1. No category

Erhvervs- og kompetenceudvikling
på Mors
Syv business cases
En del af Udviklingsplan Mors 2015
DEN EUROPÆISKE UNION
Den Europæiske Fond
for Regionaludvikling
Vi investerer i din fremtid
NIRAS A/S for Morsø Kommune og Styregruppen for projekt Erhvervs- og Kompetenceudvikling på Mors
Kolofon
Morsø Kommune
Jernbanevej 7
7900 Nykøbing Mors
[email protected]
Tlf. 9970 7000
Kontaktperson
Tanja Christiansen
E-mail: [email protected]
Tlf: 99707010
Udarbejdet i samarbejdet med:
Morsø Kommune,Region Nordjylland,
Erhvervsstyrrelsen og NIRAS Konsulenterne
Layout:
NIRAS Konsulenterne
Indholdfortegnelse
Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors. Syv business cases.
4
Energiklynge Mors
8
En styrket event- og profileringsindsats 12
Erhvervs- og Innovationsforum
14
VækstHotel
18
Skaldyrsklækkeri 22
Havne på Mors 26
Oplevelsesplatform for moleret 30
Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors
Syv business cases
Som et initiativ under Udviklingsplan Mors 2015 har Morsø
Kommune sammen med Region Nordjylland og Erhvervsstyrelsen
taget initiativ til projektet Erhvervs- og kompetenceudvikling på
Mors. Projektet er finansieret med støtte fra Den Europæiske
Fond for Regional udvikling. Udviklingsprojektet skal ses i
sammenhæng med en række andre udviklingsinitiativer på
Mors, herunder især Erhvervsstrategien og Planstrategi 2011.
De seks områder er:
•
Turisme- og oplevelsesøkonomi
•
SMV og iværksætteri
•
Fødevareerhvervene og detailhandel
Erhvervs- og kompetenceudviklingsprojektet adresserer de
forandringer, kommunens erhvervsstruktur er udsat for, blandt
andet i form af Fjordbank Mors’ konkurs. I dets tilgang forsøger
projektet at sætte et proaktivt fokus på de styrker og potentialer,
som kan bære igennem forandringerne. Der foreligger allerede
mange strategiske dokumenter, herunder erhvervsstrategi,
bæredygtighedsstrategi samt turisme- og brandingstrategi,
men for at sikre udmøntningen af disse strategier er der behov
for konkret organisering i form af ressourcer og commitment
fra aktører til at løfte initiativerne. Tre af de syv business cases
har derfor et organisatorisk sigte med henblik på at sætte
konkrete handlinger i gang, bl.a. ved at formalisere eksisterende
samarbejde og netværksdannelse på Mors.
•
Energiproduktion og -forsyning
•
Kompetenceudvikling af arbejdsstyrken
•
Styrkelse af ungdomsuddannelserne
De syv business cases har et udpræget lokalt fokus frem for
regionalt eller subregionalt fokus. Dette skyldes et klart behov
for at styrke de lokale initiativer, netværk og organisationer, så
kommunen står stærkt her, før der bygges videre på regionale og
subregionale konstruktioner. På turismeområdet er der allerede
et stærkt samarbejde med Thy gennem VisitNordjylland, mens
der på erhvervsområdet i højere grad er konkurrence mellem
områdets kommuner. De syv business cases rummer dog et
stort potentiale, der kan udvikles udadtil med større regionale
ambitioner, efterhånden som de får fodfæste på Mors.
Arbejdet med erhvervs- og kompetenceudviklingsprojektet
hviler dels på en grundig research af eksisterende viden og
materialer, dels på en omfattende turné blandt interessenter
inden for projektets seks hovedområder.
I forlængelse af Erhvervsstrategiens indsatsområder er der
identificeret følgende seks områder, som har været omdrejningspunktet for dels en analyse af grundlag og muligheder,
dels en afsøgning af netværk, potentiale og synergier blandt
interessenter og aktører.
4
Formålet med Erhvervs- og kompetenceudviklingsprojektet er at
opstille et mindre antal business cases for erhvervsudviklingen
på Mors.
Fundamentet for Erhvervs- og
kompetenceudviklingsprojektet
Der er foretaget en research på Morsø Kommunes strategiske
dokumenter, herunder planstrategi, erhvervsstrategi, brandingstrategi og bæredygtighedsstrategi. Derudover hviler projektet
på en gennemgang af nøgletal og analyser af udviklingen i
Morsø Kommune inden for projektets fokusområder, herunder
Region Nordjyllands udviklingsplaner og nøgletal fra Danmarks
Statistik. Endelig er der foretaget en fokuseret research på
regionalt og nationalt niveau i forhold til udviklingstendenser,
nye og innovative projekter samt finansieringsmuligheder.
Foruden research er der foretaget en interessentturné
blandt ca. 40 aktører primært på Mors og blandt relevante
interessenter i Regionen. Interessentturnéen havde til formål at
få en personlig, udviklende og ligefrem dialog med de personer
og virksomheder, som skal være med til at drive udviklingen på
5
Mors. Interessentturnéen har således været med til at føde de
forslag til business cases, som projektet har afstedkommet.
Udvælgelsen af de syv business cases er sket i tæt samarbejde
med Morsø Kommunes politiske og administrative ledelse med
henblik på at sikre opbakning til og forankring af business cases.
Udvælgelsen er sket på baggrund af en række kriterier i forhold
til realiserings- og finansieringsmuligheder, herunder:
•
At der kan bygges videre på motivation, ejerskab og ressourcer
•
At cases er relevante i forlængelse af Morsøs udfordringer
og muligheder
•
At cases komplementerer og kan skabe synergieffekter
med allerede eksisterende projekter
De syv business cases er:
•
Energiklynge Mors
•
En styrket turismeindsats
•
Erhvervs- og innovationsforum
•
VækstHotel Mors
•
Skaldyrsklækkeri
•
Sundby Havn – Realdaniakampagnen ”Stedet tæller”
•
Oplevelsesplatform for moler – Realdaniakampagnen ”Stedet tæller”.
I det følgende præsenteres de syv business cases.
De syv business cases er desuden udviklet på tværs af de
udpegede indsatsområder for at opnå størst mulig synergieffekt. Der er ikke udviklet konkrete cases på området for
ungdomsuddannelser, da det vurderes, at dette område løftes
bedre ved på sigt at styrkes med stærke partnere og regionale
ressourcer.
Business cases
Der foreligger nu en afrapportering i form af syv business cases,
som på forskellig vis understøtter ønskerne om at tiltrække
investeringer og om at identificere økonomisk bæredygtige
projektidéer på Mors. I de enkelte business cases er der
redegjort for projektidéen, projektets ejer samt for forslag til
finansiering, implementering og tidsplan.
6
Erhvervs- og kompetenceudvikling på Mors_ Syv business cases
7
Business case:
Energiklynge Mors
A. Overblik
Titel: Energiklynge Mors
Projektidé: Energiklynge Mors er et netværk af beslutningsdygtige aktører fra Mors og regionen. Energiklyngen skal
lede til tværgående og forpligtende projektsamarbejder og
derved bidrage til en konkret og erhvervsrettet udnyttelse af
energibesparelsespotentialet og energiressourcerne på Mors.
Energiklyngen skal være med til at synliggøre Mors på det
energipolitiske landkort gennem øget profilering som følge af
nye, større energiprojekter.
gradvist også stige. Løsninger inkluderer fleksibelt elforbrug
og lagring af el i elkøretøjer og gasnettet. Mors har en række
naturlige forudsætninger som energikommune:
•
Placering i en region med store energipolitiske visioner
•
Vind, vand og biobrændsel i rigelige mængder
•
Morsø er en foregangskommune allerede; biogasanlæg,
nye landvindmøller, klimafamilier, systematiske energirenoveringer af kommunens bygninger
•
Stærkt erhvervsnetværk inden for bygningsrenovering og
andre energirelaterede virksomheder med lang erfaring og
evne til at tænke i innovative løsninger
•
En stor portefølje af idéer og ansatser til nye energiprojekter
Projektejer: De større energi- og forsyningsaktører på Mors og
Morsø Kommune.
Baggrund og formål: energibesparelser, energieffektivitet og
vedvarende energi er højt på den politiske dagsorden nationalt
og internationalt. De overordnede rammer for udviklingen er
bl.a. Klimakommissionens rapport, regeringens udspil Vores
Energi og en lang række andre rammesættende målsætninger fra
EU og Danmark samt hele arbejdet i IPCCC, FN’s internationale
klimapanel.
