Introduktion til Klimastrategi 2012-2015 Forebyggelse og tilpasning Aalborg Kommune tager medansvar for de globale klimaudfordringer. Det sker bl.a. ved at satse på flere vedvarende energikilder i energiforsyningen og på transportområdet samt ved at reducere energiforbruget og ved at plante mere skov. 2 Indholdsfortegnelse Klimaet ændrer sig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Aalborg sætter klimaet på dagsordenen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Vision for klimaforebyggelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 En bred vifte af energikilder Spar på energien Nye veje i transport Flere træer og mere skov Tilpasning til klimaforandringerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Sådan sikrer vi os mod oversvømmelse Kloakkerne på overarbejde Hvad med kysterne Sikring af by og infrastruktur Krav til vandløb Rent drikkevand Seks fokusområder for tilpasning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 3 Klimaet på jorden ændrer sig Verdens klimaforskere er enige om, at de klimaændringer, der på nuværende tidspunkt kan registreres og opleves, ikke er en naturlig del af jordens udvikling, men derimod er menneskeskabte og blandt andet skyldes udledning af CO2. Klimaet ændrer sig Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere en naturlig del af udviklingen, men derimod menneskeskabte. Det skyldes brug af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport. Det betyder, at mængden af CO2 i atmosfæren er steget voldsomt. For høj CO2 koncentration i atmosfæren forrykker balancen mellem den del af sollyset - og dermed 4 varme, der slipper ind i atmosfæren i forhold til, hvad der kommer ud igen – den såkaldte drivhuseffekt. Derfor stiger temperaturen – og det ændrer vores klima. Over 70 % af verdens CO2-udledning kommer fra byerne. Storbyerne har derfor et stort ansvar for at spare energi og for at gå over til vedvarende energikilder. Fossile brændsler Klimaændringerne tager til i styrke de næste mange år, og konsekvenserne vil være mere ekstremt vejr og vandstandsstigninger. Det vil også påvirke Aalborg. Med Klimastrategi 2012-2015 vil Aalborg Kommune medvirke til at forebygge yderligere klimaændringer og tilpasse sig til de klimaforandringer, der kommer. Strategien skal samtidigt sikre, at klimapolitikkerne bliver centralt placeret i kommunens planlægning indenfor byudvikling, energi-, miljø-, natur- og trafikplanlægning jf. Aalborg Commitments og Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2008-11. 5 Aalborg under landsgennemsnittet I Aalborg Kommune udleder hver indbygger i gennemsnit 7,8 ton CO2 om året. Det er et pænt stykke under landsgennemsnittet i Danmark, som er på 10 ton CO2 pr. indbygger. Aalborg sætter klimaet på dagsordenen Klimastrategien bygger på flere års energi- og miljøindsatser i Aalborg. Strategien opstiller mål og strategier for, hvordan Aalborg Kommune kan forebygge og reducere udledning af drivhusgasser, samt bedst muligt tilpasse sig bl.a. stigende havvand og mere ekstrem nedbør. Energibesparelser og -effektiviseringer samt vedvarende energi er forudsætninger for, at vi kan 6 leve op til de internationale forpligtigelser, og samtidig nå Aalborgs Kommunes og Danmarks mål om at blive fossilfri. I Aalborg Kommune udleder hver indbygger i gennemsnit 7,8 ton CO2 om året. Det er et pænt stykke under landsgennemsnittet i Danmark, som er på 10 ton CO2 pr. indbygger. Fossile brændsler Kul, olie og naturgas kaldes under ét for fossile brændsler. I 2050 skal Aalborg Kommune være