1. No category

Rjukan - sol på torvet
HIMMELSPEJL
åben plan- og designkonkurrence - marts 2013
VISION
JL
SPE
SOL
HIMMELSPEJL tilfører Rjukan Torv magi, en metafysisk dimension, der griber og reflekterer lyset fra
Solspejlet. HIMMELSPEJL gør relationerne mellem kultur og natur, byens grundlæggende vilkår, til
det centrale tema for livet på byens største plads.
Med projektet HIMMELSPEJL udvikles Rjukan Torv til et mangfoldigt og inviterende mødested for
borgere og gæster, der bliver en levende ramme om store og små arrangementer. HIMMELSPEJL
forstærker byen og torvets forbindelser med landskabet og den nye bypark langs elven Måna ved
at gøre bastionen mod syd til et forbindelsesled med attraktive opholdssteder, tilgængelige for alle.
Himmelspejlet, torvets cirkulære vandrette plan, er den store attraktion. Himmelspejlet kan antage
mange udtryk fra scene, handelsplads, spejlende vandflade om sommeren, til skøjtebane om vinteren. Med Himmelspejlet får torvet et markant arkitektonisk udtryk med mange brugsmuligheder og
en magisk tiltrækningskraft, der gør torvet til en attraktion i sig selv - dag og aften, sommer og vinter.
HIMMELSPEJL og SOLSPEJL supplerer hinanden, udgør en helhed, konkret og abstrakt.
HIMMELSPEJL
MELLEM VIRKELIGHED OG DRØM
Rjukan er historiefortælling midt i et storslået landskab. Rjukan er en konstruktion og en stor fortælling om samspillet mellem entreprenørskab, menneskets kreativitet og naturens ressourcer. Byen er
virkelighed, båret frem af en drøm, og et vigtigt kapitel i Norges moderne industrihistorie.
Rjukan er i dag fortællingen om det passerede og det dynamiske, nærværende landskab, der tilsammen har gjort Rjukan til det den er; en enestående by med en beliggenhed, en historie og en
arkitektur så stærkt forbundet, at byen er berettiget til en plads på UNESCO’s World Heritage List.
Der er noget artificielt over Rjukan, noget magisk, der hæver den over andre byer og gør, at byen kan
aflæses som landart, som en kæmpemæssig konstruktion i landskabet. Derfor bør alle fremtidige
interventioner i Rjukan tage udgangspunkt i byens dna og understøtte den som en både konkret og
metafysisk konstruktion.
Denne forståelse af Rjukan har vi lagt til grund for projektet HIMMELSPEJL, der griber det reflekterede sollys fra Solspejlet på fjeldet og skaber rammerne om det mangfoldige og magiske i hverdagen
på torvet – året rundt – med udgangspunkt i stedets atmosfære og menneskets mangesidede behov.
På torvet fortælles i dag historien om samhørigheden mellem byen, landskabet og industrien. Denne
fortælling vil projektet HIMMELSPEJL bidrage til udvikle med endnu et kapitel. Et kapitel, der tilfører
Torvet en både konkret og abstrakt dimension - forbinder fortid og nutid. Et kapitel, der udvikler
dialog mellem solspejl og himmelspejl med det formål at skabe en dynamisk ramme om handel,
arrangementer, aktiv og passiv rekreation, mødet mellem mennesker, oplevelsen af historien og forholdet mellem landskab og bebyggelse. Det nye Rjukan Torv bliver nutidens mærke i den historiske
by, en attraktion i øjenhøjde, der appellerer til besøgende i alle aldre.
TORVET
BYG IKKE PÅ TORVET
Rjukan hed fra byens grundlæggelse i 1905 og frem til 1912 Såheim byområde. Det er derfor ikke
tilfældigt, at de to bygninger, ’Lakskoen’ og Apoteksgården, på Torvet ligger vinkelret på Sam Eydesgate og åbner torvet mod byen, landskabet og Såheim. Kraftværket gav jo både anledning og navn
til byen og er den tredje og måske vigtigste facade i torvet.
I en klassisk by ville en tredje bygning lukke rummet mod landskabet, men ikke her, hvor horisonten
er fraværende og det store udsyn derfor vigtigt at respektere som et menneskeligt behov.
