Greve-Solrød Provsti
SANGAFTEN
11. oktober 2012
HUNDIGE KIRKE
kl. 19.00
Arr. Kildebrønde Menighedsråd
1
Nu går solen sin vej DDS 786
FÆLLESSANG
1 Nu går solen sin vej
for at skinne på andre,
for alle på jorden har brug for dens lys,
og de håber og venter
på dagen, du skaber,
for kun i din sol, Gud, kan livet fornys.
Kom og rør ved os, Kristus,
så vi bliver åbne
for glæden og livet og freden, du har.
4 Nu er timen, hvor du
dømmer alt det, vi gjorde,
som vendte os bort fra vor næste og dig.
Nu er timen, hvor du
sletter alt det, der skiller,
hvor du siger: Kom og vær hjemme hos mig!
2 Nu går landet til hvile,
og travlheden dæmpes,
og hjemmene fyldes af aftnens musik.
Vær med den, kære Gud,
der må sidde alene,
og den, der nu slider sig træt på fabrik!
5 Nu går solen sin vej,
men vi er ikke ene,
for du, Herre, lever og vender vor frygt,
så når du er i mørket,
er det ikke mørke,
når du er iblandt os, da sover vi trygt.
Holger Lissner 1980
3 Nu er timen til stilhed,
til bøn og til tanker,
til ord, som har vægt, og som kræver et svar.
G. Nelson/G. McSpadden: "Jesus, Lord to Me"
+ E.M. Hall/ J.T. Grape "Jesus Paid It All"
Karlslunde Kirkes Kor
Jesus paid it all, All to Him I owe;
Sin had left a crimson stain, He washed it white as snow.
Lord, now indeed I find Thy pow’r, and Thine alone,
Can change the leper’s spots
And melt the heart of stone.
Jesus, Jesus, Lord to me,
Master, Savior, Prince of Peace!
Ruler of my heart today, Jesus Lord to me.
I hear the Savior say, "Thy strength indeed is small;
Child of weakness, watch and pray,
Find in Me thine all in all."
And when before the throne, I stand in Him complete,
Jesus dies my soul to save my lips shall still repeat.
Mia Birch Engsager: "Kære kirke"
Tune Kirkes Børnekor
1. Kære kirke, ring med klokkerne,
for nu er solen stået op.
Jeg tænker dagen bli’r en god dag
mens jeg hælder te i min kop.
Ring for solen, ring for skyerne,
ring for landet, ring for byerne,
ring for alle folk på denne jord.
Du hjælper mig med vennerne
og væbner mig mod fjenderne
råder mig i alt på denne jord.
4. Jeg springer op på min cykel
og mærker vinden i mit hår,
jeg hører lærken synge
og nyder at nu er det vår.
Der er en duft af sommertid
til duften sætter jeg min lid
til at det vil bli’ en dejlig dag.
2. Kære sol, skin med al din kraft
gør dagen lys og mild og varm.
Dit lys gør alle glade selv
bamsen i min vindueskarm.
Skin på dyrene og planterne,
skin på onklerne og tanterne,
skin på alle folk på denne jord.
3. Kære Gud, idag er skoledag
så jeg må se og komm’ afsted.
Jeg ved, at du vil hjælpe mig
i alt hvad der følger med.
5. Kære kirke, ring med klokkerne
for nu er dagen jo forbi.
Jeg synes, det har vær’t en god dag
fyldt med ting jeg ku’li’.
Ring for solen, ring for skyerne,
ring for landet, ring for byerne,
ring for alle folk på denne jord.
- Ring for alle folk på denne jord.
Nu er jord og himmel stille HS 539
FÆLLESSANG
1. Nu er jord og himmel stille
vinden holder tyst sit vejr
og der lyder ingen trille
fra de høje, stille træer.
Kun de fjerne frøers kvækken,
køers kalden over vang
og et dæmpet spil af bækken
til vor egen stille sang.
2
2. Men når sangen er forstummet,
vil vi høre end en klang
lys og klar fra himmelrummet,
det er lærkens aftensang.
