2014 Velkommen i skole Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse .....................................................................................2 Forord .........................................................................................................3 Børnehaveklassen.......................................................................................4 Ansøgning om udsættelse ...........................................................................4 Skoleparathedsvurdering.............................................................................4 Orienteringsmøder på skolerne ...................................................................5 Digital indskrivning - Min Rude og NemID ...................................................6 Skoledistrikter..............................................................................................6 Forældrenes opbakning ..............................................................................7 Skolefritidsordningen ...................................................................................7 Skole-hjem-samarbejde ..............................................................................7 Skolebestyrelse og forældreråd ...................................................................8 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) ...............................................9 Sundhedstjenesten......................................................................................9 Tandplejen ................................................................................................10 Befordring og skolebusser .........................................................................11 Udmeldelse af daginstitution .....................................................................11 Skolernes kontaktoplysninger ....................................................................11 2 Forord Den 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft, og dit barns børnehaveklasse bliver den første årgang med en mere varieret og længere skoledag. Formålet med reformen er både at give eleverne mere og bedre undervisning og styrke kompetencerne hos lærere, pædagoger og skoleledere. Skoledagen og undervisningen bliver anderledes end tidligere, og eleverne fra børnehaveklassen til og med 3. klasse skal i gennemsnit gå 30 timer i skole om ugen. Der kommer mere fysisk aktivitet i løbet af skoledagen, og samarbejdet mellem lærere og pædagoger bliver styrket. Det er nogle af hovedpunkterne i den nye reform. Folketinget har dog ikke vedtaget den endelige lov, og derfor kan vi ikke fortælle præcist, hvordan den nye lov vil påvirke dit barns skoledag i børnehaveklasse. Skolerne i Rudersdal Kommune er i gang med at forberede sig på den nye lov, og du vil få mere information om børnehaveklassen inden sommerferien 2014. Allerede nu vil vi med denne folder give dig information om skoleindskrivningen, informationsmøderne, udmeldelse af institution og overgang fra børnehave til SFO. Tidlig SFO-start til maj Kommende elever i børnehaveklassen bliver overflyttet til skolefritidsordningen (SFO) den 1. maj 2014. Den tidlige SFO-start skal give børnene en mere tryg og rolig start på det kommende skoleliv. Den tidligere start i SFO betyder, at børnene skal stoppe i børnehaven i slutningen af april. Digital indskrivning Kommunen har digital indskrivning af skolebørn, hvor forældre indskriver deres børn fra en computer. Indskrivningen foregår via Min Rude, der er et digitalt univers for alle borgere i Rudersdal Kommune. Læs mere om digital indskrivning på side 6, og skolernes orienteringsmøde på side 14. Hvis der er behov for yderligere information, vil både Skole og Familie og de enkelte skoler være