Hflndvrrlsmetoder, der holder i generationer KALKI\ING Ibhstvejledning til videofilm a NH-a. *mkn 'W, effer K @ B E N H A V N SM U R E R L A U G Ksbenhavns Murerlaugs videofilm om kalkning Indhold: Forord Ordforklaring Klargoring af overflader Sandkalkning Hvidkalkning Farvetkalkning Kalkning medjernvitriol Opskrifterpfl farvedekalkninger af gamleejendomme vist i videofilmen Litteraturliste 3 4 5 5 6 6 7 8 l0 Forord Hflndvcrksmetoder,der holder i generationer Ksbenhaus Murerlaugforsogergennemen rrkke uddannelsesvideofilm at genskabekendskabettil en lang rekke af fagets tradionelleteknikker. Da mange af fagetsteknikker er giet i arv fra generationtil generationuden at disseer blevet nedskrwet er megenviden giet tabt for stedse,fordi de ikke har veret anvendtkontinuerligt. Det er vores mil at fastholdeden kunnen og viden, der er s[ hirdt brug for til vedligeholdelseog restaureringaf vores bevaringwerdigebygntnger. Dennevideofilm om kalkning har detklare mil at kunneinstruere mestreog wende i den rettebrug af ka[q siledesat denne igen kan f;l den storeudbredelse,somden overfladebehandling fortjener. For frededebygninger skal der ssgesom tilladelse hos planstyrelsentil alle aftejdea der glr ud over almindelig vedligeholdelse,sflledesogsA,hvis der valges en andenfarve i facaderne. Byggetilladelseefter byggelovenog godkendelsei forhold til indhenteshoskommunen. bwaringsbestemmelser F or sidefoto: fo r storrcde kalkkrystaIIer fr o Fm e Kalkbrud. I g kalk giver en overJladepd 15 m2. Det er bl. a.forklaringenpd kalkensgode evnetil at tilbagekastelyset. Ordforklaring: Kalksten: Calciumcaftonat(Ca Co3)brydesi naturen. Brendt kalk: Calciumoxid(CaO)brcndesved 1200- l300oc. Melkalk: Brendt kalk tilsat en halv del vand. Tilsrettesden yderligere3 delevand bliver det til kalkdej. Lesket kalk: CaOrtLOz+Ca(OtDz= brrendtkalk tilsat vand. Nlrvandet senerefrigives optagesigen kulsyre(Caftondioxid) fra luften og der dannespi ny kalksten(Calciumcaftona$. Stampetkalk os kulekalk: Er hsket kdk. Kalkdej: Fagudtrykketfor den lcskedekalk, somdenforhandles. Kallanelk eller hvidtekalk: Kalkdej oprort i ca. 5 dele vand eller kalkvand. Kallcvand: Vedat ladekalkmalk bundfeldei ca. I dsgnfernes den sverstehinde afkalkkrystaller (caftonatiseretkalk),og den sversteHareveske er kallcvand.Proessenkan gentages5 gange. Kallcvandkrever tetsluttendelflg. Lanstidslesket kulekalk: Jo lrengereden lreskedekalk lagrer, destomeregennemlasketog findelt bliver denog f;lr derveden forbedretvedhreftningog er mindretilbojelig til afsmiufng. t\4an bsr sevidt muligt sikre sig kalt der har lagret mindst 3 ir. Kasein: (af tysk Kflse) er et ostestof(protein), der tilsat kalk forbedrervedhreftningseuren.Benyttesisrr, hvor der tilsettes merepigmentendkalkennaturligt kan binde,altsefor at undgt kan ogsfrvrerehenafsmitning.Denneforbedringafbindeerrnen sigtsmessigi forbindelsemedkalkning pi tre. Kalk-kasein: I del l2o/olrvarktil I del kalkdej. Anvendestsrkaseinopblodesdennefsrst ivand i forholdet 15g tsrkasein til I liter vand. Opblodningenforetagesmed fordel dagenfor. Der tilsettes nu l ttl % del o$lodt kaseintil I del kalkdej. Denneblanding kan binde ll4 - ll2 del opblodt pigFarvement. Herefterfortyndesmedvand til strygekonsistens. pigment skalvere opblsdtmindst2 dagei forvejen.Blandinger, mellem kalk og kaseinbsr ilke henstAi lrengeretid og skal helst anvendessarnmedag, somde er lavet.Manbsr endvidere v&re opmerksompfr"at kaseiner et udmarket neringssubstrat for mikroorganismer.Pl flader,der stArfug[lge i lengere tid af gangen,kan tilstedeverelsenaf kaseinsAledesgive anledning til mug og skimmeldannelse. Dolomitbtus: Knust hvid marmor,fint sommel, kan med fordel tilsettes kalkmrelkentil fsrste gangsopstrygning.Det giver ' en bedredrekkendebund,iser en megetru overfladefilr en blsdere og panere struktur.Pl