uafhængig af fossile brændsler, og energiforbruget skal være reduceret med 40-50 %. Klimastrategi 2012-15 omfatter for første gang forpligtigelser for alle sektorer inkl. transport og landbrug. Den hidtidige indsats har primært omfattet energiforsyningen. Her er det lykkedes at reducere CO2 udledningen med 30 % i perioden 1990-2012. Det er bl.a. sket gennem øget udnyttelse af overskudsvarme, øget energispareindsats og øget anvendelse af vedvarende energi. Nuværende CO2 udledning målt i ton co2 pr. år. Aalborgs klimaplaner 1992 Brundtland-plan 2004 Bæredygtig Forsyning 2004 Aalborg Commitments 2008-2011 Bæredygtighedsstrategi 2012-2015 Aalborg Kommunes Klimastrategi 7 Vision Aalborg Kommunes vision er, at vi skal være uafhængig af fossile brændsler og være drivhusgasneutrale senest i 2050. Vision for klimaforebyggelse Aalborg Kommunes vision er, at vi skal være uafhængig af fossile brændsler og være drivhusgasneutrale senest i 2050. Klimastrategien er første skridt i retning af at omsætte visionen til strategi, mål og handlinger. 8 Drivhusgasneutral At være en drivhusgasneutral kommune betyder, at der ikke udledes mere drivhusgas, end naturen selv kan optage. Udover CO2 er metan og kvælstof-oxid også drivhusgasser. Klimastrategien fastlægger konkrete mål for reduktion af CO2. Det gælder for alle sektorer og handlinger, som skal gennemføres frem mod 2015 med henblik på at reducere energiforbruget og brug af fossile brændsler og styrke andelen af vedvarende energi. Klimastrategien er første skridt i retning af at eliminere kommunens samlede CO2 udledning fra fossile brændsler i 2050. Reduktion af drivhusgas i Aalborg Kommune frem til 2050, hvor udledningen skal være elimineret. (2010 =Indeks 100). Klimastrategiens handlinger skal koordineres og udmøntes via kommunens øvrige planlægning herunder bl.a. Kommuneplan, Energistrategi, Varmeplan, Trafik- og Miljøhandlingsplan og Erhvervsplan. 9 Vedvarende energi Vedvarende energi skal i 2030 udgøre 60 %, og i 2050 skal den udgøre 100 % af al energiforsyning. En bred vifte af energikilder Aalborg Kommune har i de seneste 20 år arbejdet målrettet for at nedbringe energi- og ressourceforbruget i energiforsyningen. I dag er overskudsvarmen fra industri og affaldsforbrændingsanlæg i stor udstrækning CO2-neutral. Den udgør en stor del af den fjernvarme, der leveres til Aalborg Kommunes centrale fjernvarmeforsyning, og som i 2030 skal dække op til 90 % af varmeforsyningen i Aalborg Kommune. 10 Fjernvarme er et meget fleksibelt energisystem, hvor der kan anvendes CO2-neutrale energikilder, som biogas, solvarme, geotermisk energi, halm og træ. Vedvarende energikilder skal erstatte brugen af fossile brændsler. I Aalborg Kommune udgør vedvarende energi i dag knap 30 % af den samlede energiforsyning. I 2030 skal den udgøre 60 % og i 2050 skal den udgøre al energiforsyning. Der skal også satses på udbygning af vindmølleenergi med flere vindmølleparker, større og mere effektive møller og muligvis også møller til havs. Vindenergi skal udgøre 80 % af elforbruget i 2050. Solens energi skal udnyttes både til produktion af el (solceller) og til varmeproduktion (solvarme). Der skal inden 2020 opsættes minimum 5.000 m2 solcelleanlæg i Aalborg Kommune, og solvarme skal sammen med varmepumper være primær energi- kilde til opvarmning uden for fjernvarmeområderne i 2030. Biobrændsel i form af halm, gylle, træ og organisk affald er vigtige for en fossilfri energiforsyning. Det skal i højere grad udnyttes ikke mindst som biobrændstof i transportsektoren. I 2030 skal 30 % af energiforbruget i Aalborg Kommune dækkes af lokale biobrændsel ressourcer. Aalborg Kommunes vision om en fossilfri og drivhusgasneutral kommune senest i 2050, betyder satsninger på flere forskellige vedvarende energikilder og intelligente energisystemer (smartgrids). 