ZUMBA FOR ALLE KVINDER

1
Indhold

Julehilsen fra p. Jan Ophoff

Artikel af Dorothea Sauermann, kfd, oversat af Inger Harbo

WUCWOs verdenskonference v/ Birgit Clausen

Niels Steensen v/ Helle Østergreen-Johansen

DØK bededags-weekend v/ Inger Harbo

Kalender

Nyt fra bestyrelsen v/ Benedicte Knudsen

Bestyrelsen

Kontingent og betaling
www.dkkf.dk
Danmarks Katolske Kvindeforening
2
Og Ordet er blevet kød!
Det er dansk tradition, at kirkeklokkerne ringer om morgenen
og om aftenen. Det hedder sig, at solen ringes op og ned. Men
solen går hverken op eller ned. Det er jordkloden, der drejer sig
i en rum tid, som vi kalder døgn, om sin akse. Og vi opdager
vel selv, hvornår det lysner og skumrer. Ligeledes høres der
klokkeringning fra mange af vores katolske kirker ikke to med
tre gange dagligt: morgen, middag og aften.
Den lutherske kirkes ringning er en rest af vores katolske
klokkeringning til den - i vor tid for desværre flere og flere
katolikkers vedkommende - næsten ukendte Angelus-bøn.
Denne ældgamle bøn er, i lighed med vores ”Hil dig, Maria”,
en helt igennem bibelsk bøn. Dens oprindelse går tilbage til
1400-tallet. Bønnen, som vi kender den i dag, er blevet bedt
med samme ordlyd siden 1571.
Bønnens første vers:
Herrens engel bragte Maria det glade budskab.
Og hun undfangede ved Helligånden
resumerer englen Gabriels bebudelse af Jesu fødsel. (Luk 1,
26-29.35)
Efter verset og de følgende to vers bedes
Hil dig, Maria. . .
I det andet vers overgiver Maria sig til Guds vilje og lærer os,
at Gud ønsker, at også vi skal tage imod Kristus, at også vi må
blive KRIST-ne.
Se! Jeg er Herrens tjenerinde.
Det ske mig efter dit ord. (Luk 1, 38)
Hil dig, Maria…
Danmarks Katolske Kvindeforening
3
Det 3. vers kommer fra Johannes' juleevangelium. Johannes
beretter ikke om fødslen i Betlehem. Hos ham ingen hyrder
eller englesang, men kernen i vores kristne tro: Jesu
menneskevordelse:
”Og Ordet er blevet kød.
Og tog bolig iblandt os.” (Joh 1, 14)
Hil dig, Maria…
Disse tre bibelske vers afsluttes med en bøn til jomfru Maria, at
hun må være vores fortaler, så også vi må have det rette
sindelag til at kunne tage imod Kristi nådegaver.
Bed for os, hellige Gudsmoder!
At vi må blive værdige til Kristi forjættelser.
Afslutningsbønnen knytter bebudelsen til Jesu kors og
opstandelse. Ingen Jul uden en efterfølgende Langfredag og
Påske.
Lad os bede. Herre! Opfyld vore hjerter med din
nåde, for at vi, som ved englens
budskab
har
erkendt Kristi, din Søns menneskevordelse, ved hans
lidelse og kors må føres til opstandelsens herlighed.
Ved samme Kristus, vor Herre. Amen
Jeg ønsker jer alle en rigtig god jul. Kristus blev
menneske for os. Lad os i det nye år følge ham, der blev
født hin julenat. Barnet i krybben er den korsfæstede og
opstandne Herre. Med ham bliver 2011 et velsignet år i
gode som i onde dage.
P. Jan Ophoff O. Præm.
Danmarks Katolske Kvindeforening
4
Idé til salg…
Idé til efterfølgelse…
Dorothea Sauermann, Bispedømmet Mainz, Altenstadt
Vor formand og jeg har tidligere fortalt om vor deltagelse i KFDlandsmøde (vor søsterforening i Tyskland) i Mainz, aug. 2009. Det var
en fantastisk oplevelse, som senere har vist sig at trække lange spor
ind i – i al fald min – dagligdag. Ikke kontinuerligt, men som
periodiske og væsentlige indslag.