gnrnd af et mindre indhold af asbesq me dettematerialeindtil videre ikke forhandles,i stedet benyttessandkalk. Sandkalk: Hvidtekalktilsat tvartssand(0 - 0,3 mm). Er serlig velegnettil megetudsattestederog til at dekke nedslidtpuds. Blandesi forholdet 5 delekalkdej til I del sand. Klargering . af overflader Forudsetningenfor en holdbar kalkning er, at underlageter velafrensetog ensartetzugende. Det bedsteunderlager sfrledesblodstrognemursten,isrer rode, samtkalkpudseller pudstilsat hydrauliskkalk. pudskan ogsflkalkes, hvis ikke cementKalk- cementbaseret indholdeter for stort. Hvis underlagetbestAr af en gammel,ofte repareretpuds,er det en god ide at forvandegrundigt med kalkvan4 eller med en tynd kalkmelk, mestpl de sugendeomrflder. medqpreder,og foftehandHerefterfonanding medhaveslange ling medkalkvan{ evt medqprojte. Sandkalkning , Somfsrstebehandlinganbefalessandkalk. VedsandkalkningmAdetpfises,at der rsresustandseligti spanden,da detbundfrlder. Ligeledeskalkesvfidt i vidt til et naturligt skel i facaden. Sfifremtsandkalkenviser tilbsjelighed til for hurtig udtorring bsr den eftervandes- bedstmedkalkvandfra sprojte. Hvidkalkning Det anbefalesat oprorekalkmelken flere dageforinden. Langtidslesketkulekalk(3 - 5 Argl.) sa*eopiskes med5 dele Den erverste del vand.BlandingenhenstArtildenerbundfreldet. af ca$oniseretlcalkfernes forsigtigt. Den klarevreskekan fernesop til 5 gange,sl manhar kallwandtil foftehandling.Undgl kalkning i direkte solskin, da kalkning uvidt i vldt' derveder vanskeliggiortp. gir.af den hurtige udtorring. entynderekalkmalk deranvendes Vedstarkt zugendebundbsr - f. eks. I del kalkdej til E delekallcvand. I(alken skal vrre helt afbundetfsr npste lag plfores (efter I dsgl). Alle strygningerpfiforesmedMrkost, hel- eller halvanstrygerog afsluttesmednrndebwagelser.Normalter 2 - 3 gange strygting nok til fuld drkning. Kalkningen afsluttesmedpAforingaf kalkvandmed sprojte. Faryet katkning Til farvet kalkning me kun benytteskalkegte og lysegte farvestoffer.Hertil hsrer bl. a. jordfarverne,der er af mineralsk'uorganisk oprindelse.Hertil kommer kulstof, carbonog ultramarfur"sidstnevnteer ikke heltkalkegte og giversamtidighydrauliskeegenskaber, s[ den skal anvendessammedag denoprsres. 1965 vrret udvundetokker her i landetved Lervhar indtil Der Viborg. Okker er en jernholdig lerart. Den skal i nerheden af gule opslemmede olil<er,der tsrresogbrendesvedtemperaturer fra 350o- 1100oC, giver rsdefarver:Terredi Sienabrandt. Da farver fra sammeleverandsrog producentkanvarieremegetfra sendingtil sending,anbefalesdet at indksbeogblandeal favepulver, sl der er nok til hele huset. X'remstillingaf fanet kalk Det, eller de snskedepigmenteropblodesi kalkvand | '2 dage for brug i forholdet I del pigmenttil I del kallcvand. Det oSlodte pigmentkanherefterblandesmedkalkmelken med ma:L lD%o,idet hulnrmmeti kalkkrystallerneikke kan nrmme at foretageprovestrygninger flerepigmentkornDetkananbefales mcd2%o,4Vo,6yoow., siledesat den endeligekulsr kan fastseffes.. Onskessterkere kulsrer kan dennefremgangsmldeiltce anvendesp.gr.afkalkens egenfarve,i stedetanvendesher kun kaltvand Pigmentetroresop medkvarh skummetmelkeller kernemelk i forholdet I del pulver til I del vedske, kun tilsat op til l0% kalkmelk. Dennekalkfarve pAforesen frisk hvidkalket overflade. Farvenkan fortyndesmedkaftvan{ menv&r opmerksompe, at det farvelssekallcvandsindhold af calciumhydroxidved opder vil gore kulsren torringen omdannestil calciumcarbonat" lysere,foretagderfor en preweopstryping. Den ferdige overfladebor pflfores I - 2 gangekallvand med sprojte. Det bemarkes,at anvendelseaf kaseinsombindemiddelfor at opne$srre optagelseaf farvepigmentindeberer,at der pl lengere sigt vil opstAvedheftningsproblemerved tiltagende.lagtykkelser.Man bsr endviderev@reopmerksomPe at kasein, der er et