1. No category

Rapportering på Typo LQ projektet. Brugerinddragelse Citater fra DAWN 2 studiet: “It’s all up to me. I have good days and bad days. Most times I seem to not want to believe I am diabetic and just push it aside then I feel guilty and scared because I am not taking better care of myself. It’s a never ending circle.” Woman with type 2 diabetes, non-­‐insulin medicated, aged 54, Canada, 5 years with diabetes “Conquering the depression that buries me more every day in a bottomless well.” Woman with type 2 diabetes, insulin medicated, aged 43, Spain, 6 years with diabetes “What moved me was when my family quit eating certain foods because I had to. Finally, my diabetes was slowly but effectively controlled under the care and help of my family. Since then I have more confidently faced the hardship that this disease has brought.” Man with type 2 diabetes, insulin medicated, aged 53, China, 4 years with diabetes Indhold Indledning ........................................................................................................................................ 3 Metode ............................................................................................................................................ 3 Hovedkonklusioner til udgangspunkt for idéudvikling ...................................................................... 4 Følelsesmæssige udfordringer ..................................................................................................................................... 4 Empowerment – aktiv involvering er vigtig ................................................................................................................. 4 Pårørende ..................................................................................................................................................................... 4 Det sociale netværk ..................................................................................................................................................... 5 Motivationsfaktorer ..................................................................................................................................................... 5 Håndtering af de følelsesmæssige reaktioner ........................................................................................................ 6 Aktiv involvering i eget forløb ................................................................................................................................. 6 Give folk information, der giver håb ....................................................................................................................... 6 Få svar på de basale spørgsmål ............................................................................................................................... 6 Motivationsfaktorer i øvrigt .................................................................................................................................... 7 Undersøgte barrierer ........................................................................................................................ 7 IT ................................................................................................................................................................................... 7 Sprog ............................................................................................................................................................................ 7 Det kommende produkt ................................................................................................................... 7 Vision ............................................................................................................................................................................ 7 Design principper ......................................................................................................................................................... 8 Business Model ............................................................................................................................................................ 9 Forslag til features ..................................................................................................................................................... 10 Indledning Målet med projektets indledende fase har været at kvalificere og uddybe allerede eksisterende viden om psykosociale udfordringer og motivationsfaktorer hos mennesker med type 2-­‐diabetes, med henblik på at kunne idégenere en bruttoliste med indhold til app´en. Vi har fokuseret på at afdække, hvilke psykosociale udfordringer mennesker med type 2-­‐ diabetes oplever på diagnosetidspunktet, og sidenhen. Dette med henblik på 1) at blive bekræftet i tesen om, at psykosociale udfordringer spiller en vigtig rolle for folks evne til at gennemføre en succesfuld livsstilsomlægning 2) at identificere de underliggende psykosociale drivere, der kan bidrage til gennemførelsen af succesrig mestring af type 2 diabetes fra diagnosetidspunktet. Undersøgelsen har indbefattet: -­‐ Identifikation af centrale og universelle psykosociale udfordringer hos mennesker med ny-­‐
diagnosticeret type 2-­‐diabetes. -­‐ Identifikation af motivationskilder. -­‐ Klarlæggelse af familiens og sociale relationers rolle i livstilsomlægningen, både den eksisterende og den potentielle rolle. -­‐ Best-­‐practice afdækning af eksisterende app´s på området, men også indenfor andre relaterede områder, både i Danmark og i udlandet. Metode Vi har valgt at lade brugerinddragelsen tage udgangspunkt i fokusgruppeinterviews, fordi denne form for brugerinddragelse giver mulighed for, at de forskellige synspunkter kan udfordre og støtte hinanden. Derudover har vi foretaget interviews med det sundhedsfaglige personale. Brugerinddragelsen har involveret: -­‐ Fokusgruppe interview på Bispebjerg Hospital med seks borgere. -­‐ Fokusgruppe interview på Nørrebro Forebyggelsescenter med fire borgere. -­‐ Fokusgruppe interview på Nørrebro Forebyggelsescenter med det sundhedsfaglige personale, herunder en diætist og en fysioterapeut. -­‐ Fokusgruppeinterview i Ballerup SundhedsHus med seks borgere. -­‐ Interview med Linda Raimond, Bispebjerg Hospital -­‐ Interview med Bjørn Hother Pedersen, SundhedsHuset Ballerup -­‐ Interview med Torben H.D. Pedersen og Kjeld Storm, Diabetesforeningen i Gentofte. -­‐ Fotodagbog med brugere fra Bispebjerg Hospital og Ballerup Sundhedshus. -­‐ Interview med Læge Lars J Hansen, Gilleleje Lægecenter. (Planlagt) -­‐ Observation af Motivationsgruppen Nørrebro Forebyggelsescenter (Planlagt) -­‐
-­‐
Videndeling med DAWN, Novo Nordisk. Referencebesøg hos Lænken Danmark Hovedkonklusioner til udgangspunkt for idéudvikling Følelsesmæssige udfordringer Ifølge DAWN, Novo Nordisk, har over halvdelen af mennesker med type 2-­‐diabetes følelsesmæssige problemstillinger. Sårbarheden er generelt større hos mennesker med kortere uddannelse og blandt ensomme mennesker. Det tager ofte et år, at få erkendelsen på plads. Der er en tæt sammenhæng mellem psykisk velbefindende og lysten/viljen til at leve sundt. Livskriser/livsbegivenheder giver tilbagefald. Søvn er også en vigtig faktor, der kan være med til at indikere status på personens velbefindende. Der opstår let en ond spiral, hvor negative tanker påvirker følelser og adfærd. Brugerne fra fokusgruppeinterviewene belastes af en stor skyldfølelse over at have pådraget sig type 2-­‐
diabetes, over ikke at kunne finde motivationen til at gennemføre og fastholde en livsstilsomlægning, samt af angsten for følgesygdomme. Det belaster psykisk, og en del af brugerne nævner, at de kan blive kede af det, og deprimerede, når det ikke lykkes for dem. De slår sig selv i hovedet med alt det de ikke formår, i stedet for at rose sig selv for det, de klarer godt og fejre det positive. Samtidig mener de, at det er deres eget problem, som de selv skal løse. Empowerment – aktiv involvering er vigtig Medarbejderne på Sundhedshuse og forebyggelsescentre nævner, at det er vigtigt for fastholdelsen at folk tager ansvaret på sig. Aktiv involvering i eget forløb er en forudsætning og viser sig at give bedre forløb, særligt hvis personen selv skal tage ansvaret fra begyndelsen. Mangel på eller forkert/forældet viden er et vigtigt parameter, der forstærker følelsen af angst og mangel på kontrol hos den enkelte. Blandt andet mangler mange en grundlæggende forståelse af, hvordan medicinen virker. En lige så vigtig faktor er omgivelsernes forældede viden om type 2-­‐diabetes og deres fordomme om mennesker med type 2-­‐diabetes. Pårørende Mennesker med type 2-­‐diabetes oplever sociale udfordringer i kraft af deres behov for at spise anderledes, deres angst for lavt blodsukker m.m. Samtidig føler de sig ofte overvåget af omgivelserne, der velmenende og af bekymring kommenterer på madvaner, motionsvaner m.m. Dette opleves dog