VEstERHEDE - Hejnsvig Bynet

Kirkebladet
juni
·
juli
·
august
2014
• Planlagt sygdom
• Skolereform, konfirmandundervisning og sammenhængskraft
• 3000 nye medlemmer på én enkeltprædiken
• Nyt personale på kirkegårdene
• Sct. Hans og gudstjeneste ved søen
• Vi gi´r den Gazz med lidt Jazz
• En sogneudflugt – så sødt som i gamle dage
Hejnsvig Vesterhede
... et godt sted at gå i kirke
1
Navne og adresser
Sognepræst
Jørgen Johansen
Hejnsvig Præstegård
Kirkevej 2
7250 Hejnsvig
Mobil: 61 33 50 03
Tlf.: 75 33 50 63
E-mail: [email protected]
Fridag mandag
Organist
Ragna Hennelund
Hasselvej 10
7260 Sdr. Omme
Tlf.: 75 34 19 17
Fridag mandag
Hejnsvig Kirke
Graverkontor/Kirkegård:
Kirkevej 1
7250 Hejnsvig
Tlf.: 75 33 52 02
Graver og Kirketjener:
Hugo Rechnagel Kristensen
Søgårdvej 35
7250 Hejnsvig
Tlf.: 75 33 56 76
Fridag mandag
Kirkeværge
Dina Møberg
Søgårdparken 3
7250 Hejnsvig
Tlf.: 75 33 54 08
E-mail: [email protected]
Menighedsrådsformand
Jørn N. Olsen
Risbølvej 10, Risbøl
7250 Hejnsvig
Tlf.: 75 39 61 35
Vesterhede Kirke:
”Præsten træffes i tårnet hver tirsdag efter reglen, `Når skiltet er ude,
er præsten inde!´”
Graverkontor/Kirkegård
Daugårdvej 21, Vesterhede
7250 Hejnsvig
Spørgsmål vdr. kirken/kirkegården
rettes til kirkeværger Jesper
Bygvraa eller menighedsrådformand Carsten Fredsgaard Larsen
Graver og Kirketjener:
Erik Andreasen
Langelandsgade 17
7400 Herning
Tlf. 21 54 29 22
Kirkeværge:
Jesper S. Bygvraa
Egebjerg Landevej 122, Vesterhede
7250 Hejnsvig
Tlf.: 21 72 14 53
Menighedsrådsformand:
2 Carsten Fredsgård Larsen
Refshøjvej 67, Vesterhede
7250 Hejnsvig
Tlf.: 75 33 57 43
E-mail: [email protected]
Layout: Graphic Care
Tryk: Øko-Tryk
Hejnsvig Vesterhede
Omdelt af Y´mens Club 2000,
Grindsted
... et godt sted at gå i kirke
Forsidefoto: Lysglobe i Vesterhede
kirke ved Gospel koncert
Præstens spalte
Planlagt sygdom…
Grundlovsdag er altid sammenfaldende med Fars dag, rygraden i det danske samfund – altså grundloven. Først i 1915
fik kvinderne deres stemmeret. Siden har de på godt og ondt
bestemt ganske meget. På Fars dag i år, den 5. juni falder de
præsten i Hejnsvig i ryggen. En kvindelig overlæge mener, at
ved en rygoperation at kunne stive præstens ryg af med et par
skruer, et afstandsstykke og to titaniumstænger. Det, der startede med en diskusprolaps, viste sig at være en bygningsfejl –
så det er vel en slags reklamationsbehandling under garantien.
Ak, ja, en præst må ligge ryg til meget. Det betyder en planlagt
sygdomsperiode hen over sommeren – hvor I pudsigt nok vil
få en kvindelig afløser, Dorthe Kirkegaard. Hun vil tage sig af
alle de kirkelige handlinger og planlagte gudstjenester. Resten
af butikken, sorggruppe, besøgstjeneste, ungdomsklub mv.,
sommerlukker vi frem til ca. 1. september, hvor jeg skulle have
rygrad nok til at være tilbage på pinden igen.
Skolereform, konfirmationsforberedelse og
sammenhængskraft
Den nye skolereform har sat forholdet mellem skole, kirke og
forældre lidt på en prøve mht. samarbejdet omkring konfirmandundervisningen. Skolereformen vil have konfirmandundervisningen ud af skoletiden – selv om den reelt erstatter
kristendomsundervisningen i 7. klasse. Det er jo et paradoks
i sig selv.
Det betyder at konfirmandundervisningen reelt er henlagt
til efter kl. 15.00, hvor skolen slipper eleverne. Og da vi skal
være færdige med konfirmanderne senest kl. 16.00, som vi er
pålagt, er det lidt svært at nå det påkrævede timeantal med en
dobbeltlektion pr. uge på en time. Meget kan vi i kirken, men
her kommer vi lidt til kort.
Dertil vil der opstå et ugentligt problem med hjemtransport
af konfirmanderne til sognets ydreområder, specielt i vintermånederne, hvor det både er mørkt og glat på den tid af dagen.
De sidste busser går kl. 15:00, hvorefter hjemtransport enten
er konfirmandens eller forældrenes opgave. Vi forudser, at ikke
alle er i stand til at løse den opgave.
Det har vi gjort opmærksom på i et hørringssvar over for
børne- og kulturudvalget i Billund kommune. Og som vi har
forstået det, har de været lydhør overfor problematikken og
åbnet op for lokal aftaler.
Det betyder, at det er lykkes for os at få en aftale i stand
med skolen om heldags undervisning af konfirmanderne
en gang om måneden på ´rullende datoer´ i 2014/15. Vi er
gået efter den aftale, der går mindst muligt ud over skolens
undervisningsplan, hjemtransport og ikke mindst børnenes
hverdag. Sammenhængskraft, i et lille samfund som vores, er
vigtig. Men fordi konfirmandundervisningen ikke tæller med i
skolens undervisningstid – selvom konfirmandforberedelsen,
som nævnt, udgør det for skolens kristendomsundervisning
– skal konfirmanderne gå ca. 40 timer ekstra i skole næste år.
