Aaret forud havde Pesten bortrevet næsten alle...«. Pest i Nyborg

20 · NYBORG – FØR & NU 2011
»Aaret forud havde Pesten bortrevet
næsten alle...«. Pest i Nyborg
Anja Nielsen
Pesten hærgede i Danmark gennem
en periode på ca. 360 år, hvor epi­
demier slog ned med jævne mellem­
rum. Den var første gang i Danmark
i 1349-50.1 Som en stor, frygtelig og
usynlig hær slog den ned på det lille
forsvarsløse land. Den havde taget
vejen fra Asien til Europa og kun nogle
få steder gik fri. Det drejer sig om
Bayern, Bøhmen, Slesien samt nogle
byer og regioner i Frankrig og den
sydlige del af Nederlandene.2 Epide­
mien bliver kaldt Den Sorte Død. De
mange efterfølgende udbrud var ikke
alle landsdækkende, og enkelte var
endda forholdsvis lokale. Som tiden
gik, blev myndighederne desuden
bedre til at inddæmme pesten. Den
sidste danske epidemi fandt sted i
1710-11, og her blev kun Helsingør,
København og nogle få omliggende
landsbyer ramt.3
Denne artikel skal handle om pes­
ten i Nyborg, og lad det være sagt
med det samme: Der er kun ganske
få kilder til belysning af emnet. Det
vanskelige ved at arbejde med pes­
tens historie i Danmark, er den ikke
så gunstige kildesituation for mid­
delalderens vedkommende. Fra 1536
øges mængden af egnet kildemateriale
grundet den stigende centralisering
af magten, som fandt sted fra dette
tidspunkt. Det betyder, at det også
bliver lidt lettere at tegne et billede af,
hvornår der var pest og somme tider
også af, hvor den ramte.
Hvad er pest?
I 1894 identificerede schweizeren
Aleksander Yersin pestbakterien under
en epidemi i Hong Kong.4 Han
konkluderede hurtigt, at bylde- og
Fig. 1. I slutningen af 1800-tallet tegnede den
norske kunstner Theodor Kittelsen (1857-1914)
pesten på vej op ad trappen. Det er et godt bil­
lede på, hvordan pesten kom snigende i form af
en usynlig virus.
PEST I NYBORG · 21
lungepesten måtte være identisk med
den pest, som havde hærget Europa
i middelalderen og tidlig moderne
tid. I 1984 udfordrede zoologen Gra­
ham Twigg denne tese med sin bog
The Black Death. A Biological Reappraisal, hvori han opstillede en række
argumenter for, at Den Sorte Død og
de efterfølgende epidemier umuligt
kunne have været identisk med den
byldepest, som hærgede i 1800-tal­
let. Efterfølgende er andre forskere
– heriblandt artiklens forfatter – også
blevet tilhængere af denne teori. Der
er mange uoverensstemmelser i udbre­
delse, smitsomhed, klima, symptomer
og sygdommens mønster i det hele
taget mellem den moderne og mid­
delalderlige pest. Den middelalderlige
sygdom minder mere om en virus. Den
har et mønster, som ligner influen­
zaens, og mange symptomer er fælles
med ebola og andre hæmoragiske
sygdomme. For nylig fandt forskere
fra det tyske Tübingen Universität
imidlertid pestbakterien som Yersin
identificerede i 1894 i nogle mid­
delalderskeletter fra en pestkirkegård,
hvilket jo rent faktisk indikerer, at
det var den samme sygdom. Tilbage
står så at forklare alle forskellene, som
muligvis skal tilskrives andre faktorer.
Diskussionen er langt fra slut.
Pest i Nyborg ca. 1350-1600
Ikke mange har vovet sig ud i at under­
søge pestens første angreb på Dan­
mark. Og med god grund, for der
er stort set ikke noget at tage fat i.