negativt af personen med diabetes. I forhold til familien er det centralt om det kvinden eller manden der får konstateret type 2-­‐diabetes. Hvis det er manden, vil kvinden ofte sikre, at maden tilpasses, mens dette ikke er tilfældet, når det er kvinden der rammes. Men mænd har ofte brug for at få ansvaret tilbage. Diagnosen fylder meget hos de pårørende. Børnene kan være psykisk belastede af den bekymring. Der er i det hele taget behov for mere velfungerende støtte til familien. Endelig føler mange mennesker med type 2-­‐diabetes føler sig udsat for ”nagging” fra familien, og fra de øvrige omgivelser. Det sociale netværk Mange type 2-­‐diabetikere har ikke kontakt til andre i samme situation. Til fælles for mange diabetikere er, at de ikke bryder sig om at bede omgivelserne om hjælp. De føler, at de skal bære udfordringen selv. Samtidig er oplevelsen dog meget positiv i forhold til reguleringen, hos dem der involverer deres omgivelser. Der er enighed om, at netværket spiller endog en meget væsentlig rolle. Mænd er oftere ensomme end kvinder. Mennesker med type 2-­‐diabetes med anden etnisk baggrund har generelt et langt bedre netværk end danskerne har. Dog er der enkelte ensomme af anden etnisk baggrund, og det er dem der har tilsyneladende har det værst. Diabetesforeningens motionsgrupper fungerer tilsyneladende rigtig godt og er meget efterspurgt i forhold til at dække det sociale behov. Her laver man mad og motionerer sammen. Mange af brugerne oplever, at omgivelserne interesserer sig meget for det diabetikeren spiser, og i hvor meget personen motioneres. Nogle gange opleves det som positivt, men ofte finder diabetikeren, at det kan være en hårdfin grænse mellem en konstruktiv hjælp og så det begreb der kaldes for ”nagging”, hvor omgivelserne mener, at de har ret til at kritisere diabetikerens motions-­‐ og kostvaner. Mange af brugerne nævner, at det kunne være godt med mere netværk blandt type 2-­‐diabetikere, som man kunne motionere med eller have madgrupper med. Ved afslutningen af fokusgruppeinterviewene er der ikke stor lyst til opbrud og man fornemmer, at det giver noget, at få talt om udfordringerne med andre diabetikere. En medarbejder nævner også, at mennesker med type 2-­‐diabetes oftere er kede af det, end mennesker med type 1-­‐diabetes. De adspurgte kvinder var mere forbeholdne overfor app indhold, der involverede den spontane kontakt til andre type 2-­‐diabetikere end de adspurgte mænd. I det hele taget var de adspurgte mænd mere interesserede i etablering af en social kontakt til andre type 2-­‐diabetikere. En vigtig detalje, der understreges er det uforpligtende og fleksible samvær. Det er nødvendigt at overveje, hvordan app´en kan indeholde forskellige niveauer af social interaktion og lukkede rum. Motivationsfaktorer DAWN nævner fire faktorer, der bidrager til, at mennesker med type 2-­‐diabetes får en forbedret livskvalitet med bedre resultater. Håndtering af de følelsesmæssige reaktioner En af DAWNS konklusioner er, at hvis patienter får hjælp til at håndtere de følelsesmæssige reaktioner vil deres liv med diabetes 2 blive bedre. Folk m. arbejde og netværk er mindre belastede følelsesmæssigt. Især folk med arbejde med Low-­‐control high-­‐demand kan være i risikogruppen for ikke at få håndteres de følelsesmæssige reaktioner godt. Der er især to ting vi vil fremhæve, som kan hjælpe her. Det første er at mødes med andre for at snakke om de ting de oplever og dermed forstå, at de ikke er alene. Den anden del er en række e-­‐læringsmoduler, der igennem kognitiv adfærdsterapi kan bidrage til en positive udvikling fra diagnosetidspunktet. Disse kunne være en mulighed i app´en. Der nævnes desuden bibliografisk terapi som en metode, der virker. Det skal undersøges, om man på en eller anden måde kan integrere det. Aktiv involvering i eget forløb “Folks liv bliver sat op til fiasko” -­‐ Aktiv involvering i eget forløb giver bedre resultater, blandt andet igennem fælles handlingsplaner. Erfaringen er, at målene for det enkelte menneske skal sættes, så det passer til det det enkelte menneske formår, så målene er opnåelige. Hvis man er ryger, spiser fedt, aldrig motionerer, er målet måske ikke fra dag 1 at droppe rygningen, fjerne alle kalorier og løbe ½ time hver dag. Målet må være best case – hvilket liv kan jeg opnå, og hvordan kan jeg opnå det. Det er vigtigt for motivationen at gøre op med skyldfølelsen og tage udgangspunkt i stedet for i succesoplevelserne. Det at være/føle sig i førersædet fra starten gør en kæmpe forskel for den enkelte. Give folk information, der giver håb Ofte er den information folk rettet mod de sen-­‐komplikationer der kan opstå. En anden tilgang kunne være at give oplysninger omkring det liv som folk rent faktisk kan opnå og hvad der skal til for at opnå dette. En måde at formidle dette på kunne være igennem de gode historier. Få svar på de basale spørgsmål Det kan virke uoverskueligt at skulle i gang med en større livsstilsændring. Det er heller ikke alt, der skal gøres på samme tidspunkt og for at mindske ængstelighed kan man sørge for, at folk får svar på de basale spørgsmål omkring diabetes-­‐2: • Hvad kan/skal jeg gøre • Hvornår skal jeg gøre det I løbet af et patientforløb vil der være forskellige behov og den information patienten får skal derfor tilpasses. Ovenstående kunne ske via tips og tricks. Motivationsfaktorer i øvrigt • Ros og anerkendelse • Viden • Fællesskab • Ejerskab • Humor • Opnåelige og synlige mål • Omgivelsernes positive engagement • Positive resultater • Brugerne nævner selv frygten for følgesygdomme, selvom det kan diskuteres om det reelt set motiverer. Undersøgte barrierer IT Mange af de adspurgte involverede brugere har smartphones og kan anvende dem til et vist niveau. Da projektets budget har afsat en mindre pulje til dette formål, vil der primært være en opgave i forhold til oplæring til at bruge app´en. En afgørende detalje er at tænke på, hvordan app´en kan have noget som folk vil komme tilbage for. Vi har blandt andet opfordret brugerne til at føre en fotodagbog, hvor de sender billeder ind til projektet, til dels for at få en fornemmelse af deres IT kundskaber. Sprog Projektet har en sproglig udfordring i det, der er en overrepræsentation af mennesker med type 2-­‐
diabetes blandt danskere af anden etnisk baggrund. Særligt urdu, engelsk og arabisk nævnes specifikt som et behov. Det er nødvendigt at undersøge, hvor vidt dette kan implementeres allerede i prototypen, eller om det skal med i kravspecifikationen til videreudvikling. Det kommende produkt Vision Visionen for produktet er hjælpe med, at brugeren kan skabe rammerne for et liv med en god psykosocial balance således, at der er overskud til at foretage den nødvendige livsstilsændring. Dette vil ske ved at fokusere på en eller flere af de faktorer, som ifølge DAWN studiet hjælper diabetes patienter: 1. Håndtering af de følelsesmæssige reaktioner 2. Aktiv involvering i eget forløb 3. Give folk information, der giver håb 4. Få svar på de basale spørgsmål Selve app indholdet vil blive bestemt i samarbejde med udvalg af brugere. Design principper Dette afsnit beskriver kort de principper som den kommende prototype tager udgangspunkt i. Den brugergruppe som er beskrevet i forbindelse med ”Et nyt liv med diabetes” er kendetegnet ved at mange har en mobiltelefon, men flere har ikke stor erfaring med at bruge apps. Selvfølgelig har de fleste med type 2-­‐diabetes ganske godt styr på mobiltelefoner, men som også de personer der var en del af det oprindelige materiale antyder, så er dem der er målgruppen med disse tilbud måske ikke så meget styr på apps i mobiltelefoner. For at se på, hvordan man kan udvikle apps til folk, der ikke i forvejen benytter sig af mobiltelefoners app indhold, har vi besøgt Lænken, som arbejder med alkoholikere. Formålet med besøget var at se på, hvordan man kan introducere mobil apps til brugere som ikke normalt ikke bruger sådanne. Udgangspunktet for app’en er derfor simpelhed – både når det gælder funktionalitet og brugergrænseflade. App’en skal give plads til de store tommelfingre. App’en vil også understøtte en differentieret brug. Det kan f.eks. være mulighed for både at taste og indtale en besked i en logbog. Eller det kunne være mulighed for hovedsageligt interagere med app’en via SMS (kunne f.eks. være push beskeder vedr. arrangementer). Der vil være fokus på indhold og ikke på navigation. Dvs. det som brugeren møder er indhold og ikke en menu. Der skal være hurtig adgang til indholdet. Det skal være muligt for brugeren at danne sig et hurtigt overblik over tilgængelig data. Det vil ske via forsiden til app’en, hvor forskellige tiles vil kunne vise data. F.eks. næste arrangement eller lignende. Data i app’en er ejet af brugeren, dvs. det andre vil kun kunne se dem, hvis brugeren giver dem lov – herunder f.eks. sundhedsfagligt personale. Indhold i app’en skal understøtte brugeren i forhold til tid og sted. Det betyder at de features