ZUMBA FOR ALLE KVINDER
1 Indhold Julehilsen fra p. Jan Ophoff Artikel af Dorothea Sauermann, kfd, oversat af Inger Harbo WUCWOs verdenskonference v/ Birgit Clausen Niels Steensen v/ Helle Østergreen-Johansen DØK bededags-weekend v/ Inger Harbo Kalender Nyt fra bestyrelsen v/ Benedicte Knudsen Bestyrelsen Kontingent og betaling www.dkkf.dk Danmarks Katolske Kvindeforening 2 Og Ordet er blevet kød! Det er dansk tradition, at kirkeklokkerne ringer om morgenen og om aftenen. Det hedder sig, at solen ringes op og ned. Men solen går hverken op eller ned. Det er jordkloden, der drejer sig i en rum tid, som vi kalder døgn, om sin akse. Og vi opdager vel selv, hvornår det lysner og skumrer. Ligeledes høres der klokkeringning fra mange af vores katolske kirker ikke to med tre gange dagligt: morgen, middag og aften. Den lutherske kirkes ringning er en rest af vores katolske klokkeringning til den - i vor tid for desværre flere og flere katolikkers vedkommende - næsten ukendte Angelus-bøn. Denne ældgamle bøn er, i lighed med vores ”Hil dig, Maria”, en helt igennem bibelsk bøn. Dens oprindelse går tilbage til 1400-tallet. Bønnen, som vi kender den i dag, er blevet bedt med samme ordlyd siden 1571. Bønnens første vers: Herrens engel bragte Maria det glade budskab. Og hun undfangede ved Helligånden resumerer englen Gabriels bebudelse af Jesu fødsel. (Luk 1, 26-29.35) Efter verset og de følgende to vers bedes Hil dig, Maria. . . I det andet vers overgiver Maria sig til Guds vilje og lærer os, at Gud ønsker, at også vi skal tage imod Kristus, at også vi må blive KRIST-ne. Se! Jeg er Herrens tjenerinde. Det ske mig efter dit ord. (Luk 1, 38) Hil dig, Maria… Danmarks Katolske Kvindeforening 3 Det 3. vers kommer fra Johannes' juleevangelium. Johannes beretter ikke om fødslen i Betlehem. Hos ham ingen hyrder eller englesang, men kernen i vores kristne tro: Jesu menneskevordelse: ”Og Ordet er blevet kød. Og tog bolig iblandt os.” (Joh 1, 14) Hil dig, Maria… Disse tre bibelske vers afsluttes med en bøn til jomfru Maria, at hun må være vores fortaler, så også vi må have det rette sindelag til at kunne tage imod Kristi nådegaver. Bed for os, hellige Gudsmoder! At vi må blive værdige til Kristi forjættelser. Afslutningsbønnen knytter bebudelsen til Jesu kors og opstandelse. Ingen Jul uden en efterfølgende Langfredag og Påske. Lad os bede. Herre! Opfyld vore hjerter med din nåde, for at vi, som ved englens budskab har erkendt Kristi, din Søns menneskevordelse, ved hans lidelse og kors må føres til opstandelsens herlighed. Ved samme Kristus, vor Herre. Amen Jeg ønsker jer alle en rigtig god jul. Kristus blev menneske for os. Lad os i det nye år følge ham, der blev født hin julenat. Barnet i krybben er den korsfæstede og opstandne Herre. Med ham bliver 2011 et velsignet år i gode som i onde dage. P. Jan Ophoff O. Præm. Danmarks Katolske Kvindeforening 4 Idé til salg… Idé til efterfølgelse… Dorothea Sauermann, Bispedømmet Mainz, Altenstadt Vor formand og jeg har tidligere fortalt om vor deltagelse i KFDlandsmøde (vor søsterforening i Tyskland) i Mainz, aug. 2009. Det var en fantastisk oplevelse, som senere har vist sig at trække lange spor ind i – i al fald min – dagligdag. Ikke kontinuerligt, men som periodiske og væsentlige indslag. Et sådant indslag er sket i sommeren 2010. Såmænd blot en e-mail den 26. juli kl. 15.01 fra Dorothea Sauermann i Frankfurt, Altenstadt. Det er en mail som på Benedicte’s og min opfordring – indirekte er henvendt til hele DKKF, ja i virkeligheden til