Den Sorte Død er nævnt i nogle få
samtidige og senere beretninger, og
Erik Ulsig har forsøgt ud fra gave­
bøger at give et indblik i, hvor stor
dødeligheden har været under denne
epidemi. Gavebøgerne var fortegnel­
ser over de donationer, som blev givet
til kirken. Disse hang gerne sammen
med, at giveren enten var døende eller
i hvert fald frygtede, at døden var
nært forestående. I tider med pest
fandt der en stigning i gavegivningen
sted. Ulsig har koncentreret sig om
Ribe, Roskilde og Lund, hvorfra disse
kilder er bevaret.5
Endnu sværere er det at sige noget
om Nyborgs situation under Den
Sorte Død, og hidtil er det vist kun
Preben Hahn-Thomsen, som har
for­
søgt sig i sit værk om Nyborgs
historie. Hahn-Thomsen har et af­­
snit om Den Sorte Død, hvori han
dog ikke konkluderer andet, end at
Ny­borg, og Østfyn i det hele taget,
også blev hårdt ramt. For Herrested,
som var blevet købstad i 1287, gik
befolkningstallet endda så meget til­
bage, at den atter blev landsby.6 Des­
værre nævner Hahn-Thomsen ikke,
hvor han har denne oplys­ning fra, at
befolkningsnedgangen skyldes pesten
– eller nogen andre kilder for den sags
skyld. Formentligt er det ikke rigtigt.
Den Sorte Død behøver slet ikke
have været den direkte årsag til, at
Herre­
sted mistede sine købstads­
ret­
tigheder. Knud Hornbeck og Er­
­
land Porsmose har arbejdet med de
22 · NYBORG – FØR & NU 2011
skriftlige kilder og tillige foretaget
udgravninger i Herrested. Ifølge dem
var de mindre landsbyer i Herrestedområdet i det hele taget hårdt ramt
under ødegårdskrisen i 1300-tallet.7
De nævner som en sandsynlig årsag,
at landbrugsjorderne i området var
ugunstige.8 Det kan nok i virkelig­
heden have fået folk til at forlade om­­
rådet i større stil, end pesten kunne
rydde ud i en befolkning, men fak­
torerne kan naturligvis have forstær­
ket hinanden. Selvom det må stå hen
i det uvisse, hvor hårdt Den Sorte
Død slog ned på Nyborg, er der alli­
gevel ikke umiddelbart nogen grund
til at tro, at byen gik ram forbi.
Dengang var der endnu ikke ind­
ført nogen modforholdsregler, så pes­
ten havde meget let spil. Allerede
under Den Sorte Død traf myndighed­
erne i de norditalienske bystater, især
Venedig, forholdsregler, som skulle
forhindre pesten i at sprede sig. Efter­
hånden som pesten kom igen og igen,
blev reglerne udbyggede, og efterhån­
den kom karantæne og isolation til
at spille en større rolle.9 Skønt der
al­lerede var indført regler i 1300-tal­
let, og den første karantænestation
blev oprettet i 1468, var systemet ikke
fuldt udviklet før omkring 1550, men
så var det til gengæld også effektivt – i
hvert fald hvis lovene blev ordentligt
håndhævet. Det sparede Venedig og
andre dele af Norditalien for flere store
pestudbrud.10
Ideerne spredte sig langsomt op
gennem Europa. I Danmark skal vi
Fig. 2. Forfatteren sminket som et pestoffer i
Nyborg. Det er ikke et helt realistisk billede da
datidens pestofre næppe har smilet så bredt,
som det her er tilfældet.
helt frem til 1625 før der med Chris­
tian IV’s pestforordning blev ind­
ført de samme love.11 Indtil da havde
pestbekæmpelsen primært drejet sig
om at beskytte kongefamilien samt
vigtige institutioner som hær, flåde –
og kongens møntmester. Men udover
forordninger om gadernes renhold­
else,12 blev der ikke rigtig gjort noget
for at forhindre pesten i at komme til
landet. Ligeledes var der ingen tiltag
til at bremse dens udbredelse, når
først den havde ramt. En person måtte
sådan set gerne forlade en pestramt
by – han skulle bare ikke tage derhen,
hvor kongen opholdt sig!13
En god kilde til pestens hærgen er
biskoppernes visitatsbøger. Biskop­
PEST I NYBORG · 23
perne skulle visitere i deres stift, dvs.
rejse rundt til de forskellige sogne og
forvisse sig om, at alt gik rigtigt til.