som kommer i ikke er udarbejdet med fokus på det sundhedsfaglige personale, men ud fra brugerens synsvinkel. At det skal understøtte brugerne i forhold tid og sted vil kunne betyde at forsiden ændre sig alt efter hvor brugeren er og hvad klokken. F.eks. hvis kl. 15 og brugeren befinder sig i Haderslev, så vil kommende arrangementer for diabetikere i Haderslev være i fokus. Eller hvis kl. er 20, så vil fokus være på aftaler brugeren har lavet med sig selv eller andre for at minde om, hvorfor brugeren har lavet den aftale (fx gå to kilometer dagligt). Business Model Nedenfor er et forslag til en foreløbig forretningsmodel for løsningen. Modellen er inspireret af Business Model Canvas udviklet af Alexander Ostenwalder mfl. Problem Løsning Værdi Unikke features Kunder Hvis en diabetiker ikke er i balance vil det blive vanskeligere at gennemføre og fastholde de nødvendige livsstilsændringer. DAWNS forskning viser, at de psykosociale elementer har stor indvirkning på en patients mulighed for at skabe varige livsstilsændringer og fastholde disse. Der vil blive udviklet en app, der understøtter brugeren i at skabe en bedre psykosocial balance. Dette tager udgangspunkt i DAWNS 4 hovedområder. I næste afsnit er der beskrevet en række features der kunne understøtte dette. Brugerne vil opleve en forbedring i livskvalitet fordi de kommer mere i balance og dermed kan foretage de nødvendige livsstilsændringer. Det offentlige vil på sigt få patienter der er bedre behandlet, fordi de i højere grad selv kan tage ansvar for deres diabetes. Der findes i dag ingen app, der så direkte adressere patienternes psykosociale balance og forsøger at hjælpe brugeren med at skabe gode betingelser for at denne højnes. Det er også unikt at app’en tager udgangspunkt i DAWNS omfattende forskningsarbejde på dette felt. Endelig er det unikt at app’en i så højgrad som muligt forsøger at skabe en kobling imellem den virtuelle virkelighed og den virkelige verden. M ålepunkter Kanaler Over tid bør brugere af app’en opleve en højnelse af deres psyko-­‐sociale balance. Dette kan måles vha. en måle-­‐feature direkte i app’en eller på anden vis. App’en vil kunne udbydes enten som en mobil web app eller via Google Play/AppStore. Udgifter En mulig måde at anskue hvem kunderne er, kunne være at en kunde til app’en er en virksomhed/organisation der ønsker at tilbyde sine brugere adgang til app’en. Det kunne f.eks. være diabetesforeningen der som led i deres motivationsgrupper ønsker at give deltagere adgang. Eller en region eller kommune der ønsker at give adgang. Indtægter Der vil være udgifter til hosting (ca. 5.500 kr om Pt. er der følgende forslag til indtægter til app’en: året), løbende videreudvikling og marketing for •
Sponsorater fra virksomheder app’en. Derudover vil der selvfølgelig være • Årligt abonnement fra brugerne betalt af kunderne udgifter til selve udviklingen af app’en. Forslag til features Nedenfor ses en liste med forslag til funktionalitet. Listen vil blive kortet gevaldigt ned i forbindelse med næste fase. Hver enkelt funktionalitet er kategoriseret i forhold til DAWNS 4 hovedområder: 1. Håndtering af de følelsesmæssige reaktioner 2. Aktiv involvering i eget forløb 3. Give folk information der giver håb 4. Få svar på de basale spørgsmål Feature Klap-­‐på-­‐skulderen funktion Dagbogsfunktion Beskrivelse 1 Mulighed for at give andre brugere et klap på skulderen for X at sige – Du gør det godt Mulighed for at skrive (eller optage) dagbogsnotater. X Dagbogen kunne også indeholde en simpel indikation af humøret eller lignende E-­‐learning modul DAWN har adgang til et e-­‐learnings program der hjælper x brugeren med at håndtere de følelsesmæssige reaktioner. Dette kunne indbygges i app’en. Hjælp til at forberede Giver mulighed for at få råd og vejledning til hvad brugeren konsultationsbesøget kan spørge lægen om. Det kan ske ud fra om det er første hos lægen. besøg eller senere besøg Eget (eller fælles) synderegister med tilgivelsesfunktion Push beskeder med Eksempelvis: Vi mødes udenfor biblioteket og går tre tilbud fra kilometer i dag kl. 15. Kom og vær med. sundhedshuse, fitnesscentre o. Lignende. Dawn M inds. Mulighed for med jævne mellemrum at måle, hvor man er X Funktion der mapper henne på ens psyko-­‐sociale balance. stigende ubalance Alt efter hvad resultatet er kunne app’en komme med eller begyndende forslag til, hvad brugeren kan gøre for at komme bedre i ubalance m ed balance. farvekoder Hotline med adgang Mulighed for ekstra adgang til sundhedsfaglig personale x til sygeplejeske ved spørgsmål Diabetesopskrifter Let og nem adgang til gode opskrifter og som nemt kan x der kan flyttes bestilles f.eks. via nemlig.com eller andre steder. direkte over i Nem lig 2 3 4 X x X x x x x x X x x x x Feature eller Irmatorvets indkøbskurv. Blog/chat funktion Grupperum online eksempelvis til madlavningsgrupper eller motionsgrupper Faglige diabetesjokes. Ny viden på diabetesom rådet Integration til sociale medier – f.eks. twitter eller facebook Tips and tricks M ine øvelser Konkurrencer Et forum for pårørende Running dinner M ine mål Del m ine m ål Beskrivelse 1 2 X X X En mulighed for et sjovt afbræk i dagen. x x Adgang til ny viden på diabetesområdet. Det kunne tilpasses så man ser den slags viden som er relevant for en x x Mulighed for at dele resultater på facebook og twitter. X x Forskellige former for tips og tricks x X Mulighed for at optage/filme egne øvelser som kan gentages hjemme. Dette skulle gøre det lettere at Forskellige konkurrencer – f.eks. hvem går først 10000 skridt eller lignende. Det skal være muligt at udfordre folk. En anden mulighed vil være en konkurrence med mulighed for at vinde præmier. Det kan f.eks. være at man over julen deltager i julekalender med daglige præmier og gode tilbud. Hver enkelt låge/spørgsmål kan være sponsoreret af en virksomhed. Mulighed for pårørende for at diskutere. X x X X X x x x x X X Mulighed for live-­‐chat med en eller flere af de andre brugere Forskellige tråde, hvor brugerne kan diskutere emner relateret til det at have diabetes Mine mål er brugerens mulighed for at fastsætte mål for en livsstilingsændringer. Målene kan også indeholde en beskrivelse af, hvorfor man gerne vil opnå dette mål Mange med diabetes oplever at pårørende blander sig for meget og i ting som man ikke ønsker. Denne funktion giver mulighed for at brugeren kan sende et mål til en ven eller pårørende med en besked om at denne gerne må følge op 3 4 Feature Patient historier Vejledning til pårørende Beskrivelse 1 på om man når sit mål og hjælpe til med at man når det. Forskellige folks historier om livet med diabetes. Både de X ting som er lette og som er svære Mulighed for at en bruger kan sende en vejledning til en eller flere pårørende/venner. Vejledningen kan indeholde information om hvordan brugeren gerne vil behandles af de pårørende. Hvad det er i orden at spørge om og hvad de bare skal blande sig udenom. Det kunne også være en vejledning om at have en diabetiker til middag 2 3 4 X X X X Appendix:Brugerinvolvering
Appdesign: Psykosociale aspekter med diabetes
B
Behov og
mulighed
2 Appendix
Taksigelse + Regler for brugen af dette materiale
Ønskes nogle af materialet at blive brugt på en eller anden vis bedes
henvendelse ske til et af projekt-medlemmerne (se side 3).
Henvendelsen rettes til parterne fra enten Samfundsinvestor, Lector
eller DTU.
En kæmpe tak går ud til de eksterne partnere i projektet og til de
mange brugere, der har medvirket i dette research-arbejde og som
fortsat vil være med til at skabe en mobil løsning til at afhjælpe psykosociale problemstillinger hos Type 2 Diabetikere i fremtiden.
Vi har sløret ansigterne på vores brugere, da materialet i sit udgangspunkt var til intern brug, hvorfor vi har valgt at anonymisere flere
personer på billederne.
På forhånd tak,
Projekt-holdet
Ansvarlig - NCF, MBB
Behov og mulighed
Samarbejdspartnere
3
Projekt-partnere
Anders Bendtsen fra Lector
Rikke Sønder Larsen fra Samfundsinvestor
Søren Skovlund fra Novo Nordisk
Nina Dalgaard fra Novo Nordisk
Nicklas Christian Funk fra DTU
Mathias Malmkvist Bahrenscheer fra DTU
Thomas Løvenørn Bardenfleth fra DTU
Sofie Issaksen fra DTU
Linda Raimond fra Bispebjerg Hospital
Det sundhedsfaglige personale fra Nørrebro Forebyggelsescenter
Anne Berg fra Københavns Kommune
Eva Jakobsen fra Region Hovedstaden
Bjørn Hother Pedersen fra SundhedsHuset Ballerup
Torben H.D. Pedersen og Kjeld Storm fra Diabetesforeningen i Gentofte
Ansvarlig - NCF, MBB
Brugerorienteret design af system til selfmanagement hos diabetespatienter
4 Indholdsfortegnelse
Appendix
R
R
R
A
5
6+
16+
40
Ansvarlig - NCF, MBB
Forsimplet aktør-netværk
Her ses et simpelt oprids af det netværk
løsningen skal fungere i.
Brugerinddragelse
I denne del gives et indblik i vores arbejde med
at inddrage brugerne som en skabende partner.
Screening over løsninger og apps
Her ses en afsøgning af løsningsrummet.
Vi har søgt løsninger til livsstilsomlægning.