behjælpelige. Sidste frist for ansøgning om optagelse i børnehaveklasse og skolefritidsordningen er søndag den 12. januar 2014. Med venlig hilsen Daniel E. Hansen, Formand for Børne- og Skoleudvalget i Rudersdal Kommune Martin Tinning, Områdechef for Skole og Familie 3 Børnehaveklassen I børnehaveklassen oplever børnene et trygt og stimulerende miljø, hvor leg er et centralt element i læringen. Gennem leg og legelignende aktiviteter bliver de introduceret til nye begreber, udtryksformer og måder at lære på. Børnehaveklassen skal stimulere børnene og forberede dem på deres videre skolegang; både som enkelt individer og som del af et større socialt fællesskab. I børnehaveklassen er der opmærksomhed på barnets sprog og sprogforståelse. Det sker for at tilrettelægge undervisningen efter børnenes forskellige kompetencer og behov. Se også forordet i denne pjece, hvor nogle af hovedpunkterne i den kommende skolereform er beskrevet. Reformen træder i kraft august 2014, og loven bag reformen er ikke vedtaget ved udgivelse af denne pjece i november 2013. Derfor er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at komme med yderligere beskrivelser af børnehaveklassen og de første skoleår. I vil få mere information fra skolen, hvor jeres barn skal begynde i børnehaveklasse. Ansøgning om udsættelse Børnehaveklassen er obligatorisk, ligesom undervisningspligten er ti år. Denne pligt til at modtage undervisning indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor dit barn fylder 6 år. Er du i tvivl om det rigtige tidspunkt for skolestarten, kan du henvende dig til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (se adresse bagerst i hæftet). I barnets daginstitution udleveres et ansøgningsskema om udsættelse af skolestart. Skemaet udfyldes med begrundet årsag til udsættelse, og det sendes efterfølgende til Skole og Familie (adressen står på bagsiden). Skole og Familie behandler og godkender ansøgninger. Sidste frist for ansøgning om udsættelse af skolestart er den 20. december 2013. Skoleparathedsvurdering Alle børn kan begynde i en børnehaveklasse i august måned i det kalenderår, hvor barnet fylder 5 år. Hvis forældrene anmoder om det, kan et barn optages i børnehaveklasse i det kalenderår, hvor barnet inden 1. oktober fylder 5 år. Betingelsen er, at barnet kan følge undervisningen i børnehaveklassen og dermed kan fortsætte i 1. klasse året efter. Skoleparathedsvurderingen finder sted på den skole, hvor barnet ønskes indskrevet. Der afholdes en samtale mellem forældre, børnehave og repræsentanter fra skolen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i uge 1 og 2. Skolen giver medio februar besked om barnet kan optages. Sidste frist for ansøgning om skoleparathedsvurdering er den 20. december 2013. 4 Orienteringsmøder på skolerne På orienteringsmøderne er der information om skolestarten, og der er lejlighed til at stille spørgsmål om skolen. Du velkommen til at deltage i flere orienteringsmøder – se skolernes adresser på s. 12. Birkerød Skole Tirsdag d. 3. december 2013 kl. 19.00 – 20.00 Bistrupskolen Onsdag d. 11. december 2013 kl. 19.00 – 21.00 Dronninggårdskolen Onsdag d. 11. december 2013 kl. 19.00 – 21.00 Høsterkøb Skole Torsdag d. 5. december 2013 kl. 19.00 – 20.30 Ny Holte Skole Mandag d. 2. december 2013 kl. 19.00 – 21.00 Nærum Skole Tirsdag d. 10. december 2013 kl. 18.30 – 20.30 Sjælsøskolen Mandag d. 16. december 2013 17.15 – 19.15 Trørødskolen Mandag d. 9. december 2013 kl. 17.30 – 19.00 Skovlyskolen Tirsdag d. 10. december 2013 kl. 18.30 – 20.30 Toftevangskolen Lørdag d. 7. december 2013 kl. 9.00 – 11.00 (Mødet er også for de kommende skolebørn, der er i bh.klassen sammen med personalet.) Vangeboskolen Onsdag d. 4. december 2013 19.00 – 20.30 Vedbæk Skole Onsdag d. 11. december 