Hvis en præst eller kapellan sløsede
med sit arbejde, hvad enten det gjaldt
gudstjenesten eller undervisningen
af sognets børn, skulle biskoppen se
til, at det blev bragt i orden. Disse
bøger giver et fint indblik i mange
ting på denne tid, ikke mindst hos
de biskopper som var flittige til at
notere om både stort og småt i stiftet.
Jacob Madsen (1538-1606, biskop
fra 4. dec. 1587) var biskop for Fyn
under den frygtelige pest, som ramte
i be­gyndelsen af 1600-tallet. Denne
landsdækkende epidemi var så vold­
som, at den vækkede associationer til
Den Sorte Død. Derfor fik epi­demien
tilnavnet Den Hvide Død.
Den store epidemi 1602-03
Også Nyborg led under pesten i disse
år, ifølge biskoppen. Her var pest
i 1602-03. I 1603 døde byens sog­
nepræst Chresten Blymester; ligeså
hans hustru og alle deres børn und­
tagen et.14 Det var meget typisk for
pesten, at den ramte flere i samme
husstand. Nogle gange blev hele hus­
holdningen simpelthen udryddet. Det
var heller ikke ualmindeligt, at præster
blev smittet, idet de var i tæt kontakt
med de syge og døende for at bringe
dem trøst og sjælefred. I 1604 visi­
terede Jacob Madsen skolen i Nyborg
og kunne derved berette, at hele 50
børn var døde af pesten året før. Det
var åbenbart temmelig mange, for
som han selv udtrykker det: »Aaret
forud havde pesten bort­revet næsten alle
[...]«.15 Ved samme lejlighed kunne
Madsen fortælle, at der i alt døde 400
af Nyborgs borgere under pesten.
Nyborg har næppe haft mere end
højst et par tusind indbyggere i star­
ten af 1600-tallet, hvilket betyder, at
det er et meget voldsomt dødstal. Selv
i dag, hvor byen er væsentligt større,
ville det være en katastrofe, hvis 400
af Nyborgs indbyggere døde inden
for et års tid. Hvordan må det så ikke
have været dengang, da byen var så
meget mindre? Ganske vist var man
på det tidspunkt vant til, at folk døde
i større tal af sygdomme, og der var
jævnligt epidemier af både pest og
flere andre sygdomme, som gjorde
indhug i befolkningen.
Det har dog alligevel hørt til sjæl­
denhederne, at så mange døde i
én epidemi, og det må derfor have
været meget voldsomt for byen. En
gennemgang af begravelser i Nyborg
sogns kirkebøger 1665-1700 viser,
at der i løbet af et år som regel døde
Fig. 3. Biskop Jacob Madsens visitatsbog i original indbinding. Landsarkivet for Fyn, foto: Lars
Skaaning.
24 · NYBORG – FØR & NU 2011
mellem 30 og 60 personer.16 Vi taler
altså om mere end 3 gange så mange
døde i peståret. Det kan ikke andet
end have haft en voldsom effekt både
økonomisk, socialt og mentalt. Syg­
dommen lader til at have taget mange
børn, og det kan også på længere sigt
have haft konsekvenser for byens øko­
nomi.
Det var i øvrigt ikke usædvanligt, at
mange børn gik til under pesten. Den
var ikke en egentlig børnesygdom,
som det er tilfældet med kopper, men
børn var altid talrige blandt epide­
miernes ofre. Derved skilte Nyborg
sig ikke ud. Børnene smittede nemt
hinanden i skolerne, hvilket ligefrem
kunne føre til formaninger på dette
område. Allerede i 1554 blev det be­­­
falet, at skolen skulle udvides på
grund af de mange peblinge17, da »[...]
dissi ikke maa sidde for tæt i Tilfælde
af Pestilens eller anden Sygdom.«18
Dette havde, hvis det overhovedet
blev efterfulgt, ikke den store effekt.
Om folk sad tæt eller ej havde næppe
betydning for, om smitten kunne
Fig. 4. Frederik II fandt, at Nyborg Slot var
et udmærket opholdssted, mens pesten hærgede
i København.
sprede sig. I hvert fald havde pesten
jo dog nemt spil blandt skoleelever i
1603.