Sortering og overblik over ‘Screening’
Her gives et overblik over løsningerne og disse
sammenholdes med vores psykosociale fokus.
Behov og mulighed
Aktørnetværk
B
v.1.2
B
5
Sundhedscenter
Patientforeninger
22/02/15 16.56
Familie
Motion
Hjem
http://uxrepo.com/static/icon-sets/font-awesome/svg/home.svg
Viden på nettet
§100
Side 1 af 1
Hjælpemidler
Kost
Person med ‘Type 2 Diabetes’
Partner
Børn
Medicin
Humør
1
Projektgruppe
Confidant
Praktiserende læge
Fremmede/bekendte
Ansvarlig - NCF, MMB
Brugerorienteret design af system til selfmanagement hos diabetespatienter
B
Behov og mulighed
Bispebjerg Hospital
6 Fokusgruppe:
Interview
B
Beskrivelse af setup:
Fokusgruppen bestod af os og Linda Raimond, der er diabetessygeplejske på
Bispebjerg Hospital. Hendes rolle i projektet er at skaffe brugere til brugerinddragelsen samt at bistå med hendes egne erfaringer. Rikke faciliterede denne
session, der fungerede som et semi-struktureret interview, ved at læse 10 forskellige statements, hvorefter Linda besvarede kommenterede på disse.
Indholdet af de benyttede statements stammede dels fra et nummer af Diabetes
Foreningens medlemsblad omhandlende ‘Diabetikere og psyken’ og dels fra
DAWN-studiet.
Projekt-medlemmer til stede:
Anders Bendtsen, (Lector)
Rikke Sønder Larsen (Samfundsinvestor)
Nicklas og Mathias (DTU).
Dårligt humør medfører at man passer sin sygdom
dårligt.
Har I hørt om den der dating app, hvor man kan
swipe til højre og venstre? Det kunne være smart.
Ny-diabetikere mangler viden.
Der findes nogle, der ikke har fortalt deres pårørende
at de har diabetes.
Der er tre felter - medicin, kost og motion - det psykosociale ligger udenom alt dette.
For mange er det sociale en øjenåbner
Ansvarlig - NCF, MMB
DIABETIKERE ER ENSOMME?!
!
Statements brugt i interview
- Mange er psykisk belastet af diabetes?
- De pårørende spiller en vigtig rolle for
hvordan diabetikerens erkendelse?
- Mange diabetikere føler sig ensomme?
- Mange diabetikere er angste?
- Mange diabetikere døjer med træthed?
- Det dårlige humør påvirker i negativ
retning evnen til at passe sygdommen?
- Socialt netværk ser ud til at betyde
meget?
- Mange mangler viden om deres tilstand?
- Sociale relationer kan bidrage til
fastholdelsen af en livsstilsomlægning?
- Det er vanskeligt for diabetikere at deltage i sociale begivenheder?
- Særligt enlige finder kostomlægningen
problematisk?
- Sociale motionsnetværk ville kunne øge
lysten til motion?
Behov og mulighed
B
Fokusgruppe: Nørrebro Forebyggelsescenter
Gruppeinterview
Anders Bendtsen, (Lector)
Nicklas og Mathias (DTU)
Der kan opleves en form for: “Det er din egen skyld” fra samfundets side.
Diabetikere har brug for et ‘pat on the back’ - De gør det skide
godt. Tænk på, hvor meget de gør.
Pårørerende kan bruges aktivt/positivt ifht moiton
Motion giver her-og-nu feedback af velvære [...] hvor kost er
meget langsigtet.
Ansvarlig - NCF, MMB
7
DIABETIKERE ER ENSOMME?!
Beskrivelse af setup:
Fokusgruppen bestod af en 5 behandlere på Nørrebro Forebyggelsescenter.
Heriblandt to diætister, en fyseterapeut og to diabetessundhedsplejesker.
Rikke faciliterede denne session, der fungerede som et semi-struktureret gruppeinterview, ved at læse 10 forskellige statements op for deltagerne, hvorefter
disse skulle diskuteres indimellem.
Indholdet af de benyttede statements stammede dels fra et nummer af Diabetes
Foreningens medlemsblad omhandlende ‘Diabetikere og psyken’ og dels fra
DAWN-studiet.
Projekt-medlemmer til stede:
Anne Berg (Københavns Kommune)
Rikke Sønder Larsen (Samfundsinvestor)
B
!
Statements brugt i interview
- Mange er psykisk belastet af diabetes?
- De pårørende spiller en vigtig rolle for
hvordan diabetikerens erkendelse?
- Mange diabetikere føler sig ensomme?
- Mange diabetikere er angste?
- Mange diabetikere døjer med træthed?
- Det dårlige humør påvirker i negativ
retning evnen til at passe sygdommen?
- Socialt netværk ser ud til at betyde
meget?
- Mange mangler viden om deres tilstand?
- Sociale relationer kan bidrage til
fastholdelsen af en livsstilsomlægning?
- Det er vanskeligt for diabetikere at deltage i sociale begivenheder?
- Særligt enlige finder kostomlægningen
problematisk?
- Sociale motionsnetværk ville kunne øge
lysten til motion?
Brugerorienteret design af system til selfmanagement hos diabetespatienter
B
Forebyggelsescenter
8 Nørrebro
Brugerworkshop: Interview + prioriteringsspil
Behov og mulighed
B
Til stede fra projektet var projektmanagere:
Anders Bendtsen, (Lector)
Rikke Sønder Larsen (Samfundsinvestor)
Nicklas, Mathias og Thomas (DTU)
Anne (Københavns Kommune)
Eva (Region Hovedstaden)
Beskrivelse af setup:
Workshoppen bestod af en fokusgruppe bestående af
fem borgere med type 2 diabetes - alle med tilknytning til
Nørrebro Forebyggelsescenter. Vi delte os op i to undergrupper i wokrshoppens første del, og udførte en todelt
workshop.
1) Diskussionsrunde
Her diskuterede vi 7 hovedspørgsmål, der blev noteret
som opsumerende delproblemstillinger på post-its. Alle
kom her til orde.
2) Prioriteringsrunde
Her skulle brugerne nu i fællesskab prioritere deres egne
problemstillinger i forhold til hinanden. De fleste viste sig
at være vigtige, hvorfor vi senere ændrede ‘spillets’ format.
Det vigtige var her den diskusion, der kom omkring problemstillingerne og deres indbyrdes relation samt de snakke der opstod mellem de to undergrupper, der ikke
havde hørt hinandens problemstillinger. .
Jeg bliver gal på mig selv
Det [diabetes] er mærkeligt i sociale sammenhænge,
da de andre ikke har det.
Jeg er angst for nåle, og ikke glad for læger, så derfor kommer jeg ikke til mine kontrolbesøg.
Ansvarlig - NCF, MBB
Overordnet problematik og borgernes underproblemer
?
Spørgsmål brugt til dialog
- Hvordan har I oplevet jeres indledende lægeforhold?
- Hvordan har i oplevet det, at omlægge jeres livsstil?
- Hvordan kan diabetes påvirke ens humør i hverdagen?
- Hvordan har folk omkring dig reageret på at du har
fået diabetes?
- Hvordan har din kontakt været med andre personer
med diabetes?
- Hvordan har du oplevet det at få støtte og viden om
din diabetes?
- Hvilke udfordringer opstår der i løbet af din dagligdag
ifht at have diabetes?
Behov og mulighed
B
Prioritering af de fundne problemstillinger.
Nørrebro Forebyggelsescenter
Vigtige citater og billeder
B
9
Dialog over problemstilling i to undergrupper
Man kan ikke leve perfekt og afstå fra alt, så knækker
man halsen på det.
Det [læs: diabetes] er mærkeligt i sociale sammenhænge, da de andre ikke har det.
Kurserne hos Nørrebro Forebyggelsescenter er ikke
morealiserende. Det er en god faktuel viden man
opnår.
Lægen behøvede ikke fortælle hende om sine tal, det
havde hun selv styr på. Så kunne de snakke om hendes 17 andre spørgsmål.
Kost, det gider jeg ikke.
Ansvarlig - NCF, MMB
Fælles prioritering og diskussion af de problemstillinger, der kom frem i undergrupperne.
Brugerorienteret design af system til selfmanagement hos diabetespatienter
Behov og mulighed
B 10 Bispebjerg Hospital
Brugerworkshop: Interview + prioriteringsspil
Til stede fra projektet var:
Anders Bendtsen, (Lector)
Rikke Sønder Larsen (Samfundsinvestor)
Nicklas, Mathias, Sofie og Thomas (DTU)
Anne (Københavns Kommune)
Eva (Region Hovedstaden)
Beskrivelse af setup:
Samme setup som sidst med få tilpasninger. Workshoppen bestod igen af en fokusgruppe bestående af fem
borgere med type 2 diabetes og en enkelt pårørende - alle
med tilknytning til Bispebjerg Hospital. Vi delte os op i to
undergrupper i wokrshoppens første del, og udførte en
todelt workshop.