MÅNA
Forslaget til torvets bebyggelse fra 1917 viser, hvordan en tredje bygning kunne opføres som en stor
og magtfuld bygningskrop. Og den Kulturhistoriske stedsanalyse for Rjukan (NIKU) konkluderer, at
”Et eventuelt nybygg må følge eksisterende volum og struktur, og gis en fasademessig utforming
som viderefører den opprinnelige bebyggelsens symmetri, rytmer og retninger.”
SÅHEIM
En tredje bygning på torvet vil på disse betingelser skabe et klassisk bytorv afskåret fra landskabet.
Med ét vil torvet miste det magiske og storslåede, der karakteriserer det i dag, hvor Såheim på fjeldsiden overfor netop er den tredje facade, der udspænder torvet på tværs af elven Måna og inkluderer landskabet i byen. Det er en enestående og betydningsfuld rumlig komposition af landskab og
bebyggelse; det er fortællingen om byens grundlæggelse. Derfor må torvet friholdes for bebyggelse.
BØENSGATE
STORGATE
TE
DESGA
SAM EY
SPORTSPLADSEN
TORVET
EJEN
MÅNAV
MÅNA
MÅNASTIEN
SÅHEIM
OVERSIGTSPLAN 1:1000
1000
150
1000
250
5 ZONER
LØFTBAR SCENE MED SAKSELIFT 1:50
TORVET SOM AKTIVITETSARENA
OPHOLD / SERVERING
Torvet opdeles med det centrale himmelspejl naturligt i 5 zoner i mindre skala uden at byrummets
overordnede hierarki og sammenhæng som ét stort rum forstyrres.
Således dannes der steder for ophold og aktivitet ved bygningernes hjørner, samtidig med at vandfladen, scenen eller skøjtebanen i torvets centrum er det uformelle mødested for børn i alle aldre.
Mod syd gøres bastionen tilgængelig for alle som solvendt opholdssted med udsigt over elven mod
Såheim om sommeren. Og der etableres picnicpladser ved rampen ned til broen over Måna og trappen ned til Månastien.
Torvet åbner sig med denne enkle disponering mod alle retninger som en invitation til deltagelse.
Forbindelsen mellem torvet og sportpladsen styrkes med en ny tværgående forbindelse mod syd.
TORVET SOM ARRANGEMENTSARENA
CIRKUS
2 ARRANGEMENTER
TEATER
BYFEST
Torvet er en ramme om mangeartede arrangementer. Himmelspejlets cirkulære flade bliver den
naturlige arena for mange arrangementer, mens de største arrangementer knyttes til en scene, der
foreslås etableret mod syd med landskabet og Såheim som baggrund. Scenen opføres som en elevérbar flade i niveau med torvet, der løftes af sakselifte monteret i grube af beton. På denne måde
bliver der kontakt til scenen helt fra Sam Eydesgate, samtidig med at det undgås, at scenen får opmærksomhed, når den ikke er i brug.
Zoneinddelingen af torvet danner naturlige rammer omkring mindre og mere intime arrangementer
f.eks. i tilknytning til Biblioteket og Turistinformationen.
TORVET SOM HANDELSARENA
Torvehandel er en vigtig del af torvets liv og vil på det nye torv knytte sig til zonerne mod Sam Eydesgate i hverdagen. Ved større torvedage kan der opstilles boder omkring det store vandspejl, eller
den cirkulære flade kan indgå som stadeplads. På denne måde kan torvet på torvedage antage en
række forskellige udtryk, der bidrager til at udvikle stedets særlige atmosfære og gør torvet mere
oplevelsesrigt.
3 BODER
12 BODER
SKØJTEBANE
JULETRÆ
KONCERT
TORVET SOM MØDESTED
Torvet byder på mange siddepladser. Omkring Himmelspejlet samles man uformelt om den spejlende vandflade, skøjtebanen eller mere formelt om teaterstykket, der opføres her.
Vi foreslår at der etableres mulighed for udendørs servering i zonen ved Turistinformationen. Det vil
skabe liv i gadebilledet, støtte langsomheden og de rekreative dimensioner på torvet og bevirke, at
man helt naturligt tager del i bylivet, indtil bussen kommer.
Mod syd indrettes ligeledes område for udeservering i forbindelse med Bibliotekets terrasse på torvet med udsigt over Måna mod Såheim på fjeldsiden.
