VEJLEDNING Skals SFO/SFO-KLUB Svømmeregler ved kyst og strand 1. Lær at svømme – kan du ikke svømme, må du kun bade der, hvor du kan bunde. Selv dygtige svømmere kan komme i problemer, hvis forholdene er dårlige! 2. Gå aldrig alene i vandet – vær mindst to i vandet og en voksen, der kan svømme, som holder øje med børnene. 3. Gå kun ud i vandet til navlen! 4. Svøm altid langs med kysten! 5. Undersøg, om det er et sikkert sted at bade - se efter bundforholdene, vind, store bølger, understrøm osv. HUSK: bundforholdene er meget forskellige fra strand til strand! 6. Hop aldrig på hovedet i vandet, hvis du ikke kender bundforholdene/dybdeforholdene. Undersøg, om der ligger ting i vandet, du kan ramme. 7. Hvis du springer: Hold dit hoved opad, armene udstrakt over hovedet med samlede, flade hænder. Hvis du hopper fra en lav badebro, skal dybden være 2 gange din egen højde! 8. Brug aldrig oppusteligt badelegetøj, f.eks. luftmadrasser og gummibåde, hvis der er fralandsvind, hvor bølgerne går udad! Uanset vinden skal den ansvarlige voksne altid have en snor i disse ting, som vinden så let får fat i. 9. Bad ikke for længe ad gangen. Kroppen kan blive underafkølet. Det kan være farligt, da musklerne gradvis holder op med at virke, når kroppen køles ned! 10. HUSK at vælge strande med livredder, livredningsudstyr og Blå flag!
© Copyright 2024