ORIENTERINGSMETAFORER SOM ANALYTISK R EDSKAB T IL A T B ELYSE IDEOLOGI : NEJ TIL EF/EU PLAKATER SOM CASE T ORBEN B ECH D YRBERG Å RSMØDE F OR S TATSKUNDSKAB 24-‐25. O KTOBER 2 013 To temaer: r det a
h
g
o
i g
lo
o
e
d
i
r
ad e
ü Analy&sk: hv
s? analy&sk relevan
visuel g
o
t
e
t
&
n
e
d
i
k
s
&
ü Genre: poli
kommunika&on s&ske og li
a
n
o
&
a
n
s
n
je
ø
treﬂ
ü Poli&sk: vens
odstand m
U
E
/
F
E
e
k
s
&
s
populi
Strukturen i præsentaPonen •  Slide 3-‐17: teore&sk om &lgangen &l ideologi i termer af orienteringsmetaforer •  Slide 18-‐19 + 36-‐38: generelt om den poli&ske orientering hinsides højre/venstre i ’Nej &l EF/
EU’ plakaterne •  Slide 20-‐35: venstreﬂøjens na&onalis&ske, populis&ske og xenofobiske diskurs illustreret i ’Nej &l EF/EU’ plakaterne Hvad skal man med et ideologibegreb? •  Analy&sk 1: forstå og analysere struktureringen og sammenhængskraUen i poli&sk iden&tets-‐og betydningsdannelse –  Realpoli&sk eﬀekt af sammenkædningen af det aﬀek&ve og det kogni&ve •  Analy&sk 2: forstå hvordan man kan iden&ﬁcere sig med noget umiddelbart og kan ræsonnere iU. det –  Ideologi dækker commonsense og strategisk kommunika&on •  Fokus: orienteringsmetaforer som omdrejningspunkt for poli&sk intensitet og re\ethed –  Fra generelle og nær-‐universelle koder &l konjunkturelle koder –  Fra mere stabile og typedeﬁnerende rela&oner &l mindre stabile og kontekstbestemte rela&oner At forbinde speciﬁk og general betydning •  Ideologiske forma&oner forbinder –  Ubevidste og bevidste sider af adfærd, handlinger og beslutninger –  Det individuelle, speciﬁkke, delen og det kollek&ve, generaliserede og helheden ⇔ •  Fokus på en central funk&on ved ideologi, at sammenkæde: –  Formningen af speciﬁkke poli&ske forståelsesrammer der strukturerer diskurser og –  Bredt accepterede og sedimenterede forståelsesrammer, der for det meste ikke problema&seres •  Denne funk&on gør orienteringsmetaforer særlig relevante for et ideologibegreb –  Sammenkædning af det personlige, kulturelle og poli&ske Antagelser og formål •  Antagelser: –  De måder vi orienterer os på danner infrastrukturen i poli&sk iden&tets-‐ og betydningsdannelse –  Poli&ske diskurser er sat sammen af div. fragmenter og er holdt sammen af de måder man orienterer sig på og legi&merer &ng –  Ideologi = orientering + re`ærdiggørelse •  Formål: –  Generelt: udvikle en forståelse af ideologi pba. Lakoﬀ og Johnsons kogni&ve metaforteori, Freedens morfologiske teori om ideologier og Laclaus diskursteori + gøre ideologibegrebet opera&onelt –  Speciﬁkt: Udvikle en forståelse af højre/venstre orientering i poli&k som én form for orientering, der former og er formet af de andre orienteringer: inde/ude, oppe/nede og fremme/
&lbage Aspekter af kogniPv metaforteori for diskussion af ideologi •  Metaforer er ikke ﬁgura&ve udtryk men noget vi bruger &l at gøre vores omverden forståelig, håndterbar og mulig at formidle: –  ”The essence of metaphor is understanding and experiencing one thing in terms of another” (Lakoﬀ & Johnson: 5) •  Metafor handler om at forstå og erfare noget (X) i termer af noget andet (Y) gennem ”blending”, dvs. Y bliver struktureret med begreber fra X ⇔ Iden&tet, betydning og adfærd skabes i rela&oner •  Metafor er deﬁneret ved en systema&sk “mapping” mellem begrebslige domæner fra “source domain” &l “target domain”: det der forklarer det der skal forklares •  “Mapping” er primær og det der deﬁnerer metafor: det sank&onerer brugen af et source