alle katolske/kristne kvinder i dette lille Danmark. Udgangspunktet for Dorotheas mail var et spørgsmål fra mig, og svaret lød: ”Gern erzähle ich dir mehr über unsere KFD-Gruppe”. Og Dorothea beretter: I begyndelsen var det en håndarbejdsgruppe i menigheden, men for 10 år siden sluttede denne gruppe sig til KFD. Ledelsen af vor gruppe består af 6 kvinder. De deler arbejdet i ledelsen (økonomi, organisation, kontakt til bispedømmet, kontakt til ledelsen i KFD). Vi mødes fast en gang om måneden, men derudover ”løber vi tit sammen!” Vi har ikke kun et fantastisk program; derudover træffes mange også i hverdagen. F. x. hvis en af os bliver/er syg. Besøg, hjemmehjælp, babysitning, børnetransport, indkøb, havearbejde, ledsagelse til læge, hundeluftning… Vi behøver Danmarks Katolske Kvindeforening 5 blot en opringning – og indenfor 1 time er et kvindenetværk organiseret! Vor menighed er beliggende ca. 24 km nordøst for Frankfurt. Dorothea kalder det for ”diaspora”. Det ville vi vel næppe kalde det i Danmark, hvor vi undertiden bruger benævnelsen om hele det katolske Danmark. Halvdelen af befolkningen kommer fra verden uden for Tyskland. Dorothea antager at omkring 60% af den samlede befolkning i Altenstadt er kristne, og heraf er katolikkerne absolut i mindretal med omkring 4000 personer (mænd, kvinder, børn). Vi er ca. 80 kvinder mellem 18 og 85 år, der er medlemmer af KFD, det er også evangeliske og ortodokse kvinder. Årskontingentet til vor gruppe er 20 €. Medlemmerne modtager gratis hver måned KDF-tidsskriftet ”Frau und Mutter”. Når vi har rejsearragementer, har medlemmerne nedsat pris. Kvinderne kommer fra alle sociale lag. Vi holder sammen i tro og liv. Og hvad beskæftiger vi os så med – ud over at støtte i dagligdagen, hvor og når der er hjælp behov? September 2010 besøgte vi et evangelisk! (Dorothea tilføjer et udråbstegn) Benediktinerindekloster under temaet: ”Zeit für mich, Zeit für uns, Zeit für Gott“. „Tid til mig, tid til os, tid til Gud”. Se evt.: www.schwanberg.de Vi har ofte haft interessante foredrag f. eks.: Kvinder i Biblen, Ikonmaleri, Romansk kunst og arkitektur som udtryk for den kristne tro, Sund ernæring… Vi mødes til meditativ dans 4 gange om året. ”Das tut der Seele soooooo gut!” (Det er super godt for sjælen!). På et weekend arrangement har vi beskæftiget os med ”Kristuskransen” Det er den svenske biskop Martin Lönnebo, der har udviklet denne krans af perler. Perler i forskellig størrelse og forskellige farver. Vi fremstillede en krans og vi lærte om kransens brug i bøn og meditation. Vi fejrer også den særlige tyske form for” kvindefastelavn”. Frækt og nærgående. En dag, hvor det er mændene der betjener kvinderne. Danmarks Katolske Kvindeforening 6 For nylig havde vi inviteret en venskabsgruppe fra Hanau1. Det er en musikalsk gruppe med eget band, og sammen med dem lærte vi nye kirkesange. Det havde vi stor fornøjelse af. Som afslutning fejrede vi en ”spontan-gudstjeneste” med vor sognepræst. Tak og lov er vor præst så modig, at han gerne lader sig overraske af en samling ”verrückten, kreative Frauen”. Unvergesslich! Uforglemmeligt! Vor menighed har eksisteret siden 1200-tallet. Men vor kirkebygning er kun 50 år gammel. Kirkejubilæet vil blive fejret med omkring 50 forskellige aktiviteter. KFD er involveret i flere af arrangementerne. Der vil blive traditionel basar med håndarbejder og hjemmelavede likører. Desuden et stort middagsselskab med omkring 300 gæster efter messen. Det står KFD-kvinderne også for. Vores KFD-gruppe (vore