Vælg det Qufora Irrigationssystem der passer dig bedst Irrigation til alle behov Et enkelt enhånds-system til små mængder vand. Når afføringen er et problem Qufora Miniskyl Få kontrollen over din afføring tilbage med irrigation Qufora Miniskyl anvendes siddende på toilettet. Det er et enkelt énhånds system når du kun har behov for små mængder vand. Systemet består af en hvid konus påsat en håndpumpe. Pumpen suger vand op, og ved at klemme om pumpen løber vandet ind i endetarmen. Der sidder en ventil i pumpen så der ikke kan løbe retur vand tilbage i den. Irrigation siddende på toilettet. Qufora Toiletsystem Qufora toiletsæt anvendes siddende på toilet. Systemet består af en vandpose som via en slange tilsluttes en hvid konus. I tilfælde hvor du ikke har mulighed for at hænge vandposen op, så vandet kan løbe ind ved hjælp af tyngdekraften, fås vandposen også med en pumpe. Toiletsystemet er nemt og enkelt at bruge. Ballonkateteret holder sig selv på plads under irrgationen. Qufora Rektal Ballonkateter Qufora rektal ballonkateter anvendes siddende på toilet. Katetret bliver i endetarmen ved hjælp af ballonen, der fyldes med vand. Systemet er velegnet at bruge for dem, der har svært ved at holde kateteret på plads eller har behov for at vandet skal virke lidt længere tid i tarmen. Sengesystemet gør dig uafhængig af et toilet. Qufora Sengesystem Qufora sengesæt er tiltænkt personer som ikke er i stand til at sidde på et toilet og derfor er nødt til at komme af med afføringen liggende, assisteret af en hjælper. Systemet består af et kateter, en opsamlingspose og en vandpose. Systemet findes også i en variant med håndpumpe. Med systemet indføres vandet i endetarmen. Returvand og afføring opsamles hygiejnisk og lugtfrit i opsamlingsposen. Hvis du er påvirket af afføringsproblemer i dagligdagen... Bruger du for lang tid på toilettet? Har du svært ved at komme af med afføringen? Eller kan du ikke altid kontrollere, hvornår afføringen kommer? Så kan analirrigation være en løsning for dig. Læs denne informationsbrochure for at lære mere om, hvordan analirrigation kan afhjælpe afføringsproblemer. For yderligere information og vejledning om irrigation og vores produkter læs mere på www.mbh-international.com. Få altid vejledning af din læge eller sundhedspersonale, inden du påbegynder regelmæssig irrigation! MBH-International A/S Hejrevang 21A DK-3450 Allerød Danmark Tel (+45) 8830 0592 Fax (+45) 8830 0593 [email protected] www.mbh-international.com Andre produkter fra MBH-International: Qufora Sengepose for lukkede systemer · Qufora Sengepose · Qufora Benpose Qufora Sengepose med urinmålekammer · Qufora Miniskyl Januar 2011 Distributør: MBH International A/S Hejrevang 21A DK-3450 Allerød Denmark www.qufora.com Når afføringen er et problem... For de fleste er toiletbesøg blot et punkt i den daglige rutine. Maden indtages, bearbejdes i fordøjelsessystemet og fyldstofferne transporteres gennem tarmsystemet til endetarmen, klar til udskillelse. Herfra sendes der et signal til hjernen som fortæller, at det er tid til at komme på toilettet. Når man er klar, aktiveres afføringsrefleksen og toiletbesøget kan gennemføres. Men ikke alle har lige let ved at gå på toilettet. Både forstoppelse (obstipation) og manglende kontrol over afføringen (afføringsinkontinens) er udbredt i befolkningen. Der findes en række metoder, der på forskellig vis hjælper til at kontrollere og tømme tarmen. Kostændring mod mere fiberrig kost eller fibertilskud hjælper ofte mod både forstoppelse og manglende kontrol. Afføringsmidler kan afhjælpe forstoppelse og kan bringe en vis kontrol over afføringen. Det er dog ikke altid, at man opnår den ønskede virkning. Hvis du lider af forstoppelse eller manglende kontrol, kan analirrigation være en løsning, uanset om du er gående, kørestolsbruger eller sengeliggende. Hvad er analirrigation? Analirrigation (kaldes også lavement, enema og endetarmsskyl – irrigation betyder ”vanding”) er en metode, hvor man indfører en vandmængde på mellem 100 - 1000ml igennem endetarmen. Vandet skyller op i den nederste del af tyktarmen, hvor vandet aktiverer tarmens naturlige tømningsrefleks. Efter et kort stykke tid vil tarmen udstøde vand og afføring. Bruges analirrigation regelmæssigt hver eller hver anden dag kan du opnå kontrol over hvornår afføringen kommer og modvirke forstoppelse i tarmen. Analirrigation er ikke en behandling, men en fast rutine der skal indarbejdes for at understøtte tarmen. Analirrigation er ikke en ny metode Analirrigation har været brugt i mange kulturer allerede 1500 år før vores tidsregning. I den moderne medicin er analirrigation mest blevet betragtet som en alternativ behandling til udrensning af kroppens affaldsstoffer. Inden