Centrale målsætninger fra Vores
Energi er:
Energiklynge Mors oprettes derfor med det formål at skabe
vækst i de lokale erhverv ved at udnytte eksisterende kompetencer og energiressourcer.
Energiklyngens primære formål bliver at sikre, at konceptuelle
ideer konkretiseres og trykprøves, og at de rigtige projektpartnere identificeres og engageres til at gennemføre de
enkelte projekter.
•
I 2020 er halvdelen af elforbruget dækket af vind
B. Struktur
•
I 2030 er kul udfaset fra danske kraftværker
•
I 2035 er hele el- og varmeforsyningen dækket af vedvarende energi
•
I 2050 er hele energiforsyningen dækket af vedvarende energi
Forslag til organisering: 10-15 initiativrige personer på øen
identificeres og inviteres. Klyngen er åben, men det er vigtigt,
at de personer, der sidder med, ønsker at tage en aktiv del
i udviklingen af energierhvervene på Mors, og at de har
gennemslagskraft til at træffe beslutninger, som hurtigt bliver
udmøntet. Ud over lokale aktører skal energiklyngen forankres
i et regionalt eller subregionalt energisamarbejde for at udnytte
synergieffekterne i en stærk energiregion.
Indfrielse af disse målsætninger vil kræve meget store
investeringer i energibesparelser, vind, sol, biomasse og biogasteknologier i hele perioden frem mod 2050. I de kommende år
vil behovet for at balancere de mange vedvarende energiformer
8
9
Forslag til personer:
•
Formand eller direktør, Morsø Forsyning
•
Formand eller direktør, Nykøbing fjernvarmeværk
•
Formand, Morsø Bioenergi
•
Borgmester, Kommunaldirektør eller formand for Udvalget
for Teknik og Miljø, og teknik udvalget Morsø Kommune
•
2-4 virksomhedsledere fra energirenoveringsnetværket (håndværksvirksomheder)
•
2-4 virksomhedsledere af energiteknologiproducenter
•
1-2 landmænd
•
1-2 virksomhedsledere fra lokale renovationsselskaber
•
1-2 ledere af uddannelsesinstitutioner
•
EnergyVision – nordjysk energipartnerskab med deltagelse af Aalborg Universitet, Region Nordjylland og de
nordjyske kommuner. Alternativt inviteres Aalborg Universitet og Region Nordjylland særskilt
•
Thisted og/eller Skive kommune
•
Evt. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi
Inspiration til organisationsformen kan findes i bl.a. Energiklynge
Sjælland (referenceperson Helle Marker) eller Climate Circle
Holstebro (referenceperson John Sohn), hvoraf sidstnævnte er
det politisk mest uafhængige og selvstændige energiforum.
Organiseringen skal understøtte et strategisk, dagsordensættende og gensidigt forpligtende samarbejde på energiområdet mellem de væsentligste energiaktører. Samtidig skal
organiseringen muliggøre en effektiv kobling mellem innovation
på det energipolitiske område og erhvervsudviklingen på øen
gennem kommercielt bæredygtige idéer.
10
Det foreslås, at Energiklyngen i en opstartsfase mødes månedligt
med henblik på at konstituere sig selv og fastsætte konkrete
formålsbeskrivelser og målsætninger for arbejdet. Herefter kan
klyngen mødes hver 2.-3. måned.
Det foreslås at arbejde med en post som hhv. formand og
næstformand, der årligt går på skift blandt medlemmerne (dog
ikke kommunen). Formanden er mødeleder og forbereder
dagsorden.
Energiklyngen vil få større gennemslagskraft og mulighed for at
gennemføre de nødvendige strategiske tiltag og energiprojekter,
hvis der findes finansiering til en fast medarbejder. Denne
medarbejder skal arbejde netværksskabende blandt lokale
og regionale energiaktører med henblik på at gennemføre
de strategiske tiltag og agere fødselshjælper for de konkrete
energiprojekter, som energiklyngen beslutter. Det foreslås, at
der søges om tilskud til denne stilling i en indledende periode
på 1-2 år med henblik på, at Energiklyngens medlemmer
efterfølgende i partnerskab finansierer stillingen, fx halv
finansiering fra Morsø Kommune og halv finansiering fra de
øvrige medlemmer.
Energiklyngen kan evt. indgå som en del af EnergyVision, som
for eksempel vil kunne hjælpe med at indgå samarbejder
med forskere og mulige projektpartnere i det øvrige Region
Nordjylland og kunne påpege eksterne finansieringskilder,
såsom de regionale fondsmidler til erhvervsudvikling.
Forslag til kommissorium:
Udgangspunktet for energiklyngen er den eksisterende
bruttoliste af ca. 35 energiprojekter. Energiklyngen skal prioritere
de eksisterende projektforslag og afhængig af ambitionsniveauet
skabe en samlet strategi og vision i den portefølje af potentielle
energiprojekter, som allerede foreligger. Energiklyngens arbejde
er således relateret til strategisk energiplanlægning, men det er
ikke den primære opgave.
Et helt centralt formål på energiklynges møder er at finde den
ildsjæl, som vil og kan lede det enkelte projekt og realisere det i
en slags undergruppe til energiklyngen.
Energiklynge Mors
Såfremt der findes finansiering til en projektmedarbejder, skal
denne medarbejder understøtte den overordnede strategi
på energiområdet og agere fødselshjælper for prioriterede
energiprojekter. Der er allerede et par oplagte pilotprojekter
i ’pipeline’, fx ansatsen til et samarbejde om en kommerciel
udnyttelse af mulighederne for tørring af biobrændsel, og
udnyttelse af husholdningsaffald til biogasanlægget.
C. Forventninger
Forventet udbytte:
•
Økonomisk bæredygtighed i energiløsningerne på Mors
•
Hvert år de første fem år af Energiklyngens levetid skabes nye arbejdspladser inden for energisektoren på øen
•
Øgede eksterne investeringer i energiprojekter på Mors
Energiklyngen fastsætter sit kommissorium og sine vedtægter
på baggrund af en indledende proces.
Forslag til målsætninger og succeskriterier for Energiklyngen er:
•
Skaber en prioritering i den aktuelle portefølje af projektidéer
•
Udpeger 2-3 årlige energiprojekter med høj prioritet
•
Gennemfører årligt 1-2 større tiltag eller projekter
•
Føder kommercielt bæredygtige energiprojekter
•
Såfremt der ansættes en projektmedarbejder:
Der skaffes årligt mindst 5 mio. kr. i støtte til udviklingsprojekter på Mors
•
Bistår med årlige, strategiske handlingsplaner for energibranchen
Såfremt der ansættes en projektmedarbejder: Årligt minimum
5 mio. kr. i støtte til energiprojekter på Mors (se målsætninger).
Forventede investeringer: Energiklyngens medlemmer bidrager
med mødetid og mødeforberedelse.
Der findes i fællesskab
projektmedarbejder.
finansiering
til
en
fuldtids-
Forventede risici: Såfremt der ikke ansættes en projektmedarbejder, er der risiko for, at Energiklyngen ikke har
ressourcer til en effektfuld implementering af den energipolitiske
dagsorden, klyngen sætter.
Det er en risiko, at de væsentlige energiaktører ikke kan enes
om nødvendige prioriteringer i satsningsområder og mellem
konkrete energiprojekter.
Implementering og tidsplan:
1. maj 2012 – 1. juli 2012: Energiklyngens medlemmer mødes,
og der fastsættes en proces, der skal munde ud i formuleringen
af vedtægter og kommissorium for klyngens arbejde.
1. oktober 2012: Energiklyngen har afholdt sit første formelle
møde under de nye vedtægter.
11
Business case:
En styrket event- og profileringsindsats
A. Overblik
Titel: En styrket turismeindsats
Projektidé: På et fundament af to selvstændige parter, Morsø
Handelsstandsforening og Morsø Turistbureau, skabes et
styrket samarbejde om den eventbaserede turismeindsats,
som hvert år tiltrækker flere tusinde turister til Mors til bl.a.
skaldyrsfestival og træskibsfestival. Den eventbaserede turisme
udgør en væsentlig del af Morsøs turisme og oplevelsesøkonomi,
ikke mindst fordi en stor del af detailhandelens omsætning
lægges på dage med events. Et styrket samarbejde skal
imødekomme udfordringer med at finde ressourcerne til at
drive eventområdet.
Casen skal ses i strategisk sammenhæng med de to
destinationsudviklingscases (Havne på Mors og Oplevelsesplatform for moleret), der tilsammen skal generere en større
indtjening fra turisterne i området Thy-Mors og tiltrække en
større andel af turisterne ved vestkysten.