medlemmer) består af kvinder fra Syrien, Frankrig, Danmark, Italien, Honduras, US, Polen, Rumænien, Tyrkiet og Spanien. Enhver kvinde kan med sine nationale traditioner overtage ledelsen, når vi laver international spisning. For tiden samler vi møbler og husgeråd til en kvinde i vores gruppe. Hun er flygtning fra Syrien og har endelig efter 7 år med angst og ventetid fået en bolig. Vor kvindegruppe organiserer flytning og hjælper med kontakt til myndigheder og med at lære tysk. Til efteråret afholder vi et pc-kursus. Jeg er en teknisk baby og har stort brug for et sådant kursus! Min efterskrift: Der er ganske mange ideer vi kan bruge eller lade os inspirere af. Det er for mig at se – et levende, glad og jublende kristent økumenisk arbejde! Men hvem er vi? Vi er mindre end 200 medlemmer af DKKF, fordelt i sogne, der igen ofte er delt op i sproggrupper. Fra mit ståsted i København N kan jeg ikke se et samarbejde – et socialt samarbejde, hvor nødvendigt det end måtte være - mellem kristne kvinder. Jeg kan heller ikke se et samarbejde – med vægt på arbejde - mellem katolske kvinder. Er det blot et københavnerproblem? Jeg tror det ikke. Inger Harbo Danmarks Katolske Kvindeforening 7 BERETNING FRA WUCWO’S VERDENSKONFERENCE I JERUSALEM 5. – 14. OKTOBER 2010 Ved Birgit Clausen, WUCWO-repræsentant Mens jeg skriver dette, kan jeg fra mit skrivebord se ud på de snedækkede træer i skoven. Jerusalem i strålende sol og 30 grader varmt synes langt væk, men alligevel er minderne fra samværet med de ca 500 katolske kvinder fra hele verden stadig levende i mit hjerte. Ved åbningsceremonien onsdag d. 6. oktober fortalte præsident Karen Hurley, hvordan det var gået til, at denne verdenskonference, hvor vi fejrede 100-året for WUCWO’s stiftelse, blev afholdt i Jerusalem, i et land, hvor der ikke er en katolsk verdensorganisation. Da man efter den sidste verdenskonference i 2006 i Arlington, USA skulle finde Danmarks Katolske Kvindeforening 8 stedet for jubilæumskonferencen, havde daværende generalsekretær Gillian Badcock, England foreslået, at konferencen skulle holdes i Det hellige Land, dels for at støtte de kristne kvinder i dette land, og dels for at deltagerne kunne blive inspireret til at leve deres tro på Jesus Kristus her på disse steder, hvor Han blev født, levede, underviste, led, døde og opstod. Gillian fortalte mig senere om, hvordan hun havde foreslået det og havde troet, at Karen Hurley ville have afvist det, for man plejer at afholde verdenskonferencen i et land, hvor der er en lokal kvindeorganisation, der kan tage sig af alt det praktiske. Men Karen Hurley havde sagt, at man jo kunne prøve, om man kunne finde ud af det. I løbet af en uge havde de praktiske problemer i forbindelse med en konference vist sig at kunne løses, og så havde styrelsen i WUCWO skulle tage stilling til det. Det var blevet vedtaget, og derfor kunne vi nu samles her. Konferencen blev afholdt på Notre Dame of Jerusalem, et romerskkatolsk hotel og konferencecenter, som drives af bevægelsen Regnum Christi, og som ligger lige uden for den gamle bymur, ca 7 min. gang fra Gravkirken. Deltagerne var indlogeret på 5 hoteller, og jeg var så heldig sammen med ca 100 andre konferencedeltagere at bo på hotel Gloria med ca. 7 min. gang fra Gravkirken og ca. 5 min fra konferencestedet. Personalet på Notre Dame var dygtige til at arrangere konferencen, der var en fin konferencesal med udmærket tolkeanlæg, så alt hvad der blev sagt, blev tolket inden for de 3 officielle sprog: engelsk, fransk og spansk. Selve