Et sådant indslag er sket i sommeren 2010. Såmænd blot en e-mail
den 26. juli kl. 15.01 fra Dorothea Sauermann i Frankfurt, Altenstadt.
Det er en mail som på Benedicte’s og min opfordring – indirekte er
henvendt til hele DKKF, ja i virkeligheden til alle katolske/kristne
kvinder i dette lille Danmark.
Udgangspunktet for Dorotheas mail var et spørgsmål fra mig, og svaret
lød: ”Gern erzähle ich dir mehr über unsere KFD-Gruppe”.
Og Dorothea beretter:
I begyndelsen var det en håndarbejdsgruppe i
menigheden, men for 10 år siden sluttede denne gruppe sig til KFD.
Ledelsen af vor gruppe består af 6 kvinder. De deler arbejdet i
ledelsen (økonomi, organisation, kontakt til bispedømmet, kontakt til
ledelsen i KFD). Vi mødes fast en gang om måneden, men derudover
”løber vi tit sammen!” Vi har ikke kun et fantastisk program;
derudover træffes mange også i hverdagen. F. x. hvis en af os
bliver/er syg. Besøg, hjemmehjælp, babysitning, børnetransport,
indkøb, havearbejde, ledsagelse til læge, hundeluftning… Vi behøver
Danmarks Katolske Kvindeforening
5
blot en opringning – og indenfor 1 time er et kvindenetværk
organiseret!
Vor menighed er beliggende ca. 24 km nordøst for
Frankfurt. Dorothea kalder det for ”diaspora”. Det ville vi vel næppe
kalde det i Danmark, hvor vi undertiden bruger benævnelsen om hele
det katolske Danmark. Halvdelen af befolkningen kommer fra verden
uden for Tyskland. Dorothea antager at omkring 60% af den samlede
befolkning i Altenstadt er kristne, og heraf er katolikkerne absolut i
mindretal med omkring 4000 personer (mænd, kvinder, børn).
Vi er ca. 80 kvinder mellem 18 og 85 år, der er
medlemmer af KFD, det er også evangeliske og ortodokse kvinder.
Årskontingentet til vor gruppe er 20 €. Medlemmerne modtager gratis
hver måned KDF-tidsskriftet ”Frau und Mutter”. Når vi har
rejsearragementer, har medlemmerne nedsat pris. Kvinderne kommer
fra alle sociale lag. Vi holder sammen i tro og liv. Og hvad
beskæftiger vi os så med – ud over at støtte i dagligdagen, hvor og når
der er hjælp behov?
September 2010 besøgte vi et evangelisk! (Dorothea tilføjer
et udråbstegn) Benediktinerindekloster under temaet: ”Zeit für mich,
Zeit für uns, Zeit für Gott“. „Tid til mig, tid til os, tid til Gud”. Se evt.:
www.schwanberg.de
Vi har ofte haft interessante foredrag f. eks.: Kvinder i Biblen,
Ikonmaleri, Romansk kunst og arkitektur som udtryk for den kristne
tro, Sund ernæring… Vi mødes til meditativ dans 4 gange om året.
”Das tut der Seele soooooo gut!” (Det er super godt for sjælen!).
På et weekend arrangement har vi beskæftiget os med
”Kristuskransen” Det er den svenske biskop Martin Lönnebo, der har
udviklet denne krans af perler. Perler i forskellig størrelse og
forskellige farver. Vi fremstillede en krans og vi lærte om kransens
brug i bøn og meditation. Vi fejrer også den særlige tyske form for”
kvindefastelavn”. Frækt og nærgående. En dag, hvor det er mændene
der betjener kvinderne.
Danmarks Katolske Kvindeforening
6
For nylig havde vi inviteret en venskabsgruppe fra Hanau1.
Det er en musikalsk gruppe med eget band, og sammen med dem lærte
vi nye kirkesange. Det havde vi stor fornøjelse af. Som afslutning
fejrede vi en ”spontan-gudstjeneste” med vor sognepræst. Tak og lov
er vor præst så modig, at han gerne lader sig overraske af en samling
”verrückten, kreative Frauen”. Unvergesslich! Uforglemmeligt!