Eventindustrien har i flere lokalområder (og også på Mors) vist
sig at være en vigtig drivkraft for øget vækst og omsætning,
især i de tilfælde hvor events opstår i samarbejde mellem
organisationer og på tværs af kunstarter, sport, gastronomi
mv. Et øget samarbejde mellem Morsø Handelsstandsforening
og Morsø Turistbureau skal udvikle lokalt baserede events
som drivkraft for vækst. Casen baseres således på en fælles og
strategisk turismeindsats, sådan som den er fastlagt i den nye
brandingstrategi.
Samarbejdet består i en styrket fælles strategisk planlægning
og koordination samt udførelse af aktiviteter og events i
Nykøbing Mors, Morsø Kommune som helhed og i forhold til
regionale events og turistattraktioner med afsmittende effekt
på omsætningen i detailhandel og turisterhverv på Mors.
Det styrkede samarbejde understøttes af en ny stilling i
form af en eventkoordinator, der skal løfte opgaven med at
professionalisere eventområdet og dermed tiltrække flere
turister, der bidrager til en større omsætning i detailhandelen
og øvrige turisterhverv. Samtidig forventes det, at en prioriteret
12
og fokuseret indsats vil kunne styrke profileringen af Mors både
lokalt og regionalt.
Projektejer: Morsø Kommune, Morsø Turistbureau og Morsø
Handelsstandsforening.
Baggrund og formål: I Morsø Kommune er der allerede to
aktører, som sikrer et rigt udbud af events og aktiviteter for
turister, særligt i sommermånederne:
•
Morsø Turistbureau arrangerer en række turistevents,
hvoraf flere tiltrækker et meget stort antal turister, fx
skaldyrsfestivalen og træskibsfestivalen.
•
Morsø Handelsstandsforening arrangerer en række
aktiviteter i bybilledet i Nykøbing Mors med henblik på at
skabe liv, glæde og ikke mindst omsætning i detailhandelen.
Det vurderes, at man med fordel kan styrke dette eventområde,
idet der allerede foreligger et stærkt fundament at bygge videre
på. Et styrket samarbejde om den eventbaserede turisme skal
samtidig imødekomme et par væsentlige udfordringer:
•
Morsø Turistbureau er allerede hårdt spændt for, særligt i
sommerperioden hvor der i perioder arbejdes meget hårdt
for at arrangere de større events.
•
Morsø Handelsstandsforening hviler på frivillig arbejdskraft
og ressourcer fra en detailhandel, der primært består af
mindre butikker og handelsdrivende.
Formålet med det styrkede samarbejde mellem handelsstandsforening og turistbureau er at sikre, at aktiviteterne
i bymiljøerne styrkes med en øget professionalisering og
mediebevågenhed, samtidig med at aktiviteterne endnu bedre
koordineres med lokale og regionale events og attraktioner.
Samtidig profilerer aktiviteterne Mors i overensstemmelse med
de bærende visioner i brandingstrategien.
En styrket turismeindsats
B. Struktur
•
Anspore til en tidlig planlægning af sommerens program
Forslag til organisering: Det styrkede samarbejde om
turistevents og events i bymiljøet for at styrke detailhandelen
kan med fordel ske på baggrund af et øget samarbejde mellem
Handelsstandsforeningen og Turistbureauet. Der er allerede i
dag et godt og stærkt samarbejde, som yderligere kan forstærkes
med ansættelsen af en eventkoordinator, der også i højere grad
vil kunne bidrage til at profilere Mors lokalt og regionalt.
•
Rådgive om gode tidspunkter for afholdelse af større events
i lyset af øvrige events og tilbud i regionen som helhed
•
Bistå i den praktiske planlægning og afholdelse af events
•
Have tæt kontakt til lokale og regionale medier og sikre en
positiv mediebevågenhed
Eventkoordinatoren får til opgave at sikre profilering, strategisk
planlægning, øget koordination og effektiv afholdelse af
events og aktiviteter ved at understøtte samarbejdet om og
en tidlig planlægning af sommerens aktiviteter. Det foreslås,
at eventkoordinatoren ansættes af og i Morsø Kommune, som
finansierer stillingen. Stillingen indebærer et særligt ansvar
for det koordinerende arbejde på eventområdet, netværksskabende aktiviteter med de omkringliggende kommuner og
profilering lokalt og regionalt.
Eventkoordinatoren er en professionel ressource, som ved
at fokusere alene på planlægning og afholdelse af events kan
give en yderligere professionalisering af det allerede stærke
program.
Eventkoordinatoren står for at forberede, indkalde til og følge op
på møder mellem Handelsstandsforeningen og Turistbureauet.
Eventkoordinatoren bidrager som ressource i alle faser fra
planlægning til udførelse af de konkrete events.
Implementering og tidsplan:
Senest 1. april 2012: Opslag af stilling med tiltrædelse snarest
muligt.
C. Forventninger
Forventet udbytte:
Finansiering: Eventkoordinatoren er en fuldtidsstilling, som
betales af Morsø Kommune. Der kan være mulighed for at
søges støtte til konkrete events, når de er beskrevet.
Forslag til stillingsbeskrivelse:
Eventkoordinatoren skal:
•
Sikre koordination af aktiviteter og events på turismeområdet og i regi af Handelsstandsforeningen
•
Profilere Mors og bybilledet i Nykøbing Mors i overensstemmelse med kommunens brandingstrategi.
•
Rådgive Handelsstandsforeningen i planlægningen af
aktiviteter, bl.a. ved gennem netværk med omkringliggende
kommuners turistråd og handelsforeninger at afsøge
mulighederne for at få større ’navne’ til at optræde på
Mors ved at opnå tour-rabat.
•
Et mere sammenhængende og varieret program for
sommerens aktiviteter og events i bybilledet
•
Større oplevelsesmæssig
arrangementer
•
En væsentligt øget omsætning i detailhandelen
•
Et styrket image og øget kendskab til Mors
kvalitet
i
de
afholdte
Forventede risici: Det er afgørende at finde en kompetent
eventkoordinator, der både formår at bidrage til variation og
kvalitet i det samlede program, og som samtidig kan bidrage
med konkret og praktisk støtte i de enkelte events.
13
Business case:
Erhvervs- og Innovationspanel
A. Overblik
Titel: Erhvervs- og Innovationspanel
gennemføre de analyser og udviklingsarbejder, der besluttes. En
mulighed er, at Morsø Kommunes Udviklingsafdeling pålægges
denne opgave.
Projektidé: Efter flere år med store udfordringer for det lokale
erhvervsklima er der et erkendt behov for at sætte turbo på
erhvervsudviklingen, handle proaktivt og styrke samarbejdet
mellem erhvervsvirksomheder på Mors samt styrke dialogen
mellem erhvervsliv og kommune.
Erhvervs- og Innovationspanelet tænkes parallelt med det
eksisterende Erhvervsråd, der fortsat vil skulle arbejde med
rådgivning af virksomheder og med udviklingsprojekter på øen.
Den endelige model for Erhvervs- og Innovationsforummet vil
forsøges udviklet i samarbejde med Væksthus Nordjylland.
Erfaringer fra andre kommuner er, at man kan styrke en
udviklingsorienteret og strategisk dialog mellem kommune og
erhvervsliv ved at skabe et panel for strategisk planlægning og
større udviklingsprojekter uden om traditionelt bureaukrati og
fastlåste dagsordener.
Projektejer: Morsø Kommune og 6-8 udvalgte erhvervsledere
på øen (rotation, fx hvert andet år).
Et eksempel på, at denne type samarbejde har ført til resultater
findes i Halsnæs Kommune, hvor man har etableret et nyt OPP
mellem kommunen og virksomhedsnetværket F5 om at give
mere og bedre hjælp til erhvervslivet gennem et Center for
Erhvervsservice. Centret skal bl.a. yde hjælp til produktudvikling
og puljeansøgninger samt andre idéer, der kan føre til vækst
og arbejdspladser. Samarbejdet har for Halsnæs Kommune
betydet, at der ikke er langt fra erhvervslivets behov til den
politiske beslutningsproces, og det nye center styrker endvidere
muligheden for at tænke ud af boksen og udnytte fælles
ressourcer på tværs af den offentlige og private sektor.
I andre kommuner har man erfaringer med Erhvervsudviklingsråd, hvor udvalgte erhvervsledere og kommunens øverste
politiske og administrative ledelse mødes kvartalsvis for
at skabe erhvervsudvikling. En lignende model foreslås for
Morsø Kommune, hvor Erhvervs- og Innovationspanelets
sammensætning af kommunens politiske og administrative
ledelse (borgmesteren og kommunaldirektøren) på den ene
side og innovative og vækstorienterede erhvervsledere på den
anden side skal sikre kort vej fra ord til handling.
