1. No category

Liste over alle bladmosser,
tørvemosser og levermosser
Af Simon Lægaard, Irina Goldberg og Arne Jørgensen
(135 arter)
Samlet liste over alle bladmosser, tørvemosser og levermosser som er registreret
under arbejdet i Tofte Skov og sydlige del
af Ll. Vildmose
Bladmosser
Amblystegium serpens (Hedw.) Schimp.
Antitrichia curtipendula (Timm ex
Hedw.) Brid.
Atrichum tenellum (Röhl.) Bruch &
Schimp.
Atrichum undulatum (Hedw.) P. Beauv.
Aulacomnium androgynum (Hedw.)
Schwägr.
Aulacomnium palustre (Hedw.) Schwägr.
Barbula unguiculata Hedw.
Brachythecium albicans (Hedw.) Schimp.
Brachythecium oedipodium (Mitt.) A.E.
Jaeger
(syn. B. curtum (Lindb.) Limpr.)
Brachythecium reflexum (Starke) Schimp.
Brachythecium rutabulum (Hedw.)
Schimp.
Brachythecium velutinum (Hedw.)
Schimp.
Bryum argenteum Hedw.
Bryum pseudotriquetrum (Hedw.) P.
Gaertn., B. Mey. & Scherb.
Calliergon cordifolium (Hedw.) Kindb.
Calliergon giganteum (Schimp.) Kindb.
Calliergonella cuspidata (Hedw.) Loeske
Campylopus flexuosus (Hedw.) Brid.
Campylopus introflexus (Hedw.) Brid.
Campylopus pyriformis (Schultz) Brid.
Ceratodon purpureus (Hedw.) Brid.
Cirriphyllum piliferum (Hedw.) Grout
Climacium dendroides (Hedw.) F. Weber
& D. Mohr
Dicranella heteromalla (Hedw.) F. Weber
& D. Mohr
Dicranella varia (Hedw.) Schimp.
(syn. Anisothecium varium (Hedw.) Mitt.)
Dicranoweisia cirrata (Hedw.) Lindb.
Dicranum affine Funck
(syn. D. bergeri Blandow)
Dicranum bonjeanii De Not.
Dicranum majus Turner
Dicranum polysetum Sw.
Dicranum scoparium Hedw.
Drepanocladus aduncus (Hedw.) Warnst.
Eurhynchium angustirete (Broth.) T.J. Kop.
Eurhynchium striatum (Schreb. ex
Hedw.) Schimp.
Herzogiella seligeri (Brid.) Z. Iwats.
Homalothecium
sericeum
(Hedw.)
Schimp.
Hylocomium brevirostre (Brid.) Schimp.
Hylocomium splendens (Hedw.) Schimp.
Hypnum andoi A.J.E. Smith
(syn. H. mamillatum (Brid.) Loeske)
Hypnum cupressiforme Hedw.
var. cupressiforme
var. lacunosum
var. resupinatum
Hypnum imponens Hedw.
Hypnum jutlandicum Holmen &
Warncke
Isopterygium elegans (Brid.) Lindb.
Isothecium myosuroides Brid.
Isothecium myurum Brid.
Leucobryum glaucum (Hedw.) Ångström
Mnium hornum Hedw.
Neckera complanata (Hedw.) Huebener
Orthodicranum montanum (Hedw.)
Loeske
Orthodontium lineare Schwägr.
Orthotrichum affine Schrad. ex Brid.
Orthotrichum diaphanum Schrad. ex Brid.
Orthotrichum pulchellum Brunt.
Orthotrichum stramineum Hornsch.
Oxyrrhynchium praelongum (Hedw.)
Warnst.
Oxyrrhynchium schleicheri (R. Hedw.) Röll
Plagiomnium affine (Blandow ex Funck)
T.J. Kop.
Plagiomnium undulatum (Hedw.) T.J. Kop.
Plagiothecium cavifolium (Brid.) Z. Iwats.
Plagiothecium curvifolium Schlieph. ex
Limpr.
Plagiothecium latebricola Schimp.
Plagiothecium succulentum (Wilson) Lindb.
Plagiothecium undulatum (Hedw.) Schimp.
Pleurozium schreberi (Willd. ex Brid.) Mitt.
Pohlia nutans (Hedw.) Lindb.
Pohlia sphagnicola (Bruch. & Schimp.)
Broth. cfr.
Pohlia wahlenbergii (F. Weber & D.
Mohr) A.L. Andrews
(syn. Mniobryum wahlenbergii (F. Weber
& D. Mohr) Jenn.)
Polytrichastrum formosum (Hedw.) G.L. Sm.
Polytrichastrum longisetum (Sw. ex Brid.)
G.L. Sm.
Polytrichum commune Hedw.
Polytrichum juniperinum Hedw.