Fra i morges inden gryet
har den jublet glæden ud
og sin himmelflugt fornyet
med endnu en tak til Gud.
3. Tak for dagen, som er omme
for en lang og dejlig dag,
tak for dage, som skal komme
og for dem, der ligger bag.
I det høje lyse fjerne
mødes sangen mild og klar
med den første aftenstjerne
som et kærligt smil til svar.
Astrid Vang-Pedersen: "Bøgetræet"
Johanneskirkens Voksenkor
„Høi og stolt jeg Kronen bar,
Ægte jo min Stamme var.
Mine Børn, de stolte Grene,
Havde Alting paa det Rene,
Fik ei Skjænd og fik ei Huk,
Drak kun Sol og Morgen-Dug:
Alt har jeg som Moder gjort.
De maae blive noget stort! —
Tænkte jeg — det kan ei feile
Som en Skibsmast, hver skal seile
Lystigt over salten Vande,
See og sees i fjerne Lande.
Men af tretten jeg har havt,
Een blev kun et Kosteskaft.
Gjærdestave blev de tre,
Men de ni, o bittre Vee!
De fik dog den værste Ende,
De blev kun til Pindebrænde!“
I falmende blade, du kølige vind DDS 653
FÆLLESSANG
1 I falmende blade, du kølige vind!
Tør mer ej med eder jeg gækkes?
Hvad rager det mig, hvem der blegner om kind,
mens efterårsdagene stækkes?
Går jeg ind, går jeg ud,
står mit håb ej til Gud!
O min sjæl! sig, hvad klynker du over?
Havde ord de af hans?
Så de glimt af hans glans?
O min sjæl! sig, hvad klynker du over?
Marinus Børup
H. C. Andersen
5 Hvor er nu din tro, og hvor er nu dit håb,
og hvor er dit syn for Guds finger?
Og tænker du nu, han ej hører dit råb,
og har nu hans engle ej vinger?
River kød eller ånd
dig vel ud af hans hånd!
O min sjæl! sig, hvad klynker du over?
2 Se storken og stæren og svalerne små,
hvor de sig til rejsen berede,
de er dog kun fugle, som ikke forstå
med tro og med tillid at bede.
Se til dem! se til Gud!
Gør din bøn! gå dit skud[1]!
O min sjæl! sig, hvad klynker du over?
6 Klynk over dig selv, over alt under sky,
som end for dit eget du holder,
bortkasted vel ofte, optog dog på ny,
det sorgen og bangheden volder.
Hold på ham, som er alt,
hvad Guds ord ham har kaldt!
O min sjæl! hold på Jesus din frelser!
3 De grånende skyer, det vildene hav,
hvi gør de ej fuglene bange?
Med kraftløse vinger i bundløse grav
dér sank og dér synker jo mange.
Uden knur, uden frygt,
liden fugl flyver trygt.
O min sjæl! sig, hvad klynker du over?
7 Da spreder du vinger, da rejser du bort,
så glad som ej fuglen kan findes;
thi rejsen er sikker, og vejen fuldkort,
din træthed så liflig forvindes.
Går du ind, går du ud,
evig glad i din Gud!
O min sjæl! hvad vil mer du forlange?
[1] afmålte livsløb
N.F.S. Grundtvig 1845.
4 De kender ej faren og tænker ej på,
hvad times dem kan, vil du sige;
de kender ej Ham over skyerne grå,
hvis arm og hvis ord ej kan svige.
3
H. Colding-Jørgensen: "En bondemand går ud at så"
Alle børnekor
1 En bondemand går ud at så,
hans øjne er to glade stjerner,
og han strør ud på må og få
en million af gule kerner.
5 En vrimmel er hans sædekorn
som havets dråber, himlens stjerner;
i grøft, på vej, blandt bukketorn
dér regner det med gyldne kerner.
2 Blandt bønder en letsindig en,
hans mark er ikke fin og muldet,
men overså't med skrub og sten,
hans sædekurv er gennemhullet.
7 Han leder ej om frugtbar jord,
det spirer grønt, hvor han har gået,
en ødemark blir på hans ord
til hundredfold, hvor knap er sået.
