændingsprydede, kamtakkede
gavle, hvilket har understreget herregårdens sengotiske præg. Disse
er ikke bevarede i dag.
Spor i murværket i hjørnet mellem øst- og sydfløj viser, at der her
oprindeligt har stået et trappetårn. Hvornår tårnet er nedrevet, har
ikke kunnet konstateres.
I østfløjens sydgavl findes et stort bemærkelsesværdigt blændingskors, et patriarkkors, anbragt mellem de øverste vinduer. Korset, der
er Lunge-slægtens kendemærke, viser, at østfløjen antageligvis er
opført i katolsk tid (før 1536). På hver side af de øverste vinduer ses
desuden yderligere to små runde prydblændinger. På østfløjens østside ses fire lignende blændinger. Sydfløjens sydmur fremviser fire
store rundblændinger samt en firpas firkløverblænding. En anden
ejendommelighed ved gården er, at der i murene findes tale/lytterør til kommunikation mellem etagerne, hvoraf de fleste dog er tilmurede i dag.
En vestfløj i egebindingsværk med murede tavl i ét stokværk og
med tegltag samt en trefagskvist tilføjedes i 1652, ligesom en nordre grundmuret fløj i to stokværk opførtes, men lavere end øst- og
sydfløjen.
Lungeslægten og dens efterkommere ejede Odden helt frem til
1740. Herefter var det slut med den stabilitet, der havde kendeteg615
net Odden gennem 300 år (14 generationer). Gården havde herefter en lang række skiftende ejere, der ikke alle tog lige godt vare på
deres ejendom.
Vestfløjen fra 1652, der blev brugt som bolig til forpagteren, nedbrændte 1763, men blev hurtigt genopført. Den samtidige nordfløj
blev nedrevet i begyndelsen af 1800-tallet. De tilbageværende bygninger blev restaureret mellem 1841 og 1853.
Vestfløjen blev renoveret sidst i 1980’erne. I den forbindelse fremkom kraftige kampestensfundamenter med murrester i munkesten.
Det er måske rester fra den tidligste del af sydfløjen.
Syd- og vestfløj var genstand for en gennemgribende ydre renovering i 1995.
Herregården Odden set fra nord.
Vendsyssel historiske Museum 2006.
Odden blev som nævnt opført på den nordligste spids af en lav
banke mellem lavning og eng fyldt med små bække. Disse dannede nord for højdedraget en stor sø. I slutningen af 1800-tallet blev
hede og kær opdyrket, markerne drænet, og engene blev planeret, nogle afvandet, andre overrislet. En tilplantning med nåletræer
af de dårligste arealer, ca. 80 tdr. land, blev påbegyndt - nu Odden
Plantage nord og syd - øst for gården.
Til Odden hørte også en ladegård, der bestod af en anseelig samling af bygninger, i alt 6 huse, opført i svært egetømmer med murede vægge og stråtag. Ladegården lå syd for voldgraven. I 1945 blev
alle avlsgårdens bygninger på nær kviestalden revet ned.
Oddens gods var ikke ubetydeligt. 1568 bestod det af 33 gårde,
28 bol (mindre gårde) og 30 huse. Omkring 1670 var gårdens og
godsets hartkorn lidt over 500 tdr., og på dette tidspunkt hørte hele Mygdal Sogn, det meste af Bjergby Sogn samt vidt spredt gods i
Horns og Vennebjerg Herreder til herregården.
Allerede omkring 1800 startede en udstykning af jordegodset, og
i årene 1922-23 og 1929 frasolgtes ca. 144 ha jord til udstykning,
blandt andet til 2 gårde på hver ca. 27 ha. og 8 statshusmandsbrug
på hver 7-8 ha. Siden fulgte yderligere frasalg af gårdens arealer,
og efter 1945-1946 har Odden Hovedgård været fuldstændig udstykket.
Herregården Odden har naturligvis haft stor betydning på egnen og
har gennem tiden sat sit præg på området. Som eksempel kan nævnes, at der ved Mygdal Kirke findes et gravkapel, som højst sandsynligt er opført af Christoffer Lunge, ejer af Odden 1545-1565.
Han og hans hustru Karen Jørgensdatter Juel er begravet her. En
meget særpræget ligsten med dem begge i helfigur findes i kirkens
kor.