Polytrichum piliferum Hedw.
Polytrichum strictum Menzies ex Brid.
Ptilium crista-castrensis (Hedw.) De Not.
347
Pylaisia polyantha (Hedw.) Schimp.
Racomitrium elongatum Ehrh. ex Frisvoll
Racomitrium lanuginosum (Hedw.) Brid.
Rhytidiadelphus loreus (Hedw.) Warnst.
Rhytidiadelphus squarrosus (Hedw.)
Warnst.
Rhytidiadelphus triquetrus (Hedw.) Warnst.
Scleropodium purum (Hedw.) Limpr.
Straminergon stramineum (Dicks. ex Brid.)
Hedenäs Calliergon stramineum (Dicks. ex
Brid.) Kindb.
Tetraphis pellucida Hedw.
Thuidium philibertii Limpr.
Thuidium tamariscinum (Hedw.) Schimp.
Ulota bruchii Hornsch.
Ulota crispa (Hedw.) Brid.
Warnstorfia exannulata (Hedw.) Brid.
Warnstorfia fluitans (Hedw.) Loeske
Zygodon rupestris Schimp. ex Lorentz
(syn. Z. vulgaris Nyholm)
Tørvemosser
Sphagnum angustifolium (Warnst.) C. E.
O. Jensen
Sphagnum austinii Sull.
Sphagnum balticum (Russow) C.E.O.
Jensen
Sphagnum brevifolium (Lindb.) Roll
Sphagnum capillifolium (Ehrh.) Hedw.
Sphagnum compactum Lam. & DC.
Sphagnum cuspidatum Ehrh. ex Hoffm.
Sphagnum fallax H. Klinggr.
Sphagnum fimbriatum Wilson
Sphagnum fuscum (Schimp.) H. Klinggr.
Sphagnum magellanicum Brid.
Sphagnum molle Sull.
Sphagnum palustre L.
Sphagnum papillosum Lindb.
Sphagnum riparium Ångström
Sphagnum rubellum Wilson
Sphagnum russowii Warnst.
Sphagnum squarrosum Crome
Sphagnum subnitens Russow & Warnst.
Sphagnum tenellum (Brid.) Brid.
Sphagnum teres (Schimp.) Ångström
Levermosser
Calypogeia integristipula Stephani
348
Calypogeia muelleriana (Schiffner) K.
Müller
Calypogeia neesiana (C.
��������������������
Massal. & Carestia) K. Müller
Calypogeia sphagnicola (Arnell & J.
Perss.) Warnst. & Loeske
Cephalozia connivens (Dicks.) Lindb.
Cephaloziella divaricata (Sm.) Warnst.
Cephaloziella hampeana (Nees) Schiffner
ex Loeske
Chiloscyphus coadunatus (Sw.) R.M.
Schust. & J.J. Engel
(syn. Lophocolea bidentata (L.) Dumort.)
Chiloscyphus profundus (Nees) J.J. Engel
& R.M. Schust.
(syn. Lophocolea heterophylla (Schrad.)
Dumort.)
Cladopodiella fluitans (Nees) Jörg.
Frullania dilatata (L.) Dumort.
Frullania fragilifolia (Taylor) Gottsche,
Lindenb. & Nees
Frullania tamarisci (L.) Dumort.
Kurzia pauciflora (Dicks.) Grolle
Lepidozia reptans (L.) Dumort.
Metzgeria fruticulosa (Dicks.) A. Evans
Metzgeria furcata (L.) Corda
Nowellia curvifolia (Dicks.) Mitt.
Odontoschisma sphagni (Dicks.) Dumort.
Pellia epiphylla (L.) Corda
Plagiochila asplenioides (L.) Dumort.
Porella platyphylla (L.) Pfeiff.
Ptilidium ciliare (L.) Hampe
Ptilidium pulcherrimum (Weber) Hampe
Radula complanata (L.) Dumort.
Hensynskrævende arter
Der findes ikke nogen Rødliste for mosser
i Danmark, men vi skønner, på grundlag
af vores generelle viden om arternes sjældenhed, om udviklingen i deres forekomst
i Danmark og om truslerne mod dem,
at følgende arter må anses for at være
hensynskrævende og bør holdes under
observation:
Antitrichia curtipendula
Atrichum tenellum
Dicranum affine
Eurhynchium angustirete
Hylocomium brevirostre
Hypnum imponens
Plagiothecium latebricola
Ptilium crista-castrensis
Pylaisia polyantha
Racomitrium lanuginosum
Zygodon rupestris
Sphagnum austinii
Sphagnum balticum
Frullania fragilifolia
Metzgeria fruticulosa
Nowellia curvifolia
Bemærkninger om enkelte
slægter og arter
Hypnum cupressiforme
Der har tidligere været tradition for at regne alle de stærkt varierende former som hørende til samlearten Hypnum cupressiforme.
