1. No category

Huden
Hudens opbygning og funktioner
Definition på hud:
•
Hud er det organ, som danner kroppens ydre grænse mod
omverdenen. Huden tjener forskellige formål.
Den beskytter kroppen mod påvirkninger udefra,
det kan f. eks. være varme, kulde, stråling eller bakterier
og medvirker til at holde et stabilt indre miljø.
Huden er bundet fast til knoglerne og vævet.
Huden forandres:
•
Huden
H
d fforandres
d
ttydeligt
d li t med
d alderen,
ld
men h
hvad
d
er årsagen og kan man gøre noget ved det?
Den menneskelige krop er fysisk i topform i omkring
20-25-års alderen. Herefter begynder den lange
ældningsproces, der varer resten af livet. Dette gælder
også for huden
huden, der kan regnes for kroppens største organ
organ.
Man kan sige, at dele af huden hele tiden fornyer sig selv,
idet overhudens celler konstant dør og bliver udskiftet med nye
nye,
men "kvaliteten" forringes - langsomt men sikkert.
Hudens funktion:
Huden er menneskets største organ. Den dækker vores ca. 2
kvadratmeter store overflade og vejer omkring 3 kg. Huden har
en række funktioner, hvoraf overordnet beskyttelse af organismen
er den vigtigste.
vigtigste
Som mekanisk beskyttelse ligger huden som et hurtigt helende lag,
pp
indre dele mod slag
g og
g skrammer.
der skærmer kroppens
Huden er også sanseorganer for føle, varme, kulde, smerte og tryk.
Derudover beskytter den mod mekaniske traumer og UV-bestråling,
den regulerer legemstemperaturen,
legemstemperaturen og har en barrierefunktion mod
mikroorganismer og skadelige produkter.
Huden er med til at opretholde væskebalancen og den registrerer
udefrakommende stimuli.
Hudens funktion ...
•
Huden
H
d er også
å en del
d l aff kkroppens iimmunforsvar,
f
id
idett d
den
med sin store tæthed fysisk holder bakterier og andre
skadelige mikroorganismer og stoffer ude af kroppen.
•
Desuden er huden vandtæt, hvilket er vigtigt for at hindre
vandfordampning. Mennesket består overvejende af vand
g ville hurtigt
g blive dehydreret,
y
hvis ikke huden holdt
og
vandet tilbage.
Den store fare ved omfattende skader på huden
(f eks større forbrændinger) er netop
(f.eks.
netop, at infektioner
og væskefordampning har frit spil gennem den
ødelagte hud.
Hudens opbygning:
Huden (cutis) består af 3 lag:
Overhuden, læderhuden og underhuden.
Det øverste, synlige lag kaldes overhuden eller epidermis.
Under den ligger læderhuden eller dermis, som er tykkere end overhuden.
Læderhuden indeholder mange kollagene fibre, og denne egenskab gør
pattedyrs hud velegnet som læder.
Under disse to lag findes underhuden
underhuden, subcutis
subcutis, som udgør et lag med
isolerende og stødabsorberende fedt.
Hudens opbygning ...
Hudens tykkelse:
De 3 lag har forskellig tykkelse:
Overhud er fra få mm til knapt en cm på de tykkeste steder.
Læderhuden måler ligeledes fra få mm til 15 mm på ryggen.
Underhuden, der hovedsageligt udgøres af et fedtlag
Underhuden
fedtlag, kan
variere fra få mm (på øjenlåg) til flere cm f.eks. på hofterne.
Underhuden er også afhængigt af køn.
Kvinderne har det tykkeste fedtlag,
fedtlag som styres af det kvindelige
kønshormon, der regulerer fordelingen af hudens fedt.
Her er der navnlig tale om underhuden på hofter, baller og
forsiden af maven
maven.
Overhuden (Epidermis):
Epidermis dækker hele kroppens overflade. Disse superficielle epidermale
celler, afstødes fra hudens overflade, og erstattes af nye celler, der er
resultat af celledelingen i det dybeste område af Epidermis. Da Epidermis er
avaskulær,
k l
kkan cellerne
ll
gnubbes
bb aff uden
d større
t
skade.
k d E
Epidermis
id
i
indeholder ikke blodkar, men modtager sin næring fra vævsvæsken. Ved
manglende epidermis er der risiko for infektioner, vandtab og udtørring.
Celler bevæger sig fra det ene lag til det næste, og gennemgår her en
modningsproces. Langt de fleste af cellerne er af typen pladeepithel. De
dannes hele tiden i overhudens levende del og
g bliver så skubbet ud mod
overfladen, når der igen dannes nye celler under dem. Efterhånden som
epithel-cellerne nærmer sig hudoverfladen, fyldes de op af et hårdt stof,
keratin, hvorved de dør. Denne proces kaldes forhorning og overhudens
yderste lag kaldes derfor hornlaget.
hornlaget
Epidermis ...
Epidermis består af tre lag:
1) Det basale lag (1 cellelag)
2) Det suprabasale lag
3) Stratum corneum (10-15 cellelag)
Epidermis ...
•
•
•
Dett b
D
basale
l lag.
l
Det basalale lag består af et enkelt lag aktivt delende celler, basalceller, der
danner basalmembranen. Basalmembranen adskiller epidermis fra dermis.
Når
å nye
ye ce
celler
e da
dannes,
es, be
bevæger
æge de ssig
g fra
a de
det basa
basale
e ce
cellelag
e ag op mod
od
overfladen. Basalcellerne har i starten en kubisk form, der efterhånden
ændrer sig til en mere affladig form, når de bevæger sig op igennem
epidermis.
Det suprabasale lag
lag.
Det suprabasale cellelag består af affladigede celler. Når disse celler bliver
ældre og langsomt bevæger sig mod overfladen, produceres keratin. Keratin
er et proteinstof, der gør huden vandtæt og modstandsdygtig.
Stratum corneum.
Hudens yderste lag, Stratum corneum, er dannet af døde skællignende
celler. Disse celler indeholder store mængder keratin. Disse celler bliver
konstant afstødt og erstattes af andre celler fra det suprabasale lag.
lag Denne
cyklus fra cellerne dannes på basalmembranen, til de afstødes som døde
celler, vil normalt tage ca. fire uger.
Celleomsætning i epidermis:
Overhudens
O
h d
d
døde
d h
hornceller
ll slides
lid efterhånden
ft hå d aff på
å grund
d aff d
den
friktion, som huden udsættes for. På denne måde holder overhuden
en nogenlunde konstant tykkelse. Afslidningen sker især når vi går
og arbejder med hænderne,
hænderne men også som følge af alle bevægelser
og slitagen fra tøjet.
Det tager i gennemsnit to måneder inden en nydannet hudcelle når
hudoverfladen og slides af. De legemsdele som er udsat for en
større slitage, har en tykkere overhud, og derfor tager omsætningen
af celler i huden på disse legemsdele længere tid. Nogle
h d
hudsygdomme
d
forårsages
f å
aff forstyrrelser
f t
l
i omsætningen
t i
aff
hudceller. F.eks. ved Psoriasis sker der en ansamling af døde celler
på hudens yderside, fordi dannelsen af nye celler i hudens
dybereliggende del er usædvanlig stor.
Epidermis og hudbarriere:
•
De levende
D
l
d celler
ll i overhuden
h d producerer
d
en række
kk ffedtstoffer,
dt t ff
som lægger sig mellem horncellerne og danner en næsten helt
vandtæt barriere.
Hudbarrieren hindrer dels fremmede mikroorganismer i frit at
invadere kroppen og dels hindrer den vandet i at fordampe
fra hudens dybere lag og dermed udtørring af huden og dehydrering
dehydrering.
Epidermis og hudfarve:
Overhudens levende lag indeholder også pigmentceller (melanocytter).
De producerer farvestoffet melanin, der beskytter den underliggende
g UV-stråler fra solen.
læderhud mod de skadelige
Hudens farve bestemmes bl.a. af indholdet af det sorte farvestof melanin.
Det er melanin, der giver huden den brune farve efter ophold i solen.
Afrikanere og asiater har et højere celleindhold af melanin.
Læderhuden (Dermis):
•
Læderhuden er hudens tykkeste lag.
Det er først og fremmest et bindevævslag, som giver huden
dens styrke og elasticitet
elasticitet. Derudover findes der i læderhuden
mange specialiserede væv, f.eks. hårsække, svedkirtler,
talgkirtler, blodkar, nerveender og sanseceller.
•
Når huden ældes og der opstår rynker, er det især fordi
bindevævet i dermis bliver mere sparsomt
p
og
g huden bliver
tyndere og mister sin elasticitet og vandbindingsevne.
Dermis ...
Bindevævet består af 90 % kollagen,
g , 5 % Elastin og
g 5 % Amorf
grundsubstans.
•
g mere cellefattig
g end overhuden.
Læderhuden er langt
Der ses flest bindevævsceller (fibroblaster). Disse celler producerer
fibre med forskellige egenskaber. I dermis er der således rigeligt med fibre
af materialerne kollagen og elastin. De kollagene fibre er i familie med dem
som bl.a. brusk er opbygget af og de gør huden stærk og sej.
Elastinfibrene er, som navnet antyder, elastiske og giver huden dens
spændstighed og elasticitet. Her findes der blodkar. Mængden af blodkar i
huden er forholdsvis stor i forhold til behovet. Huden bruger blodkarrene til
at regulere temperaturen med. Den rigelige blodforsyning betyder, at
hudafskrabninger, der involverer læderhuden, kan bløde pænt, specielt i
ansigtet,
i t t hvor
h
d
der er rigtig
i ti mange blodkar.
bl dk I llæderhuden
d h d fifindes
d h
hudens
d
nerver i rigt mål.
Udover fiberstrukturer findes også andre molekyler, som blandt andet
bi d vand
binder
d i llæderhuden.
d h d
Dermis ...
•
Specialvævene
Som nævnt indeholder dermis også en masse specialstrukturer.
Der er mange kirtler, som producerer talg og sved.
Deres udførselsgange strækker sig op gennem epidermis og munder
ud i porer på overfladen. Hvis talgkirtlerne overproducerer
som i puberteten) eller porerne er stoppede, kan det føre til infektioner
i kirtlerne, der ses som Akne (bumser, uren hud).
Også hårsække ligger i den seje læderhud, og derfor sidder hår
så fast, som de gør!
Endelig
E
d li er d
dermis
i rig
i på
å sanseceller.
ll Di
Disse specialceller
i l ll er di
direkte
kt
forbundet til nervesystemet og registrerer tryk og berøring, kulde
og varme samt smerte fra huden til rygmarven og hjernen.
Nogle
N
l sygdomme
d
opstår
tå når
å ff.eks.
k en virus
i
b
benytter
tt d
de llange
nerveceller til at sprede sig til huden. Dette gælder f.eks. forkølelsessår
og helvedesild, som begge skyldes en herpes virus.
Svedkirtler og Talgkirtler:
•
Der findes to slags svedkirtler
svedkirtler.
De aporkine kirtler, er lokaliseret til armhulerne og genitalia.
Ligeledes findes de mindre eckrine kirtler, der indgår i
termoregulationen. Disse er tubulære glandler,
med en sammenrullet bund. Svedkirtler ligger normalt i dermis,
men består af epidermale celler.
Duktus går gennem epidermis med åbningen på hudens overflade.
Huden taber omkring 500ml vand per døgn, men kan under ekstreme
f h ld tabe
forhold
t b op til 6 l per d
døgn.
•
Talgkirtlerne sekrerer en olieret substans (Sebum). Sebum sekreres
ind i hårfolliklen og er her med til at smøre såvel håret som huden.
Sebum medvirker til at holde hudens sure pH på cirka 5.
Blodkar og nerveender:
•
Blodkar
Bl
dk er store
t
arterier
t i id
dett subcutane
b t
ffedtlag
dtl sender
d ett netværk
t
k
af mindre kar ind i dermis og små arterioler strækker sig ind i de
dermale papiller, hvor de forsyner basalmembranen.
Et godt blodflow giver en god forsyning af ilt og næringsstoffer til
den cellulære aktivitet og specielt til reparation af beskadiget væv.
Det yderste kapillærsystem deltager ligeledes i kroppens
t
termoregulation.
l ti
•
Nerveender er specialiserede sensoriske receptorer for smerte, varme,
k ld fføle
kulde,
l og ttryk
k findes
fi d i dermis.
d
i Mange
M
følereceptorer
f l
t
er lokaliseret
l k li
t
ved hårene. Nervefibrene forsyner blodkar, svedkirtler og errector pili
musklen, hvorved hudens funktion reguleres.
Subcutis (Underhuden):
Det subcutane fedtlag er et løst organiseret lag under dermis.
Det indeholder normalt store fedtdepoter eller adipøst væv.
Det superficielle område indeholder i enkelte tilfælde dele af
hårfollikler og svedkirtler.
Subcutis indeholder fedt (et blødt mobilt lag)
lag), hvis funktion er
at isolere, virke som energilager og være "stødpude".
Subcutis indeholder også bindevæv, som indeholder nerver
og blodforsyning
blodforsyning. Dennes funktion er at sammenholde de
underliggende lag, beskytte og inddele vævet i lag.
Blodforsyning til huden:
•
Hudens blodforsyning udgør omkring en tredjedel af kroppens totale
blodforsyning. Selvom de større kar er lokaliseret i det subkutane fedtvæv,
hvor de er beskyttet, behøver det subkutane fedtvæv ikke nogen særligt stor
blodforsyning Det subkutane fedtvæv er primært dannet af adipøst væv
blodforsyning.
væv,
der bruges til isolation og energidepoter.
•
Det område der modtager det største blodflow er dermis
dermis, hvor mange
aktive celler er lokaliseret. De aktivt delende celler over basalmembranen
modtager ilt og næringsstoffer fra det dermale lag.
Hudafskrabninger:
•
I dagligdagen
d li d
iinvolverer
l
h
hudafskrabningerne
d f k b i
kkun d
de øverste
t 2 llag:
overhud og læderhud. Hvis underhuden (fedtlaget) er inddraget,
kaldes det for et almindeligt sår.
Overhuden
•
•
Overhuden er hudens øverste lag.
Yderst ligger
gg hornlaget,
g , der er det lag,
g, man kigger
gg p
på,, når man betragter
g
huden. Horn er et proteinstofkompleks, der er kendetegnet ved at være
slidstærkt, smidigt og uigennemtrængeligt for mange stoffer.
Dets slidstyrke gør, at vi f.eks. kan gå på fodsålerne, hvor hornlaget
er tykkest,
t kk t uden
d att vii slider
lid d
dett h
hele
l af,
f inden
i d d
den nye h
horn d
dannes.
Under hornlaget findes et tyndt cellelag. Det er de celler, der danner hornet.
Overhuden er kendetegnet ved ikke at indeholde nerver og blodkar.
Det vil sige
sige, at man kan skære og stikke i overhuden
overhuden, uden at det
fremkalder smerte eller blødning. En afskrabning, der kun involverer
overhuden, er harmløs og smertefri.
Hudsygdomme, Psoriasis:
Psoriasis er en af de mest almindelige hudsygdomme.
Den rammer ca. 2-3% af befolkningen, lige hyppigt hos mænd
som hos kvinder.
kvinder Den opstår normalt i 10-30 års alderen
alderen,
og ledsages hos ca. 10 % af en særlig form for psoriasis-gigt.
Psoriasis
P
i i er en arvelig,
li kkronisk
i kh
hudsygdom,
d
d
men man kkan h
have
lange perioder uden udbrud. Selve navnet psoriasis kommer af det
græske ord for kløe. Psoriasis er præget af røde, fortykkede områder
på huden
huden, der er dækket af glinsende skæl
skæl.
Der findes en række forskellige former for psoriasis, nogle kan have
en lille plet på ryggen
ryggen, og andre kan have meget svær psoriasis
psoriasis, der
dækker hele kroppen.
Psoriasis …
•
Årsagen til psoriasis er ukendt
ukendt, men meget tyder på
på, at sygdommen opstår
opstår,
fordi bestemte hvide blodlegemer er fejlprogrammerede.
De hvide blodlegemer styrer kroppens immunforsvar, men hvis der er fejl i
dem, kan de for eksempel medvirke til at angribe hudcellerne.
Aktiveringen kan sættes i gang af infektioner, hyppigt af
streptokokinfektioner, af stress eller af visse lægemidler
(eksempelvis lithium, visse antimalariamidler og såkaldte betablokkere).
D tt angreb
Dette
b gør h
huden
d rød
d og h
hævett og få
får h
hudcellerne
d ll
til att d
dele
l sig
i
meget hurtigt.
Den enkelte celle udvikler sig
g i løbet
ø
af kun tre til fire dage,
g , i modsætning
g
til de godt 28 dage, som det normalt tager.
Dette er årsag til skældannelsen.
Ser man huden i et mikroskop, vil man desuden se, at den er fuld
af betændelsesceller, og at de små blodkar er udvidede i forhold til normalt.
Psoriasis …
•
Der findes en række forskellige behandlinger afhængig af typen og
sværhedsgraden af psoriasis.
Hvis man tidligere har haft udbrud af psoriasis
psoriasis, kan man i nogen grad
forebygge nye udbrud ved at kende til de faktorer, der kan fremprovokere
eller forværre psoriasis. Det drejer sig blandt andet om stress, rygning,
overdreven brug af alkohol og visse typer medicin.
Derudover er det en fordel, at holde huden smidig med gode cremer,
ligesom sol og sommer er godt for de fleste med psoriasis.
Svampeinfektioner i huden:
Svampeinfektioner i huden forekommer i hudens yderste lag, hår og negle.
Hos personer med nedsat immunforsvar kan svampeinfektioner dog føre
til mere alvorlige sygdomme.
Svampeinfektioner kan skyldes dermatophytter eller gærsvampe.
gærsvampe
Svampeinfektioner med dermatophytter udgør 3 - 4% blandt hudpatienter
i Skandinavien.
De måder man bliver smittet på, afhænger af de forskellige typer af
svampeinfektioner i huden. Svampene lever i hudens yderste lag,
hornlaget og spreder sig ved at danne enzymer
enzymer, der opløser dette
dette.
Smitten kan enten foregå fra menneske til menneske, eller fra dyr til
menneske og rammer både kroppen, hænderne, fødderne, hårbunden
og neglene.
Cellulite:
Cellulite (appelsinhud) er fedt, der har hobet sig op i en forandret
hudstruktur. I underhuden ligger der altid et lag fedt, der fungerer
som kroppens isolation og polstring
polstring, og som sikrer kvinden
kvinden,
at hun har energi og næring nok til at blive mor.
Fedtet ligger kapslet ind i små rum mellem overhuden og musklerne
musklerne,
hvis vægge består af bindevævsstrøg.
Som årene går,
går bliver bindevævet stivere og trækker sig lidt sammen
sammen,
og så opstår de små fordybninger i huden, der er karakteristiske for
appelsinhud. Samtidig får man typisk lidt mere fedt i underhuden,
og tyngdekraften har haft masser af tid til at trække i fedtet.
Resultatet er appelsinhud og dermed buler mellem bindevævsstrøgene.
Pigmentforstyrrelser:
Med betegnelsen pigmentforstyrrelser menes sygdomme i hudens
pigment-dannende celler. Disse celler kaldes melanocytter, fordi
h d
hudens
pigment
i
t (d
(dett d
der gør os solbrune)
lb
)h
hedder
dd melanin.
l i
Disse celler ligger i hudens dybeste lag over hele kroppen.
Når cellerne udsættes for sollys (de ultraviolette stråler,
UVA og UVB), danner de melanin for at beskytte huden.
Den mørke melanin absorberer nemlig store mængder af de
skadelige UV-stråler, der derved bliver forhindret i at trænge
d b
dybere
iind
d i kkroppen.
Pigmentdannelsen kan ved visse sygdomme være for stor eller
for lille, og de pigment-dannede celler kan vokse ukontrolleret.
Forøget pigmentering:
Vitiligo:
•
Ved vitiligo opstår lyse pletter på huden. Sygdommen er som regel
g og
g ses hos 1 ud af 100 danskere. De lyse
y p
pletter kommer
arvelig
oftest hos unge voksne, og det første område kan komme efter en
solskoldning, et ar eller lignende. Områderne er tit symmetriske
(f.eks. på begge knæ).
Knæ, albuer, hænder og øjenomgivelser er hyppigst ramt.
•
Årsagen er ukendt, men sygdommen er sandsynligvis autoimmun
(immunforsvaret angriber kroppens egne celler) og sygdommen
ses ofte sammen med andre autoimmune sygdomme
sygdomme.
•
Hos lidt over halvdelen kan man få hudens normale farve igen
med lysbehandling eller steroid-behandling. Hvis det meste af
h d er bl
huden
bleget,
t kkan man bl
blege d
den resterende
t
d h
hud
d også
å med
d
hydroquinon-creme for at få et jævnt udseende.
Andre hudsygdomme
Pit riasis Versicolor
Pityriasis
•
Denne sygdom er forårsaget af svampen M. Furfur. På hals, arme
og
g overkrop
p ses mørke p
pletter mod den hvide hud om vinteren,,
og når huden bliver solbrun om sommeren, ses pletterne nu hvide.
Pityriasis versicolor behandles med svampemidler.
Gammelmandsvorter (seborrhoiske keratoser)
•
Der er her faktisk ikke tale om vorter, men derimod om godartede
hudtumorer. De er meget almindelige blandt ældre, og skyldes
at både hudens almindelige celler og de pigmentdannende celler
vokser hurtigere end normalt.
De minder
D
i d ffaktisk
kti k mere om modermærker
d
k end
d om vorter
t
og kan klø. Behandlingen er fjernelse ved afskrabning,
evt. med varmebehandling bagefter.