Det er vigtigt, at panelets medlemmer ikke pålægges
arbejdsbyrder, som vil forhindre væsentlige erhvervsaktører i at
engagere sig i panelets arbejde. Erhvervs- og Innovationspanelet
skal have muligheder for at trække på ressourcer til at
14
Baggrund og formål: Morsø Kommune har et ønske om at styrke
kommunens erhvervsklima yderligere, senest ved at iværksætte
en serie af rundbordssamtaler med øens erhvervsvirksomheder.
En nylig samtaleturné blandt bl.a. erhvervsaktører på øen
(NIRAS, oktober 2011) viste, at der er et potentiale for at styrke
erhvervsnetværk mellem væsentlige erhvervsaktører på øen
– og gennem disse netværk at styrke den udviklende dialog
mellem erhvervsliv og kommune.
Formålet med Erhvervs- og Innovationspanelet er at skabe et
forum for den rent strategiske og udviklende dialog mellem
erhvervsliv og kommune, som kan føre til konkrete initiativer og
projekter. Dette indebærer bl.a., at:
•
Panelets medlemmer ikke forventes at bidrage med
arbejde ud over mødedeltagelsen
•
Panelet kan trække på arbejdsmæssige ressourcer ift. at
udarbejde analyser og strategiske oplæg
•
Panelets medlemmer bidrager med udsyn, engagement og
et stærkt netværk ud i det øvrige erhvervsliv
B. Struktur
Forslag til organisering: Det foreslås, at der nedsættes et
Erhvervs- og Innovationspanel med to faste medlemmer
(borgmester og kommunaldirektør), en fast panelsekretær, samt
15
6-8 erhvervsledere i rotationsordning. Relativt få medlemmer
vurderes at være befordrende for en direkte og udviklende
dialog.
Forslag til organisering
(opsummerende):
•
To faste medlemmer (borgmester og kommunaldirektør),
en panelsekretær samt 6-8 roterende medlemmer
(erhvervsledere)
•
Udpeget formand og næstformand
Det foreslås, at deltagerne fra erhvervslivet ikke er på valg
eller på anden vis udpeges på baggrund af deres evne til at
repræsentere særlige erhvervsinteresser, hvilket vurderes at
afholde væsentlige erhvervsaktører fra at melde sig på banen
samt at svække panelets muligheder for at arbejde udelukkende
med innovation, vækst og udvikling for øje. Panelets medlemmer
udpeges dog således, at der deltager erhvervsledere fra
forskellige brancher og vækstlag i kommunens erhvervsliv.
•
Mødeafholdelse kvartalvis
•
Kan trække på ressourcer i forhold til at udarbejde analyser,
strategiske oplæg mv.
Det er afgørende, at de deltagende erhvervsledere kan og
vil bidrage med konstruktive og offensive holdninger til
erhvervsudviklingen i kommunen. Det er også en stor fordel,
hvis medlemmerne har et stærkt netværk ud i øens øvrige
erhvervsliv. En mulighed er, at medlemmerne udpeges og
rekrutteres ud fra disse kriterier.
Erhvervs- og Innovationspanelet drøfter bl.a.
Det er afgørende, at det forud for etableringen af et Erhvervsog Innovationspanel afklares, hvilken kompetence- og
opgavefordeling der skal være mellem Erhvervsrådet og det nye
Erhvervs- og Innovationspanel.
Forslag til kommissorium: Erhvervs- og Innovationspanelets
formål er at fremme erhvervsudviklingen og et godt
erhvervsklima i Morsø Kommune.
•
Erhvervsfremmende tiltag i kommunen
•
Kommende indsatsområder
•
Det foreslås, at panelmedlemmerne fra Erhvervslivet roterer
med relativt korte intervaller, fx hvert andet år. Det vil sikre
fornyelse og et fortsat højt engagement i panelets arbejde.
Erhvervslivets rammevilkår, herunder bosætning, arbejdskraftens kompetencer mv.
•
Oplæg til ny erhvervsudviklingspolitik
Panelet mødes med fast interval, fx hvert kvartal, til et
udviklingsmøde. For hver periode udpeger panelets medlemmer
en formand og en næstformand, som sikrer dagsorden og
mødeledelse i samarbejde med panelsekretæren.
Endvidere skal Erhvervs- og Innovationspanelet styrke dialo-gen
mellem erhvervslivet og Morsø Kommune samt fungere som
bindeled mellem et stadigt stærkere erhvervsnetværk på øen
og kommunens politiske og administrative ledelse.
Panelsekretæren står samtidig for at udarbejde et mødereferat.
Samtidig sikrer panelsekretæren, at der udarbejdes mødeforberedende analyser og skriftlige oplæg på baggrund af
drøftelserne på de foregående møder. Det er derfor vigtigt,
at panelsekretæren kan trække på de nødvendige ressourcer
og kompetencer i den forbindelse. En mulighed er at placere
denne opgave hos Udviklingsafdelingens faste medarbejdere.
Drøftelserne er primært strategiske. Der kan ikke pålægges
panelets medlemmer bindende forpligtelser, men panelets
karakter og sammensætning sikrer en ligeværdig, direkte og
16
Erhvervs- og Innovationsforum
oprigtig dialog mellem hovedaktører på erhvervsområdet.
indsats
Der opstilles for hver periode konkrete målsætninger for
Erhvervs- og Innovationspanelets arbejde. Målsætningerne
sætter en overordnet ramme for periodens væsentligste
erhvervsstrategiske udfordringer og for panelets arbejdsopgaver. Målsætningerne sikrer samtidig synlighed og gennemskuelighed i forhold til Erhvervs- og Innovationspanelets
arbejde. Ved afslutningen af hver periode evaluerer Erhvervsog Innovationspanelet sit virke i forhold til målsætningerne.
Forventede investeringer: Medlemmerne af Erhvervs- og
Innovationspanelet skal primært bidrage med den tid, de bruger
på mødedeltagelse og forberedelse til møder. Panelsekretæren
skal bidrage til mødeforberedelse og dagsorden samt referat.
Implementering og tidsplan:
Forventede risici: De største risici
er:
Senest 1. marts 2012: Forslag til kommissorium for Erhvervs- og
Innovationspanelet foreligger.
Morsø Kommune skal sikre kapaciteten til at gennemføre
analyser og erhvervsstrategiske oplæg på panelets foranledning.
Forventet ca. 0,2 årsværk.
•
At det ikke lykkes at få kvalificerede og engagerede
erhvervsledere til at indtræde i panelet
•
At det ikke lykkes at skabe et ordentligt bindeled mellem
panelets drøftelser og Morsø Kommunes politikformulering
og administration
Senest 1. april 2012: Erhvervs- og Innovationspanelet er politisk
vedtaget, og panelets medlemmer er udpeget.
1. maj 2012: Første møde i Erhvervs- og Innovationspanelet
er afholdt. Mødet skal munde ud i et præcist formuleret
kommissorium for Erhvervs- og Innovationspanelet.
C. Forventninger
For at undgå disse risici bør der ’headhuntes’ aktører fra
kommunens erhvervsliv til rådsarbejdet. Det er væsentligt, at
disse aktører har udsyn, kompetencer og ’drive’ frem for, at de
er underlagt mandat fra et bagland.
Forventet udbytte:
•
En stærkere og mere udviklingsorienteret dialog mellem
erhvervsliv og kommune
•
Yderligere kvalificering af kommunens erhvervspolitik og
rammer for erhvervslivet
•
Skaber stærkere erhvervsnetværk på Mors ved at generere
synergi på tværs af brancher og mellem aktører
•
Skaber sammenhængskraft og fælles identitet
•
En lokalt forankret og kommercielt prioriteret erhvervs-
Særligt i panelets første par år er det nødvendigt, at man løbende
evaluerer panelets arbejde i forhold til vedtagne målsætninger,
således at form og indhold på panelets møder kan justeres hen
imod en virkningsfuld mødeafholdelse.
17
Business case:
VækstHotel
A. Overblik
Titel: VækstHotel
forsøgsprojekt
Mors
–
et
Projektidé:
At
styrke
vækst
og
innovation
i
iværksættervirksomheder med udviklingspotentiale på Mors
gennem et forsøgsprojekt med opsøgende og målrettet støtte
og rådgivning inden for rammerne af et kontorfællesskab.
Projektejer: Erhvervsrådet.
Baggrund og formål: Morsø Kommunes erhvervsliv er
kendetegnet ved en stærk selvstændighedskultur og
iværksætterånd, hvilket bl.a. kommer til udtryk i kommunens
relativt mange mindre virksomheder (2-9 medarbejdere). En
udfordring er at få de små og mellemstore virksomheder til at
vækste og skabe endnu flere arbejdspladser på øen.