Vi har fulgt den nye europæiske checkliste
for mosser (Hill et al., 2006) og opdelt
dem i tre arter: H. andoi (tidl. H. mamillatum), H. cupressiforme og H. jutlandicum.
Selve H. cupressiforme har flere varieteter,
nemlig var. cupressiforme, var. lacunosum
og var. resupinatum, som alle forekommer
i området. En sikker bestemmelse af disse
kan være problematisk (Smith, 2004).
Hypnum andoi (syn. H. mamillatum) er en
meget udpræget epifyt. Den er vanskelig
at skelne fra epifytiske former af H. cupressiforme, men kan, når den har unge sporehuse, kendes på, at låget på sporehuset
afsluttes med en kort papil, mens det hos
de andre former afsluttes med et forlænget, skævt næb.
Hypnum jutlandicum vokser på jord i nåleplantager, klitter, heder og på tørre tuer
i højmoser. Planterne er bleggrønne og
regelmæssigt fjergrenede, og en mikroskopisk karakter, som adskiller dem fra H.
cupressiforme, er de forstørrede, tyndvæggede bladvingeceller.
Hypnum imponens
Arten vokser på fugtige heder, men kan
næppe forveksles med Hypnum jutlandicum, som også forekommer i denne
naturtype. Den danner gulgrønne-blegbrune puder og ligner en Hypnum cupressiforme med meget krumme blade, den
har mørkebrun eller -rød stængel og store, uensartede, fligede pseudoparafyllier.
Plagiothecium curvifolium
Der er uenighed blandt bryologer om,
hvorvidt denne skal have status som en
selvstændig art eller anses for at være en
varietet af dens nære slægtning, Plagiothecium laetum, og nogle forfattere (f. eks.
Ireland, 2003) synonymiserer de to navne.
De to taxa kan være vanskelige at skelne
fra hinanden. Den sikreste bestemmelseskarakter er, at sporehusene hos P. curvifolium er nikkende og krumme, mens de
er oprette og rette hos P. laetum (Smith,
2004). Den nedløbende del af bladbasis
hos P. curvifolium består typisk af flere cellerækker, hvoraf de yderste celler er brede,
kvadratiske eller kort rektangulære. Hos P.
laetum er de tilsvarende nedløbende celler alle smalle og aflange (Lewinsky, 1974;
Ignatov & Ignatova 2004).
Pohlia sphagnicola
Denne art er temmelig sjælden i Danmark, og den er nært beslægtet med den
almindelige Pohlia nutans. Den vokser
udelukkende mellem Sphagnum-arter i
tørvemoser og har helrandede eller meget fint tandede blade i modsætning til
P. nutans, hvis blade er tydeligt tandede.
Shaw (1982) har påvist, at i Nordamerika
kan de to arter kendes fra hinanden på,
at P. sphagnicola er dioik (tvebo), mens P.
nutans er monoik (enbo, eller rettere sagt
paroik, dvs. at dens hanlige kønsorganer
sidder neden for de hunlige på samme
skud), og at sporerne hos P. sphagnicola er
mindre end hos P. nutans og næsten glatte.
Materialet, som er samlet i Tofte Mose, er
sterilt, og kan derfor ikke bestemmes med
fuld sikkerhed.
Racomitrium elongatum
Denne art er beskrevet af Frisvoll (1983)
og og hører sammen med Racomitrium
ericoides og R. canescens til det såkaldte
R. canescens-kompleks. En revision af det
danske materiale har vist, at R. elongatum
er den mest almindelig af de tre arter,
mens både R. ericoides er og R. canescens
er sjældne.
I felten kan man kende R. elongatum
på dens lange, hyaline, i tør tilstand tilbagebøjede hårspids. Randene i bladets
øverste del er også farveløse, og det ser ud,
som om bladets hårspids er nedløbende.
Hos R. ericoides er hårspidsen opret i tør
tilstand, og bladranden er ikke hyalin.
Mikroskopisk adskilles R. elongatum fra
R. ericoides ved to karakterer, en mere
papilløs hårspids og en tydelig række af
differentierede randceller, der sidder over
bladvingerne og har jævne vægge – i modsætning til de øvrige bladceller, som altid
har bugtede-knudrede længdevægge.
Sphagnum brevifolium
Et tørvemos, som ligner Sphagnum fallax,
men som har stængelbladene indsnævrede
ved basis, og som har tilspidsede indre
hovedgrene, mens de er lige afskårne eller
stumpe hos S. fallax. Genestiske studier
viser dog ingen tydelig forskel mellem de
to taxa, og det er ikke klart, om S. brevifolium skal have status som en selvstændig
art (Hill et al., 2006).
349