konferencen bestod af 3 studiedage og 3 dages generalforsamling. Temaet for konferencen var ”I skal være mine vidner”, og dette emne blev belyst af 5 fremragende foredrag. Danmarks Katolske Kvindeforening 9 Under overskriften ”I er vidner om kærligheden” sagde Ludmila Grygiel, en polsk forfatter, som har skrevet meget om ægteskab og familieliv, at et menneske kun kan leve i fællesskab med andre. Mand og kvinde blev skabt af Gud - i kærlighed og for kærlighed. Det maskuline og det feminine er både fysisk og mentalt komplementære. ”Kvindens navn er kærlighed” Florence Gillet, en fransk teolog og forfatter, talte om ”Maria, et vidnesbyrd om Guds kærlighed, i går og i dag”. Englen indbød Maria til at glæde sig, at fryde sig, fordi hun blev kaldet til at give et troens svar. Vi skal være Maria i dag, i Kirken og i verden. Ana Christina Villa de Betancourt, som er ansvarlig for kvindernes sektion i Det pavelige råd for Lægfolk, talte om ”Jesus og kvinder, som mødte ham, fulgte ham og vidnede om ham”. Kvinder var de første, der mødte den opstanden Jesus. Hvordan møder han mig i dag? Marguerite Peeters fra Belgien er en velkendt ekspert i internationale organisationer, menneskerettigheder og global kultur. Hun talte om, hvordan vi kan være Kristi vidner i en globaliseret verden. Hun tog udgangspunkt i Vestens revolution i 60’erne og i Berlinmurens fald i 1989. Folk har derved fået frihed, fred og solidaritet. Men… den kulturelle revolution i vesten, som går tilbage til 1789 har betydet, at ”Gud er død”, at ”faderen er død” (fordi autoritet er død), at ”moderen er død” (ved kvindefrigørelsen), at ”jomfruen er død” (p.gr.a. frihed på det seksuelle område) og at ”børnene er døde” (p.gr.a. abort og at børn skal være som voksne). Det fører til menneskets død. Den vestlige dekadence og egoisme har bredt dig. Vi skal skabe en ny kultur, som bygger på kristne værdier – vi skal bygge kærlighedens civilisation. Den sidste foredragsholder var Christine de Marcellus de Vollmer, som har stiftet og er præsident for Alliance for the Family, en organisation, som vil hjælpe børn og unge til at kunne få en sund, Danmarks Katolske Kvindeforening 10 lykkelig og stabil familie. Hun fortalte om vigtigheden i, at mennesket udvikler sig på en god måde. Vores tid er præget af kaos – i kærlighedsforhold, i sexliv, i materialisme. Hun omtalte vigtigheden af moderens og faderens forhold til det lille barn, og hun gjorde rede for et undervisningsprogram, som gennem 12 år leder børn og unge frem til at have en grundlæggende erfaring af sig selv i et fællesskab (som ægteskabet er), og at have erfaret kærlighedens betydning. Der var to panel-samtaler. Stort indtryk gjorde et panel af 3 katolske kvinder fra Det hellige Land, som fortalte om deres arbejde i Caritas, i Det franciskanske Familiecenter og på Betlehems universitet. De sagde alle, at det var en stor støtte for dem, at vi katolske kvinder fra hele verden kom til deres land. Nogle citater fra deres oplæg: ”Dialog med jøderne er svært her, men som Jesu vidne skal man ikke undgå det svære” – ”Jesus har valgt mig til denne opgave, så, Jesus, kom og hjælp mig.” De kristne, som jo er palæstinensere, siger, at de er den glemte Kirke. Størst indtryk gjorde dog et panel af unge katolske, muslimske og jødiske kvinder fra Focolare-bevægelsen. Hver af dem fortalte om, hvordan de i denne bevægelse havde oplevet, at kærlighed og respekt mellem mennesker er den eneste vej til en bedre verden. ”Vi bygger broer, så verden bliver bedre at være