Hflndvrrlsmetoder, der holder i generationer
KALKI\ING
Ibhstvejledning til videofilm
a NH-a.
*mkn
'W,
effer
K @ B E N H A V N SM U R E R L A U G
Ksbenhavns Murerlaugs videofilm om kalkning
Indhold:
Forord
Ordforklaring
Klargoring af overflader
Sandkalkning
Hvidkalkning
Farvetkalkning
Kalkning medjernvitriol
Opskrifterpfl farvedekalkninger af gamleejendomme
vist i videofilmen
Litteraturliste
3
4
5
5
6
6
7
8
l0
Forord
Hflndvcrksmetoder,der holder i generationer
Ksbenhaus Murerlaugforsogergennemen rrkke uddannelsesvideofilm at genskabekendskabettil en lang rekke af fagets
tradionelleteknikker.
Da mange af fagetsteknikker er giet i arv fra generationtil
generationuden at disseer blevet nedskrwet er megenviden
giet tabt for stedse,fordi de ikke har veret anvendtkontinuerligt.
Det er vores mil at fastholdeden kunnen og viden, der er s[
hirdt brug for til vedligeholdelseog restaureringaf vores
bevaringwerdigebygntnger.
Dennevideofilm om kalkning har detklare mil at kunneinstruere mestreog wende i den rettebrug af ka[q siledesat denne
igen kan f;l den storeudbredelse,somden
overfladebehandling
fortjener.
For frededebygninger skal der ssgesom tilladelse hos planstyrelsentil alle aftejdea der glr ud over almindelig vedligeholdelse,sflledesogsA,hvis der valges en andenfarve i facaderne.
Byggetilladelseefter byggelovenog godkendelsei forhold til
indhenteshoskommunen.
bwaringsbestemmelser
F or sidefoto: fo r storrcde kalkkrystaIIer fr o Fm e Kalkbrud.
I g kalk giver en overJladepd 15 m2. Det er bl. a.forklaringenpd kalkensgode evnetil at tilbagekastelyset.
Ordforklaring:
Kalksten: Calciumcaftonat(Ca Co3)brydesi naturen.
Brendt kalk: Calciumoxid(CaO)brcndesved 1200- l300oc.
Melkalk: Brendt kalk tilsat en halv del vand. Tilsrettesden
yderligere3 delevand bliver det til kalkdej.
Lesket kalk: CaOrtLOz+Ca(OtDz= brrendtkalk tilsat vand.
Nlrvandet senerefrigives optagesigen kulsyre(Caftondioxid)
fra luften og der dannespi ny kalksten(Calciumcaftona$.
Stampetkalk os kulekalk: Er hsket kdk.
Kalkdej: Fagudtrykketfor den lcskedekalk, somdenforhandles.
Kallanelk eller hvidtekalk: Kalkdej oprort i ca. 5 dele vand
eller kalkvand.
Kallcvand: Vedat ladekalkmalk bundfeldei ca. I dsgnfernes
den sverstehinde afkalkkrystaller (caftonatiseretkalk),og den
sversteHareveske er kallcvand.Proessenkan gentages5 gange.
Kallcvandkrever tetsluttendelflg.
Lanstidslesket kulekalk: Jo lrengereden lreskedekalk lagrer,
destomeregennemlasketog findelt bliver denog f;lr derveden
forbedretvedhreftningog er mindretilbojelig til afsmiufng. t\4an
bsr sevidt muligt sikre sig kalt der har lagret mindst 3 ir.
Kasein: (af tysk Kflse) er et ostestof(protein), der tilsat kalk
forbedrervedhreftningseuren.Benyttesisrr, hvor der tilsettes
merepigmentendkalkennaturligt kan binde,altsefor at undgt
kan ogsfrvrerehenafsmitning.Denneforbedringafbindeerrnen
sigtsmessigi forbindelsemedkalkning pi tre.