Vor menighed har eksisteret siden 1200-tallet. Men vor
kirkebygning er kun 50 år gammel. Kirkejubilæet vil blive fejret med
omkring 50 forskellige aktiviteter. KFD er involveret i flere af
arrangementerne. Der vil blive traditionel basar med håndarbejder og
hjemmelavede likører. Desuden et stort middagsselskab med omkring
300 gæster efter messen. Det står KFD-kvinderne også for. Vores
KFD-gruppe (vore medlemmer) består af kvinder fra Syrien,
Frankrig, Danmark, Italien, Honduras, US, Polen, Rumænien, Tyrkiet
og Spanien. Enhver kvinde kan med sine nationale traditioner
overtage ledelsen, når vi laver international spisning.
For tiden samler vi møbler og husgeråd til en kvinde i
vores gruppe. Hun er flygtning fra Syrien og har endelig efter 7 år
med angst og ventetid fået en bolig. Vor kvindegruppe organiserer
flytning og hjælper med kontakt til myndigheder og med at lære tysk.
Til efteråret afholder vi et pc-kursus. Jeg er en teknisk
baby og har stort brug for et sådant kursus!
Min efterskrift:
Der er ganske mange ideer vi kan bruge eller lade os inspirere af. Det
er for mig at se – et levende, glad og jublende kristent økumenisk
arbejde!
Men hvem er vi? Vi er mindre end 200 medlemmer af DKKF, fordelt
i sogne, der igen ofte er delt op i sproggrupper. Fra mit ståsted i
København N kan jeg ikke se et samarbejde – et socialt samarbejde,
hvor nødvendigt det end måtte være - mellem kristne kvinder. Jeg kan
heller ikke se et samarbejde – med vægt på arbejde - mellem katolske
kvinder. Er det blot et københavnerproblem? Jeg tror det ikke.
Inger Harbo
Danmarks Katolske Kvindeforening
7
BERETNING FRA WUCWO’S VERDENSKONFERENCE I
JERUSALEM 5. – 14. OKTOBER 2010
Ved Birgit Clausen, WUCWO-repræsentant
Mens jeg skriver dette, kan jeg fra mit skrivebord se ud på de
snedækkede træer i skoven. Jerusalem i strålende sol og 30 grader
varmt synes langt væk, men alligevel er minderne fra samværet med
de ca 500 katolske kvinder fra hele verden stadig levende i mit hjerte.
Ved åbningsceremonien onsdag d. 6. oktober fortalte præsident Karen
Hurley, hvordan det var gået til, at denne verdenskonference, hvor vi
fejrede 100-året for WUCWO’s stiftelse, blev afholdt i Jerusalem, i et
land, hvor der ikke er en katolsk verdensorganisation. Da man efter
den sidste verdenskonference i 2006 i Arlington, USA skulle finde
Danmarks Katolske Kvindeforening
8
stedet for jubilæumskonferencen, havde daværende generalsekretær
Gillian Badcock, England foreslået, at konferencen skulle holdes i Det
hellige Land, dels for at støtte de kristne kvinder i dette land, og dels
for at deltagerne kunne blive inspireret til at leve deres tro på Jesus
Kristus her på disse steder, hvor Han blev født, levede, underviste, led,
døde og opstod.
Gillian fortalte mig senere om, hvordan hun havde foreslået det og
havde troet, at Karen Hurley ville have afvist det, for man plejer at
afholde verdenskonferencen i et land, hvor der er en lokal
kvindeorganisation, der kan tage sig af alt det praktiske. Men Karen
Hurley havde sagt, at man jo kunne prøve, om man kunne finde ud af
det. I løbet af en uge havde de praktiske problemer i forbindelse med
en konference vist sig at kunne løses, og så havde styrelsen i
WUCWO skulle tage stilling til det. Det var blevet vedtaget, og derfor
kunne vi nu samles her.
Konferencen blev afholdt på Notre Dame of Jerusalem, et romerskkatolsk hotel og konferencecenter, som drives af bevægelsen Regnum
Christi, og som ligger lige uden for den gamle bymur, ca 7 min. gang
fra Gravkirken.
Deltagerne var indlogeret på 5 hoteller, og jeg var så heldig sammen
med ca 100 andre konferencedeltagere at bo på hotel Gloria med ca. 7
min. gang fra Gravkirken og ca. 5 min fra konferencestedet.