i.” Det var en stor oplevelse at høre disse unge fortælle om, at venskab mellem kristne, muslimer og jøder er mulig. Det er jo ikke det, vi ser i danske aviser og TV. (de to afsnit ovenfor har været bragt i en artikel i Katolsk Orientering nr. 18). Hver dag havde vi messe, de fleste gange i konferencesalen. Messerne var forberedt af de forskellige regioner, og jeg vil sent glemme messen, der var forberedt af de afrikanske kvinder. Da læsningerne skulle begynde, bragte de biblen ind under jublende dans og sang. Danmarks Katolske Kvindeforening 11 Hver formiddag gav vores gejstlige rådgiver Fr. GianMaria Plidoro, OFM, nogle tanker til overvejelse. Her er nogle af hans tanker: ”Som kvinder skal I ændre verden”, ”Gud er i stilheden – vi skal kende Guds stemme, inden vi går ud i verden”, ”Gud, giv os visdom til at se, hvad du vil med WUCWO” (og jeg føjede til: og med DKKF). Konferencen indeholdt også 3 halvdagsture i Jerusalem og omegn. Vi var fordelt i ca. 10 busser, og vi besøgte alle de gode steder: Getsemane have, Sct. Anna kirke, Betesda dam, Gravkirken, Dormition Abbey, Nadversalen, Ein Karem med Johs. Døbers fødested og Visitationskirken, FaderVor kirken, Betlehem med Kapellet ude på marken og Fødselskirken. Fredag aften gik vi alle korsvejen – i grupper med et kors, og det var en fantastisk oplevelse. Vores fællesskab på tværs af landegrænser, sprog og kultur blev styrket på en fantastisk måde ved at være på de steder, hvor Jesus Kristus, vores tros grundlag, blev født, levede, led, døde og opstod. Korsvejen sluttede i vores gruppe med, at vi gav hinanden Danmarks Katolske Kvindeforening 12 fredshilsenen, et bevægende tegn på, at den fred, der kan modstå al ufred i Jerusalem, Det hellige Land og i verden, kommer fra Jesus Kristus og Hans sejr over døden og alt ondt. Efter de 3 studiedage fulgte generalforsamlingen, som også varede 3 dage. Dagsordenen blev fulgt med bl.a. ændringer af love og vedtægter. I forbindelse med WUCWO’s 100 års jubilæum er der en indsamling i gang for at skaffe penge til en jubilæumsfond, der bl.a. skal forbedre WUCWO’s internationale repræsentation i relevante organer og forbedre kommunikation og evangelisation. Målet (måske urealistisk?) blev sat til 5 mio $. Regnskabsfører Joann C. Hillebrand, USA, meddelte, at der p.t. er givet løfte om 136.913$ , og 101.883 $ er betalt, deraf 2.315,75 kr. (= ca 425$) fra os! Der er altså lang vej igen! Der var fremsat 12 forslag til resolutioner. Disse vil jeg komme ind på i min beretning ved DKKF’s generalforsamling, da nogle af dem vil resultere i nogle forslag til DKKF’s videre arbejde. Der var stor spænding ved valgene, dog ikke så meget ved valget af bestyrelsen, idet der kun var opstillet 26 kandidater, og der kunne vælges op til 27 medlemmer, så alle blev valgt. Vores hidtidige Danmarks Katolske Kvindeforening 13 præsident Karen Hurley ønskede ikke at lade sig genvælge, og der var 2 kandidater: Brenda Finlayson fra Australien og Maria Giovanna Rugierri fra Italien. Det blev Maria Giovanna, som blev præsident for de næste 4 år, og ny vice-præsident for Europa blev Barbara Stitt fra England. Jeg talte med adskillige europæiske repræsentanter om ”det europæiske problem”, nemlig at flere af de store foreninger fra Tyskland, Holland og Frankrig i forbindelse med WUCWOs overgang til at være såkaldt officiel katolsk forening, har opsagt deres fulde medlemskab af WUCWO og kun er associeret medlem. Disse foreninger manglede ved verdenskonferencen, og også Norges repræsentant manglede. Derfor