2013 kl. 19 - 21.00 5 Digital indskrivning - Min Rude og NemID Rudersdal Kommune tilbyder digital indskrivning af børn i skolen. Det sker via www.minrude.dk der er et digitalt univers for kommunens borgere. For at bruge den digitale indskrivning skal man have NemID, der er et fælles login til offentlige hjemmesider samt netbanker. Hvis man er netbankkunde, har man allerede NemID. Hvis ikke kan NemID bestilles gratis på www.nemid.nu Kommunens borgerservice samt bibliotekerne i Birkerød og Holte udsteder også NemID. Læs mere om NemID på rudersdal.dk/nemid. Forældre uden internetadgang skal henvende sig på den skole, hvor barnet ønskes indskrevet. Det er derfor vigtigt, at spørgsmål angående indskrivningen rettes til den skole, hvor barnet ønskes optaget. Skoledistrikter Rudersdal Kommune er et fælles skoledistrikt, og hver af de 12 skoler har et grunddistrikt. På www.rudersdal.dk/skoledistrikter findes en oversigt med vejnavne og skoledistrikter. Alle børn optages som udgangspunkt på en distriktsskole. Ønsker du dit barn optaget på en anden skole end distriktsskolen, er optagelsen betinget af, at der er plads på den ønskede skole (mindre end 24 elever tilmeldt pr. klasse efter optagelse af grunddistriktets elever). Optagelseskriterierne er følgende: 1. 2. 3. Først optages børn fra grunddistriktet. Dernæst optages børn fra andre distrikter med søskende på den ansøgte skole. Kan alles ønsker ikke opfyldes, optages de søskende, der bor tættest på den ansøgte skole. Dernæst optages børn fra andre distrikter uden søskende på den ansøgte skole. Kan alle ikke optages, bliver de børn, der bor tættest på den ansøgte skole optaget. Bliver et barn optaget på en anden skole end distriktsskolen, kan søskende ikke garanteres plads på samme skole. Der ydes ikke fri befordring, selv om afstandskriteriet er opfyldt, hvis barnet bliver optaget på en anden skole end distriktsskolen. Det kan efter indskrivningen være nødvendigt med en mindre midlertidig ændring af grunddistriktet, hvis der er store udsving i forhold til det forventede antal tilmeldte elever. Skole og Familie vil i de tilfælde henvende sig direkte til de berørte forældre. 6 Forældrenes opbakning Skolestart betyder store forandringer, muligheder og nye udfordringer for dit barn, der går fra et velkendt miljø i børnehaven til en større børnegruppe i et nyt skolemiljø. Det er vigtigt, at du støtter barnet og hjælper det i forbindelse med skolestarten. Den fælles interesse for skolearbejdet giver børn og forældre mulighed for at styrke kontakten. Skolen i dag er meget anderledes end den, du selv oplevede. Den lægger stadig stor vægt på nyttige kundskaber, men stiller også øgede krav om selvstændighed, kritisk sans og samarbejdsevner. Eleverne i børnehaveklasse eleverne skal som følge af reformen gå 30 timer i skole om ugen, og den længere og mere varierede skoledag vil tage udgangspunkt i børnenes udvikling og alder. Undervisningen i indskolingen (børnehaveklasse til og med 3. klasse) er tilrettelagt, så børnene får styrket deres nysgerrighed og lyst til at lære. Der lægges stor vægt på, at børnene føler sig trygge ved skolen og lærerne, samtidig med at de stimuleres intellektuelt, sprogligt og socialt. Børnehaveklasselæreren fungerer som klasselærer, der er koordinator og rådgiver for klassen, det enkelte barn og forældrene. Klasselæreren er også bindeled til alle de andre faggrupper, som klassen kommer i kontakt med – fx skoletandlæge, skolelæge, talepædagog og i nogle tilfælde skolepsykologen. Skolefritidsordningen I Rudersdal Kommune er alle børn fra børnehaveklasse til 5. klasse sikret plads i en skolefritidsordning. Skolefritidsordningen er en del af skolen, og den er en god start på et aktivt liv, hvor børnene i samvær med andre lærer vigtige