Personalet på Notre Dame var dygtige til at arrangere konferencen,
der var en fin konferencesal med udmærket tolkeanlæg, så alt hvad der
blev sagt, blev tolket inden for de 3 officielle sprog: engelsk, fransk og
spansk.
Selve konferencen bestod af 3 studiedage og 3 dages
generalforsamling. Temaet for konferencen var ”I skal være mine
vidner”, og dette emne blev belyst af 5 fremragende foredrag.
Danmarks Katolske Kvindeforening
9
Under overskriften ”I er vidner om kærligheden” sagde Ludmila
Grygiel, en polsk forfatter, som har skrevet meget om ægteskab og
familieliv, at et menneske kun kan leve i fællesskab med andre. Mand
og kvinde blev skabt af Gud - i kærlighed og for kærlighed. Det
maskuline og det feminine er både fysisk og mentalt komplementære.
”Kvindens navn er kærlighed”
Florence Gillet, en fransk teolog og forfatter, talte om ”Maria, et
vidnesbyrd om Guds kærlighed, i går og i dag”. Englen indbød Maria
til at glæde sig, at fryde sig, fordi hun blev kaldet til at give et troens
svar. Vi skal være Maria i dag, i Kirken og i verden.
Ana Christina Villa de Betancourt, som er ansvarlig for kvindernes
sektion i Det pavelige råd for Lægfolk, talte om ”Jesus og kvinder,
som mødte ham, fulgte ham og vidnede om ham”. Kvinder var de
første, der mødte den opstanden Jesus. Hvordan møder han mig i dag?
Marguerite Peeters fra Belgien er en velkendt ekspert i internationale
organisationer, menneskerettigheder og global kultur. Hun talte om,
hvordan vi kan være Kristi vidner i en globaliseret verden. Hun tog
udgangspunkt i Vestens revolution i 60’erne og i Berlinmurens fald i
1989. Folk har derved fået frihed, fred og solidaritet. Men… den
kulturelle revolution i vesten, som går tilbage til 1789 har betydet, at
”Gud er død”, at ”faderen er død” (fordi autoritet er død), at ”moderen
er død” (ved kvindefrigørelsen), at ”jomfruen er død” (p.gr.a. frihed
på det seksuelle område) og at ”børnene er døde” (p.gr.a. abort og at
børn skal være som voksne). Det fører til menneskets død. Den
vestlige dekadence og egoisme har bredt dig. Vi skal skabe en ny
kultur, som bygger på kristne værdier – vi skal bygge kærlighedens
civilisation.
Den sidste foredragsholder var Christine de Marcellus de Vollmer,
som har stiftet og er præsident for Alliance for the Family, en
organisation, som vil hjælpe børn og unge til at kunne få en sund,
Danmarks Katolske Kvindeforening
10
lykkelig og stabil familie. Hun fortalte om vigtigheden i, at mennesket
udvikler sig på en god måde. Vores tid er præget af kaos – i
kærlighedsforhold, i sexliv, i materialisme. Hun omtalte vigtigheden
af moderens og faderens forhold til det lille barn, og hun gjorde rede
for et undervisningsprogram, som gennem 12 år leder børn og unge
frem til at have en grundlæggende erfaring af sig selv i et fællesskab
(som ægteskabet er), og at have erfaret kærlighedens betydning.
Der var to panel-samtaler. Stort indtryk gjorde et panel af 3 katolske
kvinder fra Det hellige Land, som fortalte om deres arbejde i Caritas, i
Det franciskanske Familiecenter og på Betlehems universitet. De
sagde alle, at det var en stor støtte for dem, at vi katolske kvinder fra
hele verden kom til deres land. Nogle citater fra deres oplæg: ”Dialog
med jøderne er svært her, men som Jesu vidne skal man ikke undgå
det svære” – ”Jesus har valgt mig til denne opgave, så, Jesus, kom og
hjælp mig.” De kristne, som jo er palæstinensere, siger, at de er den
glemte Kirke.
Størst indtryk gjorde dog et panel af unge katolske, muslimske og
jødiske kvinder fra Focolare-bevægelsen. Hver af dem fortalte om,
hvordan de i denne bevægelse havde oplevet, at kærlighed og respekt
mellem mennesker er den eneste vej til en bedre verden. ”Vi bygger
broer, så verden bliver bedre at være i.” Det var en stor oplevelse at
høre disse unge fortælle om, at venskab mellem kristne, muslimer og
jøder er mulig. Det er jo ikke det, vi ser i danske aviser og TV.
