OK-klubben ROSKILDE OK-Klubben, Margrethegården i Roskilde - en klub for aktive ældre 11 Kulturelle Højskoleeftermiddage 26. årgang Kulturrelle Højskoleeftermiddage er arrangeret i samarbejde med AOF Roskilde Program for 2012-13 (27/9 2012 - 28/2 2013) Tilmelding hos: AOF Roskilde • Algade 31 • 4000 Roskilde • Tlf.: 4635 5895 • www.AOF-Roskilde.dk OK-klubben ROSKILDE OK står for Omsorg og Kultur OK-Klubben i Roskilde blev stiftet i maj 1970 og er blot en ud af de ca. 50 OK– Klubber, der i dag findes fordelt over hele Danmark. Vores formål er at skabe fest og glæde i kulturelt samvær for alle aktive ældre mennesker, såvel raske og rørige, som for kørestolsbrugere. Jakob Thielsen er OK-Klubbens formand, Anne-Marie Hartoft er leder af Seniordans og Rigmor Kildemoes og Jens T. Larsen er ledere af OK–Klubbens øvrige aktiviteter på Margrethegården. OK–Klubben er først og fremmest baseret på frivilligt, ulønnet arbejde, og i alle vores arrangementer deltager en flok værtinder og værter med mangt og meget. Alligevel kan vi desværre ikke lave vore arrangementer uden deltagerbetaling. Lokaler og foredragsholdere skal betales – papir, kuverter og porto ligeså. Alle arrangementer foregår i tæt samarbejde med AOF Roskilde, der f.eks. skaffer os foredragsholdere efter deltagernes mange ønsker. Det koster kr. 125,- at være medlem af OK–Klubben og dermed være med til at støtte klubben. Medlemskontingent opkræves hvert år i januar og gælder til alle vores arrangementer (indmeldelse kan naturligvis ske året rundt). Det betaler sig at være medlem af OK-klubben, idet der gives rabat ved enkelte arrangementer, fx er der kr. 50,- i rabat for omtalte kulturrække ved fremvisning af kvittering for medlemskab. Det er dog ikke nødvendigt at være medlem af OK–Klubben for at deltage i vore arrangementer, men vi er selvsagt taknemmelige for ethvert medlemskab. Indhold: Kulturrelle Højskoledage.......................................................................side 3-8 Praktiske oplysninger...............................................................................side 8 OK-klubbens bestyrelse............................................................................side 8 OK-klubbens værter og værtinder............................................................. side 8 2 Tilmelding skal ske til: AOF Roskilde • Algade 31 • 40 Kulturelle højskoleeftermiddage 11 Kulturrelle Højskoleeftermiddage på Margrethegården Alle foredragene afholdes torsdage kl. 14.00-16.30 på Margrethegården, Dronning Sofiesvej 68 i Roskilde (d. 17/1 dog kl. 13.00-15.30) Tilmelding skal ske til AOF Roskilde, tlf. 4635 5895. Hold 12-5140 Pris inkl. Nytårsmiddag samt kaffe ved alle øvrige 10 foredrag, men ekskl. andre drikkevarer: Kr. 1.790,-. Pensionister og efterlønsmodtagere: kr. 1.050,-. Medlemmer af OK-Klubben: kr. 999,- 27/9: Orlogspræst på fartøjet Esben Snare... v/ sognepræst ved Odden kirke Camilla Munch Camilla Munch har siden 2008 fungeret som orlogspræst på fartøjet Esben Snare, og var i 2011 med på mission i det Indiske Ocean og Adenbugten. Hør den spændende beretning om en orlogspræsts arbejde og om de mange oplevelser Camilla havde i det Indiske Ocean og i Adenbugten ved Afrikas østkyst. Camilla vil også komme ind på baggrunden for Danmarks tilstedeværelse i området. 