1. No category

Qualifying In-service Education of Science Teachers
www.questprojekt.dk
QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd
Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg
BIG BANG 2014
AU
AARHUS
UNIVERSITY
SCIENCE AND TECHNOLOGY
Anden information
Symposium 12:15 – 14:00
§  Intro om QUEST som forsknings- og udviklingsprojekt
Birgitte Pontoppidan & Birgitte Lund Nielsen
§  Brug af progresionstræ i fagteam og netværk
Martin Sillasen
§  Diskussion dette oplæg
§  Begrebsforståelse via FØR og EFTER tegning
Birgitte Lund Nielsen
§  Diskussion dette oplæg
PAUSE
§  Læreres grunde til deltagelse i udviklingsarbejde
Peer S. Daugbjerg
§  Diskussion dette oplæg
§  Samlet diskussion - og input fra jer
UNIVERSITY
AU AARHUS
SCIENCE AND TECHNOLOGY
Anden information
Deltagere i QUEST
Skoler
Q-lærere
F-lærere
Horsens
8
32
63
Holstebro
10
32
80
Silkeborg
5
29
38
Randers
9
47
43
Aarhus
6
24
79
I alt
38
164
303
Samarbejde mellem VIAUC
og CSE, AU.
Støttet af Lundbeck fonden
AU
AARHUS
UNIVERSITY
SCIENCE AND TECHNOLOGY
Anden information
Fire kursusmoduler i
implementeringsfasen
2012
AU
2013
2014
2015
AARHUS
UNIVERSITY
SCIENCE AND TECHNOLOGY
Anden information
QUEST rytmen
AU
AARHUS
UNIVERSITY
SCIENCE AND TECHNOLOGY
Anden information
Fokus på bæredygtighed
centralt i QUEST
AU
AARHUS
UNIVERSITY
SCIENCE AND TECHNOLOGY
Anden information
QUEST som forsknings-informeret
og -baseret udvikling
§  Designet baseret på konsensus kriterier:
§  Bl.a. aktiv, kooperativ læring over tid og kollektiv deltagelse
§  Sammenhæng med tiltag lokalt
§  Løbende tilpasning/“re-design” af QUEST aktiviteter
baseret på de data vi indsamler
§  Design baseret forskning
AU
AARHUS
UNIVERSITY
SCIENCE AND TECHNOLOGY
Anden information
Forskning på flere ”niveauer”
Netværk
Plus ”øjne”
udefra
Fagteam
Klasse
AU
Samarbejde – mellem
kommunale netværk og
fagteams på skoler
Fagteamet: udvikling af
samarbejdet mellem
skolens lærere
QUEST i klasserummet lærer, elev og naturfag
AARHUS
UNIVERSITY
SCIENCE AND TECHNOLOGY
Anden information
Fokus på bæredygtighed
centralt i QUEST
AU
AARHUS
UNIVERSITY
SCIENCE AND TECHNOLOGY
Anden information
Resultater modul 1 (IBSE) - overblik
§  Positive evalueringer
§  Anvendelse i egen klasse
§  Støtte fra QUEST rytme
§  Mere hands-on end minds-on?
§  Forandringer i fagteam-samarbejde
§  Stor variation
§  Hæmmende og fremmende faktorer for bæredygtighed
§  QUEST-rytme
§  Praksisviden versus forskningsviden
§  Enactive mastery experiences
§  MONA 2013-2: QUEST – et storskala projekt til udvikling af naturfagsundervisning
AARHUS
§  AU
ESERAUNIVERSITY
2013 proceedings: Science teachers’ individual and social learning related
to IBSE in a large-scale, long-term, collaborative TPD project
SCIENCE AND TECHNOLOGY
Anden information
Brug af progresionstræ i fagteam
og netværk
AU
AARHUS
UNIVERSITY
SCIENCE AND TECHNOLOGY
Anden information
Begrebsforståelse via elevernes
FØR og EFTER tegninger
Birgitte Lund Nielsen
AU
AARHUS
UNIVERSITY
SCIENCE AND TECHNOLOGY
Anden information
Agenda
§  Kontekst & forskningsspørgsmål
§  Baggrund
§  Kommenterede elevtegninger til undersøgelse af
hverdagsforståelse
§  Læreres “meaning-making” medieret af elevtegninger
§  Metode
§  Resultater
§  4-klasse elevers forståelse af dag/nat, årstider og månens faser
§  Hvordan fik QUEST modulet/denne undersøgelse betydning for
læreren (meaning-making)
§  Diskussion
AU
AARHUS
UNIVERSITY
SCIENCE AND TECHNOLOGY
Anden information
Kontekst
§  Modul 2 i QUEST
§  minds-on, begrebsforståelse, progression
§  bl.a. kommenterede elevtegninger
Skolen - ift. den store variation i fagteamudviklingen
4. klasse N/T. QUEST lærer ny i klassen
Case-lærer designede skabelon: FØR og EFTER
Resultater delt med kolleger i lokalt fagteam og
senere i QUEST
§  Systematisk analyse (forskning) senere delt med
case-lærer
§ 
§ 
§ 
§ 
AU
AARHUS
UNIVERSITY
SCIENCE AND TECHNOLOGY
Anden information
AU
AARHUS
UNIVERSITY
SCIENCE AND TECHNOLOGY
Anden information
Forskningsspørgsmål
ELEVER
LÆRER(E)
§  Hvilke hverdagsforståelser i.r.t. årsager til dag og nat,
årstider og månens faser ses i elevernes kommenterede
tegninger?