På bastionen mod Måna etableres et rampe- og trappeforløb, der skaber naturlige opholdssteder
på siddetrin ved de nyplantede træer, der støtter det landskabelige forløb fra torvet til Måna. Landskabet langs elven kan blive byens nye rekreative bypark, hvor en sti vil skabe nye forbindelser i den
udstrakte by.
TORVET SOM ATTRAKTION
SOLSPEJL
Projektet ”Våre nasjonale gater og plasser” betoner betydningen af det offentlige rum i det moderne velfærdssamfund. Gader og pladser fortæller om byens udvikling og egenart, og de har en
vigtig rolle i bybilledet som sociale arenaer for mødet mellem mennesker, rekreation, fester og demonstrationer.
Rjukan Torv skriver sig ind i denne sammenhæng ved at fremstå som et moderne, demokratisk byrum med et magisk element, Himmelspejlet, der samler rummet og sammen med Solspejlet bliver
den centrale fortælling, bylivet udfolder sig omkring.
Solspejlet og Himmelspejlet har hver sine årstider, supplerer hinanden og er gensidigt afhængige.
Himmelspejlet giver lyset og varmen fra Solspejlet liv om vinteren og reflekterer himlen over Rjukan
om sommeren. Himmelspejlet og Solspejlet udgør en helhed.
Himmelspejlet vil desuden kunne forstås som et stort artificielt, horisontalt objekt, der ihukommer
byens grundlæggelse som en enestående konstruktion.
HIMMELSPEJL
I dagtimerne vil lyset fra solspejlet variere i styrke i takt med om solen er fremme eller bag skyer.
Denne dynamik videreføres til facadebelysningen på kraftværket Såheim.
I sig selv vil Himmelspejlet have en magisk tiltrækningskraft og blive byens naturlige mødested.
MEJERITORVET
BUSSTOP
SAM EYDESGATE
BUSSTOP
CYKELPARKERING
NYT TRÆ
UDESERVERING
GUNNAR SØNSTEBY
TURISTINF.
SIDDEKANT
APOTEKSGÅRDEN
RÅDHUS / BIBLIOTEK
HIMMELSPEJL
SIDDEKANT
BÆNKE
UDESERVERING
SAM EYDE
LØFTBAR SCENE
RAMPE 1:50
TRAPPE
NYE TRÆER
SIDDEPLINTE
SITUATIONSPLAN 1:200
FACADER
HIMMELSPEJL
PULLERTLYGTER
LYSET PÅ TORVET
Belysningen skal bidrage til at gøre torvet til en attraktion – også i aftenbyen. Belysningsplanen
forholder sig strategisk til tre niveauer: Facader som rumligt definerer torvets udstrækning, Himmelspejlet som selvstændigt landart element og Gulvet som forbinder torvet med byen og landskabet.
Rådhuset/Biblioteket, Apoteksgården og kraftværket Såheim udgør torvets tre facader og beskriver dets rumlige og betydningsmæssige udstrækning. Derfor belyses Såheims facade mod dalen og
byen som en del af projektet. Facaderne på torvet belyses med facademonterede armaturer, mens
tagene belyses fra den modstående bygning. Såheim, det store kraftværk, foreslås belyst med en
mere dynamisk, kraftfuld belysning, der kan variere i løbet af ugen, således at Såheims betydning
for byen og torvet tydeliggøres og landskabet mellem byen og Såheim inddrages i den rumlige sammenhæng.
TRÆER
Himmelspejlet er torvets kendetegn; det gløder i aftenbyen og en lysleder i vandspejlets periferi oplyser det svagt om sommeren. Belysning indbygges i den konkave granitkant under siddepladserne
mod vandspejlet og i den konvekse kant mod landskabet. Den asymmetriske belysning understreger
torvets svage fald mod syd. Himmelspejlets store flade vil fremstå integreret, dog selvstændig i torvets store rum.
Torvets sammenhæng med byen og landskabet styrkes med lavt lys fra pullerter, der leder, forbinder
og skaber selvstændige rum i det større. Det lave lys sikrer et frit, blændfrit udsyn og lukker aften- og
nattehimlens lys ind på torvet.
Med enkle midler etableres med denne strategi en markant, rumlig specifik belysning, der bidrager
til at formidle og udvikle fortællingen om byen og skaber en særlig stemning og atmosfære på torvet.