000 Roskilde • Tlf.: 4635 5895 • www.AOF-Roskilde.dk 3 Kulturelle højskoleeftermiddage ROSKILDE 11/10: W. A. Mozart - en musikalsk billedfortælling Koncertforedrag v/ pianist Aksel Skjoldan og fløjtenist Søren Juhl ”At spille eller lytte til Mozarts musik er som at gå ind i et simpelt hus for derefter at opdage, at det er udsmykket som det fineste slot.” Hør historien om den personlige og musikalske udvikling hos et gudbenådet menneske, som livet igennem besad en stærk trang til ømhed og kærlighed. Gennem foredraget følger vi ham gennem den omflakkende barndom, hans lidenskabelige forelskelser, faderens styring af ham og hans første selvstændighed. Lige til de sidste års sygdom og økonomiske ruin, hvor han dør afkræftet bare 35 år gammel midt i arbejdet med sit rekviem. 25/10: Uzbekistan – Vejen til Samarkand v/ eventyrer Ruth Christoffersen Samarkand er en af Centralasiens mest sagnomspundne byer. Vejen dertil begynder i Uzbekistans hovedstad, Tasjkent, og herfra videre til Silkevejens måske mest spændende og levende karavaneby: Bukhara. Bukhara er den helligste by i Centralasien og på hele Silkevejen. Efter et besøg i krigsherren Timur Lenks fødeby, går rejsen over bjergene til Samarkand. I Samarkand findes en af verdens smukkeste pladser: Registan. Moskéer, minareter og mausoleer, blå kupler, arkitektoniske mesterværker i perfekt harmoni. Oplev Ruth Christoffersen fortælle engageret og medrivende om sine spændende oplevelser i Centralasien. 4 Tilmelding skal ske til: AOF Roskilde • Algade 31 • 40 Kulturelle højskoleeftermiddage 8/11: Hvordan man kommer gennem livet… - på trods af usportslig kropsbygning, manglende kvindetække og stærkt begrænsede intellektuelle ressourcer… v/ Hugo Mortensen, Danmarks suverænt morsomste pensionist!!! Hugo Mortensen fortæller særdeles underholdende om både skolegang med indlæringsproblemer, jævnlige ørefigner og en mislykket militær karriere, hvor ønsket om en admiraltitel så skammeligt gik til grunde. Kærlighedslivet – herunder fænomenet kærestesorg - vil også blive berørt på smukkeste vis. Vi hører også om Hugos tid som tørvegraver og tipvognslokomotivfører, inden der fortælles om tiden som PET-politimand. Ingen bliver klogere af at høre Hugos indlæg. Dog er der en erfaring for, at tidligere tilhørere har haft en absolut munter oplevelse. 22/11: Argentinsk tango, romantik og Carl Nielsen... v/ Rikke Høyer og Jesper Gerdstrøm Fløjtenisten Rikke Høyer og guitaristen Jesper Gerdstrøm leder publikum verden rundt med deres duo. Temperamentsfuld og følsom tango, dirrende romantik og skønne danske Carl Nielsen afløser hinanden på tur rundt på det musikalske verdenskort i følgeskab med sjove historier og anekdoter. Jesper Gerdstrøm er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, med supplerende studier i Paris. Han er prisvinder i internationale konkurrencer, og dimitterede fra konservatoriet med topkarakter. Rikke Høyer er fløjtenist og studerer i solistklassen på Syddansk Musikkonservatorium. Rikke assisterer som fløjtenist i blandt andet Malmö Operaorkester, underviser og spiller kammermusik- og solokoncerter i ind- og udland. 000 Roskilde • Tlf.: 4635 5895 • www.AOF-Roskilde.dk 5 Kulturelle højskoleeftermiddage ROSKILDE 6/12: Matador, mennesker, myter og minder - om tv-serien... v/ journalist og forfatter Per Kuskner Hør hvordan den store tv-serie blev til! Hvilke udfordringer der var forbundet med indspilningerne før og under. Hvordan var rollebesætningen først tænkt? Hør masser af anekdoter og nye oplysninger, som ikke før har været fremme om Matador. Alt dette suppleres med mange gode og ikke før sete billeder. Per Kuskner har arbejdet som korrespondent i Hollywood. Fra 1992 til 2010 ansat på SE og HØR som hhv. journalist, redaktionssekretær og redaktør. Udgav bogen ”Matador, mennesker, myter & minder” i september 2011. 