er det en glæde, at WUCWO nu har en præsident, som er fra Europa og er i god kontakt med disse foreninger. Der er altså en dialog i gang, og vi må håbe, at alle katolske kvindeforeninger på jorden og altså også i Europa kan tilslutte sig WUCWO fuldt og helt. Vice-præsident Barbara Stitt vil sammen med de øvrige bestyrelsesmedlemmer fra Europa: Dominique JacqueminMangé fra Frankrig, Maria Budai fra Ungarn og Alessandra Tarabochia fra Italien, arbejde frem mod en europæisk konference i England i 2012. Generalforsamlingen vedtog, at overskriften for de næste 4 år i WUCWO er Love in Action – Kærlighed i Handling. Vi må spørge os selv om, hvordan vi kan effektuere det i vores lille forening, i vores lille land. Selve konferencen sluttede med en stor fest på en restaurant i Betlehem. Der var god mad, sang og dans og stemningen var høj. Ca. 350 af os fortsatte på en 3-dages pilgrimstur til Galilæa. Og det var en fantastisk afslutning på hele samværet med alle disse skønne kvinder. Hjemme igen er minderne mange – det er både det officielle indhold i konferencen, og det er mødet med deltagere på 2-mandshånd. Mine mange fotografier bringer minderne frem, og jeg håber, at jeg i anden sammenhæng kan fortælle mere om det. Danmarks Katolske Kvindeforening 14 Niels Steensen: Anatom, geolog og biskop En kort biografi: Undertegnede har, lige siden jeg konverterede i år 2000 og fik nærmere kendskab til Niels Steensen, været voldsomt fascineret af ham som person, hans enorme viden, hans inderlige fromhed og hans asketiske liv. Da jeg som vanligt i år deltog i mindefesten for Niels Stensen den 25. november, fik jeg en ubændig lyst til at skrive dette indlæg. Niels Stensen (eller Steensen) også kaldet Nicolaus Steno fødtes den 1. januar 1638 i København og døde den 25. november 1686 i Schwerin i det tidligere Østtyskland. Da han havde afsluttet sin universitetsuddannelse i København, hvor han læste medicin fra 1656-1659, rejste han ud i Europa. I Nederlandene, Frankrig og Italien kom han i kontakt med prominente forskere, og takket være sin gode iagttagelsesevne opdagede han hurtigt vigtige sammenhænge. På en tid, hvor forskning i faget naturvidenskab bestod i at studere de antikke autoriteter, havde Stensen mod til at stole på sine egne øjne, selv når hans observationer afveg fra de fastlagte doktriner. Niels Stensen drog i 1664 til Paris, hvor han opholdt sig fra november til september 1665 hos mæcenen Melchisedek Thevenot. Her holder Stensen et foredrag om hjerneanatomi, hvori han beskriver dissektioner af hjernen og kritiserer tidligere spekulationer om funktionen af hjernens dele. Det er især den engelske anatom Thomas Willis og den franske filosof Descartes, der må stå for skud. Stensen selv er meget tilbageholdende med at udtale sig; men foredraget bliver i 1669 udgivet i bogform. På det geologiske område fandt han fossile hajtænder og snegle på bjergtoppe og forklarede derudfra fossilernes oprindelse. Han publicerede sine geologiske studier i: "Foreløbig udkast til en afhandling om et fast legeme naturligt indesluttet i et fast legeme". Danmarks Katolske Kvindeforening 15 I religiøs henseende var Stensen opdraget med den lutherske lære, men han var kritisk over for den. Det blev et lidenskabeligt emne for ham, da han blev konfronteret med den romerske katolicisme under sine studier i Firenze. Efter studier i teologi besluttede han sig for at konvertere. Den beslutning bevirkede, at Stensens naturvidenskabelige forskning blev sat i baggrunden, muligvis fordi han indså, at hans geologiske resultater var i direkte modstrid med kirkens opfattelse af skabelsen. Han blev ordineret som præst, blev senere biskop i Schwerin i det lutherske nordlige Tyskland. Her døde han i 1686. Stensens liv, forskning og teologiske arbejde er studeret intenst, specielt med henblik på en kanonisering. 