Kalk-kasein: I del l2o/olrvarktil I del kalkdej.
Anvendestsrkaseinopblodesdennefsrst ivand i forholdet 15g
tsrkasein til I liter vand. Opblodningenforetagesmed fordel
dagenfor. Der tilsettes nu l ttl % del o$lodt kaseintil I del
kalkdej. Denneblanding kan binde ll4 - ll2 del opblodt pigFarvement. Herefterfortyndesmedvand til strygekonsistens.
pigment skalvere opblsdtmindst2 dagei forvejen.Blandinger,
mellem kalk og kaseinbsr ilke henstAi lrengeretid og skal
helst anvendessarnmedag, somde er lavet.Manbsr endvidere
v&re opmerksompfr"at kaseiner et udmarket neringssubstrat
for mikroorganismer.Pl flader,der stArfug[lge i lengere tid af
gangen,kan tilstedeverelsenaf kaseinsAledesgive anledning
til mug og skimmeldannelse.
Dolomitbtus: Knust hvid marmor,fint sommel, kan med fordel tilsettes kalkmrelkentil fsrste gangsopstrygning.Det giver
'
en bedredrekkendebund,iser en megetru overfladefilr en blsdere og panere struktur.Pl gnrnd af et mindre indhold af asbesq me dettematerialeindtil videre ikke forhandles,i stedet
benyttessandkalk.
Sandkalk: Hvidtekalktilsat tvartssand(0 - 0,3 mm). Er serlig
velegnettil megetudsattestederog til at dekke nedslidtpuds.
Blandesi forholdet 5 delekalkdej til I del sand.
Klargering
.
af overflader
Forudsetningenfor en holdbar kalkning er, at underlageter
velafrensetog ensartetzugende.
Det bedsteunderlager sfrledesblodstrognemursten,isrer rode,
samtkalkpudseller pudstilsat hydrauliskkalk.
pudskan ogsflkalkes, hvis ikke cementKalk- cementbaseret
indholdeter for stort.
Hvis underlagetbestAr
af en gammel,ofte repareretpuds,er det
en god ide at forvandegrundigt med kalkvan4 eller med en
tynd kalkmelk, mestpl de sugendeomrflder.
medqpreder,og foftehandHerefterfonanding medhaveslange
ling medkalkvan{ evt medqprojte.
Sandkalkning
,
Somfsrstebehandlinganbefalessandkalk.
VedsandkalkningmAdetpfises,at der rsresustandseligti spanden,da detbundfrlder. Ligeledeskalkesvfidt i vidt til et naturligt skel i facaden.
Sfifremtsandkalkenviser tilbsjelighed til for hurtig udtorring
bsr den eftervandes- bedstmedkalkvandfra sprojte.
Hvidkalkning
Det anbefalesat oprorekalkmelken flere dageforinden.
Langtidslesketkulekalk(3 - 5 Argl.) sa*eopiskes med5 dele
Den erverste
del
vand.BlandingenhenstArtildenerbundfreldet.
af ca$oniseretlcalkfernes forsigtigt. Den klarevreskekan fernesop til 5 gange,sl manhar kallwandtil foftehandling.Undgl
kalkning i direkte solskin, da kalkning uvidt i vldt' derveder
vanskeliggiortp. gir.af den hurtige udtorring.
entynderekalkmalk
deranvendes
Vedstarkt zugendebundbsr
- f. eks. I del kalkdej til E delekallcvand.
I(alken skal vrre helt afbundetfsr npste lag plfores (efter I
dsgl). Alle strygningerpfiforesmedMrkost, hel- eller halvanstrygerog afsluttesmednrndebwagelser.Normalter 2 - 3 gange
strygting nok til fuld drkning.
Kalkningen afsluttesmedpAforingaf kalkvandmed sprojte.