domains sprog og følgeslutninger for “target domain” begreber, dvs. det etablerer sæt af begrebslige korrespondancer mellem source og target Ideologi som adfærd snarere end bevidsthed •  Baseret på trivielle kropslige erfaringer, hjernen er gearet &l genkendelse og husker generaliserede ideer •  Organisering af tænkning: vi associerer noget med noget andet, fordi vi har oplevet dem sammen &dligere •  Associering og sortering: hjernen kny\er de input sammen som optræder sammen, søger eUer ligheder og sammenhænge –  Neuroner der er ak&ve sam&digt styrker deres neurale forbindelser (”neurons that ﬁre together, wire together”) •  Informa&onsstrømme: fra hur&ge og store &l snørklede og små: lynkogni&on, fordomme, intui&on –  Fordel: hensigtsmæssigt mht. brug af ressourcer –  Ulempe: ureﬂekteret og fordomsfuldt Rumsymboler brugbare for studiet af poliPk •  “Our percep&on of space in terms of up and down, leU and right, close and far, front and behind has universal or near-‐universal characteris&cs related to biological and physical constants” (Laponce) •  “Spa&al dimensions and the shapes … which we ﬁt into these dimensions … can easily be transferred from an explana&on of the physical to the understanding of the social and the cultural” (Laponce) •  Rumlige dimensioner og deres anvendelse i div. sociale rela&oner er ikke bare en neutral kategorisering, men er kny\et &l forskellige poli&ske logikker og intensiteter Inde/ude – oppe/nede – fremme/Plbage Inde/ude: •  Medlem/ikke-‐medlem og inklusion/eksklusion af poli&sk fællesskab •  Kollek&v selvbeskrivelse og iden&ﬁka&on i termer af os/dem, ven/qende •  Termer som her/der og vig&gt/marginalt måler posi&on iU. center, hvilket indikerer &lhørsforhold og nærhed Oppe/nede: •  Hierarkisk posi&on i termer af høj/lav status, over/middel/underklasse, der er forbundet med mere/mindre magt •  Relateret &l have kontrol vs. at blive kontrolleret, over/underordning, ak&v/passiv, liv/død, mv. Fremme/Plbage: •  Måler posi&on iU. retning og &d som moderne/tradi&onel, progressiv/
reak&onær, udvikling/stagna&on •  Måler sinds&lstand eller poli&sk klima som i åben/snæversynet, ærlig/
uærlig, klar/sløret Erfaringsbaseret grundlag for OPPE/NEDE orientering PoliPk: magt vs. afmagt Moralsk: ophøjet vs. depraveret Social straPﬁkaPon: over/middel/
underklasse SindsPlstand: godt vs. dårligt humør Oppe/ nede Placering i hierarki: avancerer vs. degraderet Indekserer kvanPtet: Mere/mindre, stærk/svag Forskellige orienteringsmetaforer har forskellige funk&oner Religion: det guddommelige vs. underverdenen Geograﬁ: nord/syd Eksistens: Liv/død og rask/syg Kontrol og personlighed: højtravende vs. nede på jorden Den eneste sfære der er omvendt valoriseret: ü Oppe = nega&v ü Nede = posi&v 10 Den poliPske betydning af orienteringsmetaforer •  De har en samordnende funk&on ved at re\e begreber ind eUer en overordnet og retningsgivende kategorisering •  De er associeret med forskelligartede udsyn, værdier, vaner, etc. •  De gør konceptuelle systemer sammen-‐