1) Diskussionsrunde
Her diskuterede vi 7 hovedspørgsmål, der blev noteret
som opsumerende delproblemstillinger på post-its. Alle
kom her til orde.
2) Prioriteringsrunde
Her skulle brugerne nu i fællesskab prioritere deres egne
problemstillinger i forhold til hinanden. De fleste viste sig
at være vigtige, hvorfor vi senere ændrede ‘spillets’ format.
Det vigtige var her den diskusion, der kom omkring problemstillingerne og deres indbyrdes relation samt de snakke der opstod mellem de to undergrupper, der ikke
havde hørt hinandens problemstillinger. .
B
?
Spørgsmål brugt til dialog
- Hvordan har I oplevet jeres indledende lægeforhold?
- Hvordan har i oplevet det, at omlægge jeres livsstil?
- Hvordan kan diabetes påvirke ens humør i hverdagen?
- Hvordan har folk omkring dig reageret på at du har
fået diabetes?
- Hvordan har din kontakt været med andre personer
med diabetes?
- Hvordan har du oplevet det at få støtte og viden om
din diabetes?
- Hvilke udfordringer opstår der i løbet af din dagligdag
ifht at have diabetes?
- Hvis du skulle give et råd til en nydiagnosticeret diabetiker, hvad skulle det så være?
Jeg føler - at som alene, man klarer sig bedst. Det er
min filosofi. Jeg er som sådan en Rambo
Det kunne være en god idé at samle nogle mænd så kunne man snakke om tingene. Ikke kun snakke,
men også lave noget samtidigt
Det er som om at ballet [samtalen om psyken] skal
åbnes af patienten, og hvis de gør det sidder lægen
igen ‘upåklædt’
Man må ikke blive fanatiker. Det handler om livskvalitet og hvis man så lever fem år mindre, så lad
det være hvad det er. Man skal sgu leve.
Ansvarlig - NCF, MBB
Behov og mulighed
B
Bispebjerg Hospital B 11
Hovedcitater og billeder
Jeg ved godt det er livstruende - men jeg mærker
det jo ikke - det er ikke sådan at jeg går rundt og har
ondt i ryggen eller noget.
P1:”Hvordan var det med lægen? Fortalte de dig noget om det [psykiske]?”
P2:”For at være ærlig. Nej. De sagde bare:”Husk din
medicin” og så videre.”
Det [diabetes] er mærkeligt i sociale sammenhænge,
da de andre ikke har det.
Den almene praktiserende læge er ikke klædt godt
nok på. Det er ikke interessant for dem. Fordi at de
ved at der findes specialenheder, hvor de kan sende
patienterne hen.
Jeg vil ikke sige jeg er deprimeret.. men det er
en irritation. En ekstrem irritation. Men jeg har det
med at bebrejde mig selv
Man skal også lære at skille [ting ad] - og her kan
familien være en hjælp.. i opstartsfasen. Men så bliver det altså trivielt for alle parter. [...] De pårørende
bliver altså også trætte af at rende rundt og være
skolelærere”
Det er meget bedre forløb på en sukkersygeafdeling end
hos en læge.
Konsekvenserne af at leve “forkert” er noget man tænker over,
men det er svært at vurdere noget der ligger tredive år ude i fremtiden.
Motivationen skal komme fra at få et godt liv “her og
nu”.
Ansvarlig - NCF, MBB
Brugerorienteret design af system til selfmanagement hos diabetespatienter
B 12 Ballerup Sundhedscenter
Brugerworkshop - Hovedcitater
Jeg har fået at vide jeg har diabetes, men jeg mærker det
simpelthen ikke.
Jeg tror ikke der er nogen, der ved jeg har diabetes. Jeg
gør som jeg altig har gjort - men bruger nogle dage på at
banke tallene ned.
Min læge sagde til mig:”Du har så mange spørgsmål for
tiden, så jeg tror jeg sender dig videre til Steno”
Det er vigtigt at man går op i sin diabetes og holder øje.
Hvis det er noget der er dårligt, så undværer jeg det
bare.
Det er problematisk, når jeg skal ud.
Omgivelserne kan have svært ved at forstå alvoren i
at have diabetes.
Man skal jo også holde øje med alle de andre ting
man vejler.
Der er mange ting jeg bearbejder inde i mig selv, og så
kommer jeg videre. Man må videre.
For mit vedkommende er det meget talfikseret.
Jeg har brugt dage og uger på at være ked af det
Jeg er en forholdsvis privat person, så jeg fortæller
det ikke til hvem som helst.
Det kan tænde mig, når folk siger: “Skulle du så ikke
tage dig?“ - Det skal jeg nok selv styre.
Ansvarlig - NCF, MMB
Behov og mulighed
B
Behov og mulighed
B
Patientworkshop: Ballerup Sundhedscenter B 13
Prioritering af sammenfattede udtalte problemstillinger
1. Det psykiske aspekt omkring at blive diagnostiseret med en livsvarig sygdom bliver ikke
italesat.
2. Lægerne er ikke godt nok klædt på til at
håndtere det psykiske aspekt af sygdommen.
3. Der er ikke nok fokus på den enkelte, når
behanlingsforløbet planlægges.
4. Der mangler viden omkring de psykiske aspekter omkring sygdommen til de pårørende,
som klæder dem på til at støtte personen med
diabetes.
5. Hos lægen skal man selv åbne op for dialogen omkring de bekymringer og problemer
som man måtte have.
6. Besøg hos lægen kan være forbundet med frustration, hvis der ikke er
sket forbedringer med ens helbred.
9. Der er for meget man skal omlægge
og ændre til at det er realistisk
7. De mål man selv sætter for sin behandling
kan blive for overvældende. Hermed bliver
omstillingen ikke permanent.
10. At snakke om sin sygdom med en
person, der ikke har den, bliver trivielt
for begge parter efter noget tid.
8. Der er ikke nogen ‘her og nu’-konsekvenser
ved at misvedligeholde sin sygdom. Og heller ikke nogen umildbar direkte gevinst ved at
leve sundt.
Ansvarlig - NCF, MMB
Brugerorienteret design af system til selfmanagement hos diabetespatienter
B 14 Fotodagbog: Med brugerne hjem
At bibeholde brugerne i processen
Behov og mulighed
B
For at holde brugerne inde i den skabende proces,
har vi bedt dem føre en fotodagbog der hjemme,
således at vi har modtaget live feedback på nogle af
de psykosociale aspekter ved deres diabetes, når de
opstår i brugernes dagligdag.
Vi har bedt dem om at fotografere 14 vejledende situationer/ting og beskrive dem kort. De 14 billedtitler
ses nedenfor.
Lector har lavet en hurtig app til
denne fotodagbog.
På denne måde tester vi både brugernes evner med app-formatet
samtidig med at vi får input til udviklingsarbejdet.
Ansvarlig - NCF, MBB
Behov og mulighed
B
Ansvarlig - NCF, MBB
Fotodagbog: Med brugerne hjem B 15
Et udpluk fra fotodagbogen
Brugerorienteret design af system til selfmanagement hos diabetespatienter
B 16 Screening over løsninger
Diabetes foreningens hjemmeside
Behov og mulighed
B
Målgruppe
Alle typer diabetikere
samt deres pårørende.
Problem
Denne hjemmeside har mange tilbud fra
Diabetesforeningen, som chat med ekspert, andre diabetikere samt et nyhedsbrev og medlemsblad.
Ansvarlig - NCF
1:1-kontakt
Publiceringer
Flere målgrupper
Enten med ‘ekspert’ , ‘almindelig’ diabetiker eller
mere anonymt gennem en
brevkasse.
Mulighed for at få inspiration eller nyeste viden
gennem medlemsblad
eller nyhedsbrev.
Her findes både hjælp til
diabetikere med type 1 og
type 2 og pårørende. Og
børn&unge.
Behov og mulighed
Screening over løsninger B 17
Minvej
B
Målgruppe
Personer med en sindslidelse
Problem
Individuelt recovery understøttende værktøj, som indeholder de elementer en kriseplan sædvanligt indeholder (beskrivelse
af tidlige advarselstegn, risikosituationer,
kortlægning af netværk, ideer til handlemuligheder, etc.)’
Samt features, der understøtter et godt
hverdagsliv.
Ansvarlig -NCF
Påmindelse
All-round plan
Humør vs. at gøre
Humør-oversigt
Sæt selv en given
ting du vil mindes
om på et givent
tidspunkt.
Spiller ind i mange planlægningsfacetter. Mål,
inspiration, ‘her og nu’hjælp, netværk og en personlig plan og logbog.
Egen vurdering på en skala.
Vurdering kobler handling
for at forbedre ens psyke/
livsstilsomlægge med om
man har gjort noget for at
ændre på hverdagen.