Traditionelt har fødevareerhvervene sammen med bygge- og
boligindustrien og møbelindustrien stået stærkt, men hvor
de to førstnævnte brancher er kendetegnet ved en faldende
beskæftigelsesfrekvens, er møbelindustrien i stigende grad
overgået til udenlandsk ejerskab, hvilket giver en vis usikkerhed
om fremtidens vækstområder på Mors.
Det foreslås, at erhvervsudviklingen på Mors sigter på at
fastholde og styrke iværksætterkulturen og understøtter de
små og mellemstore virksomheders vækstpotentiale. Fokus bør
være på den brede erhvervsudvikling, da fremtidens vækstlag
vanskeligt lader sig forudse.
Inspireret af gode erfaringer fra andre kommuner, bl.a.
Vækstfabrikkerne i Region Sjælland, foreslås det at understøtte
denne dagsorden med et forsøgsprojekt ”VækstHotel” i
form af et fysisk kontorfællesskab for iværksættere inden for
videnserhverv, der samtidig er centrum for klyngedannelse.
Til VækstHotellet knyttes en række støttefunktioner
for vækstvirksomhederne i form af bl.a. revision, PR og
markedsføring. VækstHotellet kan med fordel gøres til centrum
for – og nyt redskab i – Erhvervsrådets allerede eksisterende
rådgivning af vækstvirksomhederne.
18
NIRAS anbefaler, at projektejer sparrer med Nordjysk Iværksætternetværk (Væksthus Nordjylland) om udvikling af den
endelige model og mulighederne for at inkludere Nordjysk
Iværksætternetværk i Væksthotellet.
VækstHotellet køres i første omgang som et forsøgsprojekt i en
3-årig periode med henblik på at dokumentere, at modellen
viser sig økonomisk bæredygtig.
B. Struktur
Projektets indhold: Der etableres et fysisk kontorfællesskab,
som gøres til centrum for vækst og innovation i mindre,
vidensbaserede vækstvirksomheder, fortrinsvis iværksættere og
relativt nystartede virksomheder. Kontorfællesskabet tilbyder
såvel attraktive kontorlejemål og mødefaciliteter som en række
støttefunktioner for vækstvirksomheder i form af konkret
bistand til opgaver uden for virksomhedens kerneydelse.
VækstHotellet gøres samtidig til centrum for Erhvervsrådets
opsøgende og rådgivende virksomhedsindsats.
Kontorfællesskabet: Der etableres et kontorfællesskab med
et passende antal lejemål, fx 10-15 kontorlokaler a 12-15 m2
samt et mødelokale og et fælles velkomstareal (ubemandet
reception). Kontorfællesskabet etableres i velegnede faciliteter,
dvs. et allerede eksisterende lejemål.
Målgruppen er primært mindre virksomheder inden for
videnserhvervene (dvs. uden produktions- og lagerfaciliteter),
men med mulighed for, at visse produktionserhverv kan etablere
sig med et kontor på VækstHotellet og lagerplads andetsteds
på øen. Det er væsentligt, at kontorfællesskabet har attraktive
rammer i form af leje og beliggenhed, fx centralt i Nykøbing
Mors og tæt ved funktioner som byliv og bolig, en større
erhvervsbank og kommunen. Det er dog samtidig væsentligt,
at Væksthotellet etableres og drives som et selvstændigt og
kommercielt baseret tilbud.
Det ekspliciteres, at der er tale om et tilbud på almindelige
lejevilkår uden kommunale interesser i hotellet ud over
ønsket om at understøtte vækstlagene i erhvervslivet. Der
19
gøres en opsøgende indsats for at tiltrække virksomheder
med et vækstpotentiale til VækstHotellet, idet formålet er, at
virksomhederne inden for 1-3 år vokser sig ud af VækstHotellets
rammer.
Det må forventes, at flere iværksættervirksomheder i
etableringsårene vil have vanskeligt ved at betale en større
husleje til et kontorfællesskab. Der tilskyndes derfor til
at findes en lokal sponsor af huslejelegater til de bedste
iværksættervirksomheder på øen.
Støttefunktioner: Til VækstHotellet knyttes en række
støttefunktioner, som kan benyttes af alle virksomheder på Mors
(ikke blot virksomheder i VækstHotellet). Støttefunktionerne
skal aflaste vækstvirksomhederne i forhold til de funktioner,
der ligger uden for virksomhedens kernekompetencer,
og som tager ressourcer og fokus fra virksomhedens
vækstplaner, fx bogholderi, revision, PR og markedsføring.
Disse støttefunktioner skal etableres på rent kommerciel basis,
fx i form af en ’klippekortsordning’ til attraktive timepriser.
Udbyderne af støttefunktionerne får til gengæld en stor og
fast kundekreds (efterspørgsel), hvilket forventes at muliggøre
attraktive timepriser.
Rådgivning og opsøgende virksomhedsindsats: Erhvervsrådet
tilbyder allerede i dag rådgivning til nystartede virksomheder
i forhold til bl.a. budget og forretningsplan mv. Det anbefales
at gøre VækstHotellet til centrum for Erhvervsrådets aktiviteter,
idet det vil styrke hotellets funktion som centrum for
erhvervsudvikling, netværk og klyngedannelse. Samtidig kan
Erhvervsrådets opsøgende arbejde knyttes til opgaven med
at reklamere for VækstHotellet og sikre, at det primært er
virksomheder med et reelt vækstpotentiale, som flytter ind på
hotellet. Denne opsøgende indsats vurderes at være essentiel
for forsøgsprojektets succes: Mange iværksættervirksomheder
overlever ikke de første år, og VækstHotellets succes vil afhænge
af, at virksomheder med reelt vækstpotentiale flytter ind i
kontormiljøet.
Som et supplement til den opsøgende indsats i forhold til
VækstHotellet foreslås det, at der afsættes ressourcer til
en rådgivende indsats for potentielle vækstvirksomheder,
20
der er uden for hotellets primære målgruppe, fx
produktionsvirksomheder,
håndværksvirksomheder
og
fødevareerhverv. Den opsøgende indsats kan med fordel
koncentreres om at rådgive disse virksomheder i forhold til
konkrete vækstprojekter samt mulighederne for at opnå støtte
hertil fra bl.a. Region Nordjyllands puljer til erhvervsfremme.
Denne støtte og rådgivning ligger ud over Erhvervsrådets
almindelige forpligtelser i forhold til nystartede virksomheder
og kræver en særlig, opsøgende virksomhedsindsats.
Forslag til organisering: Særligt VækstHotellets etablering
og driften de første 1-2 år vil være afhængig af, at ansvaret
for opstarten placeres hos en kompetent aktør med stort
kendskab til det lokale erhvervsliv. En direkte kobling til Morsø
Kommunes Erhvervsråd indebærer indlysende fordele i form af
kompetencer, ressourcer og ansvarsplacering.
NIRAS anbefaler, at man afdækker mulighederne for i startfasen
at tilknytte en daglig projektleder eller direktør til VækstHotellet.
Det vil betyde, at der i opstarten er fuldt fokus på at sikre fuld
udleje af kontorlokaler samt på at understøtte en bæredygtig
forretningsmodel for VækstHotellet i form af de selvfinansierede
erhvervsstøttefunktioner. En mulighed er at opbygge en
forretningsmodel med et overhead på udleje af kontorfaciliteter
og bestilling af ydelser fra erhvervsstøttefunktionerne, som kan
finansiere en daglig direktør for Væksthotellet.
Finansiering:
Det anbefales, at der arbejdes på følgende finansieringsmodel,
som indebærer etableringsstøtte fra eksterne parter:
Morsø Erhvervsråd: Bidrager med arbejdstid til såvel
etableringen og driften af VækstHotellet som til den opsøgende
og rådgivende virksomhedsindsats, som udgår fra VækstHotellet.
Væksthus Nordjylland: Bidrager med rådgivning om etablering
og drift af VækstHotellet. Man kan begynde med en
forundersøgelse, hvor Vækstforum kan ansøges om støtte på 50
% af max. 500.000 kr. Afhængig af det mere præcise koncept
undersøges efterfølgende fundraising heril.
Væksthotel
Sponsor (evt. lokal erhvervsbank): Uddeler huslejelegater til
VækstHotellet til egnede iværksættervirksomheder.
På sigt kan der også være mulighed for at samarbejde med
Thisted om iværksætterstøtten.
Husleje og støttefunktioner drives på kommerciel basis.
