artikel

Tang ved Oddesund
Når man går langs stranden, ser man tit en brunsort masse, som er skyllet op fra fjorden. Ved
nærmere eftersyn ser man, at opskyllet består af en mængde farver: grønne, brune og røde.
Farverne har givet navn til forskellige grupper af tang. Egentlig er tang alger, men fra gammel tid
har man brugt udtrykket tang om både alger og planter, der skyller op fra vandet. De deles ind i
grønalger, brunalger og rødalger. De forskellige grupper af alger vokser i forskellig dybde afhængig
af de typer af farvestoffer, de indeholder. Det er stoffer, som udnytter lys til vækst i form af
opbygning af organiske stoffer.
Rødalger vokser på størst dybde, derefter brunalger og på det lave vand finder man grønalgerne, så
det forhold, at de forskellige algegrupper behøver forskellige lysmængder, er en af årsagerne til, at
man finder de grønne alger nærmest strandkanten og rødalgerne på større dybder.
Anvendelse af tang
Langt de fleste tangarter kan spises, og de indeholder en næsten ideel sammensætning af umættede
fedtsyrer. Især har de et højt indhold af omega-3-fedtsyrer, som vi ikke får nok af i den traditionelle
danske kost. Derfor får vi gennem kostråd at vide, at vi skal spise fede fisk flere gange om ugen.
Faktisk producerer fiskene ikke selv omega-3-fedtsyrer, men det gør tang. Så det er en god idé at
spise tang, som japanerne og kineserne har gjort i lange tider og stadig gør.
I Norden har tang også været anvendt til føde og til andre formål, men er nu i de fleste lande i
Norden ikke brugt. I Island kan man dog bl.a. få søl (Palmaria palmata)som snack . Nu til dags
hvor det er almindeligt at spise sushi og nyde det såkaldte Ny nordisk Køkken, kan det tænkes, at
tang får en renæssance i det danske køkken.
Man kan selv indsamle tang ved de danske kyster til at spise. Man skal selvfølgelig først lære de
arter at kende, der kan bruges. For at få fat i tangen er det nødvendigt at dykke efter den eller skrabe
med et passende redskab fra båd, hvis man skal have fat i nogle af de bedste arter.
Ved Oddesund nord kan man efter et godt blæsevejr finde friske eksemplarer af Blæretang i
opskyllet og også en smule Sukkertang. Samler man dem kort tid efter blæsevejret, kan man bruge
dem til spisning. Se opskrift under Blæretang.
Tang i opskyl ved Oddesund
Nogle af de almindeligste tangarter, man kan finde i opskyllet ved Oddesund nord er Butbladet
sargassotang (Sargassum muticum), Blæretang (Fucus vesiculosus) , Savtang (Fucus serratus) ,
Sukkertang (Saccharina latissima), Skulpetang (Halidrys siliquosa), Carrageentang(Chondrus
crispus), Knippe-ledtang ( Polysiphonia brodiaei), Koralalge (Corallina officinalis) og Søsalat
(Ulva lactuca).
Ålegræs (Zostera marina) ses også tit. Ålegræs er ikke en alge men en blomsterplante.
Sargassotang
Sargassotang er en ret stor brunalge, der er vidt udbredt i Limfjorden. Den er ca. 1-3 m høj, busket
med en til to lange hovedakser, hvorfra korte sidegrene med løv og flydeblærer grener sig. Den
vokser lige under lavvandslinjen ud til ca. 4 m´s dybde i Limfjorden, og den breder sig.
Sargassotangen stammer fra Japan og er sandsynligvis kommet med østersyngel, der skulle bruges
til opdræt i Europa. Den blev fundet første gang i Limfjorden i 1984. Den er nu den mest udbredte
tangart i Limfjorden og har udkonkurreret nogle af de hjemmehørende brunalger. Den betragtes
som en invasiv art, somer en art, der kan tilpasse sig nye vækstforhold og har et stort
spredningspotentiale og høj konkurrenceevne, og på den måde fortrænger den de oprindelige
tangarter.
En anden art af Sargassotang (Sargassum fusiforme), der vokser ved kysterne ved Korea, Kina og
Japan, har vist sig at indeholde ret store mængder af tungmetallet arsen, et giftigt stof, som
indvirker negativt på nervesystemet. Den spises alligevel i de nævnte lande efter særlig behandling.
Det er nærliggende at antage at Sargassotangen i Limfjorden også indeholder arsen og derfor ikke
kan anbefales at spise.
Sargassotang (Sargassum muticum)
Foto: Biopix.dk, http://www.biopix.dk.