Ud fra dagsnotater, kan man
gå ind og se en oversigt over
sin egen vurdering af ens
humør.
Brugerorienteret design af system til selfmanagement hos diabetespatienter
Behov og mulighed
B 18 Screening over løsninger
Liv med kræft
B
Målgruppe
Kræftpatienter eller
pårørende hertil.
Problem
Med denne app kan du som kræftpatient
eller pårørende skabe dig overblik over
et sygdomsforløb og se de mange tilbud
om rådgivning og støtte, som Kræftens
Bekæmpelse tilbyder.
Ved test af appen viste det sig dog at aktivitetskataloget var relativt tomt. I nogle
tilfælde var der slet ingen aktiviteter at gå
til.
Ansvarlig - NCF
Aktiviteter
Viden om kræft
Spørg og svar
Lægger op til at brugeren
kan deltage i aktivitet med
andre, der har appen.
Aktiviteter er faciliterede af
Diabetesforeningen.
Derudover indeholder den
en logbog.
Mulighed for at se film om
gængse temaer inden for
kræft. På et meget basalt
niveau.
Her kan stilles spørgsmål og
andres brugeres spørgsmål
og svar kan ligeledes ses.
Der kan i appen også føres
logbog over eget forløb.
Behov og mulighed
Screening over løsninger B 19
Motion på recept
B
Målgruppe
Diabetespatienter eller
overvægtige
Problem
Mangler brugeren hjælp til livsstilsomlægning - kan lægen give en recept på et
forløb på forebyggelsescentret, der giver
viden om motion etc.
Dette kan hjælpe til at komme godt i
gang med et sundt liv - men brugerne
slippes efter 5 uger - 3 mdr. Hvorfor der
laves en udfasning/overlevering af ansvar
for motionen.
Der mangler dog eftersigende en ordentlig infrastruktur omkring konceptet, da
der ikke som sådan er et sted at indløse
recepten.
Motionshold
Der er mulighed for at
benytte motionshold,
hvor en instruktør afholder en time, hvor man
deltager effter evne
Info
Man får viden og hjælp til
at planlægge forløb.
Ansvarlig - NCF
Brugerorienteret design af system til selfmanagement hos diabetespatienter
Behov og mulighed
B 20 Screening over løsninger
Be my eyez
B
Målgruppe
Blinde - og folk, der vil gøre
en god gerne ved at hjælpe
en blind.
Problem
“Be the eyes for a blind person in need of
help remotely through a live video connection if you are sighted or be assisted
by the network of sighted users if you are
blind.”
Giver mulighed for at bede om hjælp og at
en god tjeneste ved at hjælpe et medmenneske.
Skaber en hurtigt, men (semi) uforpligtende personlig kontakt.
Ansvarlig - NCF
1:1-kontakt
Få hjælp
Profil + barometer
Skaber en personlig kontakt mellem to mennesker
gennem appen.
Ligger op til at hjælpe med
simple hverdagsopgaver.
Mulighed for at bede om
hjælp.
Hjælperne har dog
muligehed for at sende
den blinde videre til en
anden samaritaner, hvis
han ikke har tid til at
forpligte sig lige nu.
Hjælperne får en profil, hvor
der frem går et ‘good-will’barometer over, hvor mange
de har hjulpet.
Konkurence/Spil-element i
form af ‘levels’ og ‘medaljer’.
Behov og mulighed
Screening over løsninger B 21
Breast Cancer: Beyond The Schock
B
Målgruppe
Kræftpatienter eller
pårørende hertil.
Problem
Med denne app kan du som kræftpatient eller pårørende skabe dig overblik over et sygdomsforløb og se de
mange tilbud om rådgivning og støtte,
som Kræftens Bekæmpelse tilbyder.
Generelle probemer samlet i små film,
og nogle cases af en given facilitator.
Mulighed for at skrive og svare på
Inspiration
Her kan man få inspispørgsmål fra personlig profil.
ration/viden/svar på
forskellige ting på tre
forskellige måder.
Ansvarlig - NCF
Visuel viden
Cases
Spørg/svar
Indeholder en ‘lærebogsagtig’ visualisering/forklaring af forskellige fænomener
inden for brystcancerverdenen.
Giver også mulighed
for at se forskellige
personlige case-stories via film.
Fra personlige profiler kan man stille
spørgsmål og få/give
svar - som i et chatforum.
Brugerorienteret design af system til selfmanagement hos diabetespatienter
Behov og mulighed
B 22 Screening over løsninger
Diabetes og kulhydrattælling
B
Målgruppe
Primært udviklet til børn og
unge, men tænkes også benyttet af pædagoger, bedsteforældre (pårørende) og til
generel kulhydrattælling.
Problem
Med denne app kan man
tælle kulhydrater, udregne
insulin, benytte Diabetesforeningens online billedkortskartotek med adgang
til kulhydrat- og næringsstofsmængde
Personliggørelse
Ud/Omregning
Billeder
Tag billeder af din mad for at
huske portionstørrelse koblet
op på kulhydratmængde.
Kan regne kulhydrat om til
insulin doser.
Her kan man se mængderne
for sig.
Tilfører mulighed for personlig
prægning af app.
Ansvarlig - NCF
Behov og mulighed
Screening over løsninger B 23
Quiit
B
Målgruppe
Folk, der ryger og vil stoppe.
Quiit
Problem
Quiit er en motivationsskabende applikation, der gennem dialog synliggør brugerens egne argumenter for, og grunde
til at stoppe med at ryge. Applikationens
dialog er baseret på statistik, kvalitativ
research og sundhedsfaglig interventionsteori.
Har ingen replay-værdi, da
spørgsmålene er det samme. Så egner
så primært kun til det første korte stykke
tid, hvor man beslutter sig for at omlægge livsstil.
Ansvarlig - NCF
Multiple choice
Vurder
Overblik
Tag stilling til spørgsmål om
din motivation for livsstilsændringen.
Skal sætte tanker i gang.
Tag stilling til et ‘statement’
ud fra en 1-5 skala.
Dato for hovedmål.
Direkte opkald til en ekspertlinie.
10 generiske råd.
Del med omgangskreds.
Brugerorienteret design af system til selfmanagement hos diabetespatienter
Behov og mulighed
B 24 Screening af løsninger
Tinder
B
Målgruppe
Singler - eller folk, der gerne
vil i kontakt med folk (dog på
en platform med en seksuel
undertone.)
Problem
Med denne app kan man på
en nogenlunde uforpligtende
vis få kontakt til en anden
person med appen.
Tilgængelig er en profil for den anden person:
bestående af 5 billeder, en
kort tekst og ens fornavn
(koblet op til facebook ol.).
Kan hjælpe folk, der er bange
for at skabe fysisk kontakt i
byen.
Der er også mulighed for at
dele ‘øjeblikke’ i form af et
billede og en tekst. Denne
kan kun ses af dem, man har
matchet med.
Godkend personer
Ud fra personernes profil
tages stilling til om, man er
interesseret i at have kontakt
til personen - ved et ja/nej.
Ansvarlig - NCF
Matching
Der skabes kun kontakt, hvis
interessen er gensidig. Fortryder man, kan man fjerne
kontakten fra sin liste.
Chat: 1 og 1
Efter at have matchet har man
mulighed for at skrive med
hinanden. Og man kan dele
øjeblikke med hele ens kontaktliste.
Behov og mulighed
Screening for løsninger B 25
Cookbook Diabetic
B
Målgruppe
Diabetikere og pårørende,
der ønsker at lave diabetesvenlig mad.
Problem
Giver et kartotek, hvor diabetikeren/den pårørende kan
opsøge diabetesvenlig mad.
Disse opskrifter skulle eftersigende være godkendt af en
registreret diætisk.
Her kan altså søges inspiration til at lave sund mad.
Ansvarlig - NCF
Overblik
Hjælp til gøremål
Godkendt
Her gives overblik over flere
retter med billeder, brugeranmeldelser, kulhydratindhold,
tema (ex. bagning eller lowcarb) og sværhedsgrad.
Der er også mulighed for selv
at tilføje egne opskrifter til kartoteket.
Kan regne oz til ml etc.
Man kan selv oprette indkøbslister (disse spiller ikke
umildbart sammen med de
opskrifter man har valgt, men
gøres manuelt.)
Opskrifterne er godkendt af
en registreret diætist.
Brugerorienteret design af system til selfmanagement hos diabetespatienter
Behov og mulighed
B 26 Screening over løsninger
Aplan - fra Lænken
B
Målgruppe
Alkoholmisbrugere
Problem
Aplan kombinerer viden, tests og behandlingsværktøjer på alkoholområdet.
