1. No category

1. udgave. 1. oplag. 2011. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1293
HVAD ER ÅREFORSNÆVRING?
Åreforsnævring skyldes aflejring af fedt i de blodårer, der fører blodet fra hjertet og ud til resten af
kroppen, de såkaldte pulsårer.
Begyndelsen til åreforsnævring kan komme allerede i teenageårene, hvis fedt langsomt begynder
at aflejre sig i væggen af pulsårerne. Fortsætter processen, vil der blive mindre og mindre plads til
blod gennem åren, ligesom når et vandrør kalker til. Det bevirker, at der opstår iltmangel i kroppen.
Åreforsnævring kaldes også åreforkalkning, fordi fedtaflejringerne med tiden kommer til at indeholde kalk. På fagsprog kalder man åreforsnævring for atherosclerose og fedtaflejringerne kaldes
for plaque eller forkalkningspletter.
HVORFOR FÅR MAN ÅREFORSNÆVRING?
Med alderen får mange tendens til åreforsnævring. Mænd har højere risiko for at udvikle åreforsnævring end kvinder. Hvor hurtigt sygdommen udvikler sig, er meget forskelligt.
FAKTORER, SOM ØGER RISIKOEN FOR ÅREFORSNÆVRINGER, ER BLANDT ANDET:
•
•
•
•
•
•
Forhøjet blodtryk
Forhøjet kolesterol
Rygning
Manglende motion
Arvelige forhold (hvis nogen i familien har hjertekarsygdom)
Diabetes
Læs mere i Hjerteforeningens pjecer: ”Forhøjet blodtryk”, ”Kend dit kolesterol”, “Rygning og dit
hjerte”, ”Motion og hjertekarsygdom” og ”Type 2 diabetes og hjertekarsygdom”
ÅREFORSNÆVRING KAN RAMME HELE KROPPEN
Åreforsnævring kan opstå i alle pulsårer. Sygdommen giver forskellige symptomer alt efter, hvilke
organer den syge pulsåre forsyner med blod.
Symptomerne på åreforsnævring kan komme snigende, fordi aflejringen af fedt i årerne sker langsomt. Men du kan også blive pludseligt syg af åreforsnævring. Det sker, hvis fedtaflejringerne i
årerne revner, og der dannes en sårskorpe på riften. Da der ikke altid er plads til en sårskorpe
i blodåren, er der risiko for, at åren lukkes til. Det kan medføre en blodprop i hjertet.
I HJERTET
Når hjertets kranspulsårer er forsnævrede, får hjertemusklen for lidt ilt. Det typiske symptom på
iltmangel i hjertemusklen er smerter, trykken eller ubehag i brystkassen (angina pectoris).
Nogen gange kan smerten gå ud i venstre arm, om i ryggen eller op i halsen. Man kan også få
åndenød og blive utilpas. Man får ofte ondt, hvis man anstrenger sig fysisk, fordi hjertet
kræver mere blod, hvis man er fysisk aktiv. Hvis man får symptomer i hvile, kan det være tegn på
en blodprop. Læs mere i Hjerteforeningens pjece: ”Brystsmerter (angina pectoris) og blodprop i
hjertet”.
I HJERNEN
Åreforsnævring i hjernen viser sig ofte som en blodprop i hjernen. Symptomerne er typisk
pludseligt opstået lammelse i den ene side af kroppen og måske talebesvær. På dansk kalder man
det et slagtilfælde. På fagsprog hedder det apopleksi. Nogen gange er symptomerne forbigående.
Alligevel er det vigtigt at søge læge. Åreforsnævring i hjernen kan også vise sig som en gradvis
nedsættelse af hjernens funktion. Dette kan føre til demens.
I BENENE
Det mest almindelige symptom på åreforsnævring i
benene er, at det gør så ondt at gå, at man ofte må
standse. Smerterne forsvinder, hvis man står stille i
nogle minutter. I fagsproget hedder sygdommen
claudicatiointermittens. Populært kaldes den
vindueskiggersyge, fordi mennesker, der lider af
sygdommen, ofte må standse for at ”se på udstillingsvinduer”. Når åreforsnævring viser sig i
benene,er det oftest et signal om, at der er åreforsnævring andre steder i kroppen. Otte ud af ti,
som har åreforsnævring i benene, har også forsnævringer i hjertets pulsårer.
DU KAN SELV GØRE MEGET
Du kan selv gøre rigtig meget for at forebygge
udviklingen af åreforsnævring. Du kan:
•
•
•
•
•
•
•
•
lade være med at ryge
være fysisk aktiv i mindst en halv time
hver dag
spise sund mad med lavt indhold af
fedt
spise masser af grønsager og frugt
få målt dit kolesteroltal
få målt dit blodtryk
blive undersøgt for diabetes
få målt dit blodtryk i benene (anklerne
eller tæerne) - det viser, om du har
åreforsnævring i benene
I Hjerteforeningens rådgivningscentre kan du
få målt dit blodtryk, kolesteroltal og blodsukker
og få yderligere rådgivning.
Læs mere i Hjerteforeningens pjece: ”13 sunde vaner”
Bypassoperation – eller omkørselsoperation – i benet. Den nye åre
gøres fast over og under det forsnævrede sted på åren og sikrer
blodtilstrømningen til benets muskler
BRUG DIT LOKALE RÅDGIVNINGSCENTER
I Hjerteforeningens rådgivningscentre kan du få vejledning om hjertekarsygdom og sunde vaner og
få målt dit kolesteroltal, blodsukker og blodtryk. Du kan også deltage i foredrag, motionskurser og
andre aktiviteter, og du kan købe bøger med inspiration til en hjertesund livsstil. Som medlem får
du tilbuddene til særlig medlemspris. Ring til dit rådgivningscenter og aftal en tid.
Rådgivningscenter Aalborg, Bispensgade 12, 1. th., 9000 Aalborg, Tlf. 98 16 18 16
[email protected]
Rådgivningscenter Århus, Jægergårdsgade 64-66, 8000 Århus C, Tlf. 86 18 55 10
[email protected]
Rådgivningscenter Esbjerg, Jyllandsgade 79 C, 6700 Esbjerg, Tlf. 76 13 16 40
[email protected]
Rådgivningscenter Kolding, Sydbanegade 4, 6000 Kolding, Tlf. 75 52 76 28
[email protected]
Rådgivningscenter Odense, Kongensgade 65, 5000 Odense C, Tlf. 65 91 99 35
[email protected]
Rådgivningscenter København, Hauser Plads 20, 1127 København K, Tlf. 33 11 03 12
[email protected]
Rådgivningscenter Næstved, Apotekerstræde 4 A, 4700 Næstved, Tlf. 55 73 50 09
[email protected]
Hjertelinjen – gratis telefonrådgivning
Åben alle hverdage mellem kl. 9 og 15 samt onsdag, fredag og søndag mellem kl. 18 og 21.
Tlf. 80 20 33 66
HJERTELIV - Hjerteforeningens elektroniske nyhedsbrev
med seneste nyt om forskning og behandling, brevkasse, hjertedebat og opskrifter.
Udsendes gratis to gange om måneden.
Tilmeld dig på www.hjerteforeningen.dk/hjerteliv eller ring til 33 93 17 88
HAUSER PLADS 10 - 1127 KØBENHAVN K - TELEFON 33 93 17 88 - TELEFAX 33 93 12 45
[email protected] - WWW.HJERTEFORENINGEN.DK