20/12: Julearrangement Paul Kofoed Christiansen & disQant Sognepræst ved Roskilde Domkirke Paul Kofoed Christiansen og koret disQant vil traditionen tro skabe den perfekte julestemning med koncert og fællessang. 17/1: Nytårstorsk - med wienermusik og fællessang Vi byder 2013 velkommen med den traditionelle nytårstorsk. Peter Munch Jørgensen spiller wienermusik fra klaveret og akkompagnerer til fællessang. Bemærk venligst at dette arrangement også omfatter middag og derfor afholdes i tidsrummet kl. 13.00 - 15.30 6 Tilmelding skal ske til: AOF Roskilde • Algade 31 • 40 Kulturelle højskoleeftermiddage 31/1: Ét liv - manges liv v/ forfatter, debattør m.v. Hanne Reintoft Det er en af Danmarks mest markante forkæmpere for de socialt udsatte i samfundet, der gæster Roskilde. Hanne Reintoft har gjort sig gældende på mange fronter i det danske samfund siden ungdommen, bl.a. med et stort engagement i Mødrehjælpen, men også med en plads i Folketinget i flere år. Foredraget omhandler hendes arbejde med samfundets udsatte og bygger på erindringsbogen ”Et liv - manges liv” der samtidig er historien om dansk socialpolitik og socialt arbejde fra 1950´erne til i dag. Foredraget afspejler et fagligt og personligt arrangement, der både har ført til store glæder og dybe skuffelser. Mange vil kende Hanne Reintoft som redaktør af Danmarks Radios sociale brevkasse ”Hvad er min ret, og hvad er min pligt?” 14/2: Kina - før og nu... v/ cand. mag. Christian Friis Kina er med sine ca. 5000 år på bagen en af verdens ældste kulturer. Som verdens tredjestørste land og verdens folkerigeste nation spiller landet en kolossal rolle i nutidens globale forhold. Tag med på et strejftog gennem Kinas historie, gennem kejsertiden, republikken, den kommunistiske revolution og Mao-tiden til de økonomiske reformer og Kinas ubestridte plads blandt verdens førende nationer. 000 Roskilde • Tlf.: 4635 5895 • www.AOF-Roskilde.dk 7 OK-klubben ROSKILDE 28/2: Den hellige krig om det hellige land v/ journalist og forfatter Herbert Pundik Dansk journalistiks grand old man giver med sin enorme baggrundsviden et nuanceret, aktuelt og engageret indblik i Israel/ Palæstinakonflikten. Pundik indlever sig i bogstaveligste forstand i sit ekspertområde, idet han siden 1954 har været delvist bosat i Israel... På trods af sine 85 år, er Pundik stadig aktiv som rejsende og evigt debatterende journalist... Der tages forbehold for trykfejl og programændringer OK–Klubben i Roskilde - Bestyrelsen: Jakob Thielsen, formand 4636 0717 Poul Evers, næstform. 4636 5608 Karen Lund, kasserer 4636 8998 Kirsten Olsen, sekretær 4046 9434 Else Hass 4091 1991 Erling Jørgensen 4635 1715 Jens T. Larsen 4636 3470 Rie Hansen 4619 5098 Værtinder/værter på Margrethegården Jens T. Larsen 4636 3470 Tove Hansen 4636 4065 Betty Nielsen 4636 8148 Rie Hansen 4619 5098 Else Hass 4091 1991 Til Margrethegårdens beboere Kniber det med at komme fra lejligheden ned til Margrethegårdens Restaurant? Kontakt værtinder og værter – vi giver gerne følgeskab! Teleslynge samt gode højttalere forefindes – og anvendes hver gang. Hjertelig velkommen i OK-klubben – en kilde til fest og glæde i kulturelt samvær! Med venlig hilsen Værtinderne og Værterne Tilmelding hos: AOF Roskilde • Algade 31 • 4000 Roskilde • Tlf.: 4635 5895 • www.AOF-Roskilde.dk
© Copyright 2024