11 Energibesparelser Det er nødvendigt at reducere energiforbruget med 40-50 % i de næste 40 år, hvis vi skal sikre, at der er nok vedvarende energi til rådighed. Spar på energien For at nå målet om at være fri af fossile brændsler i 2050, er det helt afgørende, at vi alle sparer på energien. Kun på den måde kan vi reducere energiforbruget med 40-50 % i løbet af de næste 40 år. Det er nødvendigt for at kunne sikre, at der er nok vedvarende energi til rådighed. Sparekravet gælder både kommunen, erhvervsvirksomheder og private husholdninger. Kommunen går forrest som virksomhed med en lang række ambitiøse energi sparemål for bl.a. byggeri, it-udstyr, gadebelysning og den kommunale kørsel. 12 Når Aalborg Kommune fremover bygger fx skoler og daginstitutioner, skal de fra 2012 opføres som lavenergibyggeri. Ligesom der skal sættes massivt ind for at opnå yderligere energibesparelser i de kommunale bygninger gennem energirenovering og etablering af vedvarende energianlæg bl.a. solceller. Som borgere i kommunen er vi alle energiforbrugere. Derfor er det vigtigt, at vi forstår konsekvensen af vores energiforbrug. Børn og unge i Aalborg Kommune skal uddannes til at kunne forholde sig til klimaudfordringerne og forstå deres sammenhænge. De skal klædes på til at træffe klimaansvarlige valg i deres hverdag både i skolen og hjemme. De klimakompetencer, de tilegner sig i skolen, vil kunne overføres og bruges hjemme og holde hele livet. Alle folkeskoler i Aalborg Kommune skal inden 2015 være certificeret som Grønt Flag Grøn Skole og dermed have indført undervisning i klima og energibesparelser. KLIMAANSVAR Det er ikke nok, at vi sparer 50 % på opvarmning af vores hjem, hvis vi samtidigt flytter til en bolig, der er 50-100 % større. På samme måde udhules energibesparelsen ved køb af en ny vaskemaskine, hvis vi samtidigt køber et større og mere energiforbrugende tv. 13 Andet transportvalg Dobbelt så mange passagerer skal køre med kollektiv trafik i 2050. Nye veje i transport Transport af mennesker og gods står for en tredjedel af den samlede CO2 udledning i Aalborg Kommune. Som borgere i Aalborg Kommune har vi selv et ansvar for at være med til at reducere CO2-udledningen bl.a. når vi vælger transportmiddel. Derfor skal vi i højere grad anvende kollektiv transport, cykle eller køre sammen med andre. Det skal gøres mere attraktiv at vælge kollektiv trafik. Målet er, at den kollektive trafiks andel af den samlede transport skal være dobbelt så stort – det vil sige, at det skal stige fra knap 20 % i dag til 40 % i 2050. Samtidigt skal det være nemmere og mere sikkert at være cyklist, så flere vælger cyklen - specielt på de kortere ture. 14 Målet er, at cykeltrafikkens andel af den samlede transport fordobles til 10 % i 2050. Det skal bl.a. opnås ved hjælp af flere cykelstier og et netværk af cykelpendlerruter. Endelig skal personbilernes andel af den samlede transport reduceres fra de nuværende 75 % til 50 % i 2050. Personbilerne skal i 2050 primært bestå af elog hybridbiler. Indtil da skal brugen af miljøvenlige køretøjer fremmes gennem udbygning af infrastrukturen med optankningsanlæg for fossilfrie brændsler og strøm. Kommunens egen bilpark skal løbende udskiftes med energieffektive køretøjer, og bybusserne