Faryet katkning
Til farvet kalkning me kun benytteskalkegte og lysegte farvestoffer.Hertil hsrer bl. a. jordfarverne,der er af mineralsk'uorganisk oprindelse.Hertil kommer kulstof, carbonog ultramarfur"sidstnevnteer ikke heltkalkegte og giversamtidighydrauliskeegenskaber,
s[ den skal anvendessammedag denoprsres.
1965
vrret udvundetokker her i landetved Lervhar
indtil
Der
Viborg.
Okker er en jernholdig lerart. Den
skal i nerheden af
gule
opslemmede olil<er,der tsrresogbrendesvedtemperaturer
fra 350o- 1100oC, giver rsdefarver:Terredi Sienabrandt. Da
farver fra sammeleverandsrog producentkanvarieremegetfra
sendingtil sending,anbefalesdet at indksbeogblandeal favepulver, sl der er nok til hele huset.
X'remstillingaf fanet kalk
Det, eller de snskedepigmenteropblodesi kalkvand | '2 dage
for brug i forholdet I del pigmenttil I del kallcvand.
Det oSlodte pigmentkanherefterblandesmedkalkmelken med
ma:L lD%o,idet hulnrmmeti kalkkrystallerneikke kan nrmme
at foretageprovestrygninger
flerepigmentkornDetkananbefales
mcd2%o,4Vo,6yoow., siledesat den endeligekulsr kan fastseffes..
Onskessterkere kulsrer kan dennefremgangsmldeiltce anvendesp.gr.afkalkens egenfarve,i stedetanvendesher kun
kaltvand
Pigmentetroresop medkvarh skummetmelkeller kernemelk
i forholdet I del pulver til I del vedske, kun tilsat op til l0%
kalkmelk. Dennekalkfarve pAforesen frisk hvidkalket overflade.
Farvenkan fortyndesmedkaftvan{ menv&r opmerksompe,
at det farvelssekallcvandsindhold af calciumhydroxidved opder vil gore kulsren
torringen omdannestil calciumcarbonat"
lysere,foretagderfor en preweopstryping.
Den ferdige overfladebor pflfores I - 2 gangekallvand med
sprojte.
Det bemarkes,at anvendelseaf kaseinsombindemiddelfor at
opne$srre optagelseaf farvepigmentindeberer,at der pl lengere sigt vil opstAvedheftningsproblemerved tiltagende.lagtykkelser.Man bsr endviderev@reopmerksomPe at kasein,
der er et organiskmateriale,kan gfl i fonidnelse.Hvorimoden
'renu kalkning, der udelukkendebestAraf uorganiskmateriale
skabergod bund for en efterbehandlingudenforudgiendeomfattendefoft ehandling.
Khlt ning medjernvitriol (Ferrosulfat)
Jernvitriol giver en smuk varm gul kulor (marsgul),der med
irene glr overi en rodgulnuance.Vedblandingafjernsulfat og
kalk dannesfenohydroxydog gips.Fenohydrorydilter derefter
tit"ferrinyAoryd,hvilket forklarer,at kalkningenefter nogentid
antagersin gr4lekulsr. Fe (OILCaSOa2HTO).
Kalkning medjernvitriol har algedrebendeegenskaber.
Tilberedning af jemvitriol
I del jernvitriolkrystaller oproresmed 5 dele kallcvand.Blandingenhenstlr et dognog tilsettes kalkmplk I til l.
Denneblanding bliver tyk og ml tilscttes nux. ca.SDo/ovand,
aftrangrg af bundenssugeeure.Ved stor sugeeuretilsettes al
vandet,ved mindre sugeevnetilsrttes mindrevand.
I stedetfor kalkvandkan benyttesca 60oC varmt vand. Her er
medet
det megetvigtlgt at kunnekontrollerevandtemperaturen
termometer,idet blot en mindre forskel giver endringer i koncentrationenog dervedogsflfarven.
Det anbefalesat benyttede gronnefugttgekrystaller.