App’en giver mulighed for større viden
om alkohols påvirkninger af helbredet
både på kort og langt sigt. Ud over
tests og information indeholder Aplan
værktøjer og støttefunktioner, som giver
overblik, og som kan anvendes som en
del af en alkoholbehandling. Man kan
bl.a. registrere sin trang til alkohol og få
indblik i sine risikosituationer. Man kan
også udvikle små tekster og lyd- eller
videoklip fx af én, man holder af, og som
kan hjælpe én til at lade være med at
drikke.
Der er rigtig mange tangenter at spille
på ifht at lave en plan for sit forløb. Dog
er denne meget individuel - det er DIN
plan.
Der er mange faner, hvor man kan finde
forskellig viden. Indeholder både noget
fysiologisk og psykologisk.
Ansvarlig - NCF
Plan-muligheder
Risiko
Humør
Du kan skrive alkohol-kontrakt
med dig selv. Finde viden om
ting. Trykke en kontaktperson
ind og meget mere.
Der kan laves overblik og
afvejning af ens risikozoner.
Humør og søvn kobles i en
slags dagbog.
Behov og mulighed
Screening over løsninger B 27
Medicinhusker
B
Målgruppe
Folk, der skal huske at
tage noget medicin.
Nicklas
Problem
Hjælper med at påminde om
dose og tidspunkt for indtag af en
bestemt slags medicin.
Reminder
Husker brugeren på at tage
sin medicin på et givent tidspunkt.
Ansvarlig - NCF
Brugerorienteret design af system til selfmanagement hos diabetespatienter
Behov og mulighed
B 28 Screening over løsninger
Facebook: Diabetes-grupper
B
Målgruppe
Diabetespatienter og folk
interesserede i diabetes.
Problem
Facebook kan bruges til at danne grupper for diabetikere. Og der findes foreninger som denne for diabetikere.
Her er mulighed for at komme i kontakt
med andre diabetikere - samt at der bliver delt relevante artikler, links, nyheder
og oplevelser på gruppens ‘væg’.
Her bliver dine indlæg dog linket til din
facebook-profil, således at folk vil have
adgang til billeder og andre ting, der
knytter sig til ens facebook-profil.
Ansvarlig - NCF
Nyheder
Kontakt
Deling
Grupperne giver mulighed
for at dykke ned i de nyheder
eller artikler, man selv finder
interesante. Følger man siden
kan man få notifikationer når
der sker noget nyt.
Det er muligt at slå ting eller spørgsmål op i gruppen,
hvilket kan skabe kontakt til
andre diabetikere. Eller også
kan man svare/kommentere
på opslag.
Det er muligt at dele flere
forskellige former for indhold.
Billeder, links, video eller tekstopslag.
I større grupper vil en administrator skulle godkende
om opslaget kommer op på
væggen.
SCREENING AF LØSNINGER
R 29
Interwalk
Research
R
Målgruppe
En app der instruerer dig i at gå i intervaller af forskellige hastigheder og på den
måde øge udbyttet af gåture.
Hvordan
Formål
Direkte start
Man indtaster sine personlige
oplysninger (højde, vægt) og
derefter kan man starte en gåtur. På forsiden får man information for seneste ture og en aktuel skridttæller og et gennemsnit
fra ugen.
Ansvarlig - MBB
Under træningen
Under gåturen bliver man med
lyd og tekst instrueret. App’en
registrerer også skridt passivt,
ved at ligge i lommen under
turen.
Feedback og information
App’en sender feedback til udviklerne som skal bruges i forskningsmæssig øjemed. App’en
har også en træningshistorik der
holder styr på tidligere ture.
SCREENING AF LØSNINGER
Research
R
Google fit
R
30
Målgruppe
Personer der nemt
og hurtigt vil se deres
aktivitet.
At tracke og registrere hvor meget
brugeren har bevæget sig, enten
ved gang, løb eller cykling, ift. et
givent selvvalgt mål.
Hvordan
Formål
Simpelt interface
Den benytter sensorene i mobilen til passivt at registrere
bevægelse. Antallet af skridt eller
tid man har gået, præsenteres på
den enkle side i app’en, ift. det
resterende man mangler for at nå
målet for dagen.
Ansvarlig - MBB
Direkte information
Under “counter’en” er der en
historik for førliggende dage og
de resultater man har opnået.
Man bliver i starten af historikken promptet for at sætte et mål,
eller om man vil revurdere sit
nuværende.
Grafiske præsentationer
Ens resultater bliver også
præsenteret i grafer hvor tid
el. skridt man har gået fordeles på de forskellige aktiviteter.
Hvis man når målet får man en
push-notification med et hjerte
og ros.
Brugerorienteret design af system til selfmanagement hos diabetespatienter
R
SCREENING AF LØSNINGER
31
Diabatesdebatten
Research
R
(https://debat.diabetes.dk/)
Målgruppe
Medlemmer af
diabetesforeningen.
At fungere som socialt chatforum, hvor
man kan stille spørgsmål og dele tanker
med andre diabetikere.
Hvordan
Formål
Usorteret “væg” over debatter
Man sendes videre til debathjemmesiden, gennem diabetesforeningens hjemmeside. Her mødes man af en liste over indlæg,
sorteret efter tid. Man får information om antal visninger, oprettelsesdato etc. Der er ingen muligheder for at sortere efter emne.
Mange af opslagene er ikke besvarede eller også går der lang tid
mellem besvarelser.
Ansvarlig - MBB
Klassisk forum opbygning
Forummet fungerer som et klassisk
chat forum, hvor man opretter og
besvarer indlæg.
Nogle bruger det som et forum for
egne tanker og andre med deciderede spørgsmål.
SCREENING AF LØSNINGER R 32
Research
R
Cardiograph
Målgruppe
Sundhedsorienterede
personer.
At give brugeren en nem og hurtig
måde at måle ens puls ved forskellige
aktiviteter.
Hvordan
Formål
Simpel og intuitiv
Ved at placere fingeren på telefonens kamera, og trykke start
(rød knap) registrerer den ens
puls. Man noterer derefter ved
hvilken aktivitet man målte. Klare
ikoner i fanen indikere muligheder for historik og profiler.
Ansvarlig - MBB
Måling
Pop-up besked retter brugeren
hvis denne gør det forkert. Grafisk feedback på ens pulsslag,
medvirker til en interaktiv oplevelse. Ingen feedback på hvorvidt
ens måling er god og om tallene
er normale.
Historik
App’en leverer en historik over
hvad ens puls har været ved de
foregående målinger. Den differentierer ikke i præsentationen
ml. typen af aktivitet. Der er ikke
push-notifikationerr, der f.eks.
husker en på at måle eller lign.
Brugerorienteret design af system til selfmanagement hos diabetespatienter
SCREENING AF LØSNINGER
R 33
Motivationsgrupper
Research
R
(udbudt af Diabetesforeningen)
Målgruppe
Medlemmer af
diabetesforeningen.
At etablere relationer og netværk
omkring aktiviteter, der kan være
medvirkende til at fremme en sundere livsstil. Dette indebærer f.eks.
madklubber, motionsgrupper, informationsmøder etc.
Hvordan
Formål
Information og links
Forebyggelsescentre tilbyder hold som løber over fem måneder. Her er
der et ugentligt møde hvor frivillige instruktører styrer forskellige aktiviteter. Forebyggelsescentrene er behjælpelige med at tilbyde hjælp,
lokaler og lign, til ekstra møder som individuelle “ildsjæle” arrangerer.
Ansvarlig - MBB
Analog tilmeldelse
TIlmeldelsen sker gennem en blanket, der skal printes og sendes med
post til diabetesforeningens kontor.
SCREENING AF LØSNINGER
Research
R
Linien
R
34
(liniens.dk)
Målgruppe
Mennesker der har
brug for at snakke
med nogle anonymt.
En hotline hvor alle kan ringe ind med
problemer og tanker de ønsker at dele
med nogen der ikke er tæt på dem.
Linien henvender sig også til nydanskere.
Hvordan
Formål
Multikulturel
På bagsiden står informationen på flere forskellige sprog.
Ansvarlig - MBB
Fokus på den anonyme “fremmede”
Man ringer anonymt og kan snakke med f.eks.
en nydansker og på flere sprog herunder somalisk og arabisk.
Brugerorienteret design af system til selfmanagement hos diabetespatienter
SCREENING AF LØSNINGER R 35
Research
R
Diabetes tracker
Målgruppe
Diabetikere
App’en er en digital hjælper til de
fleste relevante punkter ift. at håndtere diabetes. Den fungerer som
logbog over blodsukker og -tryk, men
giver også reminders om lægeaftaler
og medicinforbrug, og indeholder
samtidig information og et katalog
vedrørende kost og motion.
Hvordan
Formål
Rodet layout
Store tiles fungerer godt, men
det bliver rodet med de mange
øvrige ikoner. Knapperne i bunden indeholder samme elementer
som de store tiles (input af data,
dagbog og lign.)