Ud fra biskoppens notater tyder
det på, at pesten er begyndt i 1602 og
fortsat et stykke ind i 1603. Det virker
som om, de fleste dødsfald har fundet
sted i 1603. Det er således et ikke helt
almindeligt mønster for en pestepi­
demi. De fleste epidemier begyndte
i sensommeren, toppede i efteråret,
hvorefter de gradvist aftog hen over
vinteren. De fortsatte gerne hen over
nytår, men sluttede som regel i januar
eller februar. Men pesten fulgte ikke
nogen regler, og et udbrud kunne
sagtens starte på alle andre tider af
året, og det kunne toppe både vinter
og sommer.19 I Nyborg er epidemien
sandsynligvis startet i slutningen af
1602 og er derefter taget til i styrke i
1603, hvor den også har både toppet
og sluttet. Desværre har Madsen ikke
skrevet nogen datoer på, så der kan
ikke tegnes et mere præcist billede af
denne epidemis hærgen i Nyborg.
Der var tilsyneladende pest over he­le
Fyn i starten af 1600-tallet. Svendborg
blev, ligesom Nyborg, ramt 1602-03.
I Fåborg døde sognepræsten af pest i
1603 tillige med alle sine børn und­
tagen et. Ganske som i Nyborg. I Ker­
teminde døde sognepræsten og kapel­
lanen begge i 1603, og de fleste børn
døde af pest i 1604. Der var også
»stor død« i Køng ved Assens. Dette
betyder sandsynligvis, at der også
der var pest, idet man ofte brugte
den slags be­tegnelser som »stor død«,
PEST I NYBORG · 25
»hurtig sy­
ge«, »hidsig syge« osv. for
pesten. Værst ramt var måske Middel­
fart. Pesten kom hertil i 1603, og hele
500 af byens indbyggere døde, hvoraf
mange var børn. 500 må have været
et uhyrligt højt dødstal for en by af
Middelfarts størrelse, og byen må ha­ve
føltes helt øde efterfølgende.20
­
Pest under Karl Gustav-krigene
Hvordan pesten efterfølgende har hær­
get i Nyborg, er der ligeledes usikker­
hed omkring. I løbet af 1600-tallet blev
der længere mellem pestudbruddene,
efterhånden som forholdsreglerne
mod den blev mere effektive. Magtsta­
ten blev udbygget, og centraliseringen
tog fart, hvilket gjorde det muligt at
indføre regler, som ikke kun beskyt­
tede de kongelige, militærfolk og
an­dre vigtige personer i samfundet.
Nye love og forordninger sigtede mod
at forhindre sygdommens komme,
og hvis den alligevel ramte, skulle
reglerne forhindre, at den spredte sig
yderligere. Myndighederne kopierede
systemet med karantæne og isolation
fra de norditalienske bystater, og når
ellers reglerne blev håndhævet, virkede
de efter hensigten. Pesten ramte ikke
så ofte som tidligere, og myndighed­
erne havde i stigende grad held med
at inddæmme udbruddene. Datidens
mennesker var helt klar over, at syg­
dommen smittede, selvom de i vores
øjne havde ret fantasifulde forklarin­
ger på, hvordan og hvorfor. Men fordi
de godt vidste, at mennesker smittede
hinanden, handlede de fornuftigt, og
når først forholdsreglerne var fuldt
implementerede, var de effektive.
I 1657-58 og igen 1658-60 var Fyn
og ikke mindst Nyborg hårdt plaget
af Karl Gustav-krigene. Da­tidens hæ­re
blev altid fulgt af epidemiske syg­
domme såsom plettyfus, dysenteri –
og pest. Det er således let at forestille
sig, at der har været pest i Nyborg i
forbindelse med de to krige. Netop
i Nyborg var der indkvarte­
ring af
mange soldater både på svensk og
dansk side, fordi de skulle fragtes til
Sjælland, og der var en livlig trafik
frem og tilbage over Storebælt. Har
soldaterne haft pesten med sig til Fyn,
må den nødvendigvis også have ramt
Nyborg. Det er dog ikke så ligetil at
få bekræftet dette. Kirkebøger er en
glimrende kilde til at fortælle om pes­
ten, men desværre er de ældst beva­
rede kirkebøger fra Nyborg og omegn
fra 1665, og de kan dermed ikke fortælle
noget om situationen under krigene.