skal i 2020 køre på minimum 50 % biobrændstof. Flere træer og mere skov Udover at begrænse udledning af CO2, er det også vigtigt, at vi benytter naturens mulighed for at optage CO2. En effektiv måde er ved at plante nye træer og dermed få større skovområder. I takt med at træerne vokser, binder træerne nemlig CO2 fra atmosfæren, når de danner blade, stammer og rødder. Målet er, at kommunens skovareal skal fordobles i løbet af én trægeneration. CO2 kan også reduceres ved at begrænse landbrugsproduktionen i de lavbundsområder, hvorfra der sker en særlig stor CO2 udledning. Det giver samtidigt mulighed for at genoprette vådområder og giver også miljømæssige gevinster i form af mindre udvaskning af kvælstof til vandmiljøet. Strategiens samlede mål for naturen er, at kommunens andel af skov- og vådområder skal fordobles inden 2030, så der bliver grundlag for at udvikle mere og bedre natur med en stor variation af planter og dyr (biodiversitet). Et stort bøgetræ kan årligt optage og binde 3-4 ton CO2 fra atmosfæren. 15 Klimascenarie Klimastrategien er baseret på et scenarie med en temperaturstigning på 2-3 oC, og en havvandsstigning på mellem 0,1 – 1,2 m frem mod 2100. Tilpasning til klimaforandringerne Aalborg Kommune står overfor at skulle forholde sig til klimaændringer som stigende vandstand i Limfjorden og Kattegat samt mere ekstremt nedbør. Selv hvis det lykkes at reducere de globale udslip af drivhusgasser, vil temperaturen over de næste mange år alligevel stige. Klimaforskere vurderer, at klimaforandringerne først rigtigt tager fat omkring 2070. Herefter vil 16 klimaforandringerne til gengæld accelerere meget hurtigere end tidligere. Prognosen for, hvor voldsomme klimaforandringerne bliver, afhænger af det valgte fremtidsscenarie. Klimastrategien tager udgangspunkt i et klimascenarie med en temperaturstigning på 2-3 oC og en havvandsstigning i Limfjorden på mellem 0,1 – 1,2 m frem mod 2100 samt flere storme og mere voldsom regn. Tilpasning til klimaforandringerne Klimatilpasning er en langsigtet proces. Derfor er det vigtigt, at klimatilpasning allerede nu indarbejdes i den kommunale planlægning, fordi mange beslutninger om bl.a. byudvikling og infrastruktur har en lang tidshorisont. Sådan sikrer vi os mod oversvømmelser Med udsigt til mere regn og havvandsstigning er vi nødt til at planlægge, hvordan vi fremover skal håndtere de større mængder vand. Hvordan kan vi sikre byerne mod oversvømmelse? Hvordan kan vi undgå, at kloakvand løber ind i kældrene, som følge af overbelastning af kloakkerne? Vi skal også sikre vandløb mod større udledninger af vand samt sikre samfunds- og naturmæssige værdier i kystnære områder. Dette er blot nogle få af mange problemstillinger, der er udfordringen i Aalborg Kommune og som klimastrategien tager hul på. Kloakkerne på overarbejde Aalborg Kommune og Aalborg Forsyning, Kloak A/S har i flere år arbejdet på at afdække betydningen af klimaforandringerne. På baggrund af erfaringer fra tidligere oversvømmelser i byen, er der indarbejdet strategier og praksis i kloaksaneringen, så kloakkerne kan klare større og kraftigere nedbørsmængder. 