organiskmateriale,kan gfl i fonidnelse.Hvorimoden 'renu kalkning, der udelukkendebestAraf uorganiskmateriale skabergod bund for en efterbehandlingudenforudgiendeomfattendefoft ehandling. Khlt ning medjernvitriol (Ferrosulfat) Jernvitriol giver en smuk varm gul kulor (marsgul),der med irene glr overi en rodgulnuance.Vedblandingafjernsulfat og kalk dannesfenohydroxydog gips.Fenohydrorydilter derefter tit"ferrinyAoryd,hvilket forklarer,at kalkningenefter nogentid antagersin gr4lekulsr. Fe (OILCaSOa2HTO). Kalkning medjernvitriol har algedrebendeegenskaber. Tilberedning af jemvitriol I del jernvitriolkrystaller oproresmed 5 dele kallcvand.Blandingenhenstlr et dognog tilsettes kalkmplk I til l. Denneblanding bliver tyk og ml tilscttes nux. ca.SDo/ovand, aftrangrg af bundenssugeeure.Ved stor sugeeuretilsettes al vandet,ved mindre sugeevnetilsrttes mindrevand. I stedetfor kalkvandkan benyttesca 60oC varmt vand. Her er medet det megetvigtlgt at kunnekontrollerevandtemperaturen termometer,idet blot en mindre forskel giver endringer i koncentrationenog dervedogsflfarven. Det anbefalesat benyttede gronnefugttgekrystaller. Opskrifter pi farvedekalkningeraf gamle ejendommevist i videofilmen Fra "Den gamleby i Aarhus" Marius Beck"sGaard(den gule farve): Kalkmelk og SiennaNaturel oprsresmegettyndt og pifores laserende. Frans HansensHus (urmuseet): ldel brandt Sienna I del Engelskrsd I del okker - blandesog opslammes 4 deleaf dennefarveslamblandes meden %delkalkdejog 7 dele skummetmrelk De bldvesse: 4 deleultramarinblfl farveslam l/4 del kalkmclk tilsattes skummetmelktil en tynd kalk, der pifores laserende med dengronnegavl: Posthuset(AabenraahuseQ I I cromorydgron 4l guldokker 2 dl sort 25 I kalkmelk konsistens(tynd) tilsrettesskummetmelktil passende X'ra Ksbenhavn: Sslcvesthuset: Er fsrst sandkalketefter folgendeopskrift: 60 I fint bakkegnrs 15 I hydrauliskkalk 15 I kalkdej 5,25 | okkerslam Okkerenslammesop medkalkvandmindst en dagforinden, henstArursrt, si kallcvandetkan heldes fra. Vandtilsettes til passendekonsistens Herefterindfarvetkallvand (2 gange): 25 kg. kalkdej 50 I kalkvand 3 I opblodetokkerslam NB: Sandkalken blandesbedstmed wangsblanderog kan anvendesflere dage. Kalldarven blandesmedpiskeris Kastellet (denrode): Kalkmelk tilsettes 4,6Yooxidrsd 0,6Yogul okker 0,38Yooxidbrun FrcderiksbercSlot: pudser afrensettil murstenen.Murverket er Den eksisterende herefterrepareretog har ftiet folgendebehandling: Udkast : KKh 201801475 Grovpuds:K 200/750 Finpuds : K 200/600 Kallcvand Sandkalk 2 x gul kalkmelk Kallcvandefter I ir: Kallrvand Gul kalkmplk Kallcvand Farvesammensatning: KonservatorLeneLarsen Drasars samle bj)del: I del olil<eropslemmesmed I del kalkvand Bundfeldeset dogn,hvoreftervandetheldes fra. I del okkerslamblandesmed 8 - 9 delekalkmalk @ekkeevne:l0 I dal*er ca. 14rP ) Litteraturliste m. 090589-I 8. Miljoministeriet,Planstyrelsen Om byggeskikog vedliMiljoministeriet, Fredningsstyrelsen: geholdelse. SkandinaviskJurakalkA/S: Bygningsbevaring. gamleByu, af Udvendigvedligeholdelsei Ksbstadmuseet"Den Lars VesterJacobsen. Overfladebehandlingmed traditionelle maleteknikker,af arkitelt Bue Beck og konservatorLars VesterJacobsen. Forfaldetssksnhed,af Lars VesterJacobsen. Pigmenter,af Lars VesterJacobsen,fra tidskriftet Bygning, by og land nr. 17. DragarKommune,lokalplannr.25. Hy gna Laktidende,marts 1949. DSM materialenyt,af arkitekt m.a.a.SsrenVadstrup,Ridvad. Stor tak til murerformandlargen Olesenog konservatorLars VesterJacobsen"Den gamleBy i Aarhus". Tekswejledningener udaftejdet for KsbenhavnsMurerlaug SanktAnne Plads7 1250Ktrenhavn K TIf.: 33 15 83 28 Fax:33 93 41 5l Manuskript: MurermesterSsrenLynggaardPetersen l0 i i K @ B E N H A V N SM U R E R L A U G SCT. ANN,T, PLADS 7 . IISOKOBENHAVN K T L F . 3 3 l 5 8 32 8 . F A X 3 3 9 34 15 l
© Copyright 2024