adfærdsregler og færdigheder, der bidrager til deres udvikling og trivsel. Der er åbent hele året på alle hverdage fra kl. 7.00 - 8.00 og igen om eftermiddagen. Mandag til torsdag lukkes der kl. 17.00 og fredag kl. 16.00. Der kan være ændringer i åbningstiden i forbindelse med ferier mm. Tilbuddet om SFO gælder også i sommerferien, hvor de enkelte institutioner aftaler fordelingen af åbningsperioden indbyrdes. Skole-hjem-samarbejde Det er helt afgørende for barnets skolegang, at forældrene er interesserede i skolen. Forældrenes bidrag til børnenes udvikling og trivsel i skolen kræver først og fremmest evnen og lysten til at samarbejde. Den centrale person i samarbejdet mellem skole og hjem er klasselæreren, der har 7 den tætteste kontakt til den enkelte elev. Denne kontakt vil i mange tilfælde foregå uformelt ved telefonsamtaler, skriftlige meddelelser, personlige møder m.m. Skolen kan arrangere stormøder for et helt klassetrins forældre for at informere om skolens forskellige serviceorganer: Skoletandplejen, sundhedsplejen, tale-/hørepædagogen samt skolepsykologen. Forældremøder og samtaler Lærerne i en klasse arrangerer forældremøder for klassens forældre. Her er det især emner fra hverdagen, der drøftes. Lærerne kan informere om klassens arbejde, og forældrene har mulighed for at kommentere dette og udveksle synspunkter. Der afholdes skole-hjem-samtaler 1-2 gange årligt, afhængigt af behov og klassetrin. Samtalerne drejer sig om det enkelte barn, og der afsættes tid til hvert barns forældre. Kommunikation mellem skole og hjem Kommunikationen mellem skole og hjem foregår dels ved møder og ved hjælp af ForældreIntra, der er en internetbaseret kommunikationskanal. ForældreIntra bruges både til praktiske beskeder, telefonlister samt annoncering af møder og aktiviteter. Desuden bliver elevplaner og årsplaner lagt ud på ForældreIntra. I forbindelse med skolestarten får alle forældre mere information om ForældreIntra. Du kan logge på ForældreIntra via skolernes hjemmesider og Min Rude. Til Min Rude kræves NemID. Skolebestyrelse og forældreråd En af skolebestyrelsens vigtigste opgaver er at formidle samarbejdet mellem skole og hjem. Skolebestyrelsen skal endvidere varetage et oplysningsarbejde blandt forældrene. Skolebestyrelsen har en afgørende indflydelse på, hvad der skal ske i skolen, og udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter. Bestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, godkender skolens budget inden for de økonomiske rammer, der er fastsat af kommunalbestyrelsen, godkender undervisningsmidler og fastsætter ordensregler. Skolebestyrelsen kan desuden komme med indstillinger og høringssvar til kommunalbestyrelsen. Forældreråd/kontaktforældre I mange klasser vælger forældrene repræsentanter, som kan bistå klasselæreren i forbindelse med planlægning, forældremøder, udflugter osv. Det kaldes forældreråd eller kontaktforældre. De kan tage initiativ til sociale arrangementer som fælles fødselsdage, udflugter eller elevfester. 8 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) PPR yder vejledning og hjælp til børn med særlige behov. Hjælpen er rettet mod børnene, deres forældre og personalet på skolen. PPR er et tværfagligt samarbejdende team, der hører under afdelingen ’Forebyggelse og Rådgivning’ i Rudersdal Kommune. Teamet består af blandt andet psykologer, tale-høre-lærere, fysio- og ergoterapeuter og konsulenter. Til hver skole er der knyttet en psykolog og en talepædagog, der samarbejder med lærere og pædagoger om at hjælpe børn med særlige behov. Særlige behov og vanskeligheder kan være: • Tale-hørevanskeligheder. • Motoriske vanskeligheder. • Problemer af faglig og følelsesmæssig art. • Problemer med adfærd. • Problemer med kontakten til andre. • Problemer