Blæretang
Blæretang er en ½-1 m høj brunalge, der gaffelgrenet med flade afsnit. Omkring midterribben
sidder parvis ordnede flydeblærer. Den er flerårig og vokser fra skudspidserne. Vokser i zonen
mellem højvande og lavvande, hvor den sidder fast på sten, pæle og moler.
De yngste og yderste friske skud på tangen er velsmagende. Den er god i kogte retter og supper
eller knust over en salat.
Blæretang ( Fucus vesiculosus) Foto: Biopix.dk, http://www.biopix.dk.
Eks på en ret med blæretang:
Suppe med et drys af Blæretang




Friske skud af Blæretang vaskes og blancheres et sekund i spilkogende vand. Tangen skifter
farve fra brun til grøn.
Tangen tages op med en hulske og lægges i iskoldt vand for at bibeholde tangens sprødhed.
Skær tangen i tynde strimler, vend den i citron drys med lidt peber.
Tangen er nu klar til at drysse hen over en suppe.
Man kan finde mange flere, fantastiske retter i Ole G. Mouritsens bog: Tang. Grøntsager fra havet
Savtang
Savtang er en 30-60 cm høj brunalge med fladt, gentagne gange gaffelgrenet løv, der har 2-3 cm
brede, båndformede flige med savtakkede kanter og tydelig midtribbe. Der er ingen flydeblærer,
som hos Blæretang. Den er flerårig.
Savtang kan danne store bestande fra tæt under lavvandslinjen, altså under den zone, hvor
Blæretang vokser, og ned til ca. 4 m´s dybde.
Sukkertang
Sukkertang har en op til 3 m lang, oftest bølget bladplade, der er 10-30 cm bred. Bladpladen sidder
på en kort stilk, der ender i et fasthæftningsorgan. Vokser på sten fra 1-30 m´s dybde i alle vore
farvande. Ses især om vinteren i opskyl.
Når sukker tang tørrer, dannes der gerne et sødt smagende, hvidligt overtræk af mannitol på den
bladplade, heraf navnet.
Sukkertang kan spises, men skal koges i ca. 20 min, da den ellers er for sej og salt.
Sukkertang indeholder alle vigtige mineraler: calcium, kalium, mangan og jern, og også
sporstofferne mangan, zink, chrom og kobber. Den har også et højt indhold af iod, faktisk så meget,
at man anbefaler, at man ikke spiser for meget af den. Den indeholder store mængder mononatrium-glutamat (MSG), som giver umamismag. Sukkertang kan anvendes i supper, i salater, i
varme retter og i granuleret form som drys og smagstilsætning.
I Danmark er der en enkelt tangbonde, der dyrker tang til kommercielle formål. Det er primært
Sukkertang og Søl, der produceres. Rundt omkring i Danmark foretages der mange eksperimenter
for at undersøg mulighederne for at begynde en rentabel produktion af tang på land eller i vand.
Sukkertang (Saccharina latissima) Foto: Biopix.dk, http://www.biopix.dk.
Skulpetang
Skulpetang er en forgrenet 0,3-2 m høj brunalge med lidt sammentrykte 2-5 mm brede brune skud.
Kendes på, at der i spidsen af grenene sidder 2-5 cm lange skulpelignende luftblærer, der er opdelt i
kamre ved hjælp af tværstillede vægge. Skulpetang er flerårig og den er fæstet til sten ved hjælp af
en kraftig hæfteskive.
Den forekommer kun i de mere salte dele af vore farvande.
Skulpetang (Halidrys siliquosa) Foto: Biopix.dk, http://www.biopix.dk.
Carrageentang
Carrageentang er en rødalge, der er almindelig ved mange danske kyster. Den er fra 5-15 cm høj
med et fladt, gaffeldelt løv, som er brusket/læderagtigt. På lavt vand ses tætte krusede former, mens
de på dybere vand er smallere og mere langstrakte.
Fra cellevæggene kan carrageenan udtrækkes.
Carrageentang er en af de alger, der har størst økonomisk interesse. På verdensplan omsættes der
årligt 150.000 t carrageentang. Carrageentang bruges til fremstilling af carrageenan, et
polysakkarid, der findes i cellevæggene hos flere forskellige arter af rødalger. Carrageenan bruges
som stabilisator eller geléringsmiddel især i fødevare-, kosmetik- og medicinalindustrien. Ca. 18%
af den carrageenan, der udvindes på verdensplan, produceres i Danmark af CP Kelco. Langt
størstedelen af råmaterialet importeres fra Nova Scotia i Canada, hvor det høstes fra naturlige
populationer af carrageentang.
Undersøgelser har vist, at Carrageentang indeholder en del arsen, og det kan derfor ikke anbefales
at spise den.
Carrageentang (Chondrus crispus) Foto: Biopix.dk, http://www.biopix.dk.