Efter mørkets frembrud oplyses solspejlet svagt - som den fraværende ’måne’ man betragter fra
torvet.
STATUER PÅ TORVET
De to statuer på torvet skildrer byens grundlægger Sam Eyde og modstandsmanden Gunnar Sønsteby, der blev født i byen. Rjukan, industrien og 2. verdenskrig er forbindelsen mellem de to personer.
SAM EYDE
Fortællingen om Rjukan som et levende bysamfund kan styrkes ved at bringe begge statuer ned fra
deres sokler og i kontakt med hinanden ved at integrere dem i den fremtidige belægning som vidnesbyrd om byens demokratiske udvikling.
Modstandsmanden Gunnar Sønsteby er skildret i naturlig størrelse med sin cykel, mens byens grundlægger Sam Eyde er i dobbelt skala. De forskellige skalaforhold vil på denne måde blive nærværende
og fortælle om forskellige tiders idealer. Vi foreslår, at statuen af Sam Eyde (1920) opstilles i torvets
sydvestlige hjørne i sigtelinien mellem torvet og kraftværket Såheim. Statuen af Gunnar Sønsteby
(2012) bliver stående nord for biblioteket.
TORVET I KULTURHISTORISK SAMMENHÆNG
Himmelspejlet er et demokratisk projekt, og som sådan perspektiverer det byens udvikling gennem
100 år. Det er et moderne aftryk i byen, der anerkender og bygger videre på de værdier, der har
gjort Rjukan til det byen er i dag, et unikt udsagn om industrisamfundets udvikling. Himmelspejl er
en præcis beskrivelse af forholdet mellem kultur og natur, der aktiverer den viden, der er opsparet
på stedet gennem 100 år.
Med himmelspejlet introduceres en fuldstændig horisontal cirkelformet flade, der understreger den
artificielle dimension, Rjukan rummer som konstrueret bydannelse, Norges første Company Town.
Og det er en pointe i projektet, at torvet holdes fri for bybyggelse, således at Såheim også i fremtiden vil udgøre torvets tredje og meget vigtige facade. Herved inddrages naturen og elven Månas
forløb som grundlæggende elementer i byen, hvilket også i forhold til byens fremtidige udvikling
som center for industrihistorie og naturturisme er væsentligt at fastholde.
200
GRANITPLINT
600
800
2100
TRÆSÆDE
VANDSPEJL
GRANITPLINT
LYSLEDER
LYSARMATUR
200
600
800
2100
2100
400
LYSARMATUR
30
400
GRANITFLISER
800
LÆNGDESNIT I HIMMELSPEJL 1:40
30
400
TORVET, HIMMELSPEJL OG FORBINDELSEN TIL STORGATE SET FRA SÅHEIM/SYD
MÅNAVEJEN
SIDDEPLINT RAMPE 1:50
SIDDEPLINTE RAMPE 1:50
RAMPE 1:50
LØFTBAR SCENE
LET OVERDÆKNING
For at dæmme op for Sam Eydesgates barrierevirkning og bidrage til at få større sammenhæng i
bymidten, foreslår vi at belægge strækningen ud for torvet med brosten, hvorved opnås en tydelig
signalgivning, der vil få bilister til at sætte farten ned, samtidig med at torvet vil opleves som en sammenhængende flade på tværs af gaden uden at trafiksikkerheden påvirkes heraf.
Vi foreslår at gøre Bøensgate til en sivegade mellem Storgate og Sam Eydesgate og belægge denne
med granitfliser som på torvet, hvorved der på en enkel måde opnås arkitektonisk og rumlig sammenhæng i forløbet fra Storgate til torvet.
Busstoppestedet ved Mejerigården nord for torvet styrkes rumligt ved ændringen i Bøensgates belægning og plantning af et træ som rumligt holdepunkt. Busstoppestedet på torvesiden foreslås flyttet mod øst og placeret ud for gavlen af Apoteksgården, for at støtte ophold og friholde torvet for
skilte og andet inventar knyttet til den offentlige trafik.
PARKERING
I projektet foreslås parkeringspladser langs Månaveien nedlagt for at give plads til at bastionen kan
få et friere, mere landskabeligt forløb ned mod Måna.