3 Hans sind er fuldt af tusindfryd
som ageren af mælkebøtter,
han drømmer om titusind spyd
af spirer, hvor han foden flytter.
10 Lovsyng den ødsle sædemand
om kap med vårens glade lærker,
han gør alverdens vide land
til sine grønne enemærker.
Oktoberdagens skiften HS 346
FÆLLESSANG
1. Oktoberdagens skiften
af skyer, sol og regn
slår som en blæstens rytme hårdt
i hjertets egn.
skal tynges helt med livet ned
fuldbragt til jord.
Luk8,4-8
Johannes Johansen 1975
4. Oktoberdagens sidste
ukuelige håb
skal kaste sommergløder
midt i angstens råb.
2. Oktoberdagens farver
og bronzeblomsters glød
har samme stærke strøg som dybt
i sindet lød.
5. Oktobernattens mørke
vil nådig dække alt.
I morgenlyset skal vi se
hvor frøet faldt.
3. Oktobers æblegrene
der steg som blomsterflor
Jens Rosendal, 1985
Knud Jeppesen: "En slægt går, og en slægt
kommer"
Kildebrønde Sogns Pigekor
En Slægt gaar, og en Slægt kommer,
men Jorden staar evindelig.
Og Solen gaar op, og Solen gaar ned,
og den higer hen til sit Sted, hvor den gaar op.
Vinden gaar mod Sønden, og drejer sig om mod Norden;
den gaar frem, idet den vedbliver at dreje sig om,
og til sine Kredse kommer Vinden tilbage.
Hvad som var, det samme skal vorde,
og hvad som er sket, det samme skal ske,
og der er slet intet nyt under Solen.
Prædikerens Bog, kap.1, vers 4-6 og 10
Johannes Brahms: "Rosmarin"
Hundigekoret
1. Es wollt’ die Jungfrau früh aufstehn,
wollt’ in des Vaters Garten gehn.
Rot’ Röslein wollt’ sie brechen ab,
davon wollt’ sie sich machen
ein Kränzelein wohl schön.
3. Sie ging im Grünen her und hin,
statt Röslein fand sie Romarin:
„So bist du, mein Getreuer, hin!
Kein Röslein ist zu finden,
kein Kränzelein so schön.“
2. Es sollt’ ihr Hochzeitskränzlein sein:
„Dem feinen Knab’, dem Knaben mein.
Ihr Röslein rot, ich brech’ euch ab,
davon will ich mir winden,
ein Kränzelein so schön.“
4. Sie ging im Garten her und hin,
statt Röslein brach sie Rosmarin:
„Das nimm du, mein Getreuer, hin!
Lieg’ bei dir unter Linden,
mein Totenkränzlein schön.“
Nu står der skum fra bølgetop DDS 731
FÆLLESSANG
1 Nu står der skum fra bølgetop,
og blæsten river ned og op,
hvad Gud en sommer skabte.
Nu kan alene kærlighed
forhindre, at vi synker ned
i bitterhed - fortabte.
4
2 Nu haster skyerne forbi,
og modne æbler falder i
oktobermørke haver.
Gud lukker årets gyldne ring,
og sindet samler sig omkring
de lyse nætters gaver.
Din Søn var her og viste os,
at døden intet finder hos
den, som har elsket meget.
4 Her mellem modenhed og død
velsign os med den sidste glød
af jordens lyse sommer,
og bryd så sindets frøskal ned,
så alt i os er kærlighed
den nat, da kulden kommer.
Lars Busk Sørensen 1990 og 1993.
3 Gud, lær os før din vinters gru
som æblerne, der falder nu,
at slippe alt vort eget.
Erling Lindgren: "Du lagde i det mindste frø"
Tune Kirkes Ungdomskor
1. Du lagde i det mindste frø,
der skjuler sig i jorden,
den største kraft, som ej vil dø,
men trodse lyn og torden.
Du skabte ud af dis og dug
engang for længe siden,
din skabermagt er stærk og smuk,
du skaber hele tiden.
om druer, der vil være vin,
når gennem stok og ranke,
lidt vand, der møder solens skin,
vil minde om Guds tanke.