for de seneste år har videnskabelige studier dog påvist, at analirrigation kan løse afføringsproblemer effektivt og skånsomt. Er analirrigation effektivt? Når en person uden afføringsvanskeligheder går på toilettet, tømmes den nederste del af tarmen, vist ved den blå farve på figur 1. For en person med normal tarmfunktion melder trangen sig først igen, når endetarmen er fyldt med afføring. Når man tømmer tarmen ved hjælp af analirrigation opnår man tømning i en større del af tyktarmen, vist ved den grønne farve på figur 1. Dermed fjerner man ophobningen af afføring og de fleste oplever at være fri for afføring mellem 24 og 48 timer. Hvilke fordele opnår du med endetarmsskyl? Der er flere fordele ved analirrigation. De vigtigste er: 1. T ryghed. Med analirrigation genvindes kontrollen, så det ikke længere er afføringsproblemer, der styrer hverdagen. Med velfungerende analirrigation skal man ikke bekymre sig om at komme på toilettet imellem skylningerne. 2. T id. Mange vil opleve en daglig besparelse af den tid, der bruges på toiletbesøg. Analirrigation tager mellem 15-30 minutter hver eller hver anden dag. 3. G enerel velvære. Man slipper for bekymringer med ”uheld” og gener ved forstoppelse såsom manglende appetit, oppustethed, træthed og kvalme. 4. F ærre blærebetændelser. Når forstoppelse afhjælpes, kan hyppigheden af blærebetændelse falde. 5. M indre behov for afføringsmedicin. I takt med at analirrigation bliver indarbejdet reduceres behovet for afføringsmidler. 6. Mere hensigtsmæssig ressourceforbrug. Afføringsproblemer trækker mange ressourcer i sundhedssektoren. Analirrigation kan i visse tilfælde aflaste hverdagen for personalet. Hvem kan med fordel bruge analirrigation? Generelt kan analirrigation bruges af alle fra 7 år og opefter, dog med de begrænsninger, der er beskrevet i det næste afsnit. Personer, der lider af forstoppelse eller manglende kontrol eller ikke kan sidde på toilettet, kan med særlig fordel anvende metoden. Årsagerne til afføringsproblemer er mange og ofte relateret til en diagnose, men populært kan man sige, at analirrigation er relevant, hvis du: ■ ■ ■ L ider af kronisk eller tilbagevendende forstoppelse. Bruger for lang tid på toilettet og har svært ved at komme af med afføringen. Har problemer med at holde på afføringen og ikke kan kontrollere tid og sted for afføringen. Er der nogle ulemper ved brug af analirrigation? Ved analirrigation indføres vand gennem endetarmen ved hjælp af tyngdekraften. I yderst sjældne tilfælde kan det bevirke at der sker skade på tarmen og i værste fald at der går hul på tarmen. Hul på tarmen giver bughindebetændelse og er livsfarligt. Hvis du i forbindelse med analirrigation oplever vedholdende kraftige mavesmerter, kraftige smerter ved ende- tarmen, efterfølgende får feber eller på anden måde oplever vedholden ubehag, skal du søge akut lægehjælp. Analirrigation kan medføre lette, forbigående bivirkninger såsom: mavesmerter, smerter fra endetarmen, kvalme, kuldegysning, træthed, svedtendens, hovedpine og let blødning fra endetarmen. Kun i sjældne tilfælde er bivirkningerne årsag til at man må stoppe med analirrigation Ved at følge de anviste vandmængder og temperaturer er der ikke risiko for at ødelægge tarmens salt balance, også kaldet elektrolytbalancen. Endetarmsskyl er generelt en skånsom metode, der ikke har nogen langsigtede bivirkninger. Hvad skal du sikre dig inden du påbegynder analirrigation? Inden du påbegynder analirrigation skal du konsultere din læge for at sikre, at du ikke fejler noget andet med tarmen end forstoppelse eller manglende kontrol. Der er situationer, hvor det ikke er tilrådeligt at benytte analirrigation. Det gælder ved graviditet, ved brug af visse typer medicin, betændelsestilstande i tyktarmen eller ved mistanke om kræft i tyktarmen. Det tilrådes at få en oplæring i analirrigation af fagpersonale, f.eks. kontinenssygeplejersker eller specialafdelinger. Tyktarm Endetarm Anus Figur: Blå: ømning ved normal tarmfunktion. Den blå farve indikerer hvor højt tarmen tømmes. Grøn: Tømning med analirrigation. Den grønne farve indikerer hvor højt tarmen kan tømmes. Det er en god idé at gøre sig fortrolig med systemet og hvordan det fungerer, inden du foretager den første analirrigation på toilettet. Det er let at prøve funktionen af i håndvasken mens vejledningen gennemgås. Qufora Irrigationssystemer Afføringsproblemer er meget individuelle og der er behov for forskellige systemer for at løse forskellige opgaver. Du kan i samarbejde med sundhedspersonale eller læge vælge det system, der passer bedst til dig. Indenfor Qufora Analirrigation findes der fire forskellige systemer. De fire systemtyper er kort beskrevet på bagsiden.
© Copyright 2024