Ansvarlig - MBB
Simplet design
Når brugeren indtaster data er
designet anderledes simpelt og
ligetil,
Variation af indhold
Under kost og motion findes
opskrifter, motionsøvelser og
gode råd ift. dette. Layout’et
ændres markant fra de store tiles
hvilket virker forvirrende på brugsoplevelsen.
Brugerorienteret design af system til selfmanagement hos diabetespatienter
R
36
SCREENING AF LØSNINGER
Research
R
Dia +
(Diabetesforeningen)
Målgruppe
Formål
At hjælpe og forbedre mennesker
med diabetes liv med sygdommen.
Både på det praktiske plan såsom at
huske på ens blodsukkerniveau og
lægebesøg samt muliggøre at tracke
ens humør og føre dagbog.
Hvordan
Diabetikere
Registrering af aktuel data
Brugeren indfører en mængde inputs såsom blodsukker, kolesterol,
humør, lægebesøg etc.
Ansvarlig - MBB
Registrering og historik
Under menupunktet ‘Indtast’,
findes en historik over tidligere
niveauer, samt en dagbog, en registrering af medicin og en personlig vurdering af ens humør, målt på
“smiley’er”
Status
Under punktet ‘status’ præsenteres
information i grafer og barometre,
samt muligheden for at dele dette
f.eks. med sin læge.
SCREENING AF LØSNINGER
Research
R
Endomondo
R
37
Aktive personer, der vil tracke sin
aktivitet og evt. være sociale omkring
denne.
Formål
At give brugeren en mulighed for at
måle sine resultater fra f.eks. en løbetur, og dele resultater med omverdenen via nettet. App’en indeholder
desuden funktioner som historik,
ruteplanlægning, træningsplan etc.
Hvordan
Målgruppe
Hurtig opstart
Simpel og overskuelig forside
- nemt at komme i gang med
app’en. Brugeren får direkte og
live feedback på resultater.
Ansvarlig - MBB
Social træning
Mange muligheder for forskellige typer af træning. Der er bl.a.
mulighed for at se en vens løberuter og tid, og så konkurrere
mod denne.
Commitment
Man indgår en kontrakt med sig
selv om at nå et sat mål. App’en
husker brugeren på dette og
roser når man når dem.
Brugerorienteret design af system til selfmanagement hos diabetespatienter
R
38
Screening over løsninger
Research
R
Social Diabetes
Målgruppe
Personer med diabetes (1 &2 )
På trods af navnet, indeholder app’en
ikke nogle sociale elementer. Det er en
app der fungerer som logbog over ens
kalorieindhold og blodsukkerniveau
pr. måltid. Selve app’en er relativt simpel at bruge ift. funktionnalitet, me det
kræver stadig en del tid at notere de
mange forskellige inputs. Derudover
er app’en bygget op omrking bruger
input og giver derfor kun et passivt
billede af brugerens status, frem for at
interagere med brugeren.
Hvordan
Formål
Forsiden er simpelt bygget op,
med et gennemsnitligt glukoseniveau for den sidste måned og
muligheden for at oprette en test
af dette hurtigt.
Ansvarlig - MBB
Ved konfigurationen bliver man
promptet til at indtaste mere
end tre fulde skærmbilleder med
information bl.a. personlig information, glukoseniveauer og
-enheder, mængden af medicin
pr. måltid, behandling osv.
Ved hver “test” noterer man
mængden af kulhydrater pr.
måltid, tid, vægt, træning i løbet
af dagen, medicin og evt. noter.
Man har mulighed for at vælge
maden ud fra et stort katalog af
ingredienser, uden mulighed for
at sortere.
Research
Screening over løsninger R 39
On track
R
Medivo
Målgruppe
Diabetikere
App’en muliggør en nem og hurtig
registrering af f.eks. blodsukker. Det
er muligt at notere flere værdier f.eks.
blodtryk eller kalorieindtag, men i
app’en sker dette adskilt, hvilket gør
den meget overskuelig at benytte.
App’en fungerer kun som en logbog
over ens status.
Hvordan
Formål
Simpel forside
Simpelt interface med mulighed
for tilføje måling af f.eks. glukoseniveau og se historik eller
grafisk præsentation af tidligere
Ansvarlig - MBB
Input
Få input er krævet for at fuldføre
en “test”.
Type af test
Liste over de valgmuligheder man har at registrere. Man
vælger ens standard og kan åbne
denne menu for at tilføje andet.
Brugerorienteret design af system til selfmanagement hos diabetespatienter
A
Analyse
Screening af løsninger
Oversigt over konkurrenter/lignende løsninger
A
Social
Psykosocial
Motion på
recept
Fysiologisk
Psykisk
Individuel
Ansvarlig - NCF, MBB
Quiit
Tak for din deltagelse!
K
Interesseerklæring
Lad os holde kontakten - og vær med til at
skabe og teste den færdige løsning.
Din tilmelding er ganske uforpligtigende!
Overordnede
udfordringer
Projektets overordnede ramme er
blevet fastlagt til at omhandle det
psykosociale aspekt af diabetes.
Vil du gerne lege med?
Nej
Ja, da!
Sæt
Kryds
Kontaktoplysninger
Hvordan vil du
lege med?
Behov og
mulighed
Gennem research med brugerne
har vi indsnævret problemfeltet til
self-enpowerment, sociale tiltag
og italesættelse af en diabetikers
psyke.
Ide- og konceptudvikling
Brugerbehov omsættes til løsninger
Disse evalueres og udvælges i
samråd med brugerne.
Navn
Facebook
Telefonnummer
Beskeder
Email
Prototype
og test
- Udvalgte koncepter bliver udviklet
af flere omgange
- Disse testes med brugerne både
på løbende på Facebook og ved
fysisk fremmøde.
Fysisk møde
Dit engagement vil blive en unik oplevelse, hvor du kan
være med til at sætte dagsordnen for fremtidens håndtering af diabetes. Og du vil få muligheden for at være
den første til at prøve den nye app!
Vi glæder os til det videre forløb.
Kh Projektgruppen
Implementering
og drift
- Endelig løsning implementeres
- Feedback på den endelige løsning.
Se næste side
for detaljer
Typo HQ - Psykosocial diabetes i fremtiden
Detaljer for interesseerklæring
Hak gerne flere af!
Facebook
Har du hakket ‘Facebook’ af vil vi kontakte dig med et
link til vores Facebook-side:
Psykosocial Diabetes - Typo HQ
Her vil vi løbende opdatere jer på projektets status og
fra midt marts til midt april vil vi løbende lægge nye
konceptforslag op.
Kommentér, ‘like’, upload dine egne idéer - bidrag til
diskussionen! Alt er tilladt og ingen kommentarer eller
idéer er dumme i dette forum.
Facebook-siden kan findes her:
www.facebook.com/psykosocialdiabetes
Besked
Fysisk møde
Har du hakket ‘besked-kontakt’ af vil vi kontakte dig pr.
telefon eller mail. Dette vil være på mail med opdateringer og vi vil ringe/sms ved brug for særlig feedback.
Vi sender dig links til prototyper, når disse er klar.
Og finder dernæst ud af, hvordan du ønsker er give
feedback på den. Fx ved et opkald, interview eller et
spørgeskema.
Har du hakket ‘fysisk møde’ af vil vi kontakte dig pr.
telefon eller mail og invitere dig med, når der er nye
møder i den videre proces. Dette vil eksempelvis være,
når der er nogle mere videreudviklede løsninger klar.
Eller når prototyper og den endelige app skal testes.
Scan QR-code for at og kom til Facebook-siden
PsykoSocialDiabetes!
Hvis du vil vide mere om projektet.
Hej! Vi er i gang med at udvikle en app, der
skal adressere nogle af de psykologiske
sider af at have diabetes.
Vil du vide mere eller være med?
Om projektet
proces
s
e
r
o
v
Følg
ook!
b
e
c
a
F
på
Vil du vide mere?
Vi har oprettet en
side på Facebook,
hvor man kan følge
med i udviklingen af appen - og hvor vi meget
gerne vil have tilbagemeldinger og kommentarer fra dig!
Vi tager alles tanker
med til efterretning
sådan at vi kan lave
en app er brugbar og
hjælper netop dig!
Projektet tager udgangspunkt i et tæt samarbejde
med en række borgere der enten har diabetes eller
har et forhold til det - og dig?
Vi er i gang med at udvikle forslag til appen og vil i
nær fremtid gerne vise dem frem og høre dig, hvilken app du helst ville bruge. Så hvis du vil høre mere
eller være med til at prøve og give tilbagemelding
på appen, så læs videre til højre.
Hvis du ikke har Facebook men gerne vil
være med til at afprøve
appen så skriv os en
mail eller sms med dit
navn. Så giver vi lyd.
Facebook-siden kan findes på:
www.facebook.com/psykosocialdiabetes
Vi kan kontaktes
på følgende
Email:
[email protected]
Telefon:
61 66 93 86
Psykosocial diabetes i fremtiden