Kancelliets Brevbøger er en samling
af kongernes breve og forordnin­ger,
som dækker perioden 1550-1660. Her
nævnes som regel, hvis der var pest,
og de er derfor en glimrende kilde til
at undersøge, hvor og hvornår pesten
var på besøg. I Kancelliets Brevbøger er
pesten nævnt i forbindelse med Karl
Gustav-krigene, men kun på Sjæl­
land. Netop her var der helt sikkert
pest i disse år. Der er bevaret kirke­
bøger fra mange sogne, og de doku­
menterer, at der var pest. Ud fra dem
har Lise Gerda Knudsen foretaget en
26 · NYBORG – FØR & NU 2011
stor og grundig undersøgelse af pes­
ten på Sjælland i 1650’erne. Hun har
kunnet se, at der var voldsomt forhø­
jet dødelighed, og i sjældne tilfælde
har præsten endda noteret, hvem der
døde af pest.21 En ting, som går igen
i Kancelliets Brevbøger, er, at der ikke
må sendes soldater fra egne, som er
plaget af sygdom. Men de breve er
kun henvendt til lensmænd på Sjæl­
land.
Fyn bliver i forbindelse med epide­
mien nævnt i Kjøbenhavns Diplomatarium, en anden udgivelse af breve
og forordninger, som indeholder
glimrende kilder til pestens yngre
historie. Det sker dog kun en enkelt
gang, og det er i 1654, altså før Karl
Gustav-krigene. På dette tidspunkt
hærgede pesten allerede på Sjælland,
og kongen befalede, at ingen måtte
rejse fra Korsør til Nyborg, medmin­
dre de først havde været i karantæne
eller kunne fremvise gyldigt sund­
hedspas.22 Disse sundhedspas kendes
både fra Danmark og udlandet. De
blev ud­stedt til folk, som nødven­
digvis skulle rejse under pesten, og
de dokumenterede, at indehaveren
havde været underkastet en grundig
undersøgelse og var blevet fundet
sund og rask. Men herefter bliver
hverken Nyborg eller det øvrige Fyn
nævnt i relation til pesten. Derfor kan
det virkelig se ud til, at fynboerne
undgik pesten i disse krige.
Aage Fasmer Blomberg skriver i sit
værk om Karl Gustav-krigene, at der
var plettyfus på Fyn i 1659-1660.23
Det virker sandsynligt, eftersom plet­
tyfus i 1600- og 1700-tallet blev hæ­­
renes trofaste følgesvend. Blomberg
bruger også betegnelsen pest, men det
ser ud til, at det er samme sygdom,
han skriver om. Det kan tæn­kes, at
han har valgt at bruge ordet pest som
en betegnelse for en frygte­
lig syg­
dom. Eller måske var der virkelig pest.
Blomberg har været vidt omkring i
forskellige kilder, bl.a. Barløse sogns
kirkebog. I 1659 noterede præsten, at
mange folk døde af sult, kulde og den
hidsige sygdom.24 Det er netop denne
hidsige sygdom, Blomberg betegner
som plettyfus.
Præstens notat er interessant, for i
fortiden blev den slags benævnelser
ofte brugt for pesten. Derfor kunne
der måske have været pest på Fyn,
uden at det har fundet vej til Kancel­
liets Brevbøger. Det er en gåde, som
nok aldrig vil blive løst. Hvis plettyfus
efterhånden var blevet mere al­­­­mindelig
end pesten, kunne den ha­­ve overtaget
pestens betegnelser. Endelig eksisterer
der den mulighed, at præsten har taget
Fig. 5. Theodor Kittelsens tegning af to pestdøde mænd. Var de mon på flugt fra pesten,
men kommet for sent af sted, så de alligevel
døde? Eller skal det illustrere, at pesten slog
ihjel så hurtigt?
PEST I NYBORG · 27
fejl og forvekslet de to sygdomme. Det
kan altså ikke helt udelukkes, at der
var pest på Fyn i forbindelse med
svenskekrigene, men meget taler for,
at det i stedet var epidemier af plet­
tyfus, som hærgede her.