(de to afsnit ovenfor har været bragt i en artikel i Katolsk Orientering
nr. 18).
Hver dag havde vi messe, de fleste gange i konferencesalen. Messerne
var forberedt af de forskellige regioner, og jeg vil sent glemme
messen, der var forberedt af de afrikanske kvinder. Da læsningerne
skulle begynde, bragte de biblen ind under jublende dans og sang.
Danmarks Katolske Kvindeforening
11
Hver formiddag gav vores gejstlige rådgiver Fr. GianMaria Plidoro,
OFM, nogle tanker til overvejelse. Her er nogle af hans tanker: ”Som
kvinder skal I ændre verden”, ”Gud er i stilheden – vi skal kende Guds
stemme, inden vi går ud i verden”, ”Gud, giv os visdom til at se, hvad
du vil med WUCWO” (og jeg føjede til: og med DKKF).
Konferencen indeholdt også 3 halvdagsture i Jerusalem og omegn. Vi
var fordelt i ca. 10 busser, og vi besøgte alle de gode steder:
Getsemane have, Sct. Anna kirke, Betesda dam, Gravkirken,
Dormition Abbey, Nadversalen, Ein Karem med Johs. Døbers
fødested og Visitationskirken, FaderVor kirken, Betlehem med
Kapellet ude på marken og Fødselskirken. Fredag aften gik vi alle
korsvejen – i grupper med et kors, og det var en fantastisk oplevelse.
Vores fællesskab på tværs af landegrænser, sprog og kultur blev
styrket på en fantastisk måde ved at være på de steder, hvor Jesus
Kristus, vores tros grundlag, blev født, levede, led, døde og opstod.
Korsvejen sluttede i vores gruppe med, at vi gav hinanden
Danmarks Katolske Kvindeforening
12
fredshilsenen, et bevægende tegn på, at den fred, der kan modstå al
ufred i Jerusalem, Det hellige Land og i verden, kommer fra Jesus
Kristus og Hans sejr over døden og alt ondt.
Efter de 3 studiedage fulgte generalforsamlingen, som også varede 3
dage. Dagsordenen blev fulgt med bl.a. ændringer af love og
vedtægter.
I forbindelse med WUCWO’s 100 års jubilæum er der en indsamling i
gang for at skaffe penge til en jubilæumsfond, der bl.a. skal forbedre
WUCWO’s internationale repræsentation i relevante organer og
forbedre kommunikation og evangelisation. Målet (måske
urealistisk?) blev sat til 5 mio $. Regnskabsfører Joann C. Hillebrand,
USA, meddelte, at der p.t. er givet løfte om 136.913$ , og 101.883 $
er betalt, deraf 2.315,75 kr. (= ca 425$) fra os! Der er altså lang vej
igen!
Der var fremsat 12
forslag til
resolutioner. Disse
vil jeg komme ind
på i min beretning
ved DKKF’s
generalforsamling,
da nogle af dem vil
resultere i nogle
forslag til DKKF’s
videre arbejde.
Der var stor spænding ved valgene, dog ikke så meget ved valget af
bestyrelsen, idet der kun var opstillet 26 kandidater, og der kunne
vælges op til 27 medlemmer, så alle blev valgt. Vores hidtidige
Danmarks Katolske Kvindeforening
13
præsident Karen Hurley ønskede ikke at lade sig genvælge, og der var
2 kandidater: Brenda Finlayson fra Australien og Maria Giovanna
Rugierri fra Italien. Det blev Maria Giovanna, som blev præsident for
de næste 4 år, og ny vice-præsident for Europa blev Barbara Stitt fra
England. Jeg talte med adskillige europæiske repræsentanter om ”det
europæiske problem”, nemlig at flere af de store foreninger fra
Tyskland, Holland og Frankrig i forbindelse med WUCWOs overgang
til at være såkaldt officiel katolsk forening, har opsagt deres fulde
medlemskab af WUCWO og kun er associeret medlem. Disse
foreninger manglede ved verdenskonferencen, og også Norges
repræsentant manglede. Derfor er det en glæde, at WUCWO nu har en
præsident, som er fra Europa og er i god kontakt med disse foreninger.