4. Og lytter vi os rigtigt ind
i sjælens indre gange,
så findes inderst i vort sind
en lyd af kornets sange,
den bryder ud og toner frem
som takkesang for livet,
for jorden som vort fælles hjem
og alt hvad den har givet.
2. Nu dukker gule marker op
blandt græs og grønne blade,
fra aks og vippers gyldne top
gør kornets sang os glade,
de nynner om de spinkle strå,
der strækker sig så gerne,
som tænker de kun dagligt på
at blive brød og kerne –
3. om blomster i et farvespil
af gule, hvide, røde,
der frodigt gror og vokser til
og lyser os i møde;
5. Så synger vi vor tak til Gud,
at vi får lov at være,
at alt vil vokse, springe ud
og siden frugter bære –
ja, Gud ske lov for kornets sang,
for dagligt brød på bordet,
vor glæde får sin bedste klang
i tak til skaber-ordet!
Karina Mia Christiansen: "Believe The Story"
Karlslunde Kirkes Kor
Michael Nielsen
"Believe the story" handler om tro, tvivl og tanker, der opstår, når tro og tvivl ytres.
Skyerne gråner og løvet falder DDS 733
FÆLLESSANG
1 Skyerne gråner, og løvet falder,
fuglene synger ej mer,
vinteren truer, og natten kalder,
blomsterne sukker: det sner!
Og dog bære blus vi med glæde!
lærkerne synger i sky.
Derfor bære blus vi med glæde!
4 Årene skifter af gru for ælde,
skjaldene giver dem ret,
fuglene alle hvert år må fælde,
ellers de fløj ej så let:
Derfor bære blus vi med glæde!
2 Vinteren kommer, og sneen falder,
blomsterne visner i muld,
isen optøs ej af gråd for Balder,
tårerne stivner af kuld.
Og dog bære blus vi med glæde!
5 Fuglene flyver som vind på vinger
let over vildene hav,
skjaldene flyver, som rimet klinger,glat over
slægternes grav.
Derfor bære blus vi med glæde!
3 Solhvervet kommer, og bladet vendes,
dagene længes på ny,
solskinnet vokser, og vintren endes,
5
6 Hjerterne vakler, når højt de banke,
drages til fuglenes spor,
lyset dog sejrer, den mørke tanke
flygtende synker i jord.
Derfor bære blus vi med glæde!
8 Troende hjerter i vinterløbet
føder den liflige vår,
trykker den til sig i barnesvøbet
med et lyksaligt nytår!
Derfor bære blus vi med glæde!
7 Salmerne klinge og klokker kime,
spotter med sneen ved jul,
vinteren må sig med våren rime,
smelte for solen i skjul.
Derfor bære blus vi med glæde!
9 Betlehems-barnet i krybberummet,
det er den evige vår,
troende hjerter det har fornummet:
Jul gør lyksaligt nytår!
Derfor bære blus vi med glæde!
N.F.S. Grundtvig 1847.
Carl Nielsen: "Underlige aftenlufte”
Seadrops
1. Underlige Aftenlufte!
Hvorhen vinker I min Hu?
Svale, milde Blomsterdufte:
Siig, hvorhen I bølge nu!
Gaaer I over hviden Strand
Til mit elskte Fødeland?
Vil I der med Eders Bølger
Tolke hvad mit Hierte dølger?
2. Matte Sol! bag Biergets Stene
Luerød du synker ned.
Og nu sidder jeg allene
I min dunkle Eensomhed.
Hiemme var der intet Field!
Ak, saa er jeg ude vel?
Skal i Nat ei barnligt blunde
I mit Herthas grønne Lunde.
6. Stille, stille! Baaden gynger
Hisset mellem Siv og Krat;
Sødt en Mø ved Cithren synger
I den lune Sommernat:
Rene Toner! Milde Lyst!
Hvor du strømmer i mit Bryst.
Men hvad savner jeg og græder,
Mens hun dog saa venligt qvæder?
7. Det er ei den danske Tunge,
Det er ei de vante Ord!