Link til rapport om kommerciel dyrkning af Carrageentang
http://2.naturerhverv.fvm.dk/kommerciel_dyrkning_af_carrageentang.aspx?ID=52907
Link til: Om mulighederne for udnyttelse af tang i DK
http://www.masterpiece.dk/UploadetFiles/11175/25/Tang_-_muligheder_for_Lemvig-final.pdf
Knippe-ledtang
Slægten Ledtang omfatter rødalger med fint forgrenet, trådformet løv. Skuddene er leddelte, deraf
navnet.
Knippe-ledtang har 5-20 cm lange, åbent forgrenede langskud, der bærer talrige buskformede
kortskud samlet i tætte knipper. Den er fæstet til sten og høfder ved hjælp af krybende udløbere.
Knippe-ledtang er enårig.
Man kan lave meget smukke pressede billeder af denne alge.
Links til hvordan man presser alger:
http://www.naturhistoriskmuseum.dk/skoletjenesten/temaer/oceanodyssey/0-3/2007-8.pdf
http://www.cryptogamicbotanycompany.com/lm_start.html
http://seaweedart.com/the-process/
Koralalge
Koralalgen er en 5-15 cm høj rødalge med stærkt forkalkede, leddelte og fjerformigt forgrenede
skud, der udgår flere sammen fra en skorpeformet grunddel. På dybt vand kan farven variere fra
purpurrød til blegrød eller næsten hel hvid nær vandoverfladen, hvor lyset er kraftigt.
Den er almindelig på sten på lavt vand, kan dog også findes ned til 2 m´s dybde.
Koralalge (Corallina officinalis) Foto: Biopix.dk, http://www.biopix.dk.
Søsalat
Søsalat er en grønalge med bredt bladformet 10-20 cm bredt løv, som kan være fladt og
regelmæssigt afrundet, men også uregelmæssigt foldet og lappet. Dens løv er meget tyndt og kan
minde om salatblade.
Søsalat er meget almindelig og findes ved de fleste kyster verden over. Den foretrækker især
næringsrigt vand, og kan vise om vandet indeholder mange næringsstoffer. Den findes med andre
ord i stor mængde der, hvor vandet er stærkt næringsberiget, hvor den kan være en plage.
Søsalat vokser på sten ved kysten, men kan også flyde frit i vandet.
Søsalat indeholder meget protein og kun lidt fedtstof i forhold til andre alger. Den kan spises rå som
salat og har en kraftig smag. Den kan tørres og ristes og anvendes som smagsforstærker i varme
retter og supper. Som tørret er den sej; efter få minutter i vand bliver den blød.
Søsalta (Ulva lactuca) Foto: Biopix.dk, http://www.biopix.dk.
Ålegræs/Almindelig bændeltang
Selv om planten kaldes Bændeltang har den intet at gøre med tang. Det er nemlig en blomsterplante,
der har rodstængler i havbunden. Den er en undervandplante, der kan danne vidtstrakte
bevoksninger, når bund- og lysforhold er gode. Fra den vandrette rodstængel udgår der ½-1 m lange
og op til 1 cm brede blade og indtil 2 m lange blomsterbærende skud. Han- og hunblomster sidder
ved siden af hinanden i aflange kolber, omgivet af smalle blade.
Ålegræs foretrækker blød bund og ikke for kraftig påvirkning af bølger. Den vokser på vanddybder
fra ca. 2-6 m´s dybde og kan vokse ud til 10 m´s dybde, hvis bund- og lysforhold er i orden.
Ålegræs er i mange kystnære områder en indikator for et mangfoldigt og godt økosystem, og
Ålegræssets udbredelse bruges til at vurdere miljøtilstanden i kystnære farvande. Mange
undersøgelser har vist, at der er en tydelig negativ sammenhæng mellem vandets klarhed (den
såkaldte sigtdybde) og mængden af kvælstof og en tydelig positiv sammenhæng mellem vandets
klarhed og den dybde, som Ålegræs kan vokse ud til (Ålegræssets dybdegrænse). Der er således en
negativ sammenhæng mellem Ålegræssets dybdegrænse og vandets koncentration af kvælstof.
Ålegræs kan ses i opskyl i store mængder efter storme, især efterårsstorme.
Almindelig bændeltang (Zostera marina) Foto: Biopix.dk, http://www.biopix.dk.
Litteratur:
Danmarks natur. Langs stranden. Gyldendal. 2011
Flora i farver 2. Sporeplanter. Politikens Forlag. 1978
Havets planter – på oplevelse i en ukendt verden. Århus Universitetsforlag. 2011
Tang. Grøntsager fra havet. Ole. G. Mouritsen. Nyt Nordisk Forlag. Arnold Busck. 2009