Der kan alternativt disponeres aflastningsparkeringspladser i dette område i sommerhalvåret. Forslaget anviser ikke alternative parkeringsmuligheder; dette må ske i en efterfølgende bearbejdning.
+ 120
MATERIALER OG MILJØ
Torvet foreslås belagt med norsk granit i lyse grå nuancer (f.eks. Iddefjord) og i formater, der skaber
en stor grad af variation med fortætninger med mindre formater ved opholdszonerne og større
formater i torvets centrale flader. Overflader på fliserne foreslås stokhugget, mens lodrette flader
foreslås udført med glattere overflade for at reflektere lyset fra solspejlet.
Ramperne til de to bygninger på torvet foreslås udført i samme materialer som torvet.
Ramper og siddetrin i bastionen mod syd udføres af samme granit som torvets fliser. Siddeplinte
beklædes partielt med træ, således at der etableres gode siddeflader.
SIDDEKANT
+ 120
Der plantes træer i bastionen og et enkelt ved gavlen af Apoteksgården med det formål at støtte
ophold, rumlighed og forstærke de landskabelige relationer. Bastionerne vil blive tilsået med forskellige græsser, således at der opstår et mere naturligt præg i samhørighed med landskabet omkring.
Torvet vil med den viste disponering være meget robust i forhold til daglig drift sommer og vinter, og
samtidig rumme en stor grad af brugsmæssig fleksibilitet, der vil medvirke til at torvet kan forventes
at have en lang levetid, teknisk såvel som funktionelt.
Sam Eydesgate belægges med brosten, mens fortovene og Bøensgate på modsatte side af torvet
foreslås belagt med samme fliser som torvet for at skabe en forbindelse til Storgate.
Torvet kan sneryddes om vinteren, og oplag af sne kan ske på torvet eller nedenfor langs Månavejen.
SIDDEKANT
HIMMELSPEJL
TEKNISKE LØSNINGER
LÆNGDESNIT NORD-SYD 1:200
+ 40
SAM EYDESGATE OG FORBINDELSEN TIL STORGATE
I projektet arbejdes der med robuste og afprøvede tekniske løsninger, der er stabile i drift og enkle
at vedligeholde.
Himmelspejlet udføres som et spejlbassin med 3 cm vandflade. Bassinet er et svagt tryk ned i belægningen. Bassinnet fyldes og tømmes fra afløbsinstallation i midten.
Facader på torvet belyses med facademonterede armaturer udstyret med LED lyskilder. Armaturerne udstyres med reflektorer/linser, så facaden belyses med et jævnt diffust lys. Tagflader belyses
med armaturer monteret på modstående tagflade. Farvetemperaturen er kold og blålig som kontrast til lysets varme og rødlige farvetemperatur omkring Himmelspejlet. Såheims facade oplyses
ligeledes med facade monterede armaturer samt armaturer opsat på master. Facadebelysningen
udføres i kolde farver for at danne en sammenhæng med facadebelysningen på pladsen. En styring på lyset gør at de ønskede variationer i lyset kan projiceres på facaden og området tilføres en
dynamik om aftenen som solspejlet tilfører om dagen. Facadebelysningen projekteres så gener fra
blænding minimeres både på pladsen og i bygningen.
LED lyskilder indbygges i granitkanten som omkranser Himmelspejlet. Lyskilder udstyres med linser
som fordeler lyset jævnt på fladen og farvetemperaturen er varm. I belægningen indbygges et lysbånd som markerer Himmelspejlets cirkelform, ligeledes i en varm farvetemperatur. En styring på
lyset medfører at lyset kan varieres i forhold til aktiviteter og dagslysintensiteten på torvet.
Lave pullerter oplyser gulvet på pladsen. Reflektorer i armaturet projicerer lyset fra LED lyskilder ud
i cirkelform, som er opdelt i flere ringe. Farvetemperaturen er varm.
Efter mørkets frembrud belyses solspejlet med en svag lysstyrke i en varm farvetemperatur.
Fra scenegraven føres tomrør til træk af kabler til mixerpulte m.v. i forbindelse med arrangementer,
således at permanente kabler i terræn i stor udstrækning kan undgås. Elinstallation udføres i betongruben, hvor sakselifte til løft af scenen er installeret. Betongraven udføres med vandtætte pakninger i scenegulvet og kan være i funktion året rundt.