hængende ved at integrere del/helhed og frem&d/for&d •  De framer poli&ske iden&ﬁka&oner og betydninger ved at deﬁnere ord iU. konceptuelle rammer (in) •  De er vig&ge for hvordan poli&ske (out) grænser trækkes Orienteringsmetaforer •  Som andre metaforer strukturerer de abstrakte begreber i termer af konkrete begreber taget fra fysiske og kulturelle erfaringer: –  Sinds&lstand, moral, magt, mv. udtrykkes i fysiske former –  ”Source domain” ”target domain”: fx “argument is war”, love is a journey”, ”theory is a building”, mv. •  Imt. andre metaforer organiserer de “a whole series of concepts with respect to one another” ⇔ –  De spiller en rolle mht. at gøre konceptuelle systemer kohærente, hvilket er vig&gt for at forstå hvordan poli&ske grænser trækkes og iden&teter skrues sammen •  Strukturerer og framer bevidste handlinger (at resonere, vurdere, beslu\e) og før-‐bevidste orienteringer og legi&ma&oner, der er på spil i iden&ﬁka&ons-‐ og betydningsprocesser •  Rela&oner mellem orienteringsmetaforer framer poli&sk iden&teter og diskurser ved at deﬁnerer udsagn iU. en begrebslig ramme IdeologikriPk → konstrukPvisme → strukturering af betydning •  Fra fokus på ideologi som en manipulerende aﬂedning af noget dybereliggende og sandt –  Ideologi som overﬂade og falsk vs. videnskab som dybde og sandt –  Internalisering, bevidst/ubevidst, subjek&ve/objek&ve interesser •  Over afvisningen af objek&visme: ”konstruk&visme” –  Umuligheden af et objek&vt perspek&v der kan afsløre ideologiske fordrejninger ⇒ –  Disse ses i stedet i termer af illusionen om at ﬁksere betydning •  Til fokus på ideologi som symbolsk orden: iden&tets-‐ og betydningsdannelse –  Hvordan betydning skabes og gennem hvilke mekanismer: –  Diskursteori (Laclau), morfologisk ideologianalyse (Freeden) og kogni&v metaforteori (Lakoﬀ og Johnson) IdenPtet – diskurs – poliPk •  Hvor iden&ﬁka&onsprocesser ar&kulerer diskursive fragmenter, kredser struktureringen af disse om basale former for orientering: –  Inde/ude – oppe/nede – fremme/&lbage – højre/venstre •  Ar&kula&onen mellem disse metaforer strukturerer poli&ske iden&teter, grænsedragninger og kortlægger dermed det poli&ske terræn: –  Ideologi = orientering + re`ærdiggørelse •  De\e er en ideologisk proces, der strukturerer begrebslige systemer: –  ”Conceptual mapping” strukturerer iden&tet og betydning –  Det er ikke et overﬂadefænomen iU. adfærd –  Det er ikke en manipuleret fremtræden iU. hvad der er sandt/
essen&elt Ideologi ia. orientering og rebærdiggørelse •  Konceptuelle diskursive markører der be&nger hvordan man organiserer erfaring og forstår begivenheder, udviklinger, informa&on, mv. •  Konstrueret for at fremme speciﬁkke problemdeﬁni&oner, kausale rela&oner, moralske evalueringer, løsninger, mv. •  Orientering strukturerer iden&ﬁka&onsprocesses ⇒ hegemoniske ar&kula&oner: poli&ske konstella&oner mellem forskellige typer orientering •  Ideologi som orienteringsmæssig infrastruktur i diskurser ⇒ perceptuelt og forståelsesmæssigt perspek&v, der er overgribende iU. følelser og fornuU Orientering ia. ideologi •  Orientering gør det muligt at operere i et kon&nuum fra: –  Hvad der er vagt opfa\et, implicit, commonsense, ad hoc og usammenhængende &l systema&sk, eksplicit, vedholdende og udfoldet programma&sk og strategisk argumenta&on •  Ar&kula&oner mellem de 4 par af orienteringsmetaforer strukturerer iden&ﬁka&on: – 
– 
– 
– 