Dertil kommer nogle obligatoriske søndage og en lejr for konfirmanderne, uden for skoletiden, for at nå op på det krævede
timetal i konfirmandundervisningen. Det er hverken skolens
eller kirkens skyld, men kan alene tilskrives den nye skolereform. Og politik må kirken jo ikke blande sig i.
Sognepræst Jørgen Johansen
3000 nye medlemmer på én enkelt prædiken
– de kunne noget, de der apostle
Efter Peter holdt sin første og største prædiken
pinsedag, der hvor Helligånden kom over disciplene og de begyndte at tale på alverdens
sprog og 3000 mennesker kommer til tro og
bliver døbt, begynder kirken at vokse næsten
eksplosivt. Allerede et par kapitler senere føjes
der 2000 til og igennem apostlenes gerninger,
læser man, at der dagligt kom flere og flere til
ofte i større antal. Siden har evangeliet spredt
sig helt op til vore breddegrader.
Om den første menighed står der, at ”de
kom i enighed i templet hver dag; hjemme
brød de brødet og spiste sammen, og jublede
og oprigtige af hjertet priste de Gud og havde
hele folkets yndest. Og Herren føjede hver dag
nogle til, som blev frelst” (Apostlenes gerninger,
kap. 2 vers 46 og 47).
På mig virker det som om, at væksten i antal
er ligefrem proportional med inderligheden i
det personlige Gudsforhold. At blive frelst, som
vi læser det her, betyder at lære Jesus at kende.
I ham er det evige liv. Den kraft, den fred og den
glæde, der ligger gemt i befrielsen fra syndens,
dødens og djævelens trusler, er bundet til at
have en smittende/tiltrækkende effekt på ens
omgivelser. Sådan er det stadigvæk. Glæde og
begejstring smitter.
Jesus er troens centrum. Der, hvor vi begej-
stres og glæder os over hans nærvær, der vokser
kirken som regel både i antal, men også i dybde
og autentisitet. Vi vil helst se Jesus virksom i
rigtige menneskers liv og problemer. Det skulle
glæde mig meget, om det er det, du kan mærke,
når du kommer i kirke i Hejnsvig og Vesterhede:
Hemmeligheden hos os, er ikke de mange
aktiviteter og tiltag som vi ligger for dagen. Vi
har jo en del at byde på, sådan at alle aldersgrupper gerne skulle kunne føle sig velkommen.
Vores hemmelighed ligger gemt i bønnen til
og lovsangen af Jesus Kristus. Det er her kraften
ligger og bønnen er den kristnes åndedræt.
Lovsangen har altid været et sikkert tegn på en
levende og bekendende menighed. Derfor har
lovsangen en central plads i gudstjenesten, ved
vore lovsangsaftner og ”syng den igen”-aftener.
Men selve maskinrummet i Hejnsvig og
Vesterhede kirker ligger gemt i nogle uanseelige fyraftensbønner rundt omkring alteret den
første og sidste tirsdag i måneden. Her beder vi
for Gud, kone og fædreland – altså alt hvad der
måtte røre sig i sognet, familien og kirken. Vi er
sjældent mange, men oplevelsen er ubeskrivelig
mættet af Guds nærvær. Jeg tænker, at det er her
inspirationen til kirkens liv og vækst egentligt
ligger. Tjek det ud! Amen
Sognepræst Jørgen Johansen
Sommerlukning
Præstevikar
”Jeg hedder Dorte Kirkegaard og er 36 år, gift og
mor til to drenge. Jeg har fået lov til at vikariere
for sognepræst Jørgen Johansen under hans
sygemelding, og det glæder jeg mig rigtig
meget til.”
Dorte kan træffes på tlf. nr. 42 48 18 33.
af Sorggruppe, besøgstjeneste og
ungdomsklub
Grundet sognepræstens planlagte sygemelding holder vi sommerlukket i sorggruppen,
besøgstjenesten og ungdomsklubben frem til
og med august måned. Nye datoer kommer i
næste kirkeblad.
Organistens spalte (Ragna rok & rul)
Kommende kirkekoncerter
Tine K. Skau og Lisa Balle
”Salmer på keltisk”
i Hejnsvig Kirke
torsdag den 11. september 2014 kl. 19.30.
Menigheden får en helt ny oplevelse, når den
keltiske tradition møder det kristne univers.
Kendte salmer opleves vedkommende og
med en øget følsomhed, når de fremføres i nye
bearbejdelser. En spændende og anderledes
oplevelse venter os. Billetter kan købes i Dagli’
Brugsen i Hejnsvig fra 11. august til 75,- kr. pr.
stk. eller ved døren.
Julekoncert i Hejnsvig kirke
onsdag den 3. december 2014 kl. 19.30
med Basix, som også i 2008 gæstede Hejnsvig
med kæmpestor succes. Basix leverer vokalpop
i verdensklasse med humor og varme. Billetter
kan købes i Dagli’Brugsen eller på Billetnet fra
3. nov. til 150,- kr. pr. stk.
Hejnsvig Vesterhede
... et godt sted at gå i kirke
3
Ny kirketjener og graver i Vesterhede
Jeg er så heldig at være
betroet opgaven som ny
kirketjener og graver ved
Vesterhede Kirke, til afløser
for Ernst Nissen, som nu skal
nyde sit otium. Der er mange
nye mennesker for mig at
hilse på og lære at kende i og omkring kirken.
Jeg har hilst på mange af jer, og glæder mig til
at hilse på og tale med endnu flere.