§  Hvilken udvikling ses fra FØR til EFTER?
§  Hvordan reflekterer læreren over elevernes kommenterede
tegninger og hvilke nye tiltag i undervisningen henvises til?
§  Hvordan deles tegninger med kolleger fra egen og andre
skoler, og hvad fremhæver læreren som udbytte fra dette?
AU
AARHUS
UNIVERSITY
SCIENCE AND TECHNOLOGY
Anden information
Teoretisk baggrund: ELEVER
hverdagsforståelser/elevtegninger
§  Preconceptions, misconceptions, alternative frameworks ,
naïve ideas (Driver, 1989; Paludan, 2000)
§  Familiar astronomical events (Baxter, 1989; Jones et al, 1987)
§  25 % af 9-10 årige geocentrisk forklaring om dag og nat
§  30% henviser til jordens rotation om solen – samme forklaring
årets gang
§  Annotated drawing: tegning med skrevet tekst (Bannister, 1998)
§  Instrument i forskning – ad. begrebskort mm
§  Værktøj i undervisningen (e.g. Andersson, 2008)
AU
AARHUS
UNIVERSITY
SCIENCE AND TECHNOLOGY
Anden information
Professionel udvikling
LÆRER(E)
§  Evaluering af professionel udvikling
– både oplevet udbytte, refleksion og handling (Borko, 2004;
Guskey, 2008)
§  Meaning-making: Konstruktion af forståelse og
fortolkning af erfaring (Nielsen, 2012)
§  Både refleksion og iværksættelse
§  Kollegialt samspil
§  Brug af forskningen i praksis? (hverdagsforståelser)
§  konkrete undersøgelser i eget klasserum – og fælles
analyse i fagteam får betydning
§  Analyse af elevtegninger fremhævet af yngre lærere
AU
AARHUS
UNIVERSITY
SCIENCE AND TECHNOLOGY
Anden information
Metode
ELEVER
§  80 FØR + 80 EFTER tegninger
§  23 elever i klassen, 3 fraværende én af dagene
§  Forskningsinformerede kategorier - men data-reviderede
kategorier
§  To kodere
§ 
§ 
§ 
§ 
LÆRER(E)
Semi-struktureret interview med case-lærer
Observation fra fagteam møde
Observation fra QUEST workshop (deling i netværk)
Analyse med brug af meaning-making-model
AU
AARHUS
UNIVERSITY
SCIENCE AND TECHNOLOGY
Anden information
Dag og Nat – FØR og EFTER
ELEVER
DAG OG NAT
FØR
EFTER
Antal
%
Antal
%
Hvad du ser
5
25
0
0
Solen om jorden
(geocentrisk)
3
15
0
0
Jorden en tur
omkring solen
5
25
2
10
Jordens rotation om
egen akse
7
35
18
90
AU
AARHUS
UNIVERSITY
SCIENCE AND TECHNOLOGY
Anden information
Eksempel: Hvad du ser ikke hvorfor
AU
AARHUS
UNIVERSITY
SCIENCE AND TECHNOLOGY
Anden information
Eksempel
AU
AARHUS
UNIVERSITY
SCIENCE AND TECHNOLOGY
Anden information
ÅRSTIDERNE
FØR
EFTER
Antal
%
Antal
%
Ved ikke
8
40
1
5
Hvad du ser
2
10
0
0
Solen om jorden (geocentrisk)
1
5
0
0
Jordens rotation om egen akse
3
15
0
0
Afstand til solen
3
15
1
5
Ud og ind af solsystemet
1
5
0
0
Solens omdrejningshastighed
1
5
0
0
Skygge fra månen
1
5
0
0
Jorden om solen (minus
aksehældning)
0
0
10
50
Aksehældning (minus tur om
solen)
0
0
3
15
0
0
5
25
AARHUS
UNIVERSITY
AU
Aksehældning
plus tur om
SCIENCE AND TECHNOLOGY
solen
Anden information
Afstand til solen + forveksling
med dag/nat
AU
AARHUS
UNIVERSITY
SCIENCE AND TECHNOLOGY
Anden information
Jorden ud af solsystemet……..