VækstHotellet fungerer som centrum for klyngedannelse og
erhvervsnetværk, hvilket bl.a. kan måles på antallet af fælles
kurser, konferencer og workshops i tilknytning til VækstHotellet.
Forventede investeringer: Der skal investeres i indretningen af et
kontorfællesskab. Udlejer forventes at stå for denne omkostning.
Der søges eventuelt støtte til indretningen, hvis indretningen af
nødvendige funktioner indebærer omkostninger, som ikke kan
forventes dækket gennem lejeprisen.
Ansvarlig: Erhvervsrådet.
Leje af VækstHotellet skal på sigt dækkes gennem de logerende
virksomheders husleje. I forsøgsfasen kan det være nødvendigt
at sætte huslejen under den reelle markedsværdi.
Maj 2012: Studietur til Region Sjælland for at vurdere
erfaringerne fra Vækstfabrikkerne.
Støttefunktioner omkring VækstHotellet drives på kommerciel
basis.
1. august 2012: Aftale indgået om lokation for Væksthotellet.
Morsø Erhvervsråd bidrager med arbejdstimer i etableringsfasen
til planlægning, koordination og opsøgende indsats over for
målgruppen af vækstvirksomheder.
Implementering og tidsplan:
1. september 2012: Daglig leder af Væksthotellet er udpeget
eller ansat.
1. september – 31.- december: Indretning af VækstHotel.
1. december 2012: Aftaler indgået om leverandører af
støttefunktioner.
1. december: Lejeaftaler underskrevet for mindst 70 % af
kontorlokalerne i hotellet.
1. januar 2013: Væksthotellet er i drift.
Projektejer opfordres desuden til at være opmærksom på, at
Regionen i marts (2012) udsender et udbud på hosting af et
fjernarbejderhus. Der er mulighed for, at Mors kan søge og
etablere dette sammen med Væksthotellet.
C. Forventninger
Det anbefales, at der ansættes en daglig leder af VækstHotellet i
en foreløbig periode på 1½ år. Finansiering via enten A) Ekstern
finansiering eller B) Forretningsmodel, hvor finansiering hentes
via overhead på VækstHotellets lejemål og ydelser.
Forventede risici:
•
At der ikke findes en udlejer til VækstHotellet.
•
At der ikke etableres klare aftaler for, hvem der har ansvaret
for etableringen af VækstHotellet.
•
At der ikke foreligger en klar aftale om, hvem der de første
år har ansvaret for at sikre fuld udleje af VækstHotellets
kontorlokaler og en bred anvendelse af støttefunktionerne
blandt øens SMV’er.
•
At der ikke er en klar plan for, hvordan VækstHotellet skal
drives ud over forsøgsperioden.
Forventet udbytte: Mindst 10 virksomheder årligt oplever en
vækst i omsætning og beskæftigelse, de ikke ellers ville have
haft.
21
Business case:
Skaldyrsklækkeri
A. Overblik
Titel: Skaldyrsklækkeri
fiskeriet i Limfjorden, særligt i NATURA 2000-områderne, under
pres fra miljømyndigheder, NGO’er mv.
Projektidé: At skabe øget indtjening og nye arbejdspladser ved
produktion af skaldyrsyngel (østers og hummer) og tangplanter
til human ernæring (bl.a. arten søl) i tilknytning til Dansk
Skaldyrcenter (DSC). Sigtet vil være en produktion, der primært
skal skabe grundlag for salg af yngel til fremmede farvande
(eksport) og sekundært medvirke til stabilisere og sikre fiskeriet
af skaldyr på Mors.
Et skaldyrsklækkeri til udklækning af i første omgang østers og
hummer, men også dyrkning af tang, vil kunne skabe grundlag
for nye lokale arbejdsplader og endvidere måske også kunne
reducere fluktuationerne i bestandene som følge af årlige udsving
i havvandstemperaturer etc. (omfanget af denne potentielle
påvirkning er p.t. lidt uvis og skal undersøges nærmere).
Samtidig kan klækkeriet udnyttes som besøgsattraktion for
turister og besøgende skole- og gymnasieklasser.
Klækkeriet har ud over den industrielt baserede yngelproduktion et ikke uvæsentligt oplevelsesøkonomisk sigte, som
vil kunne skabe synergi med det kommende oplevelsescenter
på Dansk Skaldyrcenter. Det kan eventuelt udvikles i et OPP.
Placeringen af Dansk Skaldyrcenter i kommunen giver i
kombination med en stor erhvervsaktør i regionen (Vilsund
Blue) mulighed for et stærkt offentligt-privat partnerskab
omkring udviklingen, etableringen og driften af et klækkeri.
Business casen omhandler gennemførelsen af et feasibility
studie.
B. Struktur
Projektejere: Dansk Skaldyrcenter (DTU Aqua), Vilsund Blue
A/S.
Baggrund og formål: Morsø Kommune har med sin placering
midt i Limfjorden et unikt miljø for fiskeri af skaldyr. Øens
skaldyrsfiskere fanger hvert år omtrent 30.00-40.000 ton
muslinger, som gennemgår en forædling, inden fangsten
eksporteres.
Limfjorden har samtidig et af Europas førende miljøer for
østersfangst, idet store dele af Europa er ramt af en parasit, som
ødelægger østersfangsten. Østers pakkes til videreforsendelse
hos Vilsund Blue i Aggersund.
Ved Nykøbing Mors ligger samtidig Dansk Skaldyrcenter
(fremover en del af DTU Aqua), som er en stærk forskningsmæssig
aktør i branchen.
Det er en udfordring for branchen, at bestanden af skaldyr
er underlagt naturlige udsving, som giver usikkerhed om
branchens indtjening på sigt og fra år til år. Endvidere er selve
22
Projektets indhold: Der gennemføres i første omgang et
feasibility studie, som nærmere skal belyse de forventede
investeringer og den forventede Return on Investment på
etableringen af et skaldyrsklækkeri.
Fokus er i første omgang et klækkeri til østers og hummer, men
feasibility studiet vil også inddrage muligheden for at etablere
opdyrkning af tang i tilknytning til klækkeriet.
Feasibility studiet skal samtidig vurdere omkostningerne i
forbindelse med at undersøge de tekniske forudsætninger for at
etablere skaldyrklækkeriet, herunder internationale erfaringer
med klækkerier samt muligheden for at etablere anlægget i
tilknytning til Skaldyrcentret på Ørodde.
På baggrund af erfaringer med klækkerier i Australien, USA,
England og Skotland må det forventes, at klækkeriet skal kunne
åbnes for besøgende for at sikre den løbende finansiering.
Som forberedelse af feasibility studiet skal der etableres et
samarbejde om projektet, som skal sikre den nødvendige
organisation bag projektet, finde finansiering til feasibility
23
studiet og vurdere de kommercielle vilkår for at udvikle,
etablere og drive klækkeriet – evt. i et OPP.
Vilsund Blue har en kommerciel interesse i projektet, som
betinger en investering i projektet i form af knowhow og kapital.
Forslag til organisering: Der er to væsentlige aktører, som skal
støtte op om projektet, for at give grobund for etableringen af
et klækkeri:
DTU Aqua og Dansk Skaldyrcenter har en forskningsmæssig
interesse i projektet, som betinger en investering i projektet
i form af knowhow, driftsledelse og kapital – særligt hvis
kapitaludlægget kan forrentes gennem forventede entreindtægter fra besøgende.
•
Dansk Skaldyrcenter (en del af DTU Aqua pr. 1. jan 2012)
•
Vilsund Blue A/S
Herudover forventes Morsø Kommune at bakke op om projektet
med bistand i forbindelse med nødvendige godkendelser,
planforhold mv.
På et møde den 15. december 2011 kl. 9.00-10.30 på Dansk
Skaldyrcenter mødtes parterne (ekskl. Morsø kommune) med
henblik på at vurdere forudsætningerne for at gennemføre
feasibility studiet og på sigt en egentlig etablering og drift af
klækkeriet. Hovedaktørerne udtrykker på denne baggrund vilje
til at engagere sig i projektet.
Klækkeriet vil formentlig skulle etableres og drives i et
samarbejde mellem de nævnte aktører.
Finansiering: På dette indledende stadie er det vanskeligt
at vurdere de omkostninger, som er forbundet med
feasibilitystudiet. Det vil bl.a. afhænge af, om der er opbakning
alene til et klækkeri, eller om der er opbakning til at undersøge
mulighederne for et anlæg med to eller endda tre klækkerilinjer (østers, hummer, tangplanter).