Jeg hedder Erik, 50 år ung, gift med Dorte, og
bor i Herning. Vi har sammen to drenge på 22 år
og 18 år. Jacob er flyttet til Aarhus og læser på
universitet der. Magnus bor hjemme og læser
STX i 1.G. på Herning Gymnasium.
I min fritid er jeg meget interesseret i popmusik.
Jeg spiller ikke selv, men lytter en del til det. Jeg
er meget interesseret i madlavning – særligt
inden for gourmet mad. Desuden læser jeg, når
tiden er til det. For tiden er det romaner med
historisk islæt. Således er jeg lige nu i gang med
”Jordens søjler” af Ken Follet. Jeg er meget interesseret i sport. Både at se en god fodboldkamp
eller at spille selv. Et par gange om ugen går jeg
til spinning i DGI-huset i Herning.
Jeg har indtil nu været en del af menigheden ved
Fredens Kirke i Herning og har tidligere siddet
en periode i menighedsrådet som formand. Jeg
er medlem af og sidder i bestyrelsen for Herning
KFUM og KFUK. Det er et privilegium at kunne
være med i arbejdet blandt børn og unge, hvor
det centrale element er ”børn og unge skal vide,
at de kan tro på Gud og at Gud tror på dem”
Mit nye arbejde er inddelt i to grupper og jeg
kan vel nærmest betragtes som en form for
kirkelig vicevært. En stor del består af pasning
og vedligeholdelse af kirkegården. Jeg er meget
opmærksom på, at jeg her er betroet opgaven at
pleje og værne om de mindesteder, hvor en del
af jer kommer for at mindes jeres kære afdøde
slægtninge. I vil måske opleve at nogle ting
bliver gjort på en anden måde end tidligere. Jeg
imødeser kommentarer og kritik for mit arbejde
og måde at løse opgaverne på, og jeg vil altid
være modtagelig for nye ideer som ”hvad med
at gøre… ”
En anden hovedopgave er at medvirke ved aktiviteterne i kirken, herunder gudstjenesterne. Her
er det min opgave at sørge for, at I som deltagere
har de bedst mulige rammer og at modtage jer
så I føler jer godt tilpasse.
Som udefra kommende, ser man straks, at der
er et stærkt fællesskab i menigheden omkring
kirken. Man mærker også at blive taget imod
med åbne arme. Som ringe i vandet kan dette
brede sig til gavn for menighedens fortsatte
trivsel og vækst. Det er en kæmpe styrke, at der
er stor aldersmæssig spredning i menigheden,
hvor ældre og gamle sidder side om side med
unge og børnefamilier.
Kom gerne forbi i hverdagen til en snak eller
en kop kaffe!
Jeg glæder mig til at lære jer at kende.
Erik Andreasen
Ny graver-medhjælper
på Hejnsvig Kirkegård
Mit navn er Bjarne Breum
Hansen. Jeg er 52 år gammel, gift med Anita og vi
bor på Søllingdalvej. Vi
har 3 piger på henholdsvis 21, 26 og 27 år og to
børnebørn og en i vente.
Desuden er vi aflastnings familie for en retarderet dreng på 11 år og har været det i 7 år.
Jeg stammer fra Vesterhede, hvor jeg er født og
opvokset. Jeg er uddannet inden for landbruget
og har arbejdet inden for det indtil jeg var 30,
hvorefter jeg har arbejdet inden for entreprenørfaget. Jeg kommer fra en stilling som operatør på
en betonfabrik. Jeg glæder mig til at følge årets
gang ved Hejnsvig Kirke og håber på forståelse
for, at det er nyt for mig.
Bjarne
Sct. Hans med borgerforeningen i Hejnsvig
4
Menighedsrådet i Hejnsvig er gået sammen
med borgerforeningen om at investere i et nyt
telt, ca. dobbelt så stort som det gamle. Det
bliver godt for byen og vi glæder os til at tage
det i brug til Sct. Hans ved søen, i samarbejde
med borgerforeningen – selv om det nok kommer i brug inden. Før vi sætter gang i bålet og
brænder heksen af holder vi en kort, men festlig
gudstjeneste. I år bliver det sognepræst Steen
... et godt
sted atder
gåprædiker
i kirke – men han er
Søvndal
fra Grinsted,
Hejnsvig Vesterhede
også en af dem, der kan finde på lidt af hvert.
Bagefter er der mulighed for at købe en pølse,
øl eller sodavand. Inden vi sætter gang i bålet,
vil kirkekoret synge et par sommersange med os
og et eller andet klogt hoved vil holde en båltale.
Der er åbenbart opstået nogle vanskeligheder
her, da præsten endnu ikke er færdig med sin
planlagte sygdom. Sidste år var vi mange, så
kom frisk og vær med til at styrke fællesskabet
i Hejnsvig.
Vi gi´r den gazz med lidt jazz
Søndag d. 24. august
Vi gi´r den gazz med lidt jazz – og steger en
gris søndag d. 24. august i præstegårdshaven.
Den bliver nok ikke lige så sort som sidste år,
men det bliver lige så hyggeligt: Gudstjeneste,
frokost jazz, lidt trylleri (måske), snobrød og
kirkekoret fylder 26 år – noget skal vi jo fejre.
Festligt, folkeligt og fordøjeligt. Sidste år kom
der 130. Stik den!
Prisen er 75 kroner for voksne og 35 kroner for
børn. Tag selv et tæppe, nogle stole og noget
salat med. Drikkevarer kan købes på stedet.
Program:
10:30Gudstjeneste
12:00 Mad og musik i præstegårdshaven.
13:00 Vi synger lidt sommersange
14:00 En underholdende andagt
15:00 Vi slutter af med en sang og noget kaffe.
Tilmelding ikke nødvendig, men giv os lige et
praj, hvis du ved at I kommer:
[email protected] eller 61335003.