AU
AARHUS
UNIVERSITY
SCIENCE AND TECHNOLOGY
Anden information
MÅNENS FASER
FØR
EFTER
Antal
%
Antal
%
3
15
3
15
4
20
0
0
5
25
16
80
3
15
0
0
Et antal hypoteser: Måne
drejer rundt, jorden drejer om
sig selv, solen dækker
2
10
0
0
Reflekteret sollys
3
15
1
5
Reflekteret
sollys og hvad man
UNIVERSITY
AU AARHUS
kan se fra position på jorden
0
0
0
0
Ved ikke
Hvad du ser
Skygge fra jorden
Skyer der dækker
SCIENCE AND TECHNOLOGY
Anden information
Hverdagsforståelse forstærket
AU
AARHUS
UNIVERSITY
SCIENCE AND TECHNOLOGY
Anden information
Resultater
LÆRER(E)
AU
AARHUS
UNIVERSITY
SCIENCE AND TECHNOLOGY
Anden information
Case-lærer
§  Skabelonen designet som resultat af QUEST
“opgaven”
§  Har dog altid haft fokus på elevernes for-forståelse
§  Forundret over elevernes hverdagsforståelser
§  Re-designede undervisningen: konkret – dramatisering,
animationer mm
§  Systematisk analyse: meget udbytterigt, fik øje på
nye elementer….. men…..
§  …………har man tid som lærer ?
AU
AARHUS
UNIVERSITY
SCIENCE AND TECHNOLOGY
Anden information
Deling med kolleger i fagteam
§ 
§ 
§ 
§ 
10 min på fagteammøde (presset dagsorden)
Ikke egentlig fælles analyse
Spørgsmål til undervisning (ikke læring) fx. tellurium
Kolleger anerkender - nogle beder om skabelon
AU
AARHUS
UNIVERSITY
SCIENCE AND TECHNOLOGY
Anden information
Deling på QUEST workshop
§  Mere tid - men ikke systematisk analyse interessante forklaringer (ud af solsystemet)
§  Fremhæver kollegernes anerkendelse
§  Case-lærer evaluerer QUEST workshop som meget
udbytterig i spørgeskema
§  Hun fremhæver videndeling men ikke udbytte fra
fælles analyse - og kan ikke huske nye input
AU
AARHUS
UNIVERSITY
SCIENCE AND TECHNOLOGY
Anden information
Konklusion
§  Ny/konsolideret begrebsforståelse J ELEVER
§  Konkrete tilgange som dramatisering fik betydning
§  Ny viden fra QUEST modul konsolideret efter LÆRER(E)
afprøvning
§  Systematisk analyse er en uvant tilgang
§  fremhæver udbytte – men også udfordring med tid
§  Mastery enactment experience (Bandura, 1997)
§  Men ikke indikation af “collaborative agency”
AU
AARHUS
UNIVERSITY
SCIENCE AND TECHNOLOGY
Anden information
Referencer
§  Andersson, B. (2008). Att förstå skolans naturvetenskap – forskningsresultat och nya idéer.
Lund: Studentlitteratur.
§  Bandura, A. (1997). Self-efficacy: The exercise of control. New York: Freeman.
§  Bannister, S. (1998). Concept maps and annotated drawings: a comparative study of two
assessment tools. Primary Science Review, 51, 3-5.
§  Baxter, J. (1989). Children’s understanding of familiar astronomical events. International
Journal of Science Education, 11(5), 502-513.
§  Borko, H. (2004). Professional development and teacher learning: Mapping the terrain.
Educational Researcher, 33(8), 3–15.
§  Driver, R. (1989). Students’ conceptions and the learning of science. International Journal of
Science Education, 11(5), 481-490.
§  Guskey, T.R. (2000). Evaluating professional development. Thousand Oaks: Corwin Press Inc.
§  Jones, B.L., Lynch, P.P. &, Reesink, C. (1987). Children’s conceptions of Earth, Sun and Moon.
International Journal of Science Education, 9(1), 43-53.
§  Nielsen, B.L. (2012). Science teachers’ meaning-making of teaching practice, collaboration
and professional development. www.cse.au.dk/blnphd
§  Paludan, K. (2000). Videnskabens verden og vi – om naturvidenskab og hverdagstænkning.
Aarhus: Aarhus
AARHUS Universitetsforlag.
AU
UNIVERSITY
SCIENCE AND TECHNOLOGY
Anden information
AU
AARHUS
UNIVERSITY
SCIENCE AND TECHNOLOGY
Anden information
Fremadrettet diskussion…
bæredygtighed?
STRATEGI
AU
AARHUS
UNIVERSITY
SCIENCE AND TECHNOLOGY
Anden information
AU
AARHUS
UNIVERSITY
SCIENCE AND TECHNOLOGY
Anden information
Institutionalisering handler OGSÅ
om spredning af ideer til andre
aktører……så…..input fra jer
§  Muligheder
§  Hvilke muligheder kan I
se for at bruge QUEST
modellen også I andre
(jeres) kontekst(er)?
§  Udfordringer:
§  Hvilke udfordringer har I
fået øje på?
§  Særligt institutionaliseringsfasen……
OBS SKOLEREFORMEN
AU
AARHUS
UNIVERSITY
SCIENCE AND TECHNOLOGY
Anden information