Der er således kun ganske lidt at
si­ge om pestens nyborgensiske histo­
rie. Det betyder ikke, at Nyborg har
undgået pesten eller er sluppet lettere
end de fleste andre byer. Det skyldes
simpelthen, at der er så få bevarede
kilder, som kan sige noget om det.
Det er sandsynligt, at Nyborg er ble­
vet ramt af pest med jævne mellem­
rum fra 1300-tallets midte og frem til
første halvdel af 1600-tallet. Men det
eneste, der kan siges med sikkerhed,
er, at der var pest i Nyborg i 160203, og at en meget stor del af byens
befolkning døde i denne epidemi.
Er det så virkelig hele fortællin­
gen? Nej, ikke helt. Nyborg har en
helt an­den historie i forbindelse med
pesten. På Nyborg Slot tog kongen
af og til ophold, når pesten hærgede
i København. Datidens mennesker
fandt allerede under Den Sorte Død
ud af, at pesten var ekstremt smit­
som. Derfor gjaldt det om at undgå
både den pestbefængte luft og de men­
nesker, som var blevet smittet. Fak­
tisk var det lige netop det, lægerne i
deres pesttraktater rådede folk til at
gøre.25 Det var dog kun de velhavende
borgere, som havde mulighed for at
forlade byerne, da de fattige hverken
havde midlerne eller andre steder at
tage hen.
Op gennem århundrederne valgte
Danmarks konger også denne udvej.
De havde den fordel, at de kunne
tage ophold mange forskellige steder
i landet, hvorfra de så kunne holde
sig orienteret om, hvor pesten var og
flytte sig herefter. Under epidemien
i 1564 befandt kongen, Frederik II
(1559-1588), sig i Flensborg under
udbruddets første tid. I slutningen
af oktober tog han til Nyborg Slot,
og her blev han indtil slutningen
af året.26 Nyborg tjente således som
kongeligt skjulested under pestens
hærgen. Når kongen valgte at ophol­
de sig i Nyborg, så er det et sikkert
tegn på, at der ikke var pest her, for
hvor pesten var, dér skulle han ikke
nyde noget af at være! Selvom han sad
bag slottets tykke mure, ville det have
været alt for risikabelt for ham at være
i en pestramt by.
Mens han opholdt sig i Nyborg,
forhørte han sig jævnligt om, hvor­
vidt der var pest andre steder, hvor
han planlagde at tage hen. Først da
København var fri af pesten i be­­
gyndelsen af 1566, turde han forlade
Nyborg. Også under epidemien i
1576 søgte han noget tid igen til­
flugt på Nyborg Slot. At valget faldt
på Nyborg, skyldes sikkert byens
centrale placering. Det var nemt at
komme både den ene og den anden
vej, hvilket Frederik sikkert lagde
stor vægt på i en tid, hvor det var
vigtigt for ham at kunne komme
hurtigt væk, hvis pesten skulle nær­
me sig.
28 · NYBORG – FØR & NU 2011
Afrunding
Således slutter den korte beretning
om pesten og Nyborg. At pesten har
været her, kan der ikke herske nogen
tvivl om; den var nemlig overalt. Men
desværre kan der kun siges lidt om,
hvornår den har ramt byen, og hvor­
dan dens mønster har tegnet sig under
epidemierne. Lige præcis i 1650’erne
ser Nyborg dog ud til at være slup­
pet nådigt, til trods for at der var pest
på Sjælland. Da Nyborg ofte var den
første by, folk kom til, når de sejlede
fra Sjælland til Fyn, kan det i grun­
den forekomme en smule påfaldende.
Men det, at byen var et trafikalt knu­
depunkt, var måske netop det, der
reddede den i disse år. Myndighed­
ernes håndtering af pestudbruddene
var blevet markant bedre i anden halv­
del af 1650’erne. Karantæne og iso­
lation var effektive i kampen mod at
forhindre pestens komme eller i det
mindste inddæmme den, hvis den
al­ligevel brød ud. Især havnebyerne
blev der passet godt på, da de befandt
sig i så stor risiko. Det blev efter alt at
dømme Nyborgs redning.