23. oktober 1988 blev han saligkåret af pave Johannes Paul 2.. Det er det første skridt frem mod en udråbelse til helgen. Hans berømte ord stammer fra en forelæsning på Københavns Anatomiske Teater i 1673: Skønt er det, vi ser, skønnere det, vi forstår, men langt det skønneste er det, vor forstand ikke kan rumme. Forskere er ikke enige om, hvordan den sidste sætning skal forstås: om den går på videnskaben eller troen. Begge tolkninger har deres berettigelse, idet der i videnskaben stadigvæk er meget, der ikke er klarlagt. Men det kan også forstås som Guds verden, som utilgængelig for mennesker. Flere steder i Danmark finder man Niels Stensens eftermæle: Steno Museet i Århus er opkaldt efter ham. Det viser udstillinger om naturvidenskabernes historie og den medicinske historie. Museet har et planetarium og en have med lægeplanter. Niels Steensens Gymnasium i København er en privatskole, drevet af jesuiterordenen. Gymnasieafdelingen er nordens eneste katolske gymnasium. Til ære for Stensen er et krater på Månen og et på Mars navngivet Steno. Stensens bog om hjerneanatomi bliver uddelt til nyuddannede københavnske hjernekirurger. Niels Stensen ligger i en sarkofag i kirken San Lorenzo i Firenze. Ad en sidedør er det gratis at komme ind til sarkofagen, og ved den ligger sedler med ønsker. Litterært (udover de almindeligt kendte bøger) udgav Karl Bjarnhof i 1972: "Støv skal du blive - På spor af Niels Steensen". Helle Østergreen-Johansen Danmarks Katolske Kvindeforening 16 En arbejdsom, men pragtfuld weekend… Hvor? Odense. Hvornår? 22.-24. oktober Hvem? Danmarks Økumeniske Komite (DØK). Det er Kvinder fra Folkekirken, Den Katolske Kirke, Missionsforbundet, Baptistkirken, Frelsens Hær, Apostolsk Kirke, SMF, Metodistkirken. Hvor mange? 12 aktive kvinder. Vi var samlet for at få præsenteret 2011’s bededags-materiale, som er blevet udformet af kristne kvinder i Chile. 2011-temaet er: ”Hvor mange brød har du?” og er bygget over teksterne 5. Mosebog 8.7-10, 1. Kongebog 17.8-16 og Markus Evangeliet 6.30-44. Det er et fint materiale, som I kan glæde jer til at stifte bekendtskab med på Bededagen, 4. marts 2011. I kan allerede nu personligt få fat i materialet på forskellig vis. Prøv først i jeres egen menighed! Såfremt jeres menighed ikke har bestilt materialet, kan I få det fra DØK’s sekretær på [email protected]. Danmarks Katolske Kvindeforening 17 På Odensemødet havde vi bibelarbejde omkring de tre tekster, men også en grundig snak om DØK’s fremtid. Selve ”Kvindernes internationale Bededag” hvert år i marts måned bliver besøgt også af mange katolske kvinder. Omkring to andre DØK-arrangementer svigter de katolske kvinder markant. Det første DØK-arrangement er Inspirationsdagene, der afholdes i januar/februar 2011 i Nykøbing Falster 8. januar (kontakt Kanny Kruse, tlf. 54853929), Tølløse 22. januar (kontakt Marianne Christoffersen, tlf. 58264202), Odense 27. januar (kontakt Ellen Hedelund, tlf. 65942800), Rønne 29. januar (kontakt Ebba Flinck, tlf. 56950260), Grenå 2. februar (kontakt Birgit Clausen, tlf. 86996354), Thorshavn 12. febuar (kontakt Sr. Marisa, tlf. 315386). Det kan varmt anbefales. Kom selv og tag andre med! På Odensemødet fik vi også