FISK - Zoo Zity

PASNINGSVEJLEDNING
- FISK -
Sådan starter du akvariet op:
Akvariet skal stå på et plant og solidt sted, som står i vater. Bundlaget skal skylles inden det lægges i akvariet, f.eks. i en spand som ikke har været brugt til sæbe. Akvariet
kan derefter dekoreres som man nu har lyst til, både med eller uden planter. Hvis man
vil have planter i akvariet, er det ikke nødvendigt at de kommer i fra starten. Filteret
skal køre konstant og må kun slukkes når man skifter vand eller renser filteret. Akvariet
skal køre minimum 1 uge inden der kommer fisk i. Vi anbefaler, at man køber fisk ad 3
omgange og derfor kun 1/3 ad gangen af den samlede bestand af fisk, som den biologiske balance i akvariet kan bære. Der skal helst gå minimum en uge imellem man køber
fisk, for at bakteriekulturen kan følge med.
Sådan lukker du dine nye fisk ud:
Læg posen ned i akvariet og lad den ligge i 15 minutter. Derefter åbner du posen og
hælder en kop vand fra akvariet ned i posen. Efter 5 minutter hælder du en kop vand
mere ned i posen, og efter yderligere 5 minutter kan du lukke fiskene ud i akvariet.
Fodring af dine fisk:
Fiskene må ikke fodres for meget. Vi anbefaler at man kun fodrer en gang om dagen
og kun med en mængde som fiskene spise i løbet af ca. 2 minutter. Det er en fordel, for
fiskenes sundhed, at købe et kvalitetsfoder. Efter fodringen må der ikke ligge foderrester
tilbage på bunden. Man bør kun fodrer med det foder der er anbefalet til den pågældende type fisk.
Generel vedligeholdelse:
Vandskift er en vigtig ting til at bibeholde et pænt akvarium. Vi anbefaler at man skifter
1/3 af vandet hver anden uge, men gerne hver uge. Temperaturen på det nye vand
skal helst ligge nogenlunde på samme temperatur, som vandet i akvariet. Hvis man er i
tvivl om vandet fra vandværket indeholder klor og tungmetaller, så kan man med fordel
bruge noget vandforbedringsvæske, som binder de skadelige stoffer.
Rensning af filteret gøres kun efter behov. Hvis man kan se at vandgennemstrømningen
igennem pumpen er kraftigt nedsat, så er det tid til at rense filteret. Dette gøres bedst
ved at skylle filtermaterialerne under vandhanen med tempereret vand. Hvis vandet er
for koldt eller for varmt, slår man de gavnlige bakterier i filteret ihjel.
Garanti:
ZooZity yder 7 dages garanti på fisk. Hvis uheldet er ude, så kom ned i butikken med
den/de syge eller døde fisk samt en halv liter vand fra akvariet, så prøver vi at finde
ud af årsagen. Kvitteringen skal også medbringes. Der må ikke være fisk i det vand du
tager med. Garantien gælder ikke ved nitrit/ammoniak forgiftning.