Mission Afrika i Hejnsvig
(tidl. Sudan Missionen)
Sudan Kvindekreds
Kredsen blev startet i 1945. Da var der en flok
unge koner, med Fru lærer Jørgensen i spidsen,
der besluttede, at danne en ydremissionskreds
om aftenen. Det blev en sudankreds. Der var i
forvejen en DMS-kreds, men det var eftermiddagsmøder, så der kunne de unge mødre ikke så
godt være med.
Vi
er taknemlige for, at der var nogen, der tog
initiativ til denne gerning. I starten var de 20
personer, nu er vi 9 – 10 personer.
Der blev også startet en Yola – børnekreds op,
først i missionshuset, siden i skolen. Bodil Grove
var primusmotor og der kom rigtig mange
piger. De syede og lavede hobby ting og der
var mange ”damer” der hjalp til. Vi havde stor
basar hvert andet år i missionshuset og så en
lille basar hos Bodil det modsatte år og det var
meget populært. Men børnene ville jo også
gerne med til mange andre ting, så til sidst måtte
børnekredsen stoppe.
Men Sudankredsen består endnu og der må
gerne komme flere og være med. Vi hører bånd
fra serien: ”Vejen gennem Bibelen” og hører nyt
fra Mission Afrika, som det hedder nu.
Møderne er den første onsdag i måneden kl.
14.30 i vore hjem.
Se ”Sudan Kvindekreds” under arrangementer
i Hejnsvig.
Ruth Mærsk
Sudan møder
Vores kreds er nr. 554. Den er startet den 8. maj
1950. Tidligere Sudan missionær, Erland Kjær
(Knud Grove-Nielsens svigerfar) startede kredsen op. Han vendte den 21. maj 1949 hjem efter
35 års gerning i Nigeria. Han fik bopæl hos Else
og Knud Grove. Erland Kjær var leder af Kredsen
frem til sin død den 8. maj 1961. Derefter var
Else og Knud Grove leder i 40 år, frem til 2001.
Kredsen har hele tiden været en blandet kreds
med både mænd og kvinder. Der har altid været
10 til 12 medlemmer der havde et møde én gang
om måneden. Kredsen har lagt delvis stille det
sidste halve år, pga. naturlig frafald.
Se ”Sudan møder” under arrangementer i
Hejnsvig
Niels Rahbek
Hejnsvig Vesterhede
... et godt sted at gå i kirke
5
Et stilbillede fra Afrika
En introduktion til Mission Afrikas arbejde – og hverdagens helte i Afrika
Jordemoder Catherine Naabeau fra Centralafrika
ved siden af den ambulance, som bl.a. Y’s Men
i Danmark har været med til at sponsorere til
sundhedsarbejdet i landsbyen Bohong.
6
På en støvet vej i Den Centralafrikanske Republik
kører jordemoder Catherine mod den landsbyklinik som hun leder. Hun glæder sig over, at der
nu efter måneder med uro, vold og plyndringer
er ved at komme ro på, så hun og hendes team
kan begynde at tilse de syge og hjælpe vordende mødre igen.
I det nordlige Cameroun har evangelist og
sygehjælper Moussa pakket motorcyklen med
medicin og bøger. Han slynger sin lille hjemmelavede guitar over skulderen og kører ud i
ødemarken for at opsøge mennesker, der aldrig
har hørt om Jesus og som desperat har brug for
undervisning og sygepleje.
I det sydlige Mali gør præst og gartner
Salissou og hans kone sig klar til at tage ud og
besøge nogle af de nye kristne, der er begyndt
at komme i deres lille kirke. Han har også taget
grøntsager med fra sin have, som blomstrer
midt i det tørre land. Ægteparret vil vise menneskerne i landsbyen, hvordan de bedre kan
lede vand ind på deres marker, så de også kan
dyrke grøntsager hele året rundt.
På en lille sti gennem junglen i Sierra Leone
baner præsten Austin sig vej til en fjerntliggende
landsby. Lige i hælene på ham følger præsteparret Mette og Alex fra Danmark. De glæder
sig til et par intense dage med undervisning
af lederne i de små menigheder, som ukueligt
springer frem i de fjerneste egne af dette vestafrikanske land.
Disse mennesker repræsenterer små bidder
af det arbejde, Mission Afrika støtter og samarbejder med afrikanske kirker om at føre ud i livet.
Mission Afrika – tidligere Sudanmissionen
– er gået fra at have mange danske missionærer udsendt primært til Nigeria, til at støtte
Hejnsvig Vesterhede
... et godt sted at gå i kirke
hundredevis af lokale afrikanske missionærer,
præster, evangelister, sundhedspersonaler samt
landbrugs- og udviklingskyndige i det centrale
og vestlige Afrika. Disse hårdtarbejdende og
dedikerede mennesker, kaster sig med hud og
hår ind i opgaven med at udbrede kendskabet
til kristendommen og det glade budskab om at
Gud har omsorg for enhver midt i dagligdagens
trængsler. Og de gør hvad de kan for at yde
fysisk og praktisk hjælp, så mennesker får en
bedre dagligdag og kan opbygge et værdigt
og sundt liv.
Hvorfor skal vi i Danmark være med?
Selvom mange afrikanske kirker efterhånden
klarer det meste af deres arbejde selv, så er der
stadig brug for partnerskab og venskab fra nord
til syd og omvendt. Svære omstændigheder,
krig, naturkatastrofer og meget andet udsætter
vore brødre og søstre i Afrika for mange vanskelligheder – og Bibelen er meget klar med hensyn
til nødvendigheden af at vi engagerer os:
”Hvad I har gjort mod selv den mest oversete
af dem, som er mine, det har I også gjort mod
mig.” (Mattæus Ev. 25,40).