Feasibility studiet skal gennemføres med inddragelse af
de kommercielle kompetencer fra Vilsund Blue og under
inddragelse af de forskningsmæssige kompetencer fra Dansk
Skaldyrcenter/DTU Aqua.
Ansøgning om finansiering til forstudie er udarbejdet og
behandles på Vækstforums møde 6. marts.
24
Også de lokale fiskere vil på sigt få gavn af klækkeriet, såfremt
dette kan medvirke til at udjævne de naturlige fluktuationer i
bestandene samt i det hele taget at gøre skaldyrsfiskeriet mere
miljømæssigt optimalt.
Morsø Kommunes interesse knytter sig generelt til skabelsen
af de nye arbejdspladser og tiltrækningen af flere turister.
Kommunen kan bidrage til projektet med netværk og politisk
lobbyarbejde i forhold til finansieringen samt hjælpe med at
tilvejebringe de planmæssige forudsætninger.
Mulighederne for at søge støtte til henholdsvis feasibility
studiet og en eventuel etablering af skaldyrsklækkeriet
undersøges nærmere, bl.a. ved en henvendelse til Vækstforums
sekretariat og ved at undersøge muligheden for finansiering
via Erhvervsstøtteordningen GUDP (Grønt Udviklings- og
Demonstrationsprogram, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri).
Implementering og tidsplan:
Ansvarlig: OPP bestående af Dansk Skaldyrcenter, Vilsund Blue
og Morsø Kommune.
15. december 2011: Indledende møde, som afdækker
perspektiverne for et samarbejde.
Frem til 1. april 2012: Fortsatte drøftelser parterne imellem om
perspektiverne for projektet, organiseringen af et OPP samt
finansiering af et feasibility studie.
Skaldyrsklækkeri
1. august-31. december 2012: Gennemførelse af feasibility
studie.
C. Forventninger
Forventet udbytte: Feasibility studiet afdækker de økonomiske
perspektiver for at etablere og drive en eller flere klækkerilinjer
(en multipel funktion). Feasibility studiet har en sådan karakter,
at der kan skelnes mellem investeringer i form af kapital, knowhow og arbejdsressourcer samt forventet udbytte i form af
henholdsvis produktion og salg af spat/yngel og entréindtægter
fra besøgende.
Feasibility studiet giver mulighed for at vurdere, om der er
økonomiske perspektiver i et indlede samarbejde i OPP’et om
etablering og drift af klækkeriet, samt hvordan fordelingen af
investeringer og indtjening skal være.
Forventede investeringer: Der afholdes en række forberedende
møder frem mod igangsættelsen af et feasibility studie, hvor
parterne hovedsageligt bidrager med mødetid.
Selve feasibility studiet forventes at have et omfang af ca. 0,5
årsværk.
Forventede risici: Projektet mangler en grundlæggende
afklaring af parternes interesse i et skaldyrsklækkeri, herunder
organiseringen af et OPP og gennemførelsen af feasibility
studiet.
Det er en reel risiko, at feasibility studiet viser, at der ikke er
basis for en positiv forrentning af den investerede kapital i et
skaldyrsklækkeri.
25
Business case:
Havne på Mors
(Stedet tæller)
Titel: Turismeprojekt i Sundby:
”Maritimt pitstop på A 26” /
”Fremtidens rasteplads” / ”Den
maritime rasteplads”.
Projektidé
Morsø Kommune har tidligere udpeget havneområder og
havnemiljøer som en stor strategisk satsning, hvor havnene
øen rundt opgraderes og iscenesættes over for både lokale og
turister.
Sundby Havn indgår således i en samlet indsats for at udvikle
og revitalisere havnene på Mors med afsæt i kulturarven og i
havnenes betydning for kystområderne.
Med sin beliggenhed ved Vildsundbroen er Sundby porten
til Nordmors og første kontakt med Limfjorden for de mange
besøgende fra ferieområderne langs Vestkysten. Med et
maritimt oplevelsessted tænkes Limfjordens særlige fauna,
skaldyrsforekomsterne og historien synliggjort og gjort
tilgængelig, levende og aktiv. Samtidig tænkes anlægget givet
en udformning, der inviterer til besøg, og som samtidig løfter
og indgår i samspil med en planlagt fornyelse af havnefronten
i Sundby.
Projektet stiller spørgsmålet: Hvordan kan de stedbundne
værdier og fortællinger indgå aktivt i et forsøg på at designe
fremtidens rasteplads?
Baggrund og formål
Stedet tæller er en kampagne, som Realdania har iværksat for
at støtte konkrete fysiske projekter i Danmarks yderområder.
Kampagnens projekter skal være med til at udvikle og udnytte
de stedbundne potentialer, der kan bidrage til at styrke
livskvaliteten i yderområderne.
Kampagnen har tre fokusområder: Mulighedernes Danmark,
Kvalitet i Kystområderne og Steder i landskabet. Denne
projektidé falder ind under formålet med fokusområdet Kvalitet
i kysternes turistbyer.
26
Limfjordens dyreliv og rolle som vandvej mellem Mors og
fastlandet er stærke og stedbundne vilkår, som har præget
menneskers muligheder for bosætning og overlevelse på egnen
i århundreder. Samtidig er Sundby det første møde med Mors,
når besøgende såvel som lokale kommer vestfra og kører over
Vildsundbroen.
Med denne projektidé adresseres dette første møde med øen
som en mulighed for at udvikle et oplevelsesmæssigt pitstop,
hvor fortællingen om Limfjordens maritime miljø foldes ud
og eventuelt suppleres med fortællingen om molergravene,
Hanklit og Feggeklit, som venter på den videre tur hen over
Mors til turen med færgen over Feggesund tilbage til Thy.
Det er også hensigten med projektidéen at udfordre den gængse
måde at anskue og udforme rastepladserne langs vore veje, idet
den befærdede A 26 forløber gennem Sundby, over broen og
forbinder Nykøbing Mors med Thisted.
Hvordan inviteres forbipasserende bedst til ophold, og hvordan
iscenesættes det flygtige møde med stedsidentiteten?
Hvordan gøres det korte eller længere ophold langs vejen
interessant, nærværende og vedkommende?
Hvordan kan de stedbundne fortællinger indgå og berige mødet
og pausen?
Det er også tanken med den maritime rasteplads at udvikle
og afprøve en ny metode og proces i forbindelse med
programmering af rastepladser, hvor fokus er at tydeliggøre
en stedsidentitet ud over det rent tekniske og funktionelle
udgangspunkt.
Projektet indgår i samspil med et projekt for en samlet fornyelse
og udbygning af havnefronten. Sundby Mors Havn – en forening
med 146 medlemmer – har udviklet et havneprojekt med det
formål at skabe mere liv på havnen til gavn for Sundby og for de
besøgende. Det er hensigten med projektet at udvide havnen
med plads til 54 kølbåde samt liggepladser for erhvervsfiskerne,
herunder især linemuslingefiskerne i området. I havneprojektet
indgår desuden forslag om at skabe rammerne for 10 små
27
husbåde til udlejning – overnatningsmulighed, som kan
supplere Færgekroens værelsesudlejning.
I havneprojektet indgår desuden et havnehus med informationscenter, et Blå Flag-projekt og udvikling af søsportsaktiviteter
som havkajak og windsurfing. Havneprojektet har et samlet
budget på 8. mio. kr., hvoraf der er fundet finansiering af
omkring 7. mio. kr.
Planlægningsmæssig
sammenhæng
I Planstrategi 2011 for Morsø Kommune peges der på,
at Limfjorden og kysten er en stor ressource i forhold til
turismeudvikling og udvikling i oplevelsesøkonomien. Morsø
Kommune vil udnytte potentialet inden for kystturisme og
videreudvikle eksisterende og nye initiativer.
I kommunens brandingstrategi – ”Et stærkt image for Mors” –
sættes der desuden fokus på værdier som det gode værtskab,
vandet og naturen.
Projektidéen understøtter og spiller sammen med Morsø
Kommunes strategi og målsætninger for udvikling af kystturisme.
Sillerslev og Ejerslev havne har også sendt ansøgninger til Real
dania, hvilket øger fokus på Morsøs havnemiljøer.
under projektudviklingen, så indhold og udkomme kvalificeres
mest muligt. På denne baggrund tænkes projektudviklingen i
grove træk udfoldet efter følgende skabelon:
Fase 1
1. Kontrakt med rådgiver og gennemførelse af kort
interessentanalyse som grundlag for etablering af projektorganisation.
2. Kortlægning og afdækning af stedsidentitet og fysiske
forhold gennemføres som workshop på stedet.