Der er altså en dialog i gang, og vi må håbe, at alle katolske
kvindeforeninger på jorden og altså også i Europa kan tilslutte sig
WUCWO fuldt og helt. Vice-præsident Barbara Stitt vil sammen med
de øvrige bestyrelsesmedlemmer fra Europa: Dominique JacqueminMangé fra Frankrig, Maria Budai fra Ungarn og Alessandra
Tarabochia fra Italien, arbejde frem mod en europæisk konference i
England i 2012.
Generalforsamlingen vedtog, at overskriften for de næste 4 år i
WUCWO er Love in Action – Kærlighed i Handling. Vi må spørge os
selv om, hvordan vi kan effektuere det i vores lille forening, i vores
lille land.
Selve konferencen sluttede med en stor fest på en restaurant i
Betlehem. Der var god mad, sang og dans og stemningen var høj. Ca.
350 af os fortsatte på en 3-dages pilgrimstur til Galilæa. Og det var en
fantastisk afslutning på hele samværet med alle disse skønne kvinder.
Hjemme igen er minderne mange – det er både det officielle indhold i
konferencen, og det er mødet med deltagere på 2-mandshånd. Mine
mange fotografier bringer minderne frem, og jeg håber, at jeg i anden
sammenhæng kan fortælle mere om det.
Danmarks Katolske Kvindeforening
14
Niels Steensen: Anatom, geolog og biskop
En kort biografi:
Undertegnede har, lige siden jeg
konverterede i år 2000 og fik nærmere
kendskab til Niels Steensen, været
voldsomt fascineret af ham som
person, hans enorme viden, hans
inderlige fromhed og hans asketiske
liv. Da jeg som vanligt i år deltog i
mindefesten for Niels Stensen den 25.
november, fik jeg en ubændig lyst til
at skrive dette indlæg.
Niels Stensen (eller Steensen) også
kaldet Nicolaus Steno fødtes den 1.
januar 1638 i København og døde den
25. november 1686 i Schwerin i det
tidligere Østtyskland.
Da han havde afsluttet sin universitetsuddannelse i København, hvor han
læste medicin fra 1656-1659, rejste han ud i Europa. I Nederlandene,
Frankrig og Italien kom han i kontakt med prominente forskere, og takket
være sin gode iagttagelsesevne opdagede han hurtigt vigtige
sammenhænge. På en tid, hvor forskning i faget naturvidenskab bestod i
at studere de antikke autoriteter, havde Stensen mod til at stole på sine
egne øjne, selv når hans observationer afveg fra de fastlagte doktriner.
Niels Stensen drog i 1664 til Paris, hvor han opholdt sig fra november til
september 1665 hos mæcenen Melchisedek Thevenot. Her holder Stensen
et foredrag om hjerneanatomi, hvori han beskriver dissektioner af hjernen
og kritiserer tidligere spekulationer om funktionen af hjernens dele. Det er
især den engelske anatom Thomas Willis og den franske filosof Descartes,
der må stå for skud. Stensen selv er meget tilbageholdende med at udtale
sig; men foredraget bliver i 1669 udgivet i bogform.
På det geologiske område fandt han fossile hajtænder og snegle
på bjergtoppe og forklarede derudfra fossilernes oprindelse. Han
publicerede sine geologiske studier i: "Foreløbig udkast til en afhandling
om et fast legeme naturligt indesluttet i et fast legeme".
Danmarks Katolske Kvindeforening
15
I religiøs henseende var Stensen opdraget med den lutherske lære, men
han var kritisk over for den. Det blev et lidenskabeligt emne for ham, da
han blev konfronteret med den romerske katolicisme under sine studier i
Firenze. Efter studier i teologi besluttede han sig for at konvertere.
Den beslutning bevirkede, at Stensens naturvidenskabelige
forskning blev sat i baggrunden, muligvis fordi han indså, at hans
geologiske resultater var i direkte modstrid med kirkens opfattelse af
skabelsen. Han blev ordineret som præst, blev senere biskop i Schwerin i
det lutherske nordlige Tyskland. Her døde han i 1686.