Når vi som menighed interesserer os for missionsarbejde og støtter op om arbejdet for en
bedre dagligdag for andre mennesker, så beriger
det også vores eget kristen- og menighedsliv.
Et stort udblik til verden omkring os, får os til
at løfte hovederne og giver os mulighed for at
vokse i tro, tillid og glæde.
Tak for støtte, medleven og forbøn. Se mere
om arbejdet og de mange projekter på www.
missionafrika.dk.
Af Orla F. Møller, Mission Afrika, april 2014
Konfirmander i Hejnsvig sogn 2014
Hejnsvig Kirke
Søndag d. 27. april 2014
Vesterhede Kirke
Søndag d. 4. maj 2014
7
Hejnsvig Kirke
Søndag d. 11. maj 2014
Hejnsvig Vesterhede
... et godt sted at gå i kirke
Konfirmandsalmerne - 2014
A-klassens konfirmationssalme:
Mel.: Du kom til vor runde jord
1)
Otte gange var vi her,
vi sku’ lære om dig.
Vi ku’ ikke helt forstå,
hvad vi dog skulle med dig?
Nu står vi så her igen
til at tag’ imod dig,
til at sige ”ja” til dig.
Jesus, du min Herre!
(Line, Alberte, Jon, Stinne,
Jonas V og Camilla)
2)
Vi skal sige ”ja” til Gud,
dåben var kun starten.
Vi har lært om kirkens bud
og gav den hele armen.
Vi skal hjem og holde fest
sammen med vor’ kære.
Tak vi si’r til hver en gæst.
Jesus, du min Herre!
(Melissa, Lærke, Ricky, Per og Mikkel)
3) Vi skal hjem og feste nu
med vor’ nære venner.
Alle, de kan komme med,
ja, alle dem, vi kender.
Dåben er bekræftet nu,
vejen den er åben.
Glade, ja, det er vi jo.
Jesus, du min Herre!
(Jonas, Nicklas, Mads, Annemarie,
Johanne, Julius)
B-klassens konfirmationssalme :
Mel.: Du kom til vor runde jord
1) Nu vi konfirmeres skal,
og vi er så spændte.
Vi skal tage livets valg,
og vi kan ikke vente.
Vi skal holde fest i dag
for de folk, vi kender.
Vi skal sige ”ja” til Gud.
Han er vores Herre!
(Emma, Mathilde, Laura, Søren og Malou)
2) Mange timer har vi haft,
vi har lært en masse.
Trosbekendelsen er lært,
og kirken sku’ vi passe.
Vi går ud på livets vej,
føler os så stærke.
Gud han er en hjælp for os.
Han er vores Herre!
(Emma, Mathilde, Laura, Søren, Malou,
Rasmus og Christian)
3) Vi til konf’mation er klar,
vi er mega spændte.
Dåben vi bekræfter snar’,
og vi kan ikke vente.
På vor vej vi nu går ud,
meget skal vi lære.
Vi vil stole på vor Gud.
Han er vores Herre!
(Sofie, Aksel, Mads og Ida)
4) Nu hvor vi ska’ konfirmer’s,
vil vi gerne sige
”ja” til Jesus og til Gud,
fra hver en dreng og pige.
Dagen er vor egen dag.
Vi vil ikke klage.
Vi er samlet om vor Gud.
Han er vores Herre!
(Pernille, Lasse, Kasper, Jacob og Cathja)
8
Hejnsvig Vesterhede
... et godt sted at gå i kirke
Kære konfirmander
Tillykke med jeres konfirmation. Håber I alle havde en god
dag.
Tak for en god tid sammen med jer til konfirmandforberedelse. Jørgen og jeg er enige om, det har været en rigtig god
oplevelse for os med heldagsundervisning – håber I synes
det samme! Det har været dejligt at mærke jeres interesse for
undervisningen. I har været lyttende, spørgende, aktive og
medlevende. Og så blev I faktisk bedre og bedre til at synge
med, når vi havde morgen sang – dejligt!
Tak for hygge og gode snakke i pauserne og over madpakken.
Også en stor tak til jer for en god konfirmandlejr og tak til
forældre og andre fra sognet, der hjalp med diverse opgaver
på konfirmandlejren.
I en gammel konfirmationssang jeg fandt, lyder første vers
sådan:
”Ud går du nu på livets vej.
Brug livet, men misbrug det ej!
I modgangs sky, i medgangs sol
ej på dig selv, men himlen stol!
Det samme som dette vers udtrykker, har I selv skrevet om i
jeres konfirmationssalmer. Nu går I ud på livets vej, unge og
stærke og meget skal I lære. I må huske at bruge livet til noget
godt, og ikke misbruge det, for livet er en gave vi har fået.
Men vi må altid vide, at Gud er der for hver eneste af os, i
alle livets situationer, i medgang og i modgang. Ham kan
vi stole på!
”Gud han er en hjælp for os.
Han er vores Herre!”
”Nu står vi her igen
til at ta´ imod dig,
til at sige ”ja” til dig.
Jesus, du min Herre!
De bedste ønsker fra
Lis Møberg
Indskrivning af nye konfirmander
Der er indskrivning af nye konfirmander d. 14. september til høstgudstjenesten kl.10.30 i Hejnsvig
kirke. Kommende konfirmander og deres forældre bedes reservere denne formiddag!
Rettelse til konfirmationsdatoer i 2016
I sidste kirkeblad har vi fejlagtigt fået to datoer lagt ind på konfirmationen i 2016, men da der
kun er en 7. klasse bliver der kun én konfirmationsdato i Hejnsvig, nemlig d. 24. april 2016. I
Vesterhede er det fortsat d. 22. april, altså St. Bededag.
Hejnsvig Vesterhede
... et godt sted at gå i kirke
9
Tour de Langfredag
i ord og billeder
Det har igen i år været en fantastisk oplevelse at
være med til Tour de Langfredag. Vores 3. gang.