i familien, sygdom, skilsmisse m.v. I samarbejde med forældre og lærere vurderer PPR-medarbejderen barnets vanskeligheder og lægger en plan for, hvordan disse kan løses, begrænses eller forebygges. Forældre kan henvende sig til medarbejderne på skolen eller direkte til ’Forebyggelse og Rådgivning’, der hører under Skole og Familie-området i Rudersdal Kommune. Skolen kan også henvise barnet til hjælp og vejledning. Formålet med indsatsen er at løse problemerne lokalt, så barnet kan fortsætte i den normale folkeskole frem for at skulle på specialskole. Inklusion i skolen og fritid I Rudersdal Kommune arbejdes der på tværs af skoler, fritidstilbud og institutioner med et fireårigt inklusionsprojekt. Inklusion handler om, at færre børn og unge udskilles til specialtilbud, så flest mulige forbliver i fællesskaberne i skole og fritidstilbud. Læs mere om inklusion i Rudersdal på www.rudersdal.dk/inklusion. Sundhedstjenesten Alle skoler har tilknyttet en sundhedsplejerske, som varetager det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i samarbejde med den kommunalt ansatte læge og skolen. Der arbejdes ud fra en opfattelse af sundhed, der omfatter såvel et godt helbred som en god trivsel. Formålet er at bidrage til, at eleverne i løbet af skoletiden gradvist bliver i stand til at forholde sig til og handle i forhold til egen sundhed gennem samtale/ undersøgelse og sundhedspædagogiske tiltag. Formålet med undersøgelsen er desuden at vurdere barnets sundhed og udvikling, så vi sikrer det bedste udgangspunkt for trivsel og indlæring. 9 Indskolingsundersøgelse I Rudersdal Kommune indbyder den Kommunale Sundhedstjeneste barn og forældre til en indskolingsundersøgelse, når jeres barn går i børnehaveklasse. I de efterfølgende skoleår har sundhedsplejersken kontakt med børnene via sundhedssamtaler mindst fem gange i skoleforløbet. Emnerne tager udgangspunkt i det, der er aktuelt for den enkelte elev i forhold til alder og aktuel livssituation, og der foretages screeningsundersøgelser (syn, højde og vægt). Kommunallægen tilbyder undersøgelse af dit barn i 9. klasse og har i løbet af skoletiden mulighed for at foretage ekstra undersøgelser, hvis du, dit barn, sundhedsplejersken eller skolen skønner, at der er behov for det. Alle elever inviteres skriftligt til undersøgelse og sundhedssamtale. Som forældre skal du give samtykke til, at dit barn undersøges, hvilket du får besked om via ForældreIntra. Både sundhedsplejersken og kommunallægen har tavshedspligt og vægter forældresamarbejdet meget højt. Hvis vi møder et sundhedsproblem hos jeres barn, vil vi selvfølgelig altid kontakte jer, ligesom I altid er velkomne til at kontakte os, hvis I ønsker at drøfte emner omkring jeres barns sundhed og trivsel. Kontaktdata til sundhedsplejersken fremgår af skolernes hjemmesider. Tandplejen Alle børn og unge fra 0-18 år med bopæl i Rudersdal Kommune tilbydes forebyggende og behandlende tandpleje på en af kommunens tandklinikker. Indkaldelsen sker automatisk til den klinik, der knytter sig til elevens bopælsadresse. Passer det bedre at komme på en anden klinik, kan dette lade sig gøre. Tandstillingen følges ved de regelmæssige eftersyn. Ved behov for tandregulering kontaktes hjemmet. Forældre til børn under 16 år kan vælge at lade barnet benytte en privat tandlægepraksis efter eget valg med tilskud fra kommunen på 65 %. Endvidere er der mulighed for vederlagsfrit at vælge en anden kommunal klinik på tværs af kommunegrænserne. De 16 til 18 årige kan vælge, om behandlingen skal fortsætte på en kommunal tandklinik eller overgå til en privat tandlæge uden omkostninger for den unge. Tandskader og nødbehandling Ved tandskader bør man søge tandlæge hurtigst muligt, da behandlingen af en beskadiget tand forbedres, jo før den