Stensens liv, forskning og teologiske arbejde er studeret intenst,
specielt med henblik på en kanonisering. 23. oktober 1988 blev han
saligkåret af pave Johannes Paul 2.. Det er det første skridt frem mod en
udråbelse til helgen.
Hans berømte ord stammer fra en forelæsning på Københavns
Anatomiske Teater i 1673:
Skønt er det, vi ser, skønnere det, vi forstår, men langt det
skønneste er det, vor forstand ikke kan rumme.
Forskere er ikke enige om, hvordan den sidste sætning skal
forstås: om den går på videnskaben eller troen. Begge tolkninger har
deres berettigelse, idet der i videnskaben stadigvæk er meget, der ikke er
klarlagt. Men det kan også forstås som Guds verden, som utilgængelig for
mennesker.
Flere steder i Danmark finder man Niels Stensens eftermæle: Steno Museet i Århus er
opkaldt efter ham. Det viser udstillinger om naturvidenskabernes historie og den
medicinske historie. Museet har et planetarium og en have med lægeplanter.
Niels Steensens Gymnasium i København er en privatskole, drevet af jesuiterordenen.
Gymnasieafdelingen er nordens eneste katolske gymnasium.
Til ære for Stensen er et krater på Månen og et på Mars navngivet Steno.
Stensens bog om hjerneanatomi bliver uddelt til nyuddannede københavnske
hjernekirurger.
Niels Stensen ligger i en sarkofag i kirken San Lorenzo i Firenze. Ad en sidedør er det
gratis at komme ind til sarkofagen, og ved den ligger sedler med ønsker.
Litterært (udover de almindeligt kendte bøger) udgav Karl Bjarnhof i 1972:
"Støv skal du blive - På spor af Niels Steensen".
Helle Østergreen-Johansen
Danmarks Katolske Kvindeforening
16
En arbejdsom, men pragtfuld weekend…
Hvor? Odense.
Hvornår? 22.-24. oktober
Hvem? Danmarks Økumeniske Komite (DØK). Det er Kvinder fra
Folkekirken, Den Katolske Kirke, Missionsforbundet, Baptistkirken,
Frelsens Hær, Apostolsk Kirke, SMF, Metodistkirken.
Hvor mange? 12 aktive kvinder.
Vi var samlet for at få præsenteret 2011’s bededags-materiale, som er
blevet udformet af kristne kvinder i Chile. 2011-temaet er: ”Hvor
mange brød har du?” og er bygget over teksterne 5. Mosebog 8.7-10,
1. Kongebog 17.8-16 og Markus Evangeliet 6.30-44. Det er et fint
materiale, som I kan glæde jer til at stifte bekendtskab med på
Bededagen, 4. marts 2011.
I kan allerede nu personligt få fat i materialet på forskellig vis. Prøv
først i jeres egen menighed! Såfremt jeres menighed ikke har bestilt
materialet,
kan I få
det
fra DØK’s sekretær
på
[email protected].
Danmarks Katolske Kvindeforening
17
På Odensemødet havde vi bibelarbejde omkring de tre tekster, men
også en grundig snak om DØK’s fremtid. Selve ”Kvindernes
internationale Bededag” hvert år i marts måned bliver besøgt også af
mange katolske kvinder. Omkring to andre DØK-arrangementer
svigter de katolske kvinder markant. Det første DØK-arrangement er
Inspirationsdagene, der afholdes i januar/februar 2011 i Nykøbing
Falster 8. januar (kontakt Kanny Kruse, tlf. 54853929), Tølløse 22.
januar (kontakt Marianne Christoffersen, tlf. 58264202), Odense 27.
januar (kontakt Ellen Hedelund, tlf. 65942800), Rønne 29. januar
(kontakt Ebba Flinck, tlf. 56950260), Grenå 2. februar (kontakt
Birgit Clausen, tlf. 86996354), Thorshavn 12. febuar (kontakt Sr.
Marisa, tlf. 315386). Det kan varmt anbefales. Kom selv og tag andre
med!
På Odensemødet fik vi også tid til at besøge fotoudstillingen VIA
DOLOROSA i Sankt Hans Kirke. En udstilling der behandler
spørgsmålet om mobning blandt unge og de lidelser, det medfører for
såvel den, der mobbes som for den, der mobber – og for alle dem, der
på forskellige måder også rammes, fordi de er tæt på. I denne version
er der 15 stationer, hvor den sidste handler om opstandelsen og håbet
om, at der findes en bedre fremtid. Det var en positiv og meget stærk
oplevelse at se denne udstilling. En pragtfuld sangaften lørdag og en
fælles gudstjeneste søndag formiddag var også med på programmet.