I år havde jeg de 3 største af vores drenge med,
Kevin 15, Lucas 13 og Marcus 9år.
Det var et super dejligt fællesskab, og en dejlig
forkyndelse på Pilgrimsruten.
En stor ros til arrangørrene og til en fantastisk
dejlig skøn lovsang, efter vi havde spist så meget
pizza, ”at vi lige var ved at revne”, som en af mine
drenge sagde bagefter.
Lucas syntes at turen og dagen har været hammerfed.
Personligt har jeg kun ros til årets Tour de
Langfredag.
En af de ting jeg mest vil huske fra dagen er fra
salmen "Jesus lever, graven brast".
Den sidste linje står så klar for mig. Der står:"Jesus
vandt, og jeg har vundet.". Tænk! Han vandt over
døden. For din og min skyld. Det er da fedt.
GLÆDELIG PÅSKE!
Med venlig hilsen
Brian Rene Petersen.
Langfredag kl. 13.00 stod vi klar med cyklerne
ved Grindsted kirkehus for at deltage i årets store
cykeloplevelse, nemlig ”Tour de Langfredag”.
Dagen startede med en andagt i Grindsted
kirke ved sognepræst Steen Søvndal. Her var
der en række unge mennesker, der på skift læste
påskebudskabet fra Johannes evangeliet, og vi
sang flere lovsange. Der var en meget varm og
nærværende stemning i kirken.
Så ud og op på cyklerne. Ca. 50 havde meldt sig
til turen, fortrinsvis unge, men de var så hensynsfulde, at de ventede på os to gamle mennesker,
der syntes at alle hastigheder over 20 km. var
lige rigeligt. Afsted gik det i det dejlige vejr mod
Hejnsvig. Ved Hejnsvig kirke stod vores egen
præst Jørgen Johansen klar til at modtage os,
og nu fortsatte oplæsningen fra biblen efterfulgt
af dejlige sange.
Så drønede vi igen afsted på cyklerne ud til
Grene sande, hvor oplæsning, sang, bøn og
andagt fortsatte, inden vi tog det sidste hug ind
til Grindsted, for nu kunne vi bare det der med
at køre på cykel. I Grindsted hyggede vi os en
halv times tid ved bålet, inden hele flokken, nu
omkring 75 unge mennesker, gik ind for at og
spise pizza i lange baner.
Dagen sluttede med herlig sang, da et helt orkester på 5 mand spillede op til den ene lovsang
efter den anden. En utrolig festlig afslutning på
en dejlig dag, hvor vi havde været ud i Guds frie
natur i flere timer, hørt hele påskebudskabet og
sunget en masse dejlige sange og salmer.
10
Hejnsvig Vesterhede
... et godt sted at gå i kirke
Og hvornår er det nu lige, at der er ”Tour de
Langfredag igen”? Ja det er Langfredag 2015,
og vi er garanteret med igen.
Hanna og Jørn Olsen.
Sogneudflugt d. 4. september 2014
”Så sødt som i gamle dage”
I samarbejde med Vesterhede Veteranbil Klub
og Veterantog Vest i Bramminge går sogneudflugten i år til Ribe. Vi skal en tur tilbage i tiden
med både veterantog, ´rigtige´ togvogne og
velholdte biler fra halvtresserne og tresserne,
akkurat som vi kan huske dem. I toget på vej
til Ribe får vi en kop kaffe, et rundstykke og en
snak om gamle dage – dengang, der var rigtige
tog og biler til.
I Ribe går vi endnu længere tilbage i tiden. Vi får
både mulighed for en rundvisning i domkirken
og en rundvisning i byen omkring kirken. Til middag skal vi spise på Hotel Dagmar, der har ligget
lige overfor domkirken siden 1581. Restauranten
er gammel, men humøret og maden er frisk og
vi skal være klar til vikingerne nede på Ribes
Vikinger inden vi skal med toget hjem kl. 15:00.
Velholdte biler fra Vesterhede Veteranbil Klub.
I programmet indgår også et besøg hos vikingerne i Ribe.
Turen starter fra Hejnsvig kirke kl. 08:30 med mulighed for opsamling i Vesterhede og vi forventer at kunne være hjemme på de samme steder ca. 16:15.
Prisen bliver med middag, to guidet ture, veterantog og transport foruden kaffe, rundstykker
og kage, 250 kroner. Det er da næsten lige så billigt som i gamle dage.
Tilmeldingslister vil ligge i begge kirker og i Brugsen fra medio august. Sidste tilmelding er
tirsdag d. 26/8 på [email protected] eller 61335003.
•
11
Hejnsvig Vesterhede
... et godt sted at gå i kirke
Annonce
Parkurset fortsætter
12
Efter et år med pause, har vi valgt at fortsætte med parkurser. Vi har valgt at det nu
er gratis at deltage og planen er at lave de
8 aftner mere som dates for parrene.
Vipsamliv er startet i Hejnsvig og Vorbasse Sogne med det formål at støtte
par-forhold og samliv i alle forskellige livssituationer. Der er ikke tale om terapi eller
psykologisk behandling, men om støtte på
et forebyggende plan.
Projekt Vipsamliv har udviklet sig løbende siden de første visionsmøder i
2006, hvor lokale ildsjæle og menighedsrådsmedlemmer fra Hejnsvig, Vesterhede,
Vorbasse og Skjoldbjerg-området satte
sig for at udvikle en række tilbud som en
håndsrækning til sunde og gode relationer
i den moderne familie i en travl tid.
Arbejdet tager udgangspunkt i folkekirkens og kristendommens værdigrundlag.
Vil I have en masse fantastiske fif til at
gøre jeres parforhold bedre?
Så er det nu I skal melde jer til.