tid til at besøge fotoudstillingen VIA DOLOROSA i Sankt Hans Kirke. En udstilling der behandler spørgsmålet om mobning blandt unge og de lidelser, det medfører for såvel den, der mobbes som for den, der mobber – og for alle dem, der på forskellige måder også rammes, fordi de er tæt på. I denne version er der 15 stationer, hvor den sidste handler om opstandelsen og håbet om, at der findes en bedre fremtid. Det var en positiv og meget stærk oplevelse at se denne udstilling. En pragtfuld sangaften lørdag og en fælles gudstjeneste søndag formiddag var også med på programmet. Jeg selv deltager i Inspirationsdagen i Tølløse. Alle er velkomne, og husk tilmelding. Inger Harbo Andersen Danmarks Katolske Kvindeforening 18 Kalender: Inspirationsdag i Tølløse: Lørdag den 22. januar 2011 Baptisternes Skoler, Kvarmløsevej 37, 4340 Tølløse kl. 9.15-16 Tilmelding og betaling senest 14/1 - 58 50 60 60 - kr. 125 se www.kvindebededag.dk Inspirationsdag i Grenå: Onsdag den 2. februar 2011 Inspirationsaften til Kvindernes internationale Bededag finder sted i Sognegården, Nørregade 1, Grenå kl. 19.30-21.30 Kontaktperson: Birgit Clausen, tlf. 86 99 63 54 e-mail: [email protected] Kvindernes internationale Bededag fredag den 4. marts 2011 * I Grenå finder bededagen sted i Grenå Frikirke, Østergade 37, Grenå kl. 17. Efter gudstjenesten er der fællesspisning og hyggeligt samvær. * i København hos Frelsens Hær, Valby Langgade 83 kl. 18. Generalforsamling i Stenosgade lørdag den 28. maj 2011 Lidt nyt fra Benedicte: - p. Jan Ophoff har været vores gejstlige rådgiver i 5 år, og hans periode udløb 31. juli i år. Vi har været meget glade for p. Ophoff i DKKF og har bedt biskoppen om at forlænge perioden med et år, hvilket biskoppen har imødekommet. - Pilgrimsvandringen, som blev annonceret i sidste nummer af nyhedsbrevet, blev aflyst i sidste øjeblik. Der var få tilmeldinger omend vi fik mange positive reaktioner. Vi var ikke afskrækkede af den grund, men det var åbenbart tid til sygdom - for vi blev alle syge! - Vi er mange, som har set frem til en medlemsweekend på Magleås i marts. Vi må skuffes - den bliver ikke til noget denne gang. Danmarks Katolske Kvindeforening 19 Bestyrelsen består af: Landsleder Stedfortrædende landsleder Benedicte Knudsen Helle Østergreen-Johansen Urlev Kirkevej 7 Landgildevej 2 8722 Hedensted 2300 København S [email protected] 75 68 75 11 [email protected] 26 79 23 16 Kasserer Anna Smitshuysen Drosselvej 38 6000 Kolding [email protected] Sekretær Jytte Marianne Hansen Østerbrogade 88A, 2.tv. 2100 København Ø Medlem Else Dupont Udsigten 51 6400 Sønderborg [email protected] 35 42 21 72 [email protected] 74 42 23 61 Suppleant ØST Kirsten Wenneberg Thyvej 8 st.th. 2720 Vanløse Suppleant VEST Hanne Marianne Jensen Knud Hansensvej 6000 Kolding [email protected] 33 24 12 68 [email protected] 75 53 63 03 Repræsentanter: WUCWO: Birgit Clausen Kvinderådet: Anette Marko, Kate Hovgård Jacobsen og Marlene Henrichsen Danmarks Økumeniske Komité (DØK): Inger Harbo Andersen og Helle Østergreen-Johansen Som DKKFs gejstlige rådgiver har biskoppen udpeget indtil 31.7.2011: p. Jan Ophoff, o.præm, Fjellegade 2, 7100 Vejle, [email protected], 75 82 08 93 Kontingent kr. 200 indbetales på vedlagte girokort eller på reg.nr. 1551 kontonr. 2029472. HUSK at skrive dit navn! Kontingentet betales inden 1. marts 2011. Næste nummer af nyhedsbrevet udsendes efter behov. Danmarks Katolske Kvindeforening 20 Alle DKKF'ere ønskes en GLÆDELIG JUL Danmarks Katolske Kvindeforening
© Copyright 2024