Opskrifter pi farvedekalkningeraf gamle
ejendommevist i videofilmen
Fra "Den gamleby i Aarhus"
Marius Beck"sGaard(den gule farve):
Kalkmelk og SiennaNaturel oprsresmegettyndt og pifores
laserende.
Frans HansensHus (urmuseet):
ldel brandt Sienna
I del Engelskrsd
I del okker
- blandesog opslammes
4 deleaf dennefarveslamblandes
meden %delkalkdejog 7
dele skummetmrelk
De bldvesse:
4 deleultramarinblfl farveslam
l/4 del kalkmclk
tilsattes skummetmelktil en tynd kalk, der pifores laserende
med dengronnegavl:
Posthuset(AabenraahuseQ
I I cromorydgron
4l guldokker
2 dl sort
25 I kalkmelk
konsistens(tynd)
tilsrettesskummetmelktil passende
X'ra Ksbenhavn:
Sslcvesthuset:
Er fsrst sandkalketefter folgendeopskrift:
60 I fint bakkegnrs
15 I hydrauliskkalk
15 I kalkdej
5,25 | okkerslam
Okkerenslammesop medkalkvandmindst en dagforinden,
henstArursrt, si kallcvandetkan heldes fra.
Vandtilsettes til passendekonsistens
Herefterindfarvetkallvand (2 gange):
25 kg. kalkdej
50 I kalkvand
3 I opblodetokkerslam
NB: Sandkalken blandesbedstmed wangsblanderog kan
anvendesflere dage.
Kalldarven blandesmedpiskeris
Kastellet (denrode):
Kalkmelk tilsettes
4,6Yooxidrsd
0,6Yogul okker
0,38Yooxidbrun
FrcderiksbercSlot:
pudser afrensettil murstenen.Murverket er
Den eksisterende
herefterrepareretog har ftiet folgendebehandling:
Udkast : KKh 201801475
Grovpuds:K 200/750
Finpuds : K 200/600
Kallcvand
Sandkalk
2 x gul kalkmelk
Kallcvandefter I ir:
Kallrvand
Gul kalkmplk
Kallcvand
Farvesammensatning:
KonservatorLeneLarsen
Drasars samle bj)del:
I del olil<eropslemmesmed I del kalkvand
Bundfeldeset dogn,hvoreftervandetheldes fra.
I del okkerslamblandesmed 8 - 9 delekalkmalk
@ekkeevne:l0 I dal*er ca. 14rP )
Litteraturliste
m. 090589-I 8.
Miljoministeriet,Planstyrelsen
Om byggeskikog vedliMiljoministeriet, Fredningsstyrelsen:
geholdelse.
SkandinaviskJurakalkA/S: Bygningsbevaring.
gamleByu, af
Udvendigvedligeholdelsei Ksbstadmuseet"Den
Lars VesterJacobsen.
Overfladebehandlingmed traditionelle maleteknikker,af arkitelt Bue Beck og konservatorLars VesterJacobsen.
Forfaldetssksnhed,af Lars VesterJacobsen.
Pigmenter,af Lars VesterJacobsen,fra tidskriftet Bygning, by
og land nr. 17.
DragarKommune,lokalplannr.25.
Hy gna Laktidende,marts 1949.
DSM materialenyt,af arkitekt m.a.a.SsrenVadstrup,Ridvad.
Stor tak til murerformandlargen Olesenog konservatorLars
VesterJacobsen"Den gamleBy i Aarhus".
Tekswejledningener udaftejdet for
KsbenhavnsMurerlaug
SanktAnne Plads7
1250Ktrenhavn K
TIf.: 33 15 83 28
Fax:33 93 41 5l
Manuskript:
MurermesterSsrenLynggaardPetersen
l0
i
i
K @ B E N H A V N SM U R E R L A U G
SCT. ANN,T, PLADS 7 . IISOKOBENHAVN K
T L F . 3 3 l 5 8 32 8 . F A X 3 3 9 34 15 l