Kanaliserer iden&ﬁka&onsprocesser Former poli&ske grænseﬂader Kortlægger det poli&ske terræn Framer policy op&oner, udsagn, mv. •  Orientering strukturer iden&ﬁka&onsprocesser ⇒ hegemoniske ar&kula&oner: poli&ske konstella&oner mellem forskellige typer orientering PoliPsk betydning af orienteringsmetaforer generelt 4 par af orienteringsmetaforer: inde/ude + oppe/nede + fremme/Plbage + højre/venstre ü  Imt. andre metaforer systema&serer de en lang række begreber iU. hinanden: –  De strukturerer og framer diskurser –  De kanaliserer poli&sk iden&ﬁka&on –  De markerer poli&ske grænsedragninger ü  De kan to &ng, der er væsentlige for poli&k: –  De er omdrejningspunkter for intensitet –  De retningsdirigerer poli&ske handlinger (in) (out) ü  Væsentligt for diskurs og ideologi teori, der søger at forstå, hvordan betydning og iden&tet er struktureret og fungerer Diskurserne: ’Nej Pl EF/EU’ •  Den første gang i eUerkrigs&den hvor na&onalisme bruges mod ’systemet’ –  Inde/oppe/fremme vs. ude/nede/&lbage –  Na&onalis&sk og populis&sk diskurs der ikke er orienteret i højre/venstre termer men som fremføres af venstreorienterede især de første 20 år •  Regime og kultur vs. EF/EU: na&onal suverænitet og demokra&sk fællesskab som truet af EF/EU •  Lighedspunkter med senere kri&k af masseindvandring, EU, globalisering, mv., der iden&ﬁceres med højre orientering: –  Na&onalisme, populisme og xenofobi: naturligt/organisk fællesskab vs. EU og de/det fremmede EF/EU plakater: temaer i ”NEJ” diskurserne ü Fort Europa ü Nej &l EF, Ja &l verden ü Afstand ⇔ mister kontrol ü Afstand ⇔ tvang ü Vi bliver opslugt ü EF overmagt ü Kapitalens og bureaukra&ets EF ü Unionsmanipula&on ü Nordisk enhed e
s
l
e
g
a
t
d
n
u
n
+ E
Poli&sk hinsides højre/venstre: Værdipoli&sk orienteret na&onalis&sk og populis&sk opposi&on &l systemet og EF/
EU ”Fort Europa”: INDE/UDE & OPPE/
NEDE 1972 Klaus Albrectsen ü Iden%tet vs. anonymitet + det organiske vs. det kuns%ge: vi er naturlige, har naturlige grænser, er små, nordlige og fremme vs. EF der er konformt, kunsPge grænser og fællesskab, stort, sydligt ü Truslen kommer fra OPPE + BAGVED: magt, manipulaPon og ensretning Nej Pl EF, Ja Pl verden 1972 og 1998: INDE/UDE + OPPE/NEDE Ib Spang Olsen Det interkulturelle fællesskab, akPve mennesker vs. det indeslunede og undertrykkende, den passive hob Ækvivalens: nazisme ≡ kommunisme ≡ EU + nazisme + islamisme Afstand, mister kontrol 1: INDE/UDE & OPPE/NEDE 1972 ü INDE/UDE: her/der, nærhed/afstand ü Enheden af OPPE/NEDE: naPonen som ramme, alle er i samme båd ü IdenPtet: vores hovedstad, ministerium og folkePng er truet Afstand, mister kontrol 2: INDE/UDE & OPPE/NEDE 1972 + 1973 + 1986 ü INDE/UDE: her/der, nærhed/afstand ü Folkestyret er truet, grundlov og demokraPske krav smidt ud ⇔ enhed mellem statslig suverænitet og naPonaldemokraPsk kultur ü EU som anonymt aﬀald Klaus Albrectsen LO formand Thomas Nielsen Af Steen Andersen 1973, Arbejderkomiteen mod EF Afstand, tvang: INDE/UDE: 1972 ü Nær/sern + nærvær/fravær: ü Den frie bevægelighed ⇔ deportaPon: Nazi tema (tvang, holocaust) + sammenhængskraa undergraves (familie og naPon) Vi bliver opslugt 1: INDE/UDE + OPPE/
NEDE 1972 & 1998 ü Dem/os + stor/lille: de kommer og tager os, opsluger os ü Nazi tema: ”the boys from Brazil” = ”drengene fra Bruxelles”, AFR kloner render os over ende fra syd, vores idenPtet vs. deres anonymitet (det katolske og centralisPske Sydeuropa) Ib Spang Olsen Vi bliver opslugt 2: INDE/UDE 1972 Vi bliver opslugt 3: INDE/UDE + OPPE/
NEDE 1972 ü  Vi er uskyldige, by\edyr, ofre for rå vold og manipula&on, vi er ude hvor vi ikke hører hjemme ü Vi bliver rendt over ende af materialisme, overforbrug, poli& og militær Hans Scherﬁg EF overmagt 1: Udefra ind + Ovenfra ned er ikke noget fællesskab Diktat + anonymitet: Ib Spang Olsen, folkeafstemning 1993, Juni-‐Bevægelsen + 1972 EF overmagt 2: INDE/UDE, OPPE/NEDE og FREMME/TILBAGE 1972 & 1986 ü Vi (de små og uskyldige) er ikke i det rene selskab, der bliver handlet hen over hovederne på os. De er magbulde ’mappedyr’ ü Vi er ude blandt de store: Ind i EF ⇔ vi går ud og kommer ind hos dem Kapitalen og bureaukraPets EF: INDE/