Vi glæder os til endnu engang at hjælpe
jer med, at være med til at gøre jeres parforhold endnu bedre.
Hejnsvig Vesterhede
... et godt sted at gå i kirke
8 dates, 8 candlelight dinners, 8 aftner
i selskab med din elskede. Brug det som
dates, nyd at I ikke skal lave mad, og slap
af denne aften sammen med din elskede.
Det er DIN mulighed for at gøre noget for
kærligheden i dit parforhold.
Emner som indgår:
• Opbyg et solidt grundlag
• Kunsten at kommunikere
• Konfliktløsning
• Tilgivelsens kraft
• Forældre og svigerforældre
• Et godt sexliv
• Kærligheden i funktion
Kurset afholdes i Vorbasse i det nye sognehus
Disse aftner forgår onsdage kl. 19-21.30.
I efteråret 2014 er det uge 44, 46 ,48 og 50.
Og i foråret 2015, i uge 4, 6, 8 og 10.
Der kan tilkøbes spisning for 150 kr. pr.
aften/pr. par og det er fra kl. 18.30.
Se også www.VIPSamliv.dk eller kontakt
Karina på tlf. 30 28 86 78
Kirken inviterer til
S Æ R L I G E G U D S TJ E N E S T E R , F O R E D R A G O G A R R A N G E M E N T E R
SKT. HANS AFTEN
JAZZ I PRÆSTEGÅRDSHAVEN
Mandag d. 23. juni kl. 19.00
Sankt Hans gudstjeneste ved Søen med efterfølgende bålfest i samarbejde med borgerforeningen. Alle er velkommen!
Festligt, folkeligt og fordøjeligt.
Søndag d. 24. august.
Gudstjeneste kl. 10.30
Mad og musik i præstegårdshaven kl. 12.00
PLEJEHJEMSGUDSTJENESTE
BABYSALMESANG
Der er gudstjeneste med altergang en gang om
måneden. Alle, der har lyst til at være med, er
velkommen i det omfang der er plads. Vi starter
med en kop kaffe kl.14.30 og gudstjenesten begynder kl. 15.00. Bagefter synger vi salmer – så
mange vi nu synes.
Tirsdag d. 24. juni
Tirsdag d. 22. juli
Tirsdag d. 26. august
Kaffe kl. 14.30. Gudstjenesten starter kl. 15.00
I Hejnsvig og Vesterhede
Kirker kl. 10.00 til 10.45.
Det er en formiddag i kirken med sang, musik og
sanseoplevelser for alle nyfødte i alderen 0 - 1 år
sammen med mor og far.
Efter vi har sunget og leget slutter vi med en
forfriskning og lidt hyggesnak.
Opstart torsdag d. 21. august kl 10.00 i
Hejnsvig kirke.
Kontakt for mere information: Sognemedhjælper
Lis Møberg, tlf. 75 33 60 43 eller [email protected]
Baby
salmesang
PRÆSTEVÆNGETS JUNIORKLUB
Torsdag d. 21. august kl. 18.30
i Hejnsvig Missionshus
Vi starter op efter sommerferien.
Alle fra 4. – 6. klasse er velkommen til at være
13
Hejnsvig Vesterhede
... et godt sted at gå i kirke
arrangementer i Vesterhede & Hejnsvig
VESTERHEDE
BORGERFORENING:
Onsdag d. 20. august
Opstart med sangaften ved Ragna Hennelund,
Sdr. Omme.
Kontakt: Jimmy Glad Jørgensen, tlf. 50 98 82 05
www.vesterhedeby.dk
[email protected]
Onsdag d. 27. august
Informationsaften om ”Projekt nyt missionshus”
v/ bl.a. Leif Nielsen, Skjern.
HEJNSVIG
Formand: Sigrid Johansen:
[email protected]
Tlf. 28 78 11 66
Næstformand: Else Jørgensen:
[email protected]
Tlf. 75 33 51 02
BIBELKREDS FOR UNGE FAMILIER
Gruppe 1 – Kontakt:
Lisbeth og Jesper Skovlykke Bygvraa,
75 10 14 53
Gruppe 2 – Kontakt:
Susanne og Claus Søgaard, 75 33 55 24
Gruppe 3 – Kontakt:
Lis og Finn Møberg, 75 33 60 43
Gruppe 4 - Kontakt:
Doris og Carsten Fredsgaard Larsen, 75 33 57 43
Mødes én gang om måneden.
KIRKENS KORSHÆR
Ingen møder i juni.
Tirsdag d. 15. juli kl. 9.30
hos Elly Bolding Højene 3.
Tirsdag d. 19. august kl. 9.30
hos Grethe Jensen, Højene 1.
Kontakt: Ester Vingborg Jensen, 75 33 56 44
BIBELKREDSMØDER I BYEN
SUDAN MØDER
Onsdag d. 11. juni
hos Vera og Søren Lauridsen, Højene 15.
Der er ingen Sudan møder.
Juli intet møde
Kontakt: Niels Rahbek, 75 33 54 95
Onsdag d. 13. august
hos Niels Rahbek, Højene 5.
KRISTELIG LYTTER- OG FJERNSEERFORENING
Kontaktperson: Heinrik Kruse, 75 33 50 57
INDRE MISSION
Onsdag d. 4. juni kl. 18.00/19.30
Visionsaften ved Per Søgaard.
Vi starter med fællesspisning kl. 18.00
Onsdag d. 11. juni
Bibelkreds i hjemmene.
Onsdag d. 25. juni
Sommerafslutning med gåtur til søen og amerikansk lotteri – husk en pakke.
Fredag d. 11. juli
Sommermøde hos Sigrid og Jørgen,
Kirkevej 2, Hejnsvig.
14
Fredag d. 25. juli
Sommermøde hos Lis og Finn Møberg,
Refshøjvej 89, Klink.