Lars Bisgaard, »Kirken og pesten i senmiddelalderen. Pestepidemierne 1360-1500 og gave­
givning til kirken«, i Personalhistorisk Tidsskrift, 2008/2, s. 172-193, her s. 189.
­ 2 Manfred Vasold, »The Diffusion of The Black Death 1348-1350 in Central Europe«, i
Lars Bisgaard og Leif Søndergaard (red.), Living with The Black Death, Odense 2009, s.
47-61, s. 55.
­ 3 Denne epidemi er behandlet i Karl-Erik Frandsen, The Last Plague in the Baltic Region
1709-1713, København 2010.
­ 4 Samuel K. Cohn, The Black Death Transformed. Disease and Culture in Early Renaissance
Europe, New York 2002, s. 1.
­ 5 Erik Ulsig, »Pest og befolkningsnedgang i Danmark i det 14. århundrede«, Historisk
Tidsskrift 91 (1991), s. 21-43, her s. 33.
­ 6 Preben Hahn-Thomsen, Nyborg i 800 år. 1171-1971, bd. 1, Nyborg 1971, s. 85.
­ 7 Som navnet siger, blev en række gårde og landsbyer lagt øde under denne krise. Forskere
har diskuteret, om ødegårdskrisen skyldtes Den Sorte Død eller overbefolkning, således at
ressourcerne til sidst blev udtømte.
­ 8 Knud Hornbeck og Erland Porsmose, »Herrested – en middelalderlig købstad«, Cartha.
Årsskrift for Kerteminde Museum 1983 (1984), s. 37.
­ 9 For orientering om de norditalienske sundhedsmyndigheders kamp mod pesten se Lone
Leegaard: Pesten. Europa i katastrofens tegn, København 2007.
10 Peter Christensen, »Appearance and Disappearance of the Plague: Still a Puzzle?«, i Bis­
gaard og Søndergaard (red.), Living with The Black Death, s. 11-21, her s. 19.
11 Lars Olsen, Pestlovgivning i den danske magtstat 1500-1700, upubliceret speciale ved
Københavns Universitet, København 2005.
12 Kjøbenhavns Diplomatarium. Samling af Dokumenter, Breve og andre Kilder til Oplysning
om Kjøbenhavns ældre Forhold før 1728, red. O. Nielsen, bd. 4, København 1872, s. 575.
Forord­ning om gadernes renholdelse blev gentaget flere gange i løbet af 1500- og 1600-tal­
­ 1 PEST I NYBORG · 29
let. Ligeledes blev der flere gange udstedt forbud om svinehold i København i et forsøg på at
holde pesten borte.
13 Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre Forhold. 1576-1579, red. L. Laursen,
København 1900, s. 478.
14 Biskop Jacob Madsens visitatsbog 1588-1604, red. Jens Rasmussen og Anne Riising, Oden­
se 1995, s. 98.
15 Biskop Jacob Madsens visitatsbog, s. 99
16 Landsarkivet for Fyn: Nyborg sogns kirkebøger 1665-1703.
17 Pebling betyder egentlig lille præst, men blev benyttet som betegnelse for elever på en la­­
tinskole.
18 Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre Forhold 1551-1555, red. C. F. Bricka,
København 1885-86, s. 353.
19 Lise Gerda Knudsen, Pesten grasserer! En undersøgelse af pesten i Danmark i 1650’erne,
Auning 2005, s. 83-85.
20 Om pesten på Fyn i 1602-04 se Biskop Jacob Madsens visitatsbog, s. 149, 202, 237, 317 og
328.
21 For undersøgelsen af pestepidemien på Sjælland i 1650’erne se Knudsen, Pesten grasserer!.
22 Kjøbenhavns Diplomatarium, red. O. Nielsen, bd. 5, København 1882, s. 376.
23 Aage Fasmer Blomberg, Fyns vilkår under svenskekrigene 1657-1660, Odense 1973, s. 422
24 Blomberg, Fyns vilkår, s. 422.
25 F.eks. Christiern Torckelsen Morsing, En liden Bog Om Pestelentzis Aarsage/foruaring og
Laegedom der emod, København 1552.
26 Frederik II’s rejsemønster kan følges i Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre
Forhold, 1561-1565, red. Laursen, København 1893-95.