UDE + OPPE/NEDE: 1972 + 1986 ü  Stor/lille, idenPtet/anonymitet: Danmark skal ikke opsluges ü  EF er ’organ’ for store virksomheder: holder folk i et jerngreb + DF i 2011 UnionsmanipulaPon 1: INDE/UDE + FREMME/TILBAGE: 1986 & 1998 ü Danske toppoliPkere (’systemet’) i ledtog med EU ü Vi får ikke de lover. De skjuler alle noget vs. os der er sagesløse ofre: børn → fremPd ü Fremme/Plbage: sandhed vs. manipulaPon + det fremadrenede vs. det Plbageskuende UnionsmanipulaPon 2: INDE/UDE + OPPE/NEDE + FREMME/TILBAGE Ib Spang Olsen 1993 + 1984 (Europa parlamentsvalg): Den friske ungdom åbner op for gamle mænds direk&vvirkelighed + Anonyme mørkekræUer begår overgreb på familien Danmark Nordisk enhed 1: INDE/UDE + OPPE/
NEDE 1972 Danmark hører hjemme i Norden: fællesskab, glæde, troskab vs. at blive rykket op med rode, blive opslugt af de store (magt + penge) og dø Nordisk enhed 2: INDE/UDE + OPPE/
NEDE 1972 og 1980 Danmark hører hjemme i Norden: det sunde og glade folkelige fællesskab og suverænitet vs. at blive opslugt, falde i afgrunden, dårligere liv, etc. Fra forsiden af Informa(on 3/10 1972, Klaus Albrectsen Undtagelsen: socialisPsk føderalisme! Den diskursive strukturering af ”NEJ” Orientering: PosiPv: + idenPﬁkaPon NegaPv: ÷ idenPﬁkaPon INDE/UDE: Organisk fællesskab, rodfæstet Kuns&gt fællesskab, rodløs Iden&tet Anonymitet Nærhed, nærvær Afstand, fravær Decentralisering, lokalt Centralisering Folket, alm. mennesker Systemet, eliterne, kapitalen Solidaritet, omsorg, trivsel Indiﬀerence, kynisme Lille, sårbar, afmæg&g Stor, truende, mæg&g Lighed, uformel Ulighed/hierarki, formel OPPE/NEDE + FREMME/ TILBAGE: Dialog, forståelse, konsensus Diktat, tvang FREMME/ TILBAGE: Åben, ærlig, gennemskuelig Hemmelig, manipulerende Progressiv, frem&d reak&onær INDE/UDE + OPPE/NEDE: OPPE/NEDE: Sammenhængskraaen i ”NEJ” diskurserne Den eksterne sende giver sammenhold: EF/EU
ü  I ovenstående skema: §  Ver&kalt: associa&onskæder ⇒ ækvivalenskæder vis-‐a-‐vis antagonisme §  Horisontalt: binære opposi&oner ü  Diskurs er et analy&sk begreb, der står for et system af forskelle der afgrænser sig iU. andre ⇒ ü  Betydning og iden&tet ’frames’ igennem orienteringsmetaforer ü  Der er ikke nogen fællesnævner mellem de forskellige diskurser ⇔ ü  Enheden er be&nget af modstanden mod fælles qende hvis iden&tet er givet som nega&onen af vores iden&tet ⇔ ü  Ækvivalenslogikken strukturerer div. elementers betydning og iden&tet EF/EU modstand hinsides højre/
venstre orientering? Venstreorientering som eksempel •  De ﬁre orienteringsmetaforpar er i varierende grad ak&ve i poli&ske ar&kula&oner. Spørgsmålet er om højre/venstre kan hegemonisere disse, hvilket ikke har været &lfældet i EF/EU modstanden •  Kriterier for at højre/venstre er ledende: –  INDHOLD: fx betoning af div. poli&kker der stræber mod øget lighed og inklusion –  ORIENTERING: inde: inklusion via reygheder; nede: lighed via omfordeling og social mobilitet, fremme: emancipa&on, håb, fremskridt –  FUNKTION: poler som symmetriske modsætninger, gensidig accept af forskellighed; kon&nuum mellem dem, mere eller mindre højre/venstre ⇒ midte; centrering som det at kunne fokusere på sagsforhold og dermed udgrænse andre uenigheder