17 Målet er, at alle kommunens kloakker inden 2100 skal separatkloakeres, så regnvand og spildevand holdes adskilt. På den måde kan spildevandet renses særskilt inden udledning, og regnvand kan ledes direkte til naturen. Fælleskloakerede områder ændres til separatkloakerede områder, så udledning af urenset spildevand til vandløb og Limfjorden undgås. Fra 2012 skal der i alle lokalplaner indgå en beskrivelse af, hvordan regnvandet håndteres baseret på LAR. Ligesom der også i alle fremtidige byomdannelses- og renoveringsprojekter, så vidt muligt skal indarbejdes LAR-løsninger. Hvad med kysterne Udsigten til vandstandsstigninger i havet omkring Danmark på op til 1,2 m vil få konsekvenser for kyststrækningerne i Aalborg Kommune. Foruden sommerhusområder nær kysterne er der en lang række andre områder langs kommunens kyststrækning, hvor der skal foretages en mere detaljeret kortlægning af oversvømmelsesrisikoen. Disse kystnære områder omfatter by, landbrug og beskyttede naturområder. Sikring af by og infrastruktur Byerne rummer de privat- og samfundsmæssige største værdier i form af bygninger, vejanlæg samt øvrig infrastruktur til vand, energi, kloak og kommunikation, som kan være truet ved oversvømmelser. Det betyder, oversvømmelse af lavtliggende kystarealer som fx strandenge, erosion samt tilbagetrækning af kyster, tab af udsatte landbrugsarealer, bygninger, veje og anden infrastruktur. Klimaændringerne skal tænkes ind i byplanlægningen, så der ikke planlægges ny byudvikling i oversvømmelsestruede områder, eller der skal indtænkes klimasikring i planlægningen. I eksisterende byområder lægger klimastrategien op til, hvor og hvordan, der skal sikres mod oversvømmelser fx forhøjede bygningskvoter for byggeri i lavtliggende områder. Eksisterende diger skal måske forhøjes. Der hvor åer løber gennem digerne, vil afvandingen gradvis blive sværere, da en højere vandstand i havet sam- Et af målene er, at der ikke byudvikles eller anlægges store vejanlæg i områder, der på sigt må opgives. LOKAL Afledning af regnvand (LAR) LAR betyder, at regnvandet anvendes, nedsives eller fordampes hvor det falder, i stedet for at blive ledt i kloakken. 18 tidig betyder, at den større afstrømning fra åerne bliver vanskeligere. Byområdernes LAR-løsninger afhænger blandt andet af, om der er mulighed for nedsivning, så regnvand kan afledes uden om kloaksystemet. Krav til vandløb Tilstanden i de danske vandløb er allerede påvirket – og ventes at blive det endnu mere af højere temperatur og mere nedbør. Konsekvenserne er bl.a. oversvømmede arealer langs vandløb, mere udledning af næringsstoffer og pesticider og erosion af åbrinker. Aalborg Kommune skal med strategien sikre, at kommunens vandløb overholder kravet om god økologisk tilstand, og samtidigt håndtere udfordringerne med afledning af større vandmængder og et ændret vandkredsløb. Rent drikkevand Klimaændringerne øger risikoen for, at voldsommere regn kan medføre nedsivning af sygdomsfremkaldende eller skadelige kemiske stoffer til grundvandet. Stigende temperaturer i sommerhalvåret kan også påvirke drikkevandets friskhed og forringe smagen. Derfor er det nødvendigt at beskytte sårbare drikkevandsressourcer og forebygge forurening. 19 Oversvømmelser Der er seks områder i Aalborg Kommune, der er særligt oversvømmelsestruede. Seks fokusområder for tilpasning For at forstå klimaforandringernes konsekvenser for Aalborg Kommune, er der blevet lavet en undersøgelse med en permanent vandstandsstigning på henholdsvis 1 m og 2,42 m ved stormflod i 2100. Undersøgelsen udpeger de seks potentielt mest udsatte geografiske fokusområder i Aalborg Kommune. Det er områder langs kommunens Kattegat kyst og langs Limfjorden. 