Vi mødes til en hyggelig aften i haven m.m.
Begge aftner kl. 19.30.
Onsdag d. 13. august
Bibelkreds i hjemmene
Hejnsvig Vesterhede
... et godt sted at gå i kirke
SUDAN KVINDEKREDS
Onsdag d. 4. juni kl. 14.30
hos Jytte Habekost, Skovhøjen 19.
Onsdag d. 6. august kl. 14.30
hos Klara Fur, Smedevej 29.
Kontakt: Ruth Mærsk tlf. 24 59 19 83
SOLDATERMISSIONEN
Kontakt: Kristian Hansen, 28 50 19 50
arrangementer i Vesterhede & Hejnsvig
PETERSMINDECENTERET
KFUM SPEJDERENE
Bævere er 0. og 1. klasse (5-7 år)
kontakt Jette Kruse 28 78 42 12
onsdag 17.00-18.30
Holder fri den første onsdag i måneden
Ulve er 2. og 3. klasse (8-9 år)
Kontakt Connie Nielsen 2990 5885
onsdag 17.00-18.30
Holder fri den første onsdag i månden
Juniorer er 4. og 5. klasse (10-11 år)
Spejdere er 6. til 8. klasse (12-14 år)
Seniorer er 9. klasse og op (15-17 år)
Kontakt Karina From Sørensen, 99 55 69 86.
Onsdage i ulige uger 18.00 - 21.00.
Se mere på hejnsvigbynet.dk
Kontakt:
(C) Centerråd – Inger Jensen, 75 33 55 58
(P) Pensionistforening – Gerda Rasmussen, 75
33 56 51
HEJNSVIG AFTENHØJSKOLE
På Petersmindecenteret.
Kontakt: Poul Ivar Thomsen, 75 39 60 36
SYNG DIG GLAD
Fællessang på plejehjemmet.
Kontakt: Asta Heick, 75 35 52 96
Gruppeleder
Karina From Sørensen, mobil: 99 55 69 86, mail:
[email protected]
Kontakt: Børge Skriver, 75 33 52 47
Grupperådsformand
Linda Sørensen, mobil: 30 25 51 57, mail: linda.
[email protected]
MENIGHEDSRÅDSMØDER
HEJNSVIG BORGERFORENING
Hold dig opdateret på hejnsvigbynet/kirke.
Derudover har vi en gruppe vi kalder ”18+”, som
er for alle over 18, der har lyst til at lege igen. Vi
mødes 1. torsdag hver måned kl. 19.00 – 21.00.
Kontaktperson: Jette Kruse 28 78 42 12.
PLEJECENTRETS VENNEKREDS
På Hejnsvig Plejecenter
Kontakt: Margit Hansen tlf.75 33 50 53
- mobil 27 40 45 17
Mandag d 2. juni Kl. 14.00
Udflugt til Skarrildhus.
Stedet med den flotte rhododendron park.
Vi kører i private biler fra plejecentret kl. 14.00
Pris 60 kr. pr. person
Tirsdag d. 17 juni kl. 17.30
Grill fest med underholdning af onsdagsklubben.
Tilmelding til plejecentret senest d.10. juni tlf.
72 13 15 30.
Pris 125 kr.+ drikkevarer.
Juli sommerferie
Mandag d. 4. august kl. 14.30
Hygge-eftermiddag v/ Elly Mølgård
BOGSALG
Kontakt kirkens bogsælger ang. kristne
bøger: Lisbeth Sørensen, 26 15 16 60
eller mail: [email protected]
15
Hejnsvig Vesterhede
... et godt sted at gå i kirke
Gudstjenester
Juni
Hejnsvig
Vesterhede
1. 6. s. e. påske
8. Pinsedag
10.30
10.30 (A)
(A) Jørgen Johansen
09.00
9. 2. pinsedag
10.30
15. Trinitatis
09.00
10.30
22. 1. s. e. trin.
10.30
09.00
23. Sct. Hans Aften
19.00 Gudstjeneste og bål ved søen
Steen Søvndal
29. 2. s. e. trin.
09.00
10.30
10.30 (A)
09.00
13. 4. s. e. trin.
09.00
10.30 (A)
20. 5. s. e. trin.
10.30
09.00
Juli
6. 3. s. e. trin.
27. 6. s. e. trin.
10.30
August
3. 7. s. e. trin.
09.00
10. 8. s. e. trin.
10.30 (A)
17. 9. s. e. trin.
09.00 Susanne Østbjerg
24. 10. s. e. trin.
10.30 (A) Vi gi´r den Gazz med lidt Jazz i
præstegårdshaven
31. 11. s. e. trin.
09.00 Susanne Østbjerg
SOGNEPRÆST
Grundet sognepræstens ´planlagte´ sygemelding
varetager sognepræst Dorthe Kirkegaard tlf. 42
48 18 33 alle kirkelige handlinger og gudstjenester i juni, juli og august – dog med afløsning fra
sognepræst Susanne Østbjerg i forbindelse med
ferie og fridage.
KIRKEBIL
Kan bestilles til alle kirkelige arrangementer og
til gudstjenester hos Billund Taxa, tlf. 75 35 35 06.
Man bliver afhentet på bopælen.
KIRKEBIL ER GRATIS.
16
Hejnsvig Vesterhede
... et godt sted at gå i kirke
INDSAMLINGER
Der samles ind til kirkens børne- og ungdomsarbejde.
KIRKEBLADET
Kirkebladet udgives af menighedsrådene.
Redaktionsudvalg: Lisbeth I. Kristensen, Ellen
Krogh Larsen, Lisbeth Sørensen, Lis Møberg og
sognepræsten (ansvarshavende).
BEMÆRK: Stof til næste kirkeblad afleveres senest
tirsdag d. 1. juli til sognepræsten.