3. Projektidéen udfoldes med udkast til tidsplan og overslag.
4. Projektidéen kvalificeres i workshop på stedet.
5. Endeligt projektforslag med tidsplan, procesbeskrivelse og
budget forelægges projektorganisationen mhp. ansøgning
om finansiering i fase 2.
Fase 2
1. Udarbejdelse af detailprojekt.
2. Workshop om detailprojekt på stedet.
3. Færdiggørelse af detailprojekt og realisering.
Området
Projektområdet er området mellem A 26 umiddelbart efter
Vildsundbroen og kysten.
B. Struktur
Proces og organisering
For initiativtager er det vigtige forudsætninger, at projektet er
godt forankret i Sundby og hos de aktører og interessenter,
som bliver berørt eller har en interesse i projektet. Derudover
vejer det tungt, at der sker en løbende involvering af de berørte
28
4. Afrapportering og evaluering.
Foreningen Sundby Havn kan være ansøger og projektejer
sammen med Morsø Kommune. For at sikre god forankring
og involvering tænkes der ved projektstart etableret en
projektorganisation bestående af:
1. En arbejdsgruppe, som foruden ansøger består af en
rådgiver og repræsentanter fra den lokale LAG.
2. En styregruppe, der foruden ovennævnte bemandes
med repræsentanter fra Foreningen Sundby Havn,
Morsø Kommune, Realdania, Region Nordjylland og
vejmyndigheden.
Havne på Mors (stedet tæller)
Herudover tænkes indbudt en følgegruppe, hvor de lokale
foreningsaktive deltager sammen med en repræsentant for
Kystdirektoratet, i det omfang interesserne på søterritoriet
berøres.
Økonomi og tidsplan
Der er to runder i Stedet Tæller-kampagnen, hvor den første
forløber i 2012 med frist for ansøgninger 16. januar og den
anden i 2013. Morsø Kommune agter at indsende ansøgning i
første runde.
I fase 1 kan der opnås støtte til ekstern rådgiver til projektudvikling
på 125.000 kr. I fase 2 kan der opnås støtte til realisering af et
projekt i størrelsesordenen 2.5-3 mio. kr.
En stor del af finansieringen er allerede på plads. De sidste
midler kan søges under Grøn Vækst.
29
Business case:
Oplevelsesplatform for moleret
(Stedet tæller)
Titel
•
At finansiering af anlægsøkonomi er sandsynliggjort
Oplevelsesplatform for moleret.
•
At en bæredygtig drift er sandsynliggjort
Projektidé
I forbindelse med projektet Erhvervs- og kompetenceudvikling
i Morsø Kommune er moleret udpeget som en mulighed for
ansøgning til Realdaniapuljen. Molerlandskabet er således på
den danske tentativliste til UNESCO Verdensarv, og Hanklit er
internationalt Geosite.
Udgangspunktet for den her beskrevne idé er at skabe en
fysisk formidlings- og oplevelsesplatform, som i sig selv har
en generel tilgængelig attraktionskraft, men som samtidig
giver en anderledes synsvinkel på moleret og mulighed for nye
formidlingsformer og aktiviteter.
Såfremt et sådant tiltag kan fungere som ankerpunkt, ligger
der et sandsynligt og stort potentiale for eksempelvis endagsturister fra de omkringliggende sommerhusområder i regionen
til den nordlige del af Mors. Ankerpunktet skal således udgøre et
af flere besøgspunkter på det nordlige Mors med Moler Museet
og Skarregård som de væsentligste museale attraktioner.
Baggrund og formål
Realdanias støtteordning Stedet tæller giver nye muligheder
for udkantskommuner for støtte til udvikling af projekter, der
tager udgangspunkt i specifikke stedbundne kvaliteter. Under
fokusområdet ”Mulighedernes Danmark” efterlyses idéer til
konkrete fysiske projekter, der udvikler steder og aktiviteter.
”Projekterne skal på innovativ vis og gennem fysiske tiltag
udvikle de stedbundne potentialer, som fremhæver stedets
kvaliteter og gør det til noget særligt”.
Der lægges i udvælgelsen af projekter vægt på:
•
At projektet med udgangspunkt i de stedbundne potentialer
bidrager til udvikling af det fysiske miljø
•
At projektet indeholder innovative og eksperimenterende
fysiske elementer
•
At projektet er lokalt forankret
•
At projektet har en demonstrationsværdi for andre
yderområder
30
Grundlæggende mangler helårsturismen på Mors en markant
”reason to go” eller et ankerpunkt, som kan tiltrække
eksempelvis dagsturister fra de store sommerhusområder i Thy
og på Vestkysten. Jesperhus Feriecenter og Blomsterpark er
Mors’ største attraktion, men gæsterne herfra distribueres ikke
i tilstrækkelig grad rundt på resten af Mors.
Moleret er noget unikt knyttet til området, men har i sig selv kun
en lille forhåndsinteresseret målgruppe. Projektets ambition er
at skabe en større attraktionskraft til det nordlige Mors, der
kan have en markant afsmittende effekt på de eksisterende
attraktioner og turismeaktører.
En af molerets fascinationskræfter er det historiske blik, som
man får syn for ved stratigrafien og lagdelingen af eksempelvis
vulkansk aske. Dette ses tydeligt i molergravenes skrænter
ved eksempelvis Moler Museet og Ejerslev samt ved Fegge og
Hanklit.
Ud over selve stratigrafien, som det kræver en vis forhåndsviden
at tiltrækkes og fascineres af, besidder skrænterne en fysisk
tiltrækning i form af de dramatiske niveauforskelle. Dette
fysiske element er benyttet i andre sammenhænge, hvor det
bl.a. har været grundlag for formidling af kunst (ARoS’ Rainbow
Panorama) samt geologi (Grand Canyon Skywalk).
En fysisk installation, som fremhæver den store højdeforskel og
giver et nyt perspektiv på stedet, har en generel, almen forståelig
fascinationskraft. Ved begge de ovennævnte eksempler har det
skabt et markant forøget besøgsflow og interesse for området
og institutionen.
31
Foto: AROS, Your Rainbow Panorama
Foto: Grand Canyon Skywalk
32
Oplevelsesplatform for moleret
Ved at skabe en ny arkitektonisk platform, der i sig selv er en
oplevelse, og som iscenesætter landskabet og geologien på en
ny måde, vil man få et oplevelsesmæssigt fyrtårn. Installationen
kan eventuelt tænkes som en transparent gangsti ud over
skrænten og evt. ned langs med skrænten, så man får mulighed
for at følge den geologiske udvikling samtidig med følelsen af
det fysiske sus ved at bevæge sig i ”frit fald” – hvad enten det
er ud over havet ved de kystvendte klitter eller i molergravene.
Tidsplan
Januar-Juni 2012: Konkretisering og kvalificering af projektidéen
gennem møder med Moler Museet.
Efteråret 2012: Udarbejdelse af projektansøgning til Realdania
Stedet Tæller.
Januar 2013: Indsendelse af projektidé.
Installationen skal tiltrække generel opmærksomhed til det
nordlige Mors, men det er vigtigt, at der er en kritisk masse af
attraktioner, spisesteder, natur m.v. til som minimum at udfylde
et dagsprogram. En væsentlig del af projektet vil således være
at identificere rutemuligheder med en række andre attraktioner
for dagsturister til det nordlige Mors, så området opnår en
kritisk masse og dermed tiltrækningskraft.
2014: Realisering af projektidé (betinget af støtte fra Realdania).
Efter kvalificering og konkretisering af projektideen, kan det
være grundlag for at undersøge andre støttemuligheder, hvis
ikke det er tilstrækkeligt med Realdania.
B. Struktur
Organisering
Projektet bør forankres hos Moler Museet, som er det faglige
omdrejningspunkt for formidling af moler og geologien på
Mors (hvilket Moler Museet er indforstået med). Det er således
vigtigt, at projektet tænkes i synergi med de tanker, der i forvejen
findes for udvikling af museet. I strategisk øjemed ligger dette
også på linje med den måde, eksempelvis Realdania arbejder
på – ved at se helheder og synergier. Dette projekt skal således
også ses som en strategisk indsats for at skabe opmærksomhed
og finansieringsmuligheder til realisering af det større projekt
med et nyt Moler Museum.
Moler Museet er bekendt med projektidéen, som på en række
punkter er meget samstemmende med deres overordnede
tanker for udvikling af stedet. Museets egne udviklingsidéer går
specielt på udvikling af aktiviteter i og ved molergravene tæt
på museet. Et eventuelt forprojekt skal således også undersøge,
udvikle og kvalificere idéer og synergier mellem Moler Museet
og udviklingstankerne for dette, en ny installation samt de
øvrige natur- og kulturattraktioner på Mors.
33