20 Men der vil også være andre områder end de seks fokusområder, der på sigt bliver berørt af klimaforandringerne. Resultatet af undersøgelsen er vejledende og skal i 2011-2012 udbygges med en kortlægning af den konkrete klimarisiko for de seks områder samt i 2012-2013 et katalog over de tiltag, som kan anvendes for konkret at kunne tilpasse områderne til klimaforandringerne. Fokusområderne er: De centrale havneområder En generel vandstandsstigning på 1 m vil ikke umiddelbart få de store konsekvenser for Nørresundby og Aalborg. Derimod vil alle de havnenære arealer på begge sider af Limfjorden blive oversvømmet ved en højvandshændelse på 2,42 m i 2100. Oversvømmelser vil berøre relativt store områder til beboelse, erhverv og fritidsområder. Men også veje, jernbane og tekniske installationer vil blive ramt, herunder også Limfjordstunnellen. Romdrup Å En generel vandstandsstigning fra fjordsiden vil få indflydelse på områder omkring Romdrup Å, som fx særligt værdifulde landbrugsarealer, ferske enge, strandenge, veje, ejendomme i det åbne land og industriområder. Vandstandsstigning svarende til stormflod i 2100 vil betyde oversvømmelse af store områder, og dette vil få konsekvenser for Aalborg Havn, Aalborg Renseanlæg Øst, industrikvartererne i Aalborg Øst, ejendomme i det åbne land og landbrugsarealer. Sommerhusområdet Hals/Hou En generel vandstandsstigning på 1 m vil ikke direkte berøre de ca. 3800 sommerhuse i området. Stigningen vil dog få indflydelse på naturbeskyttede områder som strandeng, mose, overdrev og hede. En vandstandsstigning svarende til stormflod i 2100 vil betyde oversvømmelse af store områder, og dette vil få konsekvenser for mange sommer21 husejere. arealer såsom mose, sø og enge. To store områder beliggende vest for sommerhusområdet har karakter af lavning. Områderne strækker sig ind i selve sommerhusområdet. Strømningsvejene i disse lave områder følger ikke vandløbene, og her kan der opstå afstrømning på terræn ved kraftige regnhændelser. Lindenborg Å Vandstandsstigning svarende til stormflod i 2100 vil betyde oversvømmelse af områder, der strækker sig fra Limfjorden til syd for Gudumholm. Her vil store områder oversvømmes, og dette vil få konsekvenser for beboerne i området, materielle værdier og naturen. Hasseris Å En generel vandstandsstigning på 1 meter fra fjordsiden, vil få indflydelse på områder som landbrugsarealer, ferske enge, strandenge, veje, ejendomme i det åbne land og byområder. Vandstandsstigning svarende til stormflod i 2100 vil betyde oversvømmelse af store områder, og dette vil bl.a. få konsekvenser for store dele af Mølholm og Hasseris Enge. Øster Å Kærby og den indre del af Øster Ådal og et område beliggende vest for Øster Å ved Dall Villaby har karakter af lavning. En del af Kærby er i dag beskyttet af diger langs Øster Å. Strømningsvejene for vandet, der falder som regn i det viste område, følger generelt Øster Å’s forløb. Enkelte steder i lavninger følger strømningsvejene ikke vandløbet, og her kan der være en potentiel risiko for oversvømmelser. Oversvømmelserne vil få indflydelse på områder som landbrugsarealer, veje, industri, ejendomme i det åbne land, byområder og naturbeskyttede 22 Strømningsvejene for vandet, der falder som regn følger generelt vandløbenes forløb herunder Lindenborg Å’s. Et stort område øst for Storvorde er et inddæmmet landbrugsområde, som i dag holdes tørt ved dræning, vil kunne blive oversvømmet ved pumpesvigt. 23 Aalborg kommune og klimaet Med Aalborg Commitments har Aalborg Kommune forpligtet sig til at placere klimaindsatsen centralt i kommunens politikker for energi, transport, indkøb, affald, landbrug og skovbrug. Sundhed og Bæredygtig Udvikling Rantzausgade 4 Tlf. 9931 3131 9000 Aalborg sbu@aalborg.dk 2012 www.aalborgkommune.dk