Jeg selv deltager i Inspirationsdagen i Tølløse. Alle er velkomne, og
husk tilmelding.
Inger Harbo Andersen
Danmarks Katolske Kvindeforening
18
Kalender:
Inspirationsdag i Tølløse: Lørdag den 22. januar 2011
Baptisternes Skoler, Kvarmløsevej 37, 4340 Tølløse kl. 9.15-16
Tilmelding og betaling senest 14/1 - 58 50 60 60 - kr. 125
se www.kvindebededag.dk
Inspirationsdag i Grenå: Onsdag den 2. februar 2011
Inspirationsaften til Kvindernes internationale Bededag finder sted i
Sognegården, Nørregade 1, Grenå kl. 19.30-21.30
Kontaktperson: Birgit Clausen, tlf. 86 99 63 54
e-mail: [email protected]
Kvindernes internationale Bededag fredag den 4. marts 2011
* I Grenå finder bededagen sted i Grenå Frikirke, Østergade 37, Grenå
kl. 17. Efter gudstjenesten er der fællesspisning og hyggeligt samvær.
* i København hos Frelsens Hær, Valby Langgade 83 kl. 18.
Generalforsamling i Stenosgade lørdag den 28. maj 2011
Lidt nyt fra Benedicte:
- p. Jan Ophoff har været vores gejstlige rådgiver i 5 år, og hans
periode udløb 31. juli i år. Vi har været meget glade for p. Ophoff i
DKKF og har bedt biskoppen om at forlænge perioden med et år,
hvilket biskoppen har imødekommet.
- Pilgrimsvandringen, som blev annonceret i sidste nummer af
nyhedsbrevet, blev aflyst i sidste øjeblik. Der var få tilmeldinger omend vi fik mange positive reaktioner. Vi var ikke afskrækkede af
den grund, men det var åbenbart tid til sygdom - for vi blev alle syge!
- Vi er mange, som har set frem til en medlemsweekend på Magleås i
marts. Vi må skuffes - den bliver ikke til noget denne gang.
Danmarks Katolske Kvindeforening
19
Bestyrelsen består af:
Landsleder
Stedfortrædende landsleder
Benedicte Knudsen Helle Østergreen-Johansen
Urlev Kirkevej 7 Landgildevej 2
8722 Hedensted 2300 København S
[email protected]
75 68 75 11
[email protected]
26 79 23 16
Kasserer
Anna Smitshuysen
Drosselvej 38
6000 Kolding
[email protected]
Sekretær
Jytte Marianne Hansen
Østerbrogade 88A, 2.tv.
2100 København Ø
Medlem
Else Dupont
Udsigten 51
6400 Sønderborg
[email protected]
35 42 21 72
[email protected]
74 42 23 61
Suppleant ØST
Kirsten Wenneberg
Thyvej 8 st.th.
2720 Vanløse
Suppleant VEST
Hanne Marianne Jensen
Knud Hansensvej
6000 Kolding
[email protected]
33 24 12 68
[email protected]
75 53 63 03
Repræsentanter:
WUCWO: Birgit Clausen
Kvinderådet: Anette Marko, Kate Hovgård Jacobsen og Marlene Henrichsen
Danmarks Økumeniske Komité (DØK): Inger Harbo Andersen og
Helle Østergreen-Johansen
Som DKKFs gejstlige rådgiver har biskoppen udpeget indtil 31.7.2011:
p. Jan Ophoff, o.præm, Fjellegade 2, 7100 Vejle, [email protected], 75 82 08 93
Kontingent kr. 200
indbetales på vedlagte girokort
eller på reg.nr. 1551 kontonr. 2029472. HUSK at skrive dit navn!
Kontingentet betales inden 1. marts 2011.
Næste nummer af nyhedsbrevet udsendes efter behov.
Danmarks Katolske Kvindeforening
20
Alle DKKF'ere ønskes en GLÆDELIG JUL
Danmarks Katolske Kvindeforening