616
Bevaringstilstand
Odden har siden 1989 været indrettet som museum for en stor
samling af kunstneren J. F. Willumsens (1863-1958) arbejder, der ud
over skitser også omfatter keramik, skulpturer og godt 100 oliemalerier.
Odden ejes i dag af en privat fond. Bygningernes aktuelle tilstand
må efter renoveringen i 1995 betegnes som god, selvom fondens
midler ikke rækker til de store bygningsistandsættelser. Man prøver
at råde bod på dette ved hjælp af en venneforening, der yder ”hoveri”, frivilligt, ulønnet arbejde på det jordløse gods.
Sårbarhed og virkemidler
Hovedbygningens sydfløj (1455), østfløj (1520) og vestfløj (1800-tallets slutning) samt det lave hus ved østfløjens nordgavl (1800-tallet), brolægningen på gårdspladsen, tilkørselsvejen og hegnsmuren
langs gårdspladsens nordside er fredet. Fredningen blev gennemført i 1918 med udvidelse i 1987. Hertil kommer yderligere en bevaringsdeklaration.
Fredningerne skulle sikre herregården mod om- og tilbygninger og
andre uheldige tiltag. Den største trussel mod stedet er, at det vil
kunne forfalde i takt med manglende vedligeholdelse.
Det er vigtigt at bevare det frie rum omkring herregården. Det drejer sig især om området nord og nordøst for gården ud mod Degnbølvej, hvor nye bebyggelser vil sløre indsigten til herregården. Odden er et markant bygningskompleks i landskabet, som det ligger,
ensomt, med sine hvidkalkede, metertykke mure og røde tegltag i
det forholdsvis flade sletteland.
Bonitering
Odden er repræsentativ som et eksemplar af typen herre-/hovedgårde med en historie langt tilbage i tiden. Herregårdenes kulturhistoriske værdi er meget stor og bør bevares for eftertiden, dels i
form af de ofte markante bygninger, dels i form beliggenheden i
landskabet.
Oplevelsesværdien er stor, gældende især for det vinkelbyggede
anlæg, men også det indre med ophængning og udstilling har for
kunstelskere stor værdi. Man kan få guidede rundvisninger. Ud over
den bildende kunst kan med mellemrum også den musiske nydes,
da stedet også jævnligt bruges til koncerter. Sluttelig må også
nævnes foredragsaftener.
Kontekst/sammenhænge
Jyllands herregårde er ikke ligeligt fordelt i landsdelen. De gamle, historiske gårde med tilhørende udstrakte herregårdslandskaber, hvortil Odden oprindeligt hørte, finder man især i Vendsyssel, i
Himmerland samt på Djursland.
Nogle af landets allerældste herregårde findes i Nordjylland, Tjele i
det sydlige Himmerland, bispeborgen Spøttrup i Salling, Kokkedal i
Hanherred og Odden i Vendsyssel.
Med sine omkring 550 år er Odden en af de ældste herregårde ikke
bare i Vendsyssel, men på landsplan.
617
Anvendt kildemateriale
Danske slotte og herregårde, bd. 10. Kbh., 1966.
Digitalt Atlas over Kulturmiljøer i Danmark. (www.humaniora.sdu.
dk/kulturmiljoe).
Fund og fortidsminder. (www.dkconline.dk).
Geologisk jordartskort, 1:25 000. 1318 III NØ. Tversted. Danmarks
Geologiske Undersøgelser.
Kulturarven. (www.kuas.dk).
la Cour, J. B. C.: Danske gårde, bd. 2. Århus, 1908.
la Cour, Vilh. og Stiesdal, H.: Danske voldsteder fra oldtid og middelalder. Kbh., 1963.
Lysets land. Ferie i Nordjylland 2005.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. 1998.
Stilling, Niels Peter: Danske herregårde – arkitektur, historie og
landskab. 1999.
VHM beretningsarkiv. J.nr. 180/1961, Odden Hovedgård.
VHM beretningsarkiv. J.nr. 086/1986, Odden Hovedgård.
www.jfwillumsenodden.dk
Beskrivelsen er udarbejdet af Vendsyssel historiske Museum.
618