Ikke dem jeg hørte siunge,
Hvor ved Hytten Træet groer;
Bedre er de vel maaskee,
Ak! men det er ikke de.
Bedre troer jeg vist hun qvæder;
Men tilgiver, at jeg græder.
8. Tager ei min Sang for andet,
End et ufrivilligt Suk.
Længselsfuldt heniler Vandet,
Aftnen er saa blid og smuk.
Mangen saadan Aftenstund
Sad jeg i min kiære Lund.
Mindet vender nu tilbage;
Det var Aarsag i min Klage.
Adam Oehlenschlæger
Vi rækker vore hænder frem DDS 367
FÆLLESSANG
1 Vi rækker vore hænder frem
som tomme skåle.
Kom til os, Gud, og giv os liv
fra kilder uden for os selv!
4 Lad vore hænders nøgne træ
få blomst og blade!
Lad vore liv her bære frugt
til lægedom for andres sår!
2 Alt godt, til vort og andres vel,
er dine gaver.
I svaghed fremmer du dit værk,
vor nøgne kvist skal sætte knop!
5 Vi venter, efter smertens vår,
din nådes sommer.
Og sorg og glæde blir til vækst
med frugt, vi ikke selv kan se.
3 Vi løfter vore hænder op
i bøn for verden.
Lad dem, som lider, finde værn
mod kolde hjerters is og sne!
6 Din nådes skaberværk skal ske
i tomme hænder.
O Gud, al godheds giver: Kom,
tag bolig i vor fattigdom!
Svein Ellingsen 1975
Peter Balslev-Clausen 1993
Knut Nystedt: "Herre, ræk ud din almægtige
hånd"
Alle ungdomskor
1. Herre, ræk ud din almægtige hånd,
du kan gi’ fremtid og håb!
Jorden forgiftes, vi frygter dens død,
selv har vi skabt denne afmagt og nød.
Herre, forbarm dig!
Kyrie eleison!
4. Lær os ulydige følge dit bud:
værne det spirende frø.
Kæmpe for retfærd, i pagt med din ånd,
åbne som kristne den lukkede hånd.
Herre, forbarm dig!
Kyrie eleison!
6
5. Hjælp os i mørket at løfte vort blik!
Hjælp os bevare vor tro!
Endnu kan du skabe liv ved dit ord,
genskab af nåde din frugtbare jord!
Herre, forbarm dig!
Kyrie eleison!
Bliv hos os når dagen hælder DDS 773
FÆLLESSANG
1 Bliv hos os, når dagen hælder,
du kære Fader og Gud!
Bliv hos os, når mørket vælder
af nattens sluser ud!
din Ånd gennem himmelstrømme
vil suse til os ned.
Gerd Grønvold Saue
4 Og Kongen i livets rige
vil favne alle de små.
På englenes himmelstige
skal barnesjæle gå.
2 Henspred over dal og høje
dit stjerne-klædebons flig;
så lukker vi trygt vort øje
og slumrer sødt hos dig.
5 Bliv hos os, når dagen hælder,
du kære Fader og Gud!
og Paradis-lyset vælder
af nattens sluser ud.
B.S. Ingemann 1838.
3 Bliv hos os, og vi vil drømme
om englebørnenes fred;
César Franck: Panis Angelicus
Mosede Kirkes Pigekor
Panis angelicus
fit panis hominum;
Dat panis coelicus
figuris terminum:
O res mirabilis!
Manducat Dominum
Pauper, servus et humilis
Thomas Munch: Så er det efterår
Tune Kirkes Voksenkor
1. Når sommeren er sovet hen,
og bonden, han har hentet høsten ind,
når skovens bund er dækket til
af visne blade i et farvespil,
når vinden rusker, som den nu formår,
mærker vi og forstår.
Når modne æbler falder ned,
mens fugleflokke tar´ afsted.
Så er det efterår, efterår, efterår.
2. Hvor er nu lærkens muntre sang?
Hvor er nu sommernatten lys og lang?
Hvor er nu solens varme glød?
Hvor er nu alt det, som jeg gik og nød?
Nu venter vintermørket ganske nær,
mærker det hver især.
Jeg har dog vished i mit sind,
bag mørket venter vår igen.
Så er det efterår……….
Når hjerterne de længes efter vår,
så er det blevet efterår.
Thomas Aquinas
Thomas Munch
Spænd over os dit himmelsejl DDS 29
FÆLLESSANG
1 Spænd over os dit himmelsejl.
Rør jorden med din finger.
Lad himmelbuen være spejl
for lyset, som du bringer.
Sæt fredens bue som et skjold
mod mørke, død og krigens vold Du himmelbuens Herre.
At du er livets kilde, som
får blinde til at se sig om Du underfulde Herre.
3 Vær sol på vores mælkevej,
og varm os i din sfære.
Lad Hellig-ilden brede sig,
så vi får mod at bære
vor klode som en blomstereng,
et liv i broget sammenhæng Du fællesskabet Herre.
Leif Rasmussen 1988
2 Skænk os det klare kildevæld,
som skaber liv i strømmen.
Vi finder ikke kilden selv,
så hold os fast på drømmen:
7
John Rutter: "Look at the world"
Alle kor
Look at the world, everything all around us
Look at the world and marvel every day
Look at the world: so many joys and wonders
So many miracles along our way
Think of the spring, think of the warmth of summer
Bringing the harvest before winter’s cold
Everything grows, everything has a season
Till it is gathered to the Father's fold:
Praise to thee, O lord for all creation
Give us thankful hearts that we may see
All the gifts we share, and every blessing
All things come of thee
Praise to thee, ....
Every good gift, all that we need and cherish
Comes from the Lord in token of his love
We are his hands, stewards of all his bounty
His is the earth and his the hands above
Look at the earth bringing forth fruit and flower
Look at the sky the sunshine and the rain
Look at the hills, look at the trees and mountains
Valley and flowing river, field and plain
Praise to thee, ....
All things come of thee
Praise to thee, ....
Sigurd Barrett: "Vi skal ses igen"
(Omkvæd):
Vi skal ses igen,
vi skal ses min ven,
vi skal aldrig skilles ad,
for den tid der gik
og de knus vi fik
gjorde mig så varm og glad.
Vi skal ses igen,
vi skal ses min ven,
vores gensyn det blir stort.
Jeg vil følge dig
og gå samme vej,
til vi ses ved lykkens port.
Menighed og alle kor
1. Det at miste den,
som man har som ven,
det kan føles nok så slemt,
men de ting vi fik,
da vi sammen gik,
de vil aldrig blive glemt.
2. Og nu sidder jeg
her og savner dig,
tænke: kommer du igen?
og min sorg er stor,
for jeg tænker: hvor
i alverden gik du hen?
Der var englekor,
der var alvorsord,
det var ikke altid nemt,
men de ting, du ga',
og de ord, du sa',
vil i hjertet blive gemt.
Men du sa' til mig,
før du gik din vej,
at vi skulle ses på ny,
og den dag, jeg ser
at det virk'lig sker,
vil jeg svæve på en sky!
Vi skal ses igen ....
.... lykkens port.
Vi skal ses igen ...
.... lykkens port.
Ja, jeg vil følge dig
og gå samme vej,
til vi ses ved lykkens port.
Sigurd Barrett
Medvirkende:
Havdråberne, dir. Ann Westergaard
Mosede Kirkes Pigekor, dir. Niels Kjølhede
Kildebrønde Sogns Pigekor, dir. Henrik Colding-Jørgensen
Tune Kirkes Børnekor, Pigekor og Voksenkor, dir. Annette Simonsen
Seadrops, dir. Ann Westergaard, akk. Jeff Duckett
Hundigekoret, dir. Tina Lohmann Larsen
Karlslunde Kirkes Kor, dir. Karina Christiansen, akk. Carsten Engstrøm
Johanneskirkens Voksenkor, dir. Marianne Friis
Præsentation:
Rikke Marschner
Ledelse af fællesopgaver:
Annette Simonsen
Marianne Friis
Henrik Colding-Jørgensen
Ledsagelse af fællessang:
Carsten Engstrøm
Ivan Gross
8