påbegyndes. Uden for tandplejens åbningstid henvises fra den 1. januar 2014 til Akuttelefonen 1813. Akutte nødbehandlinger for 0 til 18 årige betales af tandplejen i Rudersdal Kommune. Åbningstider og kontakt Tandplejens normale åbningstider er fra kl. 8.00 - 15.00, men alle klinikker har dage med længere åbningstid. Tandplejen har åbent i en del af skoleferierne. Oplysning herom gives på klinikkernes telefonsvarere og på hjemmesiden www.rudersdal.dk/tandplejen. Børn og forældre er altid velkomne til at henvende sig til tandplejen: 10 Tandplejens kontor Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Tlf. 46 11 41 51 E-mail: [email protected] Befordring og skolebusser Der ydes fri befordring, hvis skolevejen er længere end: • • • • 0. - 3. klasse = 2½ km 4. - 6. klasse = 6 km 7. - 9. klasse = 7 km 10. klasse = 9 km Til elever med bopæl i andre kommuner ydes ikke befordring. Der ydes ikke befordring mellem skole og hjem eller dettes nærhed for elever, som undervises i anden skole end distriktsskolen jævnfør Folkeskolelovens § 26, stk. 6. Der er kører skolebusser til henholdsvis Dronninggårdskolen, Høsterkøb Skole og Sjælsøskolen i skoleåret 2013/2014. Øvrig befordring foregår med ordinære busser/tog. For yderligere information om befordring se www.rudersdal.dk/skolebus. Udmeldelse af daginstitution Børnehaveklasseelever, der begynder SFO den 1. maj 2014, bliver automatisk udmeldt fra deres børnehave per 30. april 2014. Hvis et barn skal gå på en privatskole, hvor der ikke er et SFO-tilbud fra den 1. maj, kan forældrene søge om dispensation til at lade barnet fortsætte i børnehave indtil den 1. august 2014. Dispensationen kan gives af Børneområdet i Rudersdal Kommune. Skolernes kontaktoplysninger BIRKERØD SKOLE BISTRUPSKOLEN Birkerød Parkvej 12, Nordvanggårdsvej 17, 3460 Birkerød, tlf.: 45 90 33 30 3460 Birkerød, tlf.: 46 11 47 37 Skoleleder: Gitte Graatang Skoleleder Stieg Eriksen www.birkeroedskole.dk www.bistrupskolen.dk 11 DRONNINGGÅRDSKOLEN TOFTEVANGSKOLEN Rønnebærvej 33, Teglporten 7-9, 2840 Holte, tlf.: 46 11 45 00 3460 Birkerød, tlf.: 45 94 23 23 Skoleleder Gitte Moltzen Skoleleder Helle Christensen www.dronninggaardskolen.dk www.to-nyt.dk HØSTERKØB SKOLE TRØRØDSKOLEN Nedenomsvej 22, Gl. Holtevej 2, 2970 Hørsholm, tlf.: 45 94 20 80 2950 Vedbæk, tlf.: 45 89 10 88 Skoleleder Kirsten Frölich Brønd Skoleleder Suzanne Henningsen www.hoesterkoeb.skoleintra.dk www.troeroedskolen.dk NY HOLTE SKOLE VANGEBOSKOLEN Grünersvej 6, Vangeboled 9, 2840 Holte, tlf.: 46 11 45 50 2840 Holte, tlf.: 45 80 20 65 Skoleleder Ulrik Schou Konstitueret skoleleder Claus Dideriksen www.nyholteskole.dk www.vangeboskolen.dk NÆRUM SKOLE VEDBÆK SKOLE Fruerlund 9, Henriksholms Allé 2, 2850 Nærum, 2950 Vedbæk, tlf.: 45 89 33 55 tlf: 46 11 48 60 Skoleleder Toni Besjakov Skoleleder Kirsten Kryger www.vedbaekskole.dk www.naerumskole.dk SJÆLSØSKOLEN Ravnsnæsvej 120, 3460 Birkerød, tlf.: 45 81 20 00 Skoleleder Frank Munk-Olsen www.sjaelsoeskolen.dk SKOVLYSKOLEN Borgmester Schneidersvej 40, 2840 Holte, tlf.: 45 42 37 22 Skoleleder Ole Stavngaard www.skovlyskolen.dk 12 SKOLE OG FAMILIE Stationsvej 36, 3460 Birkerød, tlf.: 46 11 44 00 [email protected] Områdechef Martin Tinning Forebyggelse og Rådgivning Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Stationsvej 36, 3460 Birkerød, tlf.: 46 11 00 00 [email protected] Privatskoler i Rudersdal Kommune Birkerød Privatskole Birkevej 15-17, 3460 Birkerød Tlf. 45 81 03 18 Nærum Privatskole Concordiavej 18 2850 Nærum Tlf. 45 58 77 43 Rudersdal Lilleskole Vejlesøvej 40B 2840 Holte Tlf. 45 42 58 87 13 R U D E R S D AL KOMMUNE Skole og Familie Stationsvej 36